Helsingør Domkirke Skt. Olai

Relaterede dokumenter
Helsingør Domkirke Skt. Olai

Helsingør Domkirke Skt. Olai

Helsingør Domkirke Skt. Olai

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

april maj juni Indhold:

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Marts i Tagensbo Kirke

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Nyhedsbrev. august september oktober

Tro og ritualer i Folkekirken

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Kirkenyt september og oktober 2014

Kirkenyt maj og juni 2015

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24.

Sædder Sogns Kirkeblad

juli august september

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

4. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE PASTORAT

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Vinter 2016/2017. Helsingør Domkirke Skt. Olai

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Nyhedsbrev. August September Oktober


En sommerfuglekristen

Helsingør Domkirke Skt. Olai

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Foto: Per Rasmussen AARHUS DOMKIRKE 21 FORÅRSKONCERTER 2015

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Skrydstrup Kirkeblad

KILDEVÆLDSKIRKEN KIRKEBLADET

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

kirkebladet for hvidovre sogn

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø kirkegård en forårsdag. 14. årgang Foråret 2012 Nr. 2

Torslunde Sogn & Kirke

Marts april maj Vor Frue dag/mariæ Bebudelse

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Kirkenyt juli og august 2014

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Skole-kirkeprojekter

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel PS: Poul Steenberg

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

MARTS APRIL MAJ Ny præst. Koncertcollage KHERWARA. Ordination af ny præst ENSTED. Konfirmation KLIPLEV

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

nyt 40. årgang Nr Marts - April - Maj Fortsættes på side 2

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Sædder Sogns Kirkeblad

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

GUDSTJENESTER CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

APRIL 1. Fredag 1 Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Uge 14 Tirsdag 5 Onsdag 6 Torsdag 7. Side 3 af 12

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Kirkebladet for. Greve sogn Juni juli august 2011

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Kierkegaards København Sogneindsamling Musica og Mariamusik Pilgrimsvandring

Brostenen. Kingo-Samuel sogn

September i Tagensbo Kirke

Sommer. Helst i den bedste tredjedel Uddrag af prædikenen for konfirmanderne

Carl Nielsen

Marts - August ÅRGANG

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE HJULBY

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Skt. Jørgens Kirke. kirken midt i livet - dit liv. nr. 3, 2014 juni-august*

Program for foråret 2016

KIRKEHILSEN HENDRIKSHOLM KIRKE JUNI JULI AUGUST 2015

VADUM KIRKECENTER 2.KVARTAL 2017 FORÅR

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Nyt fra menighedsrådet

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

På sporet af julen og Grundtvig

Vanløse Frikirke. LÆS OM: TEMA: FASTE Tomme skåle Fastelavn Lederdag Kvindernes bededag Årsmøde Bøn for Burma Påske Der er brug for DIG

ARENDSE NYT. April 201

Transkript:

Helsingør Domkirke Skt. Olai Nyt indsamlingsprojekt Mission Øst side 7 Mini-festival om Norge side 4-5 OG 6 Klokken Das Auge Klokker end kime og kalde side 4-5 Restaurering af kirkens epitafier side 3

