Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.11 (1681) Side 1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731 Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 11 (1681) Rustad i Fåberg 6.4.1681, fol. 3a: Anno 1681, d; 6 April Er Retten Betiendt paa En gaard kaldis Rustaden vdj Faaberig Sogn, Ofuer verende paa Fogden Christen Hanssøns veigne, Mons: Christen Christensen Lij, af Laugrettit thilnefnd af Gudzdahls Sogn, disse: Lass Thofft Lauritz Aandstad Christen Mandstad Olle Grimbstad Anders Ofren Elling Opsahl Olle Giefsen Morten Giefsen Lauritz Vold Erland Brandzlien Poffuel Nordrumb Matz Myre Uenighet om skoghugst ved Rustad på Huseskogen: Presenterede persohnlig for Retten, dend hædderlige och vellærde Mand Hr: Fridrich Monrad, Sogneprest til Øyer Meeninghed, Som her indgaf worris Høye Øfrighed Høye Escells: Høybaarne Hr: Rigens Stadtholder och Genneral Feldt Marschalch Hr: Uldrich Fridrich Gyldenlewes Citation af Datto Aggershuus d: 5 Martj 1681, Huor ved førende thiltalle, till Christen Jørstad, Hanss och Rasmus Mellumb, Amund och Haagen Jørstad, Øfre Jørstadz besidr Olluf, och Sifr Øfstedahl, af Faaberg Sogn, formedelst de schal hafue stefndt hann: til d: 20 Aprilij Angaaende noget tømmer hand har ladet hugge i prestebollens gaardz Rustadens tilligende Schoug, at samme huggende tømmer effter hans paastand schal verre hugget vdj presteboelens gaardz schoug, som hand der om hafr brefe och beuiss, Saa och ved samme sin stefning en deel af denn: Sag gifr for dj Vidl: schal haffue hugget tømmer vdj same presteboelens gaardz schoug, etc: Med same stefnings Videre vitløftig formeld, Stefningen findis Med detz paaschrifft louglig at verre de Vedkommende ankyndiget, Sr: Fridrich Indgaf och en domb af Datto Rustadenss Aasted d: 23 Juny 1652, Vdsted af En Soren Schrifr Sall: Mouritz Jensøn och 12 lougrettissmend af, Gudsdahls Sogn, same domb formelder om Rustadens tilhørende Eigedeele at følge Øyer Presteboel. Noch Indgafuis et profsbref meldende at Rustaden altid tilhørende Øyer Presteboel, Same probs bref vdsted af Sall: Sorrenschrifr Mouritz Jensøn och 6 Mend af Øyer, Datterit Solberrig Tingstue vdj Øyer d: 13 Novembr: 1651. Indgaf och en domb vdsted af Sall: Sorenschrifr Hendrich Jacobsøn och 6 Mend af Gudzdahls Sogn, formeldende at En Mand Nafnl: Haagen Engebretsøn, med Rustadens besideres Vilge som en landbunde haffr gifued hann: forlof at hugge vdj Rustadens tilligende schouge, da er hand der for, til kiendt at bøde for hand hafr hugget i bemelte schoug, same domb af datto Syndstevold tingstue d: 12 Junj 1669. Hr: Fridrich hafr ved Frandz Bøe ladet beschiche Thore och Morten Dahl, ved sine Beschichelse Vidner, Peder Sifrs: Stubberud och Olle Bergumb, hafr de da schrefuen deris Suar paa Velforseglet Papir, vnder de tuende beschichelse Menders Hender, Thore Dahls Søn Haagen Thores: som er Rytter, vedstaar paa sin Faders Veigne, at dend beschichelse Saalediss at verre, och dend nu thilstaar. Morten Neder Dahl hafr schrefuen sin haand vnder same beschichelse, och er nu ved døden afgangen, Bunde Moe och Steffen Lj vidner Peder Sifrsøns ord, som hand denn: det af begiert, effter som hand ey self kand kome tilstede i daug, for louglig for Retnings schyld, och vidner de at Peder Sifrsøn sagde, at hand var paa Nedre Dahl at beschiche Sall: Morten da schref Morten paa same beschichelse paa forseiglet papir, huilchen beschichelse hand Meener at Hr: Fridrich schulle haffue med sig i Retten.
