Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning Gældende for el. April 2016 Version 3.0
2016 Udgivet af: Rekvireres: DTU Campus Service, Energivej, Bygning 409, 2800 Kgs. Lyngby Mail: cas-el@dtu.dk www.dtu.dk
Forord Nærværende DTU standard er udarbejdet som en kravspecifikation for alle nye tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning. Se under kapitel 1 Gyldighedsområde for en nærmere definition af nye tilslutninger. Standarden finder anvendelse i alle faser, lige fra budgetlægning til udførelse af bygge- og anlægsprojekter, hvor der skal udføres en eller flere tilslutninger til DTUs elforsyning. Standarden er udarbejdet med henblik på at opnå en ensartethed for udførelsen i forbindelse med nye tilslutninger. Målgruppen for standarden er bygherrer, rådgivende ingeniører, entreprenører og elinstallatører. DTU, april 2016 Allan Egetoft Sektionsleder, CAS EL, DTU Lyngby Mail: cas-el@dtu.dk Henning Horsten Driftsleder, CAS EL, DTU Lyngby Mail: cas-el@dtu.dk Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
Indhold 1. Gyldighedsområde... 5 2. Økonomi i forbindelse med nye tilslutninger... 6 3. Definitioner... 7 4. Orientering om DTU Lyngbys elforsyning... 9 4.1 Forsyning fra DONG...10 4.2 10 kv distribution...10 4.3 Transformerstationer...11 4.4 Forsyning frem til bygningshovedtavler...14 5. Krav og procedurer til udførelse af nye tilslutninger...15 5.1 Tilslutninger til disponible afgange i en transformertavle...15 5.2 Tilslutninger til afgange, som skal indbygges i en transformertavle...16 5.3 Tilslutninger til transformertavler, som udvides eller udskiftes...17 5.4 Etablering af ny transformerstation...18 6. Midlertidige tilslutninger og byggestrøm...19 7. Referencer...20 Bilag A Krav til udførelse af transformerstationer...21 Bilag B SCADA...23 Bilag C Ét-stregsdiagram 10 kv forsyning...26 Bilag D - Transformertavle, eksempel på forsidetegning og tavlediagram...27 Revisionshistorik...28 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
1. Gyldighedsområde Krav og regler fremlagt i nærværende standard er gældende ved nye tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning. DTU Lyngbys elforsyning defineres i denne sammenhæng som det på DTU interne 10 kv distributionsnet samt transformerstationer, herunder 400 V transformertavler i transformerstationerne. Se kapitel 4 for en nærmere beskrivelse af DTU Lyngbys elforsyning. Såfremt der skal etableres en ny transformerstation eller ombygges i en eksisterende transformerstation, er nærværende standard gældende. Installation af en ny eller udskiftning af en eksisterende afgang i en transformertavle er ligeledes omfattet. Ved nye installationer, som tilsluttes en bygningshovedtavle eller anden tavle længere nede i forsyningen, uden der skal bygges om i den transformerstation, den pågældende forsyning kommer fra, er nærværende standard ikke relevant. Dog indeholder nærværende standard et afsnit, der beskriver krav til midlertidige tilslutninger og byggestrømsinstallationer, hvor tilslutninger til bygningshovedtavler er nævnt. Eksempler: Omfattet af standarden Tilslutning af ny stikledning i en afgang i en transformertavle. Etablering af en ny transformerstation. Installation af ekstra transformer i en eksisterende transformerstation. Opgradering af transformerstørrelse i en eksisterende transformerstation. Udvidelse/ombygning af en transformertavle. Midlertidige tilslutninger og byggestrømsinstallationer. SCADA i forbindelse med elforsyningen. Udskiftning til større sikring i en afgang i en transformertavle. Ikke omfattet af standarden Udskiftning af en bygningshovedtavle, hvor stikledninger i tilgangene bibeholdes. Udvidelse/ombygning af en bygningshovedtavle, hvor stikledninger i tilgangene bibeholdes. Tilslutning af ny installation i en bygningshovedtavle eller anden underliggende tavle. Midlertidig tilslutning eller byggestrøm, som tilsluttes almindelige 230 V stikkontakter. Byggestrøm, som tilsluttes disponible 2- polede grupper i bygningstavler, til og med 16 A. Opjustering af overstrømsrelæet i en afgang i en transformertavle. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 5
