- mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene. Opgaveflytningen vil ramme kommunernes økonomi forskelligt. De kommuner som har en lav ledighed vil opnå en økonomisk gevinst og få flere midler til andre kommunale opgaver fx folkeskole, ældrepleje eller børnepasning. De kommuner som har en høj ledighed vil blive hårdt økonomisk ramt af de nye opgaver og få færre midler til de kommunale velfærdsopgaver. For at sikre den hårdtprøvede kommunale velfærd er der derfor behov for at kommunerne i høj grad kompenseres for deres faktiske udgifter til ledigheden i kommunen. Det forringer imidlertid den enkeltes kommunes økonomiske incitament til at nedbringe ledigheden i kommunen. Og det vil være i modstrid med regeringens hensigt med aftalen. Regeringen har således anbragt sig selv i et dilemma. Vil den lægge et gevaldigt nedadgående pres på velfærden i kommuner med høj ledighed eller vil den svække sin egen indgåede aftale om øget kommunalt incitament til at nedbringe ledigheden. Det ender sandsynligvis ved en middelvej, men hvor nogle kommuner vil have et økonomisk tab pga. de nye opgaver. _ Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at kommunerne fra 1. august 2009 overtager ansvaret for de statslige dele af jobcentrene dvs. de forsikrede ledige. Kommunerne overtager også udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering af forsikrede ledige. Som ved enhver anden opgaveflytning fra stat til kommune, vil kommunerne samlet set blive kompenseret for de nye udgifter. Det interessante er imidlertid hvordan den enkelte kommune vil blive kompenseret, idet det er afgørende for om kommunen vil opleve, at opgaveflytning giver et større eller mindre økonomisk råderum til de kommunale velfærdsopgaver som fx folkeskole, ældreplejen. Notat - 10.12.2008 - Side 1
Af aftalen fremgår det imidlertid, at den endelige kompensationsmodel ikke fastlagt. Det er en udbredt forventning, at udgangspunktet for kompensationsmodellen bliver bloktilskudsordningen. I aftalen nævnes også at der skal ske en justering af udligningssystemet og af forskellige særordninger, fx. særligt tilskud til storbyer og ø-kommuner. Dertil kommer en endelige afklaring på refusionsordninger. Men det er indskrevet i aftalen, at opgaveflytningen skal give kommunerne et klart incitament til at få ledige i job. Det sætter en grænse for udligning mellem kommunerne og omfanget af særordninger. Nedenfor er foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune, hvis kommunerne udelukkende kompenseres for de nye opgaver over bloktilskuddet. Beregninger viser således de økonomiske konsekvenser ved den rene kompensationsmodel, hvor kommunerne vil have udpræget økonomisk incitament til at nedbringe ledigheden. Eventuelle refusionsordninger, udligningsordninger og særtilskud indgår ikke i beregningerne. Beregninger tager udgangspunkt i ledigheden for 2008. Beregningerne viser, at der er behov for at foretage yderligere udligning mellem kommunerne. Ellers er der risiko for, at den kommunale service forringes markant i de kommuner, der underkompenseres for de nye opgaver. En yderligere udligning vil imidlertid svække kommunernes økonomiske incitament til at nedbringe ledigheden, hvilket netop var et af Regeringens hovedformål med aftalen. Så hvor langt kan regeringen gå for at undgå at nogle kommuner vil stå med et underskud pga. af de nye opgaver og samtidig bevarer det økonomiske incitament til at nedbringe ledighed. Det er sandsynligt, at nogle kommuner vil være tabere i dette spil. Notat - 10.12.2008 - Side 2
