Spørgsmålet har været behandlet af en tværmagistratslig arbejdsgruppe med deltagelse fra Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice og Aarhus Havn.

Relaterede dokumenter
Etablering af havnebad i Bassin 7, Aarhus Ø

Den 21. marts 2006 Århus Kommune

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold

Badevandsprofil Åkrogen

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Administrationsgrundlag for Badevand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Færgehavnen Strand

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil Aa Å N

BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for Nybøl Nor, Nybøl i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil Mariendal Strand

Den 3. januar 2007 Århus Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune

1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015

BADEVANDSPROFIL T5 STUBBERUP HAVN

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune

BADEVANDSPROFIL L1 STUBBEKØBING CAM- PING

BADEVANDSPROFIL L9 HESNÆS HAVN, SYD

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Bildsø Strand

BADEVANDSPROFIL S6 OREBY HAVN

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Bildsø Strand

Badevandsprofil for Rinkenæs Nederby i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil Havnebadet

Badevandsprofil. Byens mose. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Næsby Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Skovstranden

Badevandsprofil. Havnsø Strand øst. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

Badevandsprofil for Liseleje, offentlig badestrand, Halsnæs Kommune. Badevandsprofil Liseleje, offentlig badestrand

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Badevandsprofil Moesgård Strand

Badevandskvaliteter i Københavns havn og Øresund

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand

Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen

BADEVANDSPROFIL M4 GEDSER NORD

BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND

Badevandsprofil Helnæs Sommerland NØ

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Egerup Strand

BADEVANDSPROFIL T1 HOLTEN STRAND

Bedre vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. Scenarier, konsekvenser og muligheder

Badevandsprofil for Vemmingbund Badestrand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil Aborg Strand N

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Agersø Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring

Aarhus Ø - Etape 5, diverse anlægsarbejder

Badevandsprofil - Ulstrup v/ Campingpladsen

Badevandsprofil for Brunsnæs i Sønderborg Kommune. Nærmeste adresse er Brunsnæs Fjordvejen 35 A (oplyses ved opkald til 112)

Badevandsprofil Fløjstrup Strand

Badevandsprofil. Mullerup Strand. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

Badevandsprofil Mariendal

Badevandsprofil for Liseleje, offentlig badestrand, Halsnæs Kommune. Badevandsprofil Liseleje, offentlig badestrand

Badevandsprofil Abildøre Strand øst

Badevandsprofil Sanddobberne

Badevandsprofil Varna

Badevandsprofil for Stegsvig Lønsømade i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil Enstedværket Syd

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE

Badevandsprofil - Kysthospitalets Badebro

Badevandsprofil. Svallerup/Bjerge Nord. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune

Bakteriekoncentration Resultater fra 2014 af egne analyser i forhold til en eventuel Blå Flag-ansøgning til Friluftsrådet.

Badevandsprofil Løgismose Skov

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil Sandager Næs S

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Frølunde Fed Strand

Badevandsprofil Blommehaven

Badevandsprofil Hørby Vest

Badevandsprofil Skæring Strandpark

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Kongsmark Strand

Badevandsprofil for Høruphav i Sønderborg Kommune

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Alhøjvænget

Bilag 4 Detaljeret beskrivelse af Rekreativ forbindelse Nord

Badevandsprofil for Årekær i Sønderborg Kommune

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Musholm Bugt Strand

Badevandsprofil for Mommark Havn i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil Strandhuse

Badevandsprofil Hessellund Camping

Vedr. Nyt badested på Kalvebod Bølge Badezone Bølgen.

Badevandsprofil for Lavensby Strand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil Helnæs Sommerland NØ

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Albuen, Nakskov. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Saltbæk Badebro. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND

Badevandsprofil Uge Fiskesø

Badevandsprofil for Købingsmark Strand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Nors Sø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil. Gisseløre Badebro. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

Badevandsprofil. Svenstrup Overdrev. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

BADEVANDSPROFIL M3 SKELBY STRAND

Præsentation af Aarhus Å projektet. Præsentation af mig

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Tårs, Tårs Havn. Ansvarlig myndighed:

Rekreativ forbindelse Nord Aarhus Ø, Etape 6

Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde

Transkript:

Udtalelse Til Byrådet via Magistraten Side 1 af 7 Udtalelse fra Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice vedrørende forslag om Det blå bassin en rekreativ inderhavn 1. Konklusion 4. marts 2015 fremsatte Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti beslutningsforslag om, at det sikres, at inderhavnen kan anvendes til rekreative formål. Sagen blev sendt til udtalelse i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Spørgsmålet har været behandlet af en tværmagistratslig arbejdsgruppe med deltagelse fra Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice og Aarhus Havn. KULTUR OG BORGERSERVICE TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Sport & Fritid Center for Byens Anvendelse Sag: 15/008374-32 Sagsbehandler: Søren Clausen Mogens Bjørn Nielsen I notatet foreslås, at der opsættes skilte ved inderhavnen, der viser, hvor sejlads med lystfartøjer er tilladt. Politiet har oplyst, at skiltningen vil kunne håndhæves. Dermed er de sikkerhedsmæssige risici ved at tillade lystsejlads i inderhavnen adresseret. Vandkvaliteten i inderhavnen vil i en årrække frem byde på en del udfordringer. Målinger fra 2015 viser, at vandet er så forurenet, at der skal udstedes permanent badeforbud. Arrangementer med fuld vandkontakt kan derfor ikke finde sted, Når Rekreativ forbindelse Nord er etableret, kan borgere i småbåde sejle ind i inderhavnen fra åen eller kanalen ved Navitas. Ved sejlads i småbåde forbliver man normalt oven på vandet, uden vandkontakt Kajpladserne ved mellemarmen administreres fortsat af Aarhus Havn. Kajpladserne ved DOKK1 og Havnepladsen administreres af Teknik og Miljø, Center for Byens Anvendelse i samarbejde med Aarhus Havn.

2. Indhold 2.1 Status for inderhavnen Side 2 af 7 Med inderhavnen menes havnebassinet mellem DOKK1 og Navitas. Bassinet afgrænses mod øst af indsejlingen mellem Mellemarmen og pieren ved Navitas. Se oversigtskort nedenfor. Inderhavnen er en del af Aarhus erhvervshavn. I henhold til reglerne for erhvervshavnen er lystsejlads ikke tilladt. Aarhus Byråd har for nylig vedtaget anlægsbevilling til Rekreativ forbindelse nord. Dette indebærer blandt andet, at der etableres en kanal fra FTLhavnen til inderhavnen, således at der bliver fri passage for småbåde. Ligeledes kan man i kajak o.l. komme fra Aarhus Å til inderhavnen ved DOKK1. Adgangen gennem åen til inderhavnen for kajakker m.v. begrænses dog af, at der er vanskelig passage dels ved Vestergade (strømfald), ved Fiskergade (lav frihøjde under bro) og ved DOKK1 (overbæring ved vandskellet). Frem til medio 2017 vil der være anlægsarbejder på havnepladserne, bl.a. vedrørende færdiggørelse af letbanen. Indtil da, vil der være begrænsede muligheder for arrangementer i og ved inderhavnen. 2.2 Sikkerhedsmæssige aspekter ved rekreativ anvendelse af inderhavnen Aarhus Kommune har været i dialog med Aarhus Havn om, hvordan man i fremtiden kan anvende inderhavnen til rekreative formål og samtidig tilgodese sikkerheden, så lystsejlere ikke kommer ud i erhvervshavnen. Det har været drøftet, hvorvidt man kunne etablere en fysisk afspærring ved ind-/ udsejlingen til inderhavnen, således at det ville blive umuligt/meget vanskeligt af komme forbi afspærringen for lystsejlere. Vurderingen er dog, at en afspærring, som skal flyttes, hver gang et skib skal ind i inderhavnen, bliver for dyr rent driftsmæssigt. Ligeledes kan en afspærring have negative miljømæssige konsekvenser på vandkvaliteten i inderhavnen, idet vandudskiftningen kan blive reduceret Der er på den baggrund enighed om, at tydelig skiltning for lystsejlerne er den eneste praktisk anvendelige løsning. Aarhus Havn har udarbejdet en skilteplan, som skal oplyse lystsejlere om, at det er forbudt at sejle ud i erhvervshavnen. Skiltene placeres ved DOKK1, Navitas og på begge sider

