Evalueringsrapport om forsøgsordningen vedrørende en forstærket behandlingsindsats over for personer, der er dømt for seksualforbrydelser (Lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv.)
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen september 2000 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Baggrunden for forsøgsordningen samt terminologi... 4 1.2. Følgegruppens nedsættelse, kommissorium og sammensætning... 4 1.3. Behandlingsnetværkets etablering... 5 1.4. Evalueringsrapportens tilblivelse... 6 1.4.1. Foretagne høringer mv... 6 2. Forsøgsordningen i tal... 7 2.1. Dataindsamling.... 7 2.2. Status for visitationsordningen, maj 2000... 8 2.3. Status for ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf, april 2000 10 2.4. Udvikling i antallet af sædelighedsdømte, der ved månedens udgang var i sexologisk/psykiatrisk behandling... 11 2.5. Sociodemografisk beskrivelse, alkohol- og narkomisbrug, effekt mv.... 12 3. Ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf.... 18 3.1. Initiativet... 18 3.2. Information til sigtede... 19 3.3. Person- og mentalundersøgelse... 19 3.4. Visitationsudvalg.... 21 3.5. Domspraksis:... 23 4. Visitationsordningen... 27 4.1. Visitation i Anstalten ved Herstedvester... 27 4.2. Ambulante samtaler/omanmeldelser... 30 5. Behandlingsforløbet i relation til fængsels-/pensionsophold samt tilsyn mv. af Kriminalforsorgen i Frihed... 32 5.1. Fængselsophold... 32 5.1.1. Opholdet i den åbne anstalt... 32 5.1.2. Udgang til behandling... 33 5.1.3. Samarbejdet med Anstalten ved Herstedvester... 34 5.1.4. Samarbejdet med behandlingsnetværket... 34 5.1.5. Prøveløsladelse mv.... 34
- 3-5.2. Pensionsophold mv... 35 5.2.1. Deltagelse i visitationsudvalgene... 36 5.2.2. Opholdet på pensionerne... 36 5.2.3. Samarbejdet med kriminalforsorgens afdelinger... 36 5.2.4. Samarbejdet med behandlingsnetværket... 36 5.3. Kriminalforsorgens afdelinger... 37 5.3.1. Samarbejdet med visitationsudvalgene... 37 5.3.2. Samarbejdet med pensionerne... 38 5.3.3. Ambulant behandling/samarbejdet med behandlingsnetværket... 38 5.3.4. Samarbejdet med visitationsafdelingen... 39 5.3.5. Samarbejdet med de sociale myndigheder... 39 6. Motivation og egnethed hos de indsatte i visitationsordningen... 41 6.1. Motivation og motivationsarbejde... 41 6.2. Egnethed til psykiatrisk/sexologisk behandling... 46 7. Behandling... 50 7.1. Behandlingens elementer... 50 7.1.1. Indledning... 50 7.2. Patienterne i forsøgsordningen.... 52 7.3. Medikamentel behandling... 53 7.4. Social (socialpædagogisk) behandling:... 53 7.5. Psykoterapeutisk behandling.... 53 7.6. Sammenfatning vedrørende behandling.... 59 8. Uddannelse af personale... 61 9. Evaluering og opfølgning... 63 9.1. Dataindsamling... 63 9.2. Forskning... 63 10. Konklusion og anbefalinger... 65 10.1. Konklusion... 65 10.2. Anbefalinger... 68 11. Litteraturliste... 70
1. Indledning - 4-1.1. Baggrunden for forsøgsordningen samt terminologi Med lov nr. 274 af 15. april 1997, om ændring af straffeloven m.v. blev der vedtaget initiativer med henblik på en forstærket indsats mod seksualforbrydelser, herunder navnlig seksualforbrydelser begået mod børn. Det pointeres i bemærkningerne til loven, at personlighedsmæssige forstyrrelser og seksuelle afvigelser for så vidt angår seksualforbrydelser indgår som meget væsentlige faktorer i både førstegangskriminalitet og tilbagefald til lignende kriminalitet. Et centralt element i indsatsen er derfor en øget behandlingsindsats for at forebygge denne særlige kriminalitet og påvirke allerede dømte personer til ikke at begå ny, lignende kriminalitet. Forud for lovens tilblivelse var der igennem nogle år via 2 forskellige initiativer foretaget overvejelser vedr. iværksættelse af behandling af sædelighedskriminelle. Fra 1995 beskæftigede en arbejdsgruppe nedsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen sig med svage fangers vilkår. En væsentlig fangekategori i denne gruppe var de sædelighedskriminelle. Sideløbende hermed arbejdede en gruppe indenfor sundhedsvæsenet, udgående fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik, med behandling i stedet for straf af visse sædelighedskriminelle. Disse 2 initiativer udgør baggrunden for etablering af forsøgsordningen og det forhold, at denne består af 2 ordninger. Den ene del er ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf, hvorefter personer, der har begået incest og andre seksualforbrydelser, uden at det påsigtede forhold omfatter vold eller ulovlig tvang, som alternativ til ubetinget fængselsstraf på 4-6 måneder og op til omkring 1½ år, kan idømmes betinget dom mod at undergive sig vilkår om psykiatrisk/sexologisk behandling i 2 år. Den anden del er ordningen med behandling som supplement til frihedsstraf, den såkaldte visitationsordning, som er etableret blandt andet med udgangspunkt i svage-gruppens arbejde, og hvor personer idømt ubetinget frihedsstraf for seksualkriminalitet i en nyoprettet visitationsafdeling på Anstalten ved Herstedvester undersøges m.h.p. at afdække motivation og egnethed for psykiatrisk/sexologisk behandling, der så kan foregå under afsoning i et (åbent) fængsel og senere som et vilkår ved prøveløsladelse. Behandlingen efter løsladelsen foregår også i denne forbindelse i en af de 3 ambulante klinikker. Det bemærkes, at begrebet forsøgsordningen i denne rapport anvendes som samlebetegnelse for de ovennævnte to ordninger. Med baggrund i bemærkningerne til lovforslaget udarbejdede en arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen i september 1997 en vejledning om den samlede forsøgsordning. Med udgangspunkt i et landsdækkende netværk bestående af de 3 ambulante behandlingsenheder: Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, Retspsykiatrisk afdeling og Psykoterapeutisk afdeling på Fyn og Retspsykiatrisk afdeling i Risskov samt en nyetableret visitationsafdeling på Anstalten ved Herstedvester, blev forsøgsordningen herefter påbegyndt den 1. oktober 1997. 1.2. Følgegruppens nedsættelse, kommissorium og sammensætning Efter forslag fra den ovennævnte etableringsarbejdsgruppe nedsatte Direktoratet for Kriminalforsorgen en følgegruppe, hvis opgave det er tæt at følge dels ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf, dels visitationsordningen i Anstalten ved Herstedvester. Udover at følge ordningen fik følgegruppen som kommissorium, hvis der
