Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er at opkvalificere debatten om Enhedslistens potentielle opstilling til EUparlamentsvalget i 2014. Denne undersøgelse er baseret på resultaterne af et netbaseret spørgeskema foretaget af Gallup i perioden 25. februar 5. marts. I undersøgelsen deltog 1709 svarpersoner, der alle var fyldt 18 år og havde stemmeret på svartidspunktet. Undersøgelsen er repræsentativ på vælgere. Svarpersonerne fik stillet følgende spørgsmål om Enhedslistens potentielle EU-opstilling: - Hvilket parti eller liste ville du stemme på, hvis der var valg til Europaparlamentet i morgen? - Hvis Enhedslisten stillede op til EU-parlamentsvalget, vil du så overveje at stemme på dem? Usikkerheder ved undersøgelsen Resultaterne af denne undersøgelse er behæftet med usikkerheder. For overblikkets skyld inddeler vi dem i to kategorier: Statistisk usikkerhed og fortolknings-usikkerhed. Statistisk usikkerhed er den usikkerhed, vores tal er behæftede med. Almindeligvis bliver vi præsenteret for undersøgelser, hvor usikkerhederne ikke vises. Usikkerhederne er der dog, da vi kun har udspurgt en mindre del af befolkningen, men forsøger at vurdere, hvorvidt de stemmer overens med resten af befolkningen. Det betyder at den procentandel der vil stemme på Folkebevægelsen mod EU har en statistisk usikkerhed, så det i grunden er mellem syv og 11 procent, der vil stemme på dem. Disse fremgår af intervallerne i graferne. Fortolknings-usikkerhed er usikkerheder på hvilke fortolkninger man kan give på baggrund af undersøgelsen. Vi har valgt ikke at spørge til om man enten vil stemme på Enhedslisten eller Folkebevægelsen mod EU. Det kan måske virke som et let spørgsmål for mange af Enhedslistens medlemmer. Det er dog et svært spørgsmål for rigtig mange vælgere. Det skyldes at Enhedslisten på nuværende tidspunkt ikke har valgt at stille op. Derfor har mange ikke taget stilling til et valg, hvor det er muligt at vælge mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU. Samtidig fylder EU-politik relativt lidt i den offentlige debat, hvorfor mange ikke på forhånd har dannet sig en holdning til EU-parlamentsvalget. Det vil derfor være direkte misledende at spørge til den hypotetiske situation, hvor Enhedslisten og Folkebevægelsen stiller op ved samme valg. I stedet har vi valgt at informere svarpersonen om, at Enhedslisten overvejer at stille op og i direkte forlængelse spurgt ind til om de vil overveje at stemme på Enhedslisten til EU-parlamentsvalget i 2014. Vores spørgsmål har derfor færre fortolkningsusikkerheder. Det betyder, at det svært at give et svar på: - Hvorvidt vælgerne, der overvejer at stemme på Enhedslisten faktisk også vil gøre det - Hvorvidt vælgerne, der angiver, hvem de vil stemme på til EU-parlamentsvalget faktisk gør det - Hvorvidt vælgerne vil vælge Enhedslisten frem for Folkebevægelsen mod EU eller omvendt, såfremt Enhedslisten vælger at opstille til EU-parlamentsvalget i 2014.
