Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
|
|
- Ernst Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunaludvalget B Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. april 2007 Spørgsmål 3: "Ved hvilke Folketingsvalg ville magten have skiftet, hvis det havde været muligt at indgå i valgforbund og, hvorledes ville det forholde sig, hvis der endvidere ikke havde været en spærregrænse?" Svar: 1. Ved besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet lagt til grund, at største brøks metode ligesom efter de gældende regler også ville have fundet anvendelse ved de folketingsvalg, hvor der i modsætning til de gældende regler ville have været adgang til at indgå valgforbund og ikke ville have været nogen spærregrænse. 2. En adgang til at indgå i valgforbund i forbindelse med valg er normalt alene af interesse for de valgdeltagende partier i tilfælde, hvor den benyttede metode til mandatfordeling har den egenskab, at indgåelse af valgforbund alene vil kunne være til fordel, men aldrig til skade for partierne i det pågældende valgforbund. Det vil med andre ord normalt være en forudsætning, at den benyttede valgmetode har den egenskab, at et parti aldrig vil kunne tabe et mandat ved at slutte sig sammen med et andet parti i relation til mandatfordeling. D Hondts metode til mandatfordeling har den nævnte egenskab, mens det ikke er tilfældet for største brøks metode, der benyttes til den endelige mandatfordeling ved folketingsvalg. Er der ved et valg, hvor største brøks metode anvendes, indgået valgforbund mellem to partier, hvoraf ingen uden valgforbund ville have fået forhøjet sin brøkdel af et mandat til et helt mandat, vil valgforbundet kunne medføre, at det ene af de to partier får sin brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat. Et der indgået valgforbund mellem to partier, der uden valgforbund hver for sig ville have fået deres brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat, vil valgforbundet derimod kunne medføre, at kun det ene af de to partier får deres brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat. Som eksempel på en situation, hvor et valgforbund alt andet lige ville have været til gavn for et af de deltagende partier, kan nævnes, at et valgforbund mellem Det Konservative Folkeparti og Venstre, Danmarks Liberale Parti ved folketingsvalget den 8. februar 2005 ville have medført, at Det Konser-
2 2 vative Folkeparti ville have opnået 19 mandater mod 18 uden valgforbund. Ingen af disse to partier, der i forhold til deres stemmetal uden valgforbund var berettiget til henholdsvis 18,541 og 52,397 mandater, fik deres brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat og opnåede derfor henholdsvis 18 og 52 mandater eller tilsammen 70 mandater. Ved et valgforbund mellem disse to partier ville valgforbundet være berettiget til 70,938 mandater, der skulle forhøjes til 71. Ved at indgå valgforbund ville de to partier således få deres brøker lagt sammen, og i det foreliggende tilfælde ville det have medført, at den sammenlagte brøk skulle forhøjes til et helt mandat, der ville tilfalde Det Konservative Folkeparti. Som et eksempel på en situation, hvor et valgforbund alt andet lige ville have været til skade for et af de deltagende partier kan nævnes, at et valgforbund mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ved folketingsvalget den 8. februar 2005 ville have medført, at Socialdemokratiet kun ville have opnået 46 mandater mod 47 mandater uden valgforbund. Begge disse to partier, der i forhold til deres stemmetal uden valgforbund var berettiget til henholdsvis 46,629 og 16,570 mandater, fik deres brøkdel af et mandat forhøjet til et helt mandat og opnåede dermed uden valgforbund henholdsvis 47 og 17 mandater eller tilsammen 64 mandater. Ved et valgforbund mellem disse to partier ville valgforbundet være berettiget til 63,199 mandater, der ville skulle afrundes til 63, og det tabte mandat skulle tages fra Socialdemokratiet. Indgåelse af valgforbund mellem to partier, der uden valgforbund hver for sig ville have fået et helt mandat for en brøkdel af et mandat eller tilsammen 2 mandater for mindre end gennemsnitsprisen for et mandat, ville således medføre, at valgforbundet skulle betale