CO2-regnskab for Sønderborg Kommune. Baseline 2007-2010

CO2-regnskab for Sønderborg Kommune Baseline 2007-2010

Indhold 1 Sønderborg Kommunes samlede 6 CO 2 -udledning Energiforbrug, vandforbrug og CO 2 -udledning i ton i seks hovedkategorier 2 Elforbrug 10 Gadebelysning og elforbrug i kommunale bygninger 3 Vandforbrug 12 Vandforbrug i kommunale bygninger 4 Varmeforbrug 14 Varmeplan Sønderborg, EnergyTrim 5 Brændstofforbrug 16 Grøn transport kommune, elbilen er kommet, brændstof til Vej & Park 6 Folkeskoler 22 Folkeskolers samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser på folkeskoler fra 2007-2011 7 Plejecentre for ældre mennesker 26 Plejecentres samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser på plejecentre fra 2007-2010 8 Kommunalt ejede børnehaver 30 Børnehavers samlede energiforbrug, el-, vand- og varmebesparelser i børnehaver fra 2007-2010 6 Konklusion 34 Showcase om Dybbølskolens grønne blok 2

Forord I Sønderborg har vi sat os et mål. Det forudsætter, at vi har noget at måle ud fra, men ikke mindst at vi ved, hvad der skal til for at nå målet. Vi bevæger os på en tidsakse, hvor de tiltag, som Sønderborg Kommune har igangsat, vil vokse og gro i form af positive følgevirkninger og nye tiltag som ringe i vandet. Som en del af ProjectZero s masterplan har vi sat os det mål: At skabe et CO 2 -neutralt Sønderborg-område i 2029, baseret på en halvering af områdets nuværende energiforbrug kombineret med en omstilling af energiforsyningen til områdets egne vedvarende energikilder. Et af delmålene er at nedsætte CO 2 -udledningen med 25% i 2015 og 50% i 2020. Det forudsætter, at vi kender forbrugstallene og den afledte CO 2 -udledning for el, vand og varme for hvert af årene siden 2007. Det største forbrug og hermed også CO 2 -udledning har vi i forbruget af el og varme i de kommunale bygninger. På 2. pladsen finder vi elforbrug til gadelys og på 3. pladsen kommunens brændstofforbrug i køretøjer. Det har derfor været her, vi har sat ind med energistyring og energirigtig adfærd, energioptimering af de kommunale bygninger og nye løsninger. Sønderborg Kommune understøtter visionen som rollemodel og frontløber, som myndighed og som rammeskaber for eksterne aktører. Klima og energi kan og skal tænkes ind i helheden. Vi vil fortsat gå forrest. Vi vil dele vores viden, således at der er synlighed omkring investeringer og tilbagebetalingstider. Investeringer i klima- og energitiltag tjener sig hurtigt hjem og er en investering i fremtiden ikke kun på bundlinjen, men i form af vidensdeling og uddannelse, udvikling af grønne løsninger og grønne jobs. Inge Olsen, direktør for Teknik og Miljø 3

Kolofon CO 2 -regnskab Baseline 2007-2010 for Sønderborg Kommune er udarbejdet af Dir. Inge Olsen Teknik og Miljø Lene Sternsdorf Klimakoordinator Martin Sichlau-Pedersen Klimasekretariatet Ulla Mendiola Aabjerg Bygninger og Energi Mie Rauff Nielsen Bygninger og Energi Trine Hadrup Mikkelsen Enervision A/S 4

Resume Den 27. marts 2008 blev Sønderborg Kommunes energipolitik og energistrategi vedtaget. I visionen står der bl.a., at det kommunale energiforbrug på el, vand og varme skal reduceres med 20 pct. i forhold til 2007 som basisår. Et af initiativerne i Energistrategien bestod i at udarbejde en CO 2 -baseline over det samlede energiforbrug i kommunens bygninger og anlæg. I 2010 kom den første baseline for CO 2 -udledningen for 2007 og 2008. Den viser helt klart, at hovedparten af CO 2 -udledningen kommer fra el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger. I 2008 blev de første energiforbedringer i kommunale bygninger foretaget, servicelederne kom på energikursus og der blev gennemført adfærdskampagner for alle medarbejdere i kommunen m.m. I 2009 blev det besluttet, at der skulle energirenoveres i de kommunale bygninger for 86 mio. kr. I 2011 blev der igen udarbejdet baseline for 2007-2010. Denne gang var vandforbruget også med, og der var ekstra fokus på børnehaver, plejecentre og folkeskoler. Det har især været i disse tre typer bygninger, energirenoveringer har fundet sted. Besparelserne på vand ligger i top, folkeskolerne har sparet 30 pct. og plejecentre for ældre 20 pct. Samlet har Sønderborg Kommune haft en nedgang på 23 pct. på vandforbruget. Besparelsen på elforbruget ligger i de tre grupper imellem 16-22 pct., som er noget højere end gennemsnittet på alle kommunale bygninger. På varmeforbruget forventes store besparelser i 2011-2012. Tiltagene er ikke slået igennem endnu, men for plejehjemmene som var nogen af de første, der fik energioptimeret deres varmeanlæg, ligger besparelsen dog på 14 pct. Der har fulgt megen læring med ved at udføre denne øvelse og analysere tallene. De forventede reduktioner kommer ikke altid lige med det samme. Et eksempel: Byggestrøm fra andre aktiviteter påvirker de forventede reduktioner på el, og varmeforbruget stiger, når man åbner en bygning og sætter nye vinduer eller isolering i - og et avanceret varmestyringssystem skal først justeres over tid. Til gengæld kommer reduktionen på vand lige med det samme! Stort set alle ældre toiletter er skiftet ud, og det har resulteret i en besparelse på 23 pct. af vandforbruget! En anden læring har været, at når man i en bygning udfører flere tiltag, der skal minimere forbruget, er det meget svært at få et korrekt overblik over, hvor meget de enkelte forbedringer har reduceret varmeforbruget. Man må se tingene i en helhed. Hvis man ønsker at se en enkelt renoveringsaktivitets reelle reduktion, skal man finde en bygning, hvor denne aktivitet står alene. Forbrugsmønsteret har også stor betydning. Når man arbejder med de kommunale bygninger som gruppe, er de en meget dynamisk medspiller! Et rådhus bliver til uddannelsescenter, og børnehaver flytter ind i skolerne og bliver børneuniverser, og sådan kan man blive ved! Alle disse omrokeringer ændrer forbrugsmønstret, og det handler ikke kun om klimaskærmen, men i den grad også om, hvad bygningen bliver brugt til! Ved at opdele i kategorier får man muligheden for at se, hvor godt det går med målsætningen, og hvor det halter. Vi har således muligheden for at sætte fokus på de steder, hvor målsætningen ikke er opnået. Samtidig får bygningerne ro, så det reelle energiforbrug efter renoveringerne finder sit leje. Så den næste baseline i 2012 bliver dér, hvor vi helt konkret kan se, om målet på 20 pct. er nået. Tiltagene skal ses som en helhed. Energirenoveringer, adfærd og økonomi skal fungere sammen. Det er den optimale proces, der skaber det ønskede resultat. Den økonomiske tildeling til el, vand og varme til institutionerne skal være et realistisk og retfærdigt bud på, hvad institutioner bør bruge af økonomi til el, vand og varme. De institutioner, der har en god energirigtig adfærd, skal belønnes. Energirigtig adfærd handler om fokus, interesse, viden og gode vaner. I mange institutioner har det stor indflydelse på især elforbruget, at man har en energirigtig adfærd. Dette kan tydeligt aflæses i CO 2 -regnskabet. I de tre grupper, hvor der har været en særlig indsats: Skoler, plejecentre og børnehaver, er det tydeligt, at store elbesparelser kan opnås, når energirenoveringer og energirigtig adfærd følges ad. Institutioner kan opdeles i to grupper: De store, som har en serviceleder, og de små, hvor det er lederen eller en medarbejder, der har ansvar for energien. Alle medarbejdere skal have forståelse og fokus på området, så det bliver et fælles ansvar, men det er servicelederen eller den daglige leder, der har en helt central rolle som ressourceperson. Erfaringerne har vist, at det er altafgørende, at de får den viden, hjælp og opbakning, der kræves for at udøve god energiledelse. De mange gode resultater opnås dér, hvor der er en engageret og dygtig energiledelse. 5