- 5 - skulle opstå tvivlsspørgsmål eller problemer undervejs, at tage stilling hertil, herunder evt. træffe beslutning om justeringer i de 2 ordninger, hvis der bliver behov for det. Det var endvidere forudsat, at følgegruppen skal evaluere de 2 ordninger. Direktoratet for Kriminalforsorgen har fungeret som følgegruppens sekretariat. Der er afholdt i alt 12 møder i følgegruppen. Følgegruppens medlemmer er: Kontorchef Jakob Schiøler, Direktoratet for Kriminalforsorgen (formand) Dommer Hans Esdal, Retten i Randers Afdelingsleder Allan Birkedal, Kriminalforsorgen, Afdelingen i Hillerød Pensionsforstander Hans Jørgen Tholstrup, Pensionen i Skejby Kontorchef Fritjof Stern Nielsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent, Overlæge Peter Kramp Rigsadvokatassessor Jørn Thostrup, Rigsadvokaten Overlæge Ellids Kristensen, Rigshospitalet (netværkskoordinator) Psykolog Jørgen Bech-Jessen, Rigshospitalet Overlæge, dr. med. Jens Lund, Psykiatrisk Hospital i Århus Overlæge Trine Arngrim, Psykiatrisk Hospital i Århus Professor, overlæge dr. med. Thorkil Sørensen, Odense Universitetshospital Overlæge Jens Schmidt, Middelfart sygehus Overlæge Peter Fristed, Middelfart sygehus Vicefængselsinspektør Bent Andersen, Anstalten ved Herstedvester Fuldmægtig Tove Kjeldsen, Sundhedsministeriet Psykolog Tommy Lillebæk, Anstalten ved Herstedvester Fuldmægtig Jacob Kjeldsen, Socialministeriet Seniorkonsulent Kari Vieth, Kommunernes Landsforening Advokat Manfred Petersen, Advokatrådet, København K Overlæge Heidi Hansen, Anstalten ved Herstedvester Afdelingslæge Helle Svenning, Anstalten ved Herstedvester Fuldmægtig Mads Westfall, Direktoratet for Kriminalforsorgen (sekretær) Fuldmægtig Elisabeth Houmann, Direktoratet for Kriminalforsorgen (sekretær) 1.3. Behandlingsnetværkets etablering Ud fra vejledningen om forsøgsordningen, som blev udsendt af Direktoratet for Kriminalforsorgen i september 1997, er de enkelte behandlingsenheder og afdeling Q i Anstalten ved Herstedvester etableret. De 4 enheder fungerer hver for sig selvstændigt. Det vil sige, at lederen for den enkelte afdeling alene træffer afgørelser, der vedrører dennes område. Hver af enhederne har selvstændig økonomi ud fra de tildelinger, der ligeledes findes anført i vejledningen. De 4 enheder har herudover etableret sig som et netværk. Formålet med denne etablering er at samordne og koordinere indsatsen. Det har blandt andet være centralt at diskutere og afklare, hvad der i netværket forstås ved motivation og egnethed til behandling. Allerede før vedtagelse af loven havde de 4 afdelinger påbegyndt en mødevirksomhed, der er fortsat efter forsøgsordningens etablering. Cirka hver anden måned afholdes møde på skift imellem de 4 afdelinger. Ved møderne deltager principielt alle
- 6 - medarbejdere i netværket. På forhånd har koordinatoren udsendt dagsorden. Mødet ledes af koordinatoren og referat skrives af værtsafdelingen. Indholdet på møderne har været diskussion af praktiske forhold, drøftelse af faglige emner og planlægning af nye initiativer. Da det drejer sig om 4 særdeles forskellige enheder, har der været god brug for brede drøftelser og gensidig orientering. Koordinatorfunktionen er placeret på Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Koordinatoren har ikke ledelsesmæssige opgaver, men skal alene virke som initiativtager og koordinator af praktiske og faglige forhold. Koordinatoren er endvidere det daglige forbindelsesled mellem netværket og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Primært med henblik på træning i anvendelse af de instrumenter, der indgår i det fælles forskningsprojekt, er der afholdt 2 internatkurser, hvor der har deltaget 2-3 medarbejdere fra hver af de 4 afdelinger. Ved disse internatkurser har der medvirket eksterne undervisere. Endvidere har medarbejdere fra netværket individuelt og i grupper deltaget i faglige møder, kurser og symposier vedrørende forsøgsordningens emne. Der er afholdt i alt 9 møder med supervisionsformål. Professor Thorkil Sørensen har fungeret som superviser. Medarbejdere fra de 4 enheder har på skift beskrevet behandlingsforløb, som er brugt som udgangspunkt for supervisionen. Februar 2000 var hele netværket samlet til et 2-dages temamøde med henblik på evaluering af den hidtidige indsats samt overvejelser vedrørende fremtiden. Det blev på mødet besluttet at etablere en egentlig ledelsesgruppe for netværket med 2 repræsentanter fra hver af de 4 enheder. 1.4. Evalueringsrapportens tilblivelse Efter oplæg fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og behandlingsnetværket besluttede følgegruppen på et møde den 14. januar 2000 en konkret plan for udarbejdelse af en samlet evalueringsrapport. Til brug for evalueringsrapporten blev det besluttet, at indhente høringssvar fra relevante parter. Det blev endvidere aftalt, at netværket indhentede en personbaseret beskrivelse af klienter i ordningen til supplering af den mere statistisk prægede opgørelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. I kapitel 2 findes en samlet talmæssig beskrivelse af forsøgsordningen. 1.4.1. Foretagne høringer mv. Følgegruppen har til brug for evalueringsrapportens udarbejdelse anmodet om generelle udtalelser om en række myndigheders medvirken i ordningen og har således modtaget udtalelser fra kriminalforsorgens afdelinger, pensionerne, de åbne anstalter, Rigsadvokaten, Landsforeningen af beskikkede advokater, Foreningen af beskikkede advokater i København og Kommunernes Landsforening. I den forbindelse bemærkes, at følgegruppens medlemmer, der repræsenterer et bredt udsnit af alle berørte parter, løbende er kommet med tilbagemeldinger om ordningen. Som ovenfor anført har behandlingsnetværket endvidere indhentet en personbaseret beskrivelse af klienter i ordningen til supplering af den mere statistisk prægede opgørelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.