fuld pris for det ene af de 2 mandater, mens restbrøken i det foreliggende tilfælde ikke ville have været stor nok til at medføre forhøjelse til et helt mandat. Sammenfattende kan anføres, at et parti, der uden valgforbund ikke ville få forhøjet sin restbrøk, risikofrit ville kunne indgå valgforbund med et andet parti, mens et parti, der uden valgforbund ville få forhøjet sin restbrøk, ville risikere at tabe et mandat herved. Et parti ville imidlertid aldrig på forhånd kunne vide, om det hører til blandt de partier, der risikofrit kan indgå valgforbund, eller om det ikke vil være tilfældet. Ved største brøks metode kan et parti således risikere at tabe et mandat ved at slutte sig sammen med et andet parti. 3. Til brug ved besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet udarbejdet de i vedlagte bilag indeholdte tabeller med beregninger til overordnet mandatfordeling både med og uden spærreregler ved de 16 folketingsvalg, der er afholdt siden de nuværende spærreregler blev indført i 1961 (lov nr. 208 af 16. juni 1961), dvs. ved valgene i 1964, 1966, 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987, 1988, 1990, 1994, 1998, 2001 og Disse tabeller indeholder de fornødne oplysninger til, at der kan foretages beregninger af konsekvenserne af alle tænkelige valgforbund både med og uden opretholdelse af spærrereglerne.
3 3 4. I spørgsmålet er ikke nærmere angivet, hvilke konkrete folketingsvalg spørgsmålet vedrører, og det er heller ikke angivet, mellem hvilke partier der i givet fald skulle have været indgået valgforbund ved de pågældende valg. Hertil kommer, at det efter sagens natur ikke med den fornødne sikkerhed lader sig afklare, hvilke konsekvenser en ændret mandatfordeling ville have fået for den efterfølgende regeringsdannelse. Ved den videre besvarelse af spørgsmålet har ministeriet lagt til grund, at spørgsmålet vedrører de folketingsvalg, der er afholdt efter de gældende spærreregler blev indført i 1961, og hvor det parlamentariske grundlag for den regering, der blev dannet eller fortsatte efter folketingsvalget, hvilede på et enkelt mandats flertal efter den efter folketingsvalget gældende mandatfordeling. Ministeriet har ved disse folketingsvalg ud fra en række opstillede forudsætninger foretaget en beregning af, hvorvidt dette parlamentariske grundlag fortsat ville have haft flertal i Folketinget, såfremt der ikke havde været nogen spærreregler, og/eller såfremt mandatfordelingen skete mellem en række nærmere angivne valgforbund... Opmærksomheden henledes på, at det som følge af den negative parlamentarisme, der efter grundlovens 15 gælder i Danmark, ikke altid med fuldstændig sikkerhed kan afklares,, hvilke partier der har udgjort regeringens parlamentariske grundlag. Ministeriet har derfor ved de nedennævnte eksempler på folketingsvalg alene som en teknisk beregningsforudsætning lagt til grund, hvilke partier der kunne siges at udgøre det parlamentariske grundlag for den regering, der blev dannet eller fortsatte efter folketingsvalget. Ministeriet har ikke herved foretaget nogen vurdering af, om dette har været tilfældet. Endvidere er som en teknisk beregningsforudsætning som udgangspunkt lagt til grund, at de deltagende partier ved de pågældende valg har været fordelt på to valgforbund, hvoraf det ene omfattede de partier, der kunne siges at udgøre det parlamentariske grundlag for den efterfølgende regeringsdannelse, mens det andet valgforbund omfattede alle øvrige partier, herunder de partier der ikke passerede spærregrænsen. Opmærksomheden henledes på, at der er tale om en teknisk beregningsforudsætning, hvorfor ministeriet ikke har foretaget nogen vurdering af, hvorvidt alle øvrige partier nødvendigvis kunne samles om en alternativ regeringsdannelse. Denne forudsætning vedrørende valgforbundenes sammensætning er modificeret i de tilfælde, hvor det måtte være åbenbart urealistisk at henføre et parti til et valgforbund dannet efter nævnte forudsætning. F.eks. er Danmarks Kommunistiske Parti i alle tilfælde henført til det valgforbund, hvori Socialdemokratiet indgår, uanset om Socialdemokratiet har dannet grundlag for den efterfølgende regeringsdannelse eller ej. Folketingsvalget i 1966 Uden valgforbund og med de gældende spærregrænser, dvs. efter de gældende regler, opnåede Socialdemokratiet 69,091 mandater eller efter afrunding 69 mandater, og Socialistisk Folkeparti opnåede 19,678 eller efter forhøjelse 20 mandater. Tilsammen opnåede de to partier således 89 man-