1 Sønderborg Kommunes samlede CO2-udledning og energiforbrug Nedenstående tabel forklarer energiforbruget og den afledte CO2 udledning i følgende kategorier: El- og varmeforbrug til kommunale bygninger, elforbrug til gadelys, brændstof til kommunalt ejede og leasede køretøjer samt brændstofforbruget ved kommunens entreprenørvirksomhed Vej & Park i en periode fra 2007-2010. Tabel 1.1 Energiforbrug 2007 2008 2009 2010 Enhed Elforbrug i kommunale bygninger 11.788 11.613 11.079 10.824 MWh Varmeforbrug i kommunale bygninger 38.498 38.185 36.273 37.445 MWh 4.463 4.407 4.464 4.373 MWh Elforbrug til gadelys Brændstof til egne og leasede køretøjer 201.283 244.806 258.122 239.969 liter Brændstof til Vej & Park 355.990 304.468 306.938 398.763 liter 13.577 17.286 20.270 16.680 kg 2007 2008 2009 162.285 147.375 135.784 CO2 udledning 2007 2008 2009 2010 Enhed Elforbrug i kommunale bygninger 5611 5586 5185 4925 ton Varmeforbrug i kommunale bygninger 7752 7641 7131 7096 ton Elforbrug til gadelys LPG tank- og flaskegas til udkrudtsafbrænding mm NB. Varmeforbrug er graddagskorrigeret Tabel 1.2 Vandforbrug * Vandforbrug i kommunale bygninger 2010 Enhed 124.019 m³ Tabel 1.3 2124 2120 2089 1990 ton Brændstof til kommunale og leasede køretøjer 498 606 639 594 ton Brændstof til Vej & Park 942 805 812 1.057 ton LPG tank- og flaskegas til Vej & Park I alt 41 52 61 16968 16809 15917 50 ton 15711 * sum af 245 målere i kommunale ejendomme. * Graddagskorrigering vil sige, at varmeforbruget er korrigeret ud fra et normalt år, således at man kan sammenligne ekstremt kolde vintre med ekstremt varme vintre Broager Fjernvarmes solpark blev færdigbygget 1. september 2009. Fjernvarmen bliver mere grøn og udleder mindre CO2, når fjernvarmeproduktionen suppleres med en solpark. Dette har medført lavere CO2 emission for alle forbrugere i Broager - også for de kommunale bygninger. 6

Samlet CO 2 -udledning for Sønderborg Kommune som virksomhed 18000 17000 16000 15000 14000 13000 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Samlet CO 2 udledning (ton) 2007 2008 2009 2010 2015 2020 2029 2007 er basisår. Grafen viser de sidste fire års udvikling af CO 2 -udledning i ton jævnfør tabel 1.3 side 4. Fra 2007 til 2010 har Sønderborg Kommune opnået en besparelse på 7,35 pct. Sønderborg Kommunes mål er en reduktion af CO 2 -udledningen med 25 pct. i 2015 i forhold til 2007. Ydermere er målet en 50 pct. reduktion i 2020 og en ingen CO 2 i 2029. Målsætningen skal ses i sammenhæng med ProjectZeros Masterplan. Energiforbruget skal reduceres, og den energi, vi benytter, skal være CO 2 -neutral. Gram CO2/kWh 600 Udledt COCO2 2 i forskellige i energikilder 500 400 300 200 CO2 faktor 2007 CO2 faktor 2008 CO2 faktor 2009 CO2 faktor 2010 100 0 Gråsten FJV Broager FJV Aug FJV Sdb. FJV Nordb. FJV Naturgas El Dieselolie Note: Emissioner fra el og fjernvarme inkl. net-tab ved samproduktion er beregnet ved 125 pct. varmevirkningsgrad jf. energinet.dk metode. 7

1 Sønderborg Kommunes samlede CO 2 -forbrug - fortsat Specificeret CO 2 udledning fordelt på seks hovedkategorier Denne graf viser, hvordan kommunen som virksomhed har udledt CO 2 i perioden 2007-2010. Udledningen er fordelt på seks hovedkategorier: Elforbrug i kommunale bygninger, varmeforbrug i kommunale bygninger, elforbrug til gadelys, brændstof til kommunalt ejede og leasede køretøjer, brændstof til Vej & Park og LPG tank- og flaskegas (ukrudtsafbrænding) til Vej og Park. CO 2 -udledning (ton) 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2007 2008 2009 2010 8

1 Sønderborg Kommunes samlede CO 2 -forbrug - fortsat Energirådgivning til Sønderborg Kommune Af Esbensen Rådgivende Ingeniører I bestræbelserne på at blive en CO 2 -neutral kommune har Sønderborg gennemført en række energibesparende renoveringsprojekter i de kommunale bygninger. Projekterne er udført med assistance fra byens rådgivende ingeniørfirmaer (Esbensen, Ingeniørgruppen Syd, Grontmij og Rambøll). Energimærkning af bygningerne I første fase blev langt hovedparten af de 202 kommunale bygninger gennemgået med henblik på at identificere de mest energieffektive og mest rentable energitiltag i forbindelse med den lovpligtige energimærkning af kommunale bygninger. For hver ejendom er der udarbejdet en oversigt over disse tiltag med angivelse af forventet investering, energibesparelse og tilbagebetalingstid. Energibesparende tiltag Følgende tiltag gennemføres typisk i de kommunale bygninger: Nyt energibesparende belysningsanlæg (nye armaturer, bevægelsesmeldere, dagslysstyring) Varmegenvinding på ventilationsanlæg Naturlig ventilation med luftindtag bagved radiatorer og udsugning over taget Automatik til ventilationsanlæg, således at anlæggene kun kører, når CO 2 -indholdet bliver for stort, eller når temperaturen bliver for høj p.g.a. solindfald gennem vinduer. Automatik på varmeanlæg, således at hvert klasseværelse på f.eks. skoler kun varmes op, når det skal bruges til undervisning eller til aftenmøder Solvarmeanlæg til varmt vand Solceller til strømforsyning Vandbesparende vandhaner og toiletter Efterisolering af lofter og vægge Nye lavenergivinduer Beslutning om igangsættelse Som udgangspunkt igangsættes de energibesparende tiltag, der har en tilbagebetalingstid på under 20 år, forudsat at de forventede udgifter kan holdes inden for kommunens overordnede budget for området. Det er ud fra en betragtning om, at når tilbagebetalingstiden er mindre end anlæggets levetid, så er det en god idé at igangsætte projektet. Indhentning af priser Der er gennemført enerigrenovering i 159 bygninger. De tilknyttede rådgivere udarbejder tegninger og beskrivelser af de energibesparende tiltag. Der indhentes priser ved licitation blandt de indbudte håndværkere, hvorefter arbejderne igangsættes under ledelse og tilsyn fra rådgiverne og Sønderborg Kommunes afdeling Bygninger & Energi. Fakta om energiforbruget i kommunle bygninger I kapitel 6-8 gives en specifik gennemgang af resultatet af energirenoveringsprojekterne i hhv. folkeskoler, plejecentre for ældre og kommunalt ejede børnehaver. 9

2 Elforbrug Gadebelysning Elforbruget til gadelyset i Sønderborg Kommune har været svagt faldende de senere år. Elforbruget er faldet med 90 MWh svarende til 2% fra 2007-2010. Faldet skyldes implementering af Flexlight, som er et styringssystem til lysanlæg. Via en pc kan man regulere tændingsprofilen og ved nyere lysanlæg også lysstyrken via en luxmåler. Dette medfører også en variation i forbruget fra år til år, da der kan være stor forskel på, hvor mørk eller lys en årstid har været. Der har også været et mindre antal udskiftninger af ældre og udtjente lysanlæg til nye og energirigtige anlæg. Sønderborg Kommune har fået udarbejdet en udskiftningsplan, da der er et stort potentiale at hente på de forholdsvis mange ældre lysanlæg, der stadig er i brug i kommunen. Udfasningen af kviksølvs-lyskilder betyder, at over 75 pct. af lyskilderne skal udskiftes inden 2017. Et kommende udbud er under planlægning, og her vil udskiftningsplanen have en helt central rolle. Fremtidige tiltag I foråret 2011 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune, at to ud af tre gadelamper på boligveje og stamveje slukkes permanent. Derudover var der i 2011 sommerslukning af gadelyset for første gang. Bare i juni og juli måned betød det en besparelse på 31,8 ton CO 2 og 86.500 kr. I forbindelse med beslutningen blev der igangsat en kampagne, Sig din mening om gadelyset. Her kunne borgere via kommunens hjemmeside komme med gode forslag til, hvor gadelyset med fordel kunne slukkes og efterfølgende kommentere slukningerne af de berørte gadelamper. Mange borgere har benyttet muligheden for at sige deres mening, og det har været en lærerig proces for implementeringen af den nye slukningsprofil og hermed besparelsen. 5.000 Elforbrug til gadelys (MWh) Elforbrug til gadelys (MWh) 5.000 4.500 4.000 4.500 3.500 3.000 2.500 4.000 2.000 1.500 3.500 1.000 Grafen 500 viser Sønderborg Kommunes elforbrug til gadelys i MWh for 3.000 perioden 2007-2010. Den viser en besparelse på 2%. - 2007 2008 2009 2010 2011 2.500 Fakta 2.000 om gadelys Der er 16.900 gadelamper Dertil 1.500 kommer ca. 500 km ledning Gadelyset er tændt 4.200 timer om året Der er vedtaget en ny slukningsprofil Der skal 1.000 altid være gadelys ved signalanlæg Nyeste udskiftning af LED gadelysarmaturer er på Limfjordsvej og Vendsysselsvej i Sønderborg 500-2007 2008 2009 2010 10