2 LEDER GLÆDELIG Påske! Beder man her i landet folk nævne en kristen højtid, vil langt de fleste først nævne julen. Fejringen af Guds fødsel overgår enhver anden højtid. Det kan slet ikke sammenlignes, dén opmærksomhed og festivitas julen påkalder sig, i forhold til de andre kristne fester. Men ser vi strengt kirkeligt på sagen, er det påskens fest, der rager op. Det er påsken, det hele handler om, påsken det hele startede med. Sandt nok virker det kronologisk mere korrekt at starte med fødslen for derefter at nå frem til død og opstandelse (som jo er påskens indhold), men tager vi historikerens briller på, startede det hele med påskefejring. De allerførste kristne kilder fortæller os, at de første kristne mødtes søndag morgen til gudstjenestefejring, netop for at markere dagen for Jesu opstandelse. Ligeledes var de første kristne salmer en lovprisning af den opstandne Kristus. Først senere opstod interessen for Jesu fødsel og liv. Nu er der sikkert mange gode grunde til, at påsken aldrig helt har nået det popularitetsniveau herhjemme, som er blevet julen til del. Måske er en del af forklaringen, at decembermørket ligefrem skriger på lys og fest og kulden på mad og drikke i mængder der kan opretholde kropstemperaturen. Og så skal man nok ikke overse den umiddelbare appel i julens billedside : Det nyfødte barn i krybben. For en fødsel af et barn er i sig selv en fest, et barns fødsel er altid en grund til at feste. Det er en begivenhed der forstås og fejres alle steder, den er fundamentalt livsbekræftende. Påskens fortælling er ganske anderledes. I modsætning til julen mangler påsken det umiddelbart fængende element. Dens billedside har slet ikke den samme appel, den mangler erfaringselementet, et billede vi genkender og som knytter forbindelsen mellem påskens fortælling og vores egen verden. Den påske vi fejrer og føler os forbundne med, er forårsfesten med æg og kyllinger, med påskelam og grønne grene. En fest, som i virkeligheden har meget lidt med kirkens påske påskeevangeliet at gøre. For påskeevangeliet påskens fortælling om Jesus, der døde på korset og på tredjedagen opstod fra de døde - er ikke rigtigt til at putte ned i familiens højtidssammenkomstcyklus. Den er for mærkelig, for monstrøs og uhyggelig. Den er i sit indhold så tvetydig og kontrastfuld, at den næsten er for stor en mundfuld at gabe over. Den spænder fra mørke og død til liv, lys og opstandelse. Så også i den forstand er påsken den største af vore fester. Det er en fest der rummer liv og død, lys og mørke. Den rummer både destruktion og skabelse Den er virkelig kontrasternes fest. Dens indhold er så langt fra det lette, det genkendelige og trygge. Påske er fejringen af det liv, der også indeholder død, smerte og mørke. Påsken hævder, at glæden kan optage det hele i sig, at glæden har så stor magt, at den er i stand til også at nå døden og mørket. Dette er også dybden i fejringen af påsken, at den rummer hele livet, indoptager det hele i sig og hævder på samme tid, at først og sidst er glæden. I påsken fejres hele livet, ikke kun succeserne og de fotogene øjeblikke. Det hele har ret, det hele hører med. Denne sandhed holder påsken os fast på. At intet liv er uden smerte, nederlag og sværdslag. At det hører med og ikke skal være anderledes. At forestillinger om frihed fra det der gør ondt, er fantasier som er forbeholdt børn, mens alle andre må anerkende livet på dets egne præmisser; at det ikke altid arter sig som ønsket eller forventet, at det indeholder både lys og mørke og liv og død. Og i påsken fejre at glæden er først og glæden er sidst. Anne-Sofie Grandorf Foto: Torben sørensen

Foto: Torben Sørensen Restaurering af kirkens epitafier og præstemalerier Nationalmuseets medarbejder er i fuld gang med arbejdet på epitafiet af Frederik Lejel (borgmester i Helsingør i 1500 tallet) i Domkirken. Takket være flotte donationer fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal og Augustinus Fonden og et pænt bidrag fra Domprovstiet er Nationalmuseet nu gået i gang med at restaurere kirkens epitafier og legattavlen. Epitafierne har hængt på deres plads i flere hundrede år og bærer præg af tidens tand. De gennemgås et for et, og alle konstruktioner gås efter og repareres. Løs maling limes fast, århundreders støv og snavs fjernes, og farvelagene repareres. Rammen om Rostgaards epitafium er allerede færdigrestaureret, men billedet er nedtaget og under behandling på Nationalmuseets værksteder. Det store epitafium for Frederik Lejel er netop under behandling (se billedet til venstre). I løbet af året vil turen komme til de andre, og der vil af og til være stilladser i kirken, samtidig med at vi må undvære et eller to epitafier. Første søndag i advent vil alle epitafier være færdige og tilbage på deres plads. Restaureringen af de 9 store præstemalerier og 4 andre malerier vil blive varetaget af Fælleskonserveringen på Kronborg. Præstemalerierne er portrætter af kirkens præster fra 1600-1700 tallet. De store mørke malerier er skæmmede af gulnet fernis og snavs, og derudover er de hærgede af flænger, huller og gamle misfarvede reparationer. Malerierne tages ned og transporteres til Fælleskonserveringens værksted på Kronborg, hvor de renses for både snavs og gammel fernis, og efter en limning af farvelaget udbedres skaderne. Herefter retoucheres malerierne i de beskadigede områder, og de får et lag fernis. Malerierne vil efter restaureringen fremstå med mere klare farver og en større detaljerigdom. Alle malerier vil være tilbage på deres plads medio 2015. Menighedsrådet og Nationalmuseet vil en dag i maj invitere interesserede til at høre om arbejdet og se et restaureret epitafium tæt på. Datoen vil blive meddelt på kirkens hjemmeside og i dagspressen. Ulla Ringbæk 3 FFra menighedsrådet Nyt fra menighedsrådet: Menighedsrådet har fået ny formand og kontaktperson (personaleansvarlig). Formand er nu blevet Grith Becker, som afløser Anne Busk-Jensen. Kirkens nye kontaktperson er Rikke Olsen Goordazi, som er Gert Petersens efterfølger. Både Anne og Gert har gjort en stor indsats for Domkirken. Ny formand for aktivitetsudvalg er Thomas Kok, i stedet for Rikke Olsen Goordazi. Menighedsrådsmøder i foråret: Tirsdag den 22. april, kl. 18 21 - Onsdag den 4. juni, kl. 18 21. Møderne er offentlige og foregår i Domkirkens hus (Sct. Olai gade 53, st.)