2. Økonomi i forbindelse med nye tilslutninger For økonomiske forhold i forbindelse med nye tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning henvises til notat CAS Bygherre og CAS Driftsherre leverancer i forbindelse med byggeprojekter (dato 02-04-2016). Information kan indhentes hos sektionslederen for CAS-El, Allan Egetoft. 6 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
3. Definitioner DONG Energy Forsyningsselskab og leverandør af el til DTU Lyngby på 10 kv niveau. Forsyningspunkt Ejergrænse i elforsyningen mellem DONG Energy og DTU. Fysisk er forsyningspunkterne placeret i 10 kv anlæggene i koblingsstationerne på DTU. Al elektrisk effekt, der aftages på DTU, går via forsyningspunkterne. Koblingsstation Rum indeholdende materiel til at foretage koblinger i højspændingsdelen af en elforsyning. På DTU er spændingsniveauet i koblingsstationerne 10 kv. I koblingsstationerne findes forsyningspunkterne fra DONG Energy. 10 kv anlæg Metallisk indkapslet eltavle, hvor spændingsniveauet mellem faserne er 10 kv. Radial 10 kv kabel, der forbinder to koblingsstationer. Til radialen er tilsluttet et antal transformerstationer, der forsyner de nærliggende bygninger. Transit Ubrudt 10 kv kabel, der forbinder to koblingsstationer. Transformertavle 400 V tavle placeret i en transformerstation og forsynet direkte fra lavspændingshornene på den tilhørende 10/0,4 kv transformer. Bygningshovedtavle 400 V tavle, som fungerer som hovedtavle for en bygning og forsynes direkte fra en transformertavle. Afgang (i forbindelse med en eltavle) Afgrening i en tavle til forsyning af en underliggende tavle eller installation, bestående af en maksimalafbryder, automatsikring eller sikringslastadskiller. Stikledning 400 V kabel, der løber mellem en transformertavle og en bygningshovedtavle. Udføres som 5- lederkabel med koncentrisk PE-leder. Hovedledning 400 V kabel, der løber mellem en bygningshovedtavle og en undertavle eller mellem to undertavler. Udføres som 5-lederkabel med koncentrisk PE-leder. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 7
SCADA Fjernaflæsbart overvågningssystem, som opsamler målinger, stillingsvisninger og alarmer i forbindelse med elforsyningen. Skinnekobler Lastadskiller i transformertavle eller bygningshovedtavle, som sidder mellem to af tavlens tilgange og under normalt drift virker som en adskillelse imellem disse. Skinnekoblerne kan kobles ind i forbindelse med omlægning eller service og vedligehold af den foran siddende installation. 8 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
4. Orientering om DTU Lyngbys elforsyning DTU Lyngbys elforsyning er bygget op som vist på diagrammet nedenfor. For detaljeret diagram, se Bilag D. Figur 1 Simplificeret ét-stregsdiagram over DTU Lyngbys 10 kv distributionsnet. Se bilag D for detaljeret diagram. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 9
4.1 Forsyning fra DONG Der findes to 10 kv koblingsstationer (II og IX), hvor der i hver er etableret et forsyningspunkt fra DONG Energy. I forbindelse med forsyningspunkterne sidder afregningsmålerne, der summerer det samlede elforbrug, som bliver afregnet mellem DTU Lyngby og DONG Energy. Der findes en aftale mellem DTU Lyngby og DONG Energy omkring, hvor meget elektrisk effekt der kan trækkes på en gang igennem de to forsyningspunkter. Typisk vil denne aftale blive ændret, i takt med at nye bygge- eller anlægsprojekter medfører, at den aftalte grænseværdi ellers ville blive overskredet. I den forbindelse betaler DTU en tilslutningsafgift, svarende til den tilkøbte mereffekt. Det nuværende med DONG Energy aftalte leveringsomfang er 680 A fordelt lige på de to koblingsstationer. Det svarer til 11,8 MVA. Udover de to omtalte forsyningspunkter findes et reserveforsyningspunkt i den ene koblingsstation (II). Dette tages i brug ved et udfald i forsyningen på et af de normale forsyningspunkter. 