4 4 dater, mens de øvrige partier tilsammen opnåede 86 mandater. Herefter dannedes en socialdemokratisk mindretalsregering med parlamentarisk støtte fra Socialistisk Folkeparti. Et valgforbund mellem de to partier på den ene side og alle øvrige partier over spærregrænserne på den anden side ville ikke have medført ændringer i Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis mandatantal. Et valgforbund mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ville således have opnået en kvotient på 88,769, der skulle forhøjes til 89, mens et valgforbund mellem de øvrige repræsenterede partier ved dette folketingsvalg (Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liberalt Centrum) ville have opnået en kvotient på 86,232, der skulle afrundes til 86, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Uden valgforbund og uden spærregrænser ville Socialdemokratiet have opnået 66,953 mandater eller efter forhøjelse 67 mandater, Socialistisk Folkeparti ville have opnået 19,069 mandater eller efter afrunding 19 mandater, og Danmarks Kommunistiske Parti ville have opnået 1,350 mandater eller efter afrunding 1 mandat. Ministeriet har herved som beregningsteknisk forudsætning henført Danmarks Kommunistiske Parti til det valgforbund, Socialdemokratiet indgik i. Tilsammen ville de tre partier således have opnået 87 mandater, mens alle øvrige partier tilsammen ville have opnået 88 mandater. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Danmarks Kommunistiske Parti ville således ikke tilsammen have opnået et flertal af mandater. Med valgforbund og uden spærregrænser ville et valgforbund mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Danmarks Kommunistiske Parti have opnået 87,372 mandater eller efter afrunding 87 mandater, mens et valgforbund mellem de øvrige opstillede partier ved dette folketingsvalg (Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Danmarks Retsforbund, Liberalt Centrum og De Uafhængige) ville have opnået 87,628 mandater eller efter forhøjelse 88 mandater, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Folketingsvalget i 1971 Uden valgforbund og med de gældende spærregrænser opnåede Socialdemokratiet 70,093 mandater eller efter afrunding 70 mandater, og Socialistisk Folkeparti opnåede 17,136 eller efter afrunding 17 mandater. Tilsammen opnåede de to partier således 87 mandater, mens de øvrige partier tilsammen opnåede 88 mandater. Herefter dannede Socialdemokratiet en mindretalsregering med parlamentarisk støtte fra Socialistisk Folkeparti og 3 nordatlantiske mandater. Et valgforbund mellem de to partier på den ene side og alle øvrige partier over spærregrænserne på den anden side ville ikke have medført ændringer i Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis mandatantal. Et valgforbund mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ville således
5 5 have opnået en kvotient på 87,229, der skulle afrundes til 87, mens et valgforbund mellem de øvrige repræsenterede partier ved dette folketingsvalg (Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre, Danmarks Liberale Parti) ville have opnået en kvotient på 87,772, der skulle forhøjes til 88, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Uden valgforbund og uden spærregrænser ville Socialdemokratiet have opnået 65,240 mandater eller efter afrunding 65 mandater, Socialistisk Folkeparti ville have opnået 15,950 mandater eller efter forhøjelse 16 mandater, Danmarks Kommunistiske Parti 2,402 mandater eller efter afrunding 2 mandater, og Venstresocialisterne 2,791 mandater eller efter forhøjelse 3 mandater. Ministeriet har herved som beregningsteknisk forudsætning henført Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne til det valgforbund, Socialdemokratiet indgik i. Tilsammen ville de fire partier således have opnået 86 mandater mens alle øvrige partier tilsammen ville have opnået 89 mandater. