Metodeanmeldelse af Vilkår for adgang til og brug af DataHub - Tredjepart

Relaterede dokumenter
Vilkårene gælder for tredjeparter, som ønsker at indhente stam- og måledata via den kundestyrede adgang til data i DataHub.

Høringsnotat vedr. tilføjelse til udkast til Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse"

Metodeanmeldelse af "Vilkår for betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse - Engrosmodellen" 1. Baggrund. Sekretariatet for Energitilsynet

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation

METODEANMELDELSE FOR ÆNDRINGERNE TIL MARKEDSFORSKRIFT D1, F1, H1, H2, H3 OG I

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

Kontraktbilag 7: Databehandleraftale

AFTALE OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER. Mellem. [X] [Adresse] [Postnr. + By] CVR. nr.: [xxxxxxxx] (herefter Leverandøren )

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

Høringssvar fra Dansk Energi, Dong Energy og Ankenævnet på Energiområdet angående udkast til tilsynsnotat

Metodeanmeldelse af forskrift H1: Skift af elleverandør,

AFGØRELSE VEDRØRENDE SKIFT AF BA- LANCEANSVARLIG AKTØR

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem

Dine klager af 5. og 7. februar 2014 over adgang til målerdata hos Dong Energy Eldistribution

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

Vilkår for adgang til og brug af DataHub ELLEVERANDØR

Udkast til dataudveksling med elleverandører og andre tredjeparter via kundestyret dataadgang

Databehandleraftale. mellem. [anfør kontraktpart] [anfør adresse] [anfør postnummer] [anfør cvr.nr.] (herefter benævnt Databehandleren )

Bilag A Databehandleraftale pr

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem parterne: Den dataansvarlige myndighed Regioner og kommuner (herefter Dataansvarlig )

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Generel Databehandleraftale for administrationer under Naver Ejendomsadministration ApS

Tredjepartsadgang. Til Datahub i Engrosmodellen. André Bryde Christensen & Ulrik Stougaard Kiil

Introduktion til Engrosmodellen

Metodeanmeldelse af forskrift H3: Afregning af engrosydelser

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet 1)

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem. Furesø Kommune Stiager Værløse CVR. nr.: (herefter Kommunen )

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

Rammeaftalebilag 5 - Databehandleraftale

DataHub. Systemet bag Engrosmodellen. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder, Detailmarkedsudvikling Energinet.dk 1

Udkast til dataudveksling med elleverandører og andre tredjeparter via kundestyret dataadgang

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem

Databehandleraftale. mellem. [anfør kontraktpart] [anfør adresse] [anfør postnummer] [anfør cvr.nr.] (herefter benævnt Databehandleren )

Energinet.dk's svar på anbefalinger fra kvalitetsgruppen (Bilag 3)

Metodeanmeldelse af markedsforskrift H2 - Skabelonafregning

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

Informationsmateriale til boligudlejningsforeninger

Curanet A/S Databehandleraftale. Version: (herefter samlet benævnt "Parterne" og hver for sig "Part")

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem

Høringssvar vedr. anmeldelse af metoder i markedsforskrifter D1, F1, H1, H2, H3 og I

Engrosmodel. Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk

METODEANMELDELSE AF FLEXAFREGNING D. 4. SEPTEMBER 2015 (BILAG 2)

GODKENDELSE AF METODER I DETAIL- MARKEDSFORSKRIFTER (ENGROSMODEL M.V)

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015)

DataHub. Kraft i Vest. 27. September John Griem, Energinet.dk

Transkript:

Til Sekretariatet for Energitilsynet Metodeanmeldelse af Vilkår for adgang til og brug af DataHub - Tredjepart USS/SHR 13. januar 2016 Energinet.dk skal ifølge Bekendtgørelse om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk s metoder for fastsættelse af tariffer og vilkår 1 anmelde metoder til Energitilsynets godkendelse. Energinet.dk fremsender hermed metodeanmeldelsen af: - Vilkår for adgang til og brug af DataHub - Tredjepart Vilkårene for tredjepart er udarbejdet som følge af indførelsen af engrosmodellen, som indebærer omlægning af relationerne mellem aktørerne i elmarkedet. Engrosmodellen blev oprindelig vedtaget med Lov nr. 575 af 18. juni 2012 og skulle finde anvendelse fra den 1. oktober 2014. Engrosmodellen blev udskudt med Lov nr. 633 af 16. juni 2014 med 1 år til den 1. oktober 2015. Folketinget vedtog den 28. april 2015 yderligere to lovændringer vedr. Engrosmodellen: Lov nr. 577 om justering og udskydelse af Engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten og Lov nr. 578, som indeholder de elafgiftsmæssige tilpasninger til Engrosmodellen. Som følge af de vedtagne lovforslag er Energinet.dk s forskrifter blevet opdateret. Det har medført, at en aktør, der ikke kan betragtes som en elleverandør eller netvirksomhed, skal godkendes som legitim tredjepart, for at opnå adgang til data for et målepunkt i DataHub. Samtidig kan data kun hentes af tredjeparter i DataHub, såfremt en kunde har givet fuldmagt hertil (såkaldt kundestyret adgang til data). Den generelle metode for kundestyret adgang til data blev udarbejdet og sendt i høring i efteråret 2013. Set i lyset af branchens kritik af Markedsforskrift H1 Skift af elleverandør, flytning mv. jf. Høringsnotat vedr. reviderede markedsforskrifter som følge af indførelsen af engrosmodellen af 6. december 2013, vurderede Energinet.dk, at der var behov for en fornyet drøftelse af adgangen til historiske timedata i en tilbudsfase. En diskussion, der grundlæggende 1 BEK. nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk s metoder for fastsættelse af tariffer mv. Dok 15/15597-8 1/6