- 7-2. Forsøgsordningen i tal 2.1. Dataindsamling I det følgende bringes en talmæssig beskrivelse af ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf og visitationsordningen. Disse opgørelser er tilvejebragt ved: 1. Siden forsøgsordningens start er der fra de 4 behandlingsinstitutioner månedligt sket indberetning til statistikafdelingen i Direktoratet for Kriminalforsorgen vedr. alle personer tilgået forsøgsordningen. Disse oplysninger er samlet i en datafil, der løbende er anvendt til månedlige opgørelser over antallet af personer til visitation og behandling i forsøgsordningen. Til evalueringsrapportens formål er der udarbejdet såkaldte flow-skemaer, hvor der for hver af de 2 dele af forsøgsordningen er opstillet et forløbsskema, der viser, hvor mange personer, der befinder sig på de forskellige niveauer i et visitations- og behandlingsforløb. 2. For at fremskaffe mere detaljerede personbaserede oplysninger om enkeltpersoner i forsøgsordningen er der udarbejdet et spørgeskema. De 4 behandlingsinstitutioner har for alle de personer, de har været i kontakt med i relation til forsøgsordningen udfyldt et personidentificerbart spørgeskema med socio-demografiske-, misbrugs-, kriminalitets- og forløbsdata vedrørende visitation/behandling. Skemaerne er efterfølgende sendt til Retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrisk Hospital i Århus, der har foretaget indtastning i anonymiseret SPSS-datafil samt efterfølgende statistisk bearbejdning.
- 8-2.2. Status for visitationsordningen, maj 2000 Samlet tilgang af anmeldte sager oktober 1997- maj 2000 309 (177 afdeling Q, 104 omanmeldt og 28 ambulant) Færdigvisiteret Under visitation På venteliste Ikke potentielle 191 (113 afdelingq, 28 ambulant og 50 om-anmeldt) 49 30 39 (bdg, løsl., ønsker ej samtale, ikke mødt, mv.) Egnet til behandling 79 heraf 59 afdeling Q, 13 ambulant og 7 om-anmeldt Uegnet til behandling 112 heraf 54 afdeling Q, 15 ambulant og 43 om-anmeldt Startet behandling (april 2000) 68 I fortsat behandling Færdigbehandlet Afbrudt behandling 42 11 15
- 9 - Ovenstående oversigtsskema viser status for visitationsordningen pr. 31.05.2000. Det fremgår, at der i perioden oktober 1997 - maj 2000 i alt er henvist 309 personer til visitationsordningen. Af disse er 104 personer (34%), som oprindeligt var henvist til visitationsafdeling Q i Anstalten ved Herstedvester, siden blevet om-anmeldt til påbegyndelse af afsoning i et åbent fængsel uden forudgående ophold på visitationsafdelingen. Andre 28 personer (9%) er blevet visiteret efter ambulant samtale i anstalten med en behandler fra afdeling Q. Pr. 31.05.2000 er 191 personer (62%) af de henviste færdigvisiteret. Af disse er 113 personer (59%) visiteret via ophold på afdeling Q. 50 personer (26%) og 28 personer (15%) er visiteret efter samtale med behandler fra afdeling Q i henholdsvis åbne fængsler og Anstalten ved Herstedvester. 49 personer (16%) ud af de 309 henviste er på opgørelsestidspunktet under visitation. Disse udgøres af personer, som opholder sig på afdeling Q, personer, som opholder sig på anden afdeling i Anstalten ved Herstedvester (hovedsageligt personer med domme over 4 års fængsel), personer, som er under for-visitation med hensyn til optagelse på venteliste til afdeling Q, omanmeldelser eller andet, og personer, som afventer samtale med en behandler fra afdeling Q under påbegyndt afsoning i åbent fængsel. 30 personer var på opgørelsestidspunktet på venteliste til visitationsafdelingen. Det fremgår, at 39 (13%) af de 309 henviste er rubriceret som ikke-potentielle. Disse udgøres af om-anmeldte, som ikke har ønsket samtale eller er blevet prøveløsladt før samtale har kunnet gennemføres, nogle om-anmeldte, som afventer indkaldelse til åbent fængsel og personer, som har opnået benådning, ikke er mødt frem til afsoning m.m. Det ses af oversigtsskemaet, at 79 personer (41%) af de færdigvisiterede er fundet motiveret for og egnet til psykiatrisk/sexologisk behandling. Af de sædelighedskriminelle, som har haft ophold på visitationsafdeling Q, henvises 52% til behandling. Af de om-anmeldte og de personer, som har været til ambulant samtale i Anstalten ved Herstedvester, henvises henholdsvis 14% og 46% til psykiatrisk/sexologisk behandling i forsøgsordningens behandlingsnetværk. Af de 68 personer, som i perioden oktober 1997 - april 2000 har påbegyndt behandling, er 42 personer (62%) fortsat i behandling, 11 personer (16%) er færdigbehandlet, mens behandlingen er blevet afbrudt for 15 personer (22%). Se kapitel 6.2. for en nærmere redegørelse vedrørende årsager m.v. til de nævnte behandlingsafbrud.
- 10-2.3. Status for ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf, april 2000 Samlet antal afgivne erklæringer fra de tre visitationsudvalg 114 Egnet til behandling 86 Uegnet til behandling 28 Idømt betinget dom og påbegyndt behandling 56 I fortsat behandling 50 Færdigbehandlet 5 Afbrudt behandling 1
- 11 - Ovenstående oversigtsskema viser status for ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf pr. april 2000. Det fremgår, at der i perioden fra oktober 1997 til april 2000 er henvist i alt 114 personer til de 3 visitationsudvalg. Af disse er 86 (75 %) til slut fundet egnet til behandling. Efterfølgende er 56 (65%) idømt en betinget dom og er påbegyndt behandling. Det vil formentlig være flere end 65% af de, der findes egnede, der senere får betinget dom og påbegynder behandling, idet en del af de 86, der er fundet egnede til behandling, på opgørelsestidspunktet afventede dom. Fordelingen imellem de 3 ambulante behandlingsenheder har været anderledes end forventet. Det var udgangspunktet, at ca. halvdelen skulle behandles på Sexologisk klinik på Rigshospitalet og 25% på henholdsvis Psykiatrisk Hospital i Århus og Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Udviklingen har vist, at fordelingen imellem de 3 behandlingssteder har været mere jævn end forventet. I alt 5 personer har været behandlet i hele den periode, som behandlingsvilkåret har foreskrevet. Behandlingen har i alle tilfælde haft et tilfredsstillende forløb, og alle behandlinger er efterfølgende blevet afsluttet. Behandlingen er blevet afbrudt for 1 person (svarende til ca. 2 %), der i marts 2000 blev idømt ubetinget fængsel i 6 måneder for at have begået blufærdighedskrænkelse over for en mindreårig pige. Endvidere bemærkes, at en person, der var i ambulant behandling på baggrund af en betinget dom på 60 dages fængsel, efter tidspunktet for afslutningen af udarbejdelsen af ovenstående oversigtsskema er blevet varetægtsfængslet for blufærdighedskrænkelse. Der er ikke faldet dom i denne sag. 2.4. Udvikling i antallet af sædelighedsdømte, der ved månedens udgang var i sexologisk/psykiatrisk behandling Behandlingsnetværket blev ved ordningernes etablering forudsat at skulle have 50 patienter i behandling, når ordningerne var fuldt udbygget. Dette tal var fastsat ud fra en beregning på 25 nyhenviste pr. år med et behandlingsforløb på 2 år. Imidlertid har behandlingsnetværket haft en betydeligt større tilgang end forudset (årlig tilgang er 60 personer beregnet ud fra perioden oktober 1998 februar 2000), og således blev kapaciteten på 50 pladser i behandlingsnetværket overskredet i sommeren 1999. Antallet af patienter i behandling har samlet set været stigende igennem hele forsøgsperioden, dog i de senest opgjorte måneder med en faldende stigningstakt, jfr. tabellen nedenfor.
