LØN- STATISTIK Økonomiske kommentarer. Nøgletal.

2015 LØN- STATISTIK Økonomiske kommentarer. Nøgletal. JANUAR APRIL JULI OKTOBER ISSN 1604-2360

6 GODE RÅD TIL LØNFORHANDLING Inden du går til lønforhandling er det vigtigt at forberede sig. Tjek inflationstallene så du sikrer, at I bevarer jeres realløn. Tjek resultater af lokale lønforhandlinger, så du kender niveauet for lokalområdet. Tjek lønstatistikken for resultater inden for dit område. Oplysningerne kan du finde på Metals hjemmeside under TR-delen. Kontakt afdelingen og tjek hvor mange ledige der er inden for jeres område, så du ved, om der er arbejdskraft til rådighed. Tjek sygefravær generelt på DA s hjemmeside så du er forberedt til en diskussion om jeres sygefravær. Som tillidsrepræsentant er det vigtigt hele tiden at følge produktivitetsudviklingen i din virksomhed. Så har du mulighed for at få et argument til lønforhøjelse. Så er du forberedt til de diskussioner, der kan opstå i en forhandlingssituation DANSK METAL Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk FORBUNDSSEKRETÆR Keld Bækkelund Hansen Telefon 3363 2232 CHEFØKONOM Allan Lyngsøe Madsen Telefon 3363 2324

Landet i alt Udviklingen i de seneste 9 kvartaler 2015 2.Kvartal Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. pens. medl. time/kr. i % sion pens. i kr./time i % 2013 2.Kvartal 44.102 181,98 1,0 7,26 14,65 196,63 1,0 2013 3.Kvartal 43.407 182,39 0,9 7,30 14,71 197,10 0,9 2013 4.Kvartal 43.324 182,70 1,0 7,29 14,72 197,42 1,0 2014 1.Kvartal 43.038 183,09 0,9 7,30 14,72 197,80 0,9 2014 2.Kvartal 43.042 183,90 1,1 7,32 14,78 198,68 1,0 2014 3.Kvartal 43.148 184,55 1,2 7,36 14,84 199,39 1,2 2014 4.Kvartal 42.352 184,57 1,0 7,39 14,89 199,46 1,0 2015 1.Kvartal 41.390 185,61 1,4 7,47 15,06 200,67 1,5 2015 2.Kvartal 41.281 186,39 1,4 7,49 15,09 201,48 1,4 Pr. 1. Oktober 2009 udgør pensionsbidraget for DI1/Co overenskomsten 8,0 % for arbejdsgiver og 4,0 for arbejdstager. Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Landet i alt 41.281 186,39 1,4 7,49 15,09 201,48 1,4 Heraf udgør akkord 971 204,90 1,3 8,19 16,57 221,47 1,4 Heraf udgør tidløn 40.310 185,95 1,4 7,47 15,05 201,00 1,4 Det offentlige område i alt 4.404 190,55 0,7 9,19 18,75 209,30 0,8 Kommune og Region 2.228 189,29 1,4 9,63 19,94 209,23 1,6 Stat 2.176 191,84 0,0 8,75 17,54 209,38 0,1 Det private område i alt 36.877 185,90 1,4 7,29 14,65 200,55 1,5 Billedemedieområdet 286 220,57 0,6 2,43 23,18 243,75 1,3 Industri, Træ og Plast 420 182,24 2,6 7,35 14,61 196,85 2,7 Maskiner og Værktøj 10.960 182,70 0,3 7,21 14,41 197,11 0,4 Smede og Stålkonstruktioner 15.748 183,34 1,4 7,25 14,51 197,86 1,5 Strøm, Styring og Proces 2.901 205,48 3,9 8,19 16,25 221,72 3,9 Transport 6.473 187,60 1,3 7,31 14,32 201,92 1,3 Ædelsmede 89 174,85 0,3 6,67 13,34 188,19 0,3 Standardtimer Hovedtal i kr. Pr. kvartal 481,00 timer Fortjeneste pr. time 186,39 Pr. måned 160,33 timer Stigning i forhold til sidste kvartal 0,78 Pr. uge 37,00 timer Medlemmets egen pension 7,49 Arbejdsgiverpension 15,09 I alt løn pr. time incl. pension 201,48 Landet i alt Denne lønoversigt, der omfatter Dansk Metals lønninger fra 1. april 2015 til 30. juni 2015, er udarbejdet på grundlag af 41.281 medlemmers indsendte lønoplysninger fra de 5 geografiske områder. Lønstatistikken udviser en samlet gennemsnitsfortjeneste for akkordløn og timeløn for alle medlemmer i Landet. Timelønnede medlemmer, der arbejder på ren time-, uge- eller månedsløn, bonus samt på akkordafsavnstillæg eller lignende. Derimod er der ikke i gennemsnitsfortjenesterne medregnet overtidog skifteholdstillæg, betaling for søgnehelligdage, feriepenge, Fritvalgs Lønkonto og arbejdsgiverpension. Akkordlønnede er medlemmer, der enten delvis eller altid er beskæftiget ved akkordarbejde. Statistikpligtige og samlet medlemstal for forbundsmedlemmer er defineret i henhold til medlemsoptælling pr. 30. juni 2015. 1

