4. årgang juni Udendørs undervisning. Eksamenstid Nyt om kommende skoleår

Relaterede dokumenter
4. årgang juni Udendørs undervisning. Eksamenstid Nyt om kommende skoleår

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Nyhedsbrev Espe Skole & Børnehave Juni 2018

UGEBREV nr. 79 uge 26

Månedsinformation. Skole og SFO

Nyt fra skolen. Juni 2014

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Vallekilde-Hørve Friskole.

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Arrild Privatskole. Så nærmer vi os snart sommerferien - forhåbentlig med en masse sol og dejlige oplevelser.

Vallekilde-Hørve Friskole.

Dette bliver så skoleårets sidste nyhedsbrev. Forude venter sommerferien. Næste nyhedsbrev udsendes i uge 31.

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Glidende overgang Afdeling Skjoldborgsvej

Landsbynyt Oktober 2010

KONTAKTEN Øster Snede Skole

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Jeg vil ønske jer alle en rigtig god sommer, forhåbentligt med masser af sol og dejlige oplevelser og vi ses igen efter ferien.

Krabber og Søstjerner

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Velkommen til Brenderup og Omegns Realskoles SFO

Aktiviteter i juni måned Læs under årgangene, der er mange aktiviteter ud af huset i denne måned.

Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

En styrke i dit barns hverdag MINI RATHLOU. - En tryg skolestart

Månedsinformation. Skole og SFO

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Karneval i Aalborg Øst

BØRNEHAVE OG VUGGESTUE.

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 153 børn i SFO, og de er fordelt på 4 stuer og klub med 2 faste voksne.

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Nyhedsbrev nr. 55. Ferieplan for skoleåret 15/16

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

UGEBREV nr. 39 uge 26 Årgang 8

Arrild Privatskole og Børnehuset

Børnehuset flytter ud i det blå

Velkommen i børnehaven

Børnehaveafdelingen. Vores åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6:30-17:00 Fredag kl. 6:30-16:00 Vi åbner i vuggestuen kl.

Nyhedsbrev for Damhusengens Skole

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

God sommer til alle på Bakkelandet

SFOen på Højvangskolen

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Velkommen til Hurup Skole

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

15/16. Sparkær Skole & SFO/Klub. Sparkær Skole, Langgade 32, 8800 Viborg. Telefon: skole.sparkaer@viborg.dk

Klar parat SFO start 2014

Vallekilde-Hørve Friskole.

Indskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO

Juni Nyt fra de forskellige teams:

Hvem er vi. En god start

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Månedsinformation. Skole og SFO

Velkommen til Sfo Hulen.

Forældrekaffe på tirsdag fra

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Skolefritidsordningen ved Filial Bredebro

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

UGEBREV. uge Ugebrevet udkommer normalt hver weekend. Deadline for indlæg er fredage kl. 20 på

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Arrild Privatskole og Børnehuset

Egelundskolens SFO. Velkomstfolder skoleåret

Nyhedsbrev - December 2018

Det bliver til et torsdagsbrev denne uge, det suser bare derud af med fuld skrald

En lille forældrefolder, der gerne må læses MANGE gange

Velkommen til vuggestuen i Solskin

NYHEDSBREV FRA ESPE SKOLE & BØRNEHAVE December 2018

mandag d. 19.marts kl , hvor vi vil have en kop kaffe på kanden. Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at kigge forbi.

Så blev det oktober, og efteråret er over os, selvom vejret jo ikke varierer så meget, fra det vi havde i sommers.

Invitation til forældremøde Undervisningsplaner og lektier på Gymnastik-opstart de yngste + EFTERLYSNING Spørgeskemaundersøgelse

KUNST I BØRNEHØJDE PÅ VVFF

Fredagsbrev d uge 36

Velkommen i Feldborg Frie Børneunivers

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Nyhedsbrev Juni Børnehuset Ringen

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

Arrild Privatskole. Torsdag d påbegyndes sammenbygningen af Børnehuset og Multihuset.

