Bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 562 af 24.

Bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 562 af 24. juni 1994 Afsnit I Område og almindelige bestemmelser Kapitel 1 Område Kapitel 2 Almindelige bestemmelser Afsnit II Trykbeholdere Kapitel 3 Konstruktion og fremstilling Kapitel 4 Mærkning Kapitel 5 Konstruktionsgodkendelse Kapitel 6 Fremstillingskontrol Kapitel 7 Armatur Kapitel 8 Opstilling Kapitel 9 Anmeldelse, opstillingskontrol og kontrolbog Kapitel 10 Periodiske undersøgelser og kontrol med skader Kapitel 11 Anvendelse, pasning og vedligeholdelse Afsnit III Rørsystemer Kapitel 12 Konstruktion, fremstilling, udstyr, kontrol m.v. Afsnit IV Øvrige bestemmelser Kapitel 13 Tilsyn, anvisninger og dispensationer Kapitel 14 Trykbeholderudvalget Kapitel 15 Klageadgang og straf Kapitel 16 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Skema 1 Skemaet gælder for anvendelsesområde A: Trykbeholdere, der indeholder Skema 2 Skemaet gælder for anvendelsesområde B: Trykbeholdere med indhold af anden art end angivet for skema 1. Skema 3 Skemaet gælder for rørsystemer, der indeholder Skema 4 Skemaet gælder for rørsystemer med indhold af anden art end angivet for skema 3, såfremt trykket er større end 1 bar overtryk. I henhold til 41, 46, 74 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, og efter bemyndigelse i henhold til lovens 73, fastsættes: Afsnit I Område og almindelige bestemmelser Kapitel 1 Område 1. Bekendtgørelsen gælder for trykbeholdere og lukkede rørsystemer, hvori der indeholdes eller kan udvikles: 1) dampe eller luftarter med tryk større end 0,1 bar overtryk, 2) væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,1 bar overtryk. Stk. 2. Som rørsystem betragtes alene de rør i et anlæg, der tjener til transport af indholdet. Til et rørsystem hører også de slanger, fittings, formstykker, flanger, armaturer, ekspansionsbælge m.m., d indgår i det. 2. Undtaget fra bekendtgørelsen er: 1) dampkedelanlæg, der omfattes af arbejdsmiljølovgivningens regler for dampkedelanlæg på landjorden, for tiden Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 22. december 1971, 2) trykbeholdere, som transporteres med indhold til anvendelse på skiftende brugssteder eller til tømnings- eller opbevaringssted, 3) rørsystemer, der omfattes af sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om

arbejdsmiljø, for tiden Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 406 af 18. september 1979 som ændret ved bekendtgørelse nr. 135 af 30. marts 1982, 4) rørledninger i forbrugerinstallationer, der er omfattet af Gasreglementets bestemmelser, 5) trykbeholdere, der er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 520 af 1. november 1983 om F-gasbeholdere i køretøjer, 6) trykbeholdere og rørsystemer, der udelukkende anvendes i skibe og luftfartøjer, 7) maskiner og maskindele, der er udsat for indvendigt overtryk, og hvor materialevalg og dimensionering hovedsagelig bestemmes ud fra kravet om tilstrækkelig styrke og stivhed over for de ved driften optrædende statiske og dynamiske påvirkninger, som det f.eks. er tilfældet ved forbrændingsmotorer, dampmaskiner, dampturbiner, gasturbiner, kompressorer, pumper og vekselstrømsgeneratorer, 8) luftringe til køretøjer, luftpuder og lignende. Stk. 2. Undtaget er endvidere trykbeholdere, der indgår i drifts-, bremse- og manøvresystemer på køretøjer, der omfattes af færdselslovgivningens bestemmelser. Konstruktionen og fremstillingen af disse beholdere skal dog opfylde 7 og 8, stk. 1, samt 9 og 10, 12, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, 13, stk. 2, og 20, stk. 1 og 2. Stk. 3. Undtaget fra bekendtgørelsens kapitel 3, 5 og 6 er trykbeholdere, som omfattes af et EF-direktiv om trykbeholdere, når de opfylder de modsvarende bestemmelser heri og er mærket i overensstemmelse hermed, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 242 af 6. juni?1978 om EF-direktiv om trykbeholdere. Kapitel 3 Konstruktion og fremstilling 3. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende lægges til grund: 1) tryk måles i bar, 1 bar = 105 Pa. Hvis ikke andet er anført, angives trykket som overtryk over atmosfærens. 2) temperatur måles i C, 3) rumfanget af en trykbeholder bestemmes ved det rumfang vand, der medgår ved fyldning af trykbeholderen. Er trykbeholderen opdelt i flere trykrum, fastsættes rumindholdet for hver trykdel for sig, 4) ved driftstryk forstås det tryk, som trykbeholderen eller rørsystemet arbejder ved, 5) ved indstillingstryk forstås det højst tilladelige driftstryk, 6) ved beregningstryk forstås det tryk, trykbeholderen eller rørsystemet er konstrueret til (det højst tilladelige indstillingstryk). Kapitel 2 Almindelige bestemmelser 4. Trykbeholdere og rørsystemer til brug her i landet skal opfylde kravene ifølge denne bekendtgørelse til konstruktion, fremstilling, mærkning, armatur og opstilling. Der henvises for så vidt angår trykbeholdere til kapitel 3, 4, 7 og 8, og for så vidt angår rørsystemer til kapitel 12. Pasning og vedligeholdelse skal ske efter reglerne i kapitel 11 og 76. 5. Enhver trykbeholder og ethvert rørsystem, der tages i brug her i landet, hører til en kontrolklasse. Kontrolklassen bestemmes efter reglerne i bilag 1. Kontrolklassen angiver, hvilke former for godkendelse og kontrol trykbeholderen eller rørsystemet skal gennemgå efter reglerne i kapitel 5, 6, 9, 10 og 12, se oversigten i bilag 1. Afsnit II Trykbeholdere

