Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende. I 85 ud af 98 kommuner er andelen af privatskolebørn således steget, og i nogle kommuner er helt op til hvert tredje skolebarn nu privatskoleelev. Netop nu tager børn landet over hul på det nye skoleår. Der er meget, der er nyt, rundt omkring på skolerne, men én ting er ved det gamle: Endnu en gang er andelen af børn, der starter i en privatskole frem for den almene folkeskole, steget. I 214 går 16,5 pct. i privatskole, hvilket vil sige at ét ud af seks skolebørn nu går i privatskole, som det fremgår i figur 1. FIGUR 1: ANDEL AF GRUNDSKOLEELEVERNE I PRIVATSKOLER I PCT. 18 16 14 12 1 8 6 4 2 12,1 12,4 12,5 12,6 12,9 13,3 13,3 13,5 14 14,6 14,9 15,4 15,8 16,2 16,5 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Udviklingen har med undtagelse af et enkelt års stagnation (27) været den samme de seneste 15 år, med en jævn stigning mod en større og større procentdel af elever på private skoler. Fra 2 til 214 er andelen af privatskoleelever steget med 36,4 pct. Siden kommunalreformen i 27 har stigningen i andelen af privatskoleelever ligget støt på omkring 2-4,3 pct. årligt. Den seneste opgørelse i 214 er ingen undtagelse fra den generelle tendens. Efter indførelse af den nye Folkeskolereform i juni 213 er andelen af privatskoleelever fra 213-214 steget med 1,8 pct., hvilket betyder at stigningen i tilstrømningen til privatskolerne i 214 var en anelse mindre end stigningen de foregående år. 1 Tendensen er således fortsat stigende, selvom seneste stigning for i år er en anelse lavere end stigningen forrige år. 1 I perioden 2-27 har den årlige stigning været mellem og 3,1 pct. og den gennemsnitlige årlige stigning for perioden 2-214 er 2,4 pct. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T. 41 77 47 71 E. jjs@cevea.dk Forfatter Pil Berner Strandgaard, projektleder E. pbs@cevea.dk Notat Tema: Velfærd Publiceret d. x-x-214 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
27 28 29 21 211 212 213 214 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 Forskellige udviklinger på land og i by Stigningen i tilstrømningen til privatskolerne varierer på tværs af landet. Kommunerne opdeles i analyser ofte i fire kategorier; by-, mellem-, land- og yderkommuner. Bykommunerne har traditionelt haft langt flere elever i privatskoler end de andre kommunetyper. Men over de seneste år har det udlignet sig, så land- og yderkommunerne er halet ind på byerne. FIGUR 2: ANDEL GRUNDSKOLEELEVER I PRIVATSKOLE I PCT. FORDELT PÅ KOMMUNETYPE 2 15 1 5 Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner 2 21 22 23 24 25 26 27 2829 21 211 212 213 214 Kilde: Kommunale Nøgletal De seneste par år har stigningen været størst i mellemkommunerne, 2 hvor andelen i privatskole nu er næsten lige så høj som i bykommunerne (figur 2). Stigningen er dog i høj grad drevet af tre kommuner Stevns, Ringsted og Holbæk. I Stevns kommune gik eksempelvis 14,5 pct. i privatskole i 212, mens tallet for 214 er steget til 25,1 pct. Det betyder, at en stor del af mellemkommunerne har ikke oplevet nogen større udslag i udviklingen over de seneste par år. FIGUR 3: INDEKS FOR ANTALLET AF SKOLER 2-214 12 12 1 1 8 8 6 6 4 2 Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner 4 2 Folkeskoler Kilde: Kommunale Nøgletal & Undervisningsministeriet Udviklingen i antallet af henholdsvis folkeskoler og fri- og privatskoler viser, at der siden 2 er blevet 21,5 pct. færre folkeskoler (figur 3), mens der er kommet 19,4 pct. flere fri- og privatskoler. Kommunalt kort over privatskoleelever Ligesom tallene for udvikling dækker over forskelle mellem de enkelt kommuner, er der også meget store forskelle i, hvor mange af kommunernes elever, der går i private skoler. Det viser figur 4 (se også bilag 1). I Dragør går kun 3,3 pct. af grundskoleeleverne i privatskole, også i Brønderslev og Allerød er 2 Mellemkommunerne er primært kommuner i de yderste forstæder til store byer eller kommuner med større provinsbyer, der ligger i nærheden af de store byer. Opdelingen kan ses her i publikationen National Strategi for Det Danske Landdistriktsprogram 27-213.
