Myternes og legendernes Japan Tag med Eirby Historiske Rejsemål og med Japan-kenderen og forfatteren Tor Tolstrup som historisk rejseleder på en usædvanlig rejse i det smukke japanske efterår. Vi rejser gennem den japanske mytologi og Japans myter og legender, og vi besøger nogen af Japans smukkeste steder, de steder, hvor guderne skabte Japan, og de steder, hvor samuraierne herskede, indtil kommandør Perry kom med sine sorte skibe og åbnede Japan efter 265 års isolation. 31. oktober-14. november 2015 (15 dage)
Se godt på dette billede. For en af de første dage på denne helt usædvanlige Japan-rejse skal vi besøge det sted, hvor guderne Izanami og Izanagi skabte Japan. Her står de på Himlens flydende bro, og hvis historieforskerne og de århundredgamle japanske historiebøger fra det sjette århundrede har ret, og det er det eneste, vi har at holde os til, så finder man denne bro på et af Japans tre smukkeste steder, i Amanohashidate, som vi når på rejsens tredje dag. For Japan er myternes og legendernes land. Fra de første guder til de helte, heltinder og skurke, der gennem århundreder skabte dets historie, og det hele er der. Synligt og håndgribeligt. Vi skal kort sagt på en historisk odyssé, og vi gør det med udgangspunkt i Japan-kenderen Tor Tolstrups nyeste og anmelderroste bog En guide til rejser i det gådefulde Japan og med ham som historisk rejseleder på en 15 dage lang rejse til steder, som kun få udenlandske turister oplever. Måske fordi japanerne gerne vil holde dem for sig selv i vore dages malstrøm af turister, men måske også, fordi flere af stederne kan være vanskelige at nå frem til. Fortid er altid nutid i Japan. I templerne, i de gamle borge, i bjergene, i kunsten og i de gamle træsnit, der har udødeliggjort de mennesker og de begivenheder, som skabte et forenet Japan.
Kusonoki Masashiges statue. Forskerne er ofte uenige om, hvor meget der er fiktion og hvor meget, der er virkelighed. Men de er enige om, at det er umuligt at trække en klar linje mellem myter og kendsgerninger. Grænsen er hårfin. Men udgangspunktet er verdens første historiebøger Kojiki og Nihon Shoki fra det sjette århundrede og masser af lokale beretninger, som registrerede alt. Og hvor man måtte være i tvivl, finder man pludselig de synlige beviser. I templerne, i borgene, i mindesmærker og i de utallige statuer af Japans helte og heltinder, der står overalt. Hvor stærk den historiske følelse er, får man en fornemmelse af foran Tokyos kejserpalads. Her står statuen af en af kejserdømmets mest loyale tjenere, samuraien Kusonogi Masashige, som i juli 1336 ofrede sit liv for kejseren og i øvrigt blev skytshelgen for de japanske kamikaze-piloter under Anden Verdenskrig, nok fordi han er indbegrebet af den loyalitet, som man skal vise sin kejser. Men det er en helt anden historie. Der står så mange statuer af samuraier i Japan, at turisten som regel bare konstaterer det og glemmer at spørge: Hvem? Og hvorfor? Masashige er et godt eksempel. Den første ø, som guderne skabte, er der. Himlens flydende bro, som de stod på, er der. Ja, selv solgudinden Amaterasus hule er der, dybt nede i Japan, og den skal vi selvfølgelig også besøge, ligesom vi kommer til nogen af Japans smukkeste og mest usædvanlige steder, inden vi en god uge efter rejsens begyndelse befinder os i det glitrende, højglanspolerede og supereffektive samfund, som er Japan i 2015. I den by, Edo, det nuværende Tokyo, som Japans endelige forener, shogun Tokugawa Ieyasu skabte, efter at han i år 1600 havde vundet det afgørende slag ved Sekigahara. Nu er han begravet i den berømte tempelby Nikko, og den kommer vi selvfølgelig også til, lige som vi naturligvis skal til Kamakura, også en berømt tempelby, hvor de japanske shoguner havde deres hovedkvarter. Her venter en helt speciel oplevelse, som kun gæster hos Eirbys historiske rejsemål kan opleve. Vi skal på privat besøg hos en af Tor Tolstrups gode japanske venner, en arkitekt og kunstsamler, som bor i en århundredgammel minka (et japansk landhus) på bjergsiden i Kamakura, præcis på stedet for et af de berømte slag om Kamakura. Her får vi også et indblik i japansk kunst, for han vil vise os sin helt unikke samling af gamle japanske skærme, og han og hans hustru har generøst foreslået, at vi under dette besøg ikke skal på restaurant, men spiser vor frokost i det århundredgamle japanske hus.
