Sammendrag af artikler om Ny beredskabsstruktur

Sammendrag af artikler om Ny beredskabsstruktur August 2014 Februar 2015 1

Brandfolk: Besparelser skal ikke findes på overenskomster og lokalaftaler 25. januar 2015 af Søren Nyboe Knudsen I den kommende tid skal de nye beredskabsenheder i gang med at finde massive besparelser, for at kommunerne kan leve op til aftalen mellem KL og regeringen. Men Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB) slår nu fast, at besparelserne ikke skal findes på hverken overenskomster eller lokalaftaler for brandfolkene. I stedet skal der spares på ledelsesniveauet. Det er formanden for LFDB, Karsten Andersen, som i et brev til landsklubbens kommunale tillidsrepræsentanter slår fast, at der ikke må ske en forringelse af lokalaftalerne, når der skal findes kommunale besparelser. KL har aftalt med regeringen, at antallet af beredskabsenheder skal nedbringes til maksimalt 20. Det er også aftalt, at kommunerne under ét skal effektivisere for henholdsvis 50 millioner kroner i 2015 og 75 millioner kroner i 2016, som bliver taget i bloktilskuddet. Derudover er der forudsat, at der kan frigøres 100 millioner kroner til omprioritering i kommunerne. Ingen forringelser af overenskomst eller lokalaftaler I den besynderlige aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er det besluttet, at det på både det kommunale som på det statslige område skal spares et stort beløb. Landsklubben har tidligere nævnt, at disse besparelser ikke må forringe overenskomsten og de dermed forbundne lokalaftaler, skriver Karsten Andersen og fortsætter: Det kan derfor undre os, at vi allerede nu har set opsigelser af lokalaftaler i nogle kommuner. Hvorfor man vælger at gøre det kan vi kun gisne om, men vi kan ikke udelukke at det måske er en af metoderne til at spare penge på. Landsklubben skal derfor bede jer tillidsrepræsentanter om nøje at overvåge, at overenskomst og lokalaftaler ikke forringes. Brandmændene skal ikke, med de midler som er forhandlet og indeholdt i lokalaftalerne, medvirke til at betale gildet. Primært besparelser på ledelsesniveau LFDB-formanden understreger samtidig, at det er på ledelsesniveauet, at besparelserne skal findes: Landsklubben er ikke i tvivl om, at der vil blive argumenteret for at også brandmændene må medvirke økonomisk. Hertil vil vi sige, at det er vores holdning, at ingen lokalaftaler må forringes. I stedet bør I argumentere for, at det er kendt at besparelserne primært bør ske på ledelsesniveau, skriver Karsten Andersen. 2

Borgmestre: Positiv proces med at samle tre beredskaber 23. januar 2015 af Frank Toft Den 1. januar 2015 samlede beredskaberne i Esbjerg, Varde og Fanø kommune ressourcerne og rykker nu ud under et fælles navn: Sydvestjysk Brandvæsen. Det har været en positiv proces med at samle de tre beredskaber, lyder det fra de tre borgmestre, som i sidste uge havde det første møde i den nye beredskabskommission. Byrådene i Varde, Esbjerg og Fanø Kommune var blandt de første til at se de muligheder, der ville være i at sammenlægge beredskaberne. Derfor har processen været i gang længe også før det var nødvendigt. Og de tre beredskaber er nu samlet i et 60-selskab med Esbjerg som administrationskommune. Sydvestjysk Brandvæsen består af 10 brandstationer. I Esbjerg Kommune er der tre stationer, Varde har fem stationer og Fanø to. Det gør Sydvestjysk Brandvæsen til ét af de største beredskaber. Brandvæsenet får hovedkvarter på brandstationen på Vibevej i Esbjerg. Beredskabet i det nye selskab vil bestå af 18 fastansatte brandfolk, ca. 70 deltidsansatte og 90 aktive frivillige. Udbygning af eksisterende samarbejde Samarbejdet mellem de tre kommuners beredskaber var i forvejen veletableret. Derfor var selve sammenlægningen næsten en naturlig vej at gå, da det i forvejen var på tale at udbygge det eksisterende samarbejde. Det har været et tæt og intenst samarbejde med Varde og Fanø. Jeg ser store fordele i at samle vores beredskaber. Det vigtigste er, at borgerne får god service og at vores mandskaber kan mærke en udvikling i deres opgaveløsning, siger Johnny Søtrup, der er borgmester i Esbjerg Kommune og formand for den nye og fælles beredskabskommission. Erik Buhl Nielsen, der er borgmester i Varde og næstformand i beredskabskommissionen, fortsætter: Regionalt er vi i forvejen tæt forbundet, og vores beredskaber har i forvejen en tæt dialog. Så da vi skulle beslutte, om vi skulle lægge de tre beredskaber sammen, var vi ret enige om, at fordelene var store. Også hos den tredje kommune, Fanø, roses samarbejdet. Fanø har et stærkt redningskorps. Men der er store fordele i at udvide et i forvejen glimrende samarbejde med de to andre kommuners beredskaber. Jeg er sikker på, at den faglige erfaringsudveksling vil være til gavn for alle, fortæller Fanø Kommunes borgmester, Erik Nørreby, der er medlem af beredskabskommissionen. Tilfredshed hos de faglige organisationer De faglige organisationer Teknisk Landsforbund og Det Offentlige Beredskabs Landsforbund (DOBL) organiserer mange af medarbejderne i beredskaberne, og her er man glade for sammenlægningen: Det er en kompleks situation at sammenlægge tre beredskaber. At medarbejderne har været med i processen fra dag ét har været et vigtigt element. Der er mange ting, som andre kommuner kan lære fra denne proces, siger Michael Petersen fra Det Offentlige Beredskabs Landsforbund. Det har været en konstruktiv og positiv proces med at sammenlægge de tre kommuners beredskaber. Det har fra starten af været et brændende ønske fra Teknisk Landsforbund, at sammenlægningen ikke skulle gå ud over vores medlemmer eller deres arbejdsdag. Det har rettidig omhu fra de tre byråd, en stor velvilje fra vores medlemmer og en god kommunikation gennem projektet sikret, fortæller Johanne Gregersen, afdelingsformand for Teknisk Landsforbund Sydvest. Arkivfoto: Brandstationen i Varde 3