4 opslagstavlen Det sker i Helsin Påsketableau Vores påsketableau får i år også indtoget i Jerusalem og Getsemane have - i et samarbejde mellem Kirsten Winthers konfirmander, kunstner LouiseT og skoletjenesteleder Birgitte Kjær Mikkelsen. Se tableauet i kirkens åbningstid før og efter påske. Hvis I kommer som børnehave/skoleklasse og vil have en præst til at fortælle om påsken, kan I kontakte os. Torsdag 17. april kl. 17 Skærtorsdagsfejring med fælles spisning Traditionen tro mødes vi skærtorsdag til et fælles måltid i Domkirkens Hus inden aftengudstjenesten. Spisningen begynder kl. 17, gudstjenesten kl. 19. Tilmelding til måltidet, som koster 80 kr., sker til kirkekontoret senest mandag den 14. april kl. 12. Mandag 21. april (2. påskedag): Kirsten Winthers 25 års jubilæum som præst Sognepræst Kirsten Winther har netop kunnet fejre sit 25-års jubilæum som præst. Samtidig har hun til efteråret været præst her ved Domkirken i 20 år. Menighedsrådet vil i den anledning gerne indbyde til en reception 2. påskedag, den 21. april, efter højmessen, hvor vi vil takke vores mangeårige præst for hendes indsats. Receptionen finder sted i Oxernes Kapel. Alle er velkomne. Klokken Das Auge Fra ugen efter påske og til pinsen vil der bagerst i vores kirke være opstillet en stor kirkeklokke, skabt i 2009 af den tyske kunstner Christian Lemmerz, bl.a. til en større installation i Statens Museum for kunst. Den vejer 600 kg og er lavet af bronze. Onsdag 7. maj kl. 17: Løgstrup i tekst og musik K. E. Løgstrup er en skikkelse, der fylder godt i det 20. århundredes danske teologi og filosofi. Hans tænkning og den deraf affødte etiske holdning og fordring er stadig aktuel, både herhjemme og i udlandet. Hans samlede værker genudgives på dansk, og en løbende oversættelse til tysk og fransk finder også sted. Dagens program indeholder en kommenteret oplæsning af udvalgte tekster, ledsaget af relevant musik, også fra vor egen tid. Medvirkende er Steffen Ravn Jørgensen, Bo Grønbech og Catarina Kynaston, sopran. Arrangementet starter i Oxernes Kapel, hvor der er mulighed for at købe en sandwich og en forfriskning til 20 kr. Lørdag 17. maj søndag 18. maj: Ja, vi elsker dette landet - som det stiger frem, furet, vejrbidt over vandet Velkommen til festival om Norge lørdag 17. søndag 18. maj 2014 i anledning af 200-året for Eidsvoll-forfatningen af 17. maj 1814 - to intense dage med historier, musik, salmer, fotoudstilling, litteratur, film og fællesspisning. Se programmet på kirkens hjemmeside og i den særlige folder. Festivalen afholdes i et samarbejde mellem Poul Erik Kandrup, Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet, Vivi Larsen og Vicki Kleist Lewis, Biblioteket Kulturværftet, Kirsten Winther, Helsingør Domkirke og Kirsten Grønbech, Sct. Mariæ kirke. Folketingets Præsidium takkes for økonomisk støtte. Kirkens musikprogram finder du på side 6

