Supplement til Kures gårdregister på Bornholm

Transkript

1 Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle, der beskæftiger sig med lokalhistorie eller slægtshistorie på Bornholm, støder på - og værdsætter - det gårdregister, som Kr. Kure har udarbejdet ud fra skifteprotokoller mv. Her er angivet navne på gårdejere, deres hustruer, evt. deres forældre - samt fødsels-, vielses- og dødsår og i nogle tilfælde overtagelsesår af gården. Registeret indeholder alle sogne på Bornholm, undtagen Østerlars sogn. Dette sidste blev udarbejdet af Provst Axel Rasmussen suppleret af Kr. Kure og W. Skovgaard og offentliggjort i Bornholmske Samlinger i Efterfølgende er hele registeret blevet samlet i en database, der bl.a. er tilgængelig på Bornholms Lokalhistoriske Arkiv i Rønne. Bornholms Amtstues arkivalier indeholder en del lister, der supplerer Kures gårdregister. Jeg er gennem de sidste par år stødt på et par stykker af disse arkivalier, der har givet mig mange gode oplysninger i forbindelse med både mine slægtshistoriske og lokalhistoriske projekter: 1. Specifikation over Bornholms Gaarde for 1737 og Kendelsesprotokoller fra Amtstuens Hovedbøger fra Specifikation over saltskat for Specifikation over ekstraskat eller saltskat Bornholms Amtstue Nr Specifikation over Bornholms Gaarde for 1737 og 1741 Specifikation over Gaarde paa Bornholm med Hensyn til Erlæggelse af Kendelsespenge - som der står på omslaget. Kendelsespenge er en afgift til amtstuen, der betales for selvejer/frivornedegårde, når de skifter ejer. Beløbet var frem til begyndelsen af 1800-tallet på 5 Rdl. Amtsskriver Horn dør i Hans efterfølger har behov for at få et overblik over, hvem der ejer og bor på gårdene, og hvem der skulle have betalt kendelsespenge på de enkelte gårde. Derfor udarbejder han disse lister. Listen fra 1737: For samtlige gårde er der angivet et navn på ejer/beboer. Ud for nogle gårde er der kommentarer om, hvem den rigtige ejer er, hvis ikke han bor på gården. Nogle kommentarer går på, at man ikke har afklaret, hvem gården skal tilhøre, når den nuværende beboer (eller dennes ægtefælle) dør. Endelig er det angivet, om det er en Frigaard, en Frivornedegaard eller en Kongsgaard. Listen fra 1741: Specification over alle Gaardene her paa Landet Bornholm, hvem dem tilhører og beboer med videre derved er at observere inddelt i adskillige Klasser - denne liste er mere udførlig end listen fra

2 Her er igen navn på ejer/beboer for hver eneste gård. Men derudover er listen delt op i 3 underkategorier: Klasse: Frigaarde, som efter Høj Cammer Collegie ordre af 20 Marts 1732 som den 4. antegnelsespost 2. pandt Regnskabets 1735 ingen Kiendelse fordres af Her er angivet navn på ejer/beboer Klasse: Hans Kongl: Maj: tilhørende Fæstegaarde og hvem der er fæstede dem Her er angivet navn på fæsteren og dato og årstal for fæstebrevets udstedelse. I nogle tilfælde står der, at vedkommende har haft gården, da Jordebogen var indrettet Klasse: Alle de øvrige Selfejer og Friwaarnede gaarde hvor af ved Forandring gives Kiendelse der alle er inddelt i 3 Sorter 3. Klasse / 1. Sort De som nu værende Eiere har betalt Kp: Navne på alle dem, der har betalt kendelsespenge med angivelse af dato og årstal for indbetaling og underskrift af erklæring. 3. Klasse / 2. Sort De Gaarde som efter Formening og efter den Efterretning med stor Møje og efterspørgsel har kundet været at fatte, bør betaler af og hvor over for hvem til hr Ambtmanden er given Specification til Assistence i allerunderdanigste følgende allernaadigste Resolution af 28 Juli 1739 til indskrivelse men formedelst disse knappe Tider ej endnu har været at faa. Navne på alle dem, der endnu ikke har betalt, med kommentarer. 3. Klasse / 3. Sort De Gaarde hvoraf endnu icke vides hvem tilkommer at betale og en saa vel i følge den saakaldede Restance af Sal: Horn er forfattet som siden tilkommer saasom de enten beboes af Enken ved Pant eller i anden Maade icke nogen endnu for den følgende Tid tilkiendt og altsaa er mere en Observations Liste naar Forandring forefalder end nogen Restance og ej for det indfaldende kan noget ved giøre og derfor saalænge men vil udgaa. Navne på dem, hvor der ikke er betalt kendelsespenge, fordi enken bor på pant, eller fordi ejerforholdet ikke fastlagt. 2. Bornholms Amtstue - Nr. 47, 48, 49 og 50 - Kendelse Protokoller fra Kendelsesprotokollerne starter i 1739 og indeholder en erklæring (forpligt) ved hvert ejerskifte underskrevet af den nye ejer - eller dennes værge. Umyndige og kvinder kunne ikke selv skrive under. Erklæringen starter som regel med en sætning som: Jeg underskreven som nu ved køb/arv/dom/mageskifte er blevet ejer af [gårdens nr. eller navn og sogn]. Eller også starter den med Jeg underskrevne, som på min myndling [navn]s vegne, der ved køb/arv/dom er blevet ejer af [gårdens nr. eller navn og sogn]. Herefter følger så den erklæring (forpligt), som underskrives: Saa i følge af Hands Kongl: Mayst: Allernaadigste Lovs 5: Bogs 10 Capit 5: art giver jeg herved Forsikring til Hands Kongl: Mayst: som rette Jorddrot og Herre eller dem som paa hands veigne haver at befale for skatter Jordskyld og alt hvad af bemelte gaard til Hands Mayst: og Amtstuen af skatter, ægter og arbejde skal svares og skyldes og at det i rette Tiide sker første Prioritet og rettighed i bemelte (nr. og navn på gaard), at derforuden Lov og Dom Indførsel herefter, om noget rester og ej i rette Tiide bliver betalt, maa giøres. Og forpligter jeg mig til at holde samme Gaard i goed

