Notat 28. juni 2010 Kommunerne kan udlicitere 90 procent af vej- og parkopgaverne uden at sænke kvaliteten Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at over halvdelen af kommunale park- og vejopgaver, fortsat varetages af kommunerne selv, der har egne materielgårde, håndværkerafdelinger og maskinpark. Analysen viser, at det er muligt at udlicitere knap 90 procent af opgaverne uden at sænke kvaliteten, og Dansk Byggeri minder om at park- og vejdrift ikke er en kommunal kerneopgave og mener derfor, at de bør sælges fra. Dansk Byggeri har udarbejdet en analyse, der viser, at kommunerne selv varetager mere end halvdelen af park og vejopgaverne som fx vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg mv. Opgaver, som er en naturlig del af bygge- og anlægsmarkedet og ikke en kommunal kerneydelse. Dansk Byggeri opfordrer derfor kommunerne til at frasælge aktiviteterne til private virksomheder og minder om, at vej- og parkdrift ikke er en borgernær velfærdsopgave og dermed kan udliciteres uden politiske komplikationer. Resultater I 2009 var udliciteringsgraden (målt ved den Private Leverandør Indikator, PLI) for vej- og parkområdet på 36,4 procent. Analysen peger dog på, at størstedelen af kommunernes opgaveportefølje på området, er udliciteringsegnet. Hvis alle kommuner udliciterer dét, der rent faktisk er muligt inden for området, så kan udliciteringsgraden samlet set komme op på 90 procent uden at slække på kvaliteten. Det kan ske ved, at alle kommuner skal udlicitere mindst lige så meget, som den kommune, der ligger på skillelinjen op til de 10 procent bedste kommuner ( 90 procentsfraktilen ). Hvor der i dag bliver udliciteret opgaver inden for vej- og parkområdet for 4,3 mia. kr., er det muligt at øge mængden af udliciterede opgaver med hele 6,2 mia. kr. Da kommunerne ved øget udlicitering samtidig generelt sparer mindst 10 procent af omkostningerne, er der derfor basis for, at kommunerne kan frigøre 620 mio. kr. uden at slække på kvaliteten af de løste opgaver.
Sidst i notatet findes en tabel over potentialet i de enkelte kommuner. Metode Der er i analysen taget udgangspunkt i den private leverandør indikator (PLI), som er defineret af Indenrigs- og Socialministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der må udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. Der er foretaget det valg ikke at tage udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2009 var IKU en 0,1 procentpoint højere på landsplan end PLI en. Ud fra de kommunale regnskaber fra 2009 er der foretaget en benchmarkanalyse for hver enkelt af de udvalgte funktioner (se de udvalgte funktioner ovenfor) i den kommunale kontoplan. Med udgangspunkt i en rapport, som Rambøll Management har udarbejdet for CE- POS 1, er det for hver enkelt funktion vurderet, hvor udliciteringsegnet den er. Da kommunerne i forbindelse med strukturreformen fik en ny kontoplan, og Rambøll Management har anvendt den gamle kontoplan, har det været nødvendigt at videreføre vurderingen af udliciteringsegnetheden fra den gamle til den nye kontoplan. Denne videreførelse er mundet ud i seks kategorier for egnetheden. De fire som Rambøll Management har defineret samt yderligere to. Én for de konti som ikke var vurderet i rapporten, samt én for de konti som ikke fandtes i den gamle kontoplan. I tabellen nedenfor ses det, at for umiddelbart udliciteringsegnede funktioner i kontoplanen er udliciteringspotentialet beregnet ved, at alle kommuner skal udlicitere mindst en lige så stor andel af deres opgaver som 90 procents fraktilen af kommunerne: Det betyder, at man som minimum skal udlicitere lige så meget som den kommune, der i dag ligger på skillelinjen ved de 10 procent bedste kommuner. Til sammenligning er det blot antaget, at for opgaver, der er principielt egnet med få forbehold, skal kommunerne bare udlicitere en lige så 1 Det økonomiske potentiale ved øget udlicitering i kommunerne, Rambøll Management, maj 2008. http://www.cepos.dk/uploads/media/baggrundsrapport_03.pdf 2