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.11 (1681) Side 2 Olle Moe och Olle Lj profr Olluf Bergumbs ord, Effterdj hand nu ligger ved sengen, och kand ey self kome for Retten i daug, da vidner de som Bunde Moe och Steffen Lj hafr giort effter Peder Sifrsøns ord, at Olle Bergumb ochsaa til dem sagde, Same beschichelse fremblagdis af Hr: Fridrich af Datto Nedre Dahl d: 30 Sept: 1680. Eilluf Huusse er til i daug med hiembstefne indkaldet, sin Sandhed vdj denne Sag at fra sige, och profr hand saaledis, at hand och de Mend vdj Dahls gaardene hafr haft hugst och hafn, med Risse brødt och laugbrødt, op til Setteren Hochna, och der i fra och hen i Schaal Hougene, och iche ved at Nogen hafr huggen noget Sag tømmer paa Rustadens Eige, vden prestens forlof, vdj 17 aars tiid hand hafr boed paa Huuse, med Minder de hafr bødt der for och iche ved at nogen hafr huggen Imellom Schaal Hougene och Hochna vden Dahls Mendene och hand. Hr: Fridrich Indgaf och, Major Reichuindz Messive til hann: detz indhold, at som hand er landherre til En deel gaarder, huilche gaardenes besidere, hafr iche spurt hann: æller Raadført sig med hann: om dend sag hand fornehmer, de tretter om, som er om Saug tømmer, och iche heller hafr nogen pretention i nogen maade til Hr: Fridrich for det tømmer som de hafr hann: sag gifuet for, same schrifuelse af Datto Vingnes d: 29 Martj 1681. Imod denne Sag at suare Møeder Effter stefningens anbefahl Christen Jørstad, Hans och Rasmuss Mellumb, Amund och Haagen Jørstad, Olle Øfr Jørstad och Sifr Øfstedahl, som indgaf deris Indleg af Datto Mellum d: 2 Aprillj 1681, Vnder Hans och Rasmus Mellumbs Egen hender, och vnder Christen Jørstadz, Amund och Haagen Jørstadz, Olle Øfr Jørstadz och Sifr Øfstedahls Boemercher. Alf Kolberg Er ved hiembstefne hid kaldet, sin Sandhed vdj de Omtuistende schouge at fra sige, och profr hand saalediss, at hand tiendt paa Mellumb vdj 4 Aar, och er det vel 50 Aar siden och hugde hand da husstømmer for Halfuord Mellumb her vdj schougen omkring Rudstad pladzen, som da iche var bygt, menss vaar et Engeslet, och brugtis af Olle Husse, och laa paa Husse om Natten mens de hugge tømmeret, vdj schougen om dagen, och viste iche om de Mellumb hafde ret at huge eller ey. Peder Snaghoel Er och Indstefnt sin Sandhed her vdj at vidne, och profr hand saaledis, at hans Fader Sall: Sagde for hann: at menss hand tiendte paa Mellumb, da hugde hand for de Mellumb tømmer til Huss fornødenhed, paa Huss schogen. Vdj denne Sag hafr parterne paa begge sider iche videre at paastaa. Dae effter fogdens fuldmechtiges, Saa vil oc Rettens betienters aduaring til partene paa begge sidder, at de betencher denne deris process, och dend der ved hengende Omkostning, Hafr da Christen Matzøn Jørstad, Hans och Rasmus Mellumb, Amund och Haagen Jørstad, Olle Øfre Jørstad och Sifr Øfstedahl, begiert en venlig forliig Med Hr: Fridrich Monrad /:at efftersom de mesten deelen alle er leilendinger til deris paaboende gaarder, och sig dend Sags vdgang effter tencher, at de ichun hafr liden Ret til at talle paa det tømmer som omtuistis:/ at hand vill lade falde sin tiltalle til denn: och der ved belofuede de sig ey at befatte med presteboellens gaardz Rustadens schoug vdj nogen maader, Dae hafr Welbemelte Hædderlige och Wellærde Mand Hr: Fridrich Monrad ald sin hafuende tiltalle till denn: effterlat och tilgifuet, och der paa ey vil paa talle, /:Belangende kost och tærring, dae som der paa af parterne ey giøris nogen indsigelse til hinanden, er der ey noget der med vedgiort:/ her om parterne ved Jae och haandetagelse er abscheediget.
