Grønt regnskab Miljøberetning for 2012 Kalvebod Miljøcenter Forår 2013 1
Basisoplysninger Navn: Kalvebod Miljøcenter (KMC) Adresse: Selinevej 2, 2300 København S og Prøvestenen, B-vej 6, 2300 København S og Nordsøvej 4, 2100 København Ø. Dette grønne regnskab dækker miljøforholdene på Kalvebod Miljøcenters lokaliteter på Selinevej og fra juli 2012 også miljøforholdene omkring depotet for forurenet jord i Nordhavn som vi driver. I 2012 har der ikke været aktiviteter på Prøvestenen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens DIV numre: - Selinevej: DIV 311019 - Prøvestenen: DIV 311020 Telefon: Selinevej: 33 66 30 60 Prøvestenen: 33 66 30 60 Nordhavn: 33 66 30 60 E-mailadresser: Hjemmeside: Kontaktperson: kmc@tmf.kk.dk kmcjorddepot@tmf.kk.dk http://www.kk.dk/kmc Jens Nejrup CVR-nr: 64 94 22 12 Branchebetegnelse: 841100 Generelle offentlige tjenester P-nr: Selinevej: 1009.652.740 Branchebetegnelse: 382110 Behandling og bortskaffelse af ikke farligt affald Prøvestenen: 1009.652.775 Branchebetegnelse: 382110 Behandling og bortskaffelse af ikke farligt affald Ejerforhold: Tilsynsmyndighed: Listepunkt: Kalvebod Miljøcenter er en del af Center for Miljø i Københavns Kommune Miljøstyrelsen Roskilde Listepunkt K 105. Deponeringsanlæg for ikke farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald (i) 2
Hovedaktivitet: Væsentlig biaktivitet: Recipient for direkte udledning af perkolat: Antal ansatte pr. 31/12-2012: Tilslutningstilladelse til offentligt spildevandsanlæg: Deponering af forurenet jord, samt drift af depoter. Ingen På Selinevej ledes perkolatet fra Ndr. Pumpestation via Nordre Landkanal til Sluseløbet syd for Sydhavnen. Fra Prøvestensdepotet ledes perkolat til Øresund. Fra KMC-Syd udledes grundvand og perkolat til Kalvebodløbet. 14 personer Kalvebod Miljøcenter udleder ikke perkolat fra depoterne til offentligt spildevandsanlæg. Sanitært spildevand afledes via det offentlige kloaksystem. 3
Indhold 1. Miljøgodkendelser... 5 2. Ressource- og miljømæssige forhold... 6 3. KMC s 11. Grønne Regnskab... 7 4. Læsevejledning... 7 5. Ledelsens redegørelse... 7 6. KMC s væsentligste miljøpåvirkninger... 10 7. KMC s Miljøpolitik... 11 8. Eksterne samarbejdspartnere og indkøb af maskiner... 12 9. Arbejdsmiljø på KMC... 12 10. Oplysninger om miljøforhold... 14 11. Sådan overvåges vores miljøpåvirkninger... 14 12. Forbrug af el, vand og varme... 15 13. Vores ressourceforbrug fordelt på år, typer og forbrugssted... 23 14. Vores udledning af væsentlige forurenende stoffer... 23 15. Affaldsproduktion og -håndtering... 25 16. Støj, støv og lugtforhold... 25 17. Resume af egenkontrol... 26 4
1. Miljøgodkendelser 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Godkendelse Godkendelse i henhold til 33 i bekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 af Lov om miljøbeskyttelse af støjvolde, tværvolde og specialdepot for lettere forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter 24. juli 1996 Vedrørende vilkårsændring i miljøgodkendelse af 24. juli 1996 for Kalvebod Miljøcenter, Selinevej 2, 2300 København S - 30. juni 2000 Miljøgodkendelse af deponeringsanlæg til forurenet jord på den nordlige del af Kalvebod Miljøcenter, Selinevej 2, 2300 København S - 3. marts 1999 Miljøgodkendelse af anlæg til klassificering og deponering af forurenet jord på den sydøstlige del af Prøvestenen juni 2000 Godkendelse ufornødent for støjvold på Prøvestensdepotet - januar 2008 Miljøgodkendelse af depot for forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter (KMC-syd) - april 2009 Vilkårsændring til Miljøgodkendelse for KMC-Syd Revurdering af Miljøgodkendelse depot for forurenet jord - september 2009, erstatter 3 Revurdering af Miljøgodkendelse, Støjvolde, tværvolde og specialdepot for forurenet jord - september 2009, erstatter 1 Revurdering af miljøgodkendelse, Prøvestensdepotet depot for forurenet jord - 14. december 2010, erstatter 4 Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning efter VFL 26 ved nyt jorddepot på den sydlige del af Kalvebod Miljøcenter 15. oktober 2008 Tilladelse til kortvarig forøgelse af den udledte vandmængde fra Kalvebod Miljøcenter Syd - 1. februar 2010 Tilladelse til midlertidig forøgelse af den udledte vandmængde fra Kalvebod Miljøcenter Syd 1. oktober 2010 Tilladelse til udledning af overfladevand fra Prøvestensdepotet 15. juni 2009 Ændring af vilkår i Miljøgodkendelse af depot for forurenet jord på Kalvebod Miljøcenter (KMC-SYD) 30. maj 2011 Forlængelse af tilladelse til udledning af drænvand fra KMC-Syd til Kalvebod Løb 9. januar 2012 Miljøgodkendelse af deponeringsanlæg for forurenet jord i Nordhavnen juni 2011 Tabel 1: Liste over KMC s gældende Miljøgodkendelser Seneste revision Juli 1996 Juni 2000 Marts 1999 Juni 2000 Januar 2008 April 2009 Juli 2009 September 2009 September 2009 December 2010 Oktober 2008 Februar 2010 Oktober 2010 Juni 2009 Maj 2011 Januar 2012 Juni 2011 5
2. Ressource- og miljømæssige forhold På Kalvebod Miljøcenter (KMC) er der siden år 2000 årligt deponeret mellem 400.000 og 1.000.000 tons lettere forurenet jord og mellem 1.000 og 30.000 tons særligt forurenet jord. Den lettere forurenede jord blev fra september 2002 og frem til og med 12. maj 2009 deponeret på Prøvestenen, der er siden 1997 desuden deponeret lettere forurenet jord i nogle af støj- og tværvoldene på Selinevej. Den 13. maj 2009 åbnede et nyt depot på den sydlige del af KMC s arealer på Selinevej (KMC-Syd). Fra denne dato og frem til 30. juni 2012 blev hovedparten af det forurenede jord anvist til KMC deponeret på KMC-Syd. En mindre del særligt forurenet jord, blev deponeret i KMC-Nord for særlig forurenet jord. Siden 1. juli er al jord anvist til KMC, blevet deponeret i KMC s nye depot i Nordhavn, med undtagelse af få mindre partier, der er modtaget i KMC-Syd for at udnytte den sidste restkapacitet. I den daglige drift af depoterne anvendes gravemaskiner, dumpere og andre dieseldrevne køretøjer, den væsentligste miljøpåvirkning fra KMC er derfor emissioner som følge af dieselforbrug. KMC har et overvågningsprogram for udledning af perkolat, som er det næste af vores væsentlige miljøforhold. Siden oktober 2009 er der hvert kvartal udtaget prøver af et akkrediteret laboratorium af vores perkolat fra nogle af voldene, samlebrønden i KMC-Nord for særligt forurenet jord, samt ved udledningen til