stor andel som den midterste kommune (50 procents fraktilen). Ved at anvende denne metode nås et forholdsvis højt detaljeringsniveau for de opgaver, der kan udliciteres, samtidig med at det sikres, at der ikke sættes en for høj målsætning for opgaver, som rent faktisk ikke kan udliciteres. Anvendte fraktiler for udliciteringspotentiale Egnethed Fraktil Umiddelbart egnet 0,90 Principielt egnet med få forbehold 0,75 Principielt egnet med større forbehold 0,50 Uegnet 0,00 Ikke vurderet i rapporten 0,75 Ny funktion 0,75 Efter at udliciteringspotentialet er beregnet, skal det vurderes, hvad effektivitetsgevinsten ved potentialet egentlig er. Til dette kan Udbudsportalen, der er drevet af KL og Erhvervs og Byggestyrelsen, anvendes. På deres hjemmeside findes en dokumentationsdatabase. Ved at tage et simpelt gennemsnit af de effektivitetsgevinster, der er dokumenteret i databasen, fås en gevinst på 12,8 procent (hvis der i stedet ses på førstegangsudbud, er gennemsnittet på 15,6 procent). Der anvendes derfor en effektivitetsgevinst på 10 procent i denne analyse. I debatten om effektivitetsgevinster på udlicitering fremkommer der ofte argumenter om større gevinster end de 10 procent, Dansk Byggeri anvender som beregningsgrundlag. Vi bruger dette konservative skøn for at beregne den gevinst, kommunerne som minimum bør opnå. Det vil sige, at hvis det kan betale sig at udlicitere med denne beregning, er der stor sandsynlighed for, at den samlede gevinst i virkeligheden bliver større. Samtidig er effektivitetsgevinsterne forskellige alt efter, hvilket område der er tale om, og derfor anvendes også et konservativt skøn, for ikke at overvurdere eventuelle gevinster. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold 0.28.20 Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion 0.28.20 Fritidsområder. 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v. 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter. 0.35.40 Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder. 3
0.38.50 Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer. 0.38.53 Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove. 0.38.54 Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring. 0.48.70 Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.48.71-0.48.72. 0.48.71 Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. 0.48.72 Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. 0.55.91 Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. 2.22.01 Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. 2.22.03 Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. 2.22.05 Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. 2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og 4
vedligeholdelse af færdselsarealer. 2.28.12 Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. 2.28.14 Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. 2.28.22 Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. 2.28.23 Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. 5