2 Elforbrug - fortsat Elforbrug i kommunale bygninger Af Trine Hadrup Mikkelsen, projektleder Enervision Hvor stor CO 2 -udledning man er årsag til, når man forbruger el og varme, afhænger af, hvor energien kommer fra. I klimasammenhæng skelner man mellem fossile og ikkefossile brændsler. De fossile brændsler er f.eks. kul, olie og naturgas. Når de forbruges, frigives blandt andet CO 2, som har været lagret i mange årtusinder. Træ, halm og anden biomasse er eksempler på ikke-fossile brændsler. Den mængde CO 2, der frigives, når de forbruges, er tilsvarende blevet optaget over relativt kort tid. Derfor regner man pr. definition de ikke-fossile brændsler som CO 2 -neutrale. For affald regner man med, at lidt under halvdelen af energimængden i affaldet stammer fra fossile kilder (f.eks. plast, der er fremstillet af olie). Den bio-nedbrydelige del af affaldet regner man som CO 2 -neutral. Sol, vind og vandkraft er vedvarende og CO 2 -fri energikilder. Elektricitet Elektricitet produceres i Danmark hovedsagelig på kraftværker og decentrale kraftvarmeværker ved afbrænding af kul, naturgas, olie, affald eller biomasse samt på vindmøller. Andelen af vedvarende energi udgør knapt en tredjedel af nettoproduktionen. Vi udveksler også strøm med Norge, Sverige og Tyskland. 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 - Elforbrug i kommunale bygninger (MWh) 2007 2008 2009 2010 Grafen viser Sønderborg Kommunes elforbrug i bygninger i MWh i perioden 2007-2010. Den viser en besparelse på 8,17%. Fakta om elektricitet og CO 2 emissioner Eksempler på CO 2 -udledning ved produceret kwh for forskellige brændsler: Naturgas: 204 g/kwh Fyringsolie / Diesel: 266 g/kwh Benzin: 263 g/kwh Kul: 341 g/kwh Affald: 117 g/kwh I 2010 var CO 2 -emissionen for el 455 g/kwh, når man medregner det tab, der er i el-nettet. Alle ældre energislugene el-apparater i Sønderborg Kommunes bygninger er blevet udskiftet med nye energibesparende. 11

3 Vandforbrug Vandforbrug til industrimaskiner i kommunale bygninger Plejecentre adskiller sig fra andre bygningsgrupper ved, at de har storkøkkener og vaskerier. Forbruget af el og vand er meget afhængig af de industrimaskiner, der bliver anvendt. Mange industrimaskiner er solidt kram, der nogle gange kan fungere i flere årtier, en del vaskemaskiner er fra før, vandafledningsafgiften blev indført. Den teknologiske udvikling og især det stærkt reducerede energiforbrug kan tydeligt aflæses i forbruget af el og vand på de plejecentre, der har fået nye maskiner. Et vaskeri omfatter typisk to vaskemaskiner og en tørretumbler. Denne hætteopvaskemaskine bruger kun 2,4 liter vand pr. vask. Ulkebøl Plejecenter sparer ca. 14.000 kr. på vand og 43.000 kr. i el, ved at udskifte den gamle opvaskemaskine med denne nye energirigtige model To af de mange vandbesparende toiletter i børnehaverne, som er justeret til børnenes højde ved at placere toiletterme længere nede på væggen. 7 plejecentre har fået nye vaskeri-maskiner. Disse er med til at nedsænke både strømforbruget og vandforbruget. Senere vil de sidste plejecentre følge trop. 12

3 Vandforbrug - fortsat Vandforbrug i kommunale bygninger Den største del af det vand, som bliver brugt i de kommunale bygninger, bliver skyllet ud i toiletterne! Fra 2008-2011 er næsten alle et-skyls-toiletter i kommunens bygninger udskiftet til to-skyls-toiletter. De gamle toiletter brugte typisk 12 liter pr. skyl, hvor de nye toiletter bruger 2-4 eller 4-6 liter pr. skyl. Der er ingen tvivl om, at denne omfattende udskiftning af toiletter er årsag til det flotte resultat på 23,58 pct. nedgang i m 3 vand. I nogle af bygningerne var rørinstallationerne af ældre dato. Derfor er det nødvendigt at have øget fokus på fald og rørdimensioner. Der har efterfølgende ikke været problemer med stoppede afløbsrør. Tilbagebetalingstiden for udskiftning af et toilet har gennemsnitlig ligget på to-tre år. 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 Vandforbrug i bygninger (m 3 ) Vand og CO 2 -udledning Når man sparer på vandet, skal der ikke pumpes så meget grundvand op, og der bliver udledt mindre spildevand til renseanlægget. Fra oppumpning af grundvandet til det bliver ledt ud fra renseanlægget igen bliver der samlet brugt 1,03 kwh/m 3. Omregnet til CO 2 svarer det til 468 g CO 2 /m 3. 80.000 60.000 40.000 Den samlede pris for vand og vandafledning hos Sønderborg Forsyning inkl. grøn afgift ekskl. moms: 2007 - kr. 30,88 2008 - kr. 31,47 2009 - kr. 37,10 2010 - kr. 40,60 2011 - kr. 44,66 2012 - kr. 48,18 Stigningen i vandprisen fra 2009 til 2010 skyldes bl.a., at Sønderborg Forsyning har et mål om at renovere 1 pct. af ledningsnettet hvert år og at få forsyningens vandværker renoveret, så de er på samme niveau. 20.000 2007 2008 2009 2010 Sønderborg Kommune har været i stand til at spare hele 23,58 pct. på vand i perioden 2007-2010.. Udover at spare på vandet er de nye berøringsfri vandhaner også meget mere hygiejniske. 13

4 Varmeforbrug EnergyTrim skærer toppen af kommunens varmeforbrug Af Peter M. Jensen, Service Tekniker, Danfoss A/S EnergyTrim konceptet er blevet en udbredt måde for danske kommuner at få optimeret deres varmeanlæg på, så de bruger 15-25 pct. mindre energi. Sønderborg Kommune bruger det som led i målsætningen om at blive CO 2 neutral i 2029. Sønderborg Kommune har valgt den grønne vej. Målsætningen er CO 2 -neutralitet i 2029. For at opnå en drastisk nedbringelse af kommunens CO 2 -udledninger er det nødvendigt at få nøjagtigt styr på varmeforbruget i alle kommunale bygninger, og her er Danfoss EnergyTrim et vigtigt led. Serviceteknikere fra Danfoss kontrollerer varme- og brugsvandsanlæggene grundigt, indstiller anlæggene optimalt og påpeger defekte eller nedslidte komponenter. Flere gange om året vender serviceteknikerne tilbage til de enkelte bygninger for at følge forbrugsudviklingen, give varmeanlæggene et eftersyn og derigennem sikre, at energiforbruget løbende falder. Børnehave skærer ¼ af varmeforbruget I børnehaven Engelshøj har man efter et års trimning af varmesystemet nået en besparelse på 23 pct. Det tidligere årlige forbrug på 85 MWh er nu sænket med 20 MWh. Sundeved Plejecenter er gået lidt mere skånsomt frem, da ældre mennesker har et større varme- og komfortbehov. Det tidligere forbrug på 517 MWh er bragt ned med 79 MWh - svarende til en besparelse på 15 pct. Disse resultater er alene nået via trimning og professionel rådgivning. Efterfølgende er opgraderingen af anlæggene udført af lokale VVS-mestre. Man indregner ikke besparelsen ved eksempelvis udskiftning af vinduer og døre eller ekstra isolering. Vigtigt med korrekt indregulering fra start I forbindelse med Sønderborg Kommunes energirenovering er der monteret mange nye CTS-styringer, ventilationsanlæg og gasfyr m.m. For at få maksimalt udbytte af sin investering er det vigtigt, at de nye anlæg bliver indstillet korrekt fra starten. Når der opsættes et nyt anlæg, bliver disse oftest afleveret med standard tider og standard temperaturer, som sjældent passer til bygningens reelle behov. Når Sønderborg Kommune har fået renoveret et varmeanlæg, kommer serviceteknikkerne fra Danfoss ud og indregulerer det, så det passer til det aktuelle behov. Efterfølgende følger Danfoss anlæggene og får dem fintrimmet. Kort tilbagebetalingstid Tilbagebetalingstiden på investeringen i EnergyTrim er - hvis udskiftning af defekte og nedslidte elementer indregnes - ca. tre-fire år for Sønderborg Kommune. For selve indstillingen af varmeanlæggene er tilbagebetalingstiden oftest mindre end et år. Serviceteknikerne fra Danfoss afbalancerer varmeanlægget, så de rigtige vandmængder med den rigtige temperatur sendes rundt i systemet. For ofte opleves det, at radiatorer tættest på varmeanlægget er varmest og radiatorerne længst væk har svært ved at blive tilstrækkeligt varme. Den slags problemer forsvinder via afbalanceringen, og derved spares meget energi og mange penge på varmeregningen. Man kan læse mere om Danfoss EnergyTrim på www.energytrim.dk Mange uopdagede fejl gav unødigt højt forbrug på skole Under gennemgangen af varmeanlægget på Frydenholmsskolen i Fynshav fandt serviceteknikeren fra Danfoss flere fejl og defekte varmestyringer, som betød et for højt varmeforbrug. Fejlene blev udbedret og anlægget indreguleret, hvilket har givet en besparelse på ca. 20 pct. efter ti måneder, svarende til knap 13.000 m 3 naturgas. I forbindelse med energirenoveringen af skolen er der foretaget en efterisolering af lofterne. Alt for ofte får varmeanlæg lov til at køre med fejl og dårlig indregulering i mange år. Ved at få en fagmand til at gennemgå anlægget med jævne mellemrum kan der spares store mængder energi. Et nyt teknikrum på Humlehøj-Skolen. 14