- 12-2.5. Sociodemografisk beskrivelse, alkohol- og narkomisbrug, effekt mv. Med det formål at foretage en beskrivelse af den persongruppe, der indgår i forsøgsordningen, bringes i det følgende en række tabeller, hvor sociodemografiske variable (som f.eks. skolegang, samliv mv.) præsenteres. Oplysningerne stammer fra skemaer, der er udfyldt af medarbejdere i behandlingsnetværket, jf. afsnit 1.4.. Tabellernes søjler læses fra venstre mod højre. De øverst anførte er således først hele gruppen af personer, der er visiteret i Anstalten ved Herstedvester, i alt 121 personer. Herefter følger de 68 af de indsatte i anstalten, der efterfølgende har påbegyndt en behandling i det ambulante behandlingsnetværk. På samme måde præsenteret derefter personer, der er visiteret i det ambulante netværk (i alt 102), og til sidst dem, der efterfølgende har modtaget dom til behandling som vilkår for en betinget frihedsstraf. Det bemærkes, at oplysningerne er indhentet på et andet tidspunkt, end de oplysninger der fremgår af skemaet i afsnit 2.3., samt at det ikke har været muligt at indhente sociodemografiske data om alle de visiterede personer
Tabel 1 Opvækst: - 13 - I visitationsordningen er det kun ca. halvdelen, der har boet hos begge biologiske forældre indtil det fyldte 15. år. Boet hos begge biologiske forældre til det 15. år andet Visiteret Anstalten ved Herstedvester 53% 47% 121 (100%) Herefter behandling 46% 54% 68 (100%) Visiteret Fyn, Rigshospitalet og Risskov 70% 30% 102 (100%) Herefter behandling 76% 24% 54 (100%) Tabel 2 Skolegang: Igen ses en betydelig forskel imellem de 2 grupper, således at Herstedvestergruppen har den dårligste uddannelse, men generelt er hele gruppen præget af at have dårlig skolemæssig baggrund. 9. klasses eksamen eller højere andet Visiteret Anstalten ved Herstedvester 40% 60% 121 Herefter behandling 32% 68% 68 Visiteret Fyn, Rigshospitalet og Risskov 47% 53% 102 Herefter behandling 46% 54% 54
- 14 - Tabel 3 Uddannelse: Det generelle uddannelsesniveau er under gennemsnittet af den alderssvarende del af befolkningen. Specialarbejder eller højere uddannelse Ingen uddannelse Visiteret Anstalten ved Herstedvester Herefter behandling Visiteret Fyn, Rigshospitalet og Risskov Herefter behandling 43% 57% 121 40% 60% 68 43% 57% 102 54% 46% 54 Tabel 4 Samliv: Andelen af personer, der i 5 år eller mere ubrudt har haft et samliv med en partner er lavt i begge grupper. Mere end 5 års ubrudt samliv Mindre eller intet Visiteret Anstalten ved Herstedvester 48% 52% 121 Herefter behandling 48% 52% 68 Visiteret Fyn, Rigshospitalet og Risskov 55% 45% 102 Herefter behandling 43% 57% 54
Tabel 5 Aktuel forsørgelse: - 15 - Omkring halvdelen, men færrest i visitationsgruppen, har egen lønindtægt som forsørgelsesgrundlag. En væsentlig del af de resterende modtager førtidspension. Egen lønindtægt Andet Visiteret AvH 45% 55% 121 Herefter behandling 51% 49% 68 Visiteret Fyn, RH og Risskov 51% 49% 102 Herefter behandling 65% 35% 54 Misbrug: Generelt er persongruppen i forsøgsordningen præget af en relativt hyppig forekomst af aktuelt og tidligere misbrug. Tabel 6 - Tidligere alkoholmisbrug: Igen ses en ganske markant forskel på forekomsten af tidligere alkoholmisbrug i forsøgsgruppens 2 ordninger, men også samlet er hyppigheden af tidligere alkoholmisbrug væsentligt over den gennemsnitlige befolkning. + misbrug - misbrug Visiteret Anstalten ved Herstedvester 43% 57% 121 Herefter behandling 45% 55% 68 Visiteret Fyn, Rigshospitalet og Risskov 25% 75% 102 Herefter behandling 26% 74% 54 For de følgende tabeller er der et helt overordnet gennemgående træk, idet der ses en betydelig forskel på de 2 grupper. Det er ved ethvert item således, at visitationsordningens persongruppe er væsentlig mere belastet end personer fra ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf.
Tabel 7 - Aktuelt hashmisbrug: - 16 - Selv under behandlingen forekommer misbrug og igen noget hyppigere i visitationsgruppen. Misbruget af naturligvis en betydelig hindring for en effektiv behandling og resocialisering og det er en af netværkets opgaver at modvirke misbrug. Det bemærkes, at tallene for hashmisbrug under afsoningen er væsentligt lavere, end de tal, som er angivet i tidligere generelle undersøgelser af misbrug under afsoningen, herunder Klientundersøgelsen, som blev udført i forbindelse med Nordskovudvalgets betænkning fra februar 2000. + misbrug - misbrug Visiteret Anstalten ved 15% 85% 121 H t d t Herefter behandling 15% 85% 68 Visiteret Fyn, RH og Risskov 4% 96% 102 Herefter behandling 0% 100% 54 Tabel 8 - Aktuelt pådømt seksualkriminalitet: Der forekommer naturligvis en betydelig forskel imellem de 2 grupper. Det skal anføres, at en person kan optræde med flere kriminalitetsformer, hvorfor de enkelte procentangivelser samlet udgør mere end 100. Det skal desuden anføres, at der ikke er tale om en udtømmende angivelse af de kriminalitetsformer, som optræder i forbindelse med de to ordninger. Voldtægt 216 Samleje m. barn u. 15 år 222-223 Ulovlig kønslig omgang med en person af samme køn 225 Visiteret AvH 45% 46% 10% 121 Herefter i behandling Visiteret Fyn, RH, Risskov Herefter i behandling 37% 28% 10% 68-55% 21% 102-44% 19% 54
- 17 - Behandlingens effekt: Samtidig med at medarbejderne i behandlingsnetværket besvarede de udsendte spørgeskemaer, blev de spurgt om deres umiddelbare vurdering af behandlingens effekt. Ved vurderingen skulle der ikke tages højde for, hvorvidt patienten var i indledningsfasen af behandlingen eller om patienten var længere henne i behandlingsforløbet. Der var en vis forskel på vurderingen i de to grupper af behandlede. For personer visiteret i Anstalten ved Herstedvester blev det vurderet, at der for så vidt angår godt en tredjedel af patienterne havde været en klart positiv effekt, mens der for så vidt angår lidt under en tredjedel havde været nogen effekt. For så vidt angår knap en tredjedel af patienterne var det vurderingen, at behandlingen på det pågældende tidspunkt ikke havde haft nogen effekt. For personer med vilkår om behandling i forbindelse med en betinget dom var det vurderingen, at der for så vidt angår halvdelen af patienterne havde været en umiddelbart positiv effekt, mens der for mindre end hver tiende af patienterne ikke på det pågældende tidspunkt havde været nogen effekt.
