Danmarks Tekniske Universitet. Campus Service

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Strategi for opsætning Gældende fra: 08. April 2014 Campus Service DTU Nils Koppels Allé DTU, Bygning 413 DK-2800 Kgs. Lyngby Lyngby Tlf Tlf dir Fax CVR-nr EAN-nr

2 Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Forord:... 3 Formål:... 3 Definitioner:... 4 Hvilke bygninger er omfattet?... 4 Hvilke typer forbrug skal måles?... 5 Hvilke medier er omfattet af denne standard?... 5 Hvor skal der måles?... 5 Generelt:... 6 Relaterede dokumenter:... 7 Versionshistorik:... 7 Kvalitetssikring:... 7 Side 2 af 7

3 Indledning: På baggrund af DTU s bæredygtighedspolitik skal DTU kunne overvåge, kortlægge og synliggøre energiforbruget. Derfor skal alle væsentlige forbrug henhørende til bæredygtighed registreres. Registreringen skal ske ved automatisk måleropsamling. De registrerede forbrug defineres enten som procesforbrug eller som bygningsrelateret forbrug. Alle målinger sker minimum som bygningsforbrug. Ved etablering af byggepladser, i forbindelse med byggeprojekter, skal forbruget endvidere måles via manuelt aflæste målere. Forord: Denne standard anvendes ved projektering og installering af energimålere på DTU. Målgruppen for denne standard er rådgivere, entreprenører samt installatører. Standarden definerer, hvordan DTU ønsker energimålere opsat, således at de ønskede forbrug af forskellige typer medier måles. Målingen skal ses som et flow fra producerende enheder til forbrugsstedet. Der måles altid på den producerede/tilførte samlede effekt. Der måles på afregningsmålere samt på lokalproduktion af f.eks. damp, varme og køling. Endvidere måles den enkelte bygnings optagne forbrug, samt forbrug til byggepladser. Formål: Formålet med denne standard er at sikre, at DTU får opsat energimålere i bygningerne, således at alle væsentlige forbrug, der vedrører DTU s bæredygtighed, kan registreres. Målingerne vil indgå i det samlede overblik over DTU s forbrug og anvendes til optimering, monitorering og simulering af forbruget. Et essentielt aspekt er, at DTU vil være i stand til at differentiere mellem såkaldt procesforbrug og bygningsforbrug. Side 3 af 7

4 Definitioner: Bygningsforbrug er forbrug, der udelukkende relaterer sig til bygningen. Forbruget defineres som det forbrug, der relativt vil være i en bygning uanset bygningens funktion. Det være sig rumopvarmning og køling, kontor, gang- og trappebelysning. Eksempler på bygningsforbrug: El til belysning og varme Komfort ventilation Komfort køling Varmeanlæg Koldt og varmt vand Procesforbrug er forbrug, der relaterer sig direkte til de forsknings- og uddannelsesmæssige aktiviteter. Det være sig procesventilation, elektricitet til særligt udstyr, serverrum og lign. samt køling af procesudstyr. Eksempler på procesforbrug: El til laboratorieudstyr Procesventilation Køling til proces Varme til proces Koldt og varmt vand til proces Byggepladsforbrug er forbrug, der relaterer sig til byggepladsen. Forbruget defineres som det forbrug, der relaterer sig til selve byggepladsens drift. Det være sig belysning, varme, vand etc. Eksempler på byggepladsforbrug: El til belysning og varme Vand til toiletter etc. Hvilke bygninger er omfattet? Alle DTU bygninger, hvor forsyningen leveres og afregnes direkte med DTU, er omfattet af denne standard. Side 4 af 7

5 Hvilke typer forbrug skal måles? Forbrugstyperne, der skal måles på er: Elektricitet opdelt på proces- og bygningsforbrug samt samlet byggepladsforbrug Køling opdelt på proces- og bygningsforbrug samt samlet byggepladsforbrug Varme opdelt på proces- og bygningsforbrug samt samlet byggepladsforbrug Vand opdelt på koldt og varmt brugsvand samt samlet byggepladsforbrug Gas til opvarmning af el-produktion Hvilke medier er omfattet af denne standard? Medierne, der skal måles på, er elektricitet, naturgas og væske (vand). Der skal kun foretages forbrugsmåling på andre forbrug, hvis forbruget kan defineres som et væsentligt forbrug. Hvor skal der måles? Der skal opsættes målere således, at hver af forbrugstyperne kan måles for hver enkelt bygning. Der skal således altid (mindst) opsættes målere til registrering af hovedforsyningerne til bygningerne (el, vand, varme og køling). Ved byggepladser skal alle opsatte målere aflæses manuelt pr. den 1. hver måned. Hvis én bygning forsynes gennem en anden bygnings energimålere, skal der opsættes målere således, at hver bygnings energiforbrug kan beregnes. Der kan undtagelsesvis undlades måling på bygningsniveau, hvis der er tale om procesforbrug, der er lokalt produceret og forbruget kan defineres til et enkelt Institut. Dette kan f.eks. være lokalt produceret lavtemperaturproceskøling, der produceres i en bygning, men fordeles i flere bygninger, der tilhører det samme Institut. Forbruget på den producerende enhed skal dog altid måles. Side 5 af 7

6 Generelt: Inden opsætning af målere udarbejdes et måleridentifikationsskema for måleren og et grafisk målerhierarki og for den pågældende bygning. DTU s standard for målerhierarki skal anvendes. Målerhierarkiet skal tydeliggøre følgende: Hvor målerne fysisk placeres i anlægget (bygning, lokale, efter rørafgrening, før blandesløjfe etc.) Hvilken type forbrug, der måles (el, køling, varme, vand) Om der er tale om procesenergi eller bygningsenergi Hvilket anlæg måleren registrerer forbruget på. Anlægsnumret defineres af DTU s ID-kode standard Om der er tale om en hoved- eller bimåler og hvilke målere, der sidder før og efter den pågældende måler. Måleridentifikationsskema: Inden måleren opsættes udfyldes et måleridentifikationsskema. Skemaet er en del af kvalitetskontrollen og skal følge måleren gennem hele projektfasen. Det gælder for alle typer af målere, medier og forbrugstyper, at DTU ønsker at begrænse antallet til et minimum, dvs. der skal opsættes så få målere som muligt. Hvis det er teknisk muligt at benytte et mindre antal målere, ved at lave mindre ændringer i et anlægsopbygning, skal dette gøres. Det kan dog være nødvendigt at vurdere sagen nærmere i den aktuelle situation. Uanset hvordan anlægget udføres/ er udført skal alle de ovennævnte krav overholdes. Side 6 af 7

7 Relaterede dokumenter: Nedenstående er oplistet relaterede dokumenter Se standardoversigten Versionshistorik: Version : Standarden opdelt i denne standard og en ny Indkøbs og Installationsvejledning. Version : Afsnit Definitioner, Eksempler på procesforbrug: afsnittet udvidet Afsnit Relaterede dokumenter: tilføjet referencer. Version : Enkelte tekstmarkeringer fremhævet. Version Byggepladsmåling tilføjet Version Afsnit forbrug der måles, Gas til opvarmning og el produktion tilføjet Afsnit Generelt, måleridentifikationsskema tilføjet Afsnit Relaterede dokumenter, måleridentifikationsskemaer tilføjet Version Diverse tekstpræciseringer Kvalitetssikring: Version Dato Godkendt Ansvarlig ABMQ TOPL Side 7 af 7