4 Varmeforbrug - fortsat Varmeplan Sønderborg Sønderborg Kommune er med helt fremme, når det gælder om at sikre en overordnet og miljøvenlig varmeplanlægning. Sønderborg Byråd vedtog ultimo 2009 Varmeplan Sønderborg, der med en meget ambitiøs målsætning i forhold til CO 2 er med til at sikre en visionær og sammenhængende varmeplanlægning for hele kommunen. Varmeplan Sønderborg opstiller en status for kommunens varmeforsyning i dag. Desuden indeholder planen en række anbefalinger for den fremtidige varmeforsyning i kommunen. Planens initiativer spiller en særdeles vigtig rolle for kommunens samlede, ambitiøse CO 2 -målsætninger. Varmeplanen anbefaler blandt andet, at man arbejder for at implementere følgende tiltag inden for varmeforsyningen: 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 Varmeforbrug i bygninger (MWh) Geotermi Solvarme Transmissionsledninger til sammenbinding af fjernvarmenet Udvidelse af fjernvarmeområder Sol- og varmepumpeløsninger i individuelt forsynede områder Flere af initiativerne i varmeplanen er allerede igangsat. Det gælder f.eks. et anlæg til geotermisk varme i Sønderborg, samt store solvarmeanlæg i både Broager og Sønderborg. I Gråsten arbejdes der på at etablere et stort solvarmeanlæg, og desuden ønsker man at udvide de eksisterende fjernvarmeområder til at inkludere flere områder, som i dag er forsynet med naturgas. Varmeplan Sønderborg vil blive fulgt op af flere initiativer i de kommende år. Herunder arbejdes der på at undersøge mulighederne for at etablere en transmissionsledning til sammenbinding af flere eksisterende fjernvarmenet fra Sønderborg til Nordborg. 15.000 10.000 5.000 2007 2008 2009 2010 Varmeforbruget i de kommunale bygninger har i perioden 2007-2010 opnået en besparelse på 2,73 pct. Besparelserne er ikke slået igennem, da mange af de store tiltag er blevet gennemført i 2010 og 2011. Fjernvarme i Sønderborg Der er fem forskellige fjernvarmeselskaber i Sønderborgområdet. Alle selskaberne leverer fjernvarme fra naturgaskedler samt fra naturgasmotorer, der producerer el og varme samtidig. Hovedparten af den varme, som leveres af Sønderborg Fjernvarme kommer fra affaldsforbrænding fra Sønderborg Kraftvarmeværk. Både Broager og Sønderborg Fjernvarme leverer desuden CO 2 -neutral varme fra solvarmeanlæg. CO 2 -emissionen fra fjernvarme kan derfor variere. 15

5 Brændstof Elbilen er kommet Hvorfor vælge en elbil? Selv om elbilens teknologi ikke er helt ny, er den stadig grøn i dagens samfund. Hvor stammer den fra, og hvad den kan gøre for os i dag? Allerede i slutningen af 1800-tallet fandtes der mange elbiler - specielt i USA, hvor antallet af benzin- og elbiler stort set var det samme. Dengang var mange overbevist om, at benzinbilen ville ryge ud af markedet p.g.a. dens lugt og larm. Elbilen havde den ulempe, at batterierne var enormt store og tunge. Benzinbilen havde den fordel, at brændstoffet vejede lidt i forhold til, hvor meget energi det leverede. På sigt vandt benzinbilen - på trods af støj og forurening. De mange elbiler, som mange borgere har haft og får chancen for at afprøve i "test en elbil". Elbilens nye tid Med skarpe klimamål er interessen for elbiler igen stigende. Samtidig er elbilernes batterier blevet meget mere energieffektive. I dag matcher elbilen enhver anden bil med hensyn til sikkerhed og komfort. En ny elbil giver dig ikke alene en støjsvag kørselsoplevelse, den er også hurtigt accelererende og intelligent, og de fleste vil få lidt bedre samvittighed. Sønderborg Kommune samarbejder med ChooseEV omkring elbiler. Mange borgere har fået eller får chancen for at deltage i projektet test en elbil. Det handler om at knække elbilens kode, og det gør man bedst ved at lade en masse familier kører i elbiler og høste af deres erfaringer. Således får ti nye familier kvit og frit lov til at låne en elbiler i tre måneder ad gangen. Borgmesteren vil også gerne køre i elbil, så derfor har byrådet fået egen elbil og stander til opladning ved rådhuset. Sønderborg Kommunes borgmester, Aase Nygaard, kører også i elbil. Ved Sønderborg Kommune består vognparken pt. af flg. køretøjer 153 117 77 65 59 42 41 6 En af de heldige borgere, der gør sig klar til at køre sin nye elbil, som han har til rådighed i tre måneder. 16 Vare- og lastbiler Traktorer Hjemmeplejebiler Udrykningskøretøjer Minibusser Sygeplejebiler Forvaltningsbiler Elbiler 560 køretøjer i alt

5 Brændstof - fortsat Grøn Transport kommune Sønderborg Kommune er "Grøn Transport kommune" Sønderborg Kommune er Grøn Transport kommune og har derfor forpligtet sig til at nedsætte CO 2 -udledning fra kommunens egne køretøjer. Der er udarbejdet en handleplan, og et af de centrale fokusområder er kommunens forvaltnings biler. Sønderborg Kommune er medlem af Partnerskab for grønne indkøb, hvor kravet til personbiler er maks. 129 g CO 2 pr. kørt km. Alle biler i administrationen har været energiklasse A-biler og har sagtens kunnet holde sig under kravet på de 129 g/km. Men det kan blive meget bedre! 12 biler er udskiftet til den nye VW Polo 1,2 TDI. Det betyder at CO 2 -udledningen kommer ned på 87 g/km. Derudover kommer en økonomisk gevinst på brændstofforbruget, da den nye Polo kører op til 30,3 km pr. liter diesel. Transportkontoret forventer, at de resterende 42 biler, der kører i hjemmeplejen, bliver udskiftet i foråret 2012 til en tilsvarende miljøvenlig bilmodel - så som Fiat Panda og Suzuki Splash, der udleder henholdsvis 113 g/km og 109 g/km. Fiat Panda'en kører op til 25 km pr. liter benzin og Suzuki Splash'en kører op til 23,3 km pr. liter benzin. 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 Brændstof til egne og leasede køretøjer Et andet nyt tiltag er den nye forvaltnings-bus. Når flere medarbejdere skal til det samme møde, kan man booke bussen i stedet for at køre i flere biler. Hele administrationen af forvaltningsbilerne og indkøb af nye køretøjer er blevet centraliseret, så effektiviteten og de rigtige valg er i fokus hele vejen igennem. Miljøvenlige minibusser er et andet fokusområde i handleplanen for mindre CO 2 -udledning på kommunes egen transport. I gennemgangen af bilparken var gamle minibusser nogle af de værste CO 2 -syndere. EU-normen siger 280 g/km. Partnerskabet for grønne indkøb kræver 10 pct. mindre, altså 252 g/ km. De nye minibusser, der nu løbende afløser de ældre, har en CO 2 -udledning på 198g/km. 50.000 2007 2008 2009 2010 Brændstofsforbruget til egne og leasede køretøjer er siden i perioden 2007-2010 steget med 19,22 pct, 12 nye VW Polo 1,2-TDI har erstattet de ældre biler i kommunen. Den kører op til 30,3 km pr. liter diesel og udleder kun 87 gram CO 2 per kørt kilometer. 17

