Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Relaterede dokumenter
Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Karakteristika af danske boliger, deres indeklima og beboernes komfort og sundhed

Dansk Indeklima Mærkning

Hvordan kan vi bedre forudsige, hvilke problemer. påvirkninger beboerne i en given bolig vil blive udsat for. Geo Clausen

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Energirenovering af boliger og indeklima

Måleprogrammet i Komforthusene

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Menneskers behov i indeklimaet

NOGET NYT OM VENTILATION

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Sæt fokus på indeklimaet

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Agenda Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober Sag nr.: 10XXX-14.

Centrale parametre til karakterisering af bygningers indeklima

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Energirigtig Brugeradfærd

Indledende indeklimaundersøgelse

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger

Sundt indeklima sådan gør du

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

Indeklimaklassificering

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl til 17.00

Indeklima og sundhed i boliger

Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter

Kondens i moderne byggeri

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

Sundt indeklima sådan gør du

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning

Tine Steen Larsen, lektor, Aalborg Universitet

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Ventilation. Du skal selv være med til at holde din lejlighed sund You are responsible too: keep your apartment healthy

Ny SBi-anvisning om undersøgelse og vurdering af skimmelsvampevækst i bygninger

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen

Lær dit inklimeter at kende

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker

Transkript:

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning

Bruttoliste over indeklimaparametre 1. Termiske forhold Lufttemperatur operativ temperatur lufthastighed strålingstemperaturasymmetri 2. Luftkvalitet Radon PM 2,5 Ozon CO2 CO NO2 Sedimenteret støv Formaldehyd Benzen Phtalater Bromerede flammehæmmere pestisider 3. Lyd lydtrykniveau luftlydisolation trinlyd Efterklangstid 4. Lys Udsyn Dagslysfaktor (vinduesareal/gulvareal) Lysstyrke Lyskontrast 5 Fugt og biologiske parametre Relativ luftfugtighed Absolut vandindhold i luften Vandindhold i byggematerialer Temperaturen af byggematerialer Hundeallergener og katteallergener Husstøvmider Synlig fugt/skimmelsvamp Skjult fugt/skimmelsvamp

Parametre i CISBO Forureninger Kemikalier Mikrobiologi Fugt Partikler/støv Modificerende faktorer Ventilation Filtrering

WP1: Eksponering i danske boliger Formål At få bedre mulighed for at forudsige hvilke indeklimamæssige påvirkninger beboerne i en given bolig vil blive udsat for. Delprojekter Luftkvalitet i boliger Detaljerede målinger af årstidsvariationer i luftskifte og luftforurening i fem eksisterende boliger. Konkrete påvirkninger fra indeklimaet Undersøgelse af hvordan beboerne i 118 boliger helt konkret bliver påvirket af indeklimaet. Eksponeringsmodel Udvikling af modeller, der kan forudsige de indeklimamæssige påvirkninger, som beboerne i en given bolig vil blive udsat for. 4 DTU Civil Engineering, Technical University of Denmark

WP1: Eksponering i danske boliger Formål At få bedre mulighed for at forudsige hvilke indeklimamæssige påvirkninger beboerne i en given bolig vil blive udsat for. Delprojekter Luftkvalitet i boliger Detaljerede målinger af årstidsvariationer i luftskifte og luftforurening i fem eksisterende boliger. Konkrete påvirkninger fra indeklimaet Undersøgelse af hvordan beboerne i 118 boliger helt konkret bliver påvirket af indeklimaet. Eksponeringsmodel Udvikling af modeller, der kan forudsige de indeklimamæssige påvirkninger, som beboerne i en given bolig vil blive udsat for. 5 DTU Civil Engineering, Technical University of Denmark

Boliger (detaljerede målinger) Home Type Construction year A B Detached house Detached house 1964 1921 Occupants Pets Floor area (m 2 ) 2 adults, 1 child 2 adults, 2 children Number of rooms Base ment Ventilation type Known moisture/fung al problems 1 dog 130 5 No Natural no 2 cats 143 5 Yes Natural no C Town house 2007 2 adults - 104 4 No Natural no D E Detached house Apartment, 2 nd floor 1947 2 adults - 190 4 Yes Natural Yes, in the basement and bedroom 2004 1 adult - 90 3 No Mechanical no A B C D E

WP1 Slide: 7 of 22

Dags- og årstidsvariation i luftskifte 8 DTU Civil Engineering, Technical University of Denmark Presentation name 17/04/2008

Sammenligning af metoder

Luftstrømninger mellem rum Source placed in kitchen

Luftstrømninger mellem rum Source placed is in placed basement in the hobby room in the basement Target value = 4ppm 7 % 9 % 7 % 6 % Freon [ppm] 1 2 3 4 5 6 Toves_room Victors_room kitchen_dining Living_room stairs_down hobby 100 % 85 % to15 to21 fr03 fr09 fr15

Koncentration af luftbårne dyrkbare svampesporer GSP P=0.0313 cfu/m3 air P=0.0052 P=0.0077 700 600 500 400 300 200 100 0 Spring Summer Fall Note: Fall measurements for home A day 1 are excluded Lavest niveau om vinteren (ikke vist her) Mika Frankel