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne ville således ikke tilsammen og med tillæg af 3 nordatlantiske mandater have opnået et flertal af mandater. Med valgforbund og uden spærregrænser ville et valgforbund mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne have opnået 86,383 mandater eller efter afrunding 86 mandater, mens et valgforbund mellem de øvrige opstillede partier ved dette folketingsvalg (Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarks Retsforbund, Kristeligt Folkeparti, Slesvigsk Parti og Venstre, Danmarks Liberale Parti) ville have opnået 88,617 mandater eller efter forhøjelse 89 mandater, dvs. samme fordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Folketingsvalget i 1984 Uden valgforbund og med de gældende spærregrænser opnåede Det Radikale Venstre 9,838 mandater eller efter forhøjelse 10 mandater, Det Konservative Folkeparti opnåede 41,998 mandater eller efter forhøjelse 42 mandater, Centrum-Demokraterne opnåede 8,235 mandater eller efter afrunding 8 mandater, Kristeligt Folkeparti opnåede 4,882 mandater eller efter forhøjelse 5 mandater og Venstre, Danmarks Liberale Parti opnåede 21,618 mandater eller efter forhøjelse 22 mandater. Tilsammen opnåede de fem partier 87 mandater, mens de øvrige partier tilsammen opnåede 88 mandater, heraf Fremskridtspartiet 6 mandater. Efter valget fortsatte mindretalsregeringen bestående af Det Konservative Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Venstre, Danmarks Liberale Parti og med parlamentarisk støtte fra Det Radikale Venstre og 3 nordatlantiske mandater. Et valgforbund mellem de fem partier på den ene side og alle øvrige partier over spærregrænserne på den anden side bortset fra Fremskridtspartiet ville ikke have medført ændringer i de nævnte grupper af partiers mandat-
6 6 tal. Et valgforbund mellem Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Venstre, Danmarks Liberale Parti ville således have opnået en kvotient på 86,571, der skulle forhøjes til 87, mens et valgforbund mellem de øvrige repræsenterede partier ved dette folketingsvalg (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne) ville have opnået en kvotient på 82,004 eller efter afrunding 82. Fremskridtspartiet ville som stående uden for valgforbund uændret have opnået 6,428 mandater eller efter afrunding 6 mandater, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier samt Fremskridtspartiet som uden valgforbund. Uden valgforbund og uden spærregrænser ville Det Radikale Venstre have opnået 9,614 mandater eller efter forhøjelse 10 mandater, Det Konservative Folkeparti ville have opnået 41,040 mandater eller efter afrunding 41 mandater, Centrum-Demokraterne ville have opnået 8,047 mandater eller efter afrunding 8 mandater, Kristeligt Folkeparti ville have opnået 4,771 mandater eller efter forhøjelse 5 mandater, og Venstre, Danmarks Liberale Parti ville have opnået 21,126 mandater eller efter afrunding 21 mandater. Tilsammen ville de fem partier have opnået 85 mandater, mens de øvrige partier tilsammen ville have opnået 90 mandater, heraf Fremskridtspartiet 6 mandater. Efter valget ville mandaterne for Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Venstre, Danmarks Liberale Parti og Det Radikale Venstre samt 3 nordatlantiske mandater ikke udgøre et flertal af mandater i Folketinget. Med valgforbund og uden spærregrænser ville et valgforbund mellem Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Venstre, Danmarks Liberale Parti have opnået 84,598 mandater eller efter forhøjelse 85 mandater, mens et valgforbund mellem de øvrige opstillede partier ved dette folketingsvalg (Socialdemokratiet, Danmarks Retsforbund, Socialistisk Folkeparti, Internationalen Socialistisk Arbejderparti, Danmarks Kommunistiske Parti, Marxistisk- Leninistisk Parti og Venstresocialisterne) ville have opnået 84,120 mandater eller efter afrunding 84 mandater. Ministeriet har herved som beregningsteknisk forudsætning valgt ikke at henføre Danmarks Retsforbund til det valgforbund, hvori regeringspartierne indgik. Fremskridtspartiet ville som stående uden for valgforbund have opnået 6,281 mandater eller efter afrunding 6 mandater, dvs. samme fordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Folketingsvalget i 1998 Uden valgforbund og med de gældende spærregrænser opnåede Socialdemokratiet 63,103 mandater eller efter afrunding 63 mandater, Det Radikale Venstre opnåede 6,769 mandater eller efter forhøjelse 7 mandater, Socialistisk Folkeparti opnåede 13,275 mandater eller efter afrunding 13 mandater og Enhedslisten De Rød-Grønne opnåede 4,741 mandater eller efter forhøjelse 5 mandater. Tilsammen opnåede de fire partier 88 mandater, mens de øvrige partier tilsammen opnåede 87 mandater. Efter valgetfortsatte mindretalsregeringen bestående af Socialdemokratiet og Det
