Energiindsats i kommunale bygninger 2008-2012
Indhold Indledning...4 Strategi... 4 Mål... 4 Sammenfatning...5 Energiforbruget falder mere end forventet... 5 Lån sikrer overskud fra første år... 5 Ikke alle tiltag virker som forventet... 5 Vi investerer også i kommunens medarbejdere... 5 Idrætshaller og klubhuse kan renoveres uden udgifter for foreningerne... 5 Planer... 5 Energiforbruget i kommunale institutioner...6 Virker tiltagene?... 7 Samlede investeringer i kommunale bygninger... 8 Eksempler på indsats i kommunes egne bygninger...9 Hobro søndre skole halverer varmeforbruget... 9 Solceller producerer nu 4 % af kommunens elforbrug... 10 Uddannelse af energiansvarlige... 11 Idrætshaller og klubhuse energirenoveres også...13 Eksempel på energirenovering: Skelund Veddum Hallen...14 Planer for energimærkning og tiltag...15 Energimærkning... 15 Opfølgning på eksisterende forslag... 15 Energipulje... 16 Bilag 1 Nøgletal for energiforbruget...17 Administrationsbygninger... 17 Ældrecentre og botilbud... 18 Daginstitutioner... 19 Skoler... 20 Øvrige... 21 Bilag 2: Forventede og opnåede besparelser...22 Administrationsbygninger... 22 Ældrecentre og botilbud... 23 Daginstitutioner... 23 Idrætshaller... 25 Skoler... 26 Øvrige... 27 3
Indledning Det er muligt at lånefinansiere investeringer i energibesparelser på kommunale bygninger uden om kommunens låneramme. Det må man, når besparelserne fremgår af energimærke, drejer sig om el eller om efterisolering for at leve op til bygningsreglementets krav. Kommunen skal energimærke egne bygninger og de bygninger, hvor kommunen dækker hovedparten af udgifterne. Bygninger under 60 m 2 samt værksteder o. lign. skal dog ikke mærkes. Energimærkerne indeholder en oversigt over rentable energibesparelser for bygningen. Mariagerfjord Kommune ejer 150 bygninger, der er energimærket. Dertil kommer 13 idrætshaller og 34 klubhuse. Bygningerne skal normalt energimærkes hvert 7 år. Første energimærke er lavet for alle bygningerne i 2008 til 2012. Kommunen energimærker ca. 200 bygninger Skoler Børnehaver Ældrecentre Administration Klubhuse Biblioteker Andre Haller Hvert 7. år skal kommunale bygninger energimærkes. Det drejer sig om administrationsbygninger, biblioteker, børnehaver, skoler, ældrecentre, klubhuse, idrætshaller og en række øvrige bygninger, hvor kommunen betaler hovedparten af udgiften Strategi For at sikre en sund forretning investerer vi kun i rentable tiltag. Dermed forstår vi to ting: Investeringens tilbagebetalingstid må højst være ¾ af den forventede levetid. Tilbagebetalingstiden skal være under 15 år. Mål I 2007 satte vi som mål, at energiforbruget i kommunale bygninger skal reduceres med 1 % pr. år fra 2008 til og med 2012. I denne redegørelse fortæller vi, hvordan det er gået. 4
Sammenfatning Energiforbruget falder mere end forventet I 2007 satte vi som mål, at energiforbruget skulle reduceres med 5 % på 5 år i kommunens bygninger. Den beregnede besparelse på de tiltag vi har gennemført siden 2007 svarer til en besparelse på 8 %, men forbruget i de enkelte bygninger er i gennemsnit faldet 18 %. Besparelserne har vi primært opnået ved at renovere varmeanlæg og med solceller. Lån sikrer overskud fra første år Alle større tiltag finansieres ved lån. Institutionen beholder 20 % af den beregnede besparelse. Lånets løbetid afpasses, så de resterende 80 % af besparelsen kan dække den årlige ydelse. Ikke alle tiltag virker som forventet Ca. 70 % af tiltagene giver den forventede besparelse eller mere. 30 % giver en mindre besparelse end forventet. Dem er vi nødt til at følge op på og om muligt rette fejl. Vi investerer også i kommunens medarbejdere. Ud over de konkrete tiltag på de enkelte institutioner, har