Nordsjællandske kommuner overvejer kæmpe beredskabsfusion 22. januar 2015 af Frank Toft Onsdag gik ni hovedstadskommuner sammen om at skabe landets største beredskab, og nu kan endnu et kæmpe-beredskab være på vej. Det er de 11 nordsjællandske kommuner, som arbejder videre med en model, hvor de seks vestlige kommuner indtræder i det nystiftede Nordsjællands Brandvæsen i stedet for at etablere deres eget beredskab. Ved årsskiftet etablerede Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg kommuner et fælles beredskab under navnet Nordsjællands Brandvæsen, og i forrige uge blev Lars Rosenwanger udpeget som kommende beredskabsdirektør for det fælles beredskab. De seneste måneder har Halsnæs, Frederikssund, Hillerød, Egedal, Furesø og Gribskov også arbejdet med planer om at etablere et fælles beredskab, men flere borgmestre har givet udtryk for, at det ville være mere hensigtsmæssigt med ét beredskab, som dækkede hele Nordsjælland og det ser nu ud til at blive en realitet. Det er Frederikssund Kommune, som på vegne af de fem kommuner har henvendt sig til kommunerne bag Nordsjællands Brandvæsen og givet udtryk for et ønske om, at alle de 11 nordsjællandske kommuner indgår i det fælles beredskab. Og på et møde har borgmestrene for de fem kommuner, der indgår i Nordsjællands Brandvæsen, givet tilsagn om at være åbne for henvendelser fra de seks vestlige kommuner. Afgørelse i februar Drøftelserne om et større fælles selskab sker med baggrund i de rammevilkår og konditioner, som de nuværende fem kommuner bag Nordsjællands Brandvæsen er indgået i fællesskabet med. Dette indebærer, at det naturligvis skal sikres, at det økonomiske rationale som forudsat i aftalen mellem KL og regeringen, indhentes i de 6 kommuner forud for indtræden i nyt fælles selskab, skriver Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, i en orientering til Helsingørs byråd og Nordsjællands Brandvæsens ledelse. Benedikte Kiær oplyser, at der blandt kommunerne er enighed om, at den netop ansatte Lars Rosenwanger vil skulle være beredskabsdirektør i et nyt og større Nordsjællands Brandvæsen. I februar vil der blive forelagt en identisk politisk sag til behandling i alle 11 byråd, hvor der vil blive redegjort for den videre proces, hvor deadline er, at der i august 2015 skal foreligge et beslutningsgrundlag, såfremt der skal ske en udvidelse, fortæller Benedikte Kiær. 4

Ni hovedstadskommuner skaber Danmarks største beredskab 21. januar 2015 af Søren Nyboe Knudsen Borgmestrene i Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Frederiksberg og København har netop aftalt, at de vil anbefale et nyt, fælles beredskab for de ni kommuner. Beredskabet vil dække godt 900.000 borgere og dermed blive landets største. Det fælles beredskab skal være på plads 1. januar 2016, og beredskabsopgaverne vil komme i udbud. De ni kommuner arbejder allerede tæt sammen på beredskabsområdet. Målet med den nye organisation er at sikre et slagkraftigt og tryghedsskabende beredskab, der kan håndtere beredskabets mange vigtige opgaver så effektivt som muligt. Det skal være kundeorienteret, omkostningseffektivt og af høj kvalitet. Og der vil fortsat være en prioritering af nærheden til kommunerne, siger John Engelhardt, der er borgmester i Glostrup Kommune, på vegne af de ni kommuner. Det er kommunernes forventning, at et stort og robust fælles beredskab kan sikre høj kvalitet i ydelserne og samtidig skabe grundlag for effektiviseringer som følge af stordriftsfordele og en optimeret planlægning af beredskab på tværs af kommunegrænser. Det nye beredskab vil også fremover være rustet til at kunne håndtere store og komplekse hændelser, ligesom beredskabet fortsat vil være gearet til at håndtere hændelser i udsatte områder lige fra Metro, lufthavn til industri og samfundsinstitutioner. Beredskab skal i udbud Det indgår i aftalen, at der skal ske en markedsafprøvning af dele af beredskabets opgaver, og at der skal være mulighed for, at beredskabet selv byder ind på de opgaver, som markedsafprøves. Selskabet skal udarbejde en strategi for markedsafprøvning, hvor der vil være fokus på, at medarbejderne kan følge med opgaven i videst mulig omfang. Med sammenlægningen sigter kommunerne mod at opnå en effektiviseringsgevinst på 28 mio. kr. ud af et samlet budget på 250 mio. kr. De 28 mio. kr. svarer til de ni kommuners andel af den aftale, KL og regeringen har indgået for 2015. De ni kommuner vil etablere en fælles beredskabskommission og en bestyrelse med 15 medlemmer, hvor København er repræsenteret med 6, Frederiksberg med 2 og hver af de øvrige kommuner med 1 medlem. Det nye fælles beredskab oprettes som et selvstændigt 60-selskab i henhold til den kommunale styrelseslov, og der vil ske en virksomhedsoverdragelse af opgaver, medarbejdere og aktiver fra kommunerne til det nye selskab. Aftalen skal godkendes politisk i hver af de ni kommuner, inden den er gældende. Det forventes at ske i løbet af februar og marts. Sideløbende vil kommunerne starte arbejdet med at planlægge den nye organisation i detaljer, så beredskabet kan være arbejdsdygtigt og effektivt til start 1. januar 2016 med det mål at få alle medarbejdere med over i det nye beredskab. 5

Fagforening: Forsvarsministeren taler uden om 15. januar 2015 af Frank Toft Forsvarsminister Nicolai Wammen har været hurtig til at afvise kritik af det fremtidige beredskabs evne til at klare f.eks. store storme. Men formanden for Centralforeningen for Stampersonel (CS) mener ikke, at ministerens argumenter hænger sammen med virkeligheden. Ministen bør lytte til de faglige eksperter, siger CS-formand Jesper K. Hansen. Forsvarsministeren udtalte i går, at Danmark også i fremtiden vil have et velfungerende redningsberedskab. Udtalelsen kom, efter at flere politikere havde rejst tvivl om den forestående millionbesparelse på beredskabet, der kan gå ud over beredskabets evne til at håndtere f.eks. store storme. Udvalg har ikke anvist millionbesparelse Når forsvarsministeren siger, at Danmark også i fremtiden vil have et velfungerende beredskab, så baserer han sig blandt andet på, at Redningsberedskabets Strukturudvalg i sin analyse har konkluderet, at det på en række områder er muligt at effektivisere redningsberedskabet, uden at det går ud over kvaliteten. Ifølge CS er virkeligheden dog, at den analyse ikke nævner noget om, at der kan spares netop 125 mio. kr. på det statslige beredskab uden at forringe kvaliteten. Og det er den politisk aftalte besparelse. Beløbet på 125 mio. kr. er noget, en gruppe politikere har drømt op, da de skulle indgå en aftale i forbindelse med en vækstpakke. Det beløb har intet at gøre med strukturudvalgets anbefalinger, så de to ting hænger ikke sammen. Det, ministeren kan sige, er, at strukturudvalget har udpeget områder, hvor redningsberedskabet kan effektiviseres, og at regeringen har besluttet, at der skal findes 125 mio. kr. på det statslige beredskab. Men det forstår jeg godt, at han ikke siger, for tallet 125 mio. kr. er ikke fagligt begrundet i noget som helst, siger CS-formand Jesper K. Hansen. Fire beredskabscentre står til lukning CS-formanden vil ikke afvise, at der kan effektiviseres på det statslige beredskab, men han advarer forsvarsministeren mod blindt at holde fast i et beløb på 125 mio. kr. Beløbet er en fjerdel af Beredskabsstyrelsens samlede budget og besparelsen vil ifølge CS medføre lukning af fire af landets seks statslige beredskabscentre. Ministen bør lytte til de faglige eksperter og politikere, der gang på gang understreger, at en besparelse af den størrelse ikke alene kan hentes ved mere effektiv administration. Det vil ramme den operative struktur og dermed svække det beredskab, vi har i dag, siger Jesper K. Hansen. 6

