Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir, er konsekvenserne af offentlig nulvækst opdelt på kommuner, regioner og staten på baggrund af nye svar fra Finansministeriet. Kommunerne udgør 48 pct. af de offentlige serviceudgifter og skal med offentlig nulvækst fra og med 2014 til 2020 nedlægge ca. 16.000 job i forhold til SRSF-planen. Regionerne skal nedlægge 7.000 job. af chefanalytiker Martin Madsen 8. juli 2013 Analysens hovedkonklusioner Kommunerne udgør 48 pct. af de offentlige serviceudgifter. Nulvækst fra og med 2014 til 2020, vil derfor betyde, at kommunerne skal spare 10½ mia. kr. og nedlægge ca. 16.000 job i forhold til SRSF-planen, når det forudsættes, at besparelsen ved nulvækst er fordelt efter samme forhold, som sektorerne udgør i dag. Heraf skal der skæres knap 1.500 job i Københavns kommune, 950 job i Aarhus, 600 job i Aalborg og 500 i Odense. Landets 98 kommuner står bl.a. for børnepasning, folkeskolen og ældreplejen. Regionerne udgør 22 pct. af de offentlige serviceudgifter og skal med deres forholdsmæssige størrelse spare knap 4¾ mia. kr. og nedlægge 7.000 job. Regionerne varetager sundhedsområdet samt opgaver inden for psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Endelig skal staten spare 6¾ mia. kr. og nedlægge ca. 10.000 job. Den præcise fordeling på sektorer afhænger dog af, om nogle områder friholdes for nulvækst, mens andre til gengæld skæres ned. Hvis eksempelvis sundhedsområdet som ligger under regionerne gerne må vokse i takt med at behandlinger bliver dyrere, så vil regionerne måske skulle spare mindre, mens kommuner og staten i så fald skal spare det tilsvarende mere. Kontakt chefanalytiker Martin Madsen Tlf. 33557724 Mobil 31315999 mm@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2014 til 2020 I Konvergensprogram 2013 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på godt 0,6 pct. i årene 2014 til 2020. Med nulvækst i alle årene 2014 til 2020 vil det offentlige forbrug være 22 mia. kr. (2014-priser) mindre i 2020 og den offentlige beskæftigelse vil være godt 33.000 personer lavere i 2020 end i regeringens Konvergensprogram. Det fremgår af tabel 1 og er uddybet i bilag 1. I tabel 1 er den offentlige besparelse af nulvækst splittet ud på sektorer under forudsætningen at besparelsen ved nulvækst er fordelt efter samme forhold som sektorerne udgør i dag. Eftersom kommunerne udgør knap halvdelen af de offentlige serviceudgifter, vil kommunerne umiddelbart skulle spare ca. 10½ mia. kr. og nedlægge ca. 16.000 job ift. SRSF-planen. Kommunerne varetager opgaver inden for bl.a. børnepasning, folkeskolen og ældreplejen Regionerne varetager inden for sundhedsområdet samt en række opgaver inden for psykiatri, det sociale område og regional udvikling. Regionerne vil skulle spare 4,8 mia. kr. og nedlægge 7.300 job i 2020 og staten skal spare 6,7 mia. kr. og nedlægge godt 10.000 job. Den præcise fordeling på sektorer afhænger naturligvis af, om nogle områder friholdes for nulvækst, mens andre til gengæld skæres ned. Hvis eksempelvis sundhedsområdet som ligger under regionerne gerne må vokse i takt med at behandlinger bliver dyrere, så vil regionerne måske skulle spare mindre, men kommuner og staten i så fald skal spare det tilsvarende mere. Tabel 1. Nulvækst-besparelse opdelt på sektorer Andel af det samlet offentligt forbrug Offentligt forbrug ved nulvækst fordelt på sektorer, mia. kr. Offentlig beskæftigelse ved nulvækst, 1.000 personer Offentlig sektor i alt 100,0-22,0-33,2 Heraf: - Kommuner 47,8-10,5-15,9 - Regioner 21,9-4,8-7,3 - Staten 30,3-6,7-10,1 Anm.: Sociale kasser og fonde udgør 0,6 pct. af det samlede offentlige forbrug og er i denne tabel lagt ind under staten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik www.statistikbanken.dk/off26 Nedenfor er besparelse af nulvækst opdelt på de fem regioner med de tilhørende kommuner i fem tabeller. 2
