Marokko. Eventyrligt vinter get-away

Relaterede dokumenter
Rejsebetingelser for Greenland Getaways

Rejsebetingelser for Greenland Getaways Spangsbjerg Kirkevej 133, 6700 Esbjerg Tlf.:

2015: /26. januar Kr

På sporet af Tempelriddernes skat

Burma prisliste 2015/2016

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Generelle betingelser

2016: 27. januar februar Kr

Sydindien & Trankebar

Prisliste Seychellerne & Mauritius

ALMENE BETINGELSER FOR BHUTAN SPECIALISTEN

Maldiverne prisliste

2017: januar Kr

En rejse til det smukkeste af Indien. Til templer og paladser - og vi bor selv i nogle af dem november 2015 Kr

Generelle betingelser og rejseinformation

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

Rejsebetingelser. Generelle betingelser for pakkerejser igennem Poker-Tours. [Side 1] Poker rejse med Poker Tours - Rejsebetingelser

Sydindien & Trankebar

Sydindien & Trankebar

Malta. Mysteriernes ø april Pris: Kr ,-

GENERELLE BETINGELSER FOR CARLSON WAGONLIT TRAVEL

28. februar 3. marts 2013

Program for rejser til Solformørkelsen i USA i august 2017

Priser & betingelser Mexico, oktober 2011

Nepal & Bhutan november 2017 Kr

REJSEBETINGELSER - REDERI AB GÖTA KANAL

På s k e ø e n. Santiago de Chile og Iguassu faldene. 2019: januar Kr

Du skal huske at oplyse rejsenavn og rejsenummer, rejsedatoer, antal deltagere og deltagernes navne.

Generelle betingelser for pakkerejser.

Med himbafolk og buskmænd

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR PAKKEREJSER hos Holstebro RejseCenter K/S Gældende for rejser købt fra 5. juli 2015

Betingelser for rejsearrangørers brug af VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

Generelle forretningsbetingelser

Tillæg for ekstra uge på Bahia Palma Nova ved to personer i dobbeltværelse (forespørgsel) kr

GENERELLE BETINGELSER FOR CARLSON WAGONLIT TRAVEL

ndhtxtfoto Studietur med FRDK til USA juni 2014 fra idé til virkelighed

Dubai UAE International Dental Conference februar OurWorld A/S, Nørregade 51, 7500 Holstebro. Tlf Mail:

TLF

WonderCruises - Almindelige betingelser for pakkerejser

Rickshaw International A/S / Rickshaw Tours & Travel (Scandinavia) VILKÅR OG BETINGELSER

Tilbud aktivrejse 2014

Generelle salgs- og rejsebetingelser vedrørende pakkerejser

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Etiopien n o v e m b e r 2016 Kr o g h v o r e n k o n g e s k a r k i r k e r u d - d i r e k t e i f j e l d e t

Anbefalinger for deltagelse i ferierejser m.v.

Vilkår og betingelser

Rejsevilkår for grupperejser med Active Tours AS

Tilslutningsrejser indgår kun som en del af rejsen, såfremt de er solgt sammen med pakkerejsen eller flybilletten som en del af denne.

Alm. bestemmelser for deltagelse i ferierejser m.v.

TLF

AFBESTILLINGSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER


Prisliste Krydstogter

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Gilleleje Golfklub 2006

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Ordrebekræftelse Triton Ballerup Svømmeklub Club La Santa februar juni 2016

Ar m e n i e n. 2018: s e p t e m b e r. Kr

Handelsbetingelser for aftaler om pakkerejser

Kl er der transfer retur til vort hotel. Aften: La Bohème (Puccini) Arenaen kl Transfer en time før forestillingen og retur efter.

REJSEFORSLAG. Rejser til Costa del Sol. Malaga / Costa Del Sol 27/4 4/ John Gædicke (telefon ) REJSEMÅLET REJSEMÅL: PERIODE: Spanien

TLF

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

PÅSKEREJSE TIL MAROKKO

Studietur med bus l SIMA februar 2015 inklusiv ophold i Paris

Ghana, Togo og Benin. Voodoo, stammefolk og danske slaveforter Voodoo festival i Benin 10. januar januar Kr. 24.