Glidende Overgang Ødis SFO

Siden udsendelsen af Nyhedsbrevet i april måned har vi haft forskellige fælles aktiviteter, og der er også sket en del på personalefronten.

Første rigtige skoleuge for hele indskolingen er gået, og vi synes, vi er kommet godt fra start:-)

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Stensnæsskolen. Juli Skoleåret Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

NYHEDSBREV FRA ESPE SKOLE & BØRNEHAVE September 2018

Arrild Privatskole. Arbejdsdag. Sær allerede nu kryds i kalenderen d mellem 8 og 16. Da afholder vi fælles arbejdsdag for alle hjem.

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2008/09 NR. 8

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Vi holdt en lege pause, i en hule og der blev fisket i et vandhul. Diverse blade, grene og svampe blev samlet, til at tage med hjem.

Månedsinformation. Skole og SFO

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I

Årgang 18 - Nr. 1 - December 2011

Bogense skole Regnbuen/Skattekisten Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense

En lille forældrefolder, der gerne må læses MANGE gange

Transkript:

4. årgang juni 2015 Udendørs undervisning Eksamenstid Nyt om kommende skoleår

Skolelederens spalte Hannæsskolens skoleår nærmer sig sin afslutning, og vi er i fuld gang med planlægningen af det kommende. Og det har i sandhed været nogle travle uger her frem mod sommerferien. Den 28.maj havde 9.årgang deres sidste skoledag. Det var en rigtig god dag, som eleverne havde forberedt. Arrangementet foregik ved Tovsig sø med udfordringer og konkurrencer, og alt klappede, som det skulle. Efter endt 9.klasses prøver, har vi haft translokation med vore 49 elever på årgangen. Vi står tilbage med en følelse af stolthed over at kunne sende de unge videre til næste etape i deres liv på efterskoler, handelsskole, gymnasier, HF og erhvervsskoler mv. 12 børn er startet i Skoleintro, og indgår allerede nu, helt selvfølgeligt i Hannæsskolens hverdag, godt klædt på til at skulle starte i 0.klasse efter sommerferien; det er også takket være den bløde overgang fra børnehave og ind i skolen frem til skolestarten i august. Eleverne har hurtigt lært mange af de andre elever og medarbejdere at kende, og holdet virker til at trives. Kommende 7. årgang har haft deres første introdag i Vesløs sammen med deres nye klasse og lærerne omkring årgangen. Der er to store klasser med 23 og 24 elever i hver klasse, der starter i overbygningen efter sommerferien. I forbindelse med skolereformen har der, som udgangspunkt, været en intention om, at skolen mere skulle åbne sig ud mod samfundet og virksomhederne. Derfor blev en del firmaer, vi allerede har et samarbejde med, i uge 24, inviteret til et samarbejdsmøde omkring det at etablere et formaliseret samarbejde med skolerne i Thisted Kommune. I den forbindelse vil jeg sige tak til alle virksomheder, som i hverdagen åbner op for Hannæsskolens elever og medarbejdere og giver os et indblik i jeres hverdag. Vi tror, at også det fremtidige samarbejde bliver en lokal sammenhængskraft, der bl.a. er