EU-opstilling til debat Af Ronnie Taarnborg medstifter af non-profit analysebureauet &Tal Styrker eller svækker en opstilling af Enhedslisten ved EU-parlamentsvalget i 2014 den progressive EUmodstand? Det spørgsmål står øverst på dagsordenen, når Enhedslisten afholder årsmøde i maj. Forinden har spørgsmålet været til debat i Rød+Grøn, på medlemsmøder og diskuteret af medlemmer rundt om i landet. For at foretage valget på et så oplyst grundlag som muligt, har Enhedslisten fået foretaget en undersøgelse af vælgernes holdning til EU og hvem og hvor mange, der kunne overveje at stemme på Enhedslisten, såfremt man stiller op. Trods usikkerheder, peger undersøgelsen alligevel på to hovedkonklusioner. Folkebevægelsen står relativt stærkt, men risikerer ikke at komme i EU-parlamentet ved næste valg og den progressive EU-modstand har potentiale for at blive styrket, såfremt Enhedslisten opstiller. Sidste pointe først. Enhedslisten ser ud til at have potentiale for at få et stærkere valg end de har haft ved noget tidligere kommunal- og Folketingsvalg. 18 procent af befolkningen ville overveje at stemme på Enhedslisten til EU-parlamentsvalget i 2014, hvis man stiller op. På trods af usikkerheden på fire procentpoint er det en større andel end Enhedslisten har haft tilslutning fra før. Dog er det ikke til at sige, om så mange faktisk vil stemme på Enhedslisten, hvis de vælger at stille op i 2014. Men der er også faldgruber ved en opstilling. Et af argumenterne mod en opstilling er, at man risikere at svække Folkebevægelsen mod EU. Dette er en mulighed. Ni procent af befolkningen vil stemme på Folkebevægelsen mod EU, hvis der var valg nu. Samtidig svarer 62 procent af Folkebevægelsens vælgere, at de ville overveje at stemme på Enhedslisten, hvis de stillede op til EU-parlamentet. På trods af usikkerhederne vil over halvdelen af Folkebevægelsens vælgere, mellem 54 og 70 procent, overveje at stemme på Enhedslisten. Hvis så mange af Folkebevægelsens vælgere flytter sig risikerer Folkebevægelsen ikke at opnå et mandat. Folkebevægelsen har mulighed for at opnå et mandat og risiko for at ryge ud Kan Folkebevægelsen opnå et sæde i EU-parlamentet uden at Enhedslisten opstiller i valgforbund med dem? Ja, det er en mulighed. Ni procent af befolkningen angiver, at de ville stemme på Folkebevægelsen mod EU hvis der var valg i morgen. Dermed ser det ud til, at Folkebevægelsen på egen hånd ville kunne få mere end de 7,7% af stemmerne, som kræves for at opnå et mandat i EU-parlamentet. Dog er den statistiske usikkerhed på resultatet så stor, at muligheden for at Folkebevægelsen ikke får et mandat, også kan aflæses i samme resultat. Mellem syv og elleve procent af vælgerne ville således kunne overveje at stemme på Folkebevægelsen hvis der var valg i morgen. Det svarer til enten nul eller et mandat. Der er altså ligeledes mulighed for at Folkebevægelsen ryger ud af EU-parlamentet, hvis de ikke opstiller i valgforbund. Ud over den statistiske usikkerhed er det svært at drage konklusioner så langt ud i fremtiden på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Da EU-debatten fylder relativt lidt er det svært at vurdere, hvordan stemmerne vil fordele sig forud for en valgkamp. Det kan tænkes at Folkebevægelsens valgresultat afhænger af, hvor succesrig en kampagne Folkebevægelsen fører, hvilke kandidater man opstiller og hvordan Enhedslisten fører sin valgkamp. Resultatet bør derfor ikke fortolkes som valgresultatet i 2014, men snarere at mellem syv og 11 procent er positivt indstillet overfor Folkebevægelsen i dag.
EU-modstanden har potentiale for to mandater Er det muligt at opnå mere end et mandat hvis Enhedslisten og Folkebevægelsen stiller op i valgforbund? Ja det er en mulighed. 