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.11 (1681) Side 3 Hov i Øier 11.5.1681, fol. 6a (utdrag): Skjøte på Jøttelstad I: Niels Johansøn boende paa Jøttelstad ved sin vdgifuen schiøde, formedelst alderdomb och vannecht(?) hafuer solt schiødet och afhendet til Erland Torgiersøn Hunder benefnte hans paaboende gaard Jøttelstad En huud Jordegoedz med bøxsel og herlighed, samme schiøde vnder hans boemerche, och thil vitterlighed, Knud Ofuerlj og Olle Steensøn Lj forseiglet, daterit Jøttelstad d: 6 Aprilj 1680. Skjøte på Jøttelstad II: Noch indgaf fornt: Erland Hunder en til hannemb gifuen schiøde af Knud aarlien, Knud och Olle Fløgstad i Faaberg paa fierre schindz Jordegoedz vdj forne: Jøttelstad, samme schiøde paa behørig papier vnder derris Zigeneter, och til Vitterlighed Halfuord Gustumb och Peder Snaghoel, dat: Gustumb d: 14 Febr: 1681. Skjøte på Jøttelstad III: Hans hæderlighed Sognepresten Hr: Fridric Monrat loed frembførre Olluf Bergumb och Peder Sigwardsøn Klocher som ved æd bekrefftede at de haffr hørt af fornt: Niels Johansøn Jøttelstadz ældste Søster Anna Johansdatter at hun paa Egne och hindes børns Vegne haffuer Solt Hr: Fridrich Monrat och hans arfuinger ald dend oudels och aaseedes Ret saa vel 4 schindz Jorde goedz hun er eigende, med ald dend Ret hun nu och effer hindes broders død kand worde berettiget ved fornt: Jøttelstadz aaseede og tilviigelse til friet brug, huor paa Hr: Fridrich urgerer at hans afwiigede kiøbe och gaards afhandling och iche scheet som hans schiødes indhold formelder med hans Søsters vjllje bør iche ved macht at Stande, Effterj hans søster Annamet af hann: 30 Rdr. i penge, och ellers at hun schal hafue sin føderaad och frembfødsel Hoess presten, huilchet och saa aftalt er bevijdner, tilstaar indførte viidnessbyrd, her om Er Sognepresten tingsvidne begierende. Mælum i Fåberg 13.5.1681, fol. 7b: D: 13 May Er Almindelig ting holdet vdj Faaberrig Soegen paa Mellomb, ofuerverende Hans Kongl: Mayt: Foeget Mons: Christen Hansøn Smidt, Bunde Lensmand Halfuor Hansøn Gustumb, med tingsøgte got folch og almue, Retten Administrerit Niels Legshuuss Halfuord Rindahl Bottel Nørstelj Peder Presterud Olluf Torgiersrud Thorchild Hoelen Christen Jørstad Michel Oudenhuss Christen Jungerud Jens Kindlien Errich Schindstachrud Torgier Erdzgaard Er da Hans Kongl: Mayt: allernaad: och ellers anden Høje Øfrighedz befallinger som forindført lydelig oplest til allis vnderdannigst Effterlefuelse, Dernest publicert effterschrefuene Schiøder, Pantsettelse av Jørstad: Anne Christensdaatter Mulle Sl: Capitain Michelet Effterlefuersche residerende paa Friberrig i Wang Sogn paa Heedemarchen ved sin vdgifuen Pantebref paa welbehørig papier No. 5, Imod En Hundrede Rixdr. forstrechning aff Hæderlig och Wellærdt Mand Hr: Lauridz Peders: Suerdrup Sogen prest til Fornte: Wangs Meeninghed, och Heridz proust ofr Heede mrk. och Østerdall, i pant setter hann: Thoe huders Jordegoedz vdj Jørstad her i Faaberg Knud paaboer