Ndr. Pumpestation. Tidligere stod KMC selv for udtagningen af perkolatprøverne, der ligeledes blev udtaget hvert kvartal. Forureningsniveauet i perkolat ligger under de gældende kravværdier og disse har ikke været overskredet. Såfremt der registreres en væsentlig overskridelse, vil der straks blive iværksat foranstaltninger til at nedbringe forureningen. Fra KMC-Syd, udtager vi fortsat selv kvartalsvise prøver af perkolatet og grundvandet. Der blev grundvandssænket i dette depot frem til sommeren 2012 og grundvandet blev derfor fulgt i samme omfang som perkolatet bliver fulgt. Fra KMC-Syd har prøverne vist, at der til tider var for meget suspenderet stof i perkolatet. Ultimo 2011 blev der etableret et siltgardin ved udledningen fra KMC-Syd til Kalvebodløbet for at fange det suspenderede stof. Siltgardinet blev taget ned igen i oktober 2012, da depotet lukkede for modtagelse af jord og niveauet af suspenderet stof faldt. Forhold omkring siltgardin og suspenderet stof er afrapporteret og godkendt af Center for Park og Natur i Københavns Kommune. På Prøvestenen udtages der kvartalsvis perkolatprøver fra 13 boringer. Prøverne udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium. Prøverne i 2012 overholder gældende vandkvalitetskrav for udledning til marint miljø. I Nordhavn udtager et akkrediterede laboratorium prøver hvert kvartal. Disse prøver, der udtages i depotets lagune, skal overholde opstillede udlednings- og kravværdier i miljøgodkendelsen. Hvis prøverne overskrider værdierne, skal KMC redegøre for årsagen hertil og udarbejde en handlingsplan, der beskriver hvilke tiltag, der kan sikre mod nye overskridelser. De øvrige miljøpåvirkninger stammer fra el- og vandforbrug i forbindelse med driften af depoter og arealer, samt forbrug i mandskabs- og kontorbygninger. Desuden produceres der affald i forbindelse med daglige aktiviteter i mandskabs- og kontorbygninger og i forbindelse med driften af maskinparken. KMC har ingen restprodukter fra deponeringsaktiviteter. 6
3. KMC s 11. Grønne Regnskab KMC s primære opgave er at deponere forurenet jord, der ikke er rensningsegnet. Jorden skal deponeres på en måde, så den ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. For at sikre, at de gældende vilkår i miljøgodkendelserne overholdes, foretages der en gang ugentligt stikprøvekontrol af den jord, der modtages. I KMC-Syd blev der lagt 4 læs til side som der blev taget jordprøver af. I KMC-Nord for særligt forurenet jord blev der udtaget en stikprøve for hvert 100 læs gældende fra september 2009, før blev der udtaget to stikprøver årligt. Fra 1. juli udtages der ugentligt et varierende antal stikprøver i Nordhavn, svarende til 1 prøve pr. 3.000 tons jord vi modtager. Stikprøverne udtages som en blandeprøve af 5 stik fra læsset. Endvidere udtages der som nævnt ovenfor, 1 gang i kvartalet prøver af perkolatet/lagunevandet fra depoterne. Før KMC kan modtage anvist jord, har jordpartierne været igennem en administrativ kontrol, hvor anmeldelsen/anvisningen af jorden, analyseresultaterne samt en eventuel beskrivelse af jordpartiet er gennemgået og godkendt. Denne kontrol skal sikre, at jorden der modtages, er veldokumenteret og i overensstemmelse med miljøgodkendelsen for depotet. Herudover er der en visuel kontrol af jorden inden aftipning i depotet. Nærværende regnskab er KMC s 11. officielle grønne regnskab. Regnskabet er udfærdiget efter bestemmelserne i BEK nr. 210 af 03/03/2010. Udover det lovgivningsmæssige i at udarbejde et grønt regnskab for KMC, så henvender indholdet sig til borgerne, vores ejere, kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Formålet med at udarbejde et grønt regnskab er, at give ovennævnte interessenter indblik i miljøforholdene på KMC og indblik i, hvad vi gør for kontinuerligt at forbedre dem. Det grønne regnskab bruges også internt til at give et overblik over, hvor vi kan sætte ind for at mindske vores miljøpåvirkninger. 4. Læsevejledning Først i miljøberetningen findes de faktuelle oplysninger om KMC. På de efterfølgende sider findes ledelsens redegørelse med en præsentation af de beslutninger, der er taget omkring miljøarbejdet, samt de resultater der er opnået i 2012. Bagerst i regnskabet er placeret de faktuelle oplysninger om miljøforhold på KMC for regnskabsåret 2012. 5. Ledelsens redegørelse Deponering af forurenet jord Ved etableringen af KMC i 1996 var der en forventning om, at depoterne på Selinevej kunne dække behovet for deponering af forurenet jord helt frem til 2020. Dette viste sig hurtigt ikke at holde stik, idet depoterne allerede var fyldt op i 2001. I 2002 blev Prøvestensdepotet, med en kapacitet på ca. 4 mio. tons jord derfor taget i brug. Dette depot var fyldt op i maj 2009 og efterfølgende så endnu et depot dagens lys, KMC-Syd, der med en kapacitet på ca. 3 mio. tons jord lukkede op for modtagelse af forurenet jord den 13. maj 2009. Med udgangen af juni 2012 var al kapacitet opbrugt på Selinevej og den 2. juli stod KMC s nye depot for forurenet jord i Nordhavn klar til at tage over. 7
Depotet i Nordhavn har en kapacitet på 13-14 mio. tons og har således en forventet levetid på ca. 15 år. Fakta om KMC - Selinevej Den skærpede opmærksomhed omkring forurenet jord, kombineret med de store anlægsarbejder i Københavnsområdet i slutningen af 1990 erne betød, at KMC s deponeringskapacitet på godt 2 mio. tons blev brugt op allerede i 2001 omkring 10 år tidligere end forventet. Depoterne blev etableret som volde i området og kan i dag ses som de volde, der adskiller de forskellige anlæg, samt omkranser hele KMC. Voldene er ca. 6 meter høje og har en hældning på 1:2 på siderne. Længden er for nogle af voldenes vedkommende flere kilometer. Under voldene er der etableret et drænsystem, så perkolat i form af nedbør og grundvand kan opsamles og kontrolleres. Oven på det forurenede jord i voldene er der lagt 1 meter ren jord og et vækstlag, hvorpå der er plantet træer. De træarter, der er valgt, er overvejende sølvpoppel, fuglekirsebær og eg. I alt er der over årene plantet mere end 508.000 træer på KMC s volde. I 2012 blev der ikke plantet træer på KMC. KMC har et depot for særligt forurenet jord KMC-Nord. Restkapaciteten for dette depot er ca. 33.000 tons. Depotet fyldes ikke helt op af hensyn til et lysimeterforsøg, vi har opstillet i depotet og som vil kører i nogen år endnu. KMC-Nord er indrettet