5 Brændstof - fortsat 25.000 Flydende gas til Vej & Park (kg) 450.000 Brændstof til Vej & Park (liter) 400.000 20.000 350.000 300.000 15.000 250.000 10.000 200.000 150.000 5.000 100.000 50.000-2007 2008 2009 2010-2007 2008 2009 2010 Brugen af flydende gas til Vej & Park som anvendes til udkrudtsafbrænding er i perioden 2007-2010 steget med 22,85 pct. Brændstofforbruget til Vej & Park er i perioden 2007-2010 steget med 12,02%, hvilket blandt andet skyldes ekstra behov for saltning i vinterperioderne. Vinterkørsel i 2010 Der var 1887 udkald til Vej & Park Der blev kørt 9763 timer Der blev brugt 1368 ton salt Vej&Park kører 42 ruter, 15 cykelstier og 27 veje 16 ugers inspektionskørsel (for at afdække behovet for saltning og snerydning) = ca. 40.000 km 18

Vej & Park Vej & Park havde i 2010 et væsentligt større forbrug af diesel i forhold til årene 2008 og 2009. Denne forøgelse skyldes især den ekstra strenge vinter i 2010, hvor der var sammenlagt fem måneder med mange vinterforanstaltninger. Således var der i 2010 et øget forbrug på 90.000 liter diesel i forhold til årene 2008 og 2009, hvor der til sammenligning var såkaldt grønne vintre. Vej & Park har forventning om et næsten tilsvarende forbrug i 2011, og dette tager udgangspunkt i en øget vintertjeneste. Der er et stort besparelsespotentiale ved at udskifte ældre materiel til nyt eller nyere materiel, som har motorer med et væsentligt lavere brændstofforbrug. Eksempel: Ældre lastbiler kører typisk to-fem kilometer pr. liter diesel, hvorimod nyere lastbiler med Euro 4 og 5 motorer typisk kører 10-15 kilometer pr. liter diesel. Ældre traktorer bruger typisk 40 liter diesel i timen. Til sammenligning bruger nye eller nyere traktorer kun 9-11 liter diesel i timen. Nogle af de mange køretøjer Vej & Park benytter sig af. Vej & Park råder over en stor maskinpark, hvoraf en del ikke er udstyret med brændstof-økonomiske motorer. I forbindelse med udskiftning af materiel er netop brændstofforbruget en af de faktorer, der vægtes højt. Således vil Vej & Parks forbrug af brændstof være faldende i årene fremover. 200 Saltindex for Sønderborg Kommune (kg/m²) 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 Vinterens hårdhed bestemmes løbende ved beregning af et saltindeks. Saltforbruget er opgjort i kg/m². Typisk spredes mellem 5 og 20 gram/m² pr. tur. Saltindekset svarer til oliebranchens graddage og er et indeks for det forventede saltforbrug på et vejnet, der saltes præventivt. 19

20

Fokus på: Folkeskoler, plejecentre for ældre og børnehaver Energioptimeringsindsatsen er primært blev rettet mod skoler, daginstitutioner og ældreområdet. Fra politisk side er det besluttet, at ejendommene under kvalitetsfondsområdet skulle opprioriteres. Målsætningen for 2009 var 20% besparelse på el, vand og varme. Mange af institutionerne opfylder disse mål på el og vand. På varmeforbruget er de store besparelser ikke helt synlige endnu, da mange tiltag først blev afsluttet i 2010-2011. De største investeringer er gået til folkeskolerne. Derfor er det ved denne gruppe, som den eneste, prioriteret at indsamle forbrugstal for 2011 manuelt for at vise forskellen på forbruget fra 2010 til 2011. 21

6 Folkeskoler Folkekolerne er karakteriseret ved at være komplekse både hvad angår bygningsmassen og brugsmønstret. Der er ansat en teknisk serviceleder på hver enkelt skole. Servicelederen har, blandt mange andre opgaver, ansvaret for den daglige drift af de tekniske anlæg. Bygningsmassen på skoleområdet er ofte sammensat af bygninger med forskellig alder og byggestil. De tekniske anlæg og bygningsmassen kan være udvidet ved knopskydning, hvilket betyder, at der ofte kan være besparelser at hente ved at renovere og justere anlæggene, så de hænger bedre sammen. Folkeskolernes samlede energiforbrug 2007-2011 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 2011 El (100 KWh) Vand (mᶟ) Varme (MWh) I perioden 2007-2010 har Sønderborg Kommunes folkeskoler formået at spare 613,6 MWh i elektricitet. Derudover har de sparet 8715 m³ vand, og der har været et lille fald i varmeforbruget. Som den eneste gruppe er der indhentet forbrugstal for 2011 for folkeskoler. Status for 23 folkeskoler 23 skoler er optimeret af Danfoss EnergiTrim. 12 skoler har fået CTS styring på ventilations- og/ eller varmeanlæg. (Stort set alle skoler har CTS styring i dag.) 9 skoler har fået gennemrenoveret varmeanlægget eller har fået nyt anlæg installeret 6 skoler har fået nyt eller delvis nyt ventilationsanlæg. 15 skoler har fået nye belysningsarmaturer eller renoveret elinstallationer 20 skoler har fået nye toiletter, og nogle har fået berøringsfri håndvaskarmaturer. 19 skoler har fået nye hvidevare. 14 skoler har fået delvis forbedret klimaskærmen med nye vinduer, døre eller efterisolering. Målet er, at alle bygninger skal være energioptimeret. De "lavthængende frugter" som energitrim, renoveringer af tekniske anlæg, energirigtige hvidevarer og to-skyls-toiletter skal omfatte alle bygninger. Tiltag på klimaskærmen giver bedre komfort og et lavere forbrug. Udfordringen er, at tilbagebetalingstiden er lang på disse tiltag. Derfor skal tiltagene udføres i en sammenhæng - således at man gør en bygning færdig. Der er således stadig et stort besparelses-potentiale gemt i folkeskolerne. 22

Elbesparelser på folkeskoler fra 2007 til 2011 Den samlede el-besparelse i folkeskolerne fra 2007 til 2011 er 22,64 pct. Kværs Multiunivers* Bakkensbro Skole Gråsten Skole Huholt Skole Egernsund Børneuniver 50.000 45.000 40.000 35.000 Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Lysabild Skole Nordborg Skole Broager Skole Nybøl Skole Dybbøl-Skolen (inkl. SFO) Nydamskolen Nørreskov-Skolen, Guderup Nørreskov-Skolen, Svenstrup Fryndesholm-Skolen Rinkenæs Skole Havnbjerg Skole Sønderskov-Skolen Humlehøj-Skolen Ulkebøl Skole Hørup Centralskole Bülow-Skolen 30.000 Ovenstående graf er vist med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden 2007-2011, og skal 25.000 læses således: -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Besparelse: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% > 41% 20.000 Merforbrug: 0-10% 11-20% > 21% 15.000 * Kværs Multiunivers: Merforbruget af el skyldes, at skolen er blevet sammenlagt 10.000 med en nybygget børnehave. Til gengæld er børnehaven selvforsynende med el fra solceller. I sommerperioden producerer solcellerne mere strøm, end børnehaven bruger. Den overskydende strøm leveres til skolen. 5.000 El besparelser El-besparelserne på skoleområdet er hovedsagelig opnået ved en gennemgribende renovering af belysningsarmaturer. Yderligere er nye og renoverede ventilationsanlæg med til at nedbringe elforbruget. Muligheden for central styring via de etablerede CTS-anlæg giver besparelser både på el- og varmeforbruget. Især muligheden for centralt at drosle ned eller lukke for ventilation og varme, eksempelvis efter kl. 16. kan tydeligt ses på forbrugsmålingerne. 0 Bedre komfort er en god gevinst 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 El (100 KWh) Vand (mᶟ) En af de skoler, der har oplevet tydelige forbedringer både på driften og på indeklimaet, er Humlehøj-Skolen. Skoleleder Frands Christensen: Vi kan mærke et øget velvære omkring belysningen. De nye belysningsarmaturer giver en meget bedre lysfordeling i hele rummet. Det gør en forskel for indeklimaet i klasserne. Energirenoveringen har også været årsag til, at teknisk serviceleder Torben Hansen er blevet kurveknækker hos Go Energi. Den fremsendte rapport fra Go Energi viser, at elforbruget i 2. kvartal af 2011 er reduceret med 18,7 pct. i forhold til samme kvartal året før. 23