handlede om at afveje hensyn til forbrugerbeskyttelse og styrket konkurrence. Til brug for denne drøftelse skitserede Energinet.dk tre modeller, hvor der som følge af en fornyet høring 2 blev vedtaget et krav om skærpelse af adgangen til data i DataHub. Herunder blev det konkluderet, at der ved Engrosmodellens indførelse skulle indføres et krav om elektronisk fuldmagt, dog under samtidig fokus på øget brugerfunktionalitet i DataHub kundeportalen (eloverblik.dk). Ændringer i DataHub kundeportalen er efterfølgende blevet implementeret i efteråret 2015, hvor kunder kan danne sig et overblik over egne målere og kan lave ét samlet udtræk for alle egne målere i Excel-format til evt. udlevering til en tredjepart. Nærværende dokument Vilkår for adgang til og brug af DataHub Tredjepart beskriver vilkårene hvormed en tredjepart godkendes som legitim tredjepart hos Energinet.dk. De identificerede metoder i Vilkår for adgang til og brug af Data- Hub Tredjepart er ikke tidligere metodeanmeldt. Vilkår for adgang til og brug af DataHub Tredjepart træder i kraft den 1. april 2016. For så vidt angår denne metodeanmeldelse er der ikke på nuværende tidspunkt fastsat fælles standarder eller anbefalinger for håndtering af tredjeparter i de andre nordiske lande, ligesom der ikke i regi af NordREG er udarbejdet fælles nordiske anbefalinger for de metoder, der vedrører tredjepart. Læsevejledning Metodeanmeldelsen er bygget op således: (a) gengivelse af metodevalget. (b) baggrunden for metodevalget. Energinet.dk har i valget af metoder haft fokus på Elforsyningslovens 3 krav, der fastslår, at vilkår skal være gennemsigtige, rimelige, objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige, som blandt andet anført i lovens 6, stk. 4 og 31, stk. 2. Metoderne er udarbejdet i overensstemmelse med Elforsyningslovens formålsbestemmelse i 1, herunder hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse, jf. 1, stk. 1, samt sikring af en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og målet om at skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. 1, stk. 2. Elforsyningsloven præciserer særligt i forhold til Energinet.dk, at virksomheden skal udføre sine opgaver i overensstemmelse med 1, stk. 2, jf. 31, stk. 1. 2 Høringsparter: Energitilsynet, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Energistyrelsen, Mæglere, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frie elforbrugere, Ankenævnet på Energiområdet, Energiklagenævnet, De frie energiselskaber, Konkurrence- & forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet. 3 LBK nr. 1329 af 25. november 2013 med senere ændringer Dok 15/15597-8 2/6

