Helsingør Domkirke Skt. Olai

Transkript

1 Helsingør Domkirke Skt. Olai

2 2 INDHOLD INDHOLD Reinkarnation og kristen tro SIDE 3-4 Musik i Domkirken SIDE 5 Studiekreds Gudstjeneste i anledning af Danmarks befrielse Menighedsrådsvalg SIDE 6 Gudstjenster i Helsingør Domkirke SIDE 7 Dejlig er jorden. Louise Gitz Hansen, Kunstner. Forsidefoto: Torben Bill-Jessen

3 REINKARNATION OG KRISTEN TRO Der er ingen, der kan være uenige i, at det er godt, hvis man kan tale sammen om tingene. I folkekirken er døren åben og der er ingen, der bliver afvist som forkerte, fordi de har en anden tro. Det gælder også de medlemmer af folkekirken, der er begyndt at tolke deres liv ind i en nyreligiøs kontekst og tro på reinkarnation. Men det ville være at stikke blår i øjnene på folk, hvis man fra kirkens side gav indtryk af, at dette harmonerer med klassisk, bibelsk kristendom. Det har det aldrig kunnet og sådan bliver det ved med at være, også selv om troen på reinkarnation skulle gå hen og blive mere populær og uanset om der er mennesker, der personligt godt kan leve med et hjemmelavet kludetæppe af trosopfattelser. Al respekt for retten til at definere sit eget ståsted! Men det er ikke overladt til subjektiv vilkårlighed, hvad der kan regnes for kristendom. Nu findes troen på reinkarnation i mange udgaver. Der er to hovedgrupper: den østlige med hinduisme og buddhisme, hvor den ene lærer, at sjælen bliver genfødt, hvad enten det er som menneske eller dyr, og den anden lærer sjælevandring uden sjæl. For begge gælder det om at slippe fri fra tvangen til reinkarnation. Den anden hovedgruppe blev introduceret i vesten i oplysningstiden og er præget af periodens optimistiske tro på menneskets strålende fremtid; det østlige tankesæts pessimisme omformes til en frelseslære, hvor sjælen går i skole og gennem sine reinkarnationer uvægerligt rykker op. Her gælder det altså om at vende tilbage, så man kan fortsætte sin skolegang! For begge hovedgrupper gælder det imidlertid, at de er i konflikt med den kristne skabelsestro. Begge har et monistisk verdensbillede. Gud og verden er dybest set en enhed og udgør én stor, kosmisk, åndelig livs- og energisammenhæng. I alt, hvad der er til, er det denne enhed, som er udgangspunkt og mål. Men det er en abstrakt enhed en enhed på bekostning af det individuelle og konkrete og det viser sig i synet på mennesket: mennesket er væsentligt guddommeligt. Alt, hvad der ellers hører med til det at være menneske: at have en sanselig krop, en individuel historie med et univers af oplevelser, at have personlige relationer til andre mennesker og lignende er ikke væsentligt, men er noget, der hører den forgængelige verden til og efterlades som et sæt tøj, man har kunnet drage nytte af, men ikke længere har brug for, når den jordiske eksistens slutter. Den kosmiske enhed består, når mangfoldigheden forgår synes opfattelsen at være. Renset fra alle jordiske bindinger fuldendes mennesket i den forskelsløse enhed af verden og Gud, som er alle reinkarnationers sidste mål i tilværelsen. I kristendommens metafysik regnes der derimod med, at der både er enhed og forskel, når vi taler om Gud og verden og om Gud og mennesket. Gud er vores skaber og vi er alle hans skabninger. Også sjælen er skabt. Den er altså ikke guddommelig. Den er endelig. Den tilhører den skabte verden i rum og tid. Der er: Skaberen Gud og der er den skabte verden. Forskellen mellem Gud og menneskesjælen er radikal. Der er et såkaldt ontologisk svælg, som skiller os fra hinanden. Den væren, Gud har, og den væren, den skabte verden har, er artsforskellig. Man kan altså ikke ved at grave dybt nok ned i verden støde på et nederste lag, der hedder gud. Man kan blive ved med at grave: det bliver ved med at være verden, det man støder på. Verden er ikke Gud og Gud er ikke verden. Der er et svælg mellem os. Sådan er det vilkår, vi lever på. Og dog! Over svælget er der fra Guds side blevet slået en bro. Broen hedder Kristus. I Jesus Kristus er Gud og mennesket forenet. Og den enhed, der er tale om, er Kærlighedens enhed. Fordi Gud, som er evig og uendelig, i sin skabende kærlighed elsker sin skabning og ønsker, at vi skal have fællesskab med hinanden, så bliver mennesket som de græske kirkefædre siger guddommeliggjort. Mennesket får del i Guds liv ikke af natur, men af nåde. Guds udødelige liv har vi ikke i kraft af natur som en guddommelig gnist inderst inde men i kraft af nåde, fordi Gud elsker os med ubetinget og endegyldig kærlighed og af kærlighed skænker os sin Helligånd. Altså: Guds liv er 3 LEDER