3 Folkeskoler - fortsat Vandbesparelser på folkeskoler fra 2007 til 2011 Den samlede vand besparelse for folkeskoler fra 2007 til 2011 er 31,58 pct. Kværs Multiunivers* Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Lysabild Skole Bakkensbro Skole Nordborg Skole Broager Skole Nybøl Skole Dybbøl-Skolen (Inkl. SFO) Nydamskolen Egernsund Børneunivers Nørreskov-Skolen, Guderup Nørreskov-Skolen, Svenstrup Fryndesholm-Skolen Gråsten Skole Rinkenæs Skole Havnbjerg Skole 50.000 Sønderskov-Skolen 45.000 Humlehøj-Skolen Ulkebøl Skole 40.000 Hørup Centralskole Huholt Skole 35.000 Bülow-Skolen -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 30.000 Ovenstående graf er vist med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden 2007-2011, og skal læses således: 25.000 Besparelse: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% > 41% 20.000 Merforbrug: > 41% * Kværs Multiunivers. Merforbruget af vand skyldes, at den nybyggede børnehaves vandforbrug er medregnet. 15.000 10.000 Vandbesparelser Vandbesparelser på skoleområdet er opnået ved, at langt de fleste skoler har fået nye toiletter og berøringsfri håndvaskarmaturer. P.g.a. de stigende vandpriser er dette en energiforbedring med en god tilbagebetalingstid. Som prisen ser ud i dag, kan en udskiftning af toiletter og håndvaskarmaturer tjene sig selv hjem på bare tre år. 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 El (100 KWh) Vand (mᶟ) 24

Varmebesparelser på folkeskoler fra 2007-2011 Den samlet varme besparelse for folkeskoler fra 2007 til 2011 er 3,36 pct. Ahlmann-Skolen Kværs Multiunivers Augustenborg Skole Lysabild Skole Nordborg Skole Broager Skole Nybøl Skole Nydamskolen Gråsten Skole Rinkenæs Skole Ulkebøl Skole Bakkensbro Skole Dybbøl-Skolen (Inkl. SFO) Egernsund Børneunivers Nørreskov-Skolen Guderup Nørreskov-Skolen, Svenstrup Fryndesholm-Skolen Havnbjerg Skole Sønderskov-Skolen Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Huholt Skole Bülow-Skolen -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenstående graf er vist med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden 2007-2011, og skal læses således: Besparelse: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% Merforbrug: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% > 41% Varmebesparelser Renoveringen af de mange varmeanlæg giver først den fulde gevinst efter ca. et år. Da renoveringen er afsluttet i indeværende år eller fortsat er i den afsluttende fase, kan disse forbedringer endnu ikke aflæses på grafen. Dog forudser ingeniørberegningerne en samlet årlig besparelse på 480.000 kr. svarende til 12 pct. på de 14 skoler, hvor der er udført renovering af varmeanlægget. 25

7 Plejecentre for ældre Plejecentrene er karakteriseret ved at bestå af en relativt ensartet bygningsmasse, ligesom brugsmønstret også er karakteriseret som meget ensartet. Samlet forbrug: 2007-2010 45.000 Der er ansat en teknisk serviceleder på hvert plejecenter. Servicelederen har, blandt mange andre opgaver, ansvaret for den daglige drift af de tekniske anlæg. 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 I 0perioden 2007-2010 har Sønderborg Kommunes plejecentre formået at spare hele 461353 KWh i elektricitet. Derudover har 2007 de sparet 2008 7999 2009m³ 2010 vand og sparet 2007 1409 MWh 2008i varme. 2009 2010 2007 2008 2009 2010 El (100 KWh) Vand (mᶟ) Varme (MWh) I perioden 2007-2010 har Sønderborg Kommunes plejecentre for ældreformået sparer 461 MWh i elektricitet. Det bedste resultat er reduktionen i vandforbruget, der ligger på hele 29%, svarende til 11.535 m 3 vand. Varmeforbruget blev reduceret med 1.409 MWh. Plejecentre har store sparepotentialer Ulkebøl er et af de plejecentre, der har opnået rigtig gode besparelser både på el, vand og varme. I 2010 var besparelsen på el 46 pct, vand 36 pct. og varme 25 pct. Energiprojekterne er udført i 2009-2010 med en samlet anlægssum på 876.900 kr. Herved en samlet tilbagebetalingstid (TB) på 3,5 år. Energiprojekterne omfatter følgende (TB er den beregnede simple tilbagebetalingstid, hvor prisstigninger ikke er medregnet): Optimering af el-installationer, udskiftning af loftslamper, montering af sensorer. TB 2,1 år. Ny industriopvaskemaskine, nyt fryseskab samt udskiftning af to industrikøleskabe. TB 3 år. Ventilationsanlæg tilkoblet CTS-anlæg, døgnstyring. TB 1,5 år. Ny varmtvandsbeholder i køkken. TB 10 år. Ombygning af varmeanlæg, varmtvandsbeholder udskiftet med varmeveksler og nye cirkulationspumper. Danfoss EnergiTrim, indregulering og trimning af varme- og vandanlæg. TB 5,2 år. Udskiftning af ældre et-lags vinduer. TB 16 år. Efterisolering af loft mod tagrum inkl. montering af udluftningshætter. TB 19 år. Hvert energiprojekt er udført i tæt samarbejde mellem den tekniske serviceleder på stedet, Bygninger & Energi i Sønderborg Kommune, Danfoss EnergyTrim og diverse lokale virksomheder. En del af besparelsen kan tillægges et stort engagement fra den tekniske serviceleder, der - ud over at finde bygningsmæssige besparelser - også arbejder for at øge en energibevidst adfærd hos personalet. Teknisk serviceleder, Benny Gjelstrup, fremhæver døgnstyring af ventilationsanlæg, og udtrykker: Nu kan ventilationen styres efter det konkrete behov, så ventilationsanlægget ikke kører i f.eks. rum med åbne vinduer. Yderligere påpeger Benny Gjelstrup, at plejecentrets 15 år gamle opvaskemaskinen er blevet udskiftet til en ny og væsentligt bedre model, der ved sparet el og vand er tjent ind på bare tre år. 26

Elbesparelser på plejecentre fra 2007 til 2010 Den samlede el besparelse for plejecentre fra 2007 til 2010 er 13,82 pct. Caroline Amalie-Gården Gråsten Plejecenter Tangshave Plejecenter Guderup Plejecenter Sundeved Ældrecenter Dybbøl Plejecenter Mølleparkens Plejecenter 50.000 45.000 40.000 35.000 Ulkebøl Plejecenter Tandsbjerg Plejecenter Hørup Plejecenter Dalsmark Plejecenter 30.000 Ovenstående graf er opgivet med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelse på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden 2007-2010, og skal læses således: 25.000 Besparelse: Merforbrug: -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% > 41% 20.000 0-10% Elforbrugets udvikling 2007-2010 Der er på plejecentrene opnået el-besparelser ved alle steder at skifte fra traditionelle glødetrådspærer til lavenergipærer. Ældre loftarmaturer med ældre typer af lysstofrør er mange steder skiftet ud med nye armaturer, der kan udnytte nye lavenergi-lysstofrør. Ligeledes er der opsat bevægelses-sensorer og kontakter med indbygget forsinket afbryder på gangarealer, toiletter og i depotrum. Status for 11 plejecentre for ældre 11 plejecentre er blevet optimeret af Danfoss EnergiTrim. 11 plejecentre har fået renoveret varmeanlæg. 3 plejecenter har fået nyt ventilationsanlæg. 3 plejecentre har fået nye belysningsarmaturer. 4 plejecentre har fået nye toiletter. 7 plejecentre har fået nye industri-vaskemaskiner og tørretumblere 5 plejecentre har fået forbedret klimaskærmen med nye vinduer, døre eller efterisolering. 15.000 I nogle af køkkenerne er store, gamle industri-køkkenmaskiner skiftet ud, hvorved der er opnået store besparelser på 10.000 el-forbruget. I plejecentrenes vaskerier er ældre og meget strømforbrugende tørretumblere og vaskemaskiner udskiftet med nye, 5.000 moderne maskiner med et væsentligt lavere strømforbrug. 0 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 I varmeanlæggene er ældre pumper, der altid kørte med El (100 KWh) Vand (mᶟ) konstant høj hastighed, skiftet ud med nye frekvensstyrede pumper, hvor hastigheden bestemmes af behovet. Denne nye pumpetype har et væsentligt lavere strømforbrug. Første prioritet har været at optimere varmeanlæg og de ældste ventilationsanlæg. Dernæst har der været et stort besparelsespotentiale i plejecentrenes vaskerier. Ved at udskifte de gamle industri-vaskemaskiner og -tørretumblere er der opnået tilbagebetalingstider på ned til tre år. De næste tiltag vil være udskiftning af belysningsarmaturer, toiletter samt forbedringer af klimaskærmen, hvorved der kan opnås yderligere energibesparelser. 27