Tre kommuner forlader planlagt københavnsk beredskabssamarbejde 15. januar 2015 af Søren Nyboe Knudsen Kommunerne Vallensbæk, Ishøj og Høje Taastrup kommer alligevel ikke til at indgå i et fælles storkøbenhavnsk beredskab. I stedet har de tre kommuner besluttet at kigge mod vest, hvor de kommer til at indgå i et af de fire beredskaber i Region Sjælland. Det er mere logisk end et storkøbenhavnsk beredskab, siger borgmester. Dermed ser den nye beredskabsstruktur på Sjælland ud til at være på plads. På et borgmestermøde kort før jul blev det ellers besluttet, at Ishøj, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Tårnby og Dragør kommuner skulle arbejde for at danne et 60-selskab og dermed etablere et fælles beredskab. Men nu har Vallensbæk, Ishøj og Høje Taastrup kommuner besluttet, at de i stedet vil indgå i det fælles beredskab, som Stevns, Køge, Solrød, Greve og Roskilde kommuner allerede er i gang med at etablere. Dette nye beredskab kommer altså til at bestå af otte kommuner og bliver dermed et af landets største. Har fælles motorveje og jernbaner De otte kommuner anfører, at det nye beredskab både i faglig og befolkningsmæssig henseende blive robust og bæredygtig i forhold til de opgaver, der løses nu og på sigt af beredskabet. Desuden peger de på, at området, der udgøres af de otte kommuner, rummer beredskabsmæssige opgaver vedrørende fælles motorvejsystemer, jernbanestrækninger og opgaver i forhold til kyststrækninger opgaver, som det kommende samarbejde kan være med til at styrke. Allerede i denne måned vil kommunalbestyrelserne i de otte kommuner skulle tage formel stilling til, om man skal arbejde videre med det nye samarbejde på beredskabsområdet. Hvis det bliver godkendt, vil en nærmere undersøgelse blive iværksat, således at der senest i juni 2015 kan træffes endelig beslutning om samarbejdet og dets omfang. Stevns-borgmester bliver formand Hvis politikerne godkender det nye samarbejde, er de otte borgmestre enige om at udpege borgmester Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Kommune, som formand og borgmester Joy Mogensen, Roskilde Kommune, som næstformand for det fremtidige samarbejde frem til den 1. januar 2016. Den kommende formand udtrykker stor glæde over, at det planlagt beredskabssamarbejde nu udvides med tre kommuner: Stevns og de øvrige syv kommuner lever med sin samlede volumen fint op til intentionerne i beredskabsreformen, hvor vi skal finde de økonomiske rationaler, Folketinget har pålagt os, og hvor vi samtidig får gode muligheder for at leve op til borgernes forventning om et velfungerende og moderne beredskab i fremtiden. Det gælder naturligvis ikke mindst på responstiden, siger Mogens Haugaard Nielsen. Med beslutningen får vi et beredskab, som professionelt kan tage hånd om de risikoprofiler, de otte kommuner har, og ikke mindst så vil vi kunne oprette et meget stærkt kystnært beredskab i Køge bugt. Geografien i beredskabet ser rigtig fint ud, og jeg vil som formand, sammen med de øvrige borgmestre i interimbestyrelsen, gøre mit yderste for, at vi alle otte kommuner får skabt konsensus om de store beslutninger, der nu skal træffes i det kommende år, således at vi er klar til opstart 1. januar 2016. Vi har en bunden opgave, og den er jeg sikker på, at vi kan løse, siger Stevns-borgmesteren. Borgmester: Vi vil undgå at ligge i yderkanten Borgmester Michael Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune mener, at det nye beredskab får et mere logisk dækningsområde end det planlagte storkøbenhavnske beredskab: Min vurdering er, at otte-kommune-samarbejdet vil give os det bedste og billigste beredskab, hvor fokus er på effektivitet. Vi får ydermere et mere logisk geografisk område, hvor Høje-Taastrup 7

Kommune er centralt placeret i modsætning til et storkøbenhavnsk beredskab, hvor vi vil ligge i yderkanten af samarbejdet. Sidst men ikke mindst vil vi kunne sikre en fortsat høj erhvervsservice med hurtig og effektiv brandteknisk sagsbehandling, hvilket er afgørende for, at vi også fremadrettet kan bevare vores position som den mest erhvervsvenlige kommune i hovedstadsområdet, siger Michael Ziegler. De tre kommuners beslutning indebærer, at Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Tårnby og Dragør kommuner danner et fælles men mindre end planlagt beredskab, mens København og Frederiksberg ventes at finde sammen. I Nordsjælland er der allerede truffet beslutning om at etablere to nye beredskaber, mens der i Region Sjælland etableres fire beredskaber hvoraf det ene altså nu kommer til at dække en del af Region Hovedstaden. Foto: Brandstationen i Taastrup dækker Vallensbæk, Ishøj og Høje Taastrup kommuner 8