Kapitel 1 Generelle vilkår Metode 1: Krav for optagelse som tredjepart Afsnit 2.1. Det er en betingelse for optagelse som tredjepart hos Energinet.dk, at virksomheden kan opfylde følgende krav: Virksomheden er momsregistreret i Danmark. Virksomheden kan fremsende dokumentation (fx vedtægter el. lign.) for selskabets formål, herunder formål med at indhente kunders data fra DataHub. Virksomhedens aktiviteter ligger inden for et af følgende områder: o Mægler, dvs. en virksomhed som handler på en elleverandørs vegne og markedsfører elleverandørens produkter over for kunder, eller som på en kundes vegne afsøger kundens muligheder for indgåelse af aftaler med elleverandører. o Energirådgiver, dvs. en virksomhed som afsøger kundens muligheder for bedre energiudnyttelse eller energibesparelser. o Serviceudbyder, der varetager funktioner i det danske elmarked med henblik på at oplyse, vejlede eller regulere det løbende energiforbrug og/eller produktion for en kunde. o Øvrige virksomheder, institutioner eller myndigheder, der ifølge gældende lovgivning har autorisation til at indhente data. Virksomheden kan autentificere sig med gyldig NemID virksomhedssignatur fra Nets. Virksomheden har egen hjemmeside. Betingelserne for optagelse som tredjepart hos Energinet.dk er fastsat med udgangspunkt i Elforsyningsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 ( 28, stk. 2 nr. 7), og samtidigt med reference til notatet Markedsregisteret fra 2009, som beskriver det overordnede formål med udviklingen af DataHub. Generelt skal data i DataHub gøres let tilgængelige for forbrugere og aktører på elmarkedet, og data skal i øvrigt udleveres af Energinet.dk uden betaling. Ønsket er, at dette kan fremme forbrugernes aktive medvirken til at opnå energibesparelser, og at en åben adgang til data vil bidrage til mere innovation og konkurrence på elmarkedet. Energinet.dk har i udarbejdelsen af vilkårene for tredjepart, og den tekniske løsning for indhentning af data, taget størst mulig hensyn hertil. Det har dog, af hensyn til at opnå tilstrækkelig datasikkerhed omkring udleveringen af data, været nødvendigt at stille krav til det at blive tredjepart. Det følger samtidig af hensigterne med Elforsyningslovens 28, stk. 2 nr. 7, hvor det fremgår at: - Udviklingen af datahub ens funktionalitet i retning af flere informationer af nærmere personlig interesse vil derfor ske i respekt for principperne om»privacy by design, som datahub en og Energinet.dk s forskrifter vedrørende anvendelsen af datahub en løbende skal indarbejde... Kravene i metode 1 kan opdeles i to, dels krav for optagelse som tredjepart hos Energinet.dk, dels tekniske krav for kundens afgivelse af fuldmagt og tredjeparts indhentning af data. Krav for optagelse som tredjepart hos Energinet.dk: I udgangspunktet har Energinet.dk ikke haft til hensigt at lave en snæver definition af tredjeparter, idet hele filosofien bag løsningen bygger på, at det er kunden, som bestemmer (privacy by design), hvilke data der skal udleveres fra Energinet.dk (DataHub). For godkendte tredjeparter Dok 15/15597-8 3/6

er der sagt med andre ord ikke direkte adgang til DataHub, og de vil i alle tilfælde skulle indhente en tilladelse af kunden i form af en elektronisk fuldmagt. Energinet.dk stiller krav til, at en tredjepart skal være registret som en juridisk person med CVRnr. Det skyldes, at slutkunder via DataHub s kundeportal selv kan se data for egne elmålere og i øvrigt kan udtrække data til Excel, og dele direkte med tredjepart. Herudover kan kunden dele visningen (adgangen til DataHub s kundeportal) med andre personer (fx med øvrige beboere i husstanden eller med familiemedlemmer el. lign) ved at udlevere webadgangskoden på målepunktet. Ligeledes stilles der krav til, at tredjeparter skal dokumentere formålet med at indhente data, herunder at tredjeparter er registreret som mægler, energirådgiver eller serviceudbyder. Alternativt som en virksomhed, institution eller myndighed, der kan påvise hjemmel til indhentning af data fra DataHub. Generelt set skyldes dette krav, at Energinet.dk administrativt ønsker og praktisk skal kunne forhåndsvurdere, hvorvidt der er tale om et legitimt formål med at indhente og anvende data fra DataHub. Metoden er indsat med henblik på at beskytte forbrugere, og i det hele taget sikre den størst mulige databeskyttelse. Energinet.dk vil ud fra den konkrete sag vurdere, hvorvidt virksomheden opfylder disse vilkår, herunder primært at formålet med at indhente data ligger inden for hjemmelen i Elforsyningsloven ( 28, stk. 2 nr. 7). Tekniske krav for kundens afgivelse af fuldmagt og tredjeparts indhentning af data Af administrative hensyn har det været et ønske fra Energinet.dk s side, at Vilkår for adgang til og brug af DataHub Tredjepart underskrives elektronisk via Energinet.dk s hjemmeside. Således er der indsat et krav om, at tredjepart skal have et gyldigt NemID. Efter optagelse som tredjepart hos Energinet.dk, kan tredjepart påbegynde indsamlingen af fuldmagter fra kunder, og efterfølgende løbende indhente data i DataHub fra de kunder, hvor der er givet positiv accept. Som løsningen er specificeret af Energinet.dk, kan en kunde alene igangsætte processen for tildeling af adgang til data via tredjepartens hjemmeside. Herved opstår kravet om egen hjemmeside. Kunden skal gøres opmærksom på tredjepartens hensigter, ligesom det giver mulighed for kunden på egen hånd at vurdere, hvorvidt formålet ser ud til at være legitimt. Samtidig giver det tredjepart visse praktiske fordele, fx muligheder for markedsføring eller mulighed for at oplyse evt. bilaterale vilkår med kunden og tredjepart. Vilkår som løbende kan ændre sig uafhængigt af DataHub. Herved igangsættes processen for afgivelse af fuldmagt nemt ved, at kunden kontaktes direkte af tredjepart, som herefter kan henvise kunden til tredjepartens hjemmeside for afgivelse af fuldmagt. Efter fuldmagten er registreret hos Energinet.dk, kan tredjeparten indhente oplysninger om kunden og kundens elforbrug. Metode 2: Datakvalitet Afsnit 2.6 Data, som returneres fra DataHub, vil altid være baseret på aktuelle værdier. Stam- og måledata kan blive ændret efterfølgende, ligesom måledata kan være ufuldstændig i DataHub på anmodningstidspunktet. Dok 15/15597-8 4/6