medvirkende til at åbne elevernes øjne for mulighederne for at vælge en specifik erhvervsuddannelse. Det er vores indtryk, at eleverne i mødet med virksomhederne får blik for, hvad de kan, når de er færdige med deres skolegang. Det har været et frugtbart år på Hannæsskolen, da 2 af skolens lærere har barslet. Desuden har fire medarbejdere søgt nye udfordringer, hvorfor vi her ved skoleårets afslutning må tage afsked med flere lærere. Tak, til de fastansatte lærere, Bente T., Iben, Louise og Jens Jacob for jeres store indsats her ved Hannæsskolen. Også tak til vores to vikarer, Jens Peter og Kathrine. Jeg ønsker jer alle alt det bedste i jeres videre lærergerning. Randi fortsætter på Hannæsskolen på afdelingen i Østerild også tak til dig. Lærerskift kan være en udfordring og give anledning til bekymring. Når det er sagt, er det et fantastisk stærkt hold af dygtige og engagerede lærere og pædagoger, der tager imod eleverne til august. Tak, til klasseforældreråd og forældre for alle de gode klassearrangementer, I har afviklet gennem årets løb. Disse arrangementer er af stor og vigtig betydning både for klassernes sociale liv og for samarbejdet omkring børnenes læring og trivsel. Det glæder mig dagligt, at Hannæsskolen nyder så stor forældreopbakning tusind tak! Tak til skolebestyrelsen for et gedigent arbejde de sidste år, og en tak skal også lyde til Dorte Grønbech og Helle Lynge for jeres indsats. Held og lykke fremover. Hermed også en stor tak til Erik Gustavsson, for din indsats og engagement på Hannæsskolen som viceskoleleder. Det kommende skoleår byder heldigvis også på velkomster. Den 1.august starter Susanne Leth, Trine Brun Olesen (årsvikar) og Vibeke Stagstrup som lærere for mellemtrinnet, og i overbygningen møder vi fra august Ulla Persson og Martin Leegaard Andersen. Vi glæder os til at arbejde sammen med de nye kollegaer!

Ligeledes træder den nyvalgte skolebestyrelse til med Annelise Plet Bliksted, Jane Kær Rishøj, Louise Lynge, Pia Jensen (næstformand), Roy Pedersen,(bestyrelsesformand), Tina Langballe og Trine Laursen. Velkommen til jer. Endelig starter det nye ledelsesteam med Johannes Nicolajsen som skoleleder, med base i Frøstrup, Lise Stricker Oddershede som afdelingsleder på afdelingen i Østerild og undertegnede som viceskoleleder i Vesløs. Jeg ser med glæde og forventning frem til samarbejdet med jer alle. De mindre klassekvotienter og nye krav om besparelser gør, at vi fra 1.august kommer til at samlæse en del lektioner i indskolingen. Umiddelbart kan besparelser synes både skræmmende og ødelæggende, men ved en fælles indsats kan de samtidig være med til at udvikle vores evne til at se muligheder frem for begrænsninger og styrke vores oplevelse af at være en vigtig del af et forpligtende fællesskab. Det tror jeg, kommer til at ske med det velkvalificerede og dygtige team der også i indskolingen vil arbejde for, at læring og udvikling for den enkelte elev skal lykkes. I forbindelse med 7.årgangs konfirmationsforberedelser og placering af lektioner, har vi besluttet også at indføre skolerejser for 7.årgangs eleverne og tror, at det udgør en vigtig del af arbejdet med klassernes sociale udvikling. Allerede nu er lærerne omkring klasserne så småt i gang med at se på- og forberede turens form og indhold. En ny skoledag starter på den anden side af sommerferien, og her arbejder vi fortsat målrettet med at styrke skolens faglige og sociale læringsmiljø. Mit ønske er, at Hannæsskolen fortsat skal være en mangfoldig og rummelig lokalskole, hvor forskellighed og mangfoldighed trives, og er et sted hvor kerneydelsen er elevernes læring og udvikling.

Forældrenes opbakning er væsentlig, for at vi skal kunne få vores ønsker indfriet. Derfor vil vi takke Jer forældre for den betydningsfulde opbakning og det gode skole-hjem-samarbejde i dette skoleår. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde på den anden side af sommerferien. Sidste skoledag inden sommerferien er fredag den 26.juni. Alle elever på 0. 8. årg. møder denne dag fra kl. 8:20 11:45/11:50. Skolebusserne kører herefter. Vi starter igen mandag den 10.august, hvor alle elever møder efter deres nye skema kl. 8:00. Jeg ønsker jer alle en god og velfortjent sommer! Majbritt Larsen Skoleleder