4.2 10 kv distribution I alt fire 10 kv radialer løber imellem de to koblingsstationer. Muligheden for, at alle radialer kan forsynes fra begge koblingsstationer, giver en høj grad af fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Transformerstationerne er alle tilsluttet en af de fire radialer, som er fremført i lukkede føringsveje i tunnelsystemet og tilsammen dækker alle fire kvadranter. Hver radial forsyner transformerstationer, som er geografisk fordelt på en eller to kvadranter. Der er installeret tre til fire transformerstationer pr. radial. Således er der primo 2015 installeret ca. 15 transformerstationer på DTU Lyngby, og flere nye er i planlægningsfasen. 10 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
4.3 Transformerstationer Transformerstationerne er alle bygget op efter princippet på nedenstående diagram. Figur 2 - Èt-stregsdiagram over udførelsen af transformerstationerne. Der er som minimum to transformere i hver station. Transformerstationerne er i de fleste tilfælde placeret med adgang direkte fra tunnelsystemet. I stationerne er 10 kv anlæg og 400 V transformertavle placeret i samme rum, mens hver transformer har egen celle. Se flere krav til udførelse af transformerstationer i Bilag B. 10 kv radialen, som forsyner en vilkårlig transformerstation, føres ind på samleskinnen i transformerstationens 10 kv anlæg (type RM6 i alle transformerstationer) via et lastadskillerfelt. Fra samleskinnen forsynes transformerne via effektafbryderfelter, bestykket med overstrømsrelæer, og 10 kv radialen sløjfes videre via et lastadskillerfelt. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 11
Figur 3 Kompakt 10 kv anlæg Hver transformerstation er bestykket med minimum to transformere, som under normal drift er belastet med max. 50 % af deres maksimale kapacitet. Således kan den ene transformer altid tages ud af drift, uden at det er nødvendigt af afbryde nogle forbrugere. Ved tre transformere i samme station kan den enkelte transformer belastes op til 66 % under normal drift. Transformerne i en transformerstation forsyner ind på en og samme 400 V transformertavle. Under normal drift er transformertavlerne sektionsopdelt, således at transformerne ikke er parallelkoblede. Skinnekoblere i transformertavler lægges først ind i forbindelse med, at en af transformerne skal tages midlertidigt ud af drift. RM6 anlæg er bestykket med kortslutningsindikatorer, spændingsindikatorer og stillingsvisere, som overvåges via SCADA-systemet. 12 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
Figur 4 Eksempel: 400 V transformertavlen i transformerstation III. Bemærk de tre store tilgangsbrydere i bunden af tavlen, der indikerer, at der er tre transformere i stationen. Fra transformertavlene udgår stikledningerne, som forsyner bygningshovedtavler samt andre hovedtavler. Hver hovedtavle har i de fleste tilfælde, af redundanshensyn, to tilgange fra samme transformertavle. Afgangsklemmerne i transformertavlerne udgør grænsefladen for, hvad der i forbindelse med nærværende standard defineres som DTU Lyngbys elforsyning. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 13
4.4 Forsyning frem til bygningshovedtavler Bygningshovedtavler forsynes direkte fra en transformertavle via to redundante stikledninger. Dette således, at ved en kabelfejl på den ene stikledning kan den pågældende bygningshovedtavle fortsat forsynes 100 % efter manuel omkobling i bygningshovedtavlen. Under normal drift er belastningen på de to stikledninger fordelt således, at de hver især er cirka 50 % belastet. Stikledninger må kun forsyne én bygning. Der må således ikke sløjfes videre fra en bygningshovedtavle til en anden. Figur 5 - Princip for forsyning af bygningshovedtavler. 14 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
