Det nye Kenya. Med dansk rejseleder



Relaterede dokumenter
Kenya grupperejse. 14 dages luksus safari I gnuernes Masai Mara. Med dansk rejseleder og rejsebureauets biologi i dyreadfærd

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR

Tembo Special Fotosafari Kenya

Karen Blixen kalder Afrejse: 6. april dage med dansktalende ekspertrejseleder

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Kenyas Eventyrlige Familie Safari

Afrika. på første række. Nyati Safari Lodge

Specialrejse med Folkeskolen: FRIVILLIGT ARBEJDE I NATURSKØNNE MOZAMBIQUE

KENYA MT. KENYA, SAMBURU, LAKE NAIVASHA, MASAI MARA KLASSISK KENYA-SAFARI

Tag på safari med børnene

Nyati Safari. Oplev Afrika på første R ække med Nyati Safari

Specialrejse med fagbladet Folkeskolen FRIVILLIGT ARBEJDE I NATURSKØNNE MOZAMBIQUE, EFTERÅRSFERIEN 2014

Med Aalborg Zoo til Sydafrika 13 DAGE AFREJSE 18. MARTS

10 DAGES SAFARI PÅ BALULE RIVER CAMP

På fotosafari til det vilde Kenya

Transkript:

Med dansk rejseleder Forord Denne grupperejse i Kenya er et skattekammer for sande naturelskere. På rejsen er der vandring i kratere, sejlads på søer, naturalister som guider i søgen efter dyr, ophold med Masaier, klassisk safari og overnatning i store luksus telte så Kenyas dufte og lyde i natten, kommer helt ind i sjælen. Alle sanser aktiveres så de mange indtryk vil blive husket for altid. Under hele rejsen er vores erfarne danske guide med til at fortælle om dyrene og vise Kenyas vidunderlige natur. Rejsen byder ikke kun på store oplevelser men også på store forskelligheder og viser mange af Kenyas vidunderlige kontraster lige fra dybe kløfter, skove med aber, kratere og søer med flamingoer, besøg hos naturfolk til de store savanneområder i syd, med alt hvad Afrika kan byde på af dyreliv. Overnatningsstederne er små intime camps og lodger hvor kun få turister kommer hvilket gør, at vi har en følelse af, at have det hele for os selv med en hyggelig stemning om aftenen ved middagen og omkring bålet. Vores safari starter med ophold på den smukt beliggende Crater Lodge ved Crater Lake med udsigt over krater søen og vandring i den store Hells Gate Kløft. Vi sejler på nærliggende sø på udkik efter flodheste og flamingoer. Rejsen går videre til den store Lake Baringo, et utroligt fugle paradis i Pokot stammens land hvor vi skal sejle og opleve flodheste om natten tæt på lejeren. Den sidste oplevelse er i skærende kontrast til Great Rift Valleys søer og frodige bevoksning. Store sletter og savanne områder med masser af vildt liv er daglig dagen sammen med Masaierne. Her vandres i naturen hvor vi ser deres kvæg, hytter og levevis, med alt lige fra skoler, til jagt og badning i varme kilder. Slut destinationen er rigtig safari i Masai Mara med overnatning på en luksus Tented camp i store stationære telte med eget badeværelse. På de daglige safaris vil vi opsøge de nogle af de mange løve flokke som findes i Masai Mara inden vi returnere til campen for en sundowner. Med venlig hilsen og god fornøjelse med læsningen

Rejse Ruten Lake Baringo Masai Mara Crater Lake A Maji Moto Lake Nakuru Nairobi Signatur forklaring - Morgenmad (M) frokost (F) og aftensmad (A)