7 7 Radikale Venstre og med parlamentarisk støtte fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten De Rød-Grønne og 2 nordatlantiske mandater. Et valgforbund mellem de fire partier på den ene side og alle øvrige partier over spærregrænserne på den anden side ville ikke have medført ændringer i de nævnte grupper af partiers mandattal. Et valgforbund mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten De Rød-Grønne ville således have opnået en kvotient på 87,888, der skulle forhøjes til 88, mens et valgforbund mellem de øvrige repræsenterede partier ved dette folketingsvalg (Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Venstre, Danmarks Liberale Parti og Fremskridtspartiet) ville have opnået en kvotient på 87,112, der skulle afrundes til 87, dvs. samme mandatfordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Uden valgforbund og uden spærregrænser ville Socialdemokratiet have opnået 62,903 mandater eller efter forhøjelse 63 mandater, Det Radikale Venstre ville have opnået 6,747 mandater eller efter forhøjelse 7 mandater, Socialistisk Folkeparti ville have opnået 13,233 mandater eller efter afrunding 13 mandater og Enhedslisten De Rød-Grønne ville have opnået 4,726 mandater eller efter forhøjelse 5 mandater. Tilsammen ville de fire partier have opnået 88 mandater mens de øvrige partier tilsammen ville have opnået 87 mandater. Mindretalsregeringen bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre og med parlamentarisk støtte fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten De Rød-Grønne og 2 nordatlantiske mandater ville således fortsat have et flertal af mandater. Med valgforbund og uden spærregrænser ville et valgforbund mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten De Rød-Grønne have opnået 87,609 mandater eller efter forhøjelse 88 mandater, mens et valgforbund mellem de øvrige opstillede partier ved dette folketingsvalg (Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Demokratisk Fornyelse, Venstre, Danmarks Liberale Parti og Fremskridtspartiet) ville have opnået 87,391 mandater eller efter afrunding 87 mandater, dvs. samme fordeling mellem de to grupper af partier som uden valgforbund. Ministeriet har herved som en beregningsteknisk forudsætning valgt ikke at henføre Demokratisk Fornyelse til det valgforbund, hvori regeringspartierne indgik.
Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-7822 Doknr. 410391 Dato 23-11-2016 Folketingets Social- og
Læs mereVejledning til mandatfordeleren
Vejledning til mandatfordeleren Til brugere af beregningsmodellen Denne beregningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Beregningsmodellen kan bruges
Læs mereTNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public
TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereBEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november
Læs mere6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver
Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereFolketingets mandatfordeling
Valget i tal 239 Folketingets mandatfordeling pr. 13. november 2007 Mandater 9 5 4 2 2 46 18 23 25 45 Venstre Socialistisk Folkeparti Ny Alliance Grønland 2) Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti
Læs mereValg til Folketinget mandater og stemmetal
Valg til Folketinget - - og stemmetal Konservative Erhvervspartiet Slesvigsk parti Frie Dansk Samling Valgdelt. Folketingsmedlemmer /-.,.,.,.,, i /-.,.,.,.,. ii,.,.,, iii /-.,.,.,.,. iv,.,.,, + /-.,.,.,.,.
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereDansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg
Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg
Læs mereValget til folketinget den 15. september 2011
Valget til folketinget Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F.