Nyt fra skolebestyrelsen Sommerferien er nær, og over os er sommerafslutninger og klassearrangementer en hel årgang dimitterer efter gode eksamensresultater stort tillykke til jer alle. Når vi går i gang igen i august er det med en ny skole og en ny bestyrelse. Den nye bestyrelse er valgt, og har konstitueret sig, så vi alle er klar til at tage fat 1. august. Vi siger farvel til Helle Lynge og Dorte Grønbech i bestyrelsesarbejdet, og siger tak for arbejdet som I har lagt for skolen. Den nye bestyrelse kommer til at bestå af repræsentanter fra alle tre afdelinger, hvilket kommer til at sikre en god implementering så vi kommer til at føle os som én skole med fælles mål og værdier. 1. august skal vi ligeledes sige velkommen til Johannes som bliver den nye skoleleder samt sige stor tak til Majbritt for det store stykke arbejde hun har lagt i skolen de sidste to år som konstitueret leder Majbritt fortsætter som viceskoleleder. Tak til Erik for at have påtaget sige vicelederposten, og for at have bistået Majbritt og bestyrelsen i vores arbejde. Erik fortsætter som lærer på skolen. Tak til alle for et supergodt samarbejde og dejlig opbakning i dette skoleår - vi ser frem til at fortsætte begge del efter ferien Med ønsket om meget sol og høj varme - God sommerferie til alle, og på glædeligt gensyn! Bestyrelsen

Nyt fra Pitten Nu kan vi også snart i Pitten afslutte et travlt skoleår, hvor skolereformen har stået sin prøve. Den kortere åbningstid som den har affødt i SFO, betyder bl.a. et øget pres, lige når alle har fri, så der er travlt omkring kl. 14. Beskeder, aftaler, bespisning og meget andet skal gå op i en højere enhed, og vi to voksne, der er til stede kunne indimellem ønske os adskilligt flere arme. Af samme grund har vi også meldt ud, at vi kan have svært ved at svare på telefonopkald omkring kl. 14. Vi oplever heldigvis stor forståelse for dette forhold! Skole Intro holdet, det der tidligere kaldtes Mini-SFO, er ved at være klar til at komme videre i Børnehaveklassen. Grundet små klassestørrelser vil børnehaveklasse og 1. klasse i det kommende skoleår blive samlæst i mange timer. De har allerede i år haft timer sammen, så vi håber, de er godt forberedte. Igen i år er det forunderlige sket, at de forsigtige og små børn, som trådte ind ad døren d. 1. april, lynhurtigt er vokset og blevet en naturlig del af skolen. Forsigtigheden ja den røg også hurtigt på retræte. Anette Thomsen har været ansat i rotationsjob som pædagogmedhjælper siden 15. marts. I perioden med Skole-Intro er der jo væsentligt flere timer, der skal dækkes, så Anette skal være I Pitten til og med uge 32. På det seneste har vi været i gang med at tilrette vores Mål og Indholdsplan. Den blev godkendt af skolebestyrelsen på junimødet. Thisted Kommune ønsker, at alle skal være færdige til 1. august. Der arbejdes med en hensigt om, at vi i lighed med en række andre af Thisted Kommunes SFO er skal være forenings-sfo og samarbejde med det lokale foreningsliv. Således at børnene i Pit-tiden kan gå til fx boldspil en dag om ugen. Det vil I høre mere om. Fra Pitten skal lyde et ønske om god sommer til alle! Mette og Lene og Anette

Nyt fra vuggestue og børnehave. Nyt fra Hannæsbørnehaven. Børn og personale: Lærke, Sille og Mads er startet i børnehaven. De kommer fra vuggestuen. Kjartan er også startet i børnehaven, han kommer fra dagplejen. Maiken er sygemeldt indtil sommerferien og kommer tilbage til uge 33. Tina O. har en rest af barselsorlov, som hun afvikler efter sommerferien. Hun er tilbage til uge 36. Mens Tina er på orlov, vil Emma og Maiken gå op i tid. Pædagogik: I april, maj og juni arbejder vi med læreplanstemaet natur og naturoplevelser både i børnehave og vuggestue. Vi har bl.a arbejdet med mariehøns, frøer, lavet små eksperimenter, læst bøger og undersøgt ting i naturen. Vuggestue og børnehave har været på Kirsten Kjærs museum, hvor vi lavede land art. Vi blev hjulpet af kunstneren Pia Skogdal. Vores kunst står ude i en lille lund ude ved Kirsten Kjærs museum og hænger oppe i to træer. Jeg vil opfordre jer til at tage ud og se det sammen med jeres børn.