Minister: Beredskab kan også klare storme efter nedskæringer 14. januar 2015 af Frank Toft I de kommende års skal der spares store beløb på det samlede beredskab, og i løbet af 2015 skal der tages stilling til, hvordan det statslige beredskab fremover skal se ud. Men de seneste storme, hvor beredskabet har været på hårdt arbejde, får ikke forsvarsministeren til at ryste på hånden: Der vil ifølge ministeren fortsat være et stærkt beredskab efter besparelser og reform. Flere politikere har de seneste dage tilkendegivet, at de allerede aftalte besparelser bør genovervejes, efter at flere storme har krævet indsættelse af store dele af beredskabet. Men forsvarsminister Nicolai Wammen afviser kritikken af det fremtidige beredskab: Som vi netop har set det i forbindelse med stormene Dagmar og Egon, har Danmark i dag et velfungerende redningsberedskab, og det vil vi også have i fremtiden, siger forsvarsministeren. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 og vækstpakken som regeringen på redningsberedskabets område har indgået med Venstre og Dansk Folkeparti er de overordnede rammer for den fremadrettede tilpasning af det statslige og kommunale redningsberedskab fastlagt. Målet er at sikre, at Danmark fremadrettet har et redningsberedskab, der er indrettet med den højest mulige effektivitet, kvalitet og koordination, siger Nicolai Wammen. Indflydelse til kommunerne Jeg hæfter mig ved, at Redningsberedskabets Strukturudvalg peger på, at det på en række områder er muligt at effektivisere redningsberedskabet, uden at det går ud over kvaliteten, og at der er et betydeligt økonomisk potentiale ved en reform af det samlede redningsberedskab, understreger forsvarsministeren og tilføjer: Et centralt element i den videre proces er, at kommunerne med aftalen om kommunernes økonomi inden 1. januar 2016 skal etablere sig i op til 20 beredskabsenheder. Det er en proces, som giver kommunerne en høj grad af indflydelse på organiseringen og dermed også mulighed for at tage højde for lokale forhold. Der skal samtidig sikres sammenhæng mellem de statslige og kommunale tilpasninger, sådan at der fortsat vil være et stærkt beredskab, som borgerne kan være trygge ved og som kan håndtere daglige hændelser, men også større hændelser som eksempelvis voldsomt vejr. 9

Nordsjælland har fået sin første beredskabsdirektør 13. januar 2015 af Lars Grøndahl Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg kommuner har fra årsskiftet etableret nyt fælles beredskab, Nordsjællands Brandvæsen, og nu har brandvæsenet ansat sin første chef. Det bliver Frederiksbergs nuværende beredskabschef, Lars Rosenwanger, som skal stå i spidsen for de ca. 300 medarbejdere. Den nye beredskabskommission har blandt 27 ansøgere valgt den 46-årige Lars Rosenwanger som beredskabsdirektør. Den nye chef har stor erfaring med beredskabsområdet og ledelse. Han kommer fra en stilling som beredskabschef i Frederiksberg Kommune, har været leder siden 1993, har en diplomuddannelse i ledelse og har oprindeligt sin lederuddannelse fra Beredskabsstyrelsen. Lars Rosenwanger tiltræder 1. marts 2015, hvor han bliver chef for ca. 300 medarbejdere og refererer til beredskabskommissionen. Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan præsentere vores nye direktør, Lars Rosenwanger. Lars er den helt rigtige mand i spidsen for vores nye beredskab. Han kender området indgående og har de relevante lederkompetencer til at få tre beredskaber til et blive et beredskab. På vegne af beredskabskommissionen kan jeg sige, at vi glæder os til et nyt moderne beredskab med Lars i spidsen, siger borgmester Benedikte Kiær, der er formand for beredskabskommissionen. Det bliver en utrolig spændende opgave at fastholde det bedste fra de tidligere enheder, og skabe et nyt professionelt beredskab i Nordsjælland, siger Lars Rosenwanger og tilføjer: Jeg glæder mig til at løfte denne opgave i tæt samarbejde med de fem kommuner og ikke mindst organisationens mange dygtige ledere og medarbejdere. Lars Rosenwanger har med 25 års beskæftigelse i redningsberedskabet erfaring fra en række forskellige lederstillinger i både stat og kommuner, bl.a. som operativ chef i Frederiksberg Kommune og beredskabschef i Birkerød Kommune. 10

Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x stadig vises, skal du muligvis slette billedet og indsætte det igen. Kommunerne i Region Nordjylland får unik beredskabsmodel 12. januar 2015 af Frank Toft Som et af de sidste områder i landet er Nordjylland nu ved at have fundet en model for det fremtidige beredskab. Og det tegner til at blive en helt unik model, hvor det etableres ét beredskab for hele regionen, men hvor der i praksis oprettes fire forskellige operative beredskaber, såkaldte beredskabsklynger. Med 10 kommuner som deltagere bliver det nye beredskab formentlig landets største, og beredskabet vil få en fælles beredskabschef og beredskabskommission. Desuden vil der blive etableret en vagtcentral, som skal dække hele Nordjylland. Det unikke ved den nordjyske model er imidlertid, at der på det operative område reelt opereres med fire beredskaber. De 10 deltagende kommuner opdeles nemlig i fire såkaldte klynger, der hver får en viceberedskabschef som leder og får ansvaret for såvel det operative beredskab som myndighedsindsatsen. Modellen er blevet godkendt af KL. Arbejder fortsat på den endelige model Beredskabet kommer til at bestå af Klynge Midt (Aalborg Kommune), Klynge Vest (Thisted og Morsø kommuner), Klynge Syd (Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland kommuner) og Klynge Nord (Frederikshavn, Læsø, Hjørring og Brønderslev kommuner). Jammerbugt Kommune har endnu ikke taget stilling til modellen. Det giver følgende organisationsdiagram: Der arbejdes stadig med at fastlægge den endelige fordeling af opgaver mellem det fælles beredskab, de fire klynger og de enkelte kommuner. Det forventes dog, at ansvaret for tilrettelæggelse og udførelse af myndighedsopgaverne placeres i de fire klynger. Der er nedsat tre arbejdsgrupper, der ser nærmere på indhold og fordeling af henholdsvis myndighedsopgaver, operative opgaver og vagtcentral. Der nedsættes desuden en HRarbejdsgruppe, der skal arbejde med de personalemæssige processer. Endelig er der nedsat en styregruppe, der samler trådene og drøfter jura og økonomi. I arbejdsgrupperne og styregruppen sidder repræsentanter for kommunerne og de nuværende beredskaber. Forslag til en endelig model forventes at være klar i april 2015. Arkivfoto: Regionens største brandstation, Beredskabscenter Aalborg 11