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg
2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen
Læs mereDanske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Læs mereValget til folketinget den 18. juni 2015
Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget den 18. juni 2015 A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F. SF -
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget
Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som Kommunaludvalget
Kommunaludvalget KOU alm. del - Offentlig Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 7. januar 2005 Kontor: 3.k.kt., Valg J.nr.: 2004-40081-17 Sagsbeh.: ABP Fil-navn: Almdel 15 Rev Besvarelse af spørgsmål
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Stemmeprocent Orientering fra Velfærdsanalyse Borgerrepræsentantvalg fra til Publikationen samler resultaterne fra Borgerrepræsentationsvalgene i valgårenen 1983 til. Dette er gjort for at give et hurtigt
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereStatsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)
Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne
Læs mereProjekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg
Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,
Læs mereMini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING
MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter
Læs mereDet danske valgsystem
Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget
Læs mereKodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder
Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Var 1: Identifikationsnummer. Hvert spørgsmål har et præcist nummer i den samlede database.
Læs mereKandidater ved Folketingsvalget 5. juni 2019
29. maj 2019 Kandidater ved Folketingsvalget 5. juni 2019 Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget den 5. juni 2019 A B C D E F I K O P V Ø Å Uden for
Læs mereFra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget
Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne
Læs mereVrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri
Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
2014/1 BTL 45 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereValg Elections. mens de mere detaljerede regler findes i lovbekendtgørelse nr. 461 af 18. april 2001.
142 Valg Elections Kommunale valg Reglerne for valg til Københavns borgerrepræsentation og til kommunalbestyrelserne i de øvrige amter og kommuner findes i lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg,
Læs mereEuropa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse FORORD Ca. 375 millioner europæere i EUs 27 medlemslande kunne i begyndelsen af juni 2009 gå til valgurnerne for
Læs mereI morgen stemmer Danmark
I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen
Læs mereA. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007
VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 I. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. november 2007 KL. 12:44:14 II. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling på grundlag af foreløbigt fintællingsresultat
Læs mere2019 LÆS I DENNE UDGAVE:
V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et
Læs mereDet danske valgsystem
Det danske valgsystem Kommunale- og regionale valg Det danske kommunale og regionale valgsystem er reguleret i lov om kommunale og regionale valg. Endvidere fastslår grundlovens 88, at valgretsalderen
Læs mereTillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014
Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er
Læs mereDanske medlemmer af Europa-Parlamentet
Danske medlemmer af Europa-Parlamentet 1.1.1973-1.12.2008 UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTET Informationskontoret i Danmark EUROPA-HUSET - GOTHERSGADE 115-1123 KØBENHAVN K. - TLF. +45 33 14 33 77 - www.europarl.dk
Læs mereBeregninger til folketingsvalg
Beregninger til folketingsvalg Stedlig mandatfordeling ved folketingsvalg I Danmark vælges der 175 personer, der fordeler sig på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Antallet af kredsmandater og opstillingskredse
Læs mereDen danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98
VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mereEU stemmehensigt og holdning til FN-mandat
EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller
Læs mereValg Elections. Valget ledes af en valgbestyrelse, hvis formand er borgmesteren, i København formanden for Kultur- og Fritidsudvalget.
143 Valg Elections Kommunale valg Reglerne for valg til Københavns borgerrepræsentation og til kommunalbestyrelserne i de øvrige amter og kommuner findes i lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg,
Læs mereA 15.2 Valgene til Københavns borgerrepræsentation Elections to the Copenhagen City Council 207
Valg - A.15 204 Valg Elections Nr. (No.) Side (Page) A 15.1 Valg (tekst) Elections (text) 205 Historisk oversigt Vælgertal og valgdeltagelse i København ved kommunale valg, folketingsvalg, folkeafstemninger
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereValg af valgbestyrelse, valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede vælgere til de kommunale valg den 20. november 2001
Pkt.nr. 9 Valg af valgbestyrelse, valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede vælgere til de kommunale valg den 20. november 2001 315905 Indstilling: Det indstilles til Kommunalbestyrelsen 1. at vælge
Læs mere9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater:
9. 9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater: 1,70 1,56 1,61 1,75 1,69 1,70 1,84 1,72 1,79 1,67 1,63 1,69 1,83 1,73 1,52 1,61 1,86 1,64 1,72 1,81 Find mindsteværdi, størsteværdi,
Læs mereMeningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon :
Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts 2012 Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller haller@jyskanalyse.dk Telefon : 9811 4090 1. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.