5. Krav og procedurer til udførelse af nye tilslutninger Allerede i de tidligste projekteringsfaser af et bygge- eller anlægsprojekt, som kræver ny tilslutning til elforsyningen, skal udførelsen af den eller de nye tilslutninger koordineres med CAS EL. Det skal afklares, hvilken af nedenstående type tilslutning der mest hensigtsmæssigt kan udføres. I tvivlstilfælde vil det være CAS EL, som afgør, hvilken type tilslutning der skal udføres. Generelt for krav til opmærkning og udførelse af tavler henvises til seneste udgave af DTU Standard for eltavler. Der henvises ligeledes til DTU Standard for strømafbrydelser. 5.1 Tilslutninger til disponible afgange i en transformertavle Det er i samarbejde med CAS EL konstateret, at de nødvendige afgange til den nye tilslutning allerede findes som disponible afgange i en af de nærtliggende transformerstationer. Det er samtidigt vurderet, at transformerstationen og pågældende 10 kv radial har den nødvendige ledige kapacitet. Standard procedurer: CAS EL: Tavlelågerne foran de disponible afgange i transformertavlen opmærkes med midlertidig opmærkning, der informerer om, at afgangen er afsat og til hvilket projekt. Projektet: Stikledninger projekteres, fremføres til transformertavlen og tilsluttes afgangene. Stikledningerne skal udføres som 5-leder (koncentrisk PE-leder), således at det bliver en TN-S installation. Projektet: Føringsveje til stikledningerne projekteres og udføres. Stikledninger skal så vidt muligt ikke fremføres i jorden. Projektet: I tilfælde, hvor afgangene er bestykket med maksimalafbrydere, projekteres og indstilles relæindstillingerne. Projektet: Gennemgang i forbindelse med aflevering. SAT-test. Instruks til driftspersonalet. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 15
5.2 Tilslutninger til afgange, som skal indbygges i en transformertavle Det er i samarbejde med CAS EL konstateret, at der ikke findes de nødvendige disponible afgange i nogen transformertavle, men at der er plads og mulighed for indbygning af disse i tomme tavlefelter. Det er samtidigt vurderet, at transformerstationen og pågældende 10 kv radial har den nødvendige ledige kapacitet. Standard procedurer: CAS EL: Tavlelågerne foran de tomme tavlefelter i transformertavlen opmærkes med midlertidig opmærkning, der informerer om, at tavlefeltet er afsat og til hvilket projekt. CAS EL: Projektering og indbygning af de nye afgange. Afgangene bestykkes med en maksimalafbryder af samme fabrikat, som findes i den øvrige del af tavlen. De nødvendige afbrydelser koordineres med alle berørte parter. Der etableres om nødvendigt midlertidige forsyninger for de eksisterende afgange i transformertavlen. Projektet: Stikledninger projekteres, fremføres til transformertavlen og tilsluttes afgangene. Stikledningerne skal udføres som 5-leder (koncentrisk PE-leder), således at det bliver en TN-S installation. Projektet: Føringsveje til stikledningerne projekteres og udføres. Stikledninger skal så vidt muligt ikke fremføres i jorden. Projektet: Relæindstillingerne for de nye maksimalafbrydere projekteres og indstilles. Projektet: Gennemgang i forbindelse med aflevering. SAT-test. Instruks til driftspersonalet. 16 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
5.3 Tilslutninger til transformertavler, som udvides eller udskiftes Det er i samarbejde med CAS EL konstateret, at den mest hensigtsmæssige måde at etablere den nye tilslutning på er at udvide, eller helt at udskifte en transformertavle. Det er samtidigt vurderet, at transformerne og pågældende 10 kv radial har den nødvendige ledige kapacitet. Standard procedurer: CAS EL: Projektering og udførelse af udskiftning/udvidelse af hovedtavlen. De nødvendige afbrydelser koordineres med alle berørte parter. Der etableres midlertidige forsyninger for de eksisterende afgange i transformertavlen. CAS EL: Sørger for, at transformertavlen bliver tilsluttet SCADA/BMS-overvågningen. Projektet: Stikledninger projekteres, fremføres til transformertavlen og tilsluttes afgangene. Stikledningerne skal udføres som 5-leder (koncentrisk PE-leder), således at det bliver en TN-S installation. Projektet: Føringsveje til stikledningerne projekteres og udføres. Stikledninger skal så vidt muligt ikke fremføres i jorden. Projektet: Relæindstillingerne for de nye maksimalafbrydere projekteres og indstilles. Projektet: Gennemgang i forbindelse med aflevering. SAT-test. Instruks til driftspersonalet. Se Bilag A for eksempel på forsidetegning og diagram for en transformertavle. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 17
