Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?



Relaterede dokumenter
Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Tjen penge på energirenovering

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Styrk energibesparelser i byggeprocessen - En strategi for enfamiliehuse. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps Lars A.

Planer og muligheder for energirenovering

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

forbruget falder. Og med et stort budget bliver det en af de største offentlige kampagner nogensinde.

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

Energimærke. Lavt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energimærke. Lavt forbrug

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

- alternativer til oliefyr

Status for energimærkningsordning for bygninger

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult

EU direktivet og energirammen

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr kr. 8.2 år

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr kr. 0.

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej Herfølge

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

Energimærke. Lavt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: september

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

VVS faglæreruddannelse - juni v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

Energimærke. Lavt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr kr. 49.

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 10 år fra: Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr.

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0.

Marts Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærkning af bygninger i Danmark

Bygningsreglement

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Fakta om energimærkning af enfamiliehuse

Energi-guide til bygherrer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Redegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri ( ) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

Transkript:

Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan vi bedst styrker energibesparelser under byggeprocessen i enfamiliehuse. Udarbejdet for Videncenter for energibesparelser af: Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps Lars A. Engberg, SBi Januar 2010

Formål med oplægget... 2 Indledning... 3 Baggrund... 4 A Organisering, samarbejde og koncepter... 6 B Husejers indledende idéfase... 7 C Kontakt mellem håndværkere og husejere... 8 D Udformning af tilbud/projektbeskrivelse... 9 E Gennemførelse af byggearbejdet... 11 F Aflevering og drift... 12 Kilder... 13 Formål med oplægget Formålet med oplægget er at diskutere, hvordan målsætningen om øget energieffektivitet fastholdes og gennemføres under byggeprocessen i forbindelse med renovering eller udskiftning af bygningsdele og komponenter i enfamiliehuse. Det er en kendt problemstilling at energieffektiviteten ofte glemmes undervejs i den beslutningskæde som styrer og tidsforløb som følger et byggearbejde. Det er Videncentrets tese, at der skal fokus på alle led i byggeprocessen hvis det skal sikres at der opnås energibesparelser. Oplægget indeholder en gennemgang af byggeproces i forbindelse med renovering af et enfamiliehus. Videncentret inviterer eksperter og interessenter til at kommentere på de spørgsmål som fremsættes i det følgende, med henblik på at sikre den bedst mulige analyse og gennemgang af emnet. På baggrund af diskussioner om oplægget vil Videncentret udarbejde en rapport. Rapporten vil blive offentliggjort på Videncentrets hjemmeside og danne grundlag for kommende aktiviteter. Rapporten forventes færdig i april 2010. Side 2 af 13

Indledning Formålet med oplægget er at skabe et overblik over hvordan man bedst muligt kan sikre og fastholde fokus på energieffektivitet i de enkelte led i byggeprocessen. Fokus vil være på udskiftning af bygningsdele eller komponenter, idet totale renoveringer af enfamiliehus ikke forekommer så hyppigt i praksis. Der tages udgangspunkt i to relevante renoveringsprojekter: Energiforbedring af bygningsdel eller komponent i forbindelse med at denne bygningsdel eller komponent alligevel skal renoveres Udskiftning af enkeltkomponenter eller af enkelte bygningsdele f.eks. tag, kedel eller vinduer alene med henblik på at opnå større energieffektivitet Når man udskifter enkeltkomponenter frem for at gennemføre en totalrenovering er det en udfordring at sikre, at bygningen bevæger sig i den rigtige retning og på sigt ender med at indeholde en sammenhængende og fornuftig løsning. Først diskuteres byggearbejdets organisering, samarbejdsform og mulige nye koncepter i forhold til realisering af målene om større energieffektivitet i enfamiliehuse. Dernæst diskuteres udfordringerne i forbindelse med renoveringsprojekter. En renovering i et enfamiliehus kan opdeles i nogle faser: 1. Kundens indledende idéfase 2. kontakt med håndværker og opstilling af krav og forventninger 3. udformning af tilbud 4. gennemførelse af byggearbejdet 5. aflevering og drift For hver enkelte fase belyses hvad der skal til for at energibesparelser fastholdes og gennemføres i den pågældende fase og dermed at slutproduktet bliver at energieffektiviteten i bygningen øges. Diskussionerne eksemplificeres ved 2 hyppigt forekommende forbedringsarbejder i enfamiliehuse er: Efterisolering af loft i forbindelse med udskiftning af tag. Ved udskiftning af tag sker det fortsat, at taget udskiftes uden at der foretages efterisolering. Udskiftning af ineffektive kedler til en mere energieffektiv kedel eller alternativt til en helt anden energiforsyning f.eks. fjernvarme eller varmepumpe. Det vides fra blandt Side 3 af 13