- 18 - Ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf 2.6. Initiativet Det påhviler enten anklagemyndigheden, forsvareren eller den lokale afdeling af kriminalforsorgen at rejse spørgsmålet om behandling i stedet for frihedsstraf. Anklagemyndigheden skal tage spørgsmålet om den sigtedes egnethed og motivation op, hvis gerningsindholdet i den pågældende sag falder inden for forsøgsordningens rammer. Det skal i den forbindelse ikke vurderes, om de tidsmæssige rammer med hensyn til straffetid formodes at være opfyldt. Spørgsmålet om betinget dom med vilkår om behandling skal kunne rejses på alle tidspunkter under sagens behandling, således også under en eventuel ankesag, hvis motivationen opstår på dette tidspunkt. Hvis den pågældende siger nej både før behandlingen i 1. instans og under ankesagen, skal der ikke gøres noget specielt for at motivere den pågældende. Han vil i givet fald blive omfattet af visitationsordningen i Anstalten ved Herstedvester, jf. nedenfor, og vil indlede afsoningen på visitationsafdelingen i denne anstalt. Her vil det måske blive vurderet, at den pågældende er egnet og motiveret, således at der er basis for at iværksætte behandling enten via udgang fra et fængsel eller i forbindelse med overførsel til behandlingsbestemt afsoning på en af kriminalforsorgens pensioner eller en anden egnet institution. Rigsadvokaten udsendte den 17. september 1997 meddelelse nr. 6/1997 til politi og anklagemyndighed vedrørende ordningen. Meddelelsen indeholder nærmere retningslinjer om ovenstående. Generelt ses der ikke at have været væsentlige problemer i relation til at rejse spørgsmålet om behandling. De involverede myndigheder har oplyst om et godt samarbejde om initiativtagningen, hvor spørgsmålet i de fleste tilfælde rejses af politiet, men hvor også kriminalforsorgens afdelinger og forsvarerne, og i enkelte tilfælde behandlingsnetværket, er indgået i et samarbejde for at sikre, at de relevante sager rejses. Selv om det generelt er opfattelsen, at politiet har været opmærksom på forsøgsordningen, har visse afdelinger nævnt tilfælde, hvor afdelingen har opdaget, at politiet ikke har været fuldt opmærksom på at undersøge, hvorvidt en sigtet kunne være omfattet af ordningen. En enkelt afdeling har i denne forbindelse oplyst, at man i samarbejde med politiet har udarbejdet en fælles handleplan, således at afdelingen allerede på afhøringsstadiet bliver involveret i relevante sager. Landsforeningen af Beskikkede Advokater har bemærket, at problemer med, at det kan være vanskeligt for den sigtede/tiltalte at tilkendegive positiv indstilling til forsøgsordningen, når han nægter sig skyldig, måske i videre omfang kunne imødegås ved at benytte bestemmelsen i 928 a, stk. 1 in fine i Retsplejeloven om forlods afgørelse af skyldsspørgsmålet. En advokat har desuden over for landsforeningen bemærket, at sigtede fra den pågældende målgruppe i mange tilfælde ikke vil kunne se nogen fordel ved at indgå i ordningen, idet varigheden af ordningen ved kortere domme kan være længere end den tid, det vil tage at få overstået afsoningen. Det er følgegruppens konklusion, at samarbejdet mellem de myndigheder, der kan rejse spørgsmålet om behandling i stedet for frihedsstraf, i tilstrækkeligt omfang har sikret, at
- 19 - spørgsmålet er blevet taget op i de relevante sager. Følgegruppen skal i denne forbindelse pege på den nævnte mulighed for lokalt nærmere at drøfte samarbejdets form. Desuden skal følgegruppen pege på muligheden for i videre omfang at benytte bestemmelsen om forlods afgørelse af skyldsspørgsmålet i 928 a, stk. 1 in fine, i Retsplejeloven. 2.7. Information til sigtede Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere alle sigtede om ordningen, herunder også de sigtede, som nægter sig skyldige. I den forbindelse udleverer politiet en informationsfolder. Samtidig skal de sigtede have tilbud om at få en samtale med en repræsentant for behandlingsnetværket. Der skal ikke derudover på dette stadium gøres noget specifikt for at motivere den pågældende. Det fremgår af de indkomne høringssvar, at udleveringen af informationsmaterialet som udgangspunkt er sket ved politiets foranstaltning, men at også kriminalforsorgens afdelinger og arresthusenes personale har været med til at sikre, at materialet udleveres til de relevante sigtede. Flere afdelinger har nævnt konkrete sager, hvor afdelingen har opdaget, at en sigtet ikke er blevet orienteret om ordningen ved politiets foranstaltning. En afdeling bemærker i denne forbindelse, det kan have betydning for opklaringsarbejdet, at den sigtede så tidligt som muligt bliver klar over, at han har mulighed for at få behandling i stedet for straf. Landsforeningen af Beskikkede Forsvarere har oplyst, at en advokat over for foreningen har bemærket, at det kan være uhensigtsmæssigt, at spørgsmålet om deltagelse i forsøgsordningen rejses af politiet allerede ved efterforskningens start. Den pågældende advokat finder det rigtigst, at det i første omgang er forsvareren, der drøfter muligheden med klienten. Det er følgegruppens opfattelse, at informationsordningen, herunder den udarbejdede informationsfolder, ses at have fungeret tilfredsstillende. Følgegruppen skal pege på, at det kan overvejes at indføre en orienteringspligt overfor forsvareren, således at anklagemyndigheden forpligtes til at informere forsvareren om, at der er tale om en sag, hvor gerningsindholdet kan falde inden for ordningens rammer, før politiet selv informerer den sigtede om ordningen. Det kan også overvejes at overlade det til anklagemyndigheden at vurdere, hvorvidt det i den enkelte sag vil være hensigtsmæssigt, at det aftales, at den første information om ordningen sker ved forsvarerens foranstaltning. 2.8. Person- og mentalundersøgelse Hvis den pågældende accepterer at deltage i ordningen, skal anklagemyndigheden foranledige, at der bliver udfærdiget henholdsvis en personundersøgelse og en mentalundersøgelse i medfør af retsplejelovens 808-809. Nogle steder i landet er der mulighed for, at de to undersøgelser kan udfærdiges sideløbende. Der henvises til ovennævnte rigsadvokatmeddelelse nr. 6/1997. Det bemærkes i øvrigt, at Rigsadvokaten ved instruks vedrørende personundersøgelser af 4. oktober 1999 anmodede anklagemyndigheden om, at der også i sager omfattet af