5.4 Etablering af ny transformerstation Det er i samarbejde med CAS EL konstateret, at den mest hensigtsmæssige måde at etablere den nye tilslutning på er at installere en helt ny transformerstation. Det er samtidigt vurderet, hvilken 10 kv radial den nye transformerstation kan sløjfes ind på. Placeringen af den nye transformerstation skal bestemmes i samarbejde med CAS EL. Der skal findes en placering så tæt ved tunnelsystemet som muligt, og hvor der er direkte forbindelse med tunnelsystemet, da 10 kv radialerne er fremført der. Yderligere krav samt tegningseksempler for udførelse af transformerstationer på DTU Lyngby findes i bilag B. Standard procedurer: CAS EL: Koordinering af omlægning i 10 kv distributionen, så den nye transformerstation kan tilsluttes. CAS EL: Fremføring af 10 kv radialen til den nye transformerstation. Fremføring skal ske sammen med følgejord i lukkede kabelbakker med låg. Muffer placeres så vidt muligt, hvor de er tilgængelige. Eksisterende muffer genanvendes gerne om muligt, fremfor at etablere nye muffer. CAS EL: Projektering, udførelse og idriftsættelse af transformerstationen. CAS EL: Sørger for, at transformertavlen bliver tilsluttet SCADA/BMS-overvågningen. Projektet: Udførelse af færdige rum til den nye transformerstation. Projekteringen af rummene skal ske med input og godkendelse fra CAS EL. Se bilag B. Projektet: Stikledninger projekteres, fremføres til transformertavlen og tilsluttes afgangene. Stikledningerne skal udføres som 5-leder (koncentrisk PE-leder), således at det bliver en TN-S installation. Projektet: Føringsveje til stikledningerne projekteres og udføres. Stikledninger skal så vidt muligt ikke fremføres i jorden. Projektet: Relæindstillingerne for alle maksimalafbrydere i transformertavlen projekteres og indstilles. Projektet: Gennemgang i forbindelse med aflevering. SAT-test. Instruks til driftspersonalet. 18 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
6. Midlertidige tilslutninger og byggestrøm Ved etablering af midlertidige tilslutninger (forventeligt under et års anvendelse) og byggestrøm gælder følgende: I den første tavle i forbindelse med en byggestrømsinstallation skal der sidde en kwhmåler, som er godkendt til forbrugsafregning, til brug for aflæsning af CAS EL. Til midlertidige tilslutninger og byggestrøm vælges der fortrinsvis disponible brydere, som sidder i en transformertavle. Dog kan disponible brydere i en bygningshovedtavle anvendes, såfremt sikringsstørrelsen passer med det forbrug, som tilsluttes. Eksempelvis vil en tilslutning på 35 A passe bedre i en bygningshovedtavle end i en transformertavle. Forsyningspunktet, der tilsluttes til, skal altid godkendes af CAS EL. Idriftsættelse af byggestrøm og aflæsning af kwh foretages ligeledes af CAS EL. Byggestrømmen må ikke tages i brug, før dette er sket. Ved afslutning af brug af midlertidig tilslutning eller byggestrøm kontaktes CAS EL for måleraflæsning. Kapitel 704 Byggepladsinstallationer i SB afsnit 6 skal overholdes ved byggestrømsinstallationer. Kapitel 811 Midlertidige installationer i SB afsnit 6 skal overholdes ved midlertidige installationer. Entreprenøren står for det lovpligtige tre måneders eftersyn og sender rapporterne til CAS EL. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 19
7. Referencer Danmarks Tekniske Universitet Campus Service El-Tavlestandard Danmarks Tekniske Universitet Standard for strømafbrydelser. Danmarks Tekniske Universitet Overordnet El-standard liste over El-standarder. 20 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