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.11 (1681) Side 4 først vdj 3 aare maal u-igienløst, och siden frembdelliss intil Provsten samme sin vdlante Capital 100 Rdr, med alle paabudne och der af betalte schatter vdj freed og frid tid /:uberegnet landschyld:/ worder hann: Contenterit: Same bref vnder bemte: Enches egen haand och Zignet, och til vitterlighed bezeiglet af Lauridz Deellj och Michel Deglumb laugrettes Mend af Wang Sogn, datt: Friberg d: 13 May 1680. Skjøte på Land: Welbaarne Hr: Ambtmand Otto Bielches vdgifuen schiøde til Olle Fridrichsøn Land her i Faaberg, paa bemte: hans paaboende gaard Land, Samme schiøde paa behørig papier vnder Hr: Amptmandz haand och Zignet datt: Saxlund d: 3 Decemb: Ao. 1680. Skjøte på Nordre Bleken I: Hr. Ambtmand Bielchis schiøde paa papir No. 8 En half Rdr. afhender Halfanden huud tree schind vdj Nordre Blechind her i sognet, til Olluf Tollefsøn Blegind och hans arfuinger, dat: Saxlund d: 13 Martj 1681. Skjøte på Nordre Bleken II: Hr: Ambtmand Bielche schiøder Elluf Engbretsøn Bleegind halfanden hud 3 schind vdj hans paaboende gaard Nordre Blegind, dat: Saxlund fd: 13 Martj 181. Skjøte på Nordødegården: Hr: Ambtmand afhender til Gunder Pedersøn och Peder Gundersøn Nord Ødegaard, Her i Faaberg schylder En halff hud, Daterit Saxlund d: 13 Martj 1681. Skjøte på Grønlien I: Hr: Ambtmand vdsteede schiøde til Lauridz Poulsøn Grønlien her i Faaberg paa En half hud vdj Grønlien hans paaboende gaard, datt: Saxlund d: 13 Martj 1681. Skjøte på Grønlien II: Ligeleedis Schiøder Hr: Ambtmand Hans Hansøn Grønlien En halff huud med bøxsel i Samme gaard dat: Saxlund d: 13 Martj Ao. 1681. Skjøte på Søre Bleken: Welbemelte Hr: Ambtmand Otto Bielche, Schiøder til Jenss Ollufsøn Unsumb, Synder Bleegind schylder med bøxsel og herlighed halffierde hud, Daterit Saxlund d: 13 Martj Ao. 1681. Skjøte på Storhove I: Sigward Ollufsøn Schoug Schiøder til Olle Ollufsøn Hofuend 8 schind og 3 fetlinger Jordegoedz vdj hans paaboende gaard Sør Hofuend, samme schiøde til vitterlighed forseiglet aff Olluff och Daug Hofuend, Datt: Sør Hoffuind d: 23 Febru: 1681. Forpaktning av Nedre Dal: Peder Mortensøn Presterud ofrlader ved sin vdgifuen bref til hans broder Mortten Morttensøn hans odels och aaseedes Rett til Needre Dall her vdj Faaberg Sogn, vdj 9 aare maal u-paaanchet, och siden om hans bror ded will indløse u-forment, imidlertid niuder hand frie brug vden nogen landz...(?) - 2 Aafløyer lagesildz fischerid, Samme bref til Witterlighed - Casper Luds, Nielss Knag, Christen och Knud Jørstad, dat: 15 Aprilj 1681.