6. Trykbeholdere skal konstrueres og fremstilles samt kontrolleres ved fremstillingen i overensstemmelse med 7-11 og på grundlag af standarder, normer eller andre tekniske regler, der på tilfredsstillende måde opfylder disse bestemmelser. 7. Trykbeholdere skal fremstilles efter planer, herunder tegninger over den konstruktive udformning, der godtgør, at konstruktionen har den nødvendige styrke under hensyn til de forudsatte drifts- og opstillingsbetingelser samt ydre påvirkninger, f.eks. fra tilsluttede rørsystemer, mulig snebelastning og vindbelastning. Stk. 2. Materialerne, der anvendes, skal være velegnede til den pågældende type trykbeholder, og deres egenskaber skal være dokumenteret. Mærkning, der tjener til identifikation af materialet, skal overføres på de enkelte dele inden eventuel opdeling og være synlig ved fremstillingskontrollen. Stk. 3. Beregningsspændingen for de valgte materialer og den tilladelige påvirkning i trykbeholderens konstruktionselementer skal være i overensstemmelse med de normer, standarder eller andre regler, der ligger til grund for trykbeholdernes konstruktion. Stk. 4. Trykbeholdere, der indeholder fordråbede luftarter, skal være konstrueret for et beregningstryk, der mindst er lig med indholdets damptryk ved den højst opnåelige temperatur. Denne temperatur må normalt ikke fastsættes lavere end 40 C. Stk. 5. I godstykkelsen skal indregnes et tillæg for korrosion og slid samt eventuelle ekstra påvirkninger forbundet med særligt anvendelsesformål. Godstykkelsen uden tillæg må ikke sættes til mindre end de i bilag 2 anførte værdier. 8. I tilfælde, hvor der ikke findes anerkendte regler, der er anvendelige for beregning af pågældende beholder, kan beregningen erstattes af en spændingsanalyse eller en særlig afprøvning af den færdige konstruktion. Stk. 2. Programmet for spændingsanalysen eller den særlige afprøvning skal være godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet, hvis beholderen er af kontrolklasse 1 eller 2, jf. bilag 1. 9. Trykbeholdere skal udformes således, at armatur og tilbehør kan tilsluttes hensigtsmæssigt. Stk. 2. Trykbeholdere skal være indrettet således, at indvendig besigtigelse kan foretages i nødvendigt omfang. Eventuelle inspektions- og adgangsåbninger skal være hensigtsmæssigt placeret. Mindstekravene hertil er angivet i bilag 2. 10. Fremstillingen skal foretages efter en procedure, der sikrer, at konstruktionen udføres i overensstemmelse med planerne, jf. 7. Fremstillingsvirksomheden skal råde over den teknologi, der er nødvendig herfor, og skal sørge for, at arbejdet ledes og udføres af personer, der er fagligt kvalificeret hertil. Stk. 2. Stk. 1 gælder også for fremstillingen af materialer, halvfabrikata og dele til trykbeholdere. 11. Fremstillingen skal kontrolleres som fastsat i kapitel 6. Kapitel 4 Mærkning 12. En trykbeholder skal, når den overdrages eller overlades til brug, være mærket med: 1) fabrikantens eller i givet fald importørens navn og adresse samt trykbeholderens fabrikationsår og løbenummer, 2) trykbeholderens rumfang i liter, 3) trykbeholderens beregningstryk i bar overtryk, 4) højeste og laveste tilladte brugstemperatur i C, 5) anvendelsesområde A eller B, jf. bilag 1.

Stk. 2. En trykbeholder skal desuden være mærket med kontrolstempling, jf. 19, hvis beholderen er af kontrolklasse 1 eller 2, jf. bilag 1. Stk. 3. Hvis en trykbeholder er opdelt i flere trykrum, skal hvert trykrums data efter stk. 1 og 2 entydigt fremgå af mærkningen. 13. Mærkningen skal være tydelig, være anbragt på et synligt sted og have dansk tekst. Den skal være holdbart udført, fortrinsvis ved stempling af beholderen og på en sådan måde, at beholderen ikke svækkes. Foretages den på mærkeplade, skal denne være forsvarligt fastgjort til beholderen. Stk. 2. Mærkningen må ikke senere fjernes og skal holdes tilgængelig og tydelig. Kapitel 5 Konstruktionsgodkendelse 14. Planerne for konstruktionen af trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2, jf. bilag 1, skal forelægges direktøren for Arbejdstilsynet til godkendelse. Stk. 2. Ansøgning om godkendelse af planer skal være bilagt 3 eksemplarer af tegninger over konstruktionen med styrkeberegninger, angivelse af materialevalg, fremstillingsmåde og det anvendelsesområde, som konstruktionen er beregnet for. Stk. 3. Direktøren kan kræve alle sådanne yderligere oplysninger, som er nødvendige for behandling og vurdering af planerne. 15. Direktøren meddeler godkendelsen, hvis bestemmelserne i kapitel 3 er opfyldt, jf. dog stk. 2. Det ene sæt tegninger tilbagesendes i stemplet stand. Stk. 2. Godkendelsen kan gøres betinget af vilkår, som er begrundet i en trykbeholders særlige konstruktion, fremstilling eller anvendelsesformål. Der kan herunder fastsættes begrænsninger for brugen og særlige krav til periodiske undersøgelser og mærkning. Stk. 3. En konstruktionsgodkendelse kan benyttes i fem år, medmindre andet fastsættes i godkendelsen. Den kan tilbagekaldes, hvis det er påkrævet af sikkerhedshensyn. 16. Ombygning eller væsentlig reparation af en trykbeholder skal godkendes efter 14 og 15. Kapitel 6 Fremstillingskontrol 17. Trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2, jf. bilag 1, skal, inden de leveres til brug for første gang, efter ombygning eller væsentlig reparation, have gennemgået følgende kontrol af Arbejdstilsynet: 1) trykbeholderne skal være besigtiget indvendig og udvendig og eventuelt underkastet andre særlige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, at de er udført i overensstemmelse med konstruktionsgodkendelsen og de anvendte fremstillingsregler, 2) trykbeholderne skal være trykprøvet. Prøvningstrykket fastsættes til 1,3 gange beregningstrykket, medmindre andet fremgår af konstruktionsgodkendelsen. Stk. 2. Ved kontrollen skal det være dokumenteret, at virksomheder, der har foretaget fremstillingen, ombygningen eller reparationen, opfylder kravene i 10. Stk. 3. Som grundlag for kontrollen med den færdige konstruktion skal rekvirenten fremlægge beskrivelse af trykbeholderen på en særlig blanket godkendt af Arbejdstilsynet, bilagt konstruktionsgodkendelse med tilhørende tegninger og dokumentation. 18. Den i 17, stk. 1, nævnte kontrol vil under nærmere angivne omstændigheder, jf. 80, stk. 3, nr. 1, og efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet kunne udføres af fremstillingsvirksomheden selv (fabrikantkontrol).