andet energimærkningsordningen at der er et stort antal gamle ineffektive kedler rundt omkring i danske boliger som med fordel kan udskiftes. Begge eksempler vil i de fleste boliger kunne gennemføres for relativt beskedne omkostninger og med en god brugerøkonomi. Baggrund Baggrunden for rapporten er ønsket om at fremme energibesparelser og erkendelsen af de kun kan fremmes hvis der er fokus på problemstillinger i hele beslutningskæden fra kundens idéfase til endelig aflevering, således at energispørgsmålet fastholdes undervejs i byggeprocessen. Standardiserede energiløsninger og pakkeløsninger Videncenter for Energibesparelser har udarbejdet en lang række tekniske beskrivelser af energibesparelser de såkaldte Energiløsninger og Pakkeløsninger. Disse er faglige anbefalinger til håndværkere og andre relevante parter om bestemte tekniske løsninger i forbindelse med energirenoveringer. En energiløsning retter sig om en enkelt komponent, som et VE-tiltag, mens en pakkeløsning for eksempelvis et nyt tag beskriver de samlede relevante løsninger i forbindelse med en energirigtig tagrenovering. Der er nu energiløsninger på en lang række tiltag som tag, ydervægge, vinduer, varme og ventilation. Pakkeløsninger samler flere energiløsninger og kan anvendes i forbindelse med lidt større byggearbejder. Primo januar 2010 er der kun udviklet én pakkeløsning. Den omfatter renovering af tage og samler de ting (isolering, tætning, solfanger mv.) som er relevante her. I forbindelse med pakkeløsningerne er der udviklet standardiserede tilbudslister som sikrer og synliggør omkostningerne og de elementer som indgår i tilbuddet. For kunden er det et redskab til forståelse af tilbuddets omfang og til sikkerhed for den indgåede aftale og dermed for prisen. Samtidig bidrager standardpakken til at sikre at husejeren får det ønskede niveau for energiforbedring. Flere pakkeløsninger forventes i nær fremtid. Pakkeløsningerne skal indgå som centrale værktøjer i implementeringen af energibesparelser i enfamiliehuse. Argumenter for pakkeløsninger: 1. I dag opleves en energirenovering som et pilotprojekt af husejerne hvor løsningerne skal opfindes på stedet, hvilket kan være afskrækkende for kunden. En pakkeløsning forenkler problemstillingen, den forenkler valg og bestilling af energirenovering for både husejer og håndværker. Side 4 af 13