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.11 (1681) Side 5 Skjøte på Storhove II: Jon Borrud schiøder sin broder Embret Olssen Hofuind her i Faaberg 8 schind och 3 fetlinger goeds, datt: Hofuind d: 9 Febru: 1680. Skjøte på Gurustad (Skog): Knud Suendss: Schoug schiøder Sigvard Gurrestad En half hud vdj hans paaboende gaard, Thil witterlighed Embret Brunloug, og Errich Schindstachrud, Dat: Gurestad d: 17 Octobris 1680. Uenighet om retten til Horn: Hæderlig och Wellærd Mand Hr: Haagen Willumbssøn Sogneprest her til Mennigheden ved En vdwirchede Hans Høje Excell: Højebaarne Hr: Statholder Gyldenlevs Citation førende tiltalle til Errich Guldbrandsøn tilholdende paa Blegind her i Faaberg, formedelst hand om en liden Ødegaard beligende her i Faaberg nafnlig Horn schylder til Faaberg presteboel 4 schind - Vnder dt: Supplicert til hans Excells: Hr: vice Statholder Hr: Errich Banner, och forregifuer at hand samme Ødegaard begieret ved tuende dannemend Nemblig Samuel Kiercherud och Olle Siffuerud och bøedet i Bøxsel 16 Rdl. tilholden effter hans forfædres oprydnings ret dend at verre Nermest, Stefningen er datt: d: 6 Janv: 1681 effter dendz paaschrifft er dend lovlig læst for fornt: Errich Guldbrands:, och Samuel Kiercherud, Olle Sigvardrud, Hans Mellomb, Jon Ellingsberg och Knud Orlien her Sammersted. Hans Hæderlighed Hr: Haagen Indgaf ved sin tilsynsmand Peder Snaghoel paa urgerende u- sandferdig Supplication Dat: Christiania d: 4 9bris 1680 med hans Excells: Hr. vice Statholders resolution dat: Aggershus d: 5 9bris 1680. Hr: Haagen loed giøre protestation at samme letsindige knecht maatte vedbørlig worde strafet andre til afschy, for hans u-sandferdige angifuende, som maatte forwolde at dend Høje Øfrighed kunde fatte urette tancher om en fattig Erlig mand, och til beuislighed hans u- sandferdige angifuende indfordret benefnte prov som vdj Rette Comparerit. Indstefnte Erich Gulbrands: Møder iche effter Stefningens lovlig andkyndigelse och høje respective anbefahl, lader och iche lyse nogen sin lovlig forfald, huorforre for saadan sin motvillig ofrhørrig Sjdelse brødfalden til hans Mayt: 8te Ørtuger och 13 mrk Sølf, och at sag volder ej schal miste rett er denne Sag optagen til Daug tree Ugger, om da Erich Hund ej wil effter endnu at gifue Wardzel Comparere schal Presten sine nu indstefnte Prof tagess, och effter begiering da beschrefuen meddelles huis passerer. Uenighet om eierrettighetene til engelandet Fetten ved Arlien: Hans Halfuordsøn Mellomb ved sin Beschichede Fuldmechtig Monsr: Christen Christensøn Wohnzidzig paa Lij udj Gudzdal loed ved Retten indgifue en Vdvirched Hans høje Excelle: Højebaarne Hr. Statholder och Genneral Feltmarschal Citation dat: Aggershuus d: 5 May 1681 huor ved førrende tiltalle til Holmb Johanssøn Aarlien formedelst at hand vden nogen lov och domb saa vel som Retmessig Søgning frataget hanns: en liden støche Engeland Nafnlig Fætten huilchet U-paaanchet Mødt och brugt vel vdj 40 Aar och formeener derfor at ded hanns: til odel och ejendomb bør at følge og tilhørre och paastaar Holmb Aarlien sig bemechtigede Aawirche med schade gield och landnamb schyldig er at weddergielde