Ramlerne god golf og sammenhold 2019

FC BARCELONA. Fodboldrejser 2010/2011 TLF

F.G.E Rostrups Vej Århus C.

Tennis Træningslejr i Tyrkiet uge 18 / 2014

Island. 9. til 13. september

KOREAREJSER 2015 Foto: Rose

FOR KULTURREJSER EUROPA

Ramlerne god golf og sammenhold 2018

TLF

Studietur l Tyskland november 2018

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Aktiv ferie ved Middelhavet maj 2010

Almindelige bestemmelser for deltagelse i ferierejser m.v.

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR SALG AF FLYBILLETTER

Ordebekræftelse. Fly Dato Strækning Tid.

TLF

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Prisliste Florida. Prislisten er gyldig til september 2015

Julerejse 2010 Til Solkysten v/malaga. Københavns Malerlaugs Rejsefond inviterer til Julerejse

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Alaska & Yukon rundrejse. Guld, gletsjere og grizzly. 2019: august. Kr

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Fra den 42. dag før lejeperiodens begyndelse eller senere eller ved manglende fremmøde*) betales 100 % af lejeaftalens pris.

Juletur Berlin 29/11 til 2/

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

SMYRIL LINE A/S ("SML") Generelle Betingelser 2016

PETANQUE I FRANKRIG juni 2009 CHÂTEAUROUX

Island med Folkeskolen juli 2012

F.G.E Rostrups Vej Århus C.

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

TLF

Transkript:

Marokko Eventyrligt vinter get-away En sommerlig rundrejse hvor høj komfort er kombineret med fantastiske og fremmedartede oplevelser. Rejseleder: Klaus Aarsleff 12. 17. marts 2017 Kr. 13.700,00 Aarsleff Adventure

Forsidefotos: Berberpige. Swimmingpoolen på La Sultana i Marrakech. Samt foto af kasbah nær vort hotel i Ouarzazate. Kortet viser rejseruten i Marokko. Stiplede linjer er fly. Til venstre: Fra Jardin Majorelle i Marrakech. Besøg den dag 2. Den blev oprindelig anlagt af den franske kunstner og eventyrer Jacques Majorelle. I 1980 købte Yves Saint Laurent og hans partner Pierre Bergé haven. Foto herunder: Keramikbod i souken i Marrakech.

I film klassikeren Casablanca spiller Humphrey Bogart den barske men selvopofrende cafévært Rick. Rick s Café fandtes ikke i Casablanca i 1940erne. Men den åbnede i 2004 som en nøje kopi af filmens café. Caféen er indrettet i en tidligere arabisk rigmandsvilla - en riad. Og her skal vi spise aftensmad dag 5. Rejsens program Dag 1. Fly fra Kastrup til Marrakech. Ved ankomst transfer til vore mini suiter på hotel Ryad Art Place Marrakech. (Se på nettet: www.artplace-marrakech.com/en/). Hotellet ligger ved den centrale og berømte handelsplads Djema el-fna. Oprindelig var denne plads en af Nordafrikas vigtigste markedspladser, hvor der var trængsel af kameler, gøglere, vandsælgere, slangetæmmere, historiefortællere, taskenspillere og handlende af mange slags. I dag er stedet lidt mere civiliseret og der er ikke så mange vandsælgere og kameler som førhen. Men her er stadig et herligt leben og pladsen er samtidig porten til den vældige basar og souk i Marrakech. På vej ind i souken. Djema el-fna.

Detalje fra Jardin Majorelle. Mure og bygninger er malet i en særlig intens blå farve, kaldet Majorelle blå. Man finder den samme blå farve i kunstneren Frida Kahlos hus i Mexico City. Dag 2. Fri dag. Gå på opdagelse i basaren og/eller tag en taxa til Yves Saint Laurents pragtfulde lille park Jardin Majorelle, der bl. a. rummer et vældig samling af kaktusser. Parken ligger et par km. nord for Djema el-fna. Efter en kaffe eller myntethe i parkens fine café kan man tage en tuc-tuc (scooter rickshaw) til den fornemme 500 år gamle Medersa (madrasa) Ben Youssef koranskole, der i dag er en museumsbygning. Turen gennem de smalle gyder forbi slagtere, kjortelhandlere, parfumeboder, krukkesælgere, frisører og sandalboder er en storartet og fremmedartet oplevelse. Fra koranskolen er det let at fortsætte til fods gennem basaren til hotellet. Det er også let at fare vild, så det er en god idé at have et visitkort fra hotellet med i lommen. Ben Youssuf koranskolen.