- 20 - visitationsordningen som udgangspunkt indhentes en personundersøgelse. Instruksen blev udsendt efter drøftelser i følgegruppen om, at en personundersøgelse i disse sager ville være hensigtsmæssig af hensyn til tilstedeværelsen af et så ensartet vurderingsgrundlag som muligt. Samtidig var det konstateret via gennemførte mentalundersøgelser vedrørende personer i ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf, at et større antal sædelighedskriminelle havde haft alvorlige, ikke tidligere diagnosticerede legemlige og psykiske lidelser. Det samme måtte antages at gælde for personer omfattet af visitationsordningen. En personundersøgelse vil i disse situationer forbedre muligheden for at vurdere, om der er behov for, at der foretages en egentlig mentalundersøgelse, hvor disse forhold kan afdækkes. Personundersøgelsen udfærdiges af kriminalforsorgen. I forbindelse med personundersøgelsen bør der gives den tiltalte en samlet vejledning om forsøgsordningen, herunder om behandlingens varighed og overordnede indhold og formål. Personundersøgelsen bør indeholde notat om, at en sådan vejledning er givet. I samme forbindelse bør det afklares, om sigtede vil samtykke i, at det er sigtedes bopælskommune, som er repræsenteret i det regionale visitationsudvalg. Der bør ligeledes gøres notat herom i personundersøgelsen. Endvidere skal den sigtede skriftligt samtykke i, at der til brug for sagens behandling i visitationsfasen udveksles personlige oplysninger mellem de myndighedsrepræsentanter, som deltager i behandlingen af sagen. Direktoratet for Kriminalforsorgen udsendte den 9. september 1998 et eksempel på en samtykkeerklæring, som kan anvendes i forbindelse med forsøgsordningen, til kriminalforsorgens afdelinger og behandlingsnetværket. Flere afdelinger har oplyst, at man rent praktisk tilrettelægger udarbejdelsen af personundersøgelserne således, at de fleste undersøgelser udfærdiges af honorarlønnede personundersøgere, som i forbindelse med udfærdigelsen af undersøgelsen kan supplere den information om ordningen, som klienten under en indledende samtale har modtaget fra afdelingens faste socialrådgivere. En enkelt afdeling har anført, at det i forbindelse med den orientering, som den enkelte klient har fået om ordningen i forbindelse med udarbejdelsen af en personundersøgelse, har været problematisk at orientere fyldestgørende om indholdet af den behandling, som kan tilbydes. Dette foreslås dog imødegået ved, at den pågældende klient i forbindelse med samtalen gøres opmærksom på, at han kan få yderligere oplysninger i behandlingsenheden, og at der eventuelt kan arrangeres en orienterende samtale med deltagelse af behandlingsstedet. Mentalundersøgelse skal iværksættes ved en speciallæge i psykiatri. I det omfang mentalundersøgelse ikke kan udføres efter den almindeligt gældende ordning, vil undersøgelsen kunne finde sted i behandlingsnetværket. Den sædvanlige fremgangsmåde ved mentalundersøgelse skal følges. Så snart anklagemyndigheden har modtaget en rekvireret mentalundersøgelse, videresendes den til den lokale afdeling af kriminalforsorgen. Herefter drager afdelingen omsorg for, at mentalundersøgelsen sammen med personundersøgelsen straks bliver videresendt til formanden for det regionale visitationsudvalg, således at denne kan sammenkalde udvalget medlemmer. Det er som nævnt ovenfor på følgegruppens møder blevet oplyst, at den omstændighed, at der som følge af forsøgsordningen generelt er foretaget mentalundersøgelse i flere
- 21 - sager end tidligere har haft den afledede konsekvens, at det i nogle tilfælde i forbindelse med mentalundersøgelsen er blevet fastslået, at den sigtede var omfattet af straffelovens 16, og således var strafuegnet. Det er efter følgegruppens opfattelse vigtigt at fremhæve den positive sideeffekt, at der via forsøgsordningen generelt er blevet bedre mulighed for at sikre, at personer, der er omfattet af straffelovens 16, ikke anbringes i kriminalforsorgens institutioner. Generelt synes samarbejdet også på dette område at have forløbet godt. Det ses dog at fremgå af de indkomne høringssvar fra kriminalforsorgens afdelinger, at de oplever de enkelte politikredses praksis med hensyn til at iværksætte især mentalundersøgelser forskelligt. Nogle afdelinger oplyser, at anklagemyndigheden anmoder om person- og mentalundersøgelser i næsten alle tilfælde, hvor en person er sigtet for en seksualforbrydelse, mens andre nævner, at der har været en vis tilbageholdenhed fra anklagemyndighedens side med at iværksætte mentalundersøgelser i tilfælde, hvor personundersøgelsen har peget på en sådan med henblik på vurdering af egnetheden til forsøgsordningen. Det nævnes af enkelte af de involverede myndigheder mv., at der lokalt, særligt i starten af forløbet, har været lang ventetid på udfærdigelse af især mentalundersøgelser. Det er følgegruppens opfattelse, at udfærdigelsen af person- og mentalundersøgelser er hensigtsmæssigt organiseret. Det bemærkes i denne forbindelse, at det efter følgegruppens opfattelse er en nødvendig forudsætning for den ambulante visitation, at der foretages mentalundersøgelse i alle sager, hvor den sigtede accepterer at deltage i ordningen. For så vidt angår det anførte om afdelingernes mulighed for at orientere fyldestgørende for indholdet af den behandling, der kan tilbydes, skal følgegruppen henlede opmærksomheden på muligheden for via kontakt med behandlingsnetværket at aftale, at den sigtede får en orienterende samtale med behandlingsstedet. 2.9. Visitationsudvalg Den ambulante visitation varetages af de 3 regionale visitationsudvalg (København, Middelfart, Århus). Visitationsudvalgene er sammensat som beskrevet i vejledningen om forsøgsordningen, og har følgende faste medlemmer: En overlæge fra behandlingsinstitutionen og en regional repræsentant fra Kriminalforsorgen. Ved de enkelte møder deltager derudover en repræsentant fra Kriminalforsorgens pensioner, en repræsentant fra den lokale kriminalforsorgsafdeling og en repræsentant fra socialforvaltningen i patientens kommune. I København deltager fast en repræsentant fra Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, og i Århus en børnesagkyndig jurist fra amtet. Udvalgene har mulighed for ad hoc at indkalde yderligere personer. Visitationsudvalgets vurdering bygger på 808-undersøgelse, mentalobservation samt de tilstedeværende personers eventuelle kendskab til pågældende. Der lægges i vurderingen af motivation og egnethed særlig vægt på følgende parametre: Evne til at overholde aftaler, holdning til det påsigtede, erkende at have et seksuelt problem, erkende at have betydelige personlighedsmæssige problemer, evne til at bevare relationer, et realistisk ændringsønske, sociale forhold tidligere og erkendelse af,
