Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Transkript

1 Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi skulle snart af sted på tur. Vi blev hurtige færdige mens mor og Arne smurte madpakker. Klokken stod vi ude foran receptionen og ventede på den bus der skulle hente os, der var også et andet par der skulle med på turen fra vores campingplads. Da bussen kom, var der en mand der kom ud for at byde os velkommen og han sagde at han hed Dave og at han skulle være vores guide hele dagen. Inden vi kunne komme ind i bushen skulle vi rundt til andre campingpladser og hoteller og hente andre der skulle med. Da alle sad i bussen, sagde vores guide, at inden vi tog af sted skulle vi sikre os for at vi havde badetøj, hat, gode sko at gå i, solcreme og sidst men bestemt ikke mindst, masser af vand med! Det havde vi heldigvis alle sammen. Da det var ordnet begyndte han at fortælle om hvad vi ellers skulle ud og lave i dag. Først skulle vi hen til et sted der hedder The Loop. Derefter hen til et sted der hed The Z-bend og til sidst til et sted der hedder Four Ways. Han sagde at her i Australien gjorde de ikke meget ud af at give steder navne for The Loop, hed The Loop fordi det formede sig som en cirkel og at The Z-bend, hed The Z- bend fordi det formede sig som et Z og Fuor Ways, hed Fuor Ways fordi der var fire veje derfra. Så det var jo meget simpelt. Da vi kom til det første sted, skulle vi gå hen til et sted der hedder The Natures Window (Naturens vindue), det var et sted hvor der var nogle utrolige flotte klipper(red Bluff). Klipperne bestod af flere lag og hver lag havde forskellige farver, altså nuancer mellem meget mørk rød og hen til næsten hvid det var et meget flot syn. Men selve Naturens vindue var altså et stort hul i en af de klipper, hvor man kunne se ud over naturen. Det var meget flot.

2 Efter at have været deroppe gik vi tilbage til bilen. Og så kørte vi ellers hen til The Z- bend. Da vi ankom, fik vi at vide, at vi skulle følge en bestemt sti hen til et udsigtspunkt, hvor man kunne se ud over den flod der formede sig som et Z, det var flot, selvom Marius og jeg godt nok ikke kunne se, at det forestillede et Z, der var næsten intet vand i floden, så vi blev enige om at det nok var derfor vi ikke kunne se det. Da vi kom tilbage til P-pladsen, stod Dave klar med appelsinjuice og hjemmebagt chokoladekage, det var dejligt med lidt at spise og drikke og sidde lidt i skygge, det var meget varmt også selvom det var overskyet, mor og jeg blev også enige om at hvis der ikke havde været overskyet var vi døde nu af varmen. Vi havde det nemlig utroligt varmt selv når det var skyet, men med meget vand og nogle steder man kunne gå i skygge gik det. Da vi havde spist og drukket ud, skulle vi videre til Four Ways. Vejen vi havde kørt på ind til videre var en grusvej så det humpede meget. Men da Dave lige pludselig stoppede og løftede et bum væk fra en lille bitte sandvej og begyndte at køre ind af den, kunne vi godt se at det vi havde kørt på før ikke var noget at snakke om. Den lille sandvej humpede utroligt meget også selvom Dave nok kun kørte 10km/t, der var nogle kæmpe sten på den lille bitte vej så nogle gange kom man til, at køre helt sidelæns. Efter den vilde køretur stoppede han bilen og sagde til os at nu skulle vi tage alle tingene med os og at det var vigtigt at vi havde masser af vand med. Og så begyndte vi ellers at gå. Vi gik rundt i klipper, det var nogle klipper magen til de andre flotte klipper vi tidligere havde set i dag, det gik meget nedad og der var nogle tove at tage fat i de steder hvor der gik allermest nedad og hvor der var allerflest løse sten.