Harmoni er et nøgleord i Japan også i maden - og et glas sake skader ikke. Vi skal langt omkring, men vi skal have sjælen med, og vi tager os den fornødne tid til at se det bedste af det bedste i solopgangens land. Vi benytter os af Japans lynhurtige supertog Shinkansen, og hvor sporene standser, bruger vi private, airconditionerede busser, så vi udnytter tiden bedst muligt på den mest komfortable måde. Vi skal bo på nogen af Japans gode hoteller og på ryokans de berømte japanske kroer, hvor man sover på futoner - og ikke mindst på disse ryokans møde det berømte japanske køkken i fuld udfoldelse med de variationer, som det byder på fra egn til egn. Alle måltider på denne rejse er inkluderet i rejsens pris. Det samme er selvfølgelig adgangsbilletter til de steder, vi skal se. Og drikkepenge bliver der kun efter eget ønske behov for. For i Japan er god service ikke noget, som man skal betale ekstra for. Kun én ting må man selv betale. Det er de drikkevarer, man bestiller til måltiderne, for det er jo individuelt, hvad man måtte ønske at drikke. Vi har ikke mindre end tre rejseledere. En teknisk rejseleder, der tager hånd om det praktiske, så alt fungerer. Eksempelvis bagagen, som vi ikke vil slæbe rundt fra sted til sted. Så hovedbagagen sendes med specialtransport, når vi kan klare os med en praktisk håndbagage. Vi har en historisk rejseleder, som fra sted til sted opdaterer os og holder styr på det kronologiske forløb i Japans historie, som vi oplever den undervejs, og vi har en japansk tourguide, som træder til, når der er brug for det. Der er en masse praktiske ting at forholde sig til, når man skal rejse i det japanske efterår. Påklædning eksempelvis. Men det kommer der speciel orientering om, hvis man bestiller denne rejse. Men lad os tage fat fra en ende af og gå rejsen igennem. Vi tør roligt love, at deltagerne i denne rejse får en oplevelse, som er de færreste forundt.
1. dag den 31. oktober: Vi mødes i Kastrup lufthavn, hvor vi klokken 13.15 med Finnair flyver til Osaka i Japan via Helsingfors. 2. dag den 1. november: Vi lander i Osakas Kansai lufthavn klokken 09.55 eller lige der omkring. Finnair har ry for præcision. Vi trænger til at strække os og få gang i systemet. Det får vi på vej gennem told og paskontrol, og så holder vor bus for døren. Halvanden time efter er vi på øen Awaji. Ifølge de gamle historiebøger Kojiki og Nihon Shoki var det den første ø, som guderne Izanagi no Mikoto og Izanami no Mikoto skabte. De stod på himlens flydende bro og stak et spyd ned i havet. Da de trak det op, faldt en dråbe, som blev til øen Onokoro. Der er mange teorier om, hvor vidt Onokoro eksisterer, men i Minami Awaji er der et sted, som siden de ældste tider er blevet kaldt Onokoro, og her er også det shintoistiske tempel Onokorojima, hvor de to guder nu hviler. Nogen mener, at Nushima ud for det sydlige Awaji er det rigtige sted, eller at det kunne være Eshima i det nordlige. Men det korte af det lange er, at man er enedes om, at det er Awaji som helhed, der var det første Japan. Og her begynder så historien om den fortid, de myter og legender, som stadig er dybt rodfæstet i Japan. Beretningen om Shinto, som er den vigtigste nøgle til forståelse af den japanske folkesjæl. For hvis man ønsker at forstå japanerne og Japan, er shinto helt afgørende. Jamen, er japanerne ikke buddhister? Jo, det er de, men den gamle naturtro shinto og buddhismen trives side om side, også i mange templer. Shinto er Japans grundlæggende og oprindelige tro, så gammel som Japan selv. Værdierne og vanerne i shinto er uadskillelige fra den japanske kultur. Man finder shinto i masser af aktiviteter, blomsterarrangement (ikebana), arkitekturen, festivallerne (matsurierne), sumobrydning, ja selv i den japanske popkultur, hvor f.eks. manga, tegneserierne, henter inspiration i shinto. Shinto afspejler det japanske folks respekt for naturen og dens kræfter og respekten for forfædrene. Og der er vi så. Og vi skal bo på et af øens bedste hoteller, for vi skal bo ordentligt, så vi kan få hvilet ud efter den lange rejse. Men helt slappe af, den går ikke. For så kommer vi ikke ordentligt på plads i den japanske tidsrytme. Hvis vi kan få hotellet til at checke os ind ved 12-tiden mod normalt klokken 15, ja så får vi vore værelser, 20 minutter til et hurtigt brusebad og så starter vi hele dette usædvanlige program med at køre til det tempel, som er helliget guden Izanagi, der skabte Japan sammen med sin hustru Izanami. Hvis vi først kan komme ind klokken 15, ja så kører vi direkte til Izanagitemplet, spiser en frokost i nærheden af templet og smutter tilbage til hotellet via et gammelt sakebryggeri, hvor man kan købe sig en flaske til de kommende dage efter at have smagt på smagsprøverne. Mere vil vi ikke lave denne dag. For vi skal have mulighed for efter middagen at komme tidligt i seng og hvile ud til næste dags oplevelser. Vi er tilbage på hotellet ved 18-tiden, så vi kan nå at slappe lidt af, inden vi klokken 19 skal have vor første japanske middag med de specialiteter, som Awaji kan byde på. For Awaji har siden det sjette århundrede og frem til formentlig det 13. århundrede været leverandør af føde til det kejserlige hof. Og så i seng, for vi har små to ugers spændende rejse foran os og skal have hvilet ud.