19. Når en trykbeholder findes i overensstemmelse med de godkendte planer, attesterer kontrollanten dette på den i 17, stk. 3, nævnte blanket, og trykbeholderen stemples med bomærke og årstal. Ved fabrikantkontrol efter tilladelse i henhold til 18 skal stemplingen suppleres med tilladelsens nummer. Stk. 2. Hvis trykbeholderen er samlet af flere dele, skal delenes samhørighed kunne fastslås, og bomærket skal istemples de enkelte dele. Stk. 3. Hvis beholderens mærkning er foretaget på mærkeplade, der er nittet eller svejst på beholderen, skal bomærket tillige istemples pladens nagler eller svejsesømme. 20. Trykbeholdere af kontrolklasse 3 skal være kontrolleret af fremstillingsvirksomheden eller anden sagkyndig inden levering til brug. Stk. 2. Kontrollen skal ske i overensstemmelse med de anvendte fremstillingsregler og skal som minimum omfatte kontrol af, at materialer og samlingsmåder er i overensstemmelse med konstruktionsplanerne, og at den færdige konstruktions form og væsentlige mål ligger inden for de tolerancer, der er foreskrevet i de anvendte konstruktionsregler. Hver konstruktion skal endvidere trykprøves med et prøvningstryk på 1,3 gange det tryk, beholderen er beregnet for, hvis ikke andet er fastsat af direktøren for Arbejdstilsynet. Stk. 3. Attestation for den foreskrevne kontrol skal medfølge ved leveringen. Kapitel 7 Armatur 21. Trykbeholdere skal under brugen være udstyret med armatur, således at driftstilstanden kan overvåges og styres. 22. Armaturet skal være egnet til de pågældende driftsforhold og være konstrueret, fremstillet og afprøvet til det pågældende formål efter normer, standarder eller andre tekniske regler, der er anerkendt i henhold til 80. Stk. 2. Fremstilling af armatur skal foretages efter en procedure, der sikrer, at armaturet er i overensstemmelse med kravene i stk. 1. Stk. 3. Dokumentation herfor skal foreligge i det omfang, direktøren for Arbejdstilsynet bestemmer, jf. 80. 23. Armatur skal være tydeligt mærket, således at følgende entydigt kan fastslås: 1) fabrikantens navn, 2) tryk- og temperaturområdet, som armaturet er velegnet til, 3) normen, standarden eller andre tekniske regler, det er fremstillet og afprøvet efter, og 4) for afblæsningsarmaturer tillige afblæsningskapaciteten. Stk. 2. Mærkningen skal desuden omfatte angivelser for korrekt montering og betjening, såfremt dette har sikkerhedsmæssig betydning. 24. Anvendelse af en type armatur, for hvilken der ikke findes anerkendte normer, standarder eller tekniske regler, skal være godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet. 25. Trykbeholdere skal være udstyret med trykmåler, der har en tydelig mærkning for indstillingstrykket. Stk. 2. Trykbeholdere skal have tilslutningsmulighed for kontroltrykmåler. 26. Trykbeholdere skal være sikret mod, at indstillingstrykket kan overskrides. Stk. 2. Hvis anvendelse af sikkerhedsventiler ikke er mulig eller sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig, skal tryksikringen udføres på anden af direktøren for Arbejdstilsynet godkendt måde.

27. Hvis temperaturen i en trykbeholder kan overskride den temperatur, beholderen er beregnet for, skal beholderen være forsynet med udstyr, der sikrer herimod. Beholderen skal desuden være forsynet med termometer med tydelig mærkning ved denne temperatur. 39. Trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2, jf. bilag 1, skal, inden de tages i brug for første gang, efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning, være: 1) anmeldt til den arbejdstilsynskreds, hvor de opstilles, jf. stk. 2 og 40, 2) opstillingskontrolleret, jf. 41 og 42, 3) forsynet med kontrolbog, jf. 43-45. 28. Hvis væskestanden i en trykbeholder har sikkerhedsmæssig betydning, skal væskestanden være sikret, og beholderen skal være forsynet med niveaumåler. Stk. 2. Niveaumålere på beholdere i anvendelsesområde B, jf. bilag 1, skal være forsynet med armatur, der forhindrer udstrømning af beholderens indhold i tilfælde af niveaumålerens sprængning. 29. Lagerbeholdere for fordråbede luftarter i anvendelsesområde B, jf. bilag 1, skal være sikret mod udstrømning af indholdet i tilfælde af rørbrud. 30. Trykbeholdere skal være udstyret således, at de på forsvarlig måde kan tømmes helt for indholdet. 31. Hvis der til en trykbeholder ledes dampe, luftarter eller væsker, hvis tryk kan overskride beholderens indstillingstryk med mere end 10 pct. eller 1 bar, skal tilledningerne udstyres med armatur, der på forsvarlig måde nedsætter trykket svarende hertil. Kapitel 8 Opstilling 32. Trykbeholdere skal være anbragt således, at de ikke udsættes for skadelige varme- eller kuldepåvirkninger, påkørsel eller lignende, og skal om fornødent være sikret mod uvedkommendes adgang. 33. Trykbeholdere, der rummer særlig fare for omgivelserne, skal opstilles i særlig bygning eller i det fri og i sikker afstand fra omkringliggende bygninger og færdselsveje. 34. Opstillingsstedet skal have tilstrækkelig belysning og være hensigtsmæssigt ventileret og brandsikret. 35. Trykbeholdere og tilhørende installationer skal være opstillet således, at drift, betjening og anden pasning samt vedligeholdelse kan foregå på sikker måde, og således at de kan rengøres, repareres og besigtiges i nødvendigt omfang. 36. Armatur og tilbehør skal være let tilgængeligt for betjening og vedligeholdelse. Om nødvendigt skal anlægget være udstyret med trapper eller faste stiger fra gulv eller fra sikre platforme. 37. Armatur, tilbehør, rørledninger samt tekniske installationer i øvrigt skal placeres således, at der er forsvarlige flugtmuligheder. 38. Afblæsning fra sikkerhedsarmatur og afløb fra trykbeholdere skal bortledes farefrit og uden at være til gene for omgivelserne. Kapitel 9 Anmeldelse, opstillingskontrol og kontrolbog

Stk. 2. Trykbeholdere, som er bestemt til anvendelse på skiftende brugssteder, er undtaget fra anmeldelse og kontrol efter flytning, men skal i øvrigt anmeldes og kontrolleres efter reglerne i dette kapitel. Anmeldelse skal ske til den arbejdstilsynskreds, hvor ejeren af beholderen har forretningssted. Ejeren skal på Arbejdstilsynets forlangende oplyse, hvor en sådan beholder befinder sig. 40. Anmeldelsen skal foretages af den fabrikant, opstiller, reparatør eller anden, som leverer det færdige anlæg til brugeren. Den skal ske på særlig blanket, der er godkendt af Arbejdstilsynet. Foruden de til blanketten hørende bilag skal anmeldelsen være vedlagt attestation for fremstillingskontrollen, jf. 19, samt kontrolbog i udfyldt stand. 41. Opstillingskontrollen foretages af Arbejdstilsynet, medmindre andet bestemmes, jf. 80, stk. 3, nr. 2. 42. Ved opstillingskontrollen påses det, at bestemmelserne i kapitlerne 7 og 8 er opfyldt, samt at beholderen ikke har lidt skade under transporten. Ved opstillingskontrol efter flytning påses tillige, at besigtigelse efter 47 er foretaget. Stk. 2. Resultatet af kontrollen noteres i kontrolbogen, som returneres til anmelderen senest 2 uger efter, at opstillingskontrollen er foretaget. 43. Den, der tager anlægget i brug, skal forinden sikre sig, at det er anmeldt og opstillingskontrolleret, samt at der ifølge kontrolbogen intet er til hinder for anlæggets ibrugtagning. 44. Kontrolbogen skal opbevares, så den er let tilgængelig for betjeningspersonalet. Stk. 2. Den, der forestår pasningen af anlægget, samt ejeren eller brugeren skal sørge for, at alle væsentlige hændelser vedrørende anlægget straks noteres i kontrolbogen. Stk. 3. I kontrolbogen skal tillige resultatet af periodiske undersøgelser og eventuelle andre foreskrevne undersøgelser noteres af den kontrollant, der forestår dem. 45. Kontrolbogen skal være af en type, der er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet. Stk. 2. Hvis der i en virksomhed findes flere trykbeholdere, kan kontrolbøgerne efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet erstattes af registre, såfremt disse på lige så betryggende måde registrerer og giver adgang til de i 42 og 44 nævnte oplysninger. Kapitel 10 Periodiske undersøgelser og kontrol med skader 46. Trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2, jf. bilag 1, skal periodisk, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser, medmindre andet er fastsat i bilag 3: 1) ud- og indvendig besigtigelse og eventuelt andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til kontrol af, at beholderen fortsat er i forsvarlig stand, og 2) eftersyn, hvorved det kontrolleres, at armatur og tilbehør på beholderen er i forskriftsmæssig stand. Stk. 2. Besigtigelse og eftersyn skal foretages med de tidsintervaller, der er fastsat herfor i bilag 3. Stk. 3. Hvis særlige forhold ved en trykbeholders konstruktion, tilstand eller anvendelse gør det påkrævet, kan Arbejdstilsynet påbyde, at trykbeholderen underkastes hyppigere undersøgelser end fastsat i bilag 3. Det kan desuden påbydes, at trykbeholderen skal underkastes andre særlige undersøgelser i stedet for de i stk. 1 fastsatte. 47. Ud- og indvendig besigtigelse skal endvidere foretages, inden en trykbeholder tages i brug på nyt opstillingssted, og fremtidige periodiske undersøgelser fastsættes ud fra dette tidspunkt i overensstemmelse med bilag 3.

Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er trykbeholdere, som er bestemt til anvendelse på skiftende brugssteder. Kapitel 11 48. Hvis en trykbeholders konstruktion ikke gør det muligt at foretage indvendig besigtigelse i fuldt omfang, skal besigtigelsen suppleres med en ikke-destruktiv undersøgelse af de utilgængelige områder og/eller eventuelt en trykprøvning. Arten og omfanget af disse supplerende undersøgelser skal for den enkelte trykbeholder godkendes af Arbejdstilsynet. 49. På trykbeholdere af kontrolklasse 1 skal undersøgelserne gennemføres af Arbejdstilsynet. Stk. 2. Arbejdstilsynets undersøgelser vil under nærmere angivne omstændigheder, jf. 80, stk. 3, nr. 3, og efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, kunne erstattes af undersøgelser foretaget af den pågældende virksomhed selv. Stk. 3. På trykbeholdere af kontrolklasse 2 skal undersøgelserne gennemføres af sagkyndige, der har certifikat hertil, jf. 79. 50. Hvis en trykbeholder er ude af brug på det tidspunkt, hvor en periodisk undersøgelse skal foretages, bortfalder undersøgelsen. Det er en betingelse, at beholderen forinden er meldt ude af brug. Dette skal for beholdere af kontrolklasse 1 ske skriftligt til Arbejdstilsynet og for beholdere af kontrolklasse 2 ved notering i kontrolbogen. Stk. 2. Hvis en undersøgelse er bortfaldet efter stk. 1, må den pågældende trykbeholder ikke tages i brug igen, før undersøgelsen er foretaget. 51. Hvis en periodisk besigtigelse ikke er gennemført inden for den gældende frist, skal det pågældende anlæg tages ud af drift på forsvarlig måde og må ikke tages i brug igen, før undersøgelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat. 52. Det påhviler ejer eller bruger af trykbeholderen at rette henvendelse til Arbejdstilsynet eller den sagkyndige om gennemførelse af besigtigelse og eventuel supplerende prøvning i rimelig tid inden udløbet af perioden herfor. Stk. 2. Har Arbejdstilsynet ikke modtaget henvendelse senest 4 uger inden udløbet af perioden for en sådan undersøgelse, kan det fastsætte et tidspunkt herfor med mindst 2 ugers varsel. 53. Enhver sprængning, brand eller andet alvorligt uheld med en trykbeholder skal straks anmeldes til Arbejdstilsynet, og der skal efter dets nærmere bestemmelse foretages en undersøgelse af beholderen. Stk. 2. For trykbeholdere af kontrolklasse 1 skal der tillige ske anmeldelse og undersøgelse som anført i stk. 1, i tilfælde af, at der på beholderen konstateres revner, korrosion eller anden skade. 54. Undersøgelser skal tilrettelægges og udføres på forsvarlig måde og så hurtigt, at unødvendigt ophold i brugen af anlægget undgås. Stk. 2. Ejeren eller brugeren skal sørge for, at alle nødvendige foranstaltninger forud er truffet, og skal yde den bistand ved undersøgelserne, som er nødvendig for deres gennemførelse. Stk. 3. Hvis et anlæg ikke er klargjort til det fastsatte tidspunkt for en besigtigelse, eller hvis besigtigelsen ikke kan gennemføres som planlagt, kan Arbejdstilsynet nægte at gennemføre den. 55. Datoen for og resultatet af en undersøgelse skal noteres i kontrolbogen. Stk. 2. Når en besigtigelse er gennemført og eventuelle mangler udbedret, stempler kontrollanten beholderen med prøvet og med måned, årstal og bomærke. 56. Inden et anlæg tages i brug på ny efter en undersøgelse, skal brugeren sikre sig, at der ifølge kontrolbogen intet er til hinder herfor.