21 procent ville overveje, at stemme på enten Enhedslisten eller Folkebevægelsen mod EU, hvis der var valg i morgen. Resultatet stiller altså EU-modstanden mellem to og tre mandater i udsigt (et mandat kræver 7,7% af stemmerne). Usikkerheden på den samlede vælgerbase for EU-modstanden er på to procentpoint, så mellem 19 og 23 procent af vælgerne vil overveje at stemme på en af de to lister. Det tredje mandat er derfor kun lige akkurat en mulighed, men relativt usandsynligt. Derudover er det som sagt svært at vurdere, hvordan vælgerne vil stemme til et valg, der ligger over et år frem i tiden og på en liste, der stadig overvejer om den vil stille op. Samtidig har vi for Enhedslistens vedkommende alene en vurdering af, hvorvidt vælgerne vil overveje at stemme på dem. Det er derfor tvivlsomt, at fortolke resultatet som hvor mange der rent faktisk ville stemme på Enhedslisten ved valget i 2014. På samme måde er det med Folkebevægelsens ni procent. Derfor kan resultatet af denne beregning kun fortolkes som en positiv tilkendegivelse fra 21 procent af vælgerne over for den progressive EUmodstand. Uklarhed om hvilken liste, der får første mandat Det helt store spørgsmål er, hvorvidt Enhedslisten vil tage det første mandat hvis de stiller op. Muligheden for at det vil ske er til stede. Resultaterne af undersøgelsen kan dog kun gisne om det, men ikke definitivt afklare hvad der vil ske hvis et valgforbund mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen tilsammen kun fik et mandat. Det er svært at vurdere, hvordan en eventuel Enhedslisteopstilling vil påvirke Folkebevægelsens vælgergrundlag. 62 procent af Folkebevægelsens stemmer har svaret, at de vil overveje at stemme på Enhedslisten, hvis de stillede op. Svarpersonerne er dog ikke blevet stillet over for, at skulle vælge mellem Folkebevægelsen og Enhedslisten. Derfor er det ikke til at sige hvad vælgerne rent faktisk vil gøre når de står i valgboksen. Vi kan alene sige at 62 procent af Folkebevægelsens stemmer er positive over for ideen om at stemme på Enhedslisten i dag. Ender vi derfor i situationen hvor vi kun har et mandat og både Enhedslisten og Folkebevægelsen er opstillet, ved vi ikke hvem der får mandatet. Enhedslisten har potentiale for at få stemmer fra regeringen Kan Enhedslisten tiltrække stemmer som Folkebevægelsen ikke kan, og på den måde styrke EUmodstanden? Ja, det er en mulighed. Ser vi på hvor Enhedslisten får sine stemmer fra er det tydeligt at mange af regeringspartiernes vælgere overvejer at stemme på Enhedslisten, hvis de stillede op til EU-parlamentsvalget. Af de vælgere der har angivet at de vil stemme på SF ved EU-parlamentsvalget overvejer 57 procent at stemme på Enhedslisten. For socialdemokraterne er tilslutningen til Enhedslisten noget mindre. Dog angiver 13 procent af dem, der vil stemme på Socialdemokratiet ved EU-parlamentsvalget, at de overvejer at stemme på Enhedslisten. Ligeledes overvejer 14 procent af de radikale vælgere at stemme på Enhedslisten. Opsigtsvækkende er det, at hver fjerde, der vil stemme blankt ved EU-parlamentsvalget, overvejer at stemme på Enhedslisten. Den statistiske usikkerhed på tallene kan aflæses i figuren. Stiller Enhedslisten op til EU-parlamentsvalget er der altså potentiale for at trække mange vælgere fra regeringspartierne.
Hvilket parti eller liste ville du stemme på, hvis der var valg til Europaparlamentet i morgen? Enhedslistens opstilling er et politisk valg Frem til årsmødet vil diskuteres det hvorvidt Enhedslisten skal opstille til EU-Parlamentsvalget. Der er mulighed for at tiltrække stemmer fra flere end Folkebevægelsen mod EU står til at få opbakning fra. Samtidig er det også en mulighed at mulighed at få både nul, et og to mandater til en opstilling. En eventuel opstilling af Enhedslisten har potentiale for at få opbakning fra mange af Folkebevægelsens vælgere og kan derfor betyde at Folkebevægelsen ikke selv får en plads. Samtidig kan en Enhedslisteopstilling betyde at EU-modstanden får flere pladser i EU-parlamentet. Enhedslistens opstilling er derfor et politisk valg om hvilken retning partiet ønsker at gå. Hvilke partier Enhedslistens potentielle stemmer vil komme fra N. Folkebevægelsen mod EU 62% F. Socialistisk Folkeparti 57% Vil stemme blankt 24% A. Socialdemokratiet 15% B. Det Radikale Venstre 14% Vil ikke stemme 8% O. Dansk Folkeparti 6% I. Liberal Alliance 5% C. Det konservative Folkeparti 4% V. Venstre 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Ville overveje at stemme på Enhedslisten hvis man stillede op til EU-parlamentsvalg Anmr.: Figuren angiver hvor mange procent af vælgerne fra de eksisterende lister, der vil overveje at stemme på Enhedslisten hvis de stiller op til EU-parlamentsvalget. Den statistiske usikkerhed er markeret i intervaller ud for hver enkelt række.