3. dag den 2. november: Himlens flydende bro, der faldt ned og blev til en landtange. Et af Japans tre smukkeste steder. De lærde er ikke helt enige om, hvor guderne stod, da de skabte Japans første ø. Nogen forskere mener, at de stod på en regnbue. Men i dag er de fleste enige om, at Himlens flydende bro er at finde i Amanohashidate. Så vi står tidligt op og sætter os klokken 08.00 i vor private bus og kører nordpå gennem rismarker og bjergskove til denne by. Det er en køretur på treenhalv time, men der er meget at se på undervejs, og ved ankomsten venter et af Japans tre smukkeste steder. For japanerne har styr på alt, og sammen med Matsushima i det nordlige Japan og øen Miyajima, som vi besøger nogen dage senere, er Amanohashidate et af de tre smukkeste steder i Japan. Navnet Amanohashidate kan groft oversættes til stigen til himlen. Og denne stige blev ifølge den lokale legende Ko-fudoki bygget af guden Izanagi, så han kunne rejse mellem himlen og jorden for at besøge sin udkårne, guden Izanami. Men efter et af disse besøg blev Izanagi uheldigvis så træt, at han faldt i søvn på jorden og ikke nåede tilbage til himlen før solen gik ned. Stigen faldt til jorden og blev til den smukke landtange, som i dag kaldes Himlens flydende bro. Ved 12-tiden er vi på vort hotel, hvor fra der er en fantastisk udsigt over Amanohashidate, og så skal vi efter en god frokost hen til Chion-ji templet, hvor vi tager en udflugtsbåd, der på et lille kvarter sejler os langs den knap fire kilometer lange landtange over til Motoise Kono-templet. Det skal vi se, for det var her solgudinden Amatarasu engang var begravet, og det er et berømt tempel og det mest betydningsfulde i regionen. Det er et tempel, der på sin vis ligner det berømte tempel i Ise. Når vi har set det, tager vi en kabelbane til toppen af bjerget, hvor Masamatsu park ligger, og vil man have det rette indtryk af himlens flydende bro, bøjer man sig og kigger gennem benene, for traditionen siger, at kun ved at se tangen på denne måde, får man den rette illusion af den som stigen til himlen. Det har japanerne så gjort i århundreder, så hvorfor ikke følge trop? Vi skal naturligvis se den smukke landtange på den rigtige måde, så vi går tilbage på en god times tid og skulle, om vor japanske samarbejdspartner Hankyu Travel har haft held til at arrangere det, havne i et lille lokalt sake-bryggeri, hvor vi kan smage på den berømte sake fra dette område, inden vi smutter tilbage til hotellet, hvor de, der har lyst, kan slappe af i et japansk bad. En oplevelse, som man ikke må gå glip af, og som der heldigvis bliver gode muligheder for at gentage i løbet af rejsen. Vi skal have middag på hotellet og smage på lokale specialiteter, inden vi går til ro.
4. dag - den 3. november: O-bento, en japansk madpakke. Efter morgenmaden skal vi igen på en dejlig køretur, og igen får vi undervejs en hel masse at se af Japans smukkeste sider. Vi sætter kursen mod Himeji, hvor vi skifter bussen ud med Japans berømte hurtigtog Shinkansen. Vi spiser frokost i shinkansen, en japansk madpakke o-bento, medens vi på toenhalv time når til Hiroshima. Hiroshima skal vi til, selv om den frygtelige begivenhed, som denne by oplevede for 70 år siden, er uden for den historiske tidsramme, som vi rejser i. Vi skal besøge det museum, hvor man kan se minderne efter atombomben, der faldt over Hiroshima den 6. august 1945. Desværre er hovedbygningen på grund af restaurering lukket hele 2015, men der er alligevel meget at se, inden vi tager færgen til Miyajima og det flydende tempel. Vi kommer i så god tid, at vi kan nå at slappe af og bade, inden vi klokken 19.30 sætter os sammen og snakker om dagens rejse over en god middag. Vi skal igen opleve at bo og spise japansk på en rigtig dejlig ryokan. Grusomme minder om atombomben - og Miyajima med Hiroshima i baggrunden.