Nyt fra vuggestue og børnehave. Igen i år var vi til byfest på Frøstrup sportsplads. Der var hoppepuder, masser af frisk frugt og saft. Der var rigtig mange børn. Børnehavebørnene så et trylleshow, som de var meget betagede af. Struktur: I forbindelse med at der er reduceret i områdelederne, er der nu to område-ledergrupper tilbage. Vi har skiftet områdeleder fra Pia Stjerslev til Pernille Kasting. I ledergrupperne arbejder vi på, at få opbygget de nye samarbejdsrelationer. Børn og personale er fordelt i de institutioner, der er berørt at sammenlægninger og der arbejdes på at samkøre institutionerne til nye enheder. De meldinger jeg får, går ud på, at der ikke er nye ændringer i strukturen på vej indenfor daginstitutioner og skoler. Forældrerådet: Forældrerådet skal også i gang med at fungere i en ny sammenhæng i vores nye område. I forældrerådet har vi været optaget af hvordan budgetterne passer til år 2016. Vi har snakket om vores venteliste, hvor vi mangler børn til vuggestuen. Desværre verserer der rygter om, at vores venteliste er lang. Det er uheldigt, så hvis I kender familier, der har børn, der skal starte i dagpasning, må I endelig opfordre dem til, at komme på besøg hos os og se vores vuggestue og børnehave.

Nyt fra vuggestue og børnehave. På baggrund af, at både vi og skolen har været i søgelyset til nedlæggelse, har vi talt om, hvordan vi kan sikre at vi består også på sigt. Både forældrerådet og skolebestyrelsen mener, at vi skal markere vores styrker overfor omverdenen. De har derfor besluttet, at ansatte i skolen og vores institution skal samarbejde tættere. Det skal ske på to møder om året, hvor vi skal snakke om vores fælles værdier og udvikle vores samarbejde. Vi har vedtaget, at vi skal ændre navn til Hannæs Børnehus, for at få inkluderet vuggestuen i vores navn og vi skal have nyt logo. Logoet skal ligne skolens, som er skolebørn der holder hinanden i hånden i en rundkreds. Forældrerådet består af: Anne, mor til Otto i vuggestuen Louise, mor til Sille i børnehaven Ann, mor til Emma i børnehaven. Kontaktoplysninger til dem står på vores hjemmeside, I kan også se dem på opslagstavlen for forældre i institutionen.8i

Nyt fra vuggestue og børnehave. Personalet: Vi har afsluttet vores undervisning i Lp modellen. Nu har vi nogle opsamlende opgaver vi skal lave og så kan vi bruge metoden til at udvikle vores daglige pædagogiske arbejde. I efteråret skal vi arbejde med en kortlægning. Det omfatter spørgeskemaer til de ældste børn, som vi laver med dem, børnenes forældre, det personale der har børnene i grupperne og et til alle personaler. Jeg skal nok informere jer, så snart jeg ved mere. Vi skal have vores kvalitetsrapport revideret og der skal tilføjes nogle emner. Dette arbejde skal være slut til 1. december. Til slut vil jeg fortælle jer den glædelige nyhed, at vuggestuen har fået bevilliget penge til at gøre puslefaciliteterne bedre, så personalet ikke behøver at gå ud af stuen for at pusle børnene. Det bliver så dejligt og jeg vil allerede nu bede om jeres tålmodighed, der kommer en periode med en del rod i huset. Jeg vil takke alle jer der kom og arbejdede til vores havedag. Der blev arbejdet igennem og det er altid en stor fornøjelse for mig at se, hvordan I får snakket en masse under arbejdet, så I lærer hinanden bedre at kende, samtidig med, at vores legeplads bliver ordnet og renoveret. De bedste sommerhilsner Nauja