Nordjylland 2015 2 Udviklingen i de seneste 9 kvartaler 2013 2 2013 3 2013 4 2014 1 2014 2 2014 3 2014 4 2015 1 2015 2 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 175,03 175,39 175,74 176,27 176,44 177,47 177,65 179,44 178,71 Årlig stigning i procent 0,8 0,9 1,0 0,7 0,8 1,2 1,1 1,8 1,3 Brancher Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Nordjylland i alt 6.258 178,71 1,3 7,26 14,56 193,27 1,4 Heraf udgør akkord 62 174,75-1,3 6,99 16,74 191,49-0,9 Heraf udgør tidløn 6.196 178,75 1,3 7,27 14,54 193,29 1,4 Det offentlige område i alt 649 178,28 1,0 8,64 17,60 195,88 1,4 Kommune og Region 263 183,74 1,5 9,36 18,84 202,58 1,7 Stat 386 174,56 0,6 8,15 16,76 191,31 1,1 Det private område i alt 5.609 178,76 1,3 7,10 14,21 192,97 1,4 Billedemedieområdet 3 149,00 0,0 5,36 10,73 159,73 0,0 Industri, Træ og Plast 87 182,63 1,0 7,00 14,00 196,63 1,0 Maskiner og Værktøj 1.237 178,27 1,0 7,13 14,26 192,53 1,0 Smede og Stålkonstruktione 3.407 179,96 1,5 7,18 14,36 194,32 1,6 Strøm, Styring og Proces 110 177,16-0,6 6,03 12,06 189,22-0,6 Transport 738 175,07 1,1 6,91 13,84 188,91 1,1 Ædelsmede 27 148,74 0,2 5,95 11,90 160,64 0,2 Afdelinger Ultimo 2015 2 Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige BRØNDERSLEV 258 0 171,14 2,93 1,7 7,00 14,00 185,15 3,16 1,7 0,00 685 430 HIMMERLAND 1.024 0 166,60 2,17 1,3 6,49 12,98 179,58 2,57 1,5 0,00 2.417 1.667 SÆBY 288 0 181,04 3,28 1,8 7,28 14,57 195,61 3,54 1,8 0,00 489 317 THY-MORS 996 0 177,26 2,33 1,3 7,04 14,10 191,36 2,53 1,3 0,00 1.824 1.294 VENDSYSSEL 1.294 0 181,85 2,36 1,3 7,61 15,23 197,07 2,60 1,3 0,00 3.647 2.182 AALBORG 2.398 62 183,33 2,26 1,2 7,52 15,12 198,45 2,72 1,4 0,01 6.048 3.651