Anvendelse, pasning og vedligeholdelse 57. Anvendelse af trykbeholdere skal ske i overensstemmelse med leverandørens anvisninger herfor og inden for de begrænsninger, der er fastsat af leverandøren og eventuelt i konstruktionsgodkendelsen. Stk. 2. Kun trykbeholdere mærket med anvendelsesområde B, jf. bilag 1, må anvendes til de herunder hørende luftarter m.v. 58. Ved anlæg med trykbeholdere skal der findes de nødvendige anvisninger for anlæggets forsvarlige drift, pasning og vedligeholdelse samt de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer. Stk. 2. Betjeningspersonalet skal have den fornødne instruktion og øvelse i pasningen og foranstaltningerne, det skal træffe i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer. Instruktionerne skal foreligge skriftligt på dansk, let tilgængeligt for betjeningspersonalet. 59. Armatur og tilbehør skal regelmæssigt afprøves i nødvendigt omfang med hensyn til indstilling og funktion. Terminer og procedurer for disse afprøvninger skal fremgå af anvisningerne efter 58, stk. 1. 60. Trykbeholdere, hvori driftstilstanden styres automatisk, skal tages ud af brug på forsvarlig måde, hvis styringen ikke foregår som planlagt, medmindre betjeningspersonalet er instrueret og indøvet i tilstrækkeligt omfang til at kunne opretholde en sikker driftstilstand ved manuelle indgreb. 61. Ved selvstændigt arbejde med drift, pasning og vedligeholdelse af anlæg under denne bekendtgørelse må kun beskæftiges personer, der er fyldt 18 år. Afsnit III Rørsystemer Kapitel 12 Konstruktion, fremstilling, udstyr, kontrol m.v. 62. For konstruktion og fremstilling af rørsystemer finder de for trykbeholdere i 6, 7, 8 og 10 fastsatte bestemmelser tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Et rørsystem skal inden ibrugtagning være trykprøvet med et prøvningstryk, der er mindst 1,3 gange rørsystemets beregningstryk. 63. Rørsystemer skal udstyres med armatur, der sikrer, at de højest tilladelige tryk og temperaturer ikke kan overskrides. Stk. 2. Tryk og temperatur skal i fornødent omfang kunne konstateres under brugen. Stk. 3. Dele, der kan afspærres, og som transporterer væske, skal sikres mod farlig trykstigning. Stk. 4. Armatur skal opfylde 22 og 23, jf. dog 24. 64. Rørledninger beliggende i arbejdslokaler skal sikres ved selvlukkende eller hurtiglukkende stopventiler, hvis det har sikkerhedsmæssig betydning ved rørbrud. Bestemmelsen gælder dog ikke for beholder-, kedel- og maskinrum. 65. For opstilling af rørsystemer og tilhørende installationer finder de bestemmelser, der er fastsat for trykbeholdere i 32 og 35-38, tilsvarende anvendelse. 66. Planerne for konstruktionen af rørsystemer af kontrolklasse 2, jf. bilag 1, skal forelægges

direktøren for Arbejdstilsynet til godkendelse. Stk. 2. Planerne skal indsendes i 3 eksemplarer og godtgøre, at rørsystemet vil have den nødvendige styrke ved driftsbetingelserne. De skal desuden redegøre for de foranstaltninger, der træffes til sikring af, at rørsystemet udføres som planlagt (kvalitetssikring). Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan kræve alle sådanne yderligere oplysninger, som er nødvendige for behandling og vurdering af planerne. Stk. 4. Godkendelse meddeles, hvis planerne opfylder 62, og sker i øvrigt efter regler svarende til 15. 76. For anvendelse, pasning og vedligeholdelse af rørsystemer finder de for trykbeholdere fastsatte 67. Rørsystemer af kontrolklasse 2 skal anmeldes til Arbejdstilsynet og kontrolleres, inden de tages i brug. Stk. 2. Arbejdstilsynet kontrollerer stikprøvevis rørsystemets udførelse, og at der er foretaget de planlagte undersøgelser med tilfredsstillende resultater. Arbejdstilsynet meddeler skriftligt resultatet af kontrollen senest 2 uger efter, at den er udført. Stk. 3. Den, der tager anlægget i brug, skal forinden sikre sig, at der ifølge meddelelsen efter stk. 2 intet er til hinder herfor. 68. 66-67 gælder også for ombygning eller væsentlig reparation af rørsystemer af kontrolklasse 2. Der skal dog ikke indhentes fornyet godkendelse ved ombygning eller reparation, såfremt den udføres i overensstemmelse med den godkendelse, der oprindelig er givet for rørsystemet, men opbygningen eller reparationen skal registreres hos brugeren tilgængeligt for Arbejdstilsynet. 69. Rørsystemer af kontrolklasse 2 skal periodisk, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser, medmindre andet er fastlagt i bilag 3: 1) udvendig besigtigelse og eventuelle andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til kontrol af, at rørsystemet fortsat er i forsvarlig stand, og 2) eftersyn, hvorved det kontrolleres, at armatur og tilbehør er i forskriftsmæssig stand. 70. Besigtigelse og eftersyn skal foretages med de tidsintervaller, der er fastsat herfor i bilag 3. 71. Hvis særlige forhold ved et rørsystems konstruktion, tilstand eller anvendelse gør det påkrævet, kan Arbejdstilsynet påbyde, at rørsystemet underkastes hyppigere undersøgelser end fastsat i bilag 3. Det kan desuden påbyde, at rørsystemet skal underkastes andre særlige undersøgelser i stedet for de i 69 fastsatte. 72. Undersøgelserne skal foretages af sagkyndige, der har certifikat hertil, jf. 79. Stk. 2. Undersøgelserne sker i øvrigt efter regler svarende til 52, stk. 1, og 54, stk. 1 og 2. 73. Hvis en periodisk besigtigelse ikke er gennemført inden for den gældende frist, skal det pågældende rørsystem tages ud af drift på forsvarlig måde og må ikke tages i brug igen, før besigtigelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat. 74. Enhver sprængning, brand eller andet uheld med et rørsystem skal straks anmeldes til Arbejdstilsynet, og der skal efter dettes nærmere bestemmelse foretages en undersøgelse af rørsystemet. 75. Datoen for og resultatet af undersøgelserne skal registreres hos brugeren tilgængeligt for Arbejdstilsynet. Stk. 2. Inden et rørsystem tages i brug på ny efter en undersøgelse, skal brugeren sikre sig, at undersøgelsesresultatet ikke er til hinder herfor.

bestemmelser i 57, stk. 1, 58 og 61 tilsvarende anvendelse. Afsnit IV Øvrige bestemmelser Kapitel 13 Tilsyn, anvisninger og dispensationer 77. Arbejdstilsynet kan ved gennemførelsen af sine opgaver efter bekendtgørelsen benytte bistand af andre sagkyndige. Stk. 2. Arbejdstilsynet kan forlange, at fremstiller, importør, ejer eller bruger af en trykbeholder eller et rørsystem lader foretage sådanne særlige prøvninger, som det finder nødvendige for gennemførelse af fremstillingskontrollen eller for vurderingen af en beholders eller et rørsystems forsvarlighed eller forskriftsmæssige stand i øvrigt. Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan forlange, at prøvninger skal foretages af en af Statens Tekniske Prøvenævn autoriseret institution eller virksomhed, eller for så vidt angår prøvninger, der foretages i andre fællesmarkedslande, af en tilsvarende institution eller virksomhed inden for De Europæiske Fællesskaber. 78. Betaling for Arbejdstilsynets gennemførelse af kontrol og undersøgelse sker efter regler, der fastsættes af arbejdsministeren. 79. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter kravene til certificering af sagkyndige, der udfører periodiske undersøgelser, jf. 49, stk. 3, og 72, stk. 1, herunder krav til uddannelse og prøve samt gyldighedstid for certificering. Stk. 2. Direktøren kan inddrage et certifikat, såfremt en sagkyndig har udvist forsømmelighed ved udførelse af hvervet. 80. Direktøren for Arbejdstilsynet anerkender normer og standarder og andre tekniske regler som grundlag for opfyldelse af bekendtgørelsens bestemmelser og udsender anvisninger, jf. 82, hvori der gives nærmere retningslinjer for, hvorledes reglerne i bekendtgørelsen kan opfyldes. Stk. 2. I anvisninger kan kravene i kapitel 3-12 lempes for særlige arter af trykbeholdere og rørsystemer, når der herfor i anvisningerne indeholdes betingelser, som gør det rimeligt og fuldt forsvarligt. Stk. 3. Det kan herunder bestemmes: 1) at kontrollen efter 17, stk. 1, for nærmere angivne arter af trykbeholdere vil kunne udføres af fremstillingsvirksomheden selv, når virksomhedens produktion og produktionskontrol sker efter et system, der efter Arbejdstilsynets vurdering giver en betryggende sikkerhed for kvaliteten, 2) at kontrol efter 42 af særlige arter af trykbeholdere foretages af andre sagkyndige end Arbejdstilsynet, når der i anvisningerne er givet nærmere retningslinjer for armaturer og opstilling, 3) at en virksomheds undersøgelse af egne trykbeholdere af kontrolklasse 1 vil kunne træde i stedet for Arbejdstilsynets undersøgelse efter 46, stk. 1, og 47, når virksomhedens undersøgelser og dens kontrol hermed sker efter et system, der efter Arbejdstilsynets vurdering giver betryggende sikkerhed, og der af Arbejdstilsynet føres tilsyn og stikprøvevis kontrol hermed, 4) at undersøgelser efter 46, stk. 1, 47 og 69 kan erstattes af andre undersøgelser, når dette er begrundet i de pågældende trykbeholderes eller rørsystemers særlige art. 81. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse, hvor det på grund af en trykbeholders eller et rørsystems særlige konstruktion, fremstilling,