Nulvækst konsekvenser for Region Hovedstaden Konsekvensernes af nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2014 og frem mod 2020 er for Hovedstaden vist i tabel 2, fordelt på regionen, de enkelte kommuner samt kommunerne under et. Region Hovedstanden skal skære 2.400 medarbejdere og spare 1,6 mia. kr. Kommunerne i Region Hovedstanden skal samlet skære 5.000 kommunale stillinger og spare 3,3 mia. kr. Heraf står Københavns kommune for at skulle skære knap 1.500 job. Tabel 2. Konsekvens af offentlig nulvækst i Hovedstaden Region Hovedstaden 33,1 1,6 2,4 Kommuner i Hovedstaden i alt 31,7 3,3 5,0 København 9,2 968 1.460 Frederiksberg 1,6 171 259 Gentofte 1,5 154 233 Gladsaxe 1,4 146 220 Helsingør 1,2 129 195 Ballerup 1,0 110 165 Rudersdal 1,0 109 165 Hillerød 1,0 102 155 Lyngby-Taarbæk 1,0 102 154 Hvidovre 1,0 101 152 Høje-Taastrup 0,9 99 149 Frederikssund 0,8 89 134 Bornholm 0,8 84 127 Gribskov 0,8 83 125 Rødovre 0,8 82 123 Fredensborg 0,8 80 120 Tårnby 0,7 75 113 Brøndby 0,7 75 113 Egedal 0,7 75 112 Furesø 0,7 72 109 Albertslund 0,7 70 106 Halsnæs 0,6 59 89 Herlev 0,5 56 84 Ishøj 0,5 53 80 Glostrup 0,5 49 74 Allerød 0,4 46 70 Hørsholm 0,4 45 69 Vallensbæk 0,2 26 39 Dragør 0,2 23 35 3
Nulvækst konsekvenser for Region Sjælland Konsekvensernes af nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2014 og frem mod 2020 er for Sjælland vist i tabel 3, fordelt på regionen, de enkelte kommuner samt kommunerne under et. Region Sjælland skal skære 1.000 medarbejdere og spare 0,7 mia. kr. Kommunerne i Region Sjælland skal samlet skære 2.300 kommunale stillinger og spare 1,5 mia. kr. Heraf står Roskilde kommune for at skulle skære godt 250 job. Tabel 3. Konsekvens af offentlig nulvækst i Region Sjælland Region Sjælland 14,2 0,7 1,0 Kommuner i Sjælland i alt 14,6 1,5 2,3 Roskilde 1,6 169 254 Slagelse 1,5 155 233 Næstved 1,4 145 219 Holbæk 1,2 126 189 Guldborgsund 1,1 115 173 Køge 1,0 105 158 Kalundborg 0,9 94 142 Lolland 0,9 92 139 Vordingborg 0,9 91 137 Greve 0,8 81 123 Odsherred 0,6 68 103 Ringsted 0,6 64 97 Faxe 0,6 61 92 Sorø 0,5 56 85 Lejre 0,5 47 72 Stevns 0,3 36 54 Solrød 0,3 35 53 4
Nulvækst konsekvenser for Region Syddanmark Konsekvensernes af nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2014 og frem mod 2020 er for Syddanmark vist i tabel 4, fordelt på regionen, de enkelte kommuner samt kommunerne under et. Region Syddanmark skal skære 1.500 medarbejdere og spare 1 mia. kr. Kommunerne i Region Syddanmark skal samlet skære 3.300 kommunale stillinger og spare 2,2 mia. kr. Heraf står Odense kommune for at skulle skære godt 500 job og Esbjerg godt 350 job. Tabel 4. Konsekvens af offentlig nulvækst i Region Syddanmark Region Syddanmark 21,2 1,0 1,5 Kommuner i Syddanmark i alt 21,0 2,2 3,3 Odense 3,2 336 507 Esbjerg 2,3 237 358 Vejle 2,0 208 314 Kolding 1,5 159 241 Sønderborg 1,3 135 204 Svendborg 1,1 112 170 Haderslev 1,1 111 168 Aabenraa 1,0 106 160 Faaborg-Midtfyn 0,9 93 141 Fredericia 0,9 93 140 Varde 0,8 89 134 Tønder 0,7 74 112 Assens 0,7 72 109 Middelfart 0,7 72 108 Vejen 0,7 70 105 Nyborg 0,5 55 84 Nordfyns 0,5 53 80 Billund 0,4 46 70 Kerteminde 0,4 40 60 Langeland 0,3 28 42 Ærø 0,1 16 24 Fanø 0,1 6 10 5