Hvad stemmer befolkningen til næste EU-valg A. Socialdemokratiet 15% B. Det Radikale Venstre 4% C. Det konservative Folkeparti 3% F. Socialistisk Folkeparti 8% I. Liberal Alliance 2% N. Folkebevægelsen mod EU 9% O. Dansk Folkeparti 13% V. Venstre 22% Andre partier/kandidater 2% Vil stemme blankt 4% Vil ikke stemme 8% Ønsker ikke at svare 10% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Hvilket parti eller liste ville du stemme på, hvis der var valg til Europaparlamentet i morgen? Anmr.: Figuren angiver hvad svarpersonerne påtænker at stemme til EU-parlamentsvalget hvis der var valg i morgen. Den statistiske usikkerhed er markeret i intervaller ud for hver enkelt række. Kommentarer fra Enhedslistens arbejdsgruppe Nikolaj Villumsen og Tobias Clausen: Med det formål at kvalificere debatten vedr. EU-opstilling i 2014 har Enhedslisten fået udarbejdet en meningsmåling, der dels belyser, hvordan vælgerne vil stemme, hvis der var EU-parlamentsvalg nu, og dels belyser hvilke vælgere, der ville overveje at stemme på Enhedslisten. Undersøgelsen understreger at dette spørgsmål i sidste ende er op til den enkeltes politiske vurdering af hvad der vil tjene EU-modstanden bedst. Undersøgelsen har mange usikkerheder og der er ingen sikkerhed for at den ligner et eventuelt valgresultat. I hele debatten er der en række ubekendte, som vi umuligt kan kende før vi træffer vores beslutning. Særligt er spørgsmålet om hvilke personer der opstilles. Vi så ved sidste valg at personer spiller en stor rolle. Det er endnu ukendt hvem Folkebevægelsen opstiller og hvis Enhedslisten skulle vælge at opstille vil det også først senere blive afgjort efter årsmødet.
Jakob Lindblom og Lasse Olsen: Med det formål at kvalificere debatten vedr. EU-opstilling i 2014 har Enhedslisten fået udarbejdet en meningsmåling, der dels belyser, hvordan vælgerne vil stemme, hvis der var EU-parlamentsvalg nu, og dels belyser hvilke listers vælgere, der ville overveje at stemme på Enhedslisten.. Målingen har spurgt, hvor mange som vil stemme på Folkebevægelsen hvilket 9 procent svarer, at de vil. For Enhedslistens vedkommende har man ikke spurgt, hvor mange, som vil stemme på listen, men kun hvor mange, som vil overveje det, hvilket udgør 18 procent. Det skal dog pointeres, at en overvejelse er mindre forpligtende og vi derfor ikke umiddelbart kan sammenligne disse to tal. De 18 procent udgør potentialet, hvis alle som overvejer at stemme Ø gør det, mens de 9 procent udgør folk, som på nuværende tidspunkt har taget stilling for Folkebevægelsen. Til sammenligning nævnte Politikken onsdag den 27. marts en måling, som gav Enhedslisten 7 procent. Det skal desuden siges, at målingen ikke har spurgt, hvor mange, som vil overveje Folkebevægelsen udover dem, som har taget stilling, hvorfor potentialet i Folkebevægelsen kan være væsentligt større end de 9 procent. Vi ved det ikke på baggrund af målingen. En anden ting, som vi kan sige ud fra målingen er, at der er et stort vælgeroverlap mellem Folkebevægelsen og Enhedslisten, idet hele 62 procent af Folkebevægelsens vælgere vil overveje at stemme på Enhedslisten efterfulgt af SF's 57 procent og Socialdemokraternes 15 procent. Da vi ikke ud fra målingen kan sige, hvor mange af disse, som rent faktisk vil stemme Enhedslisten i sidste ende, så er det umuligt at sige, hvorvidt et eller to mandater er mest sandsynligt og hvor det falder i et evt. valgforbund. Men undersøgelsen har mange usikkerheder og der er ingen sikkerhed for at den ligner et eventuelt valgresultat. I hele debatten er der en række ubekendte, som vi umuligt kan kende før vi træffer vores beslutning. Særligt er spørgsmålet om hvilke personer der opstilles. Vi så ved sidste valg at personer spiller en stor rolle. Det er endnu ukendt hvem både Folkebevægelsen og evt. Enhedslisten opstiller. Desuden er det uafklaret, om Folkebevægelsen ønsker et valgforbund med Enhedslisten, hvilket afgøres på deres landsmøde til oktober. Derfor er det i sidste ende også et politisk valg, som det enkelte medlem af Enhedslisten må gøre sig.