5.klasse cykler i og lærer om nærområdet I 4. og 5. klasse har vi lært en masse om Frøstrup og omegn. Vi har sammen med Lone og Randi været ved fugletårnet, vikingegravpladsen, Bulbjerg og Lild strand. For nylig cyklede vi til området ved Øsløs hvor vi lærte om Johan Skjoldborg, møllen og stranden. Vi har lært at Nils, Johans far, som var skomager, var meget interesseret i ligestilling, så de fattige fik mere respekt omkring dem. Johan havde et meget hårdt liv, på grund af han løb bl.a. til Thisted med toldpapir for købmand Dige som boede i omegnen nær Johans hus. Han fik arbejde i Nibe ved en købmand, efter et par måneder så Nils ( Johans far) at Johan knap nok kunne gå. Det satte en stopper for at blive købmand.

Møllen i Øsløs var ikke en helt almindelig mølle, den blev transporteret til den anden ende af Vejlerne over isen af heste efter at den var blevet væltet omkuld af en flodbølge. Da den var kommet til det sted den skulle stå blev den bygget op igen. Nu er den et sted man kan se udstilling og kigge fugle fra. Til sidst var vi på stranden og se på sten. Vi var også ude at soppe, og det var rigtig koldt. Derefter var vi på en legeplads, hvor vi spiste madpakker, og så cyklede vi hjem igen. Skrevet af Taus, Sara, Malthe og Mathilde. Emneugen 2015 Vi har haft emneuge her på Hannæsskolen i Frøstrupafdelingen. Fra tirsdag til torsdag. Hele skolen var delt op i 3 store grupper. Man kunne være på skolen, i anlægget eller i spejderhuset. På skolen samlede vi på kryb og legede. Til sidst lavede vi regnormebo. I anlægget var vi ude på løb hvor vi skulle finde ting som var unaturlige i skoven. Bagefter skulle vi finde nogle bestemte bladarter. Og så skulle vi lege kims leg. Vi skulle også lave et naturbillede. Så skulle vi se hvem der vandt til sidst. I spejderhuset skulle vi lave bål og

snobrød og se på biller. Om fredagen skulle vi ud til søen ved Søvej. Vi lavede vores egen mad og vi skulle fange dyr i en sø med naturvejlederen Jan. Vi skulle også lave atletik og postløb. Vi syntes at ugen var rigtig god og spændende!! Skrevet af Amalie GP, Biingi, Amalie D og Kræn 5. klasse cykler i og lærer om nærområdet I 4. og 5. klasse har vi lært en masse om Frøstrup og omegn. Vi har sammen med Lone og Randi været ved Fugletårnet, vikingegravpladsen, Bulbjerg og Lild strand. For nylig cyklede vi til ved Øsløs, hvor vi lærte om Johan Skjoldborg og møllen. Vi lærte at Johan Skjoldborg da han blev konfirmeret trak han en seddel, op hvor der stod at han skulle være købmand. Han kom i praktik i Nibe. En dag kom hans storebror og så at han slet ikke kunne gå, så hans storebror sejlede hjem for at fortælle at Johan ikke kunne gå til hans far. Så

hans far sejlede straks over til Nibe og sagde at det var ikke i orden at Johan slet ikke kunne gå som 12 årig. Han såede ved at tage græs ved vejkanten og tog det med ud på vejlerne og så satte han det. Og senere degn på skolen i Øsløs. Og det inspireret til at blive digter. Han skrev ikke om de rige men om husmænd. Hans far døde og så Johan fallit med skomageriet. Alle husmændene i Danmark købte et hus i Løgstør. Vejlerne er Skandinaviens største fuglereservat. Vi var ude at se på møllen, som blev bygget 1860 ca. De flyttede fra Vust til vejlerne fordi der var for meget vind og var ved at vælte. Om vinteren 1861 blev den flyttet. Skrevet af Rene, Mathias og Marcus Emneuge: Udeskole