pedeller og institutionsledere et energinetværk, hvor vi udveksler erfaringer, sammenligner nøgletal og inviterer spændende oplægsholdere. Ti pedeller er i gang med en uddannelse til energioperatør. De mange erfaringer samler vi i en energihåndbog på internettet. Idrætshaller og klubhuse kan renoveres uden udgifter for foreningerne For idrætshaller og klubhuse tilbyder kommunen at lånefinansiere energitiltag, som kan betales tilbage med besparelsen de første 6 10 år. De første foreninger er kommet i gang, og der er potentiale for mange flere besparelser. Planer Der er endnu en række forslag, vi ikke har nået at gennemføre. Forslagene kan finansieres med lån uden om lånerammen. I alt mangler vi at investere 16 mio. kr. som vil give en årlig besparelse på 2,3 mio. kr. Alene til solceller er der forslag til investering af 12 mio. kr. Energipuljen anvendes til energimærkning og andre tiltag, der ikke kan finansieres ved energilån. Bygningerne skal energimærkes igen efter 7 år, det bliver i perioden 2015 til 2019. Budgettet for energitiltag i det kommunale bygninger de kommende år kan sammenfattes således: Kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Energipulje 100.000 100.000 575.000 593.000 532.000 604.000 491.000 Energilån 16 mio.?????? Vi har forslag til rentable investeringer på 16. mio. kr. som kan lånes uden om lånerammen. Derudover har vi behov for en energipulje til energimærkning, uddannelse af medarbejdere mv. 5
Energiforbruget i kommunale institutioner Vi tilbyder at finansiere energibesparelser for institutionerne, når den årlige besparelse er over 6.250 kr. Der optages lån til investeringen. Ydelsen finansieres med 80 % af besparelsen og institutionen beholder 20 %. Institutionen kan også vælge selv at finansiere investeringen og beholde hele besparelsen. Energibesparelserne på kommunens egne bygninger er gennemført i 2009 til 2012. De beregnede besparelser svarer til en besparelse på 8 % eller 2 mio. kr. om året. Det faktiske forbrug er faldet mere: 18 % svarende til 4 mio. kr. om året. Udvikling af forbrug (indeks 100 = 2007). Kun bygninger, der har registret forbrug i alle 6 år medregnes. Den forventede energiudgift er beregnet som forbruget i 2007 minus de beregnede besparelser ved hvert tiltag. I udførelsesåret medregnes 50 % af besparelsen. Energiudgiften er beregnet ud fra en gennemsnitspris på 0,6 kr. pr. kwh varme, 1,6 kr. pr. kwh el og 38 kr. pr. m 3 vand. 6
De beregnede besparelser kommer hovedsagligt fra renovering af varmeanlæg, udskiftning af lys og isolering. Udskiftning og indregulering af varmeanlæg er sammen med solceller, de tiltag, der har givet den største besparelse. Lægges udskiftning af lys til, kommer vi op på 74 % af besparelsen. Resten fordeler sig på isolering, fjernaflæsning, ventilation mv. Virker tiltagene? Det har været muligt at opgøre besparelsen for 88 tiltag. 70 % af tiltagene giver den forventede besparelse eller mere. 30 % giver mindre end forventet Det er navnlig lys og vand der giver mindre end forventet. Det kan enten være fordi den beregnede besparelse ikke holder stik, eller fordi andre forhold også påvirker forbruget. Som udgangspunkt følger vi op på alle projekter, der ikke giver det ønskede resultat. Antal I alt El 30 % 17 % 52 % 100 % Vand 41 % 0 % 59 % 100 % Varme 21 % 13 % 66 % 100 % I alt 30 % 10 % 60 % 100 % I bilag 2 beskrives resultatet af hvert enkelt tiltag, hvor vi burde kunne måle en effekt på forbruget. 7