Dag 1. Danmark - Nairobi Afrejse med aftenflyet fra Danmark til Kenya og et spændende eventyr ligger forude de næste 12 dage. Der serveres aftensmad og morgenmad ombord på flyet - ankomst næste morgen i Kenya. Dag 2. Nairobi Crater Lake Vandring med naturalist Ankomst om morgenen i Nairobis Internationale lufthavn. Her modtages vi af vores chaufførguides og danske rejseleder som byder velkommen og herefter starter rejsen til den spændende og mere ukendte del Great Rift Valley, vest for den store Lake Naivasha. Hele området er meget frodigt og fyldt med gamle vulkaner, smukke Yellow Feber Acacia Trees og mange kratersøer som kendetegner hele Naivasha område. Ankomst til frokost på crater Lodge hvor vi indkvarteres i store private luksustelte. Efter frokost og der mulighed for afslapning. Om eftermiddagen er der vandretur i krateret omkring søen, hvor der lever flere grupper af den smukke Colobus abe samt busk bukke, vandbukke, den smukke genet Cat og Marsh mongoose/desmerdyr. Udenfor krateret, finder man giraffer, Antiloper, gazeller, vortesvin bavianer og de mindre Marekatte aber. Krateret og søen er også kendt for et smukt fugleliv. Denne vandretur er en suveræn mulighed for at gå i den afrikanske bush i fuldstændig sikkerhed. Afslutning med sundowner drinks fra det højeste og smukkeste udsigts punkt af krateret inden vi vender tilbage for aftensmad. Overnatning på Crater Lake lodge. M/F/A Dag 3. Crater Lake Hells gate Sejlads Crater Lake Vandring og bådsafari Efter morgenmaden ligger nu et par timers spændende vandretur forude med guide og bevæbnet ranger i den imponerende Hells Gate kløft. Vi vandrer i roligt tempo gennem Hells Gate som er formet af vejr og vind samt vand under regntiden. Det er en storslået oplevelse at gå i den både brede og til tider også meget snævre kløft med et mystisk islæt og snoede gange. Vandreturen slutter med en velfortjent picnic frokost ved Lake Naivasha med tid til afslapning. Efter frokost er det tid til eftermiddags bådsafari hvor vi skal på udkik efter nogle af de mange flamingo og flodhesteflokke som findes i området. Vores guide ved hvor flamingoerne er i området, hvad mulighederne er og ved hvilken sø der er bedst for den pågældende periode. Efter sejlturen er der mulighed for en lille kort vandretur ad små stier tilbage til Crater Lake Lodge. Vi kan også vælge at køre vejen tilbage. Vandreturen kan dog anbefales, da det er en smuk tur. På Crater Lake Lodge venter sundowner og aftensmad, afslapning og overnatning. Overnatning på Crater Lake lodge. M/F/A.

Dag 4. Crater Lake Lake Baringo Ækvator og Great Rift Valleys store gemte sø Efter en dejlig morgenmad på Crater Lake Lodge fortsætter vi nu vores rejse dybere ind i Great Rift Valley. På vejen krydses ækvator hvor vi selvfølgelig stopper for at få et uforglemmeligt minde med hjem i kameraet. Vi fortsætter vores rejse videre mod nord til den store smukke Lake Baringo liggende på grænsen til Kenyas øde nordlige buskland og ørken. Her opleves stor og uberørt natur vi er i Pokot stammens land. Baringo er hjemsted for et hidtil uset udvalg af fugle og masser af vilde dyr. Selvom du ikke kan støde på alle Baringos 450 fuglearter, vil du sandsynligvis se grippe, ugler, Hammerhoved, storke, næsehornsfugle, og Fiske ørne, farverige væverfugle, stære, og Sunbirds. Ankomst til sen frokost på Roberts Camp, en dejligt sted under akacie træer, smukt beliggende helt ned til søen i et meget dyrerigt område, hvor vi skal bo de næste 2 dage. Om natten kan du opleve spændingen ved at se eller høre flodheste, nogle gange med unger, græssende på plænerne på campens område og vende tilbage til søen om morgen hvor slumrende krokodiller svømmer rundt eller ligger på bredderne. Flodheste er vilde og uforudsigelige dyr og af samme grund er der nattevagter som patruljerer og eskorterer gæster til og fra deres telte og værelser. Resten af dagen er til afslapning og fri disposition med vandring i området omkring campen. Overnatning på Roberts Camp. M/F/A. Dag 5. Lake Baringo Bådsejlads på Lake Baringo og sundowner I dag skal vi tidligt op og sejle på Lake Baringo for, at udforske området nærmere. Søen rummer et rigt fugleliv, krokodiller og mange flodheste. Senere er der frokost og mulighed for vandring med en af de dygtige naturalister i området. En anden mulighed er at tage på besøg hos Pokot, Tugen & Njemps stammen og se deres måde at leve på. Om aftenen er der Sundowner med udsigt over søen. Overnatning på Roberts Camp. M/F/A.