5 gør Domkirke opslagstavlen Kirkens fredagsmøder Mød teaterleder Jens Frimann Hansen fredag den 25. april 2014 kl. 14 16. Jens har været leder af Helsingør Teater i 10 år. Han vil blandt andet fortælle om, hvordan han først meget sent begyndte at interessere sig for teater, om et liv i kulturens tjeneste og også lidt om hans kamp for at bevare Helsingør som provinsby i stedet for at se byen som et vedhæng til København. Udflugt til Skibsklarergården den 23. maj kl. 14-16. Vi mødes i Domkirkens hus kl. 14 og følges ad til Skibsklarergården i Strandstræde, hvor vi modtages af Anne Marie Glud, som vil fortælle om Øresundstoldens lange og dramatiske historie. Derefter drikker vi kaffe. Tilmelding til kirkekontoret senest mandag den 19. maj kl. 12. Familie- og dåbsgudstjenester Gudstjenesterne holdes torsdag 17. april, torsdag 29. maj, søndag 29. juni, søndag 27. juli, søndag 10. august og søndag 7. september, kl. 12 ved sognepræst Kirsten Winther. Her er der mulighed for at lære gudstjenesten, salmerne, bibelhistorien og fadervor at kende i børnehøjde. Vi åbner også den børnebibel, som alle dåbsbørn får, og afslutter med, at hænge dåbsæblet på kirkens dåbstræ. Torsdag 29. maj (Kristi himmelfarts dag) kl. 16.00: Klokker end kime og kalde I forbindelse med installationen Klokken - Das Auge (se ovenfor) inviterer vi til et arrangement i kirken, hvor Steffen Ravn Jørgensen vil redegøre for Grundtvigs kirke- og menneskesyn ud fra salmen: Kirkeklokke, mellem ædle malme. Kirkeværge Torben Bill Jessen vil fortælle den spændende historie om Domkirkens klokker. Bo Grønbech vil spille klokkemusik på domkirkens store orgel, ligesom der vil blive lejlighed til at synge med på kendte og elskede salmer over klokken som symbol på kirke og kristendom. Søndag 17. august kl. 14: Kostelige Perler Alsang i Vor Frue Kloster Søndag 17. august kl. 14.00-16.00 inviterer vi til Alsang - i samarbejde med vore naboer i Sct. Mariæ kirke. Temaet for eftermiddagen er Kostelige perler, og vi synger efter Højskolesangbogen. Det er Kirsten og Bo Grønbech og Kirsten Winther, som tilrettelægger eftermiddagen. Tag kaffekurven med, og lad os få sangen til at klinge mellem de gamle mure. Der er gratis adgang. Der er gratis rundvisning i kirken med Thomas Kok: den tredje søndag i hver måned fra maj til og med september. Har du altid gerne villet vide mere om kristendommen? Så meld dig til Forum kristendom _nedefra, som snart vil indrettes på vores hjemmeside. Her kan du stille spørgsmål om kristendommen, tro og religion - og vi vil holde dig løbende orienteret om kirkens kursustilbud for voksne. Tilmelding per mail til: dvh@km.dk.