- 22 - at stabilitet er forebyggende, evne til at indgå i kontakt til en behandler, graden af impulskontrol, graden af angsttolerance, evne til empati, evne til at indgå i en forpligtende relation til andre, mangel på hidtidige muligheder for at søge hjælp og støtte og et samtidigt savn heraf og et ønske herom. Der skal være en klar formodning om, at personen ud fra den behandlingsplan, der kan opstilles, er i stand til at drage nytte af behandlingen, kan forpligte sig til at overholde behandlingens forskellige dele og kan holdes kriminalitetsfri i prøvetiden. Derudover er der ingen af parametrene, der absolut skal være til stede for at en behandling kan forsøges gennemført. Det vil altid bero på en samlet bedømmelse af alle parametre, om personen i sidste ende findes egnet eller ikke. Hvis visitationsudvalget finder den sigtede egnet og motiveret, opstilles en behandlingsplan og der tages stilling til behov for vilkår i forbindelse med en eventuelt betinget dom. Som hovedregel vil der være tale om et vilkår om pensionsophold på 3-6 måneder, vilkår om behandlingstid, tilsynstid og prøvetid. Herudover kan der være tale om specielle vilkår, som f.eks. lægeligt ledet behandling mod alkoholmisbrug; ikke at tage ophold, hvor der er mindreårige børn m.m. Eksempel på konklusion i visitationserklæring og behandlingsplan: På baggrund af XX s personlighedsmæssige vanskeligheder, hans identitetsusikkerhed, selvusikkerhed, mindreværdsfølelse, tilbøjelighed til at være selvhenførende, mistroisk på grænsen til det paranoidt tolkende, findes det ikke sandsynligt, at han på egen hånd kan få styr på sin tilværelse, sine følelser og sin seksualitet. Da han har et ønske om behandling af såvel alkoholmisbruget som af sine personlige problemer, finder udvalget, at han er egnet til og motiveret for at indgå i et behandlingsforløb. Behandlingsplan: Det anbefales, at det samlede behandlingsforløb bliver af mindst 2 års varighed, og det findes af afgørende betydning, at behandlingen indledes med et ophold på en af Kriminalforsorgens pensioner af 6 måneders varighed. Under opholdet på pension forventes XX med pædagogisk støtte at kunne få en mere realistisk opfattelse af andre menneskers syn på ham og hans fysiske handicap, og han forventes i forlængelse heraf at kunne opnå en mere moden identitet, selvværdsfølelse og selvtillid. Han forventes, med støtte fra personalet, at genoptage revalideringsforløb før opholdet afsluttes, således at han i institutionen kan bearbejde de oplevelser, han har fra skolen og blive i stand til at gennemføre en uddannelse. Ifald der ikke efter domsafsigelsen er mulighed for, at han umiddelbart indleder pensionsophold, bør Kriminalforsorgen sikre, at han i ventetiden får ophold i en egnet institution, hvor han kan få støtte af uddannet personale. Den ambulante psykiatriske/sexologiske behandling bør iværksættes umiddelbart efter domsafsigelsen med regelmæssige samtaler på den ambulante behandlingsinstitution. I forbindelse med en betinget dom eller kombinationsdom skal anbefales, at en sådan idømmes på følgende vilkår: At sigtede i en prøvetid på 2 år ikke begår ny kriminalitet. At sigtede undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen i 2 år, og at sigtede i hele tilsynsperioden undergiver sig psykiatrisk/sexologisk behandling.
- 23 - At behandlingen indledes med et ophold på en af Kriminalforsorgens institutioner i 6 måneder, at sigtede i en eventuel ventetid herpå efter tilsynsmyndighedernes nærmere bestemmelse tager ophold i en egnet institution med passende støtte. At sigtede ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtager besøg af børn under 18 år eller tager ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under denne alder. At sigtede efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse underkaster sig lægeligt ledet behandling mod alkoholmisbrug og eventuelt andet misbrug. Personer, som ikke findes motiverede og/eller egnet til en betinget dom med ambulant behandling, vil som hovedregel blive idømt en ubetinget fængselsstraf, og herefter starte afsoningen med visitation på afdeling Q i Anstalten ved Herstedvester. For alle visiterede sikrer visitationsudvalget sig ved kontakt til forurettedes hjemkommune, at der er taget tilstrækkeligt vare på ofrene. Arbejdet i de 3 visitationsudvalg er forløbet smidigt og uproblematisk. Grundlaget for vurdering af motivation og egnethed har været tilstrækkeligt. Det er opfattelsen, at dialogen i forbindelse med visitationsmøderne har øget deltagernes gensidige forståelse, og dermed fremmet senere samarbejde. Som det nærmere fremgår af kapitel 5.3.5., har der dog nogle steder tidvist været problemer i relation til nogle kommuners engagement og til samarbejdet og koordinationen med kommunerne i forbindelse med visitationsudvalgenes møder. 2.10. Domspraksis: Det er domstolens afgørelse, hvorvidt en sigtet skal være omfattet af ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf. Ordningen omfatter, som tidligere nævnt, personer der har begået incest og andre seksualforbrydelser, uden at det påsigtede forhold omfatter vold eller ulovlig tvang. Disse personer kan domstolene som alternativ til en ubetinget frihedsstraf på 4-6 måneder og op til omkring halvandet år, idømme en betinget dom med eller uden straffastsættelse mod at den pågældende undergiver sig vilkår om psykiatrisk/sexologisk behandling i 2 år. Som det fremgår ovenfor, har visitationsudvalgene pr. april 2000 fundet den sigtede egnet til behandling i 86 sager. 56 af disse sager, svarende til ca. 65 %, resulterede i en betinget dom med vilkår om behandling. Der skal tages højde for, at der blandt de sidste 30 sager, svarende til 35 %, også er sager, hvori der på opgørelsestidspunktet endnu ikke var afsagt dom, hvorfor tallet ikke entydigt kan tages som udtryk for, at retten ikke har fulgt visitationsudvalgets udtalelse om egnethed til behandling. Ligeledes skal det bemærkes, at visitationsudvalgets erklæring afgives uafhængigt af, hvilken ubetinget domslængde den sigtede kan forventes at få. Det vil sige, at det først er ved domstolens prøvelse af sagen, at der tages endelig stilling til, om det begåede forhold ligger inden for de ovenfor skitserede rammer.