Kompensation ved en ren bloktilskudsmodel I dag fordeles bloktilskuddet til kommunerne efter befolkningens størrelse i kommunerne. I 2008 forventes de statslige udgifter til forsikrede ledige at udgøre ca. 14,5 mia.kr. 1 Det er dette beløb som vil udgøre bloktilskuddet og som skal fordeles mellem kommunerne. Hver kommune vil således modtage et tilskud, der svarer til deres befolkningsandel, jf. tabel i bilag 1. Kommunernes faktiske udgifter til de forsikrede ledige afhænger imidlertid af størrelsen af ledigheden blandt de forsikrede i kommunen, der ikke nødvendigvis svarer til befolkningsandelen, jf. tabel i bilag 1. Hvis tilskuddet til kommunerne fordeles efter bloktilskudsmodellen, vil der for en række kommuner altså være et misforhold mellem tilskuddets størrelse og de faktiske udgifter til de forsikrede ledige, idet tilskuddet vil være mindre end de faktiske udgifter. Det vil gælde i de kommuner som har en højere andel af ledigheden end deres befolkningsandel. Det er fx tilfældet i de store kommuner; København, Århus, Odense og Ålborg. Hvis pengene fordeles over bloktilskuddet, vil fx Københavns kommune få et bloktilskud på ca. 1.351 millioner kr. svarende til deres befolkningsandel på 9,3. Men udgifterne til de forsikrede ledige i Københavns Kommune vil svare til 2.177 mill.kr., som modsvarer Københavns kommunes andel på 15,0 pct. af ledigheden blandt de forsikrede ledige. Københavns kommune vil altså mangle 827 mio. kr. til finansierings af indsatsen overfor de forsikrede ledige. Og i Ålborg, Odense og Århus vil der mangle hhv. 265, 184 og 150 mio. kr. Hvis kommunerne udelukkende kompensere over bloktilskuddet vil i alt 28 kommuner mangle midler til finansiering af indsatsen for de forsikrede ledige. Modsat vil gælde i de kommuner som har en lavere andel af ledigheden end deres befolkningsandel. De vil opleve at få tilført ekstra midler til kommunerne. Det vil gælde i 69 kommuner. De kommuner som vil mangle finansiering til de forsikrede ledige vil opleve et markant pres på de kommunale velfærdsopgaver. Der er således en risiko for en lang række kommunerne 1 Forslag til finanslov 2009. Anmærkninger $$ 17-20 Notat - 10.12.2008 - Side 3
vil blive nødsaget til at foretage væsentlige besparelser på de kommunale velfærdsopgaver som følge af opgaveflytningen. I fx Københavns kommune vil underkompensationen i en ren bloktilskudsmodel være af et sådant omfang, at det svarer til 43 pct. af kommunens samlede driftsudgifter til folkeskolen. Ekstra kommunale udgifter som følge af opgaveomlægning for forsikrede ledige. 10 hårdest ramte kommuner. Ren bloktilskudsmodel. 2008 Befolkning Pct. Bruttoledighed Bloktilskud Udgifter Ekstra udgift til ledighed til ledighed Mio. kr. Hele landet 100,0 100,0 14.506 14.506 Andel af driftudgifter til folkeskolen København 9,3 15,0 1.351 2.177-827 -43 Aalborg 3,6 5,4 517 782-265 -26 Odense 3,4 4,7 495 679-184 -17 Århus 5,5 6,5 791 941-150 -10 Bornholm 0,8 1,7 114 254-140 -60 Frederikshavn 1,1 1,9 166 272-106 -28 Hjørring 1,2 1,9 178 269-91 -23 Frederiksberg 1,7 2,1 248 301-53 -18 Ishøj 0,4 0,7 55 107-53 -33 Jammerbugt 0,7 1,1 103 154-51 -20 Pct. Kilde: Egne beregninger på baggrund Jobindsats.dk - Antal bruttoledige, fuldtid, 4. kv. 2007-3. kv. 2008. Kommunal udligning og generelle tilskud 2008, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Juni 2007.Danmarks Statistik, Befolkningstal Januar 2008. Forslag til finanslov 2009. Notat - 10.12.2008 - Side 4