af indsejlingen mellem Mellemarmen og pieren ved Navitas. Skiltene etableres i løbet af 2016. Aarhus Politi har vurderet skilteplanen og har oplyst, at skiltningen vil kunne håndhæves. Politiet har ligeledes oplyst, at det er en politimæssig opgave at håndhæve reglerne. Side 3 af 7 Adgang til inderhavnen for småbåde m.v. vil kun kunne ske via kanalen ved Navitas, fra åen eller fra landsiden på egnede steder, f.eks. trapperne ved Navitas. Det vil ikke være tilladt for småbåde at sejle ind gennem erhvervshavnen til inderhavnen. Når Molslinjen senest i 2020 flytter fra den nuværende færgeterminal, og når der er fundet en sikkerhedsmæssig forsvarlig løsning på at dele havneindsejlingen mellem erhvervstrafik og ikke-kommerciel sejlads, vil ikkekommercielle fartøjer kunne sejle ind gennem havneindsejlingen til inderhavnen. Kajkanterne ved Havnepladsen og DOKK1 er indrettet med fortøjningsringe, el og vand og er således forberedt på denne situation. Ved events kan der som nu sejles ind i inderhavnen efter aftale med Aarhus Havn. Ligeledes vil kajpladserne ved havnepladsen og DOKK1 kunne bruges til skibsanløb herunder til kongeskibet og specialskibe. Teknik og Miljø, Center for Byens Anvendelse administrerer havnepladserne samt kajpladserne ved DOKK1 og Havnepladsen i samarbejde med Aarhus Havn. Kajpladserne ved Mellemarmen benyttes og administreres fortsat af Aarhus Havn. Der vil således fortsat være erhvervssejlads til og fra inderhavnen. Sejladsen reguleres af de almindelige søvejsregler. Det bemærkes, at der ikke er afsat særskilte midler til at fremme aktiviteter og events i inderhavnen. 2.3 Vandkvalitet Vandkvaliteten i inderhavnen er problematisk i forhold til aktiviteter med vandkontakt. Aarhus Kommune har ifølge badevandsbekendtgørelsen pligt til at føre tilsyn med badevandet og sikre, at de badendes sundhed ikke kompromitteres, såfremt det viser sig, at badevandskvaliteten er uacceptabel. Dette kan ske ved at udstede forbud mod badning. Kommunen skal efter nogle nærmere regler udtage prøver af vandet til nærmere undersøgelse. I praksis bruges vandprøverne dog kun til at klassificere badevandet i kvalitetsklasser iht. til EU s badevandsdirektiv. Vandprøverne giver kun øjebliksbilleder af vandkvaliteten, og resultaterne vil typisk først være tilgængelige tre dage efter prøveudtagningen og derfor giver en reaktion på prøver, der viser dårlig vandkvalitet, ingen mening.

I erkendelse heraf har Teknik og Miljø etableret et online varslingssystem, der ud fra en viden om forureningskilder, f.eks. renseanlæg, spildevandsbassiner og øvrige overløb af urenset spildevand, er i stand til at beregne den øjeblikkelige vandkvalitet og forudsige vandkvaliteten op til tre dage frem. Side 4 af 7 Varslingssystemet er i drift ved ca. 20 badevandsstationer langs kysten hele året og vil give alarm (=rødt flag), når et badevandskvalitetskrav er overskredet og det er forbundet med sundhedsfare at bade. Senest er oprettet tre varslingsstationer i og ved havnen: I bassin 7 ved det kommende havnebad, i Open Water svømmebanen ud for Aarhus Ø og i inderhavnen. Borgerne informeres om vandkvaliteten via hjemmesiden www.aarhus.dk/badevand - og via elektroniske tavler direkte ved badestedet. Det er velkendt, at badevandskvaliteten ved kraftige regnskyl bliver forringet. Ved det fremtidige havnebad i bassin 7 har det således giver anledning til to lukkedage i badesæson 2015. Badevandsvarslingen i inderhavnen viser, at vandkvaliteten, uanset vejrlig, er uacceptabel alle dage, og der har konstant været rødt flag. Dette forhold tilskrives nærheden til udløbet af Aarhus Å, samt det forhold, at der er et ringe vandskifte og dermed ringe fortynding af åvandet. På baggrund af de hidtidige målinger af vandkvaliteten vurderer Teknik og Miljø, at der indtil videre skal udstedes permanent badeforbud i inderhavnen. Op til den kommende badesæson 2016 vil Teknik og Miljø i samråd med Sundhedsstyrelsen afklare dette. Aktiviteter som f.eks. Stand Up Paddle, hvor der planlagt eller uplanlagt opstår situationer med vandkontakt, og hvor der er risiko for, at der sluges vand, bør derfor heller ikke finde sted. Ud over de regnbetingede forureningskilder er de dominerende kilder udledning af renset spildevand fra Åby og Viby renseanlæg. Den nuværende vandkvalitet i badesæsonen i bassin 7 (Havnebadet) er betinget af, at der sker en kemisk hygiejnisering af det rensede spildevand fra Åby Renseanlæg og Viby Renseanlæg. Forholdene ved inderhavnen er som tidligere nævnt af en sådan karakter, at der ved denne teknik ikke alene kan opnås acceptabel badevandskvalitet. På længere sigt arbejdes der på at nedlægge renseanlæggene i Viby og Åby og samle spildevandet på Marselisborg Renseanlæg. Dette vil til sin tid forbedre vandkvaliteten i inderhavnen mærkbart.