Dag 6. Lake Baringo Lake Nakuru Safari i Lake Nakuru Rejsen går videre tilbage mod syd næste stor er Lake Nakuru National Park hvor vi ankommer for vores første klassiske safari. I Lake Nakuru mødes man med et fantastisk syn med tusinder af flamingoer det er den kendte "flamingo sø" som var med i filmen "Out of Africa" om Karen Blixens liv i Kenya. Søen er i store perioder af året hjemsted for flere hundrede-tusinder af lyserøde flamingoer. Det er forekomsten af alger og små krebsdyr som tiltrækker både den lille "lesser flamingo" og den store "Greater flamingo". Pelikanerne tager morgenbad i de første timer efter solopgang, flodørnenes skrig høres fra de gule akacie febertræer nær søen, og de farvestrålende isfugle fisker i de små vandløb. I skovene omkring søen er der chance for at se den sky leopard og væk fra søen, findes åbne savanne områder med bøfler, hyæner, hvide næsehorn, antiloper, vandbukke og løver. Midt på dagen gør vi holdt for afslapning og frokost på Lion Hill Lodge, med en lille overraskelse forinden. På lodgen er der mulighed for en svalende dukkert i poolen, inden vores eftermiddags safari. Efter frokost kører vi via akacie skoven med de langhårede colobusaber, bavianer og sorte næsehorn, videre til Menengai krateret for overnatning på Maili Saba Camp som ligger med en fantastisk udsigt over krateret. Værelserne er store telte vel forsynet med gode senge, eget bad og toilet og hver sin private terrasse med udsigt over det store krater. Der er bar, restaurant, swimmingpool og om aftenen bliver olie lamper tændt og giver en god stemning på den rustikke camp. Overnatning på Maili Saba Camp. M/F/A. Dag 7. Lake Nakuru - Maji Moto Eco Camp Vandring med Masaier Efter morgenmad på Maili Saba Camp forlader vi det imponerende Menengai krater og rejser yderligere sydpå mod et nyt eventyr. Østafrikas store vider og Kenyas mest farverige folk, Masaierne, venter forude. Vi ankommer til sen frokost på Maji Moto Eco Camp dybt inde i Masai Land mod de store savanneområder i Masai Mara. Her bor vi de næste 2 dage og oplever sand livs glæde og hjertevarme hos disse vidunderlige mennesker med let til latter. Maji Moto Eco Camp ligger i bakkerne Loita Hills med en betagende Udsigt, som kan tage vejret fra de fleste. Man bare nyder og nyder udsigten over store dal. Det er en camp designet til at være en del af miljøet og det at gå i et med naturen. Efter frokost og indkvartering i store kuppeltelte med madrasser, er der en let vandring for nærmere udforskning af området omkring campen. Om aftnen sidder vi ved bålet med udsigt til stjernerne, nyder stilheden og storheden og på dette fantastiske sted. Overnatning på Maji Moto Eco Camp. M/F/A

Dag 8. Maji Moto Eco Camp Masai kultur, landsbyer og varme kilder Din vært hedder Sankale Ole Ntutu og er Masai stammemedlem af Purko klanen. Han er født i den lokale landsby og har en passion og viden om Masai kultur, flora og dyreliv, der vil forbløffe dig. Bor du på Maji Moto Camp vil du blive en del af hans dag og gennem ham og hans hold, møder du de lokale masaier, oplever deres livsstil, deres kultur samt hvor smilende disse mennesker er, med let til latter. Alle her taler et perfekt engelsk hvilket giver dig et unikt indblik i deres hverdag. Masaierne har en stor respekt for miljøet og de dyr de deler den med. Sankale arrangere at gå på sletterne med hyrderne og deres kvæg, vandreture i søgen efter spor og savannes dyr, skolebesøg, læring og deltagelse i Masai traditioner eller kørsel på Mountain Bike mellem de små landsbyer, alt sammen med guider fra hans hold. Efter dagens oplevelser kan du inden solnedgang slappe i de naturlige varme kilder tæt på Campen og med olie lamper går vi med vores guider tilbage til Campen for aftensmad og ægte hygge omkring lejrbålet med Masaiernes historier under den afrikanske stjernehimmel. På Maji Moto camp er der solceller til at oplade dit kameras batterier, toilet og bad med solopvarmet samt koldt vand. Der ingen computere, mobiltelefoner, fladskærme eller generatorer. Campen er herfor et godt valg for familier med børn som ønsker at opleve en anden del af livet hvor man oplever sammen, lytter og nyder den betagende udsigt og stjernehimmelen. Efter din tid på Maji Moto Eco Camp, vil du stå tilbage med en oplevelse for livet en perfekt optakt til safari i Masai Mara. Overnatning på Maji Moto Eco Camp. M/F/A Dag 9. Maji Moto - Masai Mara National Park Gepardens land - Masai Mara Efter en stor kulturel oplevelse er det tid til at sige farvel til Sankale og hans Masaier og begive os videre. Vi fortætter nu yderligere 100 km mod sydvest og set ud fra safari øjne og dyre oplevelser afslutter vi med rejsens højdepunkt. Vi begiver os ind i Masai Mara National Park, med savannens enorme græssletter og alt hvad Afrika kan byde på af vildtliv. Masai Mara er de store kattes land. Her ses bl.a. mange geparder og løveflokkene trives godt i savanne landet. Vi er fremme til frokost på vores camp, Mara Tented Camp, en første klasses "Tented lodge" hvor vi bliver indlogeret i møblerede luksustelte med eget brusebad og toilet, de næste 2 dage. Mara Tented Camp ligger ved Muliban floden i Talek området i det nordlige Masai Mara blandt naturskønne bakker og store savanne - områder. Området er altid dyrerigt og blandt Kenyas allerbedste safari destinationer. Efter frokost er det tid til det første Game Drive med kørsel i Masai Mara på udkik efter savannes vildt og de mange store kattedyr som holder til her. Efter en oplevelsesrig safari vender vi tilbage til sundowner, aftensmad og lejrbål. Overnatning på Mara Tented Camp. M/F/A