6 MUSIK I DOMKIRKEN MUSIK I DOMKIRKEN Kirkens musikprogram i foråret 2014 Palmesøndag 13. april kl. 16: Påskens budskab i ord og toner. Steffen Ravn Jørgensen læser udvalgte bibeltekster. Helsingør Domkirkes Drenge- og Mandskor synger ældre og nyere musik under ledelse af Roland Haraldson. Bo Grønbech sidder ved orglet. Der vil også være mulighed for at synge med på påsketidens smukke og stærke salmer. Langfredag 18. april kl. 16: Passionsmusik. H. Schütz: Jesu syv ord på korset, Bo Grønbech: Tre Latinske Sange for sopran og orgel, Largo fra cembalokoncert f-mol. Medlemmer af Skt. Olai Vokalensemble og Kammerorkester, Catarina Kynaston, sopran, Bo Grønbech, orgel og cembalo, Roland Haraldson, dirigent. Søndag 27. april kl. 16.00: Orkesterkoncert. Gammelt og nyt for kor og guitar. Ib Nørholm er en af Danmarks kendteste nulevende komponister indenfor den klassiske musik. Han har indtil sin pensionering været professor i komposition ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, men mere interessant for vores vedkommende er hans tid som organistassistent ved Skt. Olai Kirke. Vi uropfører nu en af hans kompositioner. Koncertens første del består af en messe for dobbeltkor af 1500-tals komponisten Tomás Luis de Victoria. Skt. Olai Vokalensemble, Volkmar Zimmermann, guitar, Roland Haraldson, dirigent. Søndag 4. maj kl. 18: Orkesterkoncert med kammerorkesteret Capella Nova fra Halmstad, Sverige. Søndag 18. maj kl. 16: Norges-festival: Afslutningskoncert. Grieg: Holberg Suite for orkester, 4 Salmer for kor og baryton, uddrag af Peer Gynt. Knut Nystedt: I will praise thee, O Lord, Bjarne Sløgedal: Variationer over en norsk folketone. Skt. Olai Vokalensemble med solister, Skt. Olai kammerorkester, Bo Grønbech, orgel. Roland Haraldson, dirigent. Entré 100 kr. Billetter på kordegnekontoret og ved indgangen en time før koncerten. Der inviteres til reception efter koncerten. Søndag 29. juni kl.16: Fødselskoncert for H.A. Brorson. I år er det 250-året for salmedigterens død, og den 29. juni er hans fødselsdag. Begge dele markeres med en koncert, hvor de medvirkende er Lars Thodberg Bertelsen, baryton, og Duo Danica: Merete Hoffmann, obo, og Asger Troelsen, orgel. På programmet står Bo Grønbechs nyskrevne kantate: Her vil ties, her vil bies, naturligvis med Brorsons uforlignelige tekst. I programmet indgår også folkelig Brorsonsang fra Harboøre og orgelværker af Buxtehude. Fredag 4. juli kl. 19.30: Korkoncert med Sønderjysk Pigekor. EN HALV TIMES ORGELMUSIK Mandag den 7. til fredag den 11. & mandag den 14. til fredag den 18. juli, de nævnte datoer inclusive: Middagskoncerter kl. 12 af ca. en halv times varighed. Medvirkende er kirkens organister og indbudte solister. Der fremføres et righoldigt udvalg af ældre og nyere orgelmusik. Fri entré til alle koncerter undtagen 18. maj.

gudstjenester i helsingør domkirke APRIL 9. Onsdag Kl. 18.00 musikalsk aftenandagt 15 minutters ro 13. Palmesøndag 16. ikon meditativ andagt Kl. 18.00 kirsten Grønbech/ Kirsten Winther 17. Skærtorsdag Kl. 19.00 detlef von Holst med forudgående spisning (se side 4) 18. Langfredag 20. Påskedag 21. 2. påskedag med efterfølgende reception (se side 4) 27. 1.s.e. påske maj 4. 2.s.e.påske 11. 3.s.e. påske Konfirmation 16. Bededag Kl. 10.00 Detlef v. Holst Konfirmation 18. 4.s.e.påske Konfirmation 25. 5.s.e. påske 29. Kristi himmelfarts dag juni 1. 6.s.e. påske 8. Pinsedag Kirkekaffe 9. 2. pinsedag 15. Trinitatis 22. 1.s.e. trin 29. 2.s.e. trin. juli 6. 3. s. e. trin. 13. 4. s.e. trin. Kl. 10.00 Anne Sofie Grandorf Kirkekaffe 20. 5. s.e. trin. 27. 6. s.e. trin. Kl. 08.30 Steffen R. Jørgensen august 3. 7. s.e. trin. 10. 8. s.e. trin. Kirkekaffe 17. 9. s. e. trin. 24. 10. s. e. trin. 31. 11. s.e. trin. Kl. 08.30 Steffen R. Jørgensen Nyt indsamlingsprojekt for 2014: Mission Øst, som bl.a. støtter de mange mennesker, som skal leve i flygtningelejre pga. borgerkrigen i Syrien ikke mindst de kristne armeniere. Se nærmere om tale på hjemmesiden og forsidebillede: Barn i flygtningelejr i Syrien (foto: Megan Fraga, Mission Øst). Resultatet for årets husstandsindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp den 9. marts 2014: 19.231,50 kr. 7 gudstjenesteliste Husk, at du altid kan bestille kirkebil, hvis du er gangbesværet og gerne vil i kirke. Kontakt kirkekontoret senest torsdag kl. 12 på telefon 49 21 04 43. Højmessen (gudstjenesten hver søn- og helligdag kl. 10) er generelt også gudstjeneste med dåb. Dette gælder dog ikke de søndage, hvor der også er familie- og dåbsgudstjeneste kl. 12.

