2 9 m. 2D» Kære Bent Østergaard Hansen. Markant fremgang på fem år. Trafikpolitik som det vigtige værktøj INDGÅET. Børne- og ungeiowauniny^

Relaterede dokumenter
INDGÅET 2 h APR. 2014

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Tema 1: Status for inklusion

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Passivandel kontanthjælp

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

LO s jobcenterindikatorer

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

Klamydiaopgørelse for 2012

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Flere elever går i store klasser

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til personer.

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Transkript:

Holstebro Kommune Bent Østergaard Hansen Rådhuset, Kirkestræde 11 7500 Holstebro B-post INDGÅET 2 9 m. 2D» Børne- og ungeiowauniny^ RflDETFOR SIKKER TRAFIK Rådet for Sikker Trafik Lersø Parkallé 111 2100 København 0 T +45391639 39 www.sikkertrafik.dk 14. april 2014 Kære Bent Østergaard Hansen Mange tak for jeres besvarelse af Kommunernes Skoletrafiktest. 95 besvarelser fra kommunerne betyder ny deltagerrekord. Det er vi meget glade for. Næstved Kommune har opnået flest point i år, mens Favrskov kommune tager den nye pris som mest fremgangsrige kommune. Tillykke til begge kommuner. Rent faktisk har over halvdelen af kommunerne opnået flere point end sidste år. Det bekræfter, at der er et øget fokus på at klæde børn og unge på til at klare sig i trafikken nu og i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at kommunernes arbejde med trafiksikkerhed er medvirkende årsag til, at der i dag er langt færre, der dør i trafikken, end for bare få år siden. Markant fremgang på fem år Det er femte år, at vi har gennemført testen, og arbejdet med at skabe sikker skoietrafik for børn og unge er virkelig blevet intensiveret i stort set alle kommuner. I år har 53 kommuner opnået mere end 50 point, sidste år gjaldt det 40 kommuner, og da vi startede i 2010, var det kun 12 kommuner, der fik 50 point eller derover. Det viser stor vilje til at prioritere trafiksikkerhed for børn og unge, og det viser også, at mange kommuner har fået sat fokus på trafikpolitikker og på de anbefalinger om bl.a. netværk, som vi giver i testen. Trafikpolitik som det vigtige værktøj 116 kommuner har alle skoler nu en trafikpolitik. Og i 43 kommuner har mere end 40 % af skolerne en trafikpolitik. Hele 59 kommuner har vedtaget et princip om, at skolerne skal have en trafikpolitik, så rigtig mange skoler er formentlig i gang med

at udarbejde en politik lige nu. Næste skridt bliver at sørge for, at trafikpolitikkerne aktivt og kontinuerligt medvirker til at: forbedre trafikforholdene omkring skolen sikre færdselsundervisning i både indskoling, mellemtrinnet og udskolingen støtte alle voksne i at være gode rollemodeller understøtte et godt samarbejde mellem skole, kommune og politi. Meget mere samarbejde mellem forvaltninger At skabe sikker skoletrafik forudsætter samarbejde på tværs af de traditionelle faggrænser. Vi ved, at det har været svært, og at det ofte kræver politisk opbakning. Men vi kan se, at det rykker rigtig meget lige nu. I år svarer 39 kommuner, at de har et godt og formaliseret samarbejde på tværs af forvaltninger om at understøtte skolernes trafiksikkerhedsarbejde. Sidste år var det 27 kommuner, og da vi startede i 2010, var det kun 17. Denne udvikling er meget positiv, og vi håber på, at endnu flere næste år kan svare, at der er et tæt tværfagligt samarbejde om at klæde kommunens børn på til at klare sig i trafikken. Lokalrådet som forum for debat om trafiksikkerhed Årets højdespringer er lokalrådet. Hele 41 kommuner svarer i år, at de i dette forum diskuterer sikker skoletrafik. Sidste år var det kun 20 kommuner, der brugte lokalrådet som forum til at opsætte mål for arbejdet med trafiksikkerhed sammen med politiet. Det er meget positivt, at dette forum nu bliver benyttet, for det er i Lokalrådet, at det bliver besluttet, hvor mange ressourcer lokalpolitiet skal bruge på at understøtte skolernes arbejde med sikker skoletrafik. Færdselsundervisning gennem hele skoleforløbet Også på færdselsundervisningen er der fremgang. Vi ved, at mange skoler er rigtig gode til at undervise i færdsel i de små klasser, men det kniber i de ældre klasser. Og det selvom der er flere temaer, der er yderst relevante at tale med de unge om, når alkohol og fester bliver en del af de unges liv, når der kommer knallerter ind i billedet, og når de ældste i vennekredsen får kørekort og tilbyder et lift hjem fra en våd fest. Det handler om at forstå risici, om hvordan man tager vare på sig selv og hinanden og om at kunne sige fra. Kommunerne kan her hjælpe skolerne med at holde fast i den obligatoriske færdselsundervisning gennem hele skoleforløbet. 18 kommuner svarer i år, at de har et princip om, at skolerne skal undervise i færdselslære i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Og 34 kommuner opfordrer til det Da vi startede i 2010, havde kun én kommune dette princip. I Rådet for Sikker Trafik håber vi, at dette område vil være en af højdespringerne næste år, for der er meget mere sikker trafik at hente ved at arbejde med især de ældste elevers holdninger til adfærd i trafikken.