Atlasbjergene. Dag 3. Bus fra Marrakech over Atlasbjergene til byen Ouarzazate, der ligger i kanten af Sahara. Turen varer fem til seks timer og fører os gennem et flot bjerglandskab med sneklædte tinder til tørre bjergslugter, små oaser og orange kasbah byer af sandsten og soltørret mudder. En kasbah er et ørkenfort eller en lille befæstet ørkenby. Undervejs vil der selvfølgelig være flere fotostop. Og vi vil blive faldbudt turistsouvenirs af mere eller mindre høj lødighed. Bl. a. vil der være sælgere af mineraler og fossiler fra bjergene og ørkenen. Der er mange rige forekomster af fossiler i området. Vi stopper også ved et kvinde kollektiv, der sælger arganolie og arganolie produkter. Arganolie kommer fra nødderne på argantræer, som kun findes i Marokkos Atlasbjerge. (Læs en lovprisning af arganolie på www.arganolier.dk). Vi spiser frokost på en dejlig lille lodge/riad Irocha, der ligger i berberlandsbyen Tisselday. (Se på nettet: www.irocha.com/en/) I Ouarzazate bor vi på det 5-stjernede centrale hotel Berbere Palace. Hotellets gæster er i væsentlig grad skuespillere og filmhold, der bruger ørkenen og kasbahbyerne som kulisse for filmoptagelser. (Se på nettet: www.hotel-berberepalace.com) Pool området på Berbere Palace.

Ait ben Haddou. Dag 4. Om formiddagen kører vi til byen Ait ben Haddou, der er en meget malerisk ørkenby, som har været brugt ved utallige filmoptagelser fx Lawrence of Arabia fra 1962, Marco Polo fra 1982, Nilens juvel fra 1985, Kundun fra 1997 Gladiator fra 2000 og Alexander fra 2004. Byen er et UNESCO World Heritage Site og ligger en lille times kørsel fra Ouarzazate. Vi er tilbage på hotellet til sen frokost. Og herefter er resten af dagen fri. Dag 5. Fly fra Ouarzazate til Casablanca, hvor vi bor på det 4-stjernede kysthotel Val d Anfa. (Se på nettet: www.valdanfahotel.com/en/). Undervejs til hotellet besøger vi den imponerende og ny Hassan d. 2. moské. Moskeens minaret er 210 meter høj og øverst er der en laserstråle, der peger mod Mekka. Frokost spiser vi på restaurant Sqala (La Scala), der ligger med indgang i et gammelt fort. (Se nettet: www.restopro.ma/ sqala). Om aftenen kører vi til Rick s Café, der er en tro kopi af den legendariske cafe i filmen Casablanca. Der er selvfølgelig også en pianist, som spiller As Time Goes By på et klaver fra 1930erne. Dag 6. Vi kører til lufthavnen og flyver retur til København. Den enorme Hassan d. II moské i Casablanca.