saa vel paabrachte ombkostning at restituere, ved samme Stefning indfordris Torgier Kogslj og Knud Orlien om derris Sandhedz tilstaaelse huis dj vdj Sagen vitterligt kand werre. Holmb Aarlien Møtte vdj Rette indgaf hans ærvebbede(?) Schiøde paa En huud Jordegoedz vdj Aarlien Vdgifuen af Ellen Lauridzdaatter Hualstad i Ringsager Sogn, Dat: Hualstad d: 18 Febr: 1680. Noch indgaf Sorrenschr: Sl: Mouridz Jenssøns och Sex Laugrettes mend her vdj Faaberg vdsteede tingsvinde at Madz Hofuend och Torchild Raaquamb af Gudzdal hafuer solt til
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.11 (1681) Side 6 derris Sødschind barn Lauridz Hualstad vdj Ringsager Sogn En half hudz odels goedz ligende vdj Aarlien, och en liden pladz kaldes Fætten schylder j schind - dat: 1640 d: 22. 8br. Holmb Aarlien paastaar och formeener at hand bør til dømmes Samme omtuistende Fætten, och af indgifuen Richtig bref fornehmes at ded hans kiøbermand Nembl: Ellen Lauridzdaatters goeds och ejendomb at hafde weret, och siger at hand derfor schattede och schylded vdj langsommelig tid endog at Hans Mellomb ded hafuer brugt och sig det til ejedomb tilholdet, etc: Christen Lj paa Hans Mellombs vegne Prottesterer at samme goedz som u-paakiert har tilhørt Hans Mellom endnu her efter u-paa anchet der ved forblifr, och formehner at Holmb Aarlien iche kunde schødes dend deel af Ellen Lauridzdaatter Hualstad som hende iche hafft til Ejedomb vdj 40 Aar, eller woret kient for landherre til, och nogen Rettighed eller landschyld forsuarret, och u-achter huis hun hafft nogen Rett da vel lenge for frem(?) derpaa wærret kiert och paatalt, Er En Endelig domb begierrende. Denne tuistige Sag Er optagen til i Daug tree Ugger huis parterne forinden vdj mindelighed iche fornemis da schee worris domb worde meddeelt for billigt och Ret. Sønstevold Tingstue i Gausdal 14.5.1681, fol. 10a (utdrag): Skjøte på gods i Kråbøl i Gausdal: Madz Christensen Jørstad af Faaberg Sogen paa Egne og Med Sødschindz vegne, liggeleedes Østen Andersøn Snertingsdal af Gudzdals Prestegield paa egen och med Sødschindz vegne, ved sin vdgifuen schiøde paa behørrig papier No. 6 afhender til Amund Gundersøn Kraabøl huer halfandet schindz Jordegoedz beligende vdj fornte: Kraabøl her i Sognet, Samme bref til vitterlighed for Zeiglet af Hanss och Rasmus Mellumb i Faaberg, och Gunder Torgiersøn och Gunder Jons: Kraabøl her af Gudzdal, dat: Kraabøl d: 5 May 1681. Gjeldssak mellom Nustad i Gausdal og Bleken i Fåberg: Karrj Tollessdaatter tilholdende vdj Faaberg paa Bleegind indstefnt Hans Nustad her i Sognet tiltallende hanns: Retmessig Gield 37 Rdr. for uden nogen andeel meddel och fordring efftergifuet, paastaaende hand under Namb och Wurdering bør goedwillig indstaae hinder sine krauf och der om domb Begierende. Indstefnte Hans Nustad Møder, kand ej gielden benechte, belofuer tid effter anden som Gud gifuer hanns: raad til at betalle at fornøje hinder. Er for Rette dømbt och afsagt, at Hans Nustad samme fordring vdj mindelighed betaller inden 14 Dauger, saa frembt ded iche af hans boe ved Wordering vdsøges, huor til hans Mayt: Ombudsmand giør befordring, och der ved Augter hans Mayt: Zicht.