2. Pakkeløsninger forenkler håndværkerens tilbud og giver mulighed for at sammenligne tilbud fra forskellige håndværkere, fordi de enkelte elementer er synliggjort. 3. Pakkeløsninger skaber øget sikkerhed om økonomien for husejeren ved at give overblik over hvad der er indeholdt i tilbuddet og dermed om økonomien holder i forhold til opnået besparelse. 4. Standardisering kan gøre det nemmere at skabe ESCO-løsninger målrettet husejerne. Energimærkning af bygninger og eftersyn af kedler og varmeanlæg Energimærkeordningen er ment som en hjælp til huskøberne til at identificere rentable energiløsninger ud fra de konkrete forhold i ejendommen. Tanken er, at husejerne herefter vælger at implementere disse løsninger af hensyn til miljøet, og fordi den realiserede energibesparelse betaler investeringen inden for en bestemt tidshorisont. Flere kilder påpeger, at mærkningsordningen ikke fører til implementering af besparelser. Husejernes konkrete valg af istandsættelser der skal gennemføres, er udover økonomi også motiveret af andre faktorer som status, komfort, tidspres, æstetik mm. Pointen er, at det konkrete forbrugsvalg fremkommer som resultat af en samlet overvejelse, hvor energihensynet spiller en side- eller underordnet rolle. Da ordningerne er lovbestemte (EU) er det væsentligt at undersøge hvilken rolle ordningen kan spille fremover så de bidrager til gennemførelsen af energibesparelser. Energivejlederuddannelsen Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har i fællesskab gennemført en undersøgelse af husejernes energimæssige adfærd. Den viste, at danskerne gerne vil renovere energirigtigt hvis de får rigtig information. Den viste desuden at håndværkerne er de primære kilder til rådgivning om energirenoveringen, men at kun få procent anvender professionel ingeniørrådgivning. På baggrund af undersøgelsen har Dansk byggeri og Tekniq udviklet energivejlederuddannelser for at øge håndværkernes muligheder for at vejlede om energibesparelser med udgangspunkt i energimærkerne og i Bygningsreglementets energikrav. Lovgivning, SBi anvisninger og Danske Standarder Lovgivningen, dvs. i praksis bygningsreglementet samt SBi anvisninger danner grundlag for det meste byggeri. SBi anvisninger peger på hvordan bygningsreglementets krav kan opfyldes. Både Bygningsreglementet og Sbi anvisninger benytter i stor udstrækning Danske Standarder når metoderne skal beskrives. Kendetegnende for alle de 3 nævnte er at de i helt overvejende grad fokuserer på nybyggeri mens der kun er meget få som omhandler renovering. Energikrav til Side 5 af 13

renoveringer er relativt nyt i bygningsreglementet. Desuden fokuserer de i overvejende grad på byggeriets design og opførelse mens driften kun er sporadisk berørt. Center for energibesparelser Folketingen har netop vedtaget at etablere et nyt Center for Energibesparelser som skal fremme alle former for energibesparelser herunder energibesparelser i boliger. Centret, som erstatter Elsparefonden, vil fremover få brug for let kommunikerbare løsninger og kan blandt andet anvende standard- og pakkeløsninger indenfor byggeriet. A Organisering, samarbejde og koncepter Det forventes, at en af rapportens konklusioner bliver, at ny organisering, nye samarbejdsformer og helt nye salgskoncepter i væsentlig grad vil kunne øge omfanget af faktisk gennemførte energibesparelser i enfamiliehuse. Spørgsmål: Er der behov for at byggeerhvervet udvikler helt nye virksomhedstyper og salgsstrategier i forhold til renovering af enfamiliehuse? Svar: A1 Er pakkeløsninger en del af løsningen? Hvordan gøres energibesparelser mere standardiserede og mindre pioneragtige Hvordan kan man i praksis organisere et samlet tilbud baseret på pakkeløsningerne? Vil pakkeløsninger på sigt kunne sætte nye normer for byggeerhvervet? Vil partnering modellen kunne anvendes overfor enfamiliehuse? Skal man kunne købe energirenoveringer i Silvan? Kan Elsparefondens model for elvarmekonvertering anvendes i forbindelse med energieffektivisering indenfor andre områder? Kan man organisere implementeringen af energibesparelser på samme måde som udskiftning af køkkener? Kan man forestille sig at der etableres energirenoveringsfirmaer for enfamiliehuse? Side 6 af 13

A2 Særlige forhold hvilke aktiviteter er nødvendige? Udskiftning af kedler Efterisolering af loft A3 B Husejers indledende idéfase Behovet for renovering af en bygningsdel kan komme, fordi den pågældende bygningsdel er defekt eller forældet. Det sker også at husejeren ønsker at opgradere til en mere energieffektiv model for at opnå energibesparelser. Spørgsmål: Hvordan sikres det at husejerne får viden om at det er vigtigt at gennemføre energieffektivisering af bygningen og mulighederne herfor? Svar: B1 Hvordan kan energimærkningen bedst anvendes til at fremme implementeringen af besparelserne? Har husejerne let adgang til information om besparelser? Hvilken information er der til rådighed for husejerne? Hvordan kan energikonsulenter og kedeleksperter bringes i spil? Hvordan får husejerne kendskab til eksisterende løsninger herunder Elsparefondens og Videncentrets løsninger? Hvordan får husejerne kendskab til viden omkring energieffektive kedler? Hvilken rolle kan håndværkerne spille for at fremme husejernes viden om mulighederne? Side 7 af 13