Praktiske oplysninger Rejsens pris: Kr. 13.700 pr person i delt soveværelse. Beløbet inkluderer 5-stjernede hoteller i CaMarrakech og Ouarzazate samt 4-stjernet i Casablanca. Flyrejser, udflugter, entreer og rejseledelse ved Klaus Aarsleff er inkluderet. Følgende måltider er endvidere inkluderet: Morgenmad dag 2 til og med dag 6. Frokost dag 3 og dag 5. Aftensmad dag 1, 2, 3, 4 og 5. Turen gennemføres ved minimum 10 deltagere. Tillæg for eneværelse: Kr. 4.150. Tilmelding: Brug venligst kuponen på sidste side - eller send oplysningerne pr. email til: dorada@post7. tele.dk. Visum er ikke nødvendigt - blot et gyldigt dansk pas. Passet skal være gyldigt i 3 måneder ud over rejsens periode. Praktisk: Dagtemperatur i Casablanca, Marrakech og Ouarzazate er normalt i marts 19 til 24 grader. Om aftenen/natten kan det blive køligt - i ørkenen måske ned til 7-8 grader. Turen over Atlasbjergene kan også blive kølig. Tag derfor sommertøj med, men bring også en god vindjakke og lange bukser. Der er swimmingpool på alle hoteller, så husk badetøj, hvis du/i har lyst til en dukkert. Det kan regne - specielt i Casablanca - så en let regnfrakke er også en god idé. Fodtøj: Let og behageligt. Sandaler kan bruges en stor del af tiden. El: I Marokko bruger man 220 volt og tobenede, europæiske stik. Lommepenge: De fleste måltider er med i rejsens pris. Kreditkort kan bruges de fleste steder. Men tag alligevel en portion kontante US dollars eller Euros med. Fx svarende til 1.500 kr. pr person. Forsikring: En Gouda standard rejseforsikring koster kr. 226,00 for personer op til 70 år. Gæster over 70 kan først forsikres efter en forudgående godkendelse hos Gouda. (Normalt en ren rutinesag). Frivillig afbestillingsforsikring: Koster 6% af rejsens pris. Forsikringen tegnes ved tilmelding og betales samtidig med depositum. Vaccinationer: Ingen påkrævede. Havrix mod smitsom leverbetændelse er dog - som altid - en god idé. Husk: Personlig medicin. Fra kaktushaven i Jardin Majorelle.