Rådgivning og erfaringsudveksling Resultaterne af dette års test vil blive brugt til bedre at kunne rådgive kommunerne i arbejdet med at implementere trafikpolitikker på skolerne og få politikkerne til at leve. Men husk, at I også altid er velkomne til at kontakte os, hvis I har et konkret ønske om hjælp eller blot trænger til inspiration. Vi har vedlagt jeres egne svar på testen samt det samlede resultat. Vi takker endnu engang for jeres deltagelse, og ser frem til at følge jeres arbejde fremover og understøtte jer i at skabe endnu mere sikker skoletrafik for børn og unge. På gensyn på de sikre skoleveje Med venlig hilsen Morten Kramer Nielsen Specialkonsulent mn@sikkertrafik.dk T +45 30709939

Kommunernes Skoletrafiktest 2014 I Kommunernes Skoletrafiktest har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden undersøgt kommunernes arbejde med at skabe sikker skoietrafik. Undersøgelsen fokuserer på kommunernes samarbejde med bl.a. skoler og politi om at give børn og unge gode trafikvaner. Albertslund 28 Allerød 50 Assens 59 Ballerup 31 Billund 61 Bornholms 28 Brøndby 60 Brønderslev 31 Dragør 51 Egedal 29 Esbjerg 60 Fanø 15 Faxe 51 Fredensborg 39 Fredericia 51 Frederiksberg 49 Frederikshavn 54 Frederikssund 51 Furesø 56 Faaborg-Midtfyn 27 Gentofte 91 Gladsaxe 73 Glostrup 25 Greve 46 Gribskov 91 Guldborgsund 60 Haderslev 62 Halsnæs 57 Hedensted 46 Helsingør 81 Herlev 43 Herning 75 Odder Odense 99 Odsherred 999 Randers 74 999 Rebild 13 9 34 99 Ringkøbing-Skjern 40 29 99 Ringsted 39 99 81 999 Roskilde 50 999 38 99 : Rudersdal 51 999 56 999 Rødovre 32 99 40 99 \ Samsø 3 9 85 999 Silkeborg 61 999 44 99 Skanderborg 56 999 54 999 Skive 54 9 9 9 36 99 Slagelse 42 99 28 99 Solrød 36 99 24 Sorø 61 999 69 999 Stevns Ikke deltaget 64 999 Struer 65 999 62 999 999 Svendborg 79 14 9 Syddjurs 54 999 60 999 999 Sønderborg 53 6 9 Thisted 81 999 30 99 Tønder 90 999 60 999 Tårnby 63 999 20 9 Vallensbæk 83 9^9 66 999 999 Varde 64 Ikke deltaget Vejen 75 999 29 99 Vejle 39 99 62 999 99 ; Vesthimmerlands 43 Ikke deltaget Viborg 23 9 27 99 Vordingborg 26 99 Ærø 12 9 32 99 Aabenraa 84 999 66 999 999 Aalborg 89 27 99 Aarhus 29 99 81 999 Kommunen arbejder engageret og ambitiøst med at klæde børn og unge på til at klare sig i trafikken. Kommunen har visioner om trafiksikkerhed og har fokus på de muligheder, der er for at arbejde med trafikpolitik på skoler i netværk på tværs af kommune, politi og skoler. 99 To cykelhjelme^ 25-49 point Kommunen arbejder med at skabe sikker skoietrafik. Der bliver gjort meget, men der kan gøres mere for at understøtte skolernes arbejde med at ruste børn og unge til at færdes sikkert i trafikken, bl.a. ved at skabe netværk på tværs af kommune, politi og skoler og ved at arbejde med trafikpolitik på skoler. y En cykelhjelm - 0-24 point Kommunen vil gerne skabe sikker skoietrafik. Der kan dog gøres meget mere for at understøtte skolernes arbejde med trafiksikkerhed. Kommunen kan fx skabe netværk med skoler og politi og arbejde mere målrettet med trafikpolitik, så alle bliver klar over deres rolle i arbejdet med sikker skoietrafik. lidte deltaget Kommunen har ikke deltaget i Kommunernes Skoletrafiktest. FADET FOR SIKKER TRAFIK Sammen om sikker trafik TrygFonden