med en lermembran og en geologisk barriere og er godkendt til deponering af jord, med en forureningsgrad for nogle af parametrene på op til grænsen for farligt affald. Jorden der deponeres må ikke være rensningsegnet. Perkolat fra depotet ledes til et overvåget drænsystem, så kvaliteten kan kontrolleres. Der blev i slutningen af 2009 etableret en grundvandsboring ved depotet, så det er muligt at følge eventuelle ændringer i det indadrettede grundvandstryk. Samtidigt blev der sat tryktransducere i det nordligste og sydligste dræn til at overvåge en evt. vandstigning i depotet. KMC-Syd åbnede i maj 2009 med en kapacitet på ca. 3 mio. tons. Depotet er godkendt til let og moderat forurenet jord og for nogle metallers vedkommende op til grænsen for farligt affald, hvilket betyder at jorden for nogle metallers vedkommende kan være særligt forurenet. Depotet har en naturlig lermembran og indadrettet grundvandstryk, der forhindrer, at perkolat fra depotet siver ud til omgivelserne. Perkolatet fra depotet moniteres kvartalsvis for at kontrollere kvaliteten. Depotet blev fyldt op i sommer og i alt blev der deponeret 3.064.043 tons jord. Fakta om Prøvestensdepotet Prøvestensdepotet dækker et område på 42 hektar og rummede en kapacitet på ca. 4 mio. tons lettere forurenet jord. Depotet var fyldt op i foråret 2009 og arealet skal overgå til industri- og lystbådehavn, samt et rekreativt område i forbindelse med lystbådehavnen. De to arealer er adskilt af en jordvold, der løber tværs over området. Den nordlige del af depotet skal rumme industrihavnen, mens der skal etableres en lystbådehavn og et rekreativt område i den sydlige del tættest på Amager Strandpark. Miljøgodkendelsen for Prøvestensdepotet blev revurderet i efteråret 2010 og trådte i kraft i december 2010. Status er, at depotets nordlige del blev slutafdækket i efteråret og vinteren 2011/2012. For at følge udviklingen i perkolatet i efterbehandlingsperioden er der primo 2011 opsat en række nye boringer. Fra disse boringer og fra boringer, der er etableret tilbage i 2006, udtages der prøver hvert kvartal. Arealet syd for volden har været slutafdækket siden 2007. 8
Jordmængder, tons Grønt regnskab miljøberetning Kalvebod Miljøcenter for 2012 Fakta om Nordhavnsdepotet Depotet i Nordhavn består af et landvindingsprojekt og et depot for forurenet jord. Landvindingsprojektet og depotet for forurenet jord har tilsammen en kapacitet på ca. 18 mio. tons jord fordelt med ca. 6 mio. tons ren og ca. 12. mio. tons forurenet. Arealmæssigt svarer det totalt set til 100 hektar. Opfyldningen forventes at være færdig om ca. 15 år. De store mængder jord kommer blandt andet fra anlægget af Metro-Cityringen og Nordhavnsvej. Det opfyldte areal bliver dels til containerterminal (den nuværende containerterminal i Nordhavn nedlæggelse og flyttes ud på det nye areal), dels til rekreativt område. Det skal understreges, at KMC alene driver depotet for forurenet jord. Dette depot er godkendt til let og moderat forurenet jord og for nogle metallers vedkommende op til grænsen for farligt affald, hvilket betyder, at jorden for nogle metallers vedkommende kan være særligt forurenet. Deponeringsstatistik KMC deponerede i alt, i KMC-Syd, i KMC-Nord for særligt forurenet jord og i Nordhavn, 1.119.513 tons forurenet jord i 2012. I figur 1 ses, hvor meget jord, der er modtaget på månedsbasis i 2012. 140.000 Deponeret jord pr. måned i 2012 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 - Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nordhavn - - - - - - 73.611 88.307 70.038 113.366 89.555 78.456 KMC-Nord 11.594 2.191 1.975 4.714 3.550 2.403 - - - 529 - - KMC-Syd 79.513 66.119 84.739 77.906 104.627 102.705 10.977 7.657 40.464 3.577 938 - Figur 1: Deponeret jord på KMC i 2012 på månedsbasis. I figur 2 ses, hvor meget jord der i alt er modtaget på KMC siden starten i 1997. 9
Mængde, tons Grønt regnskab miljøberetning Kalvebod Miljøcenter for 2012 1.200.000 Deponeret jord på KMC pr. år 1.122.366 1.119.513 1.000.000 921.910 913.192 800.000 800.612 778.622 768.269 811.831 836.212 600.000 628.715 617.702 490.301 400.000 409.409 200.000 0 115.596 72.307 16.774 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 2: Deponeret jord på KMC Selinevej, Prøvestenen og Nordhavn fra 1997-2012. Data vist i figur 1 og 2 stammer fra KMC s database for jordmodtagelse. 6. KMC s væsentligste miljøpåvirkninger Det er Center for Miljøs herunder KMC s vision at tænke miljøforhold ind i det daglige arbejde og alle større beslutninger. En af risiciene ved at deponere forurenet jord er, at perkolatet fra depoterne kan indeholde miljøfremmede og forurenende stoffer, og at disse stoffer ender i vandmiljøet. For at sikre, at dette ikke sker, følger KMC et overvågningsprogram, der kontrollerer at vandkvalitetskravene til marint miljø overholdes. Hvis målinger viser en forhøjelse af forureningsniveauet, vil overvågningen blive skærpet. I første omgang vil der blive taget ekstra prøver for at undersøge om det øgede forureningsniveau fortsætter, er det tilfældet, vil det blive vurderet om perkolatet skal renses, eller om andre foranstaltninger skal iværksættes. I den daglige drift af depoterne, det vil sige deponering af jord, anlægsaktiviteter, renholdelse af veje m.m. bruger KMC gravemaskiner, dumpere og andre dieseldrevne køretøjer. KMC havde derfor et relativt højt forbrug af dieselolie på 258.600 liter i 2012, herudover 828 liter benzin. Udledningen af udstødningsgasser fra maskinerne til luften er skadelige for miljøet. Udstødningsgasser fra dieselmotorerne er derfor også en af KMC s væsentligste miljøpåvirkninger, som søges minimeret ved at montere partikelfiltre på maskinerne, hvis de ikke allerede er monteret fra fabrikken, samt ved at minimere forbruget af diesel. Vi har derfor til stadighed fokus på energirigtig kørsel, og vores maskiner kører kun i tomgang i et minimum af tid. 10