Favrskov går sammen med Randers, Norddjurs og Syddjurs i nyt beredskab 11. januar 2015 af Frank Toft Endnu et nyt beredskab ser ud til at være på plads. Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner har længe været enige om at gå sammen, og Favrskov Kommune er nu på vej til at blive en del af dette beredskab. Favrskov havde også mulighed for at vælge at indgå i Silkeborg og Viborg kommuners fælles beredskab, men det er fravalgt. Mariagerfjord vil ikke med i det nye beredskab. I første omgang er det embedsmændene i Favrskov Kommune, som anbefaler, at kommunen kommer til at indgå i et fælles beredskab med Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Sagen skal i den kommende tid behandles i både beredskabskommissionen og byrådet. Havde to valgmuligheder Mens Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner gennem længere tid har været enige om et fælles beredskab, har det været usikkert, om Favrskov og Mariagerfjord kommuner ville vælge at indgå i beredskabet. I Favrskov Kommune har alternativet været det fælles beredskab, som Silkeborg og Viborg kommuner er ved at etablere. I lyset af KL s pres for at reducere antallet af beredskaber yderligere, er også Horsens og Hedensted inviteret med i beredskabet, men disse to kommuner der hidtil har arbejdet for deres eget fælles beredskab har endnu ikke taget stilling til den fremtidige struktur. Favrskov Kommune har søgt at lave en samlet vurdering af, hvor der bedst muligt kan ske en integrering i forhold til den nuværende beredskabsfaglige struktur, serviceniveau, økonomi, geografi og opgaveløsning. Endvidere er der blevet lagt vægt på at sikre Favrskov Kommune en indflydelse i den nye beredskabsenhed, som står i forhold til kommunens bidrag til enheden. Øvrige kommunale samarbejdsrelationer og samarbejdsforhold på politisk og administrativt plan har ligeledes betydning for et fremtidigt samarbejde. I vurderingen er det også indgået, at det vestlige samarbejde mellem Silkeborg og Viborg vil bestå af et rent kommunalt beredskab, mens Favrskov ligesom det østlige samarbejde har en kombination af kommunalt beredskab og Falck-beredskab. Endvidere er det vurderet, at den geografiske udstrækning af det vestlige beredskab vil blive en udfordring, hvis Horsens og Hedensted kommer til at indgå. Alt i alt er konklusionen blevet, at Favrskov Kommune vil indgå i det fælles beredskab med Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Mariagerfjord kigger mod nord Hvis embedsmændenes konklusion får politisk opbakning, vil der blive etableret en politisk styregruppe med to udpegede medlemmer fra hver kommunalbestyrelse. Desuden etableres en administrativ styregruppe bestående af kommunernes direktører på området samt en projektgruppe bestående af beredskabscheferne og relevante proces- og fagpersoner fra kommunernes forvaltninger. Denne organisation skal sikre, at det nye beredskab kan etableres senest pr. 1. januar 2016. Mariagerfjord Kommune, der i modsætning til de øvrige kommuner ligger i Region Nordjylland, har også været inde i billedet som deltager i det nye beredskab. Her har man imidlertid valgt at indgå i et samarbejde om et etablere et fælles beredskab for hele Nordjylland. Læs mere om dette beredskab i morgen. Arkivfoto: Favrskov Kommunes brandstation i Hadsten 12

Beredskabschefer: Vi kan ikke opfylde sparekrav 8. JANUAR 2015 AF SØREN NYBOE KNUDSEN Tre ud af fire beredskabschefer tror ikke på, at det bliver muligt at finde de krævede besparelser på 325 mio. kr. i de to næste år. Det viser en ny undersøgelse, der dog også viser, at et stort flertal af beredskabscheferne synes, at større, tværkommunale beredskabsenheder er en god idé, og at de fleste beredskabschefer er klar til at lade kommunerne overtage statslige opgaver. Det er nyhedsmagasinet Danske Kommuner, som har lavet undersøgelsen, hvor 61 af landets 86 beredskabschefer har medvirket. Ifølge undersøgelsen mener 74 procent af beredskabscheferne, at der kan realiseres en mindre eller langt mindre besparelse end forudsat i den aftale, som regeringen og KL indgik i forbindelse med økonomiaftalen i juni i fjor. 15 procent siger, at det overhovedet ikke bliver muligt at finde en krone i besparelser i 2015. Kun hver 10. beredskabschef finder sparekravet realistisk. Beredskabscheferne synes dog generelt, at større, tværkommunale beredskabsenheder er en god idé. 77 procent bakker op om reformen, mens kun syv procent mener, at der er tale om en overvejende dårlig idé. Effektiviseringer kan ramme akutberedskabet Blandt beredskabscheferne er der tilsyneladende stor tvivl om, hvorvidt effektviseringerne risikerer at gå ud over akutberedskabet, så responstiden ved udrykninger for eksempel bliver længere. På spørgsmålet, om den nye reform svækker akutberedskabet, svarer 36 13

procent, at de er helt enige eller overvejende enige. 42 procent er helt eller overvejende uenige. En række beredskabschefer udtrykker i Danske Kommuners undersøgelse bekymring for, at der i de igangværende fusionsdrøftelser er én stor ubekendt faktor, nemlig det statslige overbygningsberedskab. Staten skal finde 125 mio. kr. på beredskabsområdet, hvilket er en fjerdedel af Beredskabsstyrelsens samlede økonomi. Endnu er der ikke taget stilling til, hvor pengene skal findes. I løbet af året skal Folketinget vedtage en ny flerårig aftale for redningsberedskabet en aftale, der kan ende med at flytte statslige opgaver over i det kommunale beredskab, og som i så fald vil kunne ændre radikalt på det grundlag, som kommunerne netop nu arbejder ud fra. Tre ud af fire beredskabschefer mener dog, at de nye større kommunale beredskabsenheder vil kunne overtage opgaver fra det statslige overbygningsberedskab. Nye opgaver kræver flere ressourcer Formanden for KL s teknik- og miljøudvalg, Jørn Pedersen (V), mener, at kommunernes større muskelkraft på området vil give nye muligheder: Men skal vi overtage opgaver, skal ressourcerne også følge med. Ikke fordi det straks skal lyde som Send flere penge. Jeg vil blot være realistisk. Når det er sagt, kan man sige, at det er ærgerligt, at statens øvelse ikke pågår samtidig med kommunernes, fordi vi i kommunerne nu indretter vores beredskaber efter de opgaver, vi kender. Det havde været mere interessant, at kunne indrette dem efter de opgaver, der kommer, siger han til Danske Kommuner. 14