anvendelse eller særlige forhold i øvrigt findes rimeligt og forsvarligt. Kapitel 14 Trykbeholderudvalget 82. Trykbeholderudvalget nedsættes af direktøren for Arbejdstilsynet. Det har til opgave at medvirke ved udarbejdelsen af bestemmelser og anvisninger, herunder anerkendelse af normer, standarder og andre tekniske regler om trykbeholdere, rørsystemer og dampkedler, samt at udtale sig om enkeltsager, som direktøren forelægger for det. 83. Trykbeholderudvalget består af 1 formand og 17 teknisk sagkyndige medlemmer og sammensættes således: Direktøren for Arbejdstilsynet udpeger formanden og 2 af medlemmerne, Industrirådet: 1 medlem som repræsentant for ejere eller brugere, Danske Elværkers Forening: 1 medlem, Jernets Arbejdsgiverforening: 1 medlem som repræsentant for dampkedelfabrikanter og 1 medlem som repræsentant for beholderfabrikanter, VVS-Industriens brancheforening: 1 medlem, Industrifagene/Kemisk-teknisk industri: 1 medlem, Landbrugsrådet: 1 medlem, Olieraffinaderiernes Fælleskomitee: 1 medlem, Dansk Metalarbejderforbund: 1 medlem, Landsorganisationen i Danmark (LO): 1 medlem, FR-Hovedorganisationen for arbejdsleder- og tekniske funktionærforeninger i Danmark: 1 medlem, Dansk Kedelforening: 1 medlem, Dansk Standardiseringsråd: 1 medlem, Akademiet for de tekniske videnskaber: 1 medlem, Dantest: 1 medlem. Stk. 2. Formanden og medlemmerne udnævnes for 3 år ad gangen. Kapitel 15 Klageadgang og straf 84. Afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter arbejdsmiljølovens 81. 85. Med bøde eller hæfte straffes den, der: 1) overtræder 4, 6-13, 14, stk. 1, 16-17, 20-40, 43-47, 50, stk. 2, 51 og 53, 56-65, 66, stk. 1, 67, stk. 1 og 3, 68-70 og 73-76, 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser, 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser. Stk. 2. For de i stk. 1 anførte overtrædelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Kapitel 16

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 86. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 2, 3 og 4. Stk. 2. Kapitel 14 træder i kraft den 1. juni 1988. Stk. 3. 46-52 finder først anvendelse på trykbeholdere af kontrolklasse 2 fra den 1. januar 1991. Indtil da underkastes sådanne trykbeholdere periodiske undersøgelser i det omfang, de hidtil har været omfattet af bestemmelser herom, idet tidspunktet for en periodisk undersøgelse dog fastsættes efter 88, stk. 2. Stk. 4. 69-73 træder først i kraft den 1. januar 1991. 87. Fra 1. januar 1989 ophæves Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 22. december 1971 om trykbeholdere m.v. på landjorden, som ændret ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 9 af 13. januar 1984 (trykbeholderbekendtgørelsen) og opretholdt ved 3 B, nr. 22, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (ikraftholdelsesbekendtgørelsen). 88. Trykbeholdere, der er taget i brug inden bekendtgørelsens ikrafttræden, og som opfylder de dagældende bestemmelser, kan ikke kræves ændret efter reglerne i kapitel 3, 4, 7 og 8 eller godkendt og kontrolleret efter reglerne i kapitel 5 og 6, medmindre de undergår ombygning eller væsentlig reparation. Kontrol efter kapitel 9 skal kun foretages i tilfælde af ombygning, væsentlig reparation eller flytning. Stk. 2. Tidsintervallerne for periodiske besigtigelser af trykbeholdere, der er taget i brug inden bekendtgørelsens ikrafttræden, fastsættes efter bilag 3 ud fra den sidst foretagne besigtigelse af den pågældende beholder. Dog kan første besigtigelse efter bekendtgørelsens ikrafttræden ikke fastsættes til et tidligere tidspunkt end krævet efter de hidtil gældende regler. Første eftersyn efter bekendtgørelsens ikrafttræden foretages samtidig med første besigtigelse. Stk. 3. Hvis en beholder ikke tidligere har været undergivet periodisk besigtigelse, skal første besigtigelse og eftersyn foretages senest 1 år efter, at beholderen er blevet omfattet af regler herom. 89. For rørsystemer, der er taget i brug inden bekendtgørelsens ikrafttræden, og som opfylder de dagældende regler, bringes reglerne i 62-67 ikke i anvendelse, medmindre rørsystemerne undergår ombygning eller væsentlig reparation. Stk. 2. Første periodiske undersøgelse, jf. 69, af sådanne rørsystemer skal foretages senest 31. december 1991.