4 4 LEDER noget, vi ikke har som en naturlig del af os selv, men Guds liv er noget, vi kan få del i som gave! Og gaven har et navn: han hedder Jesus Kristus. Det er Jesus, der åbner for enhed og fælleskab med Gud. I Guds kærlighed, som møder os i Jesus Kristus, er Skaber og skabning et. Hvad betyder det for en kristen vurdering af reinkarnationslæren? At man ikke har noget at bruge den til! Hvis jeg har mødt Guds kærlighed i Jesus Kristus i mit liv, hvorfor skulle jeg så vende tilbage efter min død for at begynde forfra i en eller anden ny reinkarnation? Jesus har jo åbnet adgangen til Guds Faderhjerte. Som apostlen Paulus siger: I Kristus er vi Guds børn og arvinger til det evige liv (Rom 8,17). Når vi dør og kommer til vores Gud og dommer i hele vores arme nøgenhed, så løber han os i møde som faderen den fortabte søn, der vendte tilbage, og trykker os til sit bryst. Dét er den glæde, der venter os. Den arv, der tilkommer os som Guds børn! Gud møder os, og i dette møde, som både er et frygteligt og lykkeligt møde med Guds skabende kærlighed, fuldendes vi, når vi til den ende, som vi, hver især, har mulighed for at nå til og som gør os salige. Sådan er perspektivet på la condition humaine her og hisset i kristendommen. Frelse og fuldendelse som Guds frie gave til mennesket. Gud ske lov! I reinkarnationslæren er det lige omvendt: mennesket må forære frelsen til sig selv. Hvis ellers det kan. Det monistiske verdensbillede, som troen på reinkarnation indebærer, både i den østlige og vestlige udformning, udelukker i hvert fald andre muligheder. KRISTIAN VON SPÄTH Nu fryde sig hver kristen mand Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme. I Djævlens fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til døde, min synd mig knuged dag og nat med megen angst og møde; jeg altid dybere sank ned, der var ej vej til salighed, i synden var jeg fangen. Min dyd og gerning hjalp mig ej den død at overvinde; den stærke Djævel sagde nej, han lod sig ikke binde; jeg givet var i Fjendens vold, han trued mig med syndens sold og dom til evig pine. Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave! Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have; nu er jeg din, og du er min, min bolig skal og være din, os skal ej Fjenden skille. Martin Luther Claus Mortensen N.F.S. Grundtvig F.L. Mynster C.J. Brandt TAK FOR ÅRET Kristian von Späth har siden 1.juli 2015 vikarieret som sognepræst og forlader planmæssigt embedet med udgangen af juni. Kristian von Späth har evnet at glide fint ind i det kirkelige arbejde og udvist stor smidighed i samarbejdet. Med sin store erfaring og teologiske ballast har vikariatet været en gevinst for menigheden. STEFFEN RAVN JØRGENSEN