3 3 og forsvarlig Stand og ej at bortpandte eller bortleie dend uden med disse vilkor at Hands Mayst: først derudi for Skatter og afgift er og bliver forlods for alle og ald anden rettighed med hvad Navn det nevnes kand, prioriteret, det til bekræftelse under min Haand. Bornholms Amtstue d: (dato) Som på andre dokumenter sker det, at amtskriveren fører hånden. I modsætning til Kures gårdfortegnelse kommer alle mellemhandlerne med i disse protokoller. Der er personer, der åbenbart har forkøbsret til en gård, der så straks - somme tider samme dag - sælger den videre til en anden. 3. Bornholms Amtstue - Nr Hovedbøger over indkomne Kendelser og Fæstepenge div. år Den første hovedbog i Amtstuearkivet dækker perioden Desværre mangler den næste, så hele perioden er udokumenteret ad den vej. Og i bøgerne 1789 og fremefter er detaljeringsgraden i oplysningerne ikke helt den samme. Hovedbogen dækker flere indtægter: Ud over kendelsespenge og fæstepenge er der også indførsler om alimentationsbidrag mv. I bøgerne 1789 og fremefter er der specifikke kassebøger til kendelsespenge og/eller fæstepenge. Hovedbogen angiver navne og beskriver i flere tilfælde slægtskabet mellem den nye og den forrige ejer ved handler og ved arv. Denne første hovedbog dækker 854 af de indførsler, der er i den første kendelsesprotokol. I alt 89 af de 476 handler er oplyst til at være sket inden for familien. 360 ejerskifter er ved arv i , kun ved 14 indførsler om arv står der ikke noget om, hvordan arvingen er i familie med den forrige ejer. Sammenkøring af kendelsesprotokoller og hovedbøger I visse tilfælde opgiver kendelsesprotokollen ikke, om ejerskiftet sker ved køb eller ved arv, men det gør til gengæld hovedbogen. I nogle yderst få tilfælde er der uoverensstemmelse mellem de to bøgers oplysninger. Opgørelse over indførsler i Kendelsesprotokoller Bog Bog Bog 3 frem til 1802 Sammendrag indførsler pct indførsler pct. 579 indførsler pct pct. 598 køb 49, køb 77,2 521 køb 90, ,0 572 arv 47,5 347 arv 22,0 57 arv 9, ,3 17 mageskifte 1,4 1 mageskifte 0,1 0 mageskifte 0,0 18 0,5 12 dom 1,0 5 dom 0,3 1 dom 0,2 18 0,5 6 uoplyst 0,5 6 uoplyst 0,4 0 uoplyst 0,0 12 0,4 103 kvinder 8,5 59 kvinder 3,7 15 kvinder 2, ,8 Som det ses af opgørelsen fra Kendelsesprotokollerne , ændrer billedet sig markant fra Bog 1 til Bog 3. I Bog 1 ( ) er antallet af køb af gårde og arv af gården nærmest lige store.