Bilag 1 Kontrolklasser 1. Trykbeholdere 1.1 Almindelige bestemmelser Medmindre andet følger af pkt. 1.2 eller af anvisninger efter 80, bestemmes en trykbeholders kontrolklasse efter nedenstående 2 skemaer. Opdeling af trykbeholdere i kontrolklasser (K.kl.) sker på grundlag af følgende kriterier: indholdet, trykbeholderen er beregnet for eller anvendes til (anvendelsesområde) beholderens indre rumfang (V målt i l) beholderens indstillingstryk (p målt i bar overtryk) beholderens produkttal (p x V). Hvis en beholder består af flere adskilte trykrum, bestemmes beholderens kontrolklasse således: kontrolklassen for hvert trykrum bestemmes, og hele beholderen henføres til den af disse kontrolklasser, der indebærer det største omfang af godkendelse og kontrol (laveste kontrolklassenummer). Skema 1 Skemaet gælder for anvendelsesområde A: Trykbeholdere, der indeholder 1) vand og evt. vanddamp, hvis temperatur ikke overstiger 120 grader C, eller 2) udelukkende vanddamp, hvis temperatur ikke overstiger 200 grader C, eller 3) andre væsker og dampe heraf, der ikke er giftige, ætsende eller brændbare, og hvis temperatur ikke overstiger 100 grader C, eller 4) sammentrykkede luftarter, der ikke er giftige, ætsende eller brændbare, og som indeholder højst 23 Vol. pct. oxygen. p 1 p > 1 p x V > 10000 K.kl. 2 K.kl. 1 2000 < p x V 10000-2 - 2 p x V 2000-3 - 3 Skema 2 Skemaet gælder for anvendelsesområde B: Trykbeholdere med indhold af anden art end angivet for skema 1. 1.2 Særlige bestemmelser p 1 p > 1 p x V > 1000 K.kl. 2 K.kl. 1 200 < p x V 1000-2 - 2 p x V 200-3 - 3 1.2.1 Forsøgsautoklaver Kontrolklassen bestemmes efter skema 2. Er p > 16 bar overtryk og p x V 200, henregnes autoklaven dog til kontrolklasse 2. 1.2.2 Vakuumisolerede beholdere med nedkølet indhold (kryobeholdere)

Kontrolklassen bestemmes efter skema 2, uanset beholderens indhold. 1.2.3 Trykluftbeholdere, hydroforer og trykekspansionsbeholdere i varmtvandsanlæg Kontrolklassen bestemmes efter skema 1, idet dog sådanne beholdere med produkttal p x V > 10000 henføres til kontrolklasse 2. 1.2.4 Trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg samt beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg For sådanne beholdere, hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet, bestemmes kontrolklassen efter skema 1, idet dog sådanne beholdere med produkttal p x V > 10000 henføres til kontrolklasse 2. 1.2.5 Trykbeholdere med dæksler med central lukkeanordning For trykbeholdere forsynet med dæksler med central lukkeanordning eller anden hurtiglukkende mekanisme gælder følgende: Hvor disse ifølge skema 1 og 2 bestemmes til kontrolklasse 3, henføres de til kontrolklasse 2, og hvor de ifølge skemaerne bestemmes til kontrolklasse 2, henføres de til kontrolklasse 1. 1.2.6 Pladevarmevekslere Pladevarmevekslere henføres til kontrolklasse 2 uanset produkttallets størrelse. 1.2.7 Dampkapper om rørledninger Dampkapper om rørledninger henføres til kontrolklasse 3 uanset produkttallets størrelse. 2. Rørsystemer 2.1 Almindelige bestemmelser Medmindre andet følger af pkt. 2.2 eller af anvisninger efter 80, bestemmes et rørsystems kontrolklasse efter nedenstående 2 skemaer. Opdeling af rørsystemer i kontrolklasser sker på grundlag af følgende kriterier: indholdet, rørsystemet er beregnet for eller anvendes til temperaturen af dette indhold (t målt i grader C) den nominelle indvendige rørdiameter (D målt i mm) produktet af rørsystemets indstillingstryk og den nominelle indvendige diameter. Skema 3 Skemaet gælder for rørsystemer, der indeholder 1) vand og evt. vanddamp, hvis temperatur ikke overstiger 120 grader C, eller 2) udelukkende vanddamp, eller 3) andre væsker og dampe heraf, der ikke er giftige, ætsende eller brændbare, eller 4) sammentrykkede luftarter, der ikke er giftige, ætsende eller brændbare, og som indeholder højst 23 Vol. pct. oxygen. p x D > 3500 p x D 3500 t 350 gr.c t > 350 gr.c D > 200 mm K.kl. 3 K.kl. 3 K.kl. 2 D 200 mm - 3-3 - 3 Skema 4

Skemaet gælder for rørsystemer med indhold af anden art end angivet for skema 3, såfremt trykket er større end 1 bar overtryk. Såfremt trykket er mindre end eller lig med 1 bar overtryk henregnes rørsystemet til kontrolklasse 3. 2.2 Særlige bestemmelser 2.2.1 Rørsystemer for acetylen p x D 350 p x D > 350 K.kl. 3 K.kl. 2 Kontrolklassen for rørsystemer for acetylen bestemmes ud fra nedenstående kurve. Oversigt over kontrolklasser og de hertil knyttede kontrolformer. Kontrol- Trykbeholdere Rørsystemer klasser Kontrolformer Kontrolformer K.kl. 1 Konstruktionsgodkendelse 14-16 Ingen rørsystemer er henført til K.kl. 1 Fremstillingskontrol 17-19 Anmeldelse 39 og 40 Opstillingskontrol 39 og 41-43 Kontrolbog 39, 44 og 45 Periodiske undersøgelser 46-48, 49, stk. 1 og 2, 50-52 og 54-56 Kontrol med skader 53-56 K.kl. 2 Konstruktionsgodkendelse 14-16 Konstruktionsgodkendelse 66 og 68 Fremstillingskontrol 17-19 Anmeldelse 39 og 40 Anmeldelse 67, stk. 1 og 68 Opstillingskontro 39 og 41-43 Kontrol med udførelse 67, stk. 2 og 3 og 68 Kontrolbog 39, 44 og 45 Periodiske undersøgelser 46-48, 49, stk. 3 50,51, 52, stk. 1 54-56 Kontrol med skader 53, stk. 1 54-56 K.kl. 3 Fremstillingskontrol 20 Kontrol med skader 53, stk. 1 og 54 Periodiske undersøgelser 69-73 og 75 Kontrol med skader 74 og 75 Kontrol med skader 74 og 75

Bilag 2 Minimumsgodstykkelse og inspektionsåbninger 1. Minimumsgodstykkelse Mindst tilladelige godstykkelse i trykbeholderes svøb og endebunde: Stål Ulegeret og legeret aluminium Indvendigt overtryk 2 mm 3 mm Udvendigt overtryk 3 mm 5 mm 2. Inspektionsåbninger 2.1 Alle beholdere skal være forsynet med mandehuller og/eller inspektionsåbninger anbragt således, at en indvendig besigtigelse af beholderen er mulig. 2.2 Aftagelige dæksler, korte studse eller fittings kan benyttes som inspektionsåbninger, hvis deres dimension mindst svarer til de i pkt. 2.4 anførte minimumskrav. En oplukkelig endebund eller et aftageligt dæksel kan erstatte samtlige indkigshuller, håndhuller og hovedhuller, hvis deres dimensioner og placeringer tillader tilstrækkelig indvendig besigtigelse. 2.3 Mindste antal og arten af åbninger i det cylindriske svøb af en beholder fremgår af følgende skema: Indre diameter i mm(d i) Cylindrisk længde i mm(l) Mindste antal Lille kighul Stort kighul 0 < D i 300 2 note 1 og 2 300 < D i 450 0 450 < D i 800 L 1500 0 Håndhul Hovedhul Mandehul 0 0 0 0 2 note 1 og 2 0 0 0 2 eller 1 note 2 note 3 0 0 1500 < L 2 eller 1 2000 0 0 note 2 note 3 0 L > 2000 0 0 note 4 0 2 eller 1 L 2000 0 0 note 2 note 3 0 800 < D i 1500 L > 2000 0 0 note 4 0 D i > 1500 0 0 0 0 1 Note 1: Dersom den cylindriske længde overstiger 1500 mm, skal der anbringes yderligere åbninger. Note 2: Åbningerne skal anbringes tæt ved endebundene (så en eventuel langsgående søm er synlig). Note 3: Hovedhul eller håndhul skal være anbragt i den centrale tredjedel af svøbet. Note 4: Antallet af inspektionsåbninger skal øges. Ved længder under 3000 mm er det imidlertid tilstrækkeligt at anbringe et hovedhul midt på det cylindriske svøb. På cylindriske svøb må den største afstand mellem 2 hovedhuller ikke overstige 3000 mm, og mellem 2 håndhuller 2000 mm. Disse sidste huller skal anbringes nær endebundene. 2.4 Dimensionerne af inspektionsåbninger og mandehuller.