5. dag - den 4. november: Det flydende tempel. Vi spiser morgenmad og spadserer til Itsukushima-templet. For dette tempel er en af de helt store tempel-oplevelser på rejsen. Det går helt tilbage til det sjette århundrede, men det er mange gange blevet ødelagt og genopført, og det tempel, som vi ser, er opført i midten af det 16. århundrede efter den model, som en af Japans store krigere og lederen af Taira-klanen, Kiyomori lod opføre på søjler i 1168, så det så ud, som om templet ved højvande flød på vandet. Dette tempel er på UNESCOS verdensarvliste. Kiyomori hører tidsmæssigt til lidt længere fremme i den historiske tidsramme, som vi rejser efter. Ham kommer vi til senere. Men vi skal da lige have legenden om hans rekonstruktion af templet med. Kiyomori havde besluttet, hvilken dag byggeriet skulle være færdigt, men da solnedgangen nærmede sig, var håndværkerne ikke færdige. Kunne man ikke få håndværkerne til at skynde sig mere, ja så måtte man gøre noget andet. Og den magtfuldkomne og på det tidspunkt efter sigende lettere sindssyge Kiyomori, der var vant til, at alle adlød, stillede sig foran templet, rakte armene i vejret, og beordrede solen til at stå stille. Templet er dedikeret til solgudinden Amaterasus bror Susanoo, der var shintogud for hav og storm. Oprindelig var Miyajima et helligt sted, som almindelige mennesker ikke måtte besøge, fordi de ikke måtte krænke dets renhed. Men pilgrimme måtte, hvis de først styrede deres båd gennem den enorme torii, den røde port, der står ude i vandet, og som er templets kendetegn. Renheden var et helt afgørende spørgsmål. Siden 1878 har fødsler eller død nær templet ikke været tilladt. Helt op til vor tid har gravide kvinder måttet forlade øen, når tidpunktet for fødslen nærmede sig, og samme gjaldt for dødssyge. Der er ingen kirkegård på øen, begravelser er forbudt. Efter besøget i dette unikke tempel, en af Japans store seværdigheder og en frokost på en af øens restauranter, tager vi båden tilbage til Hiroshima, hvor vi igen går om bord i shinkansen og sætter kurs mod Kumamoto, hvor vi er efter halvanden time, og hvor vor private bus venter for at køre os forbi vulkanen Aso til den lille afsides beliggende by Takachiho. Her skulle vi være ved 17-tiden på vort hotel midt i den lille by, og hvor vi efter afslapning og måske endnu et japansk bad spiser en tidlig middag. For vi skulle meget gerne nå hen til Takachiho-templet og se opførelsen af den hellige dans yokaguradans klokken 20. Men hvorfor nu bruge så megen tid på at finde denne lille bjergby? Jo, for det er jo her, den hule ligger, hvor solgudinden Amaterasu i vrede over broderen Susanoos uforskammede optræden lukkede sig inde og tog lyset med. Men det er det, som næste dag handler om.
6. dag - den 5. november: Indgangen til Amano-Iwate templet. Takachiho-kløften. Denne dag bliver rolig og afslappende efter de to rejsedage. Vi skal være i Takachiho hele dagen, og der er nok at kigge på, for siden de ældste tider har Takachiho været dybt begravet i myter og legender, og den er et helligt sted, fordi guderne boede her. Men Takachiho er også berømt på grund af sin natur, først og fremmest den dybe kløft, hvor igennem Gokase-floden skærer sig vej. Vi begynder dagens sightseeing ved Amano Iwate-templet, hvor solgudindens hule ligger. Og det kan man så efter behag stille spørgsmålstegn ved, for hvordan ved man nu, at det lige var her de forsamlede guder måtte spille, synge og lave ikke helt stuerene danse for at lokke hende ud igen? Jo, det ved man, fordi hulen er omtalt i Japans gamle historiebøger fra det sjette århundrede, og det samme gælder myten om, at det var i Takachiho, guden Ninigi-no Mikoto steg ned for at regere verden. Selve hulen er alt for hellig til, at almindelige mennesker må besøge den. Men fra et observationsdæk bag templet kan man se den, og i øvrigt er naturen omkring templet så formidabel, at der er rigeligt at se på. Fra Amano Iwate-templet tager vi på sightseeing ved kløften. Den blev skabt, da Aso-vulkanen for århundreder siden var i udbrud, og lavaen flød ned langs floden. Kløften er i dag en national skat. Derefter spiser vi frokost på en lille restaurant i området, og tager derfra videre til Kunimiga Oka, den legendariske bakke, hvor en sønnesøn af Japans første kejser Jimmu stod og kiggede ud over landskabet. Det er forhåbentlig en klar dag, for dette sted, der også kaldes skyhavet over Nirvana, er med sine 513 meters højde et fantastisk sted, hvorfra man kan se Aso-vulkanen. Inden vi er tilbage på hotellet, skal vi lige omkring Takachiho-templet, og så er det tid til afslapning og bad eller måske en slentretur i Takachiho, inden vi klokken 19.30 sætter os til bordet og med spisepindene griber fat i de lokale specialiteter.