Samlede investeringer i kommunale bygninger På 5 år har vi lånt 15 mio. kr. for at spare 2,1 mio. kr. om året. Hvis lånene afdrages over 10 år til en rente på 3 % vil det i afdragsperioden netop være muligt at give institutionerne 20 % af besparelsen. Når lånet er betalt, vil 80 % af besparelsen blive i kommunekassen. Hvis der ønskes en større besparelse fra år et, kan der vælges længere løbetid på lånene. Mio. kr. Før Afdragsperiode Efter Energiudgift 24 21,9 21,9 Ydelse på lån 1,7 0 20 % til institution 0,4 0,4 Samlet udgift 24 24 22,3 For fem år siden betalte vi 24 mio. kr. pr. år (2012 pris) for el, vand og varme. Nu betaler vi 21,9 mio. kr. plus 1,7 mio. kr. i ydelse på lån. Institutionerne beholder 400.000 kr. Når lånene er betalt, er der en besparelse på 1,7 mio. kr. til kommunekassen ud over de 20 % til institutionerne. Foruden de lånefinansierede besparelser, investerer institutionerne også selv i besparelser, når de kan finde økonomien til det. Vi har anbefalet investeringer svarende til en samlet årlig besparelse på 7 % af energiudgiften. Vi investerer årligt ca. 100.000 kr. i uddannelse, undersøgelser og andet, der ikke falder ind under lånefinansieringen. Til energimærkning anvendes ca. 500.000 kr. i 5 ud af 7 år. 8
Eksempler på indsats i kommunes egne bygninger Hobro søndre skole halverer varmeforbruget På Hobro Søndre skole er en gammel gaskedel blevet skiftet ud, og pedellerne har selv indreguleret varmeanlægget. Desuden er de tykke hule mure i den gamle fløj blevet isoleret. Samlet har skolen halveret varmeforbruget. Hobro søndre skole har fjernet varmespild på godt halvdelen af deres forbrug ved at skifte den gamle gaskedel, isolere hulmure og indregulere varmeanlægget. 9
Solceller producerer nu 4 % af kommunens elforbrug Vi har nu etableret solceller på 6 institutioner, de får dækket mellem 15 og 50 % af elforbruget med solenergi. De producerer 200.000 kwh el pr. år, altså foreløbigt 4 % af kommunens samlede elforbrug. Solenergi dækker 15 50 % af elforbruget på den enkelte bygning Hver institution kan følge den aktuelle produktion i forhold til elforbrug både på time og ugebasis og den samlede produktion. 10
Uddannelse af energiansvarlige Ud over de konkrete tiltag, der direkte kan måles som en besparelse, gør vi også en indsats for selv at blive dygtigere. Tværfaglige energioperatører Ti pedeller uddanner sig i 2012 2013 til tværfaglige energioperatører på Construction College Aalborg. Det uddannelsesforløb på 72 dage rettet mod energioptimering i bygninger Energinetværk To gange årligt afholdes energinetværksmøde for samtlige pedeller og institutionsledere. Mødet består af et aktuelt oplæg samt en opfølgning på hver enkelt deltagers aktuelle sager. Energihåndbog Alt det der er vigtigt at huske for en energiansvarlig, søger vi at samle i en energihåndbog. Den kan findes på Internettet: Kortlink.dk/be3x Energistyring Næsten alle institutioner holder øje med forbruget af el, vand og varme. Enten indberetter de manuelt hver måned, eller også har institutionen fjernaflæsning. Månedsaflæsningerne sammenlignes med samme måned sidste år. Fjernaflæsning sker hver time, så evt. unormalt nat og weekendforbrug afsløres hurtigt. Husenes brugere kan følge med i forbruget af el, vand og varme. 11
Nøgletal Det viser sig, at institutionernes varmeforbrug først og fremmest afhænger af bygningernes areal, mens el og vandforbrug mest afhænger af antal personer, der benytter bygningen. Skolerne er begyndt at tildele resurser ud fra nøgletallene. Flere andre overvejer at gøre det. Se nøgletal for de enkelte institutioner i Bilag 1. Gennemsnitsforbrug 2012 af varme, el og vand i kommunal institution 12