B2 Særlige forhold hvilke aktiviteter er nødvendige? Udskiftning af kedler Efterisolering af loft B3 C Kontakt mellem håndværkere og husejere Håndværkernes salg sker i dag typisk ved at kunderne henvender sig på baggrund af enten håndværkernes annoncering eller på anbefaling fra naboer og lignende. Håndværkerne opsøger normalt ikke kunderne direkte. Bygningernes og ikke mindst installationernes øgede kompleksitet betyder, at kunderne i højere grad får behov for at finde frem til specialiserede håndværkere som er kvalificerede til netop deres behov. Spørgsmål: Hvordan finder husejeren frem til kvalificerede håndværkere Svar: C1 Hvordan får husejerne viden om garantiordninger og kvalitetsordninger f.eks. BYGgaranti og Dansk Vindues Kontrol. Hvordan kan de nye energivejledere synliggøres og bringes i spil? Hvordan får husejerne viden om håndværkernes specialer og kvalifikationer? Vil håndværkerne oplyse husejerne om pakkeløsningerne? Har håndværkerne tilstrækkeligt salgsmateriale/argumenter til at fremme energibesparelser. Kan de hjælpes yderligere og hvordan? Side 8 af 13

C2 Særlige forhold hvilke aktiviteter er nødvendige Udskiftning af kedler Efterisolering af loft C3 D Udformning af tilbud/projektbeskrivelse Håndværkernes tilbud kan være ufuldstændige og uklare med hensyn til hvad der er omfattet af projektet og hvilke omkostninger der yderligere påregnes i forbindelse med gennemførelse af projektet. De enkelte håndværkere fokuserer typisk kun på deres del af arbejdet mens det for kunden er opgavens samlede omkostninger der er relevante. Dertil kommer, at der kan være omkostninger som ikke er tydeliggjort f.eks. rengøring, oprydning, affaldsbortskaffelse, moms osv. der kommer som en overraskelse for kunden når regningen fremsendes. Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop sammen med byggebranchens parter udsendt en Standardkontrakt for byggearbejder for forbrugere. Hvordan kan denne kontrakt bringes i anvendelse? I hvilken grad løser den problemerne i forbindelse med energiforhold i renoveringsopgaverne? Det er ofte fremhævet at håndværkerne skal forsøge at sælge energibesparelser når de alligevel afgiver tilbud, men er det realistisk at håndværkerne vil gøre dette i en salgssituation, hvis kunden ikke selv kommer ind på det? Det vil som regel øge kompleksiteten og gøre prisen på byggearbejdet dyrere måske dyrere end det konkurrentens tilbud hvis denne ikke inkluderer energibesparelser? Spørgsmål: Svar: Side 9 af 13

Hvordan er håndværkerens konkurrencesituation i forhold til "nabo" håndværkeren som ikke øger energieffektiviteten og som derfor kan "virke" billigere i kundens øjne? D1 Hvordan kan pakkeløsningerne fra Videncentret indgå i tilbuddet? Hvem skal koordinere hvis der er flere håndværkere om gennemførelsen. Hvordan sikres det at kunden forstår hvad tilbuddet omfatter og ikke omfatter kan standardkontrakten anvendes i denne sammenhæng? Hvem står inde for beregningen af opnåede besparelser? Hvordan sikres det at husejeren får det fulde overblik over projektøkonomien? Hvordan kan energikonsulenter, kedeleksperter, Elsparefondens løsninger, energiløsninger bringes i spil? Kan det forventes at håndværkere vil inddrage flere forhold i bygningen i forbindelse med tilbuddet eller vil dette blot forstyrre handlen så ingenting bliver til noget? Hvad vil motivere dem? Hvordan kan håndværkerne bedst anvende energimærker og kedelrapporter Hvilke værktøjer kan håndværkeren bruge til at overbevise kunderne om at øge energieffektiviteten? Hvordan kan drift og vedligeholdelsesomkostninger synliggøres i tilbudsfasen, så der ikke kommer uforudsete omkostninger? Hvordan kan håndværkertilbud gøres mere sammenlignelige og standardiserede Er håndværkerne tilstrækkeligt uvildige til at kunne overbevise forbrugerne? Kan det gøres lige så enkelt for forbrugerne at bestille en energiklasse A renovering af en bygningsdel, som det er at købe køleskab? Side 10 af 13