- 24 - Følgegruppen har siden ordningens påbegyndelse og indtil primo april 2000 modtaget indberetninger fra Kriminalforsorgens afdelinger vedrørende sager omfattet af ordningen. Der er sket indberetning om bl.a.: 1. antallet af domme som er blevet anket 2. hvilken domsart, der er anvendt 3. prøvetid fastsat i måneder samt 4. tilsynstid fastsat i måneder. Der er i alt indberettet oplysninger for 52 klienter. Data gennemgås nedenfor. Betinget dom med eller uden straffastsættelse samt kombinationsdom: Det er forudsat, at ordningen gennemføres inden for rammerne af straffelovens kap. 7 om betingede domme. Domstolene vil således kunne vælge mellem at afsige en dom med eller uden en fastsat straf, jf. straffelovens 56, stk. 1 og 2. Det er domstolene, som i den enkelte sag må foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den ene eller den anden form bør anvendes. Det fremgår af indberetningerne fra Kriminalforsorgens afdelinger og lokalkontorer, at der generelt ikke er en væsentlig forskel i anvendelse af domme med og uden straffastsættelse. Anvendelse af en delvist betinget dom (kombinationsdom) er forudsat kun undtagelsesvist at finde anvendelse, og kun hvor der er tale om generalpræventive grunde. Det fremgår af tallene, at kombinationsdomsformen forholdsvist sjældent anvendes, svarende til kun 4 procent af sagerne, hvilket således er i fuld overensstemmelse med det forudsatte. Domsart: Nominelt: % Betinget dom uden straffastsættelse 21 40 Betinget dom med fastsat straf 29 56 Kombinationsdom (dvs. en delvist betinget dom, hvorved der ikke er mulighed for prøveløsladelse) 2 4 Vilkår for den betingede dom: Anvendelse af straffelovens regler om betingede domme indebærer, at alle domme skal betinges af, at den dømte ikke begår nyt strafbart forhold i prøvetiden, jf. straffelovens 56, stk. 3. Endvidere fastsættes der som udgangspunkt også altid et tilsynsvilkår, som grundlag for Kriminalforsorgens kontrol med, at vilkårene overholdes, jf. straffelovens 57, stk. 1, 1. pkt. og 59, stk. 1.
- 25 - Den betingede dom om behandling indeholder tillige ovennævnte vilkår om, at den dømte undergiver sig ambulant psykiatrisk-sexologisk behandling i behandlingsnetværket, jf. straffelovens 57, stk. 1, 2. pkt. Yderligere vilkår, så som vilkår om, at den dømte underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, kan endvidere fastsættes jf. straffelovens 57, stk. 1, nr. 4. Det er afgørende, at retten i forbindelse med vilkåret om behandlingen fastsætter længden af behandlingsperioden, men det er i øvrigt forudsat, at retten endvidere af retssikkerhedsmæssige grunde bør fastsætte varigheden af et indledende institutionsophold. Ud fra tilbagemeldinger på følgegruppens møder må det konstateres, at fastsættelsen af vilkår i forbindelse med disse domme ikke har vist sig at skabe problemer. Det ses generelt videre, at retten i forbindelse med et behandlingsvilkår tillige fastsætter ovennævnte opholdsvilkår. Der er dog ganske få sager, hvor man på grund af helt særlige omstændigheder fra visitationsudvalget har indstillet, at de pågældende ikke skulle have vilkår om et indledende institutionsophold. Disse sager har været indgående drøftet med anklagemyndigheden og behandlingsnetværket. Domstolene ses sjældent at anvende reglen i straffelovens 236, stk. 2. I stedet fastsættes der ikke helt sjældent vilkår i den betingede dom om, at den dømte ikke må have samvær med eller tage ophold på steder, hvor der er mindreårige. Domstolene formulerer dette vilkår individuelt afhængig af den begåede kriminalitet. Prøvetid og tilsynstid: Som anført ovenfor skal der i den betingede dom fastsættes vilkår om prøvetid og tilsynstid. Som udgangspunkt fastsættes disse vilkår for en periode svarende til varigheden af det tilbudte behandlingsprogram. Hvis det findes formålstjenligt, kan prøvetiden og tilsynstiden fastsættes til en længere periode, dog højst tre år i alt. Tallene fra Kriminalforsorgens afdelinger og lokalkontorer afspejler en klar holdning hos domstolene om, at prøve- og tilsynstid fastsættes til 24 måneder. Det ses dog ikke helt sjældent, at de fastsættes i 36 måneder, hvilket er sket i 12 procent af sagerne.
- 26 - Prøvetid i måneder: Nominelt: % 12 1 2 18 1 2 24 43 83 30 1 2 36 6 12 Tilsynstid i måneder: Nominelt: % 12 2 4 18 1 2 24 43 83 30 1 2 36 5 10 Anke: Det fremgår videre, at kun forholdsvis få af sagerne er ankesager, svarende til 12 procent. Nogle af disse sager hidrører fra ordningens begyndelse, hvor der som følge af overgangsproblematik først forelå udtalelse fra visitationsudvalget i forbindelse med behandlingen i 2. instans. Ankedom: Nominelt: % Ja 6 12 Nej 46 88 Konklusion: Det kan på baggrund af ovennævnte indberetninger samt tilbagemeldinger på følgegruppens møder konkluderes, at de retsanvendende myndigheder i løbet af forsøgsperioden har taget ordningen til sig. Der ses ikke at være opstået problemer i relation til domstolenes anvendelse af ordningen. Man har ikke stået tilbage for at lade sagen falde ud til en betinget dom med vilkår om behandling, også i sager hvor den sigtede kunne forventes at blive idømt halvandet års ubetinget frihedsstraf, som er den øvre grænse inden for ordningen. Videre kan det konkluderes, at der ikke har været tvivl eller tvistigheder om anvendelsesområdet i forhold til spørgsmålet om, at forholdet ikke må omfatte vold eller ulovlig tvang.