7. dag - den 6. november: Sanjusangendo de 1000 buddhaers tempel og Kiyomizu-dera templet. Vi skal til Japans gamle kulturby Kyoto, som heldigvis blev skånet, da USA for 70 år siden besluttede at sætte en stopper for Anden Verdenskrig med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Vi kører i bus til Kumamoto, hvorfra vi tager shinkansen til Kyoto. Undervejs klarer vi frokosten med en japansk madpakke, som vi spiser i toget. Klokken ca. 15 ankommer vi til Kyoto og så tager vi den første rundvisning. Kyoto blev Japans kejserby i det ottende århundrede, da de magtfulde buddhister begyndte at blande sig for meget i kejserens affærer. Så i 794 flyttede kejser Kammu sit hof til det, der den gang hed Heian-kyo, fred- og rohovedstaden, og Kyoto var Japans hovedstad helt indtil 1868. Efterfølgende kejsere slap ikke for buddhisterne, for fra de store templer invaderede deres krigermunke ofte hovedstaden, som også blev centrum for opgøret mellem de store klaner, Tairaerne og Minamotoerne, der havde taget magten fra den ellers altdominerende Fujiwara-slægt. På vor eftermiddagsudflugt skal vi se tre af Japans mest berømte templer, som spillede en stor rolle i kampen mellem Taira-klanen og Minamoto-klanen. Det er Rokuhara Mitsuji-templet, som er det eneste bevarede bygningsværk i den del af Tokyo, hvor Kiyomori havde sit hovedkvarter. Det næste er de 1001 buddhaers tempel, Sanjusangendo, som Kiyomori byggede, og som med sine legensstore forgyldte buddhaer er en enestående oplevelse. Og endelig skal vi selvfølgelig se Kyotos formentlig mest berømte tempel, Kiyomizudera, som gang på gang er blevet ødelagt, når krigermunkene kom ned fra Hiei-bjerget for at blande sig i kejserens affærer, men som altid er genopført i sin oprindelige skikkelse på de høje træsøjler. De tre templer ligger alle forholdvis tæt på vort dejlige centralt beliggende hotel, som vi ved 18-tiden indlogerer os på for over en god middag at snakke om dagens oplevelser.
8. dag - den 7. november: Tenguerne og deres konge Sojobo lærer Yoshitsune at fægte. Efter en god nats søvn skal vi på den anden udflugt i Kyoto, og vi sætter først kursen mod bjergområdet ved Kurama, 12-15 km. fra Kyotos centrum. Kurama er et af de berømte områder i den japanske mytologi, for det var her Japans mest berømte tragiske helt Yoshitsune voksede op i Kurama-templet, der blev bygget i 770. Han hed oprindelig Ushiwaka-maru og var søn af Minamoto Yoshitomo, der først støttede Taira-klanen og Kiyomori. Men de blev uvenner, og Yoshitomo blev efter et oprør mod Kiyomori snigmyrdet. Men hans sønner blev skånet, hvilket var usædvanligt, for normalt sørgede sejrherrerne for, at hele slægten blev udryddet, så den ikke senere kunne blive en trussel. Storebroderen Yoritomo blev forvist til Izu, en anden broders skæbne forlyder der intet om, og Yoshitsune blev sendt til Kurama-templet for at blive opdraget som munk. Så troede Kiyomori, at de var sikkert af vejen. Det skulle gå helt anderledes. Yoritomo og Yoshitsune og den tredje broder blev Tairaklanens skæbne, da de voksede op. Kurama-templet. Kurama-bjerget er kendt som et mytisk bjerg, hvor tenguerne herskede. Tenguerne er mytologiske væsener med overnaturlige En tengu-maske ved Kurama-templet. kræfter, der ofte optræder i skikkelse som fugle, og de betragtes som en slags kami eller shinto-guder.