I maj måned havde Hannæsskolen emneuge. Vi blev delt op i 3 hold på tværs af klasserne fra 0 til 6. Hvert hold prøvede 3 forskellige aktiviteter i løbet af ugen. Mandag: Var det en almindelig skoledag. Aktivitet 1: på skolen. På skolen fangede vi insekter og regnorme. Vi synes at det var lærerigt. Fx lærte vi at hvis man deler en regnorm så den ene ende får bæltet lever den videre, mens den anden dør. Aktivitet 2: I Spejderhuset. Ved spejderhuset lavede vi bål og snobrød. Vi fangede insekter ved at tømme de fælder som Lars havde hængt op i træernes grene. Og når vi havde fanget dem gik vi hen til Lars. Så fandt vi ud af hvad det var for nogle insekter. Aktivitet 3: Ved Anlægget lige uden for Frøstrup. Her lavede vi mange forskellige ting. Fx Kims leg, løb, billedkunst og genkendelsesleg med ting fra skoven. Om fredagen var vi ved søen ved Søvej. Her lavede vi: bål, bålmad, huggede brænde, vi havde besøg af en naturvejleder. Vi synes at det var en god uge. Skrevet af: Lærke og Tilde 5. Klasse

De halvtreds elever nu blev vi stille! Vi er altid søde når det gælder og til prøverne gælder det. Skriftelige prøver foregik i hallen, og takket være at der nu er installeret wifi var vi i år fri for at løbe rundt med usb-stiks. Vi var til prøve i retskrivning og diktat, færdighedsregning og problemregning. I samme lokale var vi også de første elever - i hele skolens historie -, som var oppe i idræt. Det gik godt.

Sidste skoledag for 9. årgang Fredag d. 29. maj 2015 var det sidste skoledag for 9 klasse. Det betyder på vores skole, at 9 klasserne har arrangeret et eller andet løb. I år var det ude ved Tovsig sø, hvor de havde lavet nogle poster, som 7. og 8. klasserne skulle gennemføre. En af de sjoveste poster var, hvor vi skulle gribe vandballoner, som de kastede ud fra et højt tårn. For hver ballon vi greb, fik vi et point. En anden post, der også var ret sjov, var hvor vi skulle mime nogle sætninger, som en fra holdet læste, og så derefter skulle man få resten af holdet til at gætte, hvad der stod. Sætningerne var ret korte så det tog ikke ret lang tid og gætte det, de kunne godt havde været lidt længere. Dar var også nogle ting de kunne havde gjort noget bedre. Der var en post hvor vi skulle lave en tøj kæde det var sådan set ok. Men så når man står i under bukser og de begynder at sprøjte vand på os er lidt trælst. Det vand de sprøjtede med var nede fra søen det var også en smugle klamt. Men ellers var det en god dag, med mange nye poster. Det plejer nemlig at være de samme hver gang. Men de var gode til at få nogle nye poster med. Til sidst kunne vi tjene nogle ekstra point til vores hold ved at vinde i tovtrækning over de andre hold. Men det gik heller ikke så godt fordi, at det tov som vi brugte kunne ikke holde så det sprang et par gange. Men vi kom da hjem i god behold.

Vi har afholdt vælgermøde! 8. årgang har sammen med borgerforeningen arrangeret valgmøde. Der var valg til folketinget 18. juni, og valgmøde d. 11. Til mødet havde flittige elever bagt en fantastisk kagebuffet, og publikum jublede da vi kom ind med fadene. Vi tjente penge til skolerejsen i september, hvor vi skal til Hamborg. Tre af politikerne som var i Vesløs blev valgt ind i folketinget. Det var Thorsten Schack Pedersen fra Venstre, Simon Kollerup fra Socialdemokraterne, og Lise Bech fra Dansk Folkeparti. Forskellige fodboldstile

Social dag for 7. 7. årgang har fredag d. 19. juni nydt dagen på havnen i Amtoft. Vi cyklede derud, og vejret var med os. Her spillede vi beachvolley, fiskede krabber, spiste kage og pølser, og nød hinandens samvær.