det højst hver 2. elev (hhv. 4,6 pct. og 5 pc.t). I den anden ende af skalaen ligger Samsø med 35,1 pct. af eleverne i privatskole, mens Nyborg, Gribskov og Faaborg-Midtfyn kommuner har mere end 3 pct. i privatskole. FIGUR 4: ANDEL AF GRUNDSKOLEELEVER I PRIVATSKOLER I PCT. Hovedstadsområdet FIGUR 5: STIGNING I ANDEL AF GRUNDSKOLEELEVER I PRIVATSKOLER 2-214, PROCENTPOINT Hovedstadsområdet Note: Ingen data fra år 2 for Læsø og Ærø Kommuner
Figur 5 viser udviklingen mellem 2 og 214 i andelen af elever, der går i privatskole. Enkelte kommuner har haft en faldende eller stagnerende andel. De største fald er sket i Dragør, hvor andelen er faldet med 8,7 procentpoint og på Frederiksberg hvor faldet har været4,6 procentpoint. Men i 85 af de 98 kommuner er andelen steget. For Stevns kommune er tallet 19,1 procentpoint fra 6 pct. til 25,1 pct. af eleverne og på Samsø er andelen steget med 17,5 procentpoint til landets højeste andel på 35,1 pct.. Blandt de 13 kommuner, der har haft en faldende andel, er en stor del af dem velhavende kommuner rundt om København samt Frederiksberg og Skanderborg kommuner. Potentiel fremtidig udvikling Tendensen, til at en større andel af eleverne går i privatskole, er som nævnt ikke ny, men har stort set været konstant gennem de seneste 15 år. Hvordan den fremtidige udvikling vil se ud er selvfølgeligt ikke til at sige, men hvis udviklingen fortsatte i samme tempo som i perioden 2-214, vil hvert femte barn (2,1 pct.), går i privatskole (figur 6, stiplet sort linje) i 226. Baseres prognosen for udviklingen de seneste fem år (21-214) ville hvert femte barn gå i privatskole i 223 (figur 6, stiplet orange linje). FIGUR 6: FREMSKRIVNING AF ANDEL AF GRUNDSKOLEELEVER I PRIVATSKOLER I PCT. 25 2 15 1 Faktisk udvikling 2-214 5 Prognose baseret på 21-214 Prognose baseret på 2-214 2 25 21 215 22 225 23 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Kommunale Nøgletal. METODE Data er den gennemsnitlige andel af grundskolelever i privatskole i procent. Privatskoler dækker også over fri- og lilleskoler. Kilden til data er kommunernes indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ifølge Kommunale Nøgletal er elevtallet opgjort som et gennemsnit af de endelige elevtal for de for det enkelte år af de to berørte skoleår. For 24 er elevtallet eksempelvis opgjort som gennemsnittet af det endelige elevtal for skoleåret 23/4, som det blev indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet i efteråret 24 og det endelige elevtal for skoleåret 24/5, som det blev indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet i efteråret 25. Dog er elevtallet for 25 et gennemsnit af et endeligt elevtal for 24/25 og et budgetteret elevtal for 25/26. Det vil sige, at tallet for 214 vil blive revideret ved indberetningen af de endelige tal for skoleåret 214/215. Opdelingen i kommunetyper (by-, mellem- land- og yderkommuner) er Kommunale Nøgletals. Klassifikationssystemet er baseret på 14 objektive kriterier, der er beskrevet i National Strategi for Det Danske Landdistriktsprogram 27-213.