Almindelige rejsebetingelser Arrangør/Formidler: Aarsleff Adventure er udvikler af og udbyder af rejsen. Depositum/Afbestillingsforsikring: Depositum udgør 20% af rejsens pris, dog mindst kr. 1.500 pr. person. En sygdoms/afbestillingsforsikring indbetales sammen med depositum og refunderes ikke ved senere afbestilling. Denne forsikring koster 6% af rejsens pris. Se i øvrigt bestillingskuponen for den enkelte rejse. Restbeløb: Slutbetaling skal sammen med beløb for evt. rejseforsikring være indbetalt senest seks uger før afrejsedagen, hvis ikke andet er anført. Billetter og øvrige rejsedokumenter vil blive fremsendt, således at I har dem i hænde senest syv dage før afrejse. Betaling: Betaling kan ske via bankoverførsel til vores konto i Den Danske Bank: registreringsnr. 4398 kontonr. 3516 106 573 husk at påføre fakturanummer på betalingen. Betaling opkræves efter tilmelding. Prisændringer efter aftalens indgåelse: Aarsleff Adventure forbeholder sig ret til at forhøje den aftalte pris som følge af ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser, lufthavns-, havne-, landings-, eller startafgifter, valutakurser, som er anvendt ved beregningen af prisen for det pågældende arrangement eller andre for-hold, som Aarsleff Adventure ikke kan eller har kunnet tage højde for. Aftalte pakkerejsepriser vil ikke blive ændret mindre end 20 dage før det aftalte tidspunkt for pakkerejsens påbegyndelse. Afbestilling af rejser: Medmindre andet er anført, gælder følgende afbestillingsbetingelser: Ved afbestilling af købt arrangement mere end 90 dage før rejsens påbegyndelse returneres det indbetalte depositum minus et gebyr på kr. 2.500 pr. rejsende.ved afbestilling mindre end 90 dage men tidligere end 42 dage før afrejse, vil depositum ikke blive refunderet. Ved afbestilling mindre end 42 dage før afrejse har den rejsende ikke krav på refundering. Er hotelreservationer, flybilletter eller andet arrangement bekræftet med andre, muligvis skærpede, afbestillingsbetingelser, vil disse være gældende og blive oplyst ved reservation/bekræftelse af arrangement. Arrangementer kan afbestilles fra 14 dage før afrejse og indtil afrejse, hvis der på rejsemålet udbryder krig, naturkatastrofe, smitsomme sygdomme eller andet som medfører, at Udenrigsministeriet fraråder ophold i det pågældende område/land. Afbestilling ved sygdom m.m.: Vi anbefaler, at I tegner en sygdoms/ afbestillingsforsikring, der dækker afbestilling i tilfælde af akut sygdom, ulykkestilfælde, privat brand eller indbrud samt dødsfald, der måtte indtræffe inden afrejsen hos jer selv, jeres ægtefælde, samlever, børn, forældre, svigerforældre, svigerbørn, søskende, bedsteforældre, svigerinder, svogre eller max. tre rejseledsagere. Vi tegner forsikringen gennem Gouda Forsikring og afbestillingsforsikringen skal tegnes sammen med bestilling af rejsen. Afbestilling skal ske straks efter, at umuliggørelsen af rejsens gennemførelse konstateres. Beskyttelsen forudsætter, at der senest en uge efter afbestillingen indsendes lægeerklæring til Aarsleff Adventure eller forsikringsselskabet. Aflysning: Såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning til en programsat grupperejse, vil den kunne blive aflyst op til fire uger før afrejse. Det nødvendige antal deltagere fremgår af brochuren for rejsen. I ovennævnte tilfælde har kunden intet krav på erstatning udover refundering af rejsens pris. Rejse og ulykkesforsikring: Den offentlige danske sygesikring dækker kun i begrænset omfang og udelukkende i udvalgte lande i Europa. Den rejsende er derfor ofte selv ansvarlig for at afholde omkostninger ved sygdom, hospitalsindlæggelse, hjemtransport mv., medmindre arrangøren eller underleverandøren kan gøres ansvarlig. Der gøres ligeledes opmærksom på, at luftfartsselskabernes dækning for bortkommen eller beskadiget bagage normalt er meget lav. Man bør derfor tegne en rejse- og ulykkes-forsikring, og der findes skræddersyede rejseforsikringer, som dækker stort set alle behov, uanset formål og rejsetype. Aarsleff Adventure kan være jer behjælpelig med at tegne de rette og mest fornuftige rejseforsikringer i samarbejde med Gouda Forsikring. Pas, visum og vaccinationer: Aarsleff Adventure oplyser i god tid om pas-, visa- og vaccinationsforhold og er behjælpelig med at få alt på plads. Har I ikke dansk pas, skal dette oplyses til Aarsleff Adventure ved bestillingen af rejsen og ydermere skal rejsende uden dansk pas selv søge oplysning om indrejsebetingelser hos besøgslandets ambassade eller konsulat. Bemærk, at der ofte stilles krav om transitvisum. Ved undladelse af information om pasforhold til Aarsleff Adventure bærer kunden selv det fulde ansvar for de følger, som evt. manglende indrejsedokumenter, vaccinationer, mv. måtte medføre. På rejser uden for EU-lande skal pas normalt have gyldighed i mindst seks måneder efter hjemrejsedatoen. Reklamationer: Eventuelle reklamationer skal under rejsen fremsættes over for luftfartsselskabet, arrangørens repræsentant på stedet, hotel, biludlejningsfirma osv. eller til Aarsleff Adventure hurtigst muligt efter at fejl er konstateret, således at fejl kan afhjælpes med det samme og med så få ulemper for den rejsende som muligt. Rettes fejl ikke/eller kun delvis efter behørig reklamation på stedet, bør I med henblik på evt. senere erstatningskrav modtage erklæring om fejl/manglende levering fra det relevante luftfartsselskab, biludlejningsfirma eller anden berørt leverandør. Manglende reklamation straks efter konstatering af fejl kan resultere i tab af ret til erstatning, helt eller delvis. NB! Hvis en kunde binder sig kontraktligt med sin underskrift på et dokument, f.eks. en lejekontrakt med betingelser ved udlevering af lejet bil, vil denne være bindende uanset hvilke mundtlige informationer, der måtte være afgivet, og Aarsleff Adventure kan derfor ikke være behjælpelig med erstatning eller refundering af beløb betalt grundet eventuelle misforståelser. Kontrollér altid, hvad I skriver under på og hæfter for. Rejsearrangørens ansvar: Aarsleff Adventure optræder som agent for de benyttede underleverandører, luft fartsselskaber, hoteller, transportører osv. med det begrænsede ansvar og den erstatningspligt, som fordres ifølge Pakkerejseloven og de gældende internationale konven-tioner, som dækker de berørte områder. Disse konventioner har normalt en lav dækningsgrad for dødsfald, skader på personer og/eller bagage, hvorfor vi anbefaler jer at tegne supplerende rejseforsikringer. Aarsleff Adventure påtager sig intet ansvar for situationer opstået pga. force majeure, som strejker, overordnet forsyningssvigt og forhold som ifølge dansk lovgivning fritager Aarsleff Adventure for konsekvensansvar. NB! Ansvarsrisiko: Med Pakkerejselovens ikrafttræden indførtes en form for objektivt ansvar, ansvar uden skyld, for rejsebureauet over for kunden. Loven om Pakkerejser gennemførtes som følge af et EUdirektiv og medførte tilsvarende lovgivning i EU- og EØS-landene. Aarsleff Adventure er tilsluttet Rejsegarantifonden. Kundens ansvar: Udover de forpligtelser for kunden, som omtales i afsnit om pas, visa og vaccinationer, har kunden også ansvaret for at kontrollere, at modtagne dokumenter er i overensstemmelse med det bestilte og i modsat fald, og i god tid inden afrejse, at informere Aarsleff Adventure om fejl. (Dette er meget vigtigt, og særligt vigtigt er det, at I kontrollerer, at for- og efternavne i flybilletter og samtlige andre rejsedokumenter er korrekte og i overensstemmelse med passet). Såfremt navne ikke er korrekte, kan det medføre afvisning ved check-in til fly, på hoteller og hos biludlejningsfirmaer. Aarsleff Adventure påtager sig intet ansvar for følger af ukorrekte oplysninger, som skyldes kundens manglende kontrol, og evtuelle gebyrer for ændringer vil blive opkrævet hos kunden. Luftfartsselskabernes ansvar: Benyttede luftfartsselskaber påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på tidspunkter, hvor passagererne ikke befinder sig ombord i deres fly. Vedrørende ansvaret for indskrevet bagage henvises til de bestemmelser, der gælder for luftfartsselskaberne. Udeblivelse, ubenyttede ydelser m.v.: Hvis en kunde udebliver fra, eller undlader at benytte et bestilt arrangement, kan kun eventuelle besparelser, som Aarsleff Adventure kan opnå i omkostninger, fratrukket administrationsgebyr, blive tilbudt refunderet. Grundet kontraktmæssige forhold vil der normalt ikke kunne forekomme nogen refundering. Værneting/Lovret: Ethvert krav mod Aarsleff Adventure skal afgøres ved dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af Pakkerejse-Ankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark. Overdragelse af rejsen: Rejser kan overdrages til enhver, der opfylder alle betingelser for at deltage på rejsen, såfremt arrangøren eller formidleren underrettes om overdragelse i rimelig tid inden rejsens begyndelse, og såfremt overdragelsen er i overensstemmelse med underleverandørens regler for overdragelse. Typisk kan f.eks. flybilletter ikke overdrages. Ved overdragelse hæfter kunder solidarisk for betaling af evt. restbeløb og eventuelle omkostninger som følge af overdragelsen. Øvrige betingelser: Aarsleff Adventure gennemfører pakkerejser i henhold til Forbrugerrådets vedtagne betingelser. (Der tages forbehold for prisændringer samt trykfejl). Aarsleff Adventure Trønningevej 14 C 4520 Svinninge Tlf.: 3070 9075 Medlem af Rejsgarantifonden nr. 2620