7 Plejecentre for ældre - fortsat Vandbesparelser på plejecentre fra 2007 til 2010 Den samlede vand-besparelse for plejecentre fra 2007 til 2010 er 20,0 pct. Dybbøl Plejecenter* Caroline Amalie-Gården Gråsten Plejecenter Tangshave Plejecenter Guderup Plejecenter Sundeved Ældrecenter Mølleparkens Plejecenter Ulkebøl Plejecenter Tandsbjerg Plejecenter Hørup Plejecenter Dalsmark Plejecenter -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenstående graf er opgivet med forskellige farver, som symboliserer forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden 2007-2010, og skal læses således: Besparelse: Merforbrug: 0-10% 11-20% 21-40% 41-50% 0-10% * Dybbøl Plejecenter: Merforbruget af vand skyldes en uvidelse med 24 nye boliger. Der er kun én hovedmåler. Vand initiativer Der er på en række af plejecentrene skiftet toiletter, hvorved der er opnået pæne besparelser i vandforbruget. I køkkenerne er store, gamle industri-køkkenmaskiner skiftet ud, hvorved der er opnået betydelige besparelser på vandforbruget. Ligeledes bidrager de nye vaskemaskiner i vaskerierne til de opnåede vandbesparelser. En del af de gamle maskiner var produceret, før vandafledningsafgiften blev indført. 28

Varmebesparelser på plejecentre fra 2007 til 2010 Den samlede varme-besparelse for plejecentre fra 2007 til 2010 er 15,61 pct. Dybbøl Plejecenter* Caroline Amalie-Gården Mølleparkens Plejecenter Gråsten Plejecenter Tangshave Plejecenter Guderup Plejecenter Sundeved Ældrecenter Ulkebøl Plejecenter Tandsbjerg Plejecenter Hørup Plejecenter Dalsmark Plejecenter -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenstående graf er opgivet med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden 2007-2010, og skal læses således: Besparelse: Merforbrug: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% 0-10% 11-30% * Dybbøl Plejecenter: merforbruget af varme skyldes udvidelse med 24 nye boliger. Der er kun én hovedmåler. Varme initiativer Der er på plejecentrene fokuseret på at optimere varmeanlæggene. I flere af bygningerne er der installeret nye blandesløjfer, andre steder er eksisterende blandesløjfer blevet bygget om og optimeret. Ældre, slidte pumper er udskiftet med nye og mere effektive pumper. I mange bygninger er der installeret strengreguleringsventiler, som muliggør en bedre og mere nøjagtig tilpasning mellem bygningens krav og varmeanlæggets ydeevne. Dette har betydet, at det mange steder har været muligt at sænke fremløbstemperaturen i anlæggene. De udførte forbedringer har også medført, at vi lettere har kunnet opnå de minimum 30 graders afkøling af vandet, som fjernvarmeværkerne forlanger. På alle plejecentre er der indgået aftale med Danfoss Energy Trim, som over en treårig periode løbende tilser og fintrimmer anlæggene. På nogle af plejecentrene er store glaspartier i spisestuer og gange, som var forsynet med over 35 år gamle thermoruder, udskiftet med nye lavenergi-ruder, der har et væsentligt lavere varmetab end de gamle. Der er også udført isolering af lofter mod tagrum. 29

8 Kommunalt ejede børnehaver Børnehaverne er relativt simple bygningskomplekser med et relativt ensartet brugsmønster. Der er ikke dedikeret en serviceleder til de enkelte børnehaver, hvilket betyder, at man ikke kan tage for givet, at brugerne justerer på varme- og ventilationsanlæg eller holder systematisk øje med energiforbruget. Flere af børnhaverne har været i så dårlig stand, at det har været mere rentabelt at bygge nyt. De nybyggede børnehaver ligger en energiklasse bedre end gældende regler. Samlet forbrug 2007-2010 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 EL (100 KWh) Vand (m3) Varme (MWh) I perioden 2007-2010 har Sønderborg Kommunes børnehaver formået at spare hele 95.440 KWh i elektricitet. Derudover har de sparet 1956 m³ vand og sparet 151 MWh i varme. Status for 34 børnehaver 28 børnehaver er optimeret af Danfoss EnergiTrim. 20 børnehaver har fået renoveret varmeanlæg. 3 børnehaver har fået renoveret ventilation 14 børnehaver har fået nye toiletter og/eller berøringsfri armaturer 21 børnehaver har fået nye hvidevarer Målet har i første omgang været at optimere varmeanlæggene og udskifte de mange ældre hårde hvidevarer og et-skyls-toiletter. Udfordringen har været forbedring af klimaskærmen, da tilbagebetalingstiden ofte har været over 20 år. 30

Elbesparelser på kommunalt ejede børnehaver fra 2007 til 2010 Den samlede el-besparelse på børnehaver fra 2007 til 2010 er 16,59 pct. Asserballe Børnehus Stjernevejens Børnehave Nordborg Børnehave Guderup Børnehave Ulkebøl Børnehave Børnegården Mågevænget Børnehaven Kløvermarken Børnehuset Tangsmose Børnegården Ringbakken 50.000 45.000 40.000 35.000-100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Børnehaven Augusta Fynshav Børnehave Kernehuset Bro Børnehus Nejs Børnegård Børnehaven Himmelblå Kløverlykke Børnehus Bygadens Børnegård Tandslet Børnehave Engparkens Børnehave Rinkenæs Børnehave Børnehaven Bulderby Lilleskovens Børnehave Børnebyen Havnbjerg Spiloppen Børnehus Hjortspring Børnehus Skolevejens Børnehave Dybbølsten Børnehave Alssund Børnehave Toften Børnehave Engelshøjgade Børnehaven Børnehaven Parken Børnehaven Skratmosen Børnehaven Rådyrvej Kulturbørnehaven 30.000 Ovenstående graf er opgivet med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden 2007-2010, og skal læses således: 25.000 Besparelse: Merforbrug: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% 20.000 > 41% 0-10% 11-20% 21-30% 15.000 10.000 Energibesparende el-projekter Der er i børnehaverne opnået el-besparelser ved først og fremmest ændret adfærd i forhold til at huske at slukke lys m.m. Alle el-pærer er skiftet til lavenergipærer, og der er opsat bevægelses-sensorer og nye lamper. Køleskabe, fryseskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumlere, der brugte for meget el, er udskiftet med lavenergi-hvidevarer, og mange steder er tørreskabene gået på pension. Der, hvor børnehaven opvarmes med gasfyr, er der opsat solvarme til varmt brugsvand. Der er også isat energirigtige tagvinduer, så dagslyset udnyttes. 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 El (100 KWh) Vand (mᶟ) 31

8 Kommunalt ejede børnehaver - fortsat Vandbesparelser i kommunalt ejede børnehaver fra 2007 til 2010 Den samlede vandbesparelse i børnehaver fra 2007 til 2010 er 15,60 pct. Fynshav Børnehave Engparkens Børnehave Rinkenæs Børnehus Stjernevejens Børnehave Børnehaven Bulderby Lilleskovens Børnehave Børnebyen Havnbjerg Guderup Børnenave Skolevejens Børnehave Engelshøjgade Børnehaven Børnehaven Parken Kulturbørnehaven Kværs Multiunivers 0% 50.000 45.000 40.000 35.000 Børnehaven Augusta Asserballe Børnehus Kernehuset Bro Børnehus Nejs Børnegård Børnehaven Himmelblå Kløverlykke Børnehus Bygadens Børnegård Tandslet Børnehave Nordborg Børnehave Spiloppen Børnehus Hjortspring Børnehus Ulkebøl Børnhave Dybbølsten Børnehave Alssund Børnehave Toften Børnehaven Børnegården Mågevænget Børnehuset Skratmosen Børnehaven Kløvermarken Børnehaven Rådyrvej Børnehuset Tangsmose Børnegården Ringbakken -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 30.000 Ovenstående graf er opgivet med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelser på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden 2007-2010, og skal læses således: 25.000 Besparelse: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% 20.000 > 41% Merforbrug: 0-10% 11-20% 21-30% > 41% 15.000 Merforbruget af vand hænger i flere af børnehaverne sammen med forskellige typer af vandskader. 10.000 Vandbesparelser: I mange af børnehaverne er toiletterne udskiftet til dobbelt skyls-toiletter. De små og vandkrævende børnetoiletter er udskiftet med væghængte toiletter. Børnene lærer hurtigt at benytte de to knapper korrekt på de nye toiletter. Ligeledes har berøringsfri vandhaner givet store vandbesparelser ved, at der aldrig mere er løbende vandhaner, hvilket ofte var et stort problem. Også nye hvidevarer såsom vaske- og opvaskemaskiner har sparet på vandet. 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 El (100 KWh) Vand (mᶟ) 32