Helsingør Domkirke, Skt. Olai Kirke Sct. Annagade 12,, www.helsingoerdomkirke.dk Kirken er åben på hverdage fra kl. 10 16 (maj august) hhv. fra kl. 10.00 14.00 (september april) Kirkekontor: Åbent mandag torsdag kl. 9.00 13.00, tirsdag tillige kl. 16.00-18.00 Sct. Olaigade 51 Domkirkens hus Sct. Olai gade 53, st. Kontakt: Rosa Skindersø, tlf. 2142 5710 Kordegn Anne-Marie Dam tlf. 4921 0443 e-mail: amd@km.dk Menighedsrådsformand Grith Becker Roret 165 3070 Snekkersten Tlf. 4084 6453 e-mail: grithbecker@gmail.com 1. Kirketjener Steen Egil Kristensen Træffes i kirken Tlf. 4921 6184 2. Kirketjener Minnie Johansen Træffes i kirken Tlf. 4921 3960 Domorganist Bo Grønbech Sct. Annagade 40 Tlf. 4920 1640 Kantor og organist Roland Haraldson Viborgvej 41 Tlf. 4025 1280 e-mail: roland@haraldson.dk Kirkebil for gangbesværede Kontakt kirkekontoret Senest torsdag kl. 12.00 Tlf. 4921 0443 Find os også på facebook: https://www.facebook.com/helsingordomkirke Domprovst Steffen Ravn Jørgensen Provstikontoret Sct. Olaigade 53 1.th. Træffes bedst mandag torsdag kl. 10.00 12.00 Tlf. 4921 0244 e-mail: srj@km.dk Sognepræst Detlef von Holst Hollandskevej 1 Personligt møde efter telefonisk aftale. Træffes bedst på telefonen tirsdag fredag kl. 9.30 11.30 Tlf. 4921 2345 e-mail: dvh@km.dk Sognepræst Kirsten Winther Sct. Olaigade 53 1. tv. Træffes bedst tirsdag fredag kl. 10.00 11.00 samt torsdag kl. 17.00-18.00 Tlf. 4921 4144 e-mail: kwi@km.dk Sognepræst Anne Sofie Grandorf c/o Provstikontoret, Sct. Olaigade 53, 1.t.h. Træffes bedst mandag og onsdag kl. 10.00 11.00 Tlf. 4921 7052 eller 3140 0991 e-mail: ansg@km.dk Lørdag kl. 10.00 11.00 træffes den præst, som har gudstjenesten søndag kl. 10.00. (Se gudstjenestelisten) Hvordan gør jeg..ved fødsel, dåb, navngivelse, navneændring, vielse og dødsfald? Se: www.personregistrering.dk, hvor der henvises til www.borger.dk med adgang til selvbetjening. Udgivet af Helsingør Domsogns menighedsråd. Redaktion: Anne-Marie Dam, Detlef von Holst (ansv.), Steffen Ravn Jørgensen, Torben Sørensen. Forsidefotos: Torben Sørensen (kirken), Megan Fraga (Mission Øst; Syrien), Mogens Hildebrandt (Norge), Statens Museum for Kunst (klokken). Tryk: Nofoprint tlf. 4922 2500. Deadline for stof til næste kirkeblad: 20. juni 2014. Oplag: 6500.