Klip her Tilmeldingskupon Marokko Rundrejse 12. - 17. marts 2017 Jeg/vi tilmelder mig/os rundrejsen (Skriv venligst navn(e) med blokbogstaver og på samme måde som i passet) Navn: Adresse: Tlf.: Evt. e-mail adresse: Fødselsdato: Pasnummer: Passets udstedelsesdato: Udløbsdato: Udstedelsessted: Navn på evt. ledsager: Fødselsdato: Pasnummer: Passets udstedelsesdato: Udløbsdato: Udstedelsessted: Eventuel kontaktperson i Danmark under rejsen (navn og telefonnummer): Jeg ønsker eneværelse. Jeg ønsker at dele dobbeltværelse (hvis muligt). Jeg/vi ønsker at tegne frivillig afbestillingsforsikring hos Gouda. (Koster 6% af rejsens pris og opkræves sammen med opkrævning af depositum). Jeg/vi ønsker at tegne Gouda rejseforsikring til kr. 226. Depositum for rejsen er kr. 2.700,00 Send kuponen til: Aarsleff Adventure, Trønningevej 14 C, 4520 Svinninge Tlf. 3070 9075 eller e-mail: dorada@post7.tele.dk OBS! Send ingen penge sammen med denne kupon! Opkrævning sendes efter at vi har modtaget tilmeldingen.