De øvrige påvirkninger af miljøet kommer fra forbrug af el og vand i forbindelse med driften af depoter, arealer samt ved forbrug i kontorbygninger og mandskabsbygninger. Herfra kommer også affald i forbindelse med almindelig husholdning og administrative aktiviteter, samt i forbindelse med drift og vedligeholdelse af maskinparken. Affaldet sorteres i overensstemmelse med Københavns Kommunes regulativer så mest muligt af affaldet genanvendes. Center for Miljø har ligeledes en indkøbspolitik, hvorunder vi er forpligtet til at tænke miljøet ind i de indkøb, der foretages. Denne indkøbspolitik er også fulgt på KMC i 2012. Solcelleanlæg på KMC For at opfylde vores egen målsætning om at reducere energiforbruget etablerede KMC i 2008 et solcelleanlæg på volden overfor administrationshuset. Anlægget har en effekt på 49,5 kw og kan således dække en stor del af KMC s energiforbrug. Frem til årsskiftet 2011/2012 var dette teoretisk, da den el vi producerede og ikke forbrugte umiddelbart blev sendt ud i forsyningsnettet. I starten af 2012 fik vi opsat en anden type måler, der har gjort det muligt at benytte el-nettet som lager og herved selv drage fordel af al el vi producere. Kalvebod Diget I 2009 begyndte KMC i samarbejde med Vestamager Pumpedigelag et projekt med at forhøje diget langs Kalvebod Løbet og Kalvebod Fælled. I september 2009 blev der opstillet et 7 km langt tudsehegn langs indersiden af diget og iværksat en indsamling af de beskyttede arter; grønbroget tudse samt strandtudse. Tudsehegnet forhindrer tudserne i at søge tilbage til diget, hvor de under normale omstændigheder overvintrer. For at kompensere for deres manglende overvintringssted, blev der ligeledes i september 2009, etableret nye jordbunker til overvintring på Kalvebod Fælled som de indsamlede tudser er flyttet over i og som de kan benytte vinteren over. Anlægsarbejdet startede op som planlagt primo januar 2010 - kun afbrudt af fuglenes ynglesæson i perioden 1. april til 15. juli. Arbejdet blev stoppet igen 1. november 2010 grundet et krav fra Naturklagenævnet. Naturklagenævnet ophævede en klages opsættende virkning om, at der skal udføres en samlet VVM for projektet, samt et kommuneplanstillæg for landdiget. Da anlægsarbejdet blev stoppet, var anlægget af diget ca. halvt færdigt. Anlægsarbejdet blev genoptaget august 2011 og stod færdigt medio 2012. I alt blev der tilført ca. 1,4 mio. tons ren lerjord. I august var der officiel indvielse af diget og den nyanlagte gang- og cykelsti, der løber på ydersiden af diget fra Kalvebodbro til Kongelunden. 7. KMC s Miljøpolitik KMC s miljøpolitik skal bruges som et mål for, hvad vi gerne vil opnå med vores miljøarbejde og hvilken opfattelse vi gerne vil have, at folk udefra skal have af os. Da KMC er en del af Center for Miljø i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, følger vi den miljøpolitik, der er 11
formuleret i Teknik- og Miljøforvaltningen. Denne politik er meget lig den, der er formuleret for hele Københavns Kommune. Teknik og Miljøforvaltningen (TMF) er certificeret i forhold til ISO 14001. Som en del af forvaltningen er KMC også omfattet af certificeringen. Det betyder, at vi har forpligtet os til at tænke på, hvordan vores handlinger påvirker miljøet og handle derefter, så miljøbelastningen minimeres mest mulig. Desuden har vi forpligtet os til, løbende, at udføre miljøforbedringer og følge de kortlagte miljøpåvirkninger tæt, så vi kan sikre, at disse ikke øges. Teknik og Miljøforvaltningens Miljøpolitik: TMF vil være en miljøbevist organisation, der går forrest i arbejdet med at gøre København til verdens miljømetropol. TMF vil være det gode eksempel og hele tiden arbejde på at nedbringe egne miljøbelastninger og samtidig stille krav til og påvirke vores omgivelser, så de gør det samme: Vi vil være kompetente på miljøområdet og have en miljørigtig adfærd Vi vil nå de miljømål, vi har sat Vi vil vælge de miljørigtige løsninger i vores drift, planer og udviklingsprojekter Vi vil stille krav om miljørigtige løsninger i udbud, kontrakter og indkøbsaftaler Vi vil påvirke kommunen, borgere, virksomheder og andre til at være mere miljørigtige Vi vil give politikerne et godt grundlag for at træffe beslutninger om miljørigtige løsninger Vi vil sikre, som virksomhed og myndighed, at miljølovgivning og kommunens beslutninger er overholdt Vi vil dokumentere og synliggøre resultaterne af vores miljøarbejde Vedtaget på TMF s chefmøde den 13. marts 2008. 8. Eksterne samarbejdspartnere og indkøb af maskiner KMC s maskinpark står for en stor del af de miljøpåvirkninger centeret har. Derfor vejer miljømæssige overvejelser tungt, når vi indkøber nyt materiel, samt når vi lejer materiel ind fra eksterne entreprenører. Vi forsøger at have en konstruktiv dialog med samarbejdspartnerne omkring vores miljøpolitik for at tydeliggøre, hvilke forventninger og krav vi stiller til miljørigtige løsninger. Miljøzonen i København blev 1. juli 2010 udvidet til at gælde stort set hele kommunen, hvilket betyder at de lastbiler, som kører til vores depot skal have påmonteret et partikelfilter. 9. Arbejdsmiljø på KMC I 2011 ændrede CMI praksis for hvorledes arbejdsmiljøet og sikkerheden har været håndteret. Pr. 1. april 2011 er der i hele TMF etableret en enstrenget samarbejdsstruktur i centrene (MED), som erstatter det hidtidige Samarbejdsudvalg (ASU) og Sikkerhedsudvalg (SIU). Det betyder, at der nu er en og samme gruppe i CMI som varetager hele opgaven. I 2011 gennemførte MED en APV og de problematikker, der blev fundet blev der lavet handlingsplaner for. For KMC handlede det primært 12
om at få dæmpet støjen i kontorerne. Der er derfor sat støjskærme op og lavet aftaler om adfærd for at nedbringe støjen. På KMC sættes de arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med kørsel og arbejdet med vores maskiner i højsædet. På mandskabsmøder har arbejdsmiljø været fast punkt på dagsordenen siden 2005. Vores driftsfolk undervises i håndtering af forurenet jord, og der er udarbejdet en procedure for håndteringen, der opdateres efter behov. I forbindelse med driften af depoterne kan der i tørre perioder opstå støvgener fra køreveje og andre dele af arealerne. Dette minimerer vi ved at vande flere gange dagligt i de perioder, det er nødvendigt. Til vandingen bruger vi på Selinevej opsamlet regnvand og i Nordhavn bruger vi havvand. For at undgå at støvgener og en eventuel afdampning fra jorden er til gene for maskinførerne, er førerkabinerne i maskinerne indrettet med overtryk og filter. Ved udbud af maskiner sættes der krav til støjniveauet for at minimere den støjbelastning, personalet og det eksterne miljø udsættes for. Parametre som siddekomfort og klimaanlæg er også med i vurderingen, når nye maskiner skal indkøbes, ligesom kontorpersonalets generelle arbejdsforhold vurderes med jævne