Bygningsreglement

Transkript

1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar

2 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse 2015 Krav til vinduer EcoDesign Vedvarende energi i energirammen Energirammer for eksisterende klasser (renoveringsklasser) Tæthed Diverse ændringer og præciseringer Diskussion og afrunding

3 En afgørende indsats Energieffektivitet ca. 40 % af energiforbrug sker i bygninger Indeklima og sundhed - I Danmark tilbringer vi % af tiden indendørs

4 Energiaftalen marts 2012 Nationalt mål: Energiforsyningen skal være baseret på vedvarende energi i 2050 I 2020: 35 procent skal komme fra vedvarende energi Kræver minimering af energiforbrug og omstilling af energiforsyning Strategi Samlet strategi for energirenovering af den danske bygningsmasse

5 Udfordringen 100 pct. VE i 2050 Udviklingen i energiforbruget frem mod 2050 Forudsætning: Omlægning til VE og stor reduktion af energiforbruget

6 Energiomstilling

7 Vedvarende energi i Danmark

8 Energieffektivisering Danmark har gode traditioner for at energieffektivisere bygninger Udviklingen i energiforbruget til opvarmning af boliger

9 Strategi for energirenovering af bygninger Offentliggjort 5. maj 2014 Stort netværk knyttet til arbejdet Implementeringen af størstedelen af initiativerne er igangsat

10

11 Implementering Bygningsrenovering i Danmark: Der bruges årligt mia. kr. til reparation og renovering af bygninger Energiforbedrende tiltag: 43 % Energirenovering af bygninger Køkken og bad: 11 %

12 Besparelsespotentiale Kilde: SBi 2013:

13 Bygningsmassen

14 Det offentliges indsats Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser) Informationsindsats (sparenergi.dk, Videncenter for energibesparelser i bygninger, guider og vejledninger, beregningsværktøjer, frivillige aftaler med kommuner og regioner, BedreBolig) Økonomiske incitamenter (BoligJob i 2014, energiselskabernes spareindsats)

15 BR10 Skærpede energikrav til bygningsdele og komponenter

16 Baggrund i EU dir. 2010/31 om bygningers energimæssige ydeevne Krav til nye bygninger Nearly Zero 2020 Krav til eksisterende bygninger Klimaskærm og installationer

17 Proces BR15 Teknisk følgegruppe Branchemøder Høring BR15 Åben konference Analyser Overgangsperiode Notificering i EU Ultimo

18 Ændringer i BR

19 Lavenergiklasse 2015 Lavenergiklasse 2015 gøres til minimumskrav Mange bygger allerede efter disse regler

20 Krav til vinduer Eref strammes fra -33 til -17 kwh/m² pr. år Overfladetemperaturkrav til vinduer

21 Ecodesign Produkter i EU: Særlige energikrav Danmark på forkant pga. BR komponentkrav Primært producenternes opgave men oplysningskrav til installatører, når de sælger anlæg videre Kedler (i kraft 26/9-15) Cirkulationspumper (strammes 1/8-15) VGV ventilation (i kraft 1/1-16) Varmepumper (i kraft 26/9-15) Små kraftvarmeanlæg (i kraft 26/9-15)

22 Kedler Nuværende BRkrav, olie Ecodesign- krav, olie Nuværende BR-krav, gas Ecodesign- krav, gas Kedelvirkningsgrad, 100 % last, nedre brændværdi 93 % (93 %) 96 % (96 %) Kedelvirkningsgrad, 30 % last, nedre brændværdi 98 % (101 %) 105 % (102 %) Kedelvirkningsgrad, 100 % last, øvre brændværdi 87 % (87 %) 86,5 % (86,5 %) Kedelvirkningsgrad, 30 % last, øvre brændværdi 91,5 % (94 %) 94,5 % (92 %) Årsvirkningsgrad (~84 %) 86 % (~89 %) 86 %

23 Varmepumper

24 VE i BR15 energirammen Begrænsning af størrelsen af det el-producerende vedvarende energianlægs bidrag til energirammen 25 kwh/m² pr. år