Nulvækst konsekvenser for Region Midtjylland Konsekvensernes af nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2014 og frem mod 2020 er for Midtjylland vist i tabel 5, fordelt på regionen, de enkelte kommuner samt kommunerne under et. Region Midtjylland skal skære 1.500 medarbejdere og spare 1 mia. kr. Kommunerne i Region Midtjylland skal samlet skære 3.500 kommunale stillinger og spare 2,3 mia. kr. Heraf står Aarhus kommune for at skulle skære knap 950 job. Tabel 5. Konsekvens af offentlig nulvækst i Region Midtjylland Region Midtjylland 21,2 1,0 1,5 Kommuner i Midtjylland i alt 22,2 2,3 3,5 Aarhus 6,0 628 948 Randers 1,7 176 266 Horsens 1,5 159 241 Viborg 1,5 157 237 Herning 1,5 155 234 Silkeborg 1,5 153 231 Holstebro 1,1 112 169 Skanderborg 1,0 109 165 Ringkøbing-Skjern 0,9 99 150 Skive 0,8 88 133 Favrskov 0,8 80 121 Ikast-Brande 0,7 77 116 Hedensted 0,7 75 114 Syddjurs 0,7 70 106 Norddjurs 0,6 68 102 Struer 0,4 40 61 Lemvig 0,4 40 60 Odder 0,3 36 55 Samsø 0,1 9 13 6
Nulvækst konsekvenser for Region Nordjylland Konsekvensernes af nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2014 og frem mod 2020 er for Nordjylland vist i tabel 6, fordelt på regionen, de enkelte kommuner samt kommunerne under et. Region Nordjylland skal skære 700 medarbejdere og spare ½ mia. kr. Kommunerne i Region Nordjylland skal samlet skære 1.700 kommunale stillinger og spare 1,1 mia. kr. Heraf står Aalborg kommune for at skulle skære knap 600 job. Tabel 6. Konsekvens af offentlig nulvækst i Region Nordjylland Region Nordjylland 10,2 0,5 0,7 Kommuner i Nordjylland i alt 10,5 1,1 1,7 Aalborg 3,8 396 598 Hjørring 1,2 124 188 Frederikshavn 1,1 111 168 Thisted 0,9 90 135 Vesthimmerlands 0,7 78 118 Mariagerfjord 0,7 73 111 Jammerbugt 0,7 73 110 Brønderslev 0,7 70 105 Rebild 0,5 48 73 Morsø 0,4 38 57 Læsø 0 5 7 7
Bilag 1. I Konvergensprogram 2013 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på henholdsvis 0,6 pct. i 2014, 0,5 pct. i 2015, 0,6 pct. i 2016 og 0,7 pct. i perioden 2017-20. Havde man forudsat nulvækst i alle årene 2014 til 2020 vil det offentlige forbrug være 22 mia. kr. (2014-priser) mindre i 2020. Det fremgår af bilagstabel 1. Bilagstabel 1. Offentligt forbrug med og uden nulvækst fra og med 2014 til 2020 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Realvækst i Konvergensprogram 2013, pct. 0,9 0,6 0,5 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 Nulvækst fra og med 2014, pct. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forskel i mia. kr. (2014-priser) -3,2-5,9-8,8-12,5-15,5-18,8-22,0 Anm.: I Finansministeriets svar er der set på nulvækst fra og med 2015. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalget på spørgsmål nr. 338 (11. juni 2013). Den begrænsede reale offentlige forbrugsvækst i Konvergensprogram 2013 bevirker at den offentlige beskæftigelse kan vokse med knap 9.000 personer frem mod 2020. Det fremgår af bilagstabel 2. Bilagstabel 2. Offentlig fuldtidsbeskæftigede, med og uden nulvækst fra og med 2014 til 2020 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Konvergensprogram 2013, 1.000 personer 772,5 775,2 775,3 775,8 777,6 778,5 779,9 781,2 Nulvækst fra og med 2014, 1.000 personer 772,5 770,5 766,7 762,9 759,2 755,4 751,7 748,0 Forskel, 1.000 personer 0-4,7-8,6-12,9-18,4-23,1-28,2-33,2 Anm.: I Finansministeriets svar er der set på nulvækst fra og med 2015. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalget på spørgsmål nr. 339 (11. juni 2013). 8