Koncentration af forureninger Δ Koncentration = Produktionsrate Ventilationsrate 13

WP1: Eksponering i danske boliger Formål At få bedre mulighed for at forudsige hvilke indeklimamæssige påvirkninger beboerne i en given bolig vil blive udsat for. Delprojekter Luftkvalitet i boliger Detaljerede målinger af årstidsvariationer i luftskifte og luftforurening i fem eksisterende boliger. Konkrete påvirkninger fra indeklimaet Undersøgelse af hvordan beboerne i 118 boliger helt konkret bliver påvirket af indeklimaet. Eksponeringsmodel Udvikling af modeller, der kan forudsige de indeklimamæssige påvirkninger, som beboerne i en given bolig vil blive udsat for. 14 DTU Civil Engineering, Technical University of Denmark

Luftskifte i 500 danske boliger 40% I mere end halvdelen af 35% boligerne var ventilationen utilstrækkelig! 30% Bygningsreglementets krav 25% % af boliger 20% 15% 10% 5% 0% 0-0.25 0.25-0.50 0.50-0.75 0.75-1.00 1.00-1.25 1.25-1.50 1.50-1.75 >1.75 Luftskifte (h -1 )

Modellering af luftskifte Målt luftskifte 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Bygningsparametre: 9% af variationen Brugeradfærd: 35% of variation R² = 0,4517 0,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Beregnet luftskifte 16

Model eller tommelfingerregel? 17

Model baseret på målinger i 58 boliger

6 subjects, 2 conditions, 6 hours each 6+48 hours urine collection Subjects in chamber during dermal only pathway experiments

Net dermal uptake (normalized) vs. age

Eksisterende viden Tid til evaluering

CISBO og eksisterende viden CISBO Eksisterende viden

CISBO og eksisterende viden Hvad lærte vi så i WP1? CISBO Bedre forståelse af eksponeringer i bygninger (tidslige og rumlige variationer) Betydningen af brugeradfærd Eksisterende viden

Praktiske anbefalinger Ventilation Sørg for et godt grundluftskifte via ventiler etc., ikke ved utætte konstruktioner Luft ud flere gange om dagen Overvej at have dør til soveværelse åben

Anbefalinger Ventilation Sørg for et godt grundluftskifte via ventiler etc., ikke ved utætte konstruktioner Luft ud flere gange om dagen Overvej at have dør til soveværelse åben

Anbefalinger Ventilation Sørg for et godt grundluftskifte via ventiler etc., ikke ved utætte konstruktioner Luft ud flere gange om dagen Overvej at have dør til soveværelse åben

Betydning af udluftning 12 h i soveværelse/stue, 2 h i køkkenet Et vindue åbent Gennemtræk

Anbefalinger Ventilation Sørg for et godt grundluftskifte via ventiler etc., ikke ved utætte konstruktioner Luft ud flere gange om dagen Overvej at have dør til soveværelse åben

Luftskifte og døråbning 0,6 n=216 0,5 n=217 Geom. mean n (h -1 ) 0,4 0,3 0,2 n=46 0,1 0 Closed Ajar Fully open

Anbefalinger Ventilation Sørg for et godt grundluftskifte via ventiler etc., ikke ved utætte konstruktioner Luft ud flere gange om dagen Overvej at have dør til soveværelse åben Indendørs forureningskilder Undgå unødig fugtproduktion i boligen Vær opmærksom på at stearinlys, brændeovne og andre aktiviteter kan afgive mange ultrafine partikler

Anbefalinger Ventilation Sørg for et godt grundluftskifte via ventiler etc., ikke ved utætte konstruktioner Luft ud flere gange om dagen Overvej at have dør til soveværelse åben Indendørs forureningskilder Undgå unødig fugtproduktion i boligen Vær opmærksom på at stearinlys, brændeovne og andre aktiviteter kan afgive mange ultrafine partikler

Luftskifte og kondensation på vindue 0,6 0,5 n=151 Geom. mean n (h -1 ) 0,4 0,3 0,2 n=233 n=89 0,1 0 None <5cm >5cm

Risiko for synlig skimmel eller fugt (%) 35 30 25 20 15 10 5 0 Synlig skimmel Synlig fugt 20 30 40 50 60 70 Gennemsnitlig relativ luftfugtighed i boligen (%)

Anbefalinger Ventilation Sørg for et godt grundluftskifte via ventiler etc., ikke ved utætte konstruktioner Luft ud flere gange om dagen Overvej at have dør til soveværelse åben Indendørs forureningskilder Undgå unødig fugtproduktion i boligen Vær opmærksom på at stearinlys, brændeovne og andre aktiviteter kan afgive mange ultrafine partikler

Den 24. december en tilfældig bolig i DK Træet tændes Træet slukkes Stearinlys tændes Terrassedør åbnes Mikrobølgeovn Ovn tændes Stearinlys slukkes

Spørgsmål? 36