mellemrum. For at personalet er klar over, hvordan de skal agere i tilfælde af driftsuheld med risiko for skader på mennesker og miljø, er der udarbejdet procedurer, der instruerer i, hvad der skal gøres, hvis uheldet er ude. Herudover har alle på KMC gennemført førstehjælpskursus og beredskabsøvelser afholdes efter behov. I 2012 skete et uheld med oliespild på KMC i KMC-Syd. Dvs. der var ikke noget oliespild i KMC-Nord eller i Nordhavn. Oliespildet var et hændeligt uheld, hvor der gik hul på en hydraulikslange og efterfølgende løb der olie ud på jorden. Jorden blev gravet af til alle synlige spor og lugt af olie var væk. Jorden blev kørt til jordrens. Der er udarbejdet en driftsinstruks for depoterne, der skal sikre, at vilkårene i miljøgodkendelserne bliver overholdt. Driftsinstruksen indeholder blandt andet følgende punkter: Hvordan jordmodtagelsen foregår i praksis Hvordan det sikres, at den modtagne jord ikke indeholder affald Hvordan stikprøver udtages Hvad sagsgangen er, hvis grænseværdierne for forureningsparametrene overskrides Hvad sagsgangen er, hvis den anviste mængde jord overskrides Hvordan perkolat/lagunevand overvåges Hvordan KMC s egen miljøbelastning overvåges Hvordan arbejdsmiljøet tilgodeses Hvordan driftsuheld håndteres 13
10. Oplysninger om miljøforhold KMC s aktiviteter med en væsentlig miljøpåvirkning følges nøje ved regelmæssig overvågning. Det drejer sig om registrering af vores direkte forbrug af el, vand og dieselolie, samt de affaldsmængder vi skaber. Derudover følger vi indholdet af forurenende stoffer i vores perkolat/lagunevand. Endelig sørger vi for, at vores maskiner og partikelfiltre på maskinerne løbende bliver serviceret. 11. Sådan overvåges vores miljøpåvirkninger Det månedlige forbrug af el og vand måles kontinuert og registreres hver måned ved aflæsning af målere. Forbrug uden målere som f.eks. diesel og dagrenovation, registreres ved hjælp af regninger eller affaldsmodtagere. Hvor der findes registreringer fra tidligere år, foretages en sammenligning af målingen i forhold til foregående år. Observeres markante udsving undersøges årsagen til ændringen og evt. foranstaltninger sættes i værk. Områdechefen på KMC har det overordnede ansvar for overvågning og måling dels af det direkte forbrug, og dels for at indholdet af forurenende stoffer i perkolatet/lagunevandet følges. Opgaverne fordeles så alle medarbejdere har specifikke ansvarsområder. I 2012 er miljøforholdene overvåget ud fra fastlagte procedurer: El- og vandforbrug blev aflæst hver måned på Selinevej Dieselolieforbrug blev overvåget ved at følge leveringerne og desuden blev tankningen for hver enkelt maskine registreret Affald blev opgjort ved hjælp af regninger fra modtagerne og skøn fra KMC s medarbejdere Perkolat blev udtaget hvert kvartal til analyse, fra: - Ndr. Pumpestation - Brønden i KMC-Nord - Vold 7, 10, 11, 12 - Samlebrønd ved administrationshuset på Selinevej Lagunevand blev udtaget i juni, september og december til analyse i Nordhavn Timetal og flow på pumpen i KMC-Nord blev aflæst hver uge Timetal på pumperne i Ndr. Pumpestation blev aflæst hver uge Flowmåleren på pumperne ved udledningen af perkolat på KMC-Syd blev aflæst månedligt Desuden har vi fået etableret elektronisk overvågning af pumpedriften, så det sendes SMS-alarm, hvis der opstår fejl på pumper. 14
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December kwh Grønt regnskab miljøberetning Kalvebod Miljøcenter for 2012 12. Forbrug af el, vand og varme El-forbrug KMC bruger el til opvarmning af mandskabsfaciliteter, jordvarmeanlæg, vandvarmere, rum- og pladsbelysning, drift af kloak- og perkolatpumper samt til it-udstyr i administrationsbygningerne. Det skal nævnes, at forbruget af el i en midlertidig opstillet mandskabscontainer i Nordhavn ikke er registreret og derfor ikke indgår i dette grønne regnskab. Udsvinget i el-forbruget hen over året skyldes primært meteorologiske forhold. Eksempelvis bruges der mere el-varme når det blæser og er koldt, ligesom el-forbruget til kloak- og perkolatpumper varierer med mængden af nedbør. KMC har desuden et solcelleanlæg som producerer el, hvilket reducerer vores el-forbrug. Det totale el-forbrug på KMC var i 2012 på 156.175 kwh. I forhold til 2011 er el-forbruget faldet med ca. 63 %. Det skyldes bl.a., at pumperne til grundvandssænkningen i KMC-Syd blev stoppet i sommer og at vi fra og med 2012 krediteres for al den el vores solcelleanlæg producer. De forskellige aktiviteters el-forbrug fremgår af figur 3. 35000 Samlet el-forbrug KMC 2012 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Ndr. Pumpestation Pumpebrønd vold 7 Pumpebrønd - kloakvand fra området Grundvandssænkning Materielplads Syd Hovedmåler 0-5000 Figur 3: Diagram over det samlede el-forbrug på KMC i 2012 i kwh. Hovedmåleren = El-forbrug i: Administrationshus, Materielplads Nord, Pumpebrønd v. administrationshus, Lys i KMC-Nord og vagtskur Solcelleanlæg er koblet til hovedmåleren og begrunder det negative forbrug i månederne maj - august Det totale el-forbrug kan ikke relateres til mængden af modtaget jord til deponering. 15
kwh Grønt regnskab miljøberetning Kalvebod Miljøcenter for 2012 Alle værdier er aflæst på de opstillede el-målere. Det samlede el-forbrug på KMC siden 2001, ses i figur 4. 300000 El-forbrug på KMC fra 2001-2012 250000 200000 150000 100000 50000 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 4: El-forbruget på KMC fra 2001 til 2012. Prøvestensdepotet er medtaget i perioden 2001-2009. Vandforbrug På KMC bruges vand til at vaske og afrense maskiner og køretøjer, til sanitære formål og til vanding af får. Det skal nævnes, at forbruget af vand i en midlertidig opstillet mandskabscontainer i Nordhavn ikke er registreret og derfor ikke indgår i dette grønne regnskab. Variationer i forbruget skyldes primært årstids- og meteorologiske forhold, eksempelvis vaskes maskiner og materiel hyppigere, hvis det regner og depotet er mudret. Det totale vandforbrug på KMC var i 2012 på 190 m 3. Til sammenligning bruger hver dansker i gennemsnit 114 liter vand hver dag, svarende til 41 m3 pr. person pr. år. (Kilde: DANVA Vand i tal (2010)). Vandforbruget i 2010 var meget højt, da der var en række uheld, hvor en del vand løb ud. I 2012 er det samlede vandforbrug faldet med ca. 30 % i forhold til 2011. Det skyldes, at deponering af jord stoppede på Selinevej i sommer og flyttede til Nordhavn. Med andre ord er meget af driften flyttet til Nordhavn, hvor en del vand så forbruges i stedet. I Nordhavn har vi ikke som nævnt, registreret vandforbrug. I figur 5 ses vandforbruget på KMC pr. måned. I marts er der et relativt højt forbrug, hvilket skyldes en frostsprængning på materielpladsen. Alle værdier er aflæst på de opstillede vandmålere. Vandforbruget på KMC i 2012 anses som normalt for KMC s aktiviteter på dette område. KMC s vandforbrug for perioden 2001-2012 fremgår af figur 6. Vandforbruget er uafhængigt af den modtagne mængde jord. 16