5 5 MUSIK I DOMKIRKEN MUSIK I DOMKIRKEN Haydns Skabelsen Torsdag d. 12. maj kl Haydns store oratorium er et af hans bedste værker. Guds skabelse lovprises af kor, solister og orkester. Skt. Olai Vokalensemble og Kammerorkester Catarina Kynaston, sopran Sune Hjerrild, tenor Lasse Bach, bas Roland Haraldson, dirigent Entré 120 kr. Billetter på i kirken i åbningstiden og ved indgangen fra kl En halv times orgelmusik Mandag den 4. til fredag den 8. juli, de nævnte datoer inklusive: Middagskoncerter kl. 12 af ca. en halv times varighed. Medvirkende er kirkens organister og indbudte solister. Der fremføres et righoldigt udvalg af ældre og nyere orgelmusik. Helsingør Domkirkes Drenge- og Mandskor optager drenge i 2. og 3. klasse til korskolen. Henvendelse til kirkens kantor Roland Haraldson. Shakespearekoncert Fredag d.10. juni kl Vi deltager i Helsingørs fejring af vores engelske digter. Musik for kor, guitar og orkester af V. Williams, Mendelssohn, H. Shen m. fl. Skt. Olai Vokalensemble og Kammerorkester Volkmar Zimmermann, guitar Catarina Kynaston, sopran Roland Haraldson, dirigent Fri entré Foto: Mogens Hildebrandt

6 6 STUDIEKREDS STUDIEKREDS Hellas 2016 Lørdag den 20. august kl til 15 og torsdag den 25. august kl. 19 til 21 i Domkirkens Hus. Disse to studiekredsdage er en forberedelse af kulturrejsen Hellas 2016, 7. til 17. september, men står åben for alle interesserede! Man skal blot, hvis man ikke er deltager i rejsen, tilmelde sig hos mig. Lørdag Emnerne er: tilblivelsen af den europæiske kultur, græsk historie, mytologi, heltesagn, nogle hovedtræk i litteratur- og kunsthistorie og Paulus rejser. Desuden foretager jeg en detaljeret gennemgang af selve turen og oplyser om nogle praktiske forhold. Torsdag At kunne se det store i det store er ingen kunst, siger Martin A. Hansen et sted, men at kunne se og sanse det store i det små er en åndens gave. Ja, netop således hænger ånd og sanselighed sammen. Ånden skænker sansningen en dybde, den ikke umiddelbart har i sig selv. For at stemme sindet til denne forunderlige rejse tilbyder jeg en oplæsningsaften, hvor vi i litterær form besøger flere af kulturrejsens lokaliteter og møder nogle af de mennesker, vi skal gæste. Husk tilmelding til mig på eller ank@km.dk ANDERS KINGO GUDSTJENESTE I ANLEDNING AF DANMARKS BEFRIELSE Onsdag den 4. maj kl. 19,30. Det er i år 71 år siden Danmark blev befriet fra den tyske besættelse. Vi mindes de tapre sønner og døtre, som kæmpede for landets ære og frihed. Enhver generation må besinde sig på, hvordan friheden, som skattes, kan rækkes videre til kommende generationer. I den korte gudstjeneste med fællessalmer og prædiken, vil domorganisten desuden spille enkelte danske sange. Efter gudstjenesten går deltagerne til Sveasøjlen på Havnepladsen. Medvirkende domprovst Steffen Ravn Jørgensen og domorganist Bo Grønbech samt kirkens kor. VELKOMMEN TILBAGE Kirsten Winther søgte i foråret et års orlov fra stillingen som sognepræst. Menighedsrådet bifaldt ansøgningen. I orlovsperioden har Kirsten Winther haft vikariater som sognepræst på Vestsjælland. Vi glæder os til, at Kirsten Winther kommer MENIGHEDSRÅDSVALG I efteråret skal der i alle landets sogne vælges nye menighedsråd, som skal tiltræde 1. søndag i advent. Menighedsrådet har ansvaret for sognets kirke. Der arbejdes med at styrke det kirkelige liv. Menighedsrådet er arbejdsgiver for kirkens ansatte og vedligeholder kirker, præsteboliger og sognehuse, ligesom sognets økonomi er tilbage og håber, at hun med fornyede kræfter og med erfaringer fra orlovsperioden kan styrke de forskelige kirkelige tiltag, som hun i en årrække har opbygget. STEFFEN RAVN JØRGENSEN menighedsrådets opgave. Det er vigtigt, at flere vil have lyst og tid og er rede til at afsætte de fornødne kræfter til menighedsrådsarbejde. I det kommende kirkeblad vil der komme en mere udførlig omtale af menighedsrådsvalget. STEFFEN RAVN JØRGENSEN