Idrætshaller og klubhuse energirenoveres også For idrætshaller og klubhuse er selvejende, men i praksis betaler kommunen hovedparten af udgifterne. Der tilbyder kommunen at lånefinansiere energibesparende projekter. Lånet betales tilbage på 6 10 år efter aftale. Projekterne forhåndsvurderes af energikonsulent, og kommunen indhenter relevante tilbud og vurderer tilbagebetalingstiden. Tilbagebetalingen afvikles via modregning i det kommunale tilskud (driftstilskud / lokaletilskud). For klubhuse, der modtager lokaletilskud kan afbetalingen på lånet medregnes som udgift for klubhuset og der gives dermed lokaletilskud efter gældende regler. Klubhusene blev energimærket i 2011 og hallerne i 2012. Vive IF har etableret solceller på klubhuset. DDS Rold har fået tilsagn om lån til jordvarmeanlæg på Kølhøjhus. Klubberne betaler normalt moms, derfor opgøres besparelsen med moms, mens kommunens investering regnes uden moms. Hallerne i Als, Skelund og Ø. Hurup har tilsammen lånt en mio. kr., som de betaler tilbage over 10 år. Desuden har hallerne i Assens, Hadsund og Oue fået tilsagn om lån. Hallerne betaler normalt moms, derfor opgøres besparelsen med moms, mens kommunens investering regnes uden moms. 13
Eksempel på energirenovering: Skelund Veddum Hallen Skelund Veddum Hallen plejer at bruge 100.000 kr. om året til el, vand og varme. En energirenovering til 600.000 kr. bringer energiudgiften ned på 30.000 kr. om året. Pengene låner hallen af kommunen, og betaler tilbage med besparelsen over 10 år. Investeringen betales tilbage af besparelsen Hallens regnskab ser altså således ud: 2011 kr. inkl. moms Før De første 10 år Efter 10 år Energiudgift 100.000 30.000 30.000 Modregning i tilskud 60.000 Samlet udgift 100.000 90.000 30.000 Energiudgift og modregning i tilskud før renovering, i tilbagebetalingsperioden og derefter. Varme og ventilation Hallens ydervægge bestod af en hulmur med 75 mm isolering. De blev efterisoleret med papiruld. Desuden har vi efterisoleret en mur og loft på 1. sal og skiftet to yderdøre i hallen. Hallen blev opvarmet med ventilationsluft. Nu er der sat strålevarmepaneler op i loftet og ventilationsanlægget er skiftet til et nyt behovsstyret. Der er skiftet termostater og etableret varmestyring betjent via internettet. Nyt lys Det gamle lys i hallen er skiftet ud med nye højeffektive armaturer med T5 rør og tilhørende bevægelsessensorer. Det gamle lys Det nye lys Vandbesparelser Alle brusehoveder er skiftet til nye med bedre komfort og mindre vandforbrug. På vandhanerne er monteret vandsparere. Solceller Der er sat solceller op, som forventes at producere næsten lige så meget el, som hallen bruger. 14
Planer for energimærkning og tiltag Energimærkning Bygningerne skal energimærkes igen efter 7 år, det bliver i perioden 2015 til 2019. Opgaven skal udbydes i 2014. Kr. 2015 2016 2017 2018 2019 Børnehaver 147.000 Skoler 329.000 493.000 Rådhuse mv. 182.000 Klubhuse 65.000 Andre 185.000 Ældrecentre 504.000 Idrætshaller 391.000 I alt 475.000 493.000 432.000 504.000 391.000 Bygningerne skal energimærkes igen efter 7 år. Udgiften for energimærkning af ca. 200.000 m2 bygning anslås til 2 mio. kr. eller ca. ½ mio. kr. om året over 5 år. Opfølgning på eksisterende forslag Med de forslag der ligger, kan vi spare knap 1 mio. kr. på de kommunale bygninger ved at investere knap 9 mio. kr. Tilbagebetalingstiden bliver altså 9 år. I klubhusene har vi forslag til at spare 116.000 kr. ved at investere 712.000 kr. Tilbagebetalingstiden bliver 6 år. I hallerne har vi forslag til at spare 1,2 mio. kr. ved at investere 6 mio. kr. Tilbagebetalingstiden bliver 5 år. 15