Sideløbende med sin uddannelse som munk sneg Yoshitsune sig ofte ud af templet for at møde tenguerne, der lærte ham at fægte, og han blev en af Japans mest berømte samuraigeneraler og var hovedpersonen i Minamotoklanens blodige og dramatiske opgør med Taira-klanen. Det gyldne tempel. Indgangen til Nijo-borgen. Efter besøget i Kurama kører vi videre til tre af Kyotos store seværdigheder. Den første er Kinkakuji, det berømte guldtempel, og næsten lige ved siden af ligger den uforglemmelige stenhave Ryoan-ji, som er et must i Kyoto. Den tredje oplevelse denne eftermiddag er Nijo-borgen, som Tokugawa Ieyasu, Japans forener, lod bygge som sit hovedkvarter i Kyoto. Her er helt forrygende kunst på vægge og døre, og her er det berømte nattergalegulv, der synger, hvis en fjende eller snigmorder, måske en sortklædt ninja, skulle forsøge at snige sig ind i borgen og myrde Ieyasu. Også i de store audiensrum havde han sikret sig. For bag de smukke skydedøre med vægmalerierne er der små rum, hvor bevæbnede samuraier var klar til at styrte ud, hvis der blev behov for det. Og nu er nogen så måske begyndt at tænke på, om ikke der dog kunne blive lidt tid til at købe et minde om Japan. Og det bliver der sandelig, for fra Nijo-borgen kører vi direkte til Kyoto Handicraft Center, der på sine syv etager rummer alt, hvad hjertet kan begære af japanske ting, lige fra antik kunst til vor tids souvenirs. Og så tilbage til hotellet til endnu en dejlig middag og afslapning, for næste dag skal vi videre til Japans hovedstad Tokyo, som skal være vor base i de kommende dages spændende udflugtsprogram, der bl.a. går til den gamle tempelby Kamakura, til øen Sado og til Japans måske mest berømte tempelby Nikko, der ligger højt, hvorfor det er klogt at gardere sig med en sweater og en jakke.
9. dag - den 8. november: De 47 samuraiers grave i Sengakuji-templet. Masser af fisk på fiskemarkedet. Vi sætter kursen mod Tokyo med shinkansen og kan ved halvtolvtiden være på vort hotel. Det ligger lige midt i det berømte Ginzaområde. Her er vi sidst på formiddagen, og da bagagen kommer lidt senere med særskilt transport, kan vi hurtigt sætte os i den private sightseeingbus og køre til Tokyos store fiskemarked Tsukiji. Hvorfor nu et fiskemarked. Jo dels er dette marked berømt for de utallige arter af fisk og skaldyr, ikke mindst de store tunfisk, som bortauktioneres tidligt om morgenen. Desværre har uopdragne turister ødelagt muligheden for denne oplevelse, for efter mange uheldige episoder har markedet lukket for adgang til auktionen. Men der er nok at se på alligevel, og vi spiser frokost i en af de mange gode restauranter i området. Men der er også en anden grund til at vi skal besøge Tsukiji, det store inddæmmede område, der også i Edo-tiden forsynede shogunens hof med fisk. For det var ejet af en japansk lensherre, en daimyo, som blev anledning til et af de helt store dramaer i Japans historie, de 47 samuraiers hævn over deres herre. Og det var netop deres herre, der ejede Tsukiji. Historien om dette hævndrama kan vi tage undervejs til det tempel, hvor han og hans trofaste tjenere er begravet, Sengakujitemplet, hvor man ofte ser japanske fædre komme med deres sønner for at fortælle dem om loyalitet og mod. Og så kan vi på tilbagevejen ligge lægge turen omkring Oriental Bazaar i Harajuku, hvor der også er gode indkøbsmuligheder, inden vi tilbage på hotellet har tid til et brusebad, inden vi smutter ud og får aftensmaden på en lokal restaurant.
10. dag - den 9. november: Kamakuras store buddha. Den store bronze-buddha i den gamle tempelby Kamakura, der i sin tid under Yoritomo og hans efterfølgere var Japans politiske og militære hovedstad, er en af de ting, man skal se under et besøg i Japan. Med sin vægt på 93 tons og sin højde på 13,35 meter er den et formidabelt støbearbejde fra 1252, og den stod oprindelig i et tempel. Men en enorm tsunami vaskede i det 15. århundrede templet væk, og nu står den i fri luft. Også den er der mange legender om, bl.a..om en stor hval, der blev sur over, at alle sagde, at buddhaen var større end hvalen. Men denne legende tager vi i bussen på vej til Kamakura. hvor vi også skal se Tsurugaoka Hachimantemplet, som er Kamakuras mest imponerende tempel. Det oprindelige tempel blev bygget i 1063 af Minamoto-samuraien Yorioshi som en magtbase for Minamoto-klanen og til ære for kejser Ojin og hans mor kejserinde Jingu, og det tempel vi ser i dag blev udbygget af Minamoto Yoritomo, der i 1180 valgte Kamakura som center for den militærregering, Kamakura-bakufu, der skulle komme til at dominere Japan. Fra Kamakura styrede Yoritomo Minamotoklanens langvarige og blodige opgør med Taira-klanen, der endte med Tairaernes totale nederlag.