Midtjylland 2015 2 Udviklingen i de seneste 9 kvartaler 2013 2 2013 3 2013 4 2014 1 2014 2 2014 3 2014 4 2015 1 2015 2 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 178,88 179,29 179,55 179,93 181,99 182,45 181,54 182,41 184,65 Årlig stigning i procent 1,1 1,0 1,2 1,2 1,7 1,8 1,1 1,4 1,5 Brancher Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Midtjylland i alt 12.754 184,65 1,5 7,34 14,68 199,32 1,5 Heraf udgør akkord 222 229,17 0,9 9,17 18,33 247,50 1,4 Heraf udgør tidløn 12.532 183,86 1,4 7,30 14,61 198,47 1,5 Det offentlige område i alt 930 186,02 0,9 8,65 17,25 203,27 0,9 Kommune og Region 413 186,79 2,1 9,39 18,83 205,63 1,9 Stat 517 185,41-0,1 8,06 15,98 201,39 0,0 Det private område i alt 11.824 184,54 1,5 7,23 14,47 199,01 1,5 Billedemedieområdet 1 174,64 0,0 6,99 13,97 188,61 0,0 Industri, Træ og Plast 215 186,13 2,6 7,41 14,83 200,96 2,6 Maskiner og Værktøj 4.097 183,41-1,1 7,21 14,45 197,86-1,1 Smede og Stålkonstruktione 4.839 182,45 1,5 7,24 14,50 196,95 1,6 Strøm, Styring og Proces 850 209,45 14,9 8,39 16,77 226,22 14,9 Transport 1.809 180,88 1,4 6,68 13,35 194,23 1,4 Ædelsmede 13 170,26 0,0 6,81 13,62 183,88 0,0 Afdelinger Ultimo 2015 2 Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige BJERRINGBRO SILKEBORG 1.439 4 181,96 1,87 1,0 7,08 14,16 196,12 2,04 1,1 0,00 2.680 1.781 HERNING 1.110 42 183,12 0,86 0,5 7,26 14,50 197,63 0,94 0,5 0,00 2.225 1.500 HORSENS 1.446 0 183,01 1,98 1,1 7,07 14,14 197,15 2,04 1,0 0,00 2.488 1.702 MIDT SKIVE-VIBORG 921 8 177,61 3,06 1,8 7,36 14,72 192,33 3,38 1,8 0,03 2.477 1.690 NORDVESTJYLLAND 998 0 177,16 3,83 2,2 7,14 14,34 191,50 4,74 2,5 0,00 2.187 1.447 SKANDERBORG-ODDER 657 0 182,14 3,61 2,0 7,18 14,37 196,51 3,73 1,9 0,00 1.279 889 SKJERN-RINGKØBING 1.582 0 190,22 4,43 2,4 7,64 15,28 205,50 4,80 2,4 0,00 1.996 1.432 ØSTJYLLAND 4.601 168 187,85 2,31 1,2 7,47 14,95 202,79 2,50 1,2 0,00 10.116 6.323

Syddanmark 2015 2 Udviklingen i de seneste 9 kvartaler 2013 2 2013 3 2013 4 2014 1 2014 2 2014 3 2014 4 2015 1 2015 2 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 175,66 175,77 175,89 176,15 176,49 177,06 177,53 178,02 178,29 Årlig stigning i procent 1,2 0,9 0,8 0,6 0,5 0,7 0,9 1,1 1,0 Brancher Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Syddanmark i alt 9.861 178,29 1,0 7,09 14,33 192,62 1,0 Heraf udgør akkord 268 180,50 0,1 7,22 14,44 194,94 0,1 Heraf udgør tidløn 9.593 178,23 1,1 7,08 14,33 192,56 1,1 Det offentlige område i alt 583 176,96 1,0 7,76 18,01 194,98 0,8 Kommune og Region 442 177,38 1,3 7,69 18,71 196,09 1,1 Stat 141 175,65 0,0 7,99 15,83 191,48 0,0 Det private område i alt 9.278 178,38 1,0 7,04 14,10 192,48 1,1 Billedemedieområdet 49 228,15-0,1 10,96 21,92 250,07-0,1 Industri, Træ og Plast 62 174,15 1,0 7,92 15,22 189,38 1,7 Maskiner og Værktøj 3.224 176,35 1,2 7,03 14,05 190,41 1,2 Smede og Stålkonstruktione 4.337 180,22 0,9 7,10 14,23 194,44 0,9 Strøm, Styring og Proces 299 181,55 1,5 6,78 13,61 195,16 1,5 Transport 1.306 174,89 1,3 6,78 13,56 188,45 1,3 Ædelsmede 1 166,00 0,0 0,00 0,00 166,00 0,0 Afdelinger Ultimo 2015 2 Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige KOLDING-VEJEN-VOJENS 1.631 28 182,91 0,85 0,5 7,20 14,60 197,51 1,17 0,6 0,00 3.548 2.275 LILLEBÆLT 722 20 181,66 1,68 0,9 7,11 14,41 196,07 1,78 0,9 0,00 1.799 1.074 ODENSE 2.375 212 176,60 0,06 0,0 7,19 14,38 190,98 0,07 0,0 0,61 7.479 4.178 SYDFYN 1.163 8 175,35 2,45 1,4 7,19 14,31 189,65 2,64 1,4 0,00 3.028 1.749 SØNDERBORG 852 0 166,77 2,39 1,5 6,45 13,63 180,40 2,48 1,4 0,00 1.899 1.109 SØNDERJYLLAND 1.175 0 174,13 5,42 3,2 6,70 13,92 188,05 5,91 3,2 0,00 3.116 1.961 VEJLE-GRINDSTED 396 0 181,11 0,71 0,4 7,12 14,25 195,36 0,82 0,4 0,00 1.979 1.265 VEST 1.547 0 185,46 1,95 1,1 7,34 14,66 200,12 2,15 1,1 0,00 3.310 2.258