Bilag A Krav til udførelse af transformerstationer Såfremt det er et byggeprojekt, som giver anledning til, at der skal opføres en ny transformerstation, skal rum med nedenfor anførte minimumskrav afleveres til CAS EL. Der afholdes løbende projekteringsmøder med CAS EL, og CAS EL skal godkende det endelige tegningsmateriale. Se eksempel på plantegning på næste side. Adgang via tunnelsystemet. Adgang til transformerstationer via aflåste ståldøre. Låsecylinder skal passe til systemlåsen for de øvrige transformerstationer på DTU Lyngby. 10 kv anlæg og transformertavlen placeres i samme rum. Rummets længde skal være minimum 2 meter længere end den forventede længde på transformertavlen. Der etableres kabelgrave i rummet, minimum under 10 kv anlæg og transformertavlen. Der etableres føringsvej fra 10 kv anlægget til hver transformercelle. Dette som rør indstøbt i gulv. Transformere placeres i hver deres transformercelle, hvor adgang ligeledes sker via aflåst dør med samme låsecylinder. Det etableres en disponibel transformercelle. Fri rumhøjde minimum 3,5 meter. Rummet etableres med støvbundne betonoverflader. Der etableres mekanisk ventilation, som er styret af termostater placeret i hver transformercelle. Ventilationen skal starte, hvis rumtemperaturen i en transformercelle når 30 C, og slå fra igen, når temperaturen er nede på 25 C. Der skal etableres foranstaltninger, således at lydtryksniveaet 1 meter fra ventilationsafkast og indtag er max. 40 db(a). Lys i alle rum i en transformerstationer skal være UPS-forsynet. Der etableres minimum ét IP44 230 V udtag indenfor døren ved siden af afbryderen for lys. Krav til de elektriske installationer, som udføres af CAS EL: Transformertavlen projekteres ud fra eksemplet i Bilag D. Tilgangsbryderne skal være drawout. Der etableres SCADA-overvågning af transformerstationen jf. Bilag C. Der etableres et disponibelt transformerfelt i 10 kv anlægget. Transformere skal være tørtransformere med koblingsciffer Dyn5. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 21
Figur 6 - Eksempel på plantegning over en transformerstation. Bemærk kabelgrave og føringsrør indstøbt i gulv. 22 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
Bilag B SCADA Ved alle ombygninger i elforsyningen skal det sikres, at SCADA-systemet opdateres og omprogrammeres, så det forbliver retvisende. SCADA-systemets HMI findes på CAS EL driftsleders kontor, hvor skærmbilleder og alarmer er programmeret op i SCADA-softwaren SCADA Expert Vijeo Citect. Hoved-PLC en for SCADA er placeret i et IT-rack i koblingsstation IX. Ved etablering eller ombygning af en transformerstation skal det sikres, at følgende signaler føres til SCADA-systemet: Stillingsvisning på alle brydere og jordsluttere i RM6 anlæg. Signal fra 2x spændingsindikatorer i RM6 anlæg. Signal fra 2x kortslutningsindikatorer i RM6 anlæg. Signal fra PT1000 temperaturfølere i hver transformercelle. Modbus-signal fra digitale multiinstrumenter, som sidder i tilgangene i transformertavlerne. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 23
Figur 7 - Eksempel på fortrådningsdiagram for SCADA-overvågning i en transformerstation. 24 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
Figur 8 - Eksempel på klemmetilslutninger i samlekasse for opsamling af signaler til SCADA. Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 25
Bilag C Ét-stregsdiagram 10 kv forsyning Figur 9 - Ét-stregsdiagram og DTU Lyngbys 10 kv distributionsnet. 26 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning
Bilag D - Transformertavle, eksempel på forsidetegning og tavlediagram Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning 27
Revisionshistorik Revision Dato Afsnit Ændring 1.0 Oktober 2015 2.0 December 2015 2.0 December 2015 2.0 December 2015 Bilag D Eksempel på dokumentation for en transformertavle tilføjet. 5 Krav om at stikledninger skal være med koncentrisk PE-leder tilføjet 5 Krav til udførelse af højspændingskabler tilføjet 3.0 April 2016 2 Henvisning til notat CAS Bygherre og CAS Driftsherre leverancer i forbindelse med byggeprojekter 3.0 April 2016 Bilag A + D Tilgangsbrydere i transformertavler skal være drawout 28 Standard - Tilslutninger til DTU Lyngbys elforsyning