Dag 10. Masai Mara National Park På safari efter løver med afsluttende aften Sundowner Så snart det begynder at lysne, dvs. 06:30 om morgenen, forlader vi lejeren og begiver os med safari køretøj ud på savannen, medens solen står op. Forinden har vi fået lidt kaffe, te og kiks. Med vores guide søger vi efter en af de mange løveflokke i Masai Mara i håb om at finde dem jage eller ved et bytte, som er nedlagt om natten. Det er spændende at opleve løverne i flok og deres sande natur. Vi vil naturligvis også se mange af den andre dyr lever i Masai Mara. Efter safarien returnerer vi til campen for en brunch og en afslappende pause. Senere serveres der frokost før eftermiddagens safari. På Masai Sprog betyder Masai Mara det plettede sted. Stedet er savannen pletterne er akacie træerne, som er spredt ud over de store sletter i det klassiske billede med træet på savannen. I Masai Mara er muligheden for The big Five (elefant, bøffel, løve, næsehorn og leopard) absolut de bedste. Andre dyrearter på savannen er geparder, giraffer, gnuer, strudse, zebraer, næsehorn, leopard, forskellige antilopearter som Topi og Eland samt flere hundrede fuglearter hvor grippe, ørne og den særprægede sekretær fugl er på jagt efter slanger. Omkring 15:30 starter vores eftermiddags safari hvor vi igen kører ud og leder efter kattedyr og Masai Maras vildt. Vi slutter af med Sundowner inden vi returnerer for aftensmad og bål under stjernerne på campen. Overnatning på Mara Tented Camp. M/F/A I Masai Mara er der også mulighed for tilvalg ballon safari Dag 11. Masai Mara National Park - Nairobi Efter en sidste morgensafari og morgenmad går turen tilbage til Nairobi. Her er der mulighed for et besøg på Karen blixens farm samt frokost på Karen Coffee garden inden afrejsen mod Danmark. Sidst på eftermiddagen køres til Nairobis Internationale lufthavn for nat flyet til Europa og Danmark. Dag 12. Nairobi - Danmark Ankomst i lufthavn i Europa og videre til Danmark slut på en oplevelsesrig rejse.

Varighed 12 dage Pris pr. person i delt dbb. Værelse Tillæg for eneværelse 1.700 kr. 23.800 kr. Pris info Prisen med forbehold for stigende / faldende dollar kurser samt ikke kendte stigende afgifter som er uden for vores kontrol. Arrangementet inkluderer Dansk rejseleder International flyforbindelse til/fra Nairobi Safari tour Vans med god plads og engelsk talende chaufførguide. Garanteret vindues plads til alle i køretøjet med pop-up tag for udkik til dyr Alle ophold og overnatninger Helpension under hele rejsen Alle transporter til og fra områder, parker og overnatnings steder Alle game drives (safari i bilerne) i Nationalparkerne Alle vandringer og sejlads 24 timers radio service Brændstof og alle afgifter Alle park entreer Alle vej afgifter Gratis vand på flaske under hele safarien Bidrag til Rejsegarantifond. Rejsedækning Inkluderer ikke Visa og vacciner Rejseforsikring og afbestillings forsikring Egne drikkevarer (Bar) Ekstra udflugter Besøg på Karen Blixens Farm Frokost på Karen Coffee garden Let vandresafari fra i Masai Mara Besøg i Masai landsby i Masai Mara Ballon safari i Masai Mara ca. 20 USD (kan bestilles og betales på stedet) ca. 20 USD (kan bestilles og betales på stedet) ca. 25 USD (kan bestilles og betales på stedet) ca. 25 USD (kan bestilles og betales på stedet) ca. 2500 kr. pr. person Drikkepenge safari chauffører De lokale guider og chaufførers aflønninger er baseret på, at kunderne betaler drikkepenge, når arrangementet er slut. Man skal derfor regne med at skulle betale drikkepenge, som gives den sidste dag. En safari chaufførguide får USD 15-20 pr dag i alt. Dvs.: ved f.eks. 4 personer i et køretøj er det ca. 4-5 USD pr. person pr. dag. Teknisk Arrangør Trekking Bureauet, Djalma Lunds Gaard 5 B, 4000 Roskilde Tlf: 46 32 05 32. http://www.trekkingbureauet.dk/ E-mail: mail@trekkingbureauet.dk Medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1112) og Rejse-Ankenævnet. Mange venlige rejsehilsner Kim Hansen Tlf.: 41 99 57 31 Africa.explorer@get2net.dk