Socialudvalget 2009-10 L 35 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. november 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereA 15.2 Valgene til Københavns borgerrepræsentation The elections to the city-council of Copenhagen 217
Valg - A.15 214 Valg Elections Nr. (No.) Side (Page) A 15.1 Valg (tekst) Elections (text) 215 Historisk oversigt Vælgertal og valgdeltagelse i København ved valg til kommunale valg, folketingsvalg, folkeafstemninger
Læs mereC-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!
C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte
Læs mereTillægsbetænkning. Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab
Kommunaludvalget (2. samling) L 65 - Bilag 35 Offentligt Til lovforslag nr. L 65 Folketinget 2004-05 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Kommunaludvalget den 7. juni 2005 Tillægsbetænkning over Forslag
Læs mereDagsorden for Byrådet
Dagsorden for Byrådet 10.12.2013 Kl. 19:00 A: Socialdemokratiet B: Det Radikale Venstre C: Det Konservative Folkeparti F: Socialistisk Folkeparti I: Liberal Alliance O: Dansk Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten
Læs mere214 til kommunale valg, folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet
Valg - A.15 212 Valg Elections Nr. (No.) Side (Page) Valg (tekst) Elections (text) 213 Historisk oversigt Historical review A 15.1 Vælgertal og valgdeltagelse i København ved valg Electorate and attendance
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige
Skatteudvalget L 71 - Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud
Læs mereByrådsvalget Den 17. november 2009
Byrådsvalget Den 17. november 2009 2 Indledning 2 Opstillingskredse og afstemningssteder 3 Stemmeberettigede personer 4 Opstillingsliste til kommunevalget 5 Valgdeltagelse 7 Stemmeafgivning på partier
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs merePrognose: Dansk Folkeparti og de Radikale vinder amtsrådsvalget
POLITIK Prognose: Dansk Folkeparti og de Radikale vinder amtsrådsvalget Udsigt til få ufrivillige udskiftninger på amtsborgmesterposterne - I en prognose for sammensætningen af Danmarks nye amtsråd taber
Læs mereAarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557
Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs mereForslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark.
Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Lars Arne Christensen, Folketingskandidat for Det Konservative Folkepartj Nordsjælland
Læs mereBEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling
BEFOLKNING OG VALG 2011:6 26. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Ved kongeligt åbent brev af 25. august 2011 blev det bestemt, at der torsdag den 15. september 2011 skulle afholdes
Læs mereFlertal efterlyser brud med blokpolitik
Flertal efterlyser efterlyser brud med blokpolitik brud med blokpolitik To tredjedele af vælgerne mener, at regeringen fører blokpolitik med Dansk Folkeparti og håber på, at partiet bliver henvist til
Læs mereValgkampens og valgets matematik
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på
Læs mereEuropa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse FORORD I dagene 22.-25. maj 2014 går millioner af borgere fra EU's 28 medlemslande til stemmeurnerne for at vælge
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser
2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette
Læs mereRedegørelse om fejlbehæftet udtræk over herboende ikke-danske EU-borgere med valgret til Europa- Parlamentsvalget den 25. maj 2014
Udvalget til Valgs Prøvelse 2013-14 UVP Alm.del Bilag 43 Offentligt Enhed Valgenheden- /CPR-kontoret Sagsbehandler NNM/CLH/CG Koordineret med CSC Danmark og Danmarks Statistik Sagsnr. 2014-17916 Doknr.