Udlicitering i kommunerne på vej- og parkområdet Kommune Merudliciteringspotentiale Effektivitetsgevinst PLI i dag Mulig PLI Mio. kr. Procent Albertslund 54,2 5,4 30,4% 91,8% Allerød 21,8 2,2 41,9% 101,0% Assens 33,4 3,3 46,7% 90,4% Ballerup 43,2 4,3 39,5% 79,9% Billund 29,4 2,9 36,7% 89,3% Bornholm 76,2 7,6 23,2% 70,4% Brøndby 36,8 3,7 30,3% 88,2% Brønderslev 59,1 5,9 23,0% 90,5% Dragør 20,0 2,0 17,0% 86,5% Egedal 41,6 4,2 14,3% 74,2% Esbjerg 210,5 21,1 37,9% 94,8% Fanø 2,7 0,3 63,1% 89,5% Favrskov 36,2 3,6 49,3% 99,6% Faxe 29,0 2,9 34,0% 87,1% Fredensborg 32,1 3,2 52,7% 87,8% Fredericia 96,9 9,7 30,3% 98,5% Frederiksberg 85,9 8,6 39,3% 88,3% Frederikshavn 81,6 8,2 51,3% 95,3% Frederikssund 31,3 3,1 44,5% 94,8% Furesø 66,3 6,6 25,9% 86,7% Faaborg-Midtfyn 37,8 3,8 37,1% 90,1% Gentofte 105,5 10,6 29,1% 89,1% Gladsaxe 71,3 7,1 24,5% 87,5% Glostrup 46,1 4,6 23,8% 87,7% Greve 77,5 7,7 19,1% 87,6% Gribskov 22,3 2,2 62,7% 89,1% Guldborgsund 62,9 6,3 40,7% 97,4% Haderslev 94,8 9,5 28,9% 91,7% Halsnæs 21,8 2,2 30,8% 87,5% Hedensted 14,4 1,4 63,5% 87,5% Helsingør 127,3 12,7 25,5% 86,9% Herlev 40,2 4,0 26,0% 89,2% Herning 143,0 14,3 31,7% 91,2% Hillerød 160,2 16,0 4,6% 95,6% Hjørring 76,1 7,6 36,9% 88,4% Holbæk 37,8 3,8 44,2% 87,9% Holstebro 8,6 0,9 81,8% 90,9% Horsens 137,7 13,8 31,0% 82,9% Hvidovre 76,9 7,7 14,9% 86,9% Høje-Taastrup 71,1 7,1 33,0% 87,3% Hørsholm 42,1 4,2 21,8% 88,6% Ikast-Brande 86,5 8,7 32,3% 88,3% Ishøj 54,3 5,4 25,5% 87,6% Jammerbugt 47,8 4,8 34,7% 88,8% Kalundborg 19,9 2,0 36,3% 56,8% Kerteminde 28,2 2,8 32,7% 89,4% Kolding 71,5 7,2 38,2% 89,7%
Kommune Udlicitering i kommunerne på vej- og parkområdet Merudliciteringspotentiale Effektivitetsgevinst PLI i dag Mulig PLI Mio. kr. Procent København 557,0 55,7 36,5% 90,4% Køge 109,6 11,0 29,7% 90,9% Langeland 17,0 1,7 35,4% 88,5% Lejre 24,9 2,5 22,8% 86,4% Lemvig 12,7 1,3 56,2% 90,1% Lolland 85,1 8,5 25,2% 88,5% Lyngby-Taarbæk 82,2 8,2 18,4% 87,2% Læsø 2,8 0,3 53,4% 84,1% Mariagerfjord 34,8 3,5 37,8% 89,9% Middelfart 36,1 3,6 40,0% 88,9% Morsø 19,2 1,9 25,3% 87,1% Norddjurs 54,6 5,5 32,1% 89,6% Nordfyns 22,0 2,2 40,9% 88,0% Nyborg 26,8 2,7 48,5% 87,7% Næstved 75,3 7,5 36,7% 89,1% Odder 16,5 1,7 36,2% 85,3% Odense 57,8 5,8 69,4% 90,0% Odsherred 35,2 3,5 32,6% 87,7% Randers 87,0 8,7 44,2% 90,3% Rebild 21,2 2,1 47,6% 90,2% Ringkøbing-Skjern 78,3 7,8 35,5% 93,0% Ringsted 32,0 3,2 46,3% 93,2% Roskilde 152,3 15,2 26,3% 89,0% Rudersdal 91,2 9,1 27,6% 89,1% Rødovre 73,4 7,3 15,5% 89,4% Samsø 3,6 0,4 55,6% 88,4% Silkeborg 50,8 5,1 57,0% 97,2% Skanderborg 46,6 4,7 41,0% 97,9% Skive 52,5 5,3 50,6% 103,1% Slagelse 134,1 13,4 29,8% 92,1% Solrød 11,9 1,2 36,5% 89,7% Sorø 22,6 2,3 37,0% 90,5% Stevns 23,0 2,3 39,8% 88,6% Struer 17,6 1,8 38,0% 89,7% Svendborg 67,9 6,8 34,1% 88,5% Syddjurs 35,8 3,6 43,4% 93,3% Sønderborg 97,7 9,8 28,6% 94,7% Thisted 41,6 4,2 33,6% 89,6% Tønder 85,3 8,5 36,1% 89,2% Tårnby 57,7 5,8 20,4% 88,4% Vallensbæk 23,8 2,4 25,2% 88,1% Varde 60,7 6,1 33,7% 89,5% Vejen 31,5 3,1 53,3% 96,1% Vejle 109,7 11,0 48,3% 89,8% Vesthimmerlands 36,3 3,6 39,8% 87,2% Viborg 95,7 9,6 34,5% 89,5% Vordingborg 60,8 6,1 28,9% 88,7%
Kommune Udlicitering i kommunerne på vej- og parkområdet Merudliciteringspotentiale Effektivitetsgevinst PLI i dag Mulig PLI Mio. kr. Procent Ærø 6,9 0,7 42,2% 88,3% Aabenraa 60,2 6,0 57,1% 106,1% Aalborg 153,8 15,4 36,7% 79,5% Århus 134,4 13,4 53,2% 91,6% Hele landet 6.199,7 620,0 36,4% 89,5% Kilde: Danmarks Statistik, Rambøll Management og Dansk Byggeri