Kighuller Kighuller skal være cirkulære. Små kighuller skal have en diameter på mindst 30 mm. Store kighuller skal have en diameter på mindst 50 mm. Kravehøjden må ikke overstige åbningens diameter. Håndhuller Håndhuller er åbninger, gennem hvilke man kan føre en hånd og en lampe. Håndhuller skal være ovale med mindstemålene 80 x 100 mm eller cirkulære med diameter mindst 100 mm. Kravehøjden må ikke overstige 65 mm eller ved konisk form 100 mm. Hvis der kun anvendes ét håndhul, må det ikke være mindre end 100 x 120 mm eller have en diameter mindre end 120 mm. Hovedhuller Hovedhuller er åbninger, gennem hvilke man samtidig kan indføre hovedet, en arm og en lampe. Hovedhuller skal være ovale med mindstemålene 220 x 320 mm eller cirkulære med diameter mindst 320 mm. Kravehøjden må ikke overstige 100 mm. Mandehuller Mandehuller er åbninger, som muliggør adgang for en person uden hjælpeudstyr. Mandehuller skal være ovale med mindstemålene 320 x 420 mm eller cirkulære med diameter mindst 420 mm. Kravehøjden må ikke overstige 150 mm eller ved konisk form 170 mm. Hvis hjælpeudstyr som f.eks. selvbåret åndedrætsapparat er påkrævet, eller såfremt mandehullet skal tjene som redningsåbning, bør dets diameter øges til mindst 575 mm.

Bilag 3 Periodiske undersøgelser 1. Trykbeholdere 1.1 Almindelige bestemmelser Medmindre andet følger af pkt. 1.2 eller af anvisninger efter 80, skal trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2 underkastes besigtigelse og eftersyn med følgende tidsintervaller: Besigtigelse efter 46, stk. 1, nr. 1 Besigtigelse skal foretages udvendigt og indvendigt hvert 4. år. Eftersyn efter 46, stk. 1, nr. 2 Første eftersyn skal foretages ved opstillingskontrollen. De følgende eftersyn skal foretages senest 2 år efter sidste eftersyn. 1.2 Særlige bestemmelser for trykbeholdere 1.2.1 Beholdere, der indeholder under tryk fordråbede luftarter, der ikke angriber beholdermaterialet Sådanne beholdere skal underkastes: udvendig besigtigelse efter 1.1 indvendig besigtigelse ved hver tredje udvendige besigtigelse eftersyn efter 1.1. 1.2.2 Lagerbeholdere for F-gas med rumindhold på 2400 liter og derunder Disse beholdere skal ikke besigtiges periodisk, men kun underkastes eftersyn efter 1.1. 1.2.3 Beholdere, som indgår i køleanlæg, og som indeholder kølemedier, der ikke angriber beholdermaterialet Disse beholdere skal ikke besigtiges indvendigt, men kun underkastes udvendige besigtigelser og eftersyn efter 1.1. 1.2.4 Ekspansionsbeholdere i lukkede varmtvandsanlæg (t < 120 grader C) Beholderne er fritaget for periodiske undersøgelser, hvis indstillingstryk gange rumfang ikke overstiger 1000 bar x liter. Membranekspansionsbeholdere, hvor beholdervæggen alene er udsat for påvirkning af inaktiv luftart, er fritaget for de periodiske undersøgelser uanset produkttallet. 1.2.5 Trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg samt beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg Sådanne beholdere, hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet, skal ikke besigtiges indvendigt, men kun underkastes udvendige besigtigelser og eftersyn efter 1.1. 1.2.6 Pladevarmevekslere Pladevarmevekslere skal ikke besigtiges periodisk, men kun underkastes eftersyn efter 1.1. 2. Rørsystemer 2.1 Almindelige bestemmelser Medmindre andet fremgår af pkt. 2.2 eller af anvisninger efter 80, skal rørsystemer af kontrolklasse

2 underkastes besigtigelse og eftersyn med følgende tidsintervaller: Besigtigelse efter 69, nr. 1 Besigtigelse skal foretages hvert 6. år. Eftersyn efter 69, nr. 2 Eftersyn skal foretages ved opstillingskontrollen. De følgende eftersyn skal foretages senest 2 år efter sidste eftersyn. 2.2 Særlige bestemmelser 2.2.1 Rørsystemer for acetylen. Eftersyn af udtagsposter på rørsystemer for acetylen (centralanlæg) skal foretages mindst en gang om året. Sådanne eftersyn skal foretages af gasleverandøren.

Bilag 4 Indholdsoversigt Afsnit I Område og almindelige bestemmelser Kapitel 1 Område 549 Kapitel 2 Almindelige bestemmelser 550 Afsnit II Trykbeholdere Kapitel 3 Konstruktion og fremstilling 550 Kapitel 4 Mærkning 551 Kapitel 5 Konstruktionsgodkendelse 551 Kapitel 6 Fremstillingskontrol 552 Kapitel 7 Armatur 552 Kapitel 8 Opstilling 553 Kapitel 9 Anmeldelse, opstillingskontrol og kontrolbog 553 Kapitel 10 Periodiske undersøgelser og kontrol med skader 554 Kapitel 11 Anvendelse, pasning og vedligeholdelse 555 Afsnit III Rørsystemer Kapitel 12 Konstruktion, fremstilling, udstyr, kontrol m.v. 556 Afsnit IV Øvrige bestemmelser Kapitel 13 Tilsyn, anvisninger og dispensationer 557 Kapitel 14 Trykbeholderudvalget 558 Kapitel 15 Klageadgang og straf 558 Kapitel 16 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 558 Bilag Bilag 1 Kontrolklasser 560 Bilag 2 Minimumsgodstykkelse og inspektionsåbninger 565 Bilag 3 Periodiske undersøgelser 567 Bilag 4 Indholdsoversigt 569