Borgmester: Nordsjælland skal kun have ét beredskab 6. JANUAR 2015 AF LARS GRØNDAHL Det kommende beredskabssamarbejde mellem Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Furesø og Gribskov kommuner er for småt. Det mener Egedals borgmester, Villy Eliasen (V), der ønsker et samlet beredskab for hele Nordsjælland. Dermed vil man få et mere robust og stærkt beredskab, der kan sætte massivt ind ved større indsatser, siger borgmesteren. De seks kommuner nordsjællandske kommuner er på vej til at danne et fælles beredskab, mens Helsingør, Fredensborg, Rudersdal, Hørsholm og Allerød kommuner allerede fra årsskiftet har fundet sammen under navnet Nordsjællands Brandvæsen. Men ved årets nytårsparade på Falck-stationen i Stenløse gav borgmester Villy Eliasen fra Egedal Kommune udtryk for, at Nordsjælland burde få ét samlet beredskab. Det er for småt, og jeg opfordrer til, at vi tager skriftet fuldt ud og skaber et fælles beredskab for hele Nordsjælland, sagde Willy Eliasen ifølge Frederiksborg Amts Avis. Borgmesteren tilføjede, at nogle nok vil skyde ham i skoene, at hans synspunkt bunder i, at han er gammel politimand, fordi han mener, at beredskabet er bedst tjent med at dække samme område som Nordsjællands Politi. Men hensigten er at få et endnu stærkere og robust beredskab, som kan sætte massivt ind ved kriser og katastrofer, påpegede Egedal-borgmesteren. Da stormen Bodil rasede, kunne vi se noget, der beredskabsmæssigt kunne være bedre, og at der kunne være fordele i få et større beredskab, fastslog Willy Eliasen. 15

Konservative er ude af politisk aftale om beredskabet 20. DECEMBER 2014 AF PATRICK LARSEN Fredag blev der indgået en bred politisk aftale om redningsberedskabet i 2015. Aftalen indebærer, at Beredskabsstyrelsen skal på en hård slankekur, og det har fået et af de partier, der traditionelt altid i med i beredskabsaftalerne, nemlig Konservative, til at sige stop. Partiet er ikke med i den nye aftale og vil i stedet tilføre ekstra midler til beredskabet. Den nye politiske aftale om redningsberedskabet i 2015 er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. Partierne har samtidig aftalt, at der i løbet af 2015 skal skabes grundlag for, at der kan indgås en ny, flerårig politisk aftale om den kommende strukturreform af beredskabet. Den aftale vil i så fald udmønte de store besparelseskrav, som det statslige beredskab rammes af som følge af de politiske aftaler, der tidligere på året blev indgået. Ansættelsesstop og færre materielindkøb I den nye politiske aftale er den økonomiske ramme for det statslige beredskab på 482,8 mio. kr. i 2015. Det er en reduktion på 25 mio. kr., men det fremgår af aftalen, at denne første runde af besparelserne ikke må ændre i Beredskabsstyrelsens geografiske struktur og operative opgaveløsning, ligesom besparelserne skal tilrettelægges på en sådan måde, at de er geografisk jævnt fordelt og uden afskedigelser. Dermed skal Beredskabsstyrelsen i 2015 igennem en hård slankekur, hvor der skal leveres samme beredskab for 25 mio. kr. mindre. Det skal ifølge aftalen ske ved at gennemgøre en række (ikke nærmere specificerede) midlertidige driftstilpasninger og udskyde en række vedligeholdelsesarbejder og 16

materielindkøb. Desuden indføres der et selektivt ansættelsesstop inden for Beredskabsstyrelsens område. Endvidere er der enighed om, at reglerne for brandsyn skal målrettes og forenkles. Politisk kritik af regeringen De Konservative har besluttet, at partiet ikke vil indgå i beredskabsaftalen. De seneste par års storme og oversvømmelser har vist, hvor vigtigt det er, at vi har et beredskab som kan hjælpe, når ulykken er ude. Derfor vil vi heller ikke være med til de massive besparelser på det statslige beredskab, som regeringen, Venstre, DF, SF og Liberal Alliance lægger op til i 2015. I stedet vil vi tilføre området yderligere midler, så vi er bedre parat, når ulykken er ude. Det er for sent, når ulykken er sket, siger partiformand Søren Pape Poulsen. Også Venstre og Dansk Folkeparti er kritiske mod regeringen, men dog på et mere teknisk område. I aftalen kritiserer de to partier således regeringen for, at nye regler om gebyr for blinde alarmer der giver kommunerne mulighed for at øge gebyret er gennemført af Forsvarsministeriet, uden at partierne bag den nuværende politiske beredskabsaftale er blevet inddraget eller orienteret. Det øgede gebyr var ellers en del af den politiske aftale, og så er det normal procedure, at den konkrete implementering sker med inddragelse af partierne bag aftalen. 17

Beredskabschefer skal have ny formand 18. DECEMBER 2014 AF HENRIK KVISTGAARD PETERSEN Niels Mørup, der er beredskabschef i Nordsjællands Brandvæsen, er af personlige årsager fratrådt som formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Foreningens næstformand, Niels Christensen, der er beredskabschef i Ikast-Brande, vil fungere som formand frem til en ekstraordinær generalforsamling den 25. februar 2015. Niels Mørup har været formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) i en meget krævende periode med mange forhandlinger om den fremtidige struktur for hele landets redningsberedskab. Disse forhandlinger førte tidligere på året til en aftale mellem KL og Finansministeriet om en sammenlægning af de kommunale beredskaber til højst 20 enheder. Såvel bestyrelse som kredsformænd beklager dybt Niels Mørups beslutning, og der lyder en stor tak for en fantastisk indsats ikke mindst i de vanskelige strukturforhandlinger. Ingen i FKB er så dybt inde i dette arbejde som Niels Mørup, der da også har lovet at stå til rådighed for bestyrelsen i det fortsatte arbejde, hedder det i en udtalelse fra FKB. Niels Mørup har siden 2010 været formand i FKB sideløbende med jobbet som beredskabschef i Nordsjællands Brandvæsen. Ifølge BeredskabsInfos oplysninger er Niels Mørup ikke længere kandidat til jobbet som direktør for det nye Nordsjællands Brandvæsen, der er under etablering. Stillingen besættes i samarbejde med eksterne rekrutteringskonsulenter, og den første samtalerunde har været afholdt. Arkivfoto: Nordsjællands Brandvæsens nuværende hovedstation i Helsingør 18

Borgmestre underskriver aftale om nyt beredskab 15. DECEMBER 2014 AF PATRICK LARSEN I dag mødes borgmestrene fra Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus kommuner for at underskrive en fælles erklæring om at danne et fælles beredskab i Østjylland. Dermed tages første spadestik til en ny og større enhed, der skal stå for at forhindre og begrænse skader på personer, ejendomme og miljøet ved ulykker og katastrofer i de fire kommuner. Af den erklæring, som borgmestrene skal underskrive, fremgår det, at der skal skabes et nyt moderne beredskab, der kan klare fremtidens udfordringer. Samarbejdet er således udtryk for et fælles ønske om at udvikle og nytænke beredskabet. Målet er at kunne udnytte mulighederne i en større enhed for at udvikle beredskabet, så det kan møde fremtidens behov, og sikre, at kommunerne kan opfylde statens krav om effektiviseringer. I samarbejdet fokuseres der i første omgang på at udnytte fællesskabet til at sikre højere faglighed. Herudover skal der arbejdes der på at sikre effektivitet på fælles områder som f.eks. administration, vagtcentraler, forebyggelse, uddannelse og planlægning. Et andet særligt fokusområde er at sikre fortsat rekruttering af både deltidsbrandfolk og frivillige. Arkivfoto: Hovedbrandstationen i Aarhus 19