Læs mereVælgerne: K og V er bedst til økonomien
Vælgerne: K og V er bedst til økonomien Ifølge vælgerne er Venstre og konservative de mest økonomisk ansvarlige partier tæt fulgt af Socialdemokraterne. I midterfeltet slår SF de Radikale, mens DF, EL
Læs mereEjendomsskattesystem Uge BL - Boligen
Ejendomsskattesystem Uge 12 2017 BL - Boligen Om analysen Vil du vide mere? Metode Undersøgelsen er foretaget i et såkaldt Danmarkspanel. Panelet består af mere end 50.000 tilfældigt udvalgte danskere.
Læs mereLyngallup profil af partier til BT Dato: 13. juni 2012
Lyngallup profil af partier til BT Dato: 13. juni 2012 Metode Feltperiode: 7. juni 13. juni 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
Læs mereFlere penge får ikke folkeskolen op at flyve
Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,
Læs mereLars Løkke kan halvere Venstre
Lars Løkke kan halvere Venstre Kun hver fjerde vælger forventer, at Anders Fogh Rasmussen står i spidsen for Venstre ved næste Folketingsvalg. Hvis kronprins Lars Løkke Rasmussen overtager, vil kun hver
Læs mereDanskerne kræver bogligt stærke børn
Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.
Læs mereBetænkning. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10. 1. udkast. over
Sundhedsudvalget 2009-10 L 130 Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereÜberbesserwisser konkurrence foråret 2017
Überbesserwisser konkurrence foråret 2017 1. VALG: Bliver der udskrevet Folketingsvalg inden sæsonens sidste Besserwisser-udsendelse fredag den 23. juni, 2017? 2. PENSIONSALDER: Indgår et flertal i Folketinget
Læs mereS og V er lige økonomisk ansvarlige
S og V er lige økonomisk ansvarlige Venstre og Socialdemokraterne er i høj eller nogen grad økonomisk ansvarlige partier, der kan tage regeringsansvar for Danmarks økonomi. Det mener to ud af tre vælgere.
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje og lov om leje af almene boliger
2007/2 BTL 44 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Boligudvalget den 19. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereONLINE PANEL OF ELECTORAL CAMPAIGNING (OPEC)_APRIL
ONLINE PANEL OF ELECTORAL CAMPAIGNING (OPEC)_APRIL i81 Skema 3 q1 Hvordan passer følgende påstande på dig? Jeg har en mening om de fleste ting (1) Det er vigtigt for at have en klar mening om tingene (2)
Læs mereKapløbsspil. Elementer: informationssøgning, samarbejde
Kapløbsspil Elementer: informationssøgning, samarbejde Kursisterne inddeles i grupper. Spørgsmålene udleveres. Grupperne søger på internettet og finder svarene på de spørgsmål, de ikke umiddelbart kan
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service
Socialudvalget 2014-15 L 27 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereBEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne redegørelse om Folketingsvalget den 18. juni 2015 indeholder Danmarks Statistiks officielle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus
Læs mereDanske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten
1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved
Læs mereMarkedsanalyse II. Kvantitativ metode
SYDDANSK UNIVERSITET HD 2. DEL AFSÆTNINGSØKONOMI Obligatorisk opgave i faget Markedsanalyse II. Kvantitativ metode Foråret 2005 Til den obligatoriske opgave i Markedsanalyse II hører en opgave, et spørgeskema
Læs mere+----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------+ MAND... 2: 1 KVINDE...
NÅR VI SPØRGER TIL DERES HOLDNING TIL KOMMUNEN, ER DET DERES BOPÆLSKOMMUNE VI MENER, ALTSÅ KOMMUNENS NAVN, OG IKKE KOMMUNERNE I ALMINDELIGHED. KØN MAND... 2: 1 KVINDE... 2 HVAD ER DERES ALDER? +-+-+ 3:
Læs merePartiledernes troværdighed
Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven
Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven
Læs mere2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010. Betænkning. over
2009/1 BTL 197 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereOpgørelse af folketingsvalget den 5. juni 2019
17. juni 2019 Opgørelse af folketingsvalget den 5. juni 2019 Resumé: Denne redegørelse om folketingsvalget den 5. juni 2019 indeholder Danmarks Statistiks officielle beregninger af mandaternes fordeling
Læs mere