25 Energirammer for eksisterende bygninger Markedet har været efterlyst et alternativ til komponentkravene ved renovering Synkroniseres med Energimærkningsordningen Renoveringsklasser i BR

26 Renoveringsklasser for boliger, kollegier, hoteller m.m. (stadig i udkast) Stk. 1 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 110 kwh/m² pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Stk. 2 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 52,5 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal

27 Renoveringsklasser for skoler, institutioner o.l. (stadig i udkast) Stk. 1 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 135 kwh/m² pr. år tillagt 3200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Stk. 2 En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 71,3 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal

28 Renoveringsklasser for skoler, institutioner o.l. (stadig i udkast) Stk. 3 For bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysnings-niveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen

29 Eksempelbygning 1 - enfamiliehus fra 1930 erne 145 m² i 1½ etage Udenfor kollektiv varmeforsyning Opvarmes med et ældre oliefyr Har et par el-paneler på 1. salen Kilde: SBi

30 Eksempelbygning

31 Eksempelbygning 1 Klimaskærmen (Energikonsulentens registrering) Tabel 1 Bygningens klimaskærm Ydervægge, tage og gulve Areal [m²] U værdi [W/m²K] Terrændæk - Beton + slidlag uisoleret 28,3 0,8 Terrændæk - Beton + slidlag mm leca 4,4 0,35 Gulv mod krybekælder - Træ / bjælker uisoleret 67 1,65 Hul ydervæg - 30 cm - tegl/tegl, efterisoleret granulat (U-værdi) 103,4 0,53 Loftrum mm isolering 40 0,36 Hanebåndsloft mm isolering 36,1 0,36 Skråvægge mm isolering 38,4 0,36 Kvistloft mm isolering 2,1 0,36 Let ydervæg - Let væg med 50 mm 1,5 0,7 Kvistflunke - Let væg med 50 mm 2,1 0,7 Massiv ydervæg - 12 cm tegl massiv 12,6 3,

32 Eksempelbygning 1 Typisk/forventelig opgradering af klimaskærmen

33 Eksempelbygning 1 Opgradering af varmeinstallation og VE med udgangspunkt i, at efterisoleringstiltag er udført

34 Renoveringseksempler Energimærkeskala Bygningseksempler G F E D C B A erne Enfamiliehuse 1930 er Forventeligt niveau Ambitiøst niveau 1970 er Forventeligt niveau Ambitiøst niveau 1980 er Forventeligt niveau Ambitiøst niveau Etageboligbygninger 1930 er Forventeligt niveau Ambitiøst niveau 1970 er Forventeligt niveau Ambitiøst niveau 1980 er Forventeligt niveau Ambitiøst niveau Kontorbygninger 1940 er Forventeligt niveau Ambitiøst niveau 1970 er Forventeligt niveau Ambitiøst niveau Institution 1970 er Forventeligt niveau Ambitiøst niveau

35 NB! Stadig i udkast Boliger A2020 <20 A2015 < 30, / A A2010 < 52, / A B < 70, / A C < / A D < / A E < / A F < / A Renoveringsklasse 1 Renoveringsklasse 2 Opfyldelse af renoveringsklasse 2 giver mulighed for lempelser af komponentkrav G > / A

36 Tæthed Krav ændres til 1,0 l/s pr. m 2 10 % af bygninger skal testes 100 % af B2020-bygninger skal testes Præcisering af, hvad der kan medregnes som øget tæthed Hvis etagearealet ikke er testet, så regnes med 1,5 l/s pr. m

37 Øvrige ændringer Energikrav til pavilloner Ventilation U-værdier for ombygninger Varmetabsramme Isolerede partier i glasfacader Termisk indeklima Arbejdspladsbelysning (fra DS 700 til DS/EN enkelte ændringer, primært i belysningsstyrker)

38 Kontakt Videncentret Videncenter for energibesparelser i bygninger Telefon [email protected]