Jf. markedsforskrifterne for indsendelse af stam- og måledata kan der være forsinkelse på indsendelsen af opdateringer fra aktører til DataHub, ligesom det er tilladt at indsende korrektioner til allerede eksisterende data i DataHub tilbage i tid. Metoden er således en direkte følge af kravene til netvirksomheders og elleverandørers indsendelse af oplysninger til DataHub. Kapitel 3. Krav til behandling af oplysninger Metode 3: Krav til behandling af oplysninger Afsnit 3.2. 3.2. Tredjeparten indestår for at have truffet de nødvendige og tilstrækkelige tekniske (herunder IT) og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger om data hændeligt eller ulovligt fortabes, forringes eller kommer uvedkommende til kendskab. Metoden er indsat med henblik på at sikre den bedst mulige datasikkerhed omkring brugen af DataHub og opfordrer til en god dataskik. Metoden omfatter alle aktører, der kommunikerer og udveksler informationer med DataHub, og fremgår således også af vilkårene for såvel netvirksomheder, elleverandører og balanceansvarlige. Kapitel 4. Pligt til at informere Metode 4: Pligt til at informere Afsnit 4.1 og 4.2. 4.1. Begge parter skal bidrage til gennemførelsen af denne aftale. Begge parter skal derfor stille den nødvendige information til drift af DataHub til rådighed for hinanden uden ugrundet ophold. 4.2. Hvis tredjepartens forhold ændres, skal tredjeparten straks informere Energinet.dk om ændringerne. Metoden er indsat med henblik på at sikre den bedst mulige datasikkerhed, herunder sikre vedligeholdelse af IT-systemer og dataadgange. Dels at brugeradgange og fuldmagter lukkes i tilfælde, hvor en tredjepart ikke længere ønsker at benytte data fra DataHub, dels at tredjepart gøres opmærksom på ændringer vedr. vilkår eller systemmæssige ændringer fra Energinet.dk s side. Kapitel 8. Ophør Metode 5: Ophør af vilkår Afsnit 8.2-8.4. 8.2 Energinet.dk har ret til at bringe nærværende vilkår til ophør med 6 måneders varsel over for tredjepart. Dok 15/15597-8 5/6

8.3 Ved væsentlig misligholdelse af vilkårene har Energinet.dk ret til med øjeblikkelig virkning at udelukke tredjeparten fra at indhente data fra DataHub indtil misligholdelsen kan dokumenteres at være bragt i orden. 8.4 Kan tredjeparten ikke dokumentere betryggende foranstaltninger mod misligholdelse af nærværende vilkår, har Energinet.dk ret til at bringe nærværende vilkår til ophøre med øjeblikkelig virkning. Såfremt vilkårene misligeholdes, fx ved at Energinet.dk gøres opmærksom på, at data hændeligt eller ulovligt fortabes, forringes eller kommer uvedkommende til kendskab, kan Energinet.dk udelukke tredjeparten fra at kunne indhente data i DataHub. Herudover gælder, at Energinet.dk generelt set forbeholder sig retten til at opsige vilkårene med 6 måneders varsel, fx ved ændring af lovgivning eller omlægning af IT-systemer. Metoden følger af persondatalovens 41, stk.3, at den dataansvarlige og databehandlere i øvrigt skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Herudover følger det af sikkerhedsbekendtgørelsens 14 (BEK. nr. 528 af 15. juni 2000), at der kun må etableres eksterne kommunikationsforbindelser, såfremt der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke kan få adgang til personoplysningerne. Dok 15/15597-8 6/6