Investering Besparelse Tilbagebetalingstid kr. kr./år år Kommunale bygninger 9.000.000 1.000.000 9 Klubhuse 700.000 120.000 6 Idrætshaller 6.000.000 1.200.000 5 I alt 15.700.000 2.320.000 7 Der er endnu en række forslag, vi ikke har nået at gennemføre. Forslagene fremgår af energimærke, drejer sig om el eller om efterisolering, så det er muligt at finansiere dem ved lån uden om lånerammen. Energipulje Til at dække udgifter til undersøgelser, energinetværk og andet, der ikke kan lånefinansieres, har vi brug for en energipulje på ca. 100.000 kr. om året plus den forventede udgift til energimærkning. Budget for energipulje: Kr. 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Energimærkning 0 475.000 493.000 432.000 504.000 391.000 Øvrige udgifter 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 I alt 100.000 575.000 593.000 532.000 604.000 491.000 16
Bilag 1 Nøgletal for energiforbruget Institutionernes varmeforbrug afhænger først og fremmest af bygningernes areal. El og vandforbrug afhænger mest af antal personer, der benytter bygningen. For at sammenligne energiforbrug på institutionerne, beregnes et nøgletal ved at gange forbruget af el, vand og varme med gennemsnitspriser (0,6 kr. pr. kwh varme, 1,6 kr. pr. kwh el og 38 kr. pr. m 3 vand). Administrationsbygninger Administrationsbygning, Ø21, Arden Administrationsbygning Ø 22 Arden Nøgletal: Energiforbrug pr. m2 (person) Adm. bygning, Mariager Administrationsbygning Ndr Kajg 1, Hobro Administrationsbygning, Hadsund Gl. Rådhus, Mariager 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% % af gennemsnit Energiforbrug i forhold til nøgletal for administrationsbygninger. 100 % svarer til 211 kwh varme pr. m 2 samt 826 kwh el og 3,7 m3 vand pr. person Korsgade 2 og Vestergade 36 er udeladt, da de ikke kan sammenlignes med de øvrige pga. et højt elforbrug til IT. På Østergade 21, hvor der kun sidder 13 personer i en ejerlejlighed, er nøgletallet lavere end gennemsnittet. Bygningen har et højt varmeforbrug, men det opvejes af et lavt forbrug af el og vand. På det gamle, fredede rådhus i Mariager, hvor der er turistkontor, er energiforbruget højt. De fire sidste administrationsbygninger har stort set samme nøgletal. 17
Ældrecentre og botilbud Nøgletal: Energiforbrug pr. m2 (person) Solgårdscentret, Arden Bernadottegården, Hadsund Odinsgård, Onsild Bofællesskabet Enggården, Botilbud Vadgård, Onsild Teglgården, Als Rosengårdscentret, Oue Døstrup Ældrecenter Botilbud Skivevej Myhlenbergparken Solgaven, Hobro Botilbud Kirketoften Skovgården, Hadsund Fjordvang, Mariager De Gamles Gård, Assens Hobro Alderdomshjem 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% 160% % af gennemsnit Energiforbrug i forhold til nøgletal for ældrecentre og botilbud. 100 % svarer til 113 kwh varme samt 27 kwh el og 0,5 m 3 vand pr. m 2 Hvis registreringerne er rigtige, har Solgårdscenteret i Arden et meget lavt energiforbrug. Hobro Alderdomshjem, De Gamles gård i Assens og Fjordvang i Mariager har alle et højt forbrug af varme, el og vand. Skovgården i Hadsund har et højt forbrug af el og vand. Det må tilskrives et produktionskøkken, som ophører i 2012. 18
Daginstitutioner Nøgletal: Energiforbrug pr. m2 (person) Børnehaven Væksthuset Daginstitutionen Bymarken, Børnehaven Lærkereden, Børnehaven Svalereden, Børnehaven Krudtuglen, Børnehaven Bloksbjerg Børnehaven Solstrålen, Børnehaven Wiegården Børnehaven Spiren, Hadsund Børnehaven Myretuen, Børnehaven Troldhøj, Arden Bondegårdsbørnehaven Børnehaven Krible-Bo, Als Børnehaven Lærkebo, Børnehaven Rabalderstrædet Farvervængets Børnehuset Regnbuen, Vinkelvejens Børnehave Børnehaven Stjernen, Astrup Børnehave Onsild Børnehave 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% 160% 180% % af gennemsnit Energiforbrug i forhold til nøgletal for daginstitutioner. 100 % svarer til 147 kwh varme pr. m 2 samt 265 kwh el og 4,9 m 3 vand pr. barn Væksthuset og Bymarken har et nøgletal på ca. 60 % af gennemsnittet. Onsild, Astrup og Stjernen har et høje elforbrug, men et lavt varmeforbrug. Det kan måske skyldes, at ventilationsanlæggene anvendes til opvarmning. Det følger vi op på. Vinkelvejen har et højt varme og vandforbrug. I øvrigt er der høje vandforbrug i Astrup, Stjernen, Regnbuen, Rabalderstrædet og Spiren. Der bør evt. følges op på toiletternes forbrug. 19