Ledelse udpeget i Sydvestjysk Brandvæsen 13. DECEMBER 2014 AF PATRICK LARSEN Den første af de nye beredskabsenheder har Sydvestjysk Brandvæsen nu udpeget den øverste ledelse af beredskabet. Sydvestjysk Brandvæsen er en sammenlægning af beredskaberne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner, og det nye brandvæsen med et samlet budget på ca. 40 mio. kr. etableres allerede fra årsskiftet. Sydvestjysk Brandvæsen skal ledes af Esbjergs nuværende beredskabschef, Jens Mølgaard, der fortsat får titel af beredskabschef. Desuden får brandvæsenet en viceberedskabschef, og det bliver Vardes nuværende beredskabschef, Susanne Fast. De tre deltagende kommuner er også nået til enighed om sammensætningen af den nye beredskabskommission. Her var der ellers modstridende ønsker hos kommunerne, hvor man i Varde ønskede, at kommissionen skulle have tre observatører i form af repræsentanter for henholdsvis de kommunalt ansatte brandfolk, Falcks brandfolk og de frivillige. I Esbjerg ønskede man, at deltidsbrandfolkenes fællestillidsmand samt de frivilliges kredsleder fik en plads i kommissionen, ligesom man ønskede, at de to store kommuner Esbjerg og Varde hver fik et ekstra medlem af kommissionen. Den endelige løsning ser dog ud til at blive, at en repræsentant for de frivillige i hver af de tre kommuner får en observatørplads. Herudover vil beredskabskommissionen består af de tre borgmestre, tre byrådsmedlemmer samt politidirektøren. 20

Trekantområdets nye beredskab får hovedsæde i Vejle 8. DECEMBER 2014 AF FRANK TOFT Et oplæg om et fælles beredskab i Trekantområdet bestående af beredskaberne i Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner er nu klar til politisk behandling. Den overordnede ledelse samt administrationen foreslås placeret i Vejle, mens Fredericia skal huse det operationelle beredskab samt den fælles vagtcentral. Selv om der bliver lavet en fælles overbygning, vil der også fremover være mandskab og materiel lokalt for at skabe tryghed og leve op til de servicemål, den enkelte kommune har i forbindelse med udrykninger. Beredskabet styrkes Med sammenlægningen af beredskaberne i Trekantområdet vil kommunerne leve op til aftalen mellem regeringen og KL om, at antallet af beredskaber i Danmark senest 1. januar 2016 skal være reduceret fra de nuværende 87 til maksimalt 20. Ved at gå sammen vil kommunerne styrke beredskabet i Trekantområdet. Et fælles beredskab vil således ifølge kommunerne betyde et mere robust beredskab, som kan sættes ind ved større ulykker, ligesom der i endnu højere grad bliver mulighed for at skabe et stærkt fagligt miljø. Endelig vil en sammenlægning gøre det muligt at løse f.eks. administrative opgaver mere rationelt. Beredskabet for de seks kommuner vil komme til at bestå af ca. 500 ansatte og frivillige. Oplægget skitserer, hvordan sammenlægningen skal gennemføres. I første fase, som ventes at vare et år, skal der nedsættes en ny beredskabskommission, og der skal ansættes en overordnet ledelse, herunder en beredskabsdirektør, og oprettes en fælles vagtcentral. Den nye ledelse skal udarbejde en fælles 21

risikobaseret dimensionering, hvorefter planen skal godkendes af de deltagende kommuner. Herefter går man ind i fase to med fokus på udvikling og udmøntning af den risikobaserede dimensionering. Denne fase ventes at være afsluttet i løbet af totre år. Her vil den fysiske placering af de nuværende beredskaber blive vurderet, og antallet af medarbejdere vil blive tilpasset den nye dimensionering og selskabets behov. Ledelse skal beslutte struktur for de frivillige beredskaber I flere af de deltagende kommuner er de frivillige og de frivillige beredskaber en del af det samlede beredskab. Det bliver op til den nye ledelse at vurdere den struktur. I oplægget hedder det, at ledelsen i vurderingen skal tage hensyn til de medvirkende kommuners ønsker og traditioner, herunder geografiske hensyn. Den nye ledelse skal også tage stilling til, om det fælles beredskab skal tilbyde kommunerne at løse andre opgaver end de rent beredskabsmæssige. I dag udfører flere af beredskaberne i Trekantområdet sideaktiviteter som f.eks. drift af kørselskontor, overvågning af ældres nødkaldeanlæg m. m. Nyt selskab og fælles beredskabskommission Rent formelt skal det fælles beredskab drives af et såkaldt 60-selskab, som de deltagende kommuner skyder deres værdier i form af ejendomme, materiel, øvelsesarealer, m.m. ind i. Den fælles beredskabskommission vil bestå af 17 medlemmer. De to største kommuner, Vejle og Kolding, får hver tre medlemmer, mens de øvrige kommuner hver får to poster. Politiet får også plads i kommissionen, mens de frivillige bliver tilbudt observatørstatus. Oplægget til sammenlægning skal nu behandles i beredskabskommissionen, økonomiudvalget og byrådet i de seks kommuner. 22

Fagforening: Det handler om mere end vand 4. DECEMBER 2014 AF PATRICK LARSEN Debatten om det fremtidige danske beredskab har næsten udelukkende handlet om evnen til at bekæmpe skybrud og oversvømmelser. Men Beredskabsstyrelsens indsatser handler om meget mere end det, lyder det fra formanden for Centralforeningen for Stampersonel (CS), der organiserer en del af Beredskabsstyrelsens medarbejdere. Den voksende debat, der har kørt om fremtiden for danske beredskab, har været vigtigt. Men den er desværre også blevet ensidig, mener CS-formand Jesper K. Hansen. Siden CS Bladet kunne fortælle historien om, at Beredskabsstyrelsen måtte vente timevis på at blive indsat efter skybrud i København, har debatten i medier og blandt fagfolk og politikere handlet om redningsberedskabets evne til at sætte ind over for skybrud og oversvømmelser. Men vand er bare en af udfordringerne, og det må vi ikke glemme, når vi taler om, hvordan det danske beredskab skal indrettes i fremtiden, siger Jesper K. Hansen. Assistance til andre end kommunerne Når Beredskabsstyrelsen indsættes for at pumpe vand væk, sker det som assistance til det kommunale beredskab, men statistik viser, at kun godt halvdelen af Beredskabsstyrelsens indsatser er som assistance til brandvæsenet. I 2012 var knap halvdelen af det statslige redningsberedskabs reelle opgaver til andre statslige myndigheder eller til politiet, hvor der ifølge CS er tale om andre typer indsatser, f.eks. kemikalieuheld, eftersøgning, sygdom hos landbrugsdyr eller miljøforurening. 23