Igen i år har to af vores elever i 8. årgang været på tur, som en del af kommunens venskabsby-samarbejde. I år gik rejsen tik venskabsbyen Loimaa, som ligger i Finland. Her fortæller de om turen: Finlandstur - Ungdomscamp Loimaa Torsdag: Torsdag morgen tog vi med bussen til Aalborg lufthavn kl. 04:00 om morgenen, for at flyve til Kastrup lufthavn kl. 7:30. Hvor vi så fløj videre til Helsinki kl. 8:30. Da vi landede i Helsinki ventede vi i 4 timer på de andre lande(norge, Sverige og Island). I den tid fik vi noget at spise og lov til at kigge rundt i lufthavnen. Så blev vi hentet af bussen kl. 14:30 hvor vi kørte mod Loimaa hvor vi skulle bo i et skolehus. Da vi kom der op skulle vi have noget at spise og bag efter skulle vi have vores nøgler til værelserne. Så var det tid til at pakke ud. Bag efter skulle vi rystes sammen med nogle lege. Så havde vi en times fritid og bag efter gik vi i seng. Fredag: Vi står op kl. 8:00 lokal tid og går ned og får morgenmad. Kl. 9:00 bliver vi præsenteret for det de kaldte workshop. I workshoppen skulle vi halvdelen af tiden øve nogle sange vi skulle spille senere på ugen. Den anden halvdel af tiden skulle vi lave andre aktiviteter der var planlagt. Kl. 12 stod den på frokost. Bagefter var der mere workshop. Så var der eftermiddagsmad kl.14:30 hvor efter der var mere workshop. Så var der aftensmad og så nogle flere ryst sammen aktiviteter til kl 20:00 hvor der var snaks. Når vi var færdige med at spise havde vi fritid indtil kl. 23:00 hvor vi skulle være på vores værelser. Lørdag: Startede vi med at stå op og få noget at spise. Bagefter øvede vi musik resten af dagen når vi ikke var nede at spise. Og legede nogle lege Kl 2100 fik vi fri timer indtil kl 23 hvor vi gik i seng. Søndag: Startede vi med at stå op og få noget at spise. Bagefter øvede vi musik resten af dagen når vi ikke var nede at spise. Og legede nogle lege Kl 2100 fik vi fri timer indtil kl 23 hvor vi gik i seng.

Mandag: Spillede vi koncert på kunstmuseet. Og legede nogle lege. Efter det havde vi fritid inde i Loimaa by. Tirsdag: pakkede vi sammen og ryddet op og tog hjem! Kasper Bundgaard og Patrick Dige

Skolens ringetider næste skoleår Vi har følgende ringetider i Frøstrup og i Vesløs fra august: Frøstrup Vesløs 1. lektion (=samling) 0800-0815 0800-0815 2. lektion 0815-0905 0815-0900 3. lektion 0905-0955 0900-0945 4. lektion 1015-1100 1015-1100 5. lektion 1100-1150 1100-1145 6. lektion 1220-1310 1215-1300 7. lektion 1310-1400 1300-1345 8. lektion 1410-1500 1345-1430 9. lektion - 1430-1515 Busrute 315, 325 og 335 er tilpasset ringetiderne. Skoleåret 2015/16: Skolestart: Mandag den 10. august. Efterårsferie: Lørdag den 10. oktober søndag den 18. oktober Juleafslutning: Fredag den 18. december, eleverne går til kl. 12. Juleferie: Lørdag den 19. december søndag den 3. januar Vinterferie: Lørdag den 13. februar søndag den 21. februar Påskeferie: Lørdag den 19. marts mandag den 28. marts St. Bededag-ferie: Fredag den 22. april søndag den 24. april Kr. Himmelfart: Torsdag den 5. maj søndag den 8. maj Pinseferie: Lørdag den 14. maj mandag den 16. maj Grundlovsdag: Søndag den 5. juni Sommerafslutning: Fredag den 24. juni, eleverne går til kl. 12. Sommerferie: Lørdag den 25. juni

Hannæsskolen ønsker jer alle en rigtig god sommer Næste nummer af Hannæsnyt udkommer inden efterårsferien!