35 30 25 20 15 10 5 0 Vandforbrug på KMC i 2012 Selinevej - Administrationshus Selinevej - Materielplads Figur 5: Vandforbruget på KMC i 2012 fordelt på måneder. 600 Vandforbrug på KMC fra 2001-2012 500 400 m 3 300 200 100 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 6: Vandforbrug på KMC fra 2001 til 2012. Prøvestensdepotet er medtaget i perioden 2001-2012. Forbrug af diesel KMC s forbrug af diesel afhænger direkte af de modtagne mængder af forurenet jord samt omfanget af de øvrige aktiviteter som f.eks. anlægsarbejde og vedligeholdelse. Ved deponeringsarbejde bruger maskinerne mindre diesel pr. tons jord end ved anlægsarbejde, hvor der graves i jomfruelig jord og køres med dumper i krævende terræn. I tabel 2 angives, hvor meget dieselolie, der bruges - 17
totalt set, til håndtering af jord, da dette tal giver den bedste indikation af det relative dieselforbrug. Det er ikke muligt at give et tal for det dieselforbrug, der udelukkende hæfter sig til deponering af forurenet jord, da maskinernes dieselforbrug ikke differentieres på eksempelvis anlægs- og deponeringsarbejde. KMC anvender bionedbrydeligt hydraulikolie og Transport Diesel B7, der er en diesel som er tilsat op til 7 % biodiesel. Denne type diesel giver ved afbrænding 2,6 kg CO 2 pr. liter og 0,02 g SO 2. KMC opbevarer diesel i tank på vores materielplads, herfra overføres dieselen til en mindre tank påhængt en af vores biler, som derefter kører ud i depotet og tanker maskinerne. Dette for at minimere den tid maskinerne ellers ville bruge på at køre mellem depotet og materielpladsen i forbindelse med tankning. I tilfælde af spild med diesel har KMC en procedure for håndtering af oliespild. Da vi ikke anvender kemikalier til maskinerne, har vi ikke risiko for kemikaliespild på KMC. 18
Tabel 2: Forbruget af dieselolie for 2012 opgivet i antal brugte liter samt udregnet i antal liter pr. tons forurenet jord 1) Tallene for Forurenet jord, deponering er fra KMC s database for modtaget jord. 2) Tallene for Afvikling af mellemoplag og Håndtering af ren jord er skønnede. I 2009 er det hhv. overskudsjord fra Prøvestensdepotet og ren jord til overdækning samme sted. 3) Øvrige maskiner omfatter traktorer, rendegravere, fejebiler, grader, dozere, mandskabsbiler og pumper 19
4) Tallene for Dieselforbrug er registreret ved påfyldning og indkøb. I 2010/2011/2012 ved påfyldning. 5) Der er håndteret ren jord i 2010/2011/2012 til at bygge dige med, men hvor meget KMC har håndteret er ikke registreret, derfor sættes mængden til 0. Hovedparten af den flyttede jord er desuden flyttet af eksterne maskiner. Tallene for Driftstimer er aflæst på de enkelte maskiner. Tallene for Literforbrug pr. driftstime og Dieselforbrug pr. tons jord er udregnede. Alle tal er afrundede. Udsvingene i dieselforbruget fra 2007 til 2012 skyldes primært udsving i hvilken type arbejde, der blev udført og udsving i den totale mængde jord, der er håndteret. I 2012 blev der brugt 258.600 liter diesel til håndtering af i alt 1.119.513 tons jord. Det betyder, at KMC har et relativt dieselforbrug på 0,22 liter/tons håndteret jord, hvilket er det samme som i 2011. Det reelle forbrug har dog været en smule mindre, hvis den rene mængde jord, som er håndteret til digeopbygningen var registreret. Forbruget er således fortsat på niveau med forbruget i tidligere år. Udledninger til luft fra vores dieselforbrug De eneste processer på KMC, der direkte bidrager til udledning til luften, er kørsel med maskiner og køretøjer. Som konsekvens heraf beror redegørelsen om udledning til luften udelukkende på forbruget af diesel. Udledningerne for CO 2 og SO 2 i 2012 er beregnet på baggrund af nøgletal fra datablad - Q8 Transport Diesel B7. CO 2 SO 2 g pr. liter diesel 1 2.600 0,02 ton pr. 258.600 liter diesel 672 0,0051 g pr. tons jord, der er håndteret 298 0,005 Tabel 3: Udledning af CO 2 og SO 2 i 2012 1) Nøgletal, datablad Q8 - Transport Diesel B7 Til sammenligning, så var den samlede udledning af CO 2 i Danmark i 2005 på 52 mio. tons. Hvilket svarer til en samlet CO 2 -udledning på 9,6 ton CO 2 pr. indbygger (Kilde: Danmarks rapport til FN s Klimasekretariat i 2007). Ved at montere partikelfiltre på maskiner og køretøjer reduceres udslippet af partikler med ca. 90 % (oplyst af leverandør af partikelfiltre). Partikelfiltre har ingen effekt i forhold til CO 2 og SO 2. Sammenligning af vores ressourceforbrug 2007-2012 Overvågningen af de direkte miljøpåvirkninger på KMC følger udarbejdede procedurer. Aktiviteterne på Selinevej har fundet sted siden 1996. Overvågningen blev påbegyndt i forbindelse med opbygningen af Center for Miljøs miljøledelsessystem og har fundet sted siden marts 2002. Etableringen af depotet på Prøvestenen blev påbegyndt i september 2002, men overvågningen af de direkte forbrug blev først påbegyndt ved årsskiftet 2003. 20