Et kig ind i den gamle minka, som vi er indbudt til at besøge. De få overlevende Tairaer flygtede efter det definitive nederlag til Minamotoerne ved Dannoura i 1185 til det vilde og bjergrige Gifu, hvor vintrene er hårde og vejene på den tid ofte var ufremkommelige. Her kunne de være i sikkerhed, og her byggede de deres minkaer, som gennem århundrederne blev afløst af nye minkaer. Og en af disse gamle Heike-minkaer fra den lille bjergby Shirotori står i dag i Kamakura. Den er fra 1734, og hvordan den havnede på bakken højt over Kamakura er en usædvanlig beretning, som vi får på vej til Kamakura. Og det er så optakten til programmet for eftermiddagen. For vi er indbudt til at besøge en af Tor Tolstrups venner gennem 30 år, en arkitekt og kunstsamler, som flyttede den gamle minka til Kamakura og nu bor i den. Tors ven og hans hustru har indbudt os til at spise vor frokost i minkaen, inden han vil vise os sin store samling af japansk kunst, og han vil også tage os med på en lille rundtur i området omkring minkaen, for det er særdeles berømt som det sted, Keiwaizakapasset, hvor den berømte general Nitta Yoshisada måtte opgive at trænge igennem, da han i 1331 blev beordret af kejser Godaigo til at erobre Kamakura og bringe den under kejserens kontrol. Så Nitta besluttede i stedet at forsøge fra søsiden, og for at formilde havets gudinde ofrede han sit gyldne sværd til hende. Så lykkedes det, og Kamakura shogunatet faldt. Vi er tilbage i Tokyo ved 18-tiden, og igen denne aften tager vi på lokal restaurant og spiser middag. En af Japans mest berømte og kontroversielle buddhistiske munke Nichiren blev i øvrigt født i Kamakura, og ham skal vi have med, for vi skal i morgen stifte nærmere bekendtskab med ham. Men lad os lige nævne, at han på grund af sine kontroversielle prædikener blev dømt til døden af Kamakura shogunatet, og at henrettelsen skulle finde sted på shogunatets henrettelsesplads i Kamakura. Nichiren overlevede ved at mirakel, for da sværdet blev svinget i luften, ramte et lyn den samurai, der skulle dræbe Nichiren. Nichiren blev tilgivet, men igen nogle år senere forvist til øen Sado, og det er vort mål i morgen.
11. dag - den 10. november: Nichiren reddes ved et mirakel fra henrettelse. Vi starter tidligt, Klokken 08.15 er morgenmaden sat til livs og med håndbage sætter vi os i taxaer og kører til Tokyo station, hvor vi tager shinkansen nordpå til havnebyen Niigata, der er berømt for sin fremragende ris og sin velsmagende sake. Her går vi om bord i jetfoilen til Sado, hvor vi er ved 12.30-tiden. Vi indlogerer os på vor ryokan og spiser frokost, og derefter tager vi på den første sightseeing på denne ø, som ikke så mange turister besøger. Men den er spændende, dels på grund af sin natur, men også fordi det er her den guldmine ligger, som shogunatets fjender blev forvist til som slaver. Den skal vi se i morgen, for eftermiddagens sightseeing går til to berømte templer, som har forbindelse tilbage til Nichiren, Konponji-templet og Myosenji-templet. Konponji-templet blev først bygget i 1607, og det smukke tempel er dedikeret til Nichirens eksil og hans arbejde på Sado. Her skrev han nogle af sine mest berømte tekster, som den dag i dag bruges ikke blot i Japan, men også i andre lande, ikke mindst USA, hvor hans sekt har mange tilhængere. I dette tempel får vi ham at se som statue, og det syn kan vi så tage med os til Myosenjitemplet, der blev bygget i 1278, og som også er et Nichiren-tempel. Og så tager vi med et kig fra bussen på Sados landskab, som også af UNESCO er udnævnt til verdensarv, tilbage til hotellet og slapper af med f.eks. endnu et japansk bad, inden vi ved middagen igen skal smage på de lækre lokale specialiteter.
12. dag - den 11. november: En af Sados mange smukke udsigter, her fra Osada skyline. På arbejde i guldminen. Nichirens statue ved Konponji-templet. Vi starter dagen med en formiddagsudflugt på denne unikke ø, som modtog så mange berømte forviste. Mest berømt er nok kejser Juntoku (1197-1242), som døde på øen efter at være blevet forvist efter deltagelse i et mislykket forsøg på at vælte samurai-styret i Kamakura, og munken Nichiren. Om de to også blev sendt på arbejde i guldminen som så mange andre er nok tvivlsomt. Men ikke desto mindre er et af dagens højdepunkter et besøg i den gamle guldmine, hvor man får et (næsten) levende indtryk af det slid, som de forviste måtte igennem. Først skal vi en tur forbi de berømte klipper ved havet, og på tilbagevejen fra guldminen tager vi ruten over Osada skyline, så vi forlader denne ø med et levende indtryk af dens vilde og usædvanlige natur. Vi snupper en frokost på hotellet, inden vi igen går ombord i jetfoilen til Niigata og derfra sætter kursen med shinkansen til Tokyo, hvor vort hotel, der har opbevaret vores hovedbagage under turen til Sado, venter, og hvor vi igen går ud i byen og finder en spændende lokal restaurant, hvor vi kan spise middag sammen.