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.11 (1681) Side 7 Mælum Tingstue i Fåberg 3.6.1681, fol. 10b: D: 3 Junj Er Sage ting holdet vdj Faaberg Soegen paa tingstuen Mellomb vdj effterschrefuene opsatte Sager, och ellers til denne tid lovlig indstefnt, Retten betient af tilnefnte laugrett som Retten besided d: 13 May: Bottel Nørstelij Christen Jørstad Errich Schindstachrud Efvend Biørstad (overstrøket) Peder Presterud Olle Torgiersrud och Christen Jungerud Uenighet om retten til Horn: Dend til forrige ting indstefnte Sag af Sognepresten Hr: Haagen Willombsøn førrende tiltalle til Errich Gulbrand: Hoend fordj hand hanns: løjenachtig angifuet ved en Suplication for Hr. vice Statholder Hr. Errich Banner angaaende at hand hanns: iche villet bøxselle Hond her i Faaberg scylder 4 schind och forregifuer at hand ved tuende dannemend Nafnlig Samuel Kiercherud och Olle Syefuerud tilbødet trende gange bøxsel penge derfor 16 Rdr. och dog iche Nøt gaarden til brugss, der vdj Presten giør benechtelser at ded er u-sant, Samuel Kiercherud møder och i Rette siger aldrig at werret med denne Supplicant hoes hr: Haagen, Mens engang war hand och Olle Sifuerud hoess Hr: Haagen med hans broder Jon Haand, dog en af formodet(??) mens huer sin gang, uhalet(??) da vel Samuel Kiercherud lefrt som Joen Self tilstaar 8te Rxdr. som war nedbunden i en Kledd, Saa Samuel Kiercherud siger at hand aldrig war der med Errich Hoend som har Supliceret mens med hans broder Jon. Indstefnte Errich Guldbrands: møder i Rette, vndbeeder sig denne forseelse och gifuer hans Supplicanteris schrifv: schyld at hand schrefuet anderleedis end han begiert och som vanvittig huad hand schrefuet, formoeder ded ochsaa derfor iche tilreigenes hanns: for nogen forsettlig motvillighed. Denne Sag slutted saaleedis at ded iche angaaer Supplicanten Errich Hoend til nogen straf for sin angifuelse efftersom ded iche angaae Hr: Haagens ærre, Mens friekient, och tilfunden at afbeede Hr: Haagen sin forseelse, och indstaae hanns: sin Rigens Citations omkostning. Uenighet om eierrettighetene til engelandet Fetten ved Arlien: Dend tuistige Sag imellomb Hans Halfuords: som Citant och Holmb Johansøn Aarlien som Contrapart som sidste ting med hans høje Excells: Citation war i Rette fordret oc til i daug forfløtt, angaaende en liden Engestøche Fætten bemelte Holmb Aarlien vden lov och domb sig bemechtiget med formeening och effter indgifuene brefue bør ligge til hans gaard Aarlien, Endog samme Fætten verret tilhørrende Hans Mellomb u-paa anchet i 40 Aar, och formeener hand for sin dumdristige adferd Er straf falden, och bør schade gielde och foraarsagede omkostninger at weedergielde, huor paa Christen Christenss: Lj Hans Mellombs fuldmechtig war domb begierrende. Holmb Aarlien møtte Self i rette, och hans beschichede fuldmechtig Torgier Hoel boende paa Næs vdj Heedemarchen, thilspurde Christen Christens. Lj om hand paa sin principalis vegne hafr nogen Arfueschiffte bref, Pant eller kiøbebref huor ved hand Kand hiemble sig Omtuistende Engestøche Fætten, och begierde hand det i Retten vill frembleege. Der imod