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December kwh Grønt regnskab miljøberetning Kalvebod Miljøcenter for 2012 Dieselolieforbrug overvåges ved at følge med i leveringerne og registrere tankningerne af de enkelte maskiner. El- og vandforbrug aflæses hver måned på en række målere. Udsving ved læk eller fejl kan hurtigt lokaliseres, da der er opsat flere bi-målere. Dette muliggør desuden at få et mere detaljeret billede af forbruget, så der kan sættes ind med reducerende foranstaltninger. Administrationshuset på Selinevej blev opvarmet med fyringsolie indtil 2007, hvor der blev installeret et jordvarmeanlæg. Der bruges el til opvarmning af mandskabsfaciliteter, vandvarmere, hårde hvidevarer, rum- og pladsbelysning, drift af kloak- og perkolatpumper, samt belysning og it-udstyr i administrationsbygninger. Udsving i el-forbrug henover året skyldes primært meteorologiske forhold, f.eks. bruges der mere el-varme når det blæser og er koldere, ligesom pumper vil køre mere eller mindre afhængig af nedbørsmængder. Desuden brugte vi frem til sommeren 2012 en del el i forbindelse med grundvandssænkningen. Bl.a. for at reducere el-forbruget etablerede KMC et solcelleanlæg, som har været i drift siden december 2008. Figur 7 viser el-forbruget på KMC i forhold til solcelleproduktionen i 2009, 2010, 2011 og 2012. Som det ses af figuren har KMC kun, forbrugt ca. en tredjedel af den el vi producerede frem til i år, hvor vi har fået opsat en anden måler, der populært sagt kan løbe baglæns og som i øvrigt forklarer det negative forbrug i juli og august. 40.000 El-produktion og -forbrug, 2009-2012 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 Elforbrug - 2009 Elforbrug - 2010 Elforbrug - 2011 Elforbrug - 2012 Solcelleproduktion - 2009 Solcelleproduktion - 2010 Solcelleproduktion - 2011 Solcelleproduktion - 2012 5.000 0-5.000 Figur 7: Figuren viser el-forbruget og solcelleproduktionen af el i perioden 2009 2012 21
kwh kwh Grønt regnskab miljøberetning Kalvebod Miljøcenter for 2012 Figur 8 viser el-forbrug og solcelleproduktion i perioden 2009-2012. Bl.a. ses det at forskel mellem forbrug og produktion er mindre i 2012 end i 2009-2011. Det skyldes bl.a. som nævnt, at vi har fået opsat en måler, der gør det muligt at benytte forsyningsnettet som lager. 300.000 El-forbrug og solcelleproduktion 2009-2012 250.000 200.000 150.000 197.528 222.533 244.617 156.175 El-forbrug 100.000 Solcelleprodukton 50.000 44.797 32.787 34.248 41.834-2009 2010 2011 2012 Figur 8: Figuren viser el-forbrug og solcelleproduktion pr. år i perioden 2009 til 2012 Solcelleproduktion pr. måned i 2012 Sammenholdt med middelproduktion i perioden 2009-2012 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Middel 2012 Figur 9: Figuren viser solcelleproduktion pr. måned i 2012 sammenholdt med middelproduktionen i perioden 2009-2012. 22
13. Vores ressourceforbrug fordelt på år, typer og forbrugssted Tabel 4: Oversigt over forbruget på Prøvestenen, Selinevej og Total fra 2003 til 2012. For at få et mere korrekt tal for el-forbruget på Selinevej blev det i 2005 besluttet, at el-forbruget for pumperne på Ndr. Pumpestation skulle medtages i opgørelsen. Dette forbrug indgår derfor ikke i de grønne regnskaber for 2002-2004. I 2007 blev jordvarmeanlægget på Selinevej taget i brug, hvilket kan forklare stigningen i el-forbruget i 2007. Stigningen i 2009 skyldes primært grundvandssænkningen i det nye depot KMC-Syd. Grundvandssænkningen kører i årene 2010 og 2011 og blev stoppet i sommer, hvilket forklarer det relative højere el-forbrug i 2010 og 2011, samt det faldene forbrug i 2012. For at få et mere korrekt billede af udviklingen af dieselforbruget sammenlignes de relative forbrug (totale dieselforbrug i liter / totale håndterede jordmængde i tons) i stedet for det totale dieselforbrug alene. Det lidt højere relative forbrug i 2009-2012 skyldes de typer arbejder, som er udført, hvor bl.a. meget jord er stakket op. Ligesom der har været meget maskinarbejde med udgravning og transport af ren jord i forbindelse med anlæg af depot, samt indbygning af forurenet jord i depotet. 14. Vores udledning af væsentlige forurenende stoffer For KMC er det ikke relevant at oplyse omkring forbrug af forurenende stoffer, der indgår i produktionsprocesserne (som er jorddeponeringen) ud over forbrug af diesel, som er blevet behandlet i et særskilt afsnit. Det er heller ikke relevant at oplyse omkring forbrug af forurenende stoffer, der indgår i produktet (som er jorddepotet), da vi i realiteten ikke bruger stoffer og materialer i form af råvarer til jorddeponering ud over dieselolie, som tidligere er beskrevet. KMC har i 2009-2011 udført en PRTR-indberetning til Miljøstyrelsen, hvor de mængder vi udleder af metan og CO 2 beregnes via Miljøstyrelsens model. I 2012 er en sådan indberetning ikke sket. De forurenende stoffer, der indgår i KMC s affald, præsenteres i afsnittet om affaldsmængder. De forurenende stoffer, som udledes til luften, kommer fra dieseldrevne køretøjer og maskiner i form af udstødningsgas. For at sikre optimal drift og miljøhensyn har KMC løbende serviceaftaler på ma- 23
skiner og partikelfiltre. Nyere maskiner er udstyret med GPS, så der automatisk sendes SMS til maskinleverandøren, når det er tid til eller behov for service. Volumen af røggasser, spildevand og perkolat Det totale volumen af røggasser, der udledes, stammer fra forbruget af diesel. Miljøstyrelsen har oplyst, at der totalt set produceres ca. 14 m 3 røggasser ved optimal forbrænding af en liter dieseleller fyringsolie. Røggas består i vid udstrækning af kvælstof, kuldioxid og vanddamp. KMC s forbrug af dieselolie var i 2012 på 258.600 liter, hvilket giver en udledning på ca. 3,6 millioner m 3 røggas. KMC har ikke haft noget forbrug af fyringsolie siden 2007. KMC s totale mængde af udledt spildevand og perkolat er summen af det sanitære vandforbrug og mængden af det udledte perkolat. Det sanitære spildevand betragtes som det reelle spildevand, idet det ledes via kloak til kommunalt rensningsanlæg, mens det udledte perkolat betragtes særskilt, da det udledes til recipient. Perkolatet fra KMC-Syd blev udledt via pumpe direkte til Kalvebodløbet, via to nye pumpestationer som blev sat i drift foråret 2010. Det er imidlertid kun den ene KMC Sydlig Pumpestation, som har kørt, KMC Nordlig Pumpestation kørte kun ganske kort i 2010, da vi endnu ikke har en udledningstilladelse til den pumpestation. Det forventes, at der meget snart er udarbejdet en tilladelse, så pumpestationen kan komme i drift. I 2012 er der fra den Sydlige Pumpestation udledt 18.126 m 3 og fra den Nordlige Pumpestation er der udledt 0 m 3 perkolat. Når udledningstilladelsen foreligger, vil hovedparten af det perkolat, som i dag udledes via Ndr. Pumpestation blive udledt fra KMC Nordlig Pumpestation. Perkolat fra de øvrige anlæg og depoter på Selinevej ledes til Ndr. Pumpestation, hvor det via Nordre Landkanal udledes til Sluseløbet syd for Sydhavnen. Mængden af perkolat udledt til Sydhavnen er beregnet ud fra registrerede driftstimer på pumperne, der udleder til recipienten. På Selinevej bortpumpes perkolatet af 2 pumper på Ndr. Pumpestation, som hver er projekteret til at kunne bortpumpe 100 liter/sekundet svarende til 360 m 3 /timen. Ud fra denne projektering og det aflæste timetal er der i 2012 udledt ca. 370.900 m 3 perkolat fra Selinevej. Samlet set blev der udledt ca. 389.026 m 3 perkolat, og ca. 190 m 3 sanitært spildevand gik til rensning. Tabel 5: De samlede udledninger af henholdsvis spildevand, perkolat og røggas fra 2004 til 2012. De relativt højere mængder af udledt perkolat i årene 2005-2009 skyldes, at vi også udledte lagunevand fra Prøvestenen imod tidligere og efterfølgende hvor vi alene udledte og udleder perkolat fra Selinevej. Derudover har der været uklarhed om pumpernes kapacitet på Ndr. Pumpestation, samt udregningsmetoden de tidligere år. KMC har siden 2005 anvendt den tidligere beskrevne udregningsmetode for pumperne på Ndr. Pumpestation. De øgede mængder i 2011 og 2012 i forhold til 2010 skyldes primært, at der faldt mere nedbør i disse år end i 2010. 24