Bilag 1 Ekstra kommunale udgifter eller indtægter som følge af opgaveomlægning for forsikrede ledige. Ren bloktilskudsmodel. 2008 Befolkning Bloktilskud Udgifter Bruttoledighed til ledighed til ledighed Ekstra udgift/-indtægt Andel af driftsudgifter til folkeskolen Pct. Mio. kr. Pct. Hele landet 100,0 100,0 14.506 14.506 København 9,3 15,0 1.351 2.177-827 -43 Aalborg 3,6 5,4 517 782-265 -26 Odense 3,4 4,7 495 679-184 -17 Århus 5,5 6,5 791 941-150 -10 Bornholm 0,8 1,7 114 254-140 -60 Frederikshavn 1,1 1,9 166 272-106 -28 Hjørring 1,2 1,9 178 269-91 -23 Frederiksberg 1,7 2,1 248 301-53 -18 Ishøj 0,4 0,7 55 107-53 -33 Jammerbugt 0,7 1,1 103 154-51 -20 Slagelse 1,4 1,7 205 249-44 -10 Brønderslev 0,6 0,9 94 134-39 -19 Svendborg 1,1 1,3 156 187-31 -9 Albertslund 0,5 0,6 73 93-20 -8 Nordfyns 0,5 0,7 78 98-20 -10 Lolland 0,9 1,0 128 145-17 -7 Høje-Taastrup 0,9 1,0 125 138-13 -4 Læsø 0,0 0,1 5 17-12 -87 Syddjurs 0,8 0,8 109 120-11 -4 Norddjurs 0,7 0,8 102 111-8 -3 Langeland 0,3 0,3 36 45-8 -10 Randers 1,7 1,8 248 255-7 -1 Faaborg-Midtfyn 0,9 1,0 138 143-6 -2 Samsø 0,1 0,1 11 16-5 -23 Assens 0,8 0,8 111 115-4 -1 Kerteminde 0,4 0,5 63 66-4 -2 Guldborgsund 1,2 1,2 168 171-3 -1 Vordingborg 0,9 0,9 123 125-1 -1 Nyborg 0,6 0,6 84 84 0 0 Ærø 0,1 0,1 18 17 1 3 Rebild 0,5 0,5 76 75 2 1 Notat - 10.12.2008 - Side 5
Mariagerfjord 0,8 0,8 113 111 2 1 Vallensbæk 0,2 0,2 33 31 2 3 Fanø 0,1 0,0 8 6 2 11 Brøndby 0,6 0,6 90 87 3 1 Vesthimmerlands 0,7 0,7 101 98 3 1 Odder 0,4 0,4 57 52 5 4 Stevns 0,4 0,4 58 53 5 4 Ikast-Brande 0,7 0,7 106 100 6 3 Rødovre 0,7 0,6 96 89 6 3 Tønder 0,7 0,7 107 100 7 3 Struer 0,4 0,4 60 52 8 7 Ringsted 0,6 0,5 85 76 9 4 Lemvig 0,4 0,3 58 48 10 7 Næstved 1,5 1,4 214 204 10 2 Faxe 0,6 0,6 94 83 10 5 Aabenraa 1,1 1,0 159 149 11 3 Tårnby 0,7 0,7 106 95 11 5 Sorø 0,5 0,4 77 65 12 7 Dragør 0,2 0,2 35 22 13 16 Glostrup 0,4 0,3 55 42 13 11 Solrød 0,4 0,3 55 42 13 9 Morsø 0,4 0,3 59 44 14 13 Herlev 0,5 0,4 70 56 14 9 Odsherred 0,6 0,5 88 71 17 9 Hvidovre 0,9 0,8 131 112 19 6 Kalundborg 0,9 0,8 132 110 22 9 Haderslev 1,0 0,9 149 127 22 6 Skive 0,9 0,7 128 105 23 8 Køge 1,0 0,9 150 127 23 6 Halsnæs 0,6 0,4 82 56 26 12 Middelfart 0,7 0,5 99 72 27 13 Favrskov 0,8 0,6 121 93 28 9 Hørsholm 0,4 0,2 64 35 29 20 Fredericia 0,9 0,7 131 102 29 11 Allerød 0,4 0,2 62 33 29 18 Lejre 0,5 0,3 70 40 31 21 Fredensborg 0,7 0,5 104 72 31 10 Gribskov 0,7 0,5 107 76 32 15 Notat - 10.12.2008 - Side 6
Furesø 0,7 0,5 100 68 32 14 Greve 0,9 0,6 127 93 34 10 Thisted 0,8 0,6 121 82 39 13 Billund 0,5 0,2 69 30 40 22 Gladsaxe 1,1 0,9 166 126 40 10 Holstebro 1,0 0,8 151 110 41 13 Skanderborg 1,0 0,7 148 105 43 11 Holbæk 1,3 1,0 183 139 44 12 Ballerup 0,9 0,6 125 81 44 13 Gentofte 1,3 1,0 183 138 44 15 Helsingør 1,1 0,8 161 113 48 11 Frederikssund 0,8 0,5 117 68 49 18 Herning 1,5 1,2 223 172 52 10 Silkeborg 1,6 1,2 231 179 52 10 Lyngby-Taarbæk 0,9 0,6 136 82 54 18 Egedal 0,7 0,4 107 53 54 17 Rudersdal 1,0 0,6 143 87 56 16 Hillerød 0,9 0,5 123 67 56 17 Vejen 0,8 0,4 112 56 57 20 Esbjerg 2,1 1,7 303 242 60 8 Kolding 1,6 1,2 233 169 63 14 Varde 0,9 0,5 133 70 63 19 Hedensted 0,8 0,4 121 54 67 22 Roskilde 1,5 1,0 214 147 67 13 Ringkøbing-Skjern 1,1 0,6 155 83 71 21 Sønderborg 1,4 0,9 204 127 77 18 Horsens 1,5 0,9 212 134 78 16 Viborg 1,7 1,1 244 159 85 16 Vejle 1,9 1,2 278 178 100 16 Kilde: Egne beregninger på baggrund Jobindsats.dk - Antal bruttoledige, fuldtid, 4. kv. 2007-3. kv. 2008. Kommunal udligning og generelle tilskud 2008, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Juni 2007.Danmarks Statistik, Befolkningstal Januar 2008. Forslag til finanslov 2009 Notat - 10.12.2008 - Side 7