Det bør også nævnes, at etablering af kanalen fra lystbådehavnen til Navitas kan medføre en risiko for, at overløb af urenset spildevand fra bassinet i Risskov (udløb ved Træskibshavnen) vil bidrage til forureningen af inderhavnen. Side 5 af 7 Uanset hvor god vandkvalitet, der kan opnås ved tekniske tiltag, må det i en længere årrække påregnes, at regnbetingede udledninger af urenset spildevand i perioder vil medføre uacceptabel vandkvalitet. Dette medfører, at det ikke er muligt at langtidsplanlægge arrangementer med rekreative vandaktiviteter, med mindre man har en plan B i tilfælde af regn. Ud over den hygiejniske vandkvalitet er der også forhold med affald, flydestoffer og oliefilm i vandoverfladen, som kan være et problem. Tilførsel af alger med åvandet fra Brabrand Sø har også især æstetiske konsekvenser. Den store byudvikling på havnen og de mange aktiviteter vil medføre øgede mængder af affald, hvoraf en del kan ende i havnebassinet, hvilket også påvirker vandkvaliteten. 2.4 Samlet vurdering af mulighederne for rekreativ anvendelse af inderhavnen Med politiets godkendelse af skiltningen for lystsejlere forventes det, at de sikkerhedsmæssige aspekter ved at tillade lystsejlads i inderhavnen er forbedret. Dog er det fortsat ikke tilladt at sejle ind i inderhavnen gennem erhvervshavnen, undtagen i særlige tilfælde efter aftale med Aarhus Havn. Skiltningen forventes etableret i løbet af 2016. Vandkvaliteten i inderhavnen er problematisk ved aktiviteter med fuld vandkontakt eller fare derved. På langt sigt forventes det, at et nyt renseanlæg ved Marselisborg Lystbådehavn vil reducere problemet. I mellemtiden anbefales følgende: Arrangementer Kommunen kan ikke selv planlægge eller give tilladelse til arrangementer i inderhavnen, hvor der planlagt eller uplanlagt kan opstå situationer med fuld vandkontakt. Sådanne arrangementer bør i stedet afvikles i de mere kvalitetsmæssigt sikre vandområder i bassin 7 og på ydersiden af Aarhus Ø. Konkret vil det betyde, at aktiviteter som f.eks. svømning, udspring i vandet, grønlændervendinger i kajak, Stand Up Paddle, vandski og lignende aktiviteter, hvor der vandkontakt eller stor risiko derfor, ikke kan finde sted i inderhavnen.

Hvorvidt et arrangement kan finde sted eller ej, vil i hvert enkelt tilfælde være en konkret vurdering, som arrangøren skal foretage og forelægge for Teknik og Miljø vedrørende tekniske forhold og vandkvalitet. Side 6 af 7 I beslutningsforslaget fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti foreslås det, at der anskaffes f.eks. bøjer og anden midlertidig opmærkning til brug ved stævner og arrangementer. På baggrund af den begrænsede mulighed for at afholde arrangementer i inderhavnen, vurderes det, at dette indtil videre ikke er relevant. Privat sejlads Når Rekreativ Forbindelse Nord er etableret, vil privatpersoner kunne sejle ind i inderhavnen i småbåde, eksempelvis i kano, kajak eller robåd. I disse fartøjer forbliver man normalt oven på vandet, og er dermed ikke i direkte kontakt med vandet. Oversigtskort Inderhavnen Kristian Würtz / Erik Jespersen Rabih Azad-Ahmad

/ Kirsten Jørgensen Side 7 af 7