Fremskrivningen i figur 6 er foretaget som en prognose baseret på data for årene 2-214. BILAG 1: ANDEL AF GRUNDSKOLEELEVER I PRIVATSKOLER OG STIGNING I PERIODEN 2-214 Kommune Andel skolebørn i privatskole i 214, pct. Stigning i pct. point, 2-214 Albertslund Kommune 15,9 6,6 Allerød Kommune 5-1 Assens Kommune 18,2 6,6 Ballerup Kommune 11,1 1,9 Billund Kommune 9,8 4,5 Bornholms Kommune 25,1 1,8 Brøndby Kommune 17,2 7,8 Brønderslev Kommune 4,6-1 Dragør Kommune 3,3-4,6 Egedal Kommune 9,1 -,9 Esbjerg Kommune 9,8 4 Fanø Kommune 1,7,6 Favrskov Kommune 1, 3,2 Faxe Kommune 16,9 1,1 Fredensborg Kommune 2, 2,8 Fredericia Kommune 12,4-1,2 Frederiksberg Kommune 2,7-8,7 Frederikshavn Kommune 12,5 3,8 Frederikssund Kommune 18, 5,1 Furesø Kommune 15,1-1,3 Faaborg-Midtfyn Kommune 31,3 8,7 Gentofte Kommune 23,9-1,6 Gladsaxe Kommune 21,1 1,4 Glostrup Kommune 9,6 1,3 Greve Kommune 12,5 1,6 Gribskov Kommune 3,4 5,9 Guldborgsund Kommune 15,9 5,4 Haderslev Kommune 2,9 8,2 Halsnæs Kommune 1,8 3,8 Hedensted Kommune 1,4 1 Helsingør Kommune 14,1 5,3 Herlev Kommune 18,6 5,3 Herning Kommune 12,7 3,9 Hillerød Kommune 2,2 1,3 Hjørring Kommune 14,1 5,9 Holbæk Kommune 28,2 8,8 Holstebro Kommune 14,7 8,3 Horsens Kommune 14,3 3,6
Hvidovre Kommune 9,6 1,8 Høje-Taastrup Kommune 21,8 7,8 Hørsholm Kommune 21,9,3 Ikast-Brande Kommune 1,9 8,8 Ishøj Kommune 2 6 Jammerbugt Kommune 7,8 Kalundborg Kommune 23,2 4,5 Kerteminde Kommune 12,2 3,1 Kolding Kommune 14,5 1,1 Københavns Kommune 27,3 3,6 Køge Kommune 13,6 4,6 Langeland Kommune 13,7 5,5 Lejre Kommune 16,3 5,4 Lemvig Kommune 13,3 7,7 Lolland Kommune 27,2 14,6 Lyngby-Taarbæk Kommune 13-2 Læsø Kommune,6 Mariagerfjord Kommune 13,8 5 Middelfart Kommune 17,7 2,9 Morsø Kommune 26,9 6,5 Norddjurs Kommune 11,7 4,3 Nordfyns Kommune 1,3,9 Nyborg Kommune 32,5 13,2 Næstved Kommune 12,5 4,7 Odder Kommune 28,4 11 Odense Kommune 19,5 3,7 Odsherred Kommune 19,6 6,3 Randers Kommune 19,3 2,9 Rebild Kommune 9,1 5,3 Ringkøbing-Skjern Kommune 16,1 5,4 Ringsted Kommune 22,8 11,5 Roskilde Kommune 14,7 2,5 Rudersdal Kommune 11,6 Rødovre Kommune 11,5,9 Samsø Kommune 35,1 17,5 Silkeborg Kommune 11,9,7 Skanderborg Kommune 11,2 -,2 Skive Kommune 5,4 1,6 Slagelse Kommune 19,2 5,6 Solrød Kommune 15,6 4,7 Sorø Kommune 16,2 1,5 Stevns Kommune 25,1 19,1 Struer Kommune 7,2 3,8 Svendborg Kommune 22,8 5,8 Syddjurs Kommune 19,8 12,9 Sønderborg Kommune 18,1 8,4 Thisted Kommune 11,2 4,9 Tønder Kommune 23,2 13,4
Tårnby Kommune 8,3 -,2 Vallensbæk Kommune 6,6 3,5 Varde Kommune 8,3 2,5 Vejen Kommune 8,2 2,8 Vejle Kommune 17,5 7,1 Vesthimmerlands Kommune 11 2 Viborg Kommune 13,1 7,8 Vordingborg Kommune 17,2 5,2 Ærø Kommune 11,9 Aabenraa Kommune 14,6 2,8 Aalborg Kommune 12,6 2,5 Aarhus Kommune 15,1 3,1 Note: Der mangler data fra år 2 for Læsø og Ærø Kommuner