En af Beredskabsstyrelsens helt store opgaver er ifølge statistikken assistance ved brande. Hver tredje af det statslige redningsberedskabs opgaver var i 2012 brandrelaterede. Det handler ikke kun om slukning, men også om eksempelvis afstivning eller afdækning af bygninger, når branden er slukket. Et arbejde, der kan være både ressource- og tidskrævende. Tallene kommer alle fra den rapport fra 2014, der er resultatet af arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg. Rapporten skulle oprindeligt være brugt som baggrundsmateriale for at politikerne kunne træffe beslutninger om fremtiden for det samlede danske beredskab. Udvalgets arbejde blev dog overhalet af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet. Langvarige indsatser Statistikken i rapporten påpeger ifølge CS også et aspekt, som man fra politikernes side synes at have overset, da man besluttede, at det statslige beredskab skulle spare yderligere 125 mio. kr. over de næste tre år. For det statslige beredskab tager sig af de lange indsatser, og de er indsat på døgnets skæve tidspunkter. Næsten hver fjerde indsats varede over 200 timer, mens kun 16 pct. af Beredskabsstyrelsens brandindsatser varede under to timer i 2012. Tre ud af fire indsatser blev igangsat i aften- og nattimerne. De kommunale beredskaber gør et glimrende stykke arbejde, men vi må huske, at de for langt de flestes vedkommende er deltidsansatte eller frivillige med jobs ved siden af, og de har ikke mulighed for at arbejde med den samme indsats i mange timer eller endda dage, siger Jesper K. Hansen. Politikerne er ved at få øjnene op I debatten om fremtidens beredskab har CS været kritisk over for besparelserne og advaret om konsekvenserne af at skulle spare de 125 mio. kr., som efter alt at dømme vil nødvendiggøre lukning af fire af landet seks statslige beredskabscentre. 24

Som debatten er skredet frem oplever jeg heldigvis, at politikerne er ved at få øjnene op for vigtigheden af et nationalt beredskab, men det er trist, at vi først skulle stå i vand til knæene, før der skete noget, siger Jesper K. Hansen. 25

Trods pres: Fem kommuner fastholder planer for fælles beredskab 30. NOVEMBER 2014 AF HENRIK KVISTGAARD PETERSEN Selv om KL presser på for, at kommunerne i Region Hovedstaden finder sammen i endnu større beredskabsenheder, end de hidtil har planlagt, fastholder kommunerne Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby- Taarbæk, at de vil arbejde videre med planen om at danne et fælles beredskab. I en fælles meddelelse fra de fem kommuners borgmestre bliver det slået fast, at kommunernes økonomiudvalg i løbet af december skal tage stilling til en principbeslutning om sammenlægning af de fem kommuners beredskaber. Dermed afviser de indtil videre presset for, at alle kommunernes i det tidligere Københavns Amt danner et fælles beredskab. Kommunerne lægger vægt på, at sammenlægningen til ét fælles beredskab vil sikre et fortsat robust og effektivt beredskab, der samtidig lever op til kravene i økonomiaftalen. De fem beredskaber har et ensartet serviceniveau og anvender i dag alle Falck til brandslukning, oplyser borgmestrene. Det fælles beredskab vil blive etableret som et fælleskommunalt selskab og kommer til at dække næsten 300.000 borgere. 26

Vil have Horsens med i ny beredskabsenhed 24. NOVEMBER 2014 AF HENRIK KVISTGAARD PETERSEN Horsens og Hedensted kommuner planlægger at etablere en fælles beredskabsenhed, der i givet fald bliver en af landets mindste. Med udsigten til, at kommunerne på landsplan ikke kan overholde kravet om maksimalt 20 beredskabsenheder, bliver Horsens nu inviteret med i den beredskabsenhed, som Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus kommuner vil etablere. I Odder Kommune har byrådet netop sagt ja til, at der skal arbejdes videre med et fælles østjyske beredskab bestående af Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner. Borgmester Uffe Jensen oplyste på byrådsmødet, at de fire kommuner i december holder et indledende møde om at lave et fælles beredskab. Her vil der bl.a. blive nedsat en række arbejdsgrupper på forskellige niveauer. Det er ikke tanken, at stationen i Odder skal lukke. Vi har talt med medarbejderne om det, og det fylder naturligvis meget i deres hverdag, men foreløbigt er der ikke nogen konkrete planer, siger borgmesteren. Samtidig inviterer han Horsens med i det nye samarbejde: Vi har haft en drøftelse i beredskabskommissionen, og vi har den indstilling, at hvis beredskabet kan blive lidt større, så vil det ikke gøre noget. Vi tænker konkret på Horsens ud fra den betragtning, at Odder så vil ligge i et smørhul mellem Aarhus og Horsens, siger Uffe Jensen med henvisning til, at de planlagte fem-seks beredskaber i Region Midtjylland måske kan vise sig at være for mange i forhold til planen om maksimalt 20 beredskabsenheder i hele landet. 27

Vil have antallet af beredskaber i Region Hovedstaden reduceret fra fem til tre 23. NOVEMBER 2014 AF FRANK TOFT Hvis det står til de 29 kommuner i Region Hovedstaden, så skal der fremover være fem beredskabsenheder i regionen. Men nu presser kommunernes samarbejdsforum, Kommunekontaktrådet, på for, at kommunerne genoptager overvejelserne, så antallet af beredskabsenheder kan reduceres til tre. Formandskabet for Kommunekontaktrådet i Region Hovedstaden, borgmestrene Steen Christiansen og John Engelhardt, har udarbejdet et aktuelt øjebliksbillede til KL. Heraf fremgår det, at de 29 kommuner i regionen har fundet sammen i følgende beredskabsenheder: Nordsjælland Øst: Allerød, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner Nordsjælland Vest: Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Frederikssund, Furesø og Egedal kommuner Tidligere KBH s Amt Nordøst: Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev og Ballerup kommuner Tidligere KBH s Amt Sydvest: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Dragør og Tårnby kommuner København og Frederiksberg kommuner Bornholms Regionskommune (der forventes at få særstatus) Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er det besluttet at reducere de 87 kommunale beredskabsenheder til maximalt 20 pr. 1. januar 2016. Som led heri nedreguleres det kommunale bloktilskud med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. 28