Suarer Christen Christens: Lj at hand meener worris prislig landzlov Odelsbalchens j Capitel er hiemmel noch som siger at ded mand u-paa-anchet har fult i 30 Aar blifr til odel Ejermanden angeløst, och at Hans Mellomb ded vdj 30 Aar oc lenge u-paatalt har tilhørt vil hand om fornøden giøres beuise med lovfaste vidner. Procuratoren Torgier Hoel paastaar sin indgifune tingsvinde at samme Fætten schylder j schind, och for 40 Aar siden tilhørt Lauridz Hualstad iche bør Casserit werre at io Hans Mellomb bør fremleege lovlig adkombst brefuer: och saa lenge samme bref staar ved sin
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.11 (1681) Side 8 macht, har Hans Mellomb sig dette voldelig tiltaget, och bør derfor strafes och vndgielde effter Norgess lov. Denne tuistige Sags tiltalle som Riigens Citationen medførrer, och derimod forfalden giensuar, Er saaleedis for Rett kiendt och afsagt, at Holmb Aarlien som formeener sig effter i Rette indgifuen brefuer oc documenter at tilhørre ded Engestøche Fætten som Hans Mellomb i saa langsommelig tid u-paa anchet har tilhørt, iche har brugt landzlov och retz maade, i ded hand vden nogen lovlig Søgning och tiltalle, tiltaget sig samme Engestøche Fætten och ded vdj forleeden Aar brugt, Saa er Strengelig forbiudet och aflagt at tage sig til Rett, och kand vel iche paa en hastig tid Nemblig i daug lettelig och til nøtte tages ded j 40 Aars werret nogen frakommen, derforre bør Holmb Aarlien at pleie landzloven kiøbebalchens j Capt: at indstaae Hans Mellomb for Aawirchede for 1 1/2 Rdr. och ellers denne paabrachte Processis ombkostning 2 1/2 Rdr och at borde hans Kong: Mayt: 3 mrk Sølff, och saa belangende Holmb Aarliens formeenende ret at tilhørre Samme Fætten, maae hand Søge ded effter lovens maade, och da schal hand u-paatuifl-achtig wæderfarris huiss loven sigt oc Ret Er. Leiermål og vanære: Sønnov Olssdatter Erdzgaard besofued af Peder Jensøn Langseet indstefnt hannemb fordj hand hinder i saa maade wanærret, mens oc Dedsamme wil benechte, da hun nu her for ting oc domb fuldkommelig Sag gifuer, och siger aldrig at haffue hafft omgengelse med nogen anden Karls pehrson, Indstefnte Peder Langset møder i Rette Effterdj at denne quinde pehrsohn vdj alle maader u-berøchted og aldrig hørt nogedt u-tilbørligt om hinde før dette, och hun vdj ingen bekiendelse anderleedis er fundet vdj, Saa er hindes beschyldning gyldig at saa frembt hand til neste Sage ting Selff 12te sig iche lovverger er hand for Sagen falden, ansees for hendess boelle, och anden straf schyldig. Suspensjon av sorenskriver Søren Bartum: Formedelst at hans Excells: Hr. vice Statholder Banner mig vnderschr: fra min Embedz betiening Suspenderit, vden allerringeste widenschab Egentlig huorfore /:dog had og afuind och u-beuislig beschyldelser:/ og som siunnis at schee stoer u-reet iche nøt en ded imod en Kongl: bestalling ieg allernaadigst med deelt til min Embedz betienning, Saa vel en Pehrsohn som aldelis u-beædiget indschichet en dommer Æmbeed at opwarte, Er saa iche videre kommet til min forsed...(?) och Forretning 1682. Testerer Allerunderdanigst S. Barthumb