Kommunernes Skoletraflktest 2014 Holstebro Kommune - Besvaret af Jeanette Lind Jørgensen 1. Har kommunalpolitikerne vedtaget en trafiksikkerhedsplan for kommunen? Ja, vi har vedtaget en plan. 2. Samarbejder forvaltningerne på tværs, fx mellem trafik-, skole- eller sundhedsområdet, om færdselsindsatser henvendt til skolerne - fx fælles kampagner eller fælles planlægning af initiativer over for skolebørn? Ja, vi har et godt og formaliseret samarbejde, hvor vi sammen lægger strategien for, hvordan vi kan understøtte skolernes trafiksikkerhedsarbejde. 3. Gør kommunen fra central side noget aktivt for at opfordre forældre til ikke at køre deres børn til skole i bil, men i stedet lade dem cykle eller gå? Vi har gjort det, men ikke fast hvert år. 4. Skal kommunen deltage i skolestartskampagnen 2014, og vil kommunen sørge for præmier til de vindende børnehaveklasser? Ja, vi deltager hvert år i skolestartskampagnen og vil også sørge for præmier til vinderne. 5. Har kommunen det som et indsatsområde - evt. i jeres trafiksikkerhedsplan - at skolerne i kommunen skal have en trafikpolitik? Ja, vi har det som indsatsområde. 6. Hvor stor en procentdel af kommunens skoler har en trafikpolitik? Vi har jeres tal fra sidste år. Hvis der er sket ændringer i antal skoler, der har en trafikpolitik, så skriv det enten her eller i en mail til mn@sikkertrafik.dk 7. Følger kommunen skolernes arbejde med trafikpolitik på en systematisk måde? Ja, vi har en fast systematik for, hvordan vi følger skolernes arbejde med trafikpolitik. 8. Har kommunen besluttet, hvornår og hvordan færdselsundervisningen skal forløbe på kommunens skoler? Vi har en række forslag, som vi opfordrer skolerne til at undervise ud fra.

9. Har kommunen besluttet, at skolerne skal afholde cyklistprøve for eleverne? Vi opfordrer skolerne til at afholde cyklistprøver. 10. Har kommunen besluttet, at skolerne skal undervise i færdselslære i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen? Vi opfordrer skolerne til at undervise i færdselslære i både indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen. 11. Er kommunen med til at arrangere temadage eller trafiksikkerhedsinitiativer for skolerne? Ja, vi arrangerer hvert år arrangementer på tværs af skolerne. 12. Holder kommunen nogen form for netværksmøder med jeres skolers færdselskontaktlærere og det lokale politi om trafiksikkerhed mindst én gang årligt? Ja, vi har et etableret netværk, hvor vi holder møder mindst en gang årligt 13. Har kommunen en aftale med politiet om, at de deltager i skolernes trafiksikkerhedsindsatser? Ja, vi samarbejder med politiet og er med til at sikre, at alle skolerne får tilbud om politiets deltagelse i færdselsundervisningen. 14. Har kommunen dialog med skolebestyrelserne om sikker skoietrafik? Fx på de årlige dialogmøder eller i Det Fælles Rådgivende Organ, hvor kommunalbestyrelsen mødes med skolebestyrelserne? Ja, vi har opfordret skolebestyrelserne til at diskutere sikker skoietrafik. 15. Diskuterer kommunen sikker skoietrafik i Lokalrådet eller i et tilsvarende forum, der organiseres af det lokale politi? Ja, vi er i gang med at fastsætte nogle mål for, hvad vi vil opnå på området sikker skoietrafik. 16. Beskriv, hvilke særlige initiativer kommunen har gennemført det seneste år for at gøre eleverne på skolerne trafiksikre. På flere af kommunens skoler har der været fokus på hjøresvingsulykker, der har været en lastbil i skolegården, og eleverne har oplevet hvor lidt man kan se herfra. Der er i 2014 fokus på at få kvalificeret samarejdet mellem politi, skoleforvaltning og Teknik og Miljø, overvejer at arrangere en trafiksikkerhedsdag for skolernes 3-4 klasse arrangeret i samarbejde med Falck-barnd, ambulance og politi.