7 GUDSTJENESTER I HELSINGØR DOMKIRKE MAJ søndag efter påske 4. Middagsandagt 4. maj gudstjeneste kl Steffen Ravn Jørgensen 5. Kristi himmelfarts dag kl Kristian von Späth søndag efter påske kl Kristian von Späth 11. Middagsandagt 15. Pinsedag 16. Anden Pinsedag 18. Middagsandagt 22. Trinitatis kl Kristian von Späth 25. Middagsandagt trinitatissøndag kl Anne Sofie Grandorf trinitatissøndag kl Kristian von Späth 15. Middagsandagt trinitatissøndag kl Steffen Ravn Jørgensen kl Kristian von Späth 22. Middagsandagt trinitatissøndag kl Kristian von Späth 29. Middagsandagt JULI trinitatissøndag kl Kirsten Winther trinitatissøndag kl Steffen Ravn Jørgensen kl Kirsten Winther Kirkekaffe trinitatissøndag kl Anne Sofie Grandorf kl Anne Sofie Grandorf trinitatissøndag kl Steffen Ravn Jørgensen AUGUST 3. Middagsandagt trinitatissøndag kl Kirsten Winther 10. Middagsandagt trinitatissøndag kl Kirsten Winther Kirkekaffe 17. Middagsandagt trinitatissøndag kl Kirsten Winther 24. Middagsandagt trinitatissøndag kl Anne Sofie Grandorf 31. Middagsandagt SEPTEMBER trinitatissøndag kl Kirsten Winther 7 GUDSTJENESTER JUNI 1. Middagsandagt trinitatissøndag trinitatissøndag kl Kristian von Späth 8. Middagsandagt Højmessen hver søn- og helligdag kl. 10 er som regel også gudstjeneste med dåb.

8 HELSINGØR DOMKIRKE, SKT. OLAI KIRKE Sct. Annagade 12,, Kirken er åben på hverdage fra kl (maj aug.) og kl (sept. april) Tlf.: Kirkekontor: Åbent mandag torsdag kl , tirsdag tillige kl Kordegn Anne-Marie Dam tlf Domkirkens hus Sct. Olai gade 53, st. Pedel Rosa Skindersø, tlf Menighedsrådsformand Anne Busk-Jensen Trykkerdammen 9 Tlf a_buskjensen@yahoo.dk Kirketjener Anne-Lise Persson mobil tlf.: : ap@schmidt-persson.dk Kirketjener Niels Christian Poulsen mobil tlf.: ncpmail2015@gmail.com Domorganist Bo Grønbech Sct. Annagade 40 Tlf Kantor og organist Roland Haraldson Viborgvej 41 Tlf roland@haraldson.dk Kirkebil for gangbesværede Kontakt kirkekontoret senest torsdag kl Tlf FIND OS OGSÅ PÅ FACEBOOK: Domprovst Steffen Ravn Jørgensen Provstikontoret Sct. Olaigade 53 1.th. Træffes bedst mandag torsdag kl Tlf srj@km.dk Sognepræst, dr. theol. Anders Kingo Hollandskevej 1 Træffes bedst tirsdag-fredag kl , samt torsdag kl Tlf.: ank@km.dk Sognepræst Kirsten Winther Sct. Olaigade tv. Træffes bedst tirsdag-fredag kl samt torsdag kl Tlf kwi@km.dk Sognepræst Anne Sofie Grandorf c/o Provstikontoret, Sct. Olaigade 53, 1.t.h. Træffes bedst mandag og onsdag kl Tlf eller ansg@km.dk Lørdag kl træffes den præst, som har højmessen dagen efter, søndag kl (Se gudstjenestelisten) Hvad gør jeg ved: Fødsel, dåb, navngivning, navneændring, vielse og dødsfald? Se: med henvisning til og selvbetjening med nem-id. Kirkebladet er udgivet af Helsingør Menighedsråd Redaktion: Anders Kingo (ansv.), Torben Sørensen, Erna Madsen, Anne Sofie Grandorf, Steffen Ravn Jørgensen. Tryk: Nofoprint as tlf.: Deadline for stof til næste kirkeblad: 20. juni 2016 OPLAG: 6500