3 Endelig var vi færdige med at gå på klipper, vi var nemlig kommet ned til en flod, men efter vi havde drukket en masse vand og havde sat lidt i skyggen sagde Dave at vi altså ikke var færdige med at gå rundt i klipperne endnu, vi skulle nemlig hen til kanoerne og derhen hvor vi kunne bade. Vi havde været lige ved at give op, men i det han sagde at vi kunne bade der fik vi straks nogle ekstra kræfter, bare tanken om en kold dukkert var dejlig. Men turen var meget træls, hver gang man troede at man var ved kanoerne sagde Dave at vi skulle gå længere. Men langt om længe nåede vi frem, vi fik at vide at vi skulle tage redningsveste på og finde os en kano. Der hjemmefra havde vi allerede besluttet os hvem der skulle sidde sammen, nemlig mor og jeg og Marius og Arne. Men det synes vores guide ikke var sådan en god ide, han synes det var bedre hvis Arne, Marius og jeg sad sammen i en tremands kano, og så skulle mor sidde sammen med en dame som hed Maggie.

4 Da vi havde sat os ned i kanoerne, begyndte vi, at ro. Man kunne vælge mellem to ruter, en på 3km retur og en på 4km retur. Arne, Marius og jeg var helt bestemte på vi kunne klare den tur på 4km, men da vi nåede frem til det mærke hvor der stod 3km, kunne vi godt se, at hvis vi også skulle tilbage igen måtte vi nok vende om nu. Turen tilbage var lidt hård og varm og man havde meget lyst til, at hoppe i floden, men det havde vi fået strenge ordre på vi ikke skulle, medmindre vi ville risikere, at sidde i kørestol resten af vores liv, for der var nemlig nogle kæmpe sten nede i vandet og hvis man så ikke havde set en af dem og hoppede i, så ville det ikke være så godt. Så vi måtte kun svømme og hoppe i der hvor vi havde fået kanoerne. Vi skyndte os i vandet da vi kom derhen og det var bare så dejligt at blive kølet ned. Vandet havde en meget dejlig temperatur, for nogle gange kom der nogle meget kolde strømme og andre gange kom der nogle meget varme strømme, floden vi badede i hedder Murchison.

5 Der var også mange fisk i floden og hvis man sad lige så stille ved bredden kom de hen til en, det prøvede Maggie, hende som mor havde sejlet i kano med, fiskene svømmede lige ved siden af hende og hun sagde at hun kunne mærke dem. Og lige pludselig sprang hun op og sagde at en af fiskene havde bidt hende! Efter vi havde svømmet lidt skulle vi op og spise de madpakker vi havde smurt hjemmefra. Det var rigtig godt at få noget at spise, for man blev meget sulten af at være på tur. Da vi havde spist havde vi en halv time tilbage inden vi skulle af sted, så vi gik ned og badede i floden igen. Marius havde ikke spist alt sit mad, så han kom på ideen at vi kunne fodre fiskene med resterne af hans mad, det gjorde vi så, og hold da op! Fiskene gik helt amok, hvis man holdte et langt stykke brød ned til dem var det væk i løbet af nul komma fem og de spiste alt, selv agurker!

6 Efter fiskefodringen skulle vi til at gå tilbage til bilen vi fik af vide at vi ikke skulle gå den samme vej som før, nu skulle vi nemlig rigtig op, at gå i klipper. Og det må man nok sige vi fik gjort. Marius og Dave førte an op af de stejle klipper, det var en meget hård tur, men også en utrolig smuk tur. Vi fik at vide at der hvor vi gik nu, plejede der at være en lille flod om vinteren, så det var derfor at det var så stejlt. Langt om længe kom vi tilbage til bussen og nu skulle vi til at hjemad. Alle var fuldkommen røde i hovederne og alle havde det meget varmt, så det var dejligt at komme at komme ind i en bus med aircondition. Vi var også alle sammen meget trætte så der var lige nogen der fik sig en lille lur, inklusiv Marius. Efter en lang, god og oplevelses rig dag sagde vi alle sammen farvel til hinanden og ønskede hinanden en fortsat god ferie. Det første vi gjorde da vi kom hjem til campingpladsen var at smide alt vores beskidte tøj til vask og så ellers hen til poolen. Om aftenen tog vi hen til et lille take away sted og spiste pizza, vi var alle meget trætte efter en lang dag så da vi kom hjem gik vi i seng med det samme. Det havde været en rigtig god dag, som vi nok ikke glemmer lige med det samme.

7