Varmebesparelser i kommunalt ejede børnehaver fra 2007 til 2010 Den samlede varme-besparelse for børnehaver fra 2007 til 2010 er 7,60 pct. Børnehaven Augusta Fynshav Børnehave Asserballe Børnehave Bro Børnehus Nejs Børnegården Kløverlykke Børnehus Bygadens Børnegård Stjernevejens Børnehave Nordborg Børnehave Guderup Børnehave Ulkebøl Børnehave Dybbølsten Børnehave Alssund Børnehaven Børnehaven Engelshøjgade Børnehaven Parken Børnegården Mågevænget Børnehaven Skratmosen 50.000 45.000 40.000 35.000 Kernehuset Børnehaven Himmelblå Tandslet Børnehave Engparkens Børnehave Rinkenæs Børnehave Børnehaven Bulderby Lilleskovens Børnehave Børnebyen Havnbjerg Spiloppen Børnehus Hjortspring Børnehus Skolevejens Børnehave Toften Børnehaven Børnehaven Kløvermarken Børnehaven Rådyrvej Børnehuset Tangsmose Kulturbørnehaven Kværs Multiunivers Børnegården Ringbakken -100% -90% -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 30.000 Ovenstående graf er opgivet med forskellige farver, som symbolisere forskellige procentmæssige størrelse på forbrug, såsom besparelser eller øget forbrug i perioden 2007-2010, og skal læses således: 25.000 Besparelse: 0-10% 11-20% 21-30% 31-40% > 41% 20.000 Merforbrug: 0-10% 11-20% 21-30% > 30% 15.000 10.000 Varmebesparelser Der opsat nye og besparende gasfyr, installeret nye blandesløjfer, som sammen med trimning af anlæg og radiatorer giver store besparelser. Når der er udskiftet tag, er isolering foretaget efter de nye regler, hvilket også er med til at spare på varmen. Når vi skifter vinduer, er det med energiglas, der medfører et lavere varmetab. 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 El (100 KWh) Vand (m 33

9 Konklusion Ud fra baselinen er der ingen tvivl om, at el og varme i de kommunale bygninger tegner sig for størstedelen af CO 2 -udledningen. Derfor har beslutningen om at energirenovere bygninger også været den mest effektive måde at reducere CO 2 -udledningen på. I 2009-2011 er der brugt 86 mio. kr. på energirenoveringer af de kommunale bygninger. Økonomien er fordelt således: Omsorg Børnehaver Administrative bygninger og værksteder 15% 16% 6% SFO 1% 62% Skoler 62 pct. af økonomien er gået til folkeskolerne. Det er store bygninger med et energiforbrug, der svarer til: 1 folkeskole = 50-60 parcelhuse, og det har været nogle af de bygninger, der trængte mest! Derudover bliver folkeskoler brugt mange timer hver dag efter almindelig skoletid er der ofte stor aktivitet. Derfor har folkeskoler som gruppe også udledt mest CO 2. Fjernaflæste målere og energistyring Arbejdet med at opgøre energiforbruget har været meget ressourcekrævende, men også meget lærerigt. Fremadrettet er målet fjernaflæste målere på alle kommunale bygninger for el, vand og varme. P.t. er alle elmålere fjernaflæste, og en del af fjernvarmemålerne er fjernaflæste. Fjernaflæste målere har flere fordele: For det første slipper man for manuelle aflæsninger, for det andet har det direkte forbindelse med Internettet, så man nemt kan udarbejde grafer og rapporter over forbruget. Alle bygninger skal have separat måler. Derfor venter der en opgave i at separere bygninger med fælles måler. Sønderborg Kommune infører i 2012 et nyt energistyringssystem, der kan opfylde flere behov. Systemet skal omfatte alle bygninger, vise CO 2 -udledning, energiforbrug, forbrugsmønster og overvågning af optimal udnyttelse af anlæggene. Når man har fokus på adfærd og forbrugsmønster, er det vigtigt at kunne se en døgnrytme i forbruget i en bygning. En fjernaflæst måler kan hente forbrug helt ned til kvarters værdier. Energiledelse Der skal viden, interesse og faglig opbakning til for, at vi kan få den mest effektive udnyttelse af vores tekniske anlæg. Alle serviceledere har været på energikursus flere gange i de fire år, hvor Sønderborg Kommune har arbejdet med CO 2 -reduktioner. Servicelederne, der har den daglige styring af energien, er væsentlige ressource-personer. Men vi har erfaret, at der er mange, der skal arbejde sammen for at få den optimale energiledelse. Lederne, der har det personalemæssige og økonomiske ansvar, serviceledere, de bygningsansvarlige i den kommunale administration og eksterne rådgivere alle er vigtige medspillere. Det er en proces at finde den rigtige struktur på ansvar og roller, og den proces vil fortsætte et stykke tid endnu! Energiledelse er en ny måde at tænke på, og det tager tid at forankre den i en så stor og forskelligartet organisation, som en kommune er. Det økonomiske incitament er en vigtig motivationsfaktor i god energiledelse. Et område, der er dukket op i processen, er de økonomiske tildelingsmodeller til institutioner til el, vand og varme. I Sønderborg Kommune bliver energiregninger betalt decentralt. Når man forventer energiledelse med den rigtige energiadfærd, optimal udnyttelse at de tekniske anlæg og store gennemførte energirenoveringer, kommer behovet for retfærdige tildelingsmodeller helt af sig selv. En tildelingsmodel skal tage udgangspunkt i bygningens klimaskærm, tekniske anlæg, forbrugsmønster, energipriser og korrekt energiadfærd. Handleplaner Sønderborg Kommune har udarbejdet baseline for energiforbruget og CO 2 -udledning to gange. Denne gang er vand taget med, og der er fokus på tre grupper af bygninger: skoler, børnehaver og plejecentre for ældre. Det er disse grupper, der hovedsagelig er blevet energirenoveret. Fra at skifte ud, når ting går i stykker, har vi givet bygningsmassen et løft, især de tekniske anlæg, hvor vi fremadrettet kan lave forebyggende vedligeholdelse. Vi er endnu ikke færdige med opgaven. Der er fortsat mange gode energitiltag, der kan udføres, især på klimaskærmen. Men vi har andre grupper af bygninger, der venter på en energirenovering. Opgaven nu består i at prioritere den næste omgang energirenoveringer. Hvor er effekten størst? - og hvordan kan vi bruge den viden, vi har fået fra de første energirenoveringer? Hvis vi skal nå vores målsætning, skal vi ikke kun tænke forbrug af energi, men også produktion af energi til eget forbrug. Den nye fløj på Dybbøl-Skolen er et eksempel på, hvad man kan gøre for at nå et skridt længere. Det er et pilotprojekt, et udstillingsvindue for nye teknologier, som man kan lære af. Hvad får vi reelt ud af det økonomisk? - og producerer den så meget energi som beregnet? 34

Dybbøl-Skolen Dybbøl-Skolens "Grøn blok" er et af kommunes mest ambitiøse projekter inden for energi- og miljørigtigt byggeri. Grøn Blok er opført, efter at indskolingen på Dybbøl-Skolen brændte i 2007. Sønderborg Kommune besluttede at genopføre skolen som en 2.500 m 2 lavenergiklasse 1-bygning. Projektet skulle ud over at dække to tredjedele af fløjens forbrug af el og varme være et udstillingsvindue for intelligent teknologi. Efterhånden som flere og flere teknologiske tiltag blev implementeret i projektet, blev energirammen bedre og bedre. Blandt andet bidrog en øget mængde solceller til, at energirammen faldt fra 49,6 kwh/m 2 pr. år til 34,6 kwh/m 2 pr. år. Bygningen er nu meget tæt på at overholde de krav, der stilles til et passivhus. Projektet omfatter: Solceller, solvarme, jordvarme, vindturbine og forvarmning af ventilation. Der er opsat informationstavler, der løbende fortæller om, hvor meget de forskellige energikilder producerer af kilowatt. Det er tanken at inddrage energiformer og produktionstal i undervisningen af eleverne. For mere dybdegående information om projektet, se rapport: Dybbøl-Skolen fra OBH-gruppen A/S Rådgivende ingeniører. 35

www.sonderborgkommune.dk Sønderborg Kommune Klimasekretariatet Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg T 8872 6400