Skoler Nøgletal: Energiforbrug pr. m2 (person) Havbakkeskolen, Als afd. Hobro Søndre Skole Havbakkeskolen, Skelund Mariager Skole Arden Skole Hadsund Skole Valsgaard Skole Assens Skole Rosendalskolen, Hørby Bymarkskolen, Hobro Kridthuset tidl. Assens Skole, SFO Astrup Skole Mariagerfjord 10. klassecenter 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% 160% Energiforbrug i forhold til nøgletal for skoler. 100 % svarer til 88 kwh varme pr. m 2 samt 325 kwh el og 3 m 3 vand pr. elev Havbakkeskolen i Als og Hobro Søndre skole har et væsentligt lavere forbrug end de øvrige. Havbakkeskolen i Skelund bruger meget varme pr. m 2. Astrup skole har et højt forbrug af el. 20
Øvrige Tilbage er en række bygninger, hvor vi ikke med rimelighed kan sammenligne nøgletal. Nøgletal: Energiforbrug pr. m2 (person) Arden Ungdomsskole Arden Kulturhus og Arden Værestedet Tinggade 2, Hobro Produktionsskole Hobro Produktionshøjskole Gl bibliotek v. Materielgård Hadsund Bies Gård, Hobro Revalideringscenter Hadsund Korsmarkgård Hjælpemiddeldepot Assens Hobro Produktionshøjskole Mariager Bibliotek Aktivitetshuset, Hobro Brohovedet, Hobro Hobro Bibliotek, ny bygning Tandklinik Hadsund Væbnerhus, Hobro Hadsund Svømmehal 0% 50% 100% 150% 200% 250% 300% 350% % af gennemsnit 21
Bilag 2: Forventede og opnåede besparelser Nedenfor er den forventede besparelse sammenholdt med den faktisk opnåede besparelse for de projekter, hvor besparelsen forventes at kunne måles i 2012. Små projekter og projekter, der afsluttet i slutningen af året, er derfor ikke med. Administrationsbygninger Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Administration Nordre Kajgade 1 Administrationsbygning Arden Administrationsbygning Arden Administrationsbygning Arden Administrationsbygning Arden Administrationsbygning Arden Administrationsbygning Arden Administrationsbygning Hadsund Administrationsbygning Hadsund Administrationsbygning Hadsund Administrations-bygning Korsgade 2 Administrations-bygning Korsgade 2 Nyt gasfyr 10 % 17 % Har indført dag- og døgnstrøm. Dagstrøm afbrydes automatisk, når alarmen slås til. 2 % 6 % Varme: Fjernaflæsning og kampagne. 5 % 10 % El: Fjernaflæsning og kampagne. 5 % 10 % Vand: Fjernaflæsning og kampagne. 5 % 45 % Desuden er der udskiftet to utætte yderdøre. På Arden Rådhus var natforbruget 6-8 liter vand pr. time. Der var ingen synligt løbende toiletter. Ved at lukke alle haner og åbne en for en, fandt Klaus et løbende toilet. Spildet ville have kostet et par hundrede kroner om måneden og ville ikke være opdaget uden fjernaflæsning. Udskiftet lys. Forbruget faldt med steg igen. Det skal følges op på! 3 % 25 % 5 % 12 % 24 % 11 % Indregulering af varmeanlæg. 10 % -14 % Her gennemført vandspareindsats. 35 % 12 % Udskiftning af 14 toiletter. 26 % 15 % Udskiftning af fjernvarmeanlæg. 14 % 14 % 22
Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Administrationsbygning Mariager IT Isolering af ventilationskanal og hulmur 17 % 32 % Udnytter serverkøl til opvarmning med varmepumpe. IT Har monteret vandspareindsats i 1- skylstoiletter. 90 % 87 % 18 % 2 % Ældrecentre og botilbud Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Bernadottegården Energitrim 10 % 1 % Botilbud Kirketoften Har etableret solceller. 15 % 15 % Fjordvang Udskiftet lys i gange. 11 % 10 % Hobro Alderdomshjem Indregulering af varmeanlæg. 10 % 16 % Myhlenbergparken Indregulering af varmeanlæg. 10 % 10 % Odinsgård Skovgården Nyt gasfyr. Større forbrug skyldes nok flere beboere. Har renoveret varmestyring og indreguleret anlæg. 16 % 7 % 10 % 13 % Solgaven Har udskiftet varme- og ventilationsanlæg. 25 % 41 % Teglgården, Als Vandspareindsats. 5 % 7 % Daginstitutioner Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Bondegårdsbørnehaven Regnbuen Børneinstitutionen Naturgården Nyt oliefyr 28 % 10 % Har udskiftet et gammelt oliefyr med en varmepumpe. Børnehaven måler ikke forbrug, så effekten er 68 % 23
Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds ukendt. Børnehaven Børnehuset Børnehaven Farvervænget har udskiftet 4 stk. 1-skylstoiletter. Forbruget steget med 72 %. Der følges op på, om der er utætheder eller en anden forklaring. 12 % -72 % Udskiftet lys 18 % 6 % Børnehaven Kriblebo Har opsat vandspareindsats. 14 % 6 % Børnehaven Myretuen Har arbejdet med energirigtig adfærd og gennemført vandspareindsats. 7 % 14 % Børnehaven Myretuen Optimering af varme og ventilation 27 % 17 % Børnehaven Rabalderstræde Børnehaven Rosenhaven Børnehaven Skelhuset Børnehaven Solstrålen Vebbestrup Børnehaven Solstrålen Vebbestrup Børnehaven Spiren, Hadsund Børnehaven Stjernen Berøringsfri armaturer 10 % -47 % Har gennemført vandspareindsats. Besparelsen er ikke kendt, da vandforbruget ikke måles separat. Har gennemført vandspareindsats. De aflæser ikke forbrug, så resultatet kendes ikke. Har fået ventilation og indreguleret varmeanlæg 10 % 19 % Vandbegrænsere i alle vandhaner. 4 % 37 % Har fået indreguleret varmeanlæg. Faldt 14 % 2011. Steget 2012! Har efterisoleret hulmur og loft samt gennemgået varmeanlægget. 10 % -20 % 26 % 48 % Børnehaven Troldhøj Har gennemført vandspareindsats. 8 % 8 % Børnehaven Væksthuset Ventilationsanlæg optimeret og elvarme erstattet med fjernvarme -6% -4% 24
Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Børnehaven Væksthuset Ventilationsanlæg optimeret og elvarme erstattet med fjernvarme 20 % 20 % Børnehaven Væksthuset Udskiftet lys 7 % 6 % Børnehaven Wiegården Har gennemført vandspareindsats. 4 % 22 % Børneinstitutionen Børnegården Dag institutionen Bymarken Dag institutionen Bymarken Dag institutionen Bymarken Dag institutionen Bymarken Dag institutionen Bymarken Udskiftning af varmeanlæg. Forbruget er ikke opgjort i 2011 12 % Udskiftet lys 26 % 11 % Indregulering af varmeanlæg og isolering af tag Daginstitutionen Bymarken har udskiftet belysning i fællesrum. Daginstitutionen Bymarken har desuden fået vandspareindsats i 1-skylstoiletterne. Har udskiftet en gammel oliekedel på skolen til egen naturgaskedel. Der var forventet en varmebesparelse på 37 %, den blev 34 %. 13 % 25 % 13 % 20 % 9 % 18 % 37 % 34 % Døstrup børnehave Nyt gasfyr 31 % 45 % Onsild børnehave Har fået isoleret loft. 3 % 14 % Oue Naturbørnehus Isolering af loft 15 % 13 % Vinkelvejens børnehave Har fået vandspareindsatser. 10 % 13 % Idrætshaller Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Skelund Veddum Hallen Skelund Veddum Hallen Isolering samt renovering af varme og ventilation Etablering af solceller og udskiftning af lys 61 % 60 % 86 % 88 % 25
Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Skelund Veddum Hallen Alle brusehoveder er skiftet til nye med bedre komfort og mindre vandforbrug. På vandhanerne er monteret vandsparere. 15 % -9% Skoler Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds 10. kl. center Udskiftet lys i gange. 14 % 46 % 10. kl. center Har fejlrettet varmeanlæg 13 % 40 % Arden skole Udskiftning af lys gradvist 2010-2011. Forbruget startede med at falde, men stiger igen. 28 % -11 % Arden skole Solceller 50 % 48 % Assens skole Indregulering af varmeanlæg. 14 % 8 % Assens skole Astrup skole Fjernaflæsning vand afslører spild på ca. 50 l. time. Har fået vandspareindsats på toiletter og nye vandhaner 5 % 40 % 13 % -9% Bymarkskolen Indregulering af varmeanlæg. 5 % 30 % Bymarkskolen Bymarkskolen Desuden er der sat vandspareindsats i 1-skylstoiletter. Har skiftet en gammel oliekedel ud med naturgaskedler i hver bygning. 9 % 9 % 17 % 33 % Hadsund skole Indregulering af varmeanlæg. 15 % 41 % Hobro Søndre Skole Har udskiftet gammel kedel og isoleret hule mure 30 % 66 % Hobro Søndre Skole Har etableret solceller. 23 % 50 % Hvornum skole Har sat vandspareindsats i toiletter. 27 % -8% 26
Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Onsild skole Har isoleret hule ydervægge. 15 % 9 % Onsild skole Onsild skole finder utæt vandrør Desuden har de udskiftet belysning i en række klasser og SFO. Efter vinterferien i 2010/11 viste fjernaflæsningen et natforbrug på 70-80 liter vand pr. time. Med lækagesøgning blev der fundet et utæt vandrør i skolegården. Det ville have kostet et par tusinde kroner om måneden, til lækagen blev fundet. 15 % 17 % 5 % 66 % Rosendalskolen Vandbegrænsere i alle vandhaner. 18 % 29 % Søbakkeskolen Desuden har Søbakkeskolen investeret i nye vandhaner og toiletter. 35 % 45 % Søbakkeskolen Har udskiftet to kedler. 3 % 27 % Valsgård skole Udskiftet gaskedler. 19 % 10 % Valsgård skole Udskiftning af lys. 30 % 10 % Øvrige Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Aktivitetshuset Hobro Udskiftet ventilationsanlæg. 19 % 17 % Aktivitetshuset Hobro Har udskiftet en gammel gaskedel og isoleret rør. 15 % 21 % Bies gård Har renoveret varmeanlæg. 8 % 16 % Brohovedet, Hobro En vandspareindsats. 32 % -30 % Hadsund Svømmehal Isolering af ventilationskanal. 11 % 9 % 27
Bygning Indsats Forventet Opnået Tilfreds Hadsund Svømmehal Overdækning af bassin 26 % 39 % Hadsund Svømmehal Overdækning af bassin 8 % 14 % Hjælpemiddel depotet Assens Hjælpemiddel depotet Assens Hobro Matrielgård Revalideringscenter Hadsund Revalideringscenter Hadsund Revalideringscenter Hadsund Revalideringscenter Hadsund Væbnerhuset Renovering af varme og ventilation. Forbrug ikke registreret siden. Udskiftning af lys var beregnet til en besparelse på 19 %, men da der samtidig er etableret mere lys i lagerhallen, er det samlede elforbrug steget 16 %. Har skiftet varmeanlæg og lys. Da forbruget ikke registreres endnu kendes effekten ikke. 15 % 23 % 19 % -16 % Renovering af varme og ventilation. 24 % 39 % Renovering af ventilation. 10 % 17 % Vandspareindsats. 10 % -4% Energitrim 5 % 13 % Vandspareindsats i 1-skylstoiletter i Væbnerhuset. 9 % 30 % En glad smiley betyder at energiforbruget er faldet mindst det forventede En tilfreds smiley betyder at forbruget er faldet 80 99 % af det forventede En utilfreds smiley betyder at forbruget er faldet mindre end 80 % af det forventede. Disse projekter følges der op på. 28
29
30
31
I 2007 satte vi som mål, at energiforbruget skulle reduceres med 5 % på 5 år i kommunens bygninger. I denne redegørelse fortæller vi, hvordan det er gået. Den beregnede besparelse på de tiltag, vi har gennemført, svarer til en besparelse på 8 %, men forbruget i de enkelte bygninger er i gennemsnit faldet 18 %. Alle større tiltag finansieres ved lån. Institutionen beholder 20 % af den beregnede besparelse. Lånets løbetid afpasses, så de resterende 80 % af besparelsen kan dække den årlige ydelse. For idrætshaller og klubhuse tilbyder kommunen at lånefinansiere energitiltag, som kan betales tilbage med besparelsen de første 6 10 år. De første foreninger er kommet i gang, og der er potentiale for mange flere besparelser. Endnu mangler vi at investere 16 mio. kr. som vil give en årlig besparelse på 2,3 mio. kr. Forslagene kan finansieres med lån uden om lånerammen. Ndr. Kajgade 1 9500 Hobro Telefon 97 11 30 00