D2 Særlige forhold hvilke aktiviteter er nødvendige? Udskiftning af kedler Efterisolering af loft D3 E Gennemførelse af byggearbejdet Mange detaljer afgøres på byggepladsen og en ikke uvæsentlig del har betydning for det fremtidige energiforbrug. Hvilke krav stiller det til den enkelte håndværker og hvordan kan det sikres at de valg der træffes er energieffektive? Hvordan kan husejerne opnå sikkerhed for at de får den energieffektivitet de regner med og betaler for? Spørgsmål: Hvordan finder kunden frem til en håndværker med kvalifikationer til at udføre opgaven? Hvordan kan håndværkere kvalificeres yderligere? Svar: E1 Hvilken rolle kan energivejlederne spille? Hvordan kan der følges bedre op på byggepladserne? Hvordan kan husejerne sikre at arbejdet udføres forsvarligt? Hvordan sikres det at husejerne får et produkt som er korrekt dimensioneret og dermed at de opnår den besparelse de forventer? Hvordan sikres det at installationer installeres og indreguleres korrekt og at de øvrige opgaver udføres korrekt? Mangler der uddannelse og andre kvalifikationstilbud? Er de eksisterende klageadgange tilstrækkelige? Side 11 af 13

E2 Særlige forhold hvilke aktiviteter er nødvendige? Udskiftning af kedler Efterisolering af loft E3 F Aflevering og drift Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger kan være mangelfulde enten fordi de slet ikke udarbejdes eller fordi de ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om energirigtig drift af bygninger. Endelig sker det at vejledningerne ikke altid overdrages fra den tidligere husejere hvorved de i realiteten ikke er tilgængelige for den nye ejer. Spørgsmål: Hvilken rolle kan SBi anvisninger spille i forbindelse med aflevering og drift i fremtiden? Svar: F1 Hvordan er driftsvejledningerne i dag - er der nogen viden om dette? Findes der evalueringer af indhold og kommunikative værdi? Kunne man forestille sig en SBI anvisning om drifts og vedligeholdelsesinstruktioner målrettet enfamiliehuse? Kan vejledningerne lægges ind på f.eks. OIS så de altid er tilgængelige for husejeren og fremtidige servicefolk? Har kunderne den nødvendige viden til at kunne drive installationerne energieffektivt? Giver håndværkerne klare informationer til husejeren? Er de medfølgende driftsinstruktioner forståelige og brugbare i forhold til at sikre energieffektiviteten? Side 12 af 13

Sikres det i tilstrækkeligt omfang at den nye installation spiller rigtigt sammen med de eksisterende forhold og tager højde for bygningens udformning? Hvordan kan husejerne stille krav til og om driftsinstruktion allerede i tilbudsfasen og ikke mindst til kvaliteten heraf? F2 Særlige forhold hvilke aktiviteter er nødvendige? Udskiftning af kedler Efterisolering af loft F3 Kilder Videncenter for energibesparelser i bygninger. Standardløsning og pakkeløsninger. www.byggeriogenergi.dk Videncenter for energibesparelser i bygninger: Sådan fremmes energibesparelser i bygninger. 2009. www.byggeriogenergi.dk Standardkontrakt for byggeopgaver for forbrugere. Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside: http://www.ebst.dk/forbrugeraftale Energivejledere, Dansk Byggeri og Tekniq. www.energivejlederen.dk Side 13 af 13