4 4 Allerede i Bog 2 ( ) bliver forholdet mellem de to tal forskudt til 77% over for 22 %, mens det i slutningen af århundredet er 90% af alle ejerskifter af gårde, der foregår ved køb. Er der en logisk forklaring på denne udvikling? Arveforhold, der har ændret sig, så man skal betale mere i arveafgift og derfor sørger for at sælge gården i tide? Er aftægtsbestemmelserne blevet bedre? Det er nogle af de ting, der må undersøges. En anden interessant oplysning fra kendelsesprotokollerne og hovedbøgerne er, at det rent faktisk i mange tilfælde er kvinderne, der står som ejere af gårdene. Både ved køb og ved arv. Men denne andel formindskes i løbet af århundredet. I Kendelsesprotokollen er 103 af ejerskifterne en overdragelse til kvinder, svarende til 8,5% - i slutningen af året er andelen faldet til 15 - nemlig 2,6%. Af de 103 kvinder i den første Kendelsesprotokol står dog kun 9 som købere, resten som arvinger til en gård. Så når antallet af ejerskifter ved arv falder, får det indflydelse på antallet af kvindelige gårdejere. Over for myndighederne er det godt nok på papiret, konen ejer gården, men i realiteten overgår dette ejerskab til hendes ægtemand. Det er måske også årsagen til, at Kure i sin gårdfortegnelse ikke har disse oplysninger med. I Kendelsesprotokollen oplyses der 59 kvinder som nye gårdejere, heraf køber de 9 en gård, mens resten arver. I Kendelsesprotokollen har jeg foreløbig opgjort tallene frem til 1802, her er 15 kvindelige ejere, hvoraf de 4 køber en gård, mens 11 arver den. Så fra 1739 frem til 1802 er der reelt 22 ud af 177 kvinder, der køber en gård. 4. Bornholms Amtstue - Nr Salt Afgift i Henhold til Fr. 14/ med tilhørende Mandtalslister med v Saltafgiften er en personlig afgift, der opkræves i amtet, og pengene sendes til Rentekammeret. Alle personer over 12 år skal betale 2 skilling pr. tønde salt pr. kvartal. Dog således, at husbond betaler for sig selv, kone, børn og tjenestefolk - husværter for deres lejere. I pakken ligger bl.a. mandtalslister for det meste af Bornholm - ført af præsterne. For landsognene (fordelt på sogne) nr. eller navn på gården navn på beboeren (som regel mandens navn) - under nogle sogne står udbyggere nævnt direkte under den gård, de hører til antal mand/kone (dvs. tallet 1 eller 2) antal børn over 12 år antal tjenestekarle antal (tjeneste)drenge over 12 år antal (tjeneste)piger over 12 år antal andre med ophold på gården/hos udbyggeren samlet antal personer i husholdningen

5 5 Disse oplysninger findes for juli kvartal 1768, januar kvartal 1769 og for januar kvartal Samtidig er der af- og tilgangslister for de mellemliggende kvartaler. Endelig findes der forskellige restancelister: En for fiskere, udbygger og andre fattige og uformuende og en anden med alle gårdmænd og udbyggere, der mangler at betale saltafgift. For købstæderne Nexø og Aakirkeby findes mandtalslister i lighed med ovenstående fordelt på gadenavne/distrikter - for juli kvartal 1768, januar kvartal 1769 og januar kvartal Samtidig er der også af- og tilgangslister for de mellemliggende kvartaler. For de andre købstæder er oplysningerne noget mere sparsomme. Dog findes der i restance-listerne en oversigt med navne på de fattige i Svaneke, Nexø, Aakirkeby og Rønne, som skal have eftergivet deres afgift. For Svaneke er der en liste over personer, der har betalt ¼ pct. afgift, og som skal have godtgjort for meget indbetaling, fordi afgiften er blevet sat ned til 1/8 pct. For Hasle, Allinge og Sandvig er mandtalslisterne åbenbart forsvundet - der er kun samlede regnskaber. 5. Bornholms Amtstue - Nr Specifikation over Ekstraskat eller Saltskat Andre skattelister er bygget op på samme måde som specifikationerne over saltskat. I amtstuearkivalierne ligger også forskellige mandtalslister vedr. fx ekstraskat fra For landsognene (fordelt på sogne) nr. eller navn på gården navn på beboeren (som regel mandens navn) - under nogle sogne står udbyggere nævnt direkte under den gård, de hører til antal mand/kone (dvs. tallet 1 eller 2) antal børn over 12 år antal tjenestekarle antal (tjeneste)drenge over 12 år antal (tjeneste)piger over 12 år antal andre med ophold på gården/hos udbyggeren samlet antal personer i husholdningen I nogle af disse mandtalslister er detaljeringsgraden dog større end for saltskat-listerne, fx står der i flere tilfælde navn og måske familieforhold på den/de personer, der har ophold i husstanden. I nogle af landsognene slutter listen med en opremsning af de fattige, der ikke kan betale skat, med angivelse af forskellige oplysninger som fx blind, betler, går på krykker, almisselem og afsindig

6 6 Med andre ord, der er en sand guldgrube af oplysninger om en hel del personer at finde i amtstuearkivalierne. Jeg har flere projekter i gang - nogle er næsten afsluttede, andre kun lige begyndt. Et af projekterne går på at samle alle disse gårdrelaterede oplysninger i én base, så alt kan findes ét sted. Hanne Skovgaard, marts caha@tiscali.dk