13. dag - den 12. november: Nikkos templer er verdensberømte. Vi skal igen på udflugt. Klokken 08.00 starter vi vor private bus mod Nikko, den berømte tempelby. Husk at tage en sweater eller en jakke med, for Nikko ligger nord på, og temperaturen er nok fem-seks grader lavere end i Tokyo. Ved ankomsten til Nikko ved 12-tiden spadserer vi fra stationen gennem den meget spændende lille hovedgade med dens mange butikker. Vort første mål er den berømte røde bro foran tempelområdet, for her ligger den restaurant, som vi spiser vor frokost på. Efter frokosten går vi ind i tempelområdet, hvor det berømte Toshogu tempel ligger, og hvor Japans definitive forener og hersker Tokugawa Ieyasus mausoleum også ligger. Tempelområdet er i disse år ved at gennemgå en større restauration, så nogle bygninger vil være dækket til. Men det gælder ikke det berømte Toshogutempel, der er et sandt overflødighedshorn af dekorationer og farver. Vi skal se flere af de flotte templer i området, inden vi tager tilbage til Tokyo.
14. dag - den 13. november: Harajuku er de unges område, og her lufter de deres fantasifulde påklædning. Asakusa-kannon templet. Meiji-templet. Yasukuni-templet. Det er sidste dag af vor Japanrejse, der har ført os fra de første guder til det Japan, vi ser i dag, og hvorfor ikke slutte med tre af Tokyos mest berømte templer? Så det bliver en heldags sightseeing, igen i privat bus, og den starter ved det berømte Meiji-tempel i Harajuku, hvor vi også tager tid til at slentre lidt rundt i dette område med de mange butikker. Derfra kører vi videre til det omstridte Yasukuni-tempel, og vi skal selvfølgelig også besøge det berømte Asakusa Kannon-tempel. Vi spiser frokost på en lokal restaurant undervejs, og vi slutter vor sightseeing i Ginza-området, inden vi vender tilbage til hotellet og klokken 19 spadserer hen til den restaurant, hvor vi spiser vor afskedsmiddag. 15. dag - den 14. november: Vor rejse er slut. Klokken 08.30 kører vi til Narita lufthavnen, og klokken 11.45 går det via Helsingfors mod Danmark hvor vi klokken 17.40 lander i Kastrup lufthavn
Rejseleder. Få danskere kender formentlig Japan bedre end vor historiske rejseleder Tor Tolstrup. Han har rejst i Japan i 35 år og boet der i fire. Han var erhvervsredaktør på Jyllands-Posten fra 1978-1985 og chefredaktør og medlem af direktionen fra 1985-1993, da han realiserede et længe næret ønske om at flytte til Japan som avisens korrespondent. I 1997 vendte han hjem til Jyllands-Posten for at etablere og opbygge Jyllands-Postens Erhvervsforlag og Forlaget JPbøger, som ved fusionen med Politikens Hus i 2004 indgik i det nyetablerede JP/Politikens Forlag. Han vendte derefter tilbage til journalistikken som Asien-kommentator, senior udenrigs-korrespondent og lederskribent, og i en periode frem til 2013 var han medlem af styrelsen for Jyllands-Postens Fond. Bekendtskabet med Japan begyndte i 1979 og førte i de følgende år til en snes besøg i Japan, inden han i 1993 flyttede dertil. Han har ledet flere rejser til Japan, senest rejsen I samuraiernes fodspor for Eirby Historiske Rejsemål i 2007. Han har skrevet tre bøger om Japan, Den usynlige skærm, Cirklen sluttes og senest En guide til rejser i det gådefulde Japan. Priser/Oplysninger Pris: kr. 47.410.- Prisen inkluderer: Flyrejse København-Helsingfors-Osaka/Tokyo- Helsingfors-København. Helpension. Overnatning på gode hoteller og ryokans (se side 4) i delt dobbeltværelse med bad/toilet. De i programmet anførte transporter. Dragerservice på hotellerne. Samtlige udflugter inklusive entreer. Dansk faglig rejseleder (Tor Tolstrup). Dansk teknisk rejseleder og japansk lokalguide. Drikkepenge til chaufføren og lokalguiden. Transfer af hovedbagagen på udvalgte strækninger. Bidrag til rejsegarantifonden. Dansk og japansk statsafgift. Lokale skatter og afgifter. Tillæg for enkeltværelse kr. 6.910,- Ændringer: Vi gør opmærksom på, at der undervejs kan blive tale om ændringer i programmet foranlediget af lokale forhold. Øvrige oplysninger: For øvrige praktiske oplysninger Det med småt henvises til vor hjemmeside. PARK ALLÉ 5 DK-8000 AARHUS C TLF. +45 86 20 12 00 EMAIL: EIRBY@EIRBY.DK Teknisk arrangør: IIS A/S (www.iis.dk) - registreret i Rejsegarantifonden (nr. 1324)