15. Affaldsproduktion og -håndtering Alt dagrenovationsaffald går direkte til forbrænding. Papiraffald går til genbrug. På Selinevej er der i 2012 afhentet 2.270 kg dagrenovation, 290 kg papiraffald og 280 kg pap. Mængden af dagrenovation og papir er oplyst af Marius Pedersen, der afhenter begge affaldstyper. Mængden af pap er oplyst af Stena Recycling A/S, der afhenter pap. De øvrige fraktioner, som fremgår af nedenstående skema, går til genanvendelse. I 2012 har KMC ikke produceret affald til deponi. Dagrenovation (kg) Papir (kg) Pap (kg) Jern og metal (kg) Tabel 6: Affaldsmængder fordelt på affaldsfraktioner 2003-2012. Tallene for jern og metal samt batterier er skønnede. For olieprodukter er de oplyst af modtageanlæggene ud fra vægtmæssig fakturering. Den totale affaldsmængde i 2012 var ca. 8.930 kg. Batterier (kg) Olie-affald (kg) Olie-filtre (kg) Fraktion 2003 3051 170 25 0 0 1710 0 5 4961 2004 2087 455 120 800 80 43 99 20 3704 2005 1915 186 25 0 3000 3200 180 10 8516 2006 2123 160 180 500 90 0 157 10 3220 2007 2134 555 120 10 10 0 152 15 2996 2008 2330 355 100 10 10 1500 143 0 2948 2009 2142 685 130 0 5 1500 160 0 4622 2010 1349 315 80 10 10 0 0 20 1784 2011 3252 595 180 10 5 2300 188 50 6580 2012 2270 290 280 5920 5 0 165 0 8930 Den meget store mængde batterier i 2005, skyldes at der blev afleveret 200 akkumulatorer til genbrug, de vejer ca. 15 kg stykket. I 2006 blev der afleveret 6 akkumulatorer til genbrug. Det høje tal for olieaffald i 2005, skyldes afhentning af ca. 3.200 liter spildolie fra spildolietanken. Den store mængde af dagrenovation, glas og papir i 2011 skyldes, at vi har ryddet op og kasseret en del. Den bemærkelsesværdige store mængde af jern og metal i 2012 skyldes, at der er ryddet op og indleveret alukabler (2.000 kg), sværjern (2.040 kg) og kobberkabler (1.880 kg). Generelt kan siges, at de varierende mængder oftest skyldes, at mængder ikke afleveres/afhentes umiddelbart, men at der ventes til en vis mængde er samlet sammen som f.eks. olie-affald. Mens dette naturligvis ikke gælder for fraktioner der afhentes med fast frekvens som f.eks. dagrenovation. Glas (kg) Total (kg) 16. Støj, støv og lugtforhold De gældende støjkrav i miljøgodkendelserne overholdes, da de anvendte maskiner ikke overskrider de tilladte støjgrænser. KMC har ikke modtaget klager over hverken støv- eller lugtgener. KMC har 25
ikke modtaget nogen klager, som har ført til ændrede drifts- eller indretningsmæssige rutiner. 17. Resume af egenkontrol Perkolat/lagunevand KMC skal overholde en række vandkvalitetskrav til udledninger af perkolat til Sydhavnen/Øresund /Kalvebodløbet. Det drejer sig om, hvilke mængder af følgende hovedgrupper af stoffer, der må findes i perkolatet; kvælstof, tungmetaller, kulbrinter (olieprodukter), BTEX er, PAH er og klorerede forbindelser i form af opløsningsmidler. For KMC-Syd er der desuden kravværdi for den udledte mængde af suspenderet stof. Derudover findes en række vilkår i miljøgodkendelserne, som fastlægger kravene til et overvågnings- og analyseprogram. I KMC-Nord for særligt forurenet jord blev der hvert kvartal udtaget prøver af perkolatet fra brønden og fra bassinet ved Ndr. Pumpestation. Prøverne blev udtaget af et akkrediteret laboratorium. Perkolatet fra brønden i KMC-Nord og i bassinet ved Ndr. Pumpestation overholder ikke udledningen uden fortynding. KMC kan dermed ikke overholde det generelle kvalitetskrav i BEK 1022 for PAH er til udledning i marin recipient. KMC har bygget en ny pumpestation som stod færdig i begyndelsen af 2010, hvor blandingsvandet fra depotets område fremover skal udledes. KMC indsendte juni 2009 en ansøgning til Center for Park og Natur om en udledningstilladelse til denne pumpestation. Tilladelsen foreligger desværre endnu ikke. I Depot for støj- og tværvolde samt depot for lettere forurenet jord blev der i marts/april og oktober udtaget prøver til analyse under voldafsnittene 7, 10, 11 og 12. Disse prøver blev ligeledes udtaget af et akkrediteret laboratorium. Kravene i BEK 1022 er ikke overholdt for kobber under vold 10. Resten er overholdt. Der blev i 2012 udtaget 4 prøver af perkolatvandet i KMC-Syd. Alle prøverne overholdte jf. miljøgodkendelsen koncentrationskravene for depotet. I KMC-Syd har der været grundvandssænket fra 17. september 2009 og frem til medio juni 2012, hvor grundvandssænkningen blev stoppet. Den samlede oppumpede mængde grundvand i denne periode er opgjort til 2.509.322 m 3, mens den for 2012 er opgjort til 462.588 m 3. I henhold til tilladelse til midlertidig grundvandssænkning gælder, at der maksimalt må oppumpes 2.700.000 m 3 grundvand inden for tilladelsens gyldighedsperiode som udløber med udgangen af år 2013. I marts, juni, september og december 2012 er der på Prøvestenen udtaget eller forsøgt udtaget, prøver i 13 boringer. En af boringerne B9B lykkes det desværre ikke at udtage prøver fra enten fordi den stod under vand eller fordi den ikke ydede tilstrækkeligt med vand til at der kunne udtages en prøve. 7 af de 13 boringer blev etableret tilbage i 2006, mens de resterende 6 blev etableret i 2011. Både udtagningen og de kemiske analyser af prøverne er udført af et akkrediteret laboratorium. Analyseresultaterne for samtlige prøver i 2012 viser, at den maksimale påkrævede fortynding er 320. Perkolatet fra Prøvestensdepotet kan derfor overholde kravene i BEK 1022 af 25/08/2010 med fortyndingen ved udledning til Øresund. I Nordhavn er der ikke udledt noget overskudsvand i 2012. Der er dog foretaget kvartalsvis analyse 26