Hovedstaden 2015 2 Udviklingen i de seneste 9 kvartaler 2013 2 2013 3 2013 4 2014 1 2014 2 2014 3 2014 4 2015 1 2015 2 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 200,73 201,53 201,99 202,49 202,55 202,80 203,20 206,13 206,59 Årlig stigning i procent 0,9 0,9 0,8 1,1 0,9 0,6 0,6 1,8 2,0 Brancher Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Hovedstaden i alt 7.679 206,59 2,0 8,56 17,50 224,08 2,1 Heraf udgør akkord 55 206,02-0,4 8,24 16,48 222,50-0,4 Heraf udgør tidløn 7.624 206,59 2,0 8,56 17,51 224,10 2,2 Det offentlige område i alt 1.669 205,40 0,6 10,71 21,47 226,87 0,8 Kommune og Region 756 204,30 1,5 11,30 22,70 227,00 2,1 Stat 913 206,31-0,1 10,22 20,44 226,76-0,2 Det private område i alt 6.010 206,92 2,4 7,97 16,40 223,31 2,5 Billedemedieområdet 232 220,06 0,8 0,58 23,74 243,80 1,6 Industri, Træ og Plast 37 187,58 5,7 7,50 15,01 202,59 5,7 Maskiner og Værktøj 1.410 198,48 2,5 7,70 15,25 213,73 2,6 Smede og Stålkonstruktione 989 201,52 3,9 7,75 15,51 217,03 4,3 Strøm, Styring og Proces 1.535 211,59 1,4 8,63 17,01 228,59 1,3 Transport 1.759 211,74 0,5 8,73 16,39 228,13 0,6 Ædelsmede 48 190,96 0,6 7,17 14,35 205,31 0,6 Afdelinger Ultimo 2015 2 Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige BORNHOLM 487 0 174,31 3,32 1,9 7,29 14,66 188,97 3,65 2,0 0,00 1.045 666 HOVEDSTADEN Elektronik, IT og kommunikation 981 0 213,72 2,69 1,3 6,54 18,44 232,16 2,99 1,3 0,00 1.995 1.645 HOVEDSTADEN Industri og Byg 2.502 37 204,63 2,46 1,2 7,91 15,67 220,30 2,87 1,3 0,00 3.797 3.282 HOVEDSTADEN Offentlige 1.561 0 207,17 1,08 0,5 10,86 21,72 228,89 1,17 0,5 0,00 1.689 1.523 HOVEDSTADEN Transportsekretariatet 1.179 18 201,14-0,72-0,4 7,45 14,91 216,04-0,83-0,4 0,00 2.686 1.890 KØBENHAVN, afd.16 493 0 246,68 2,62 1,1 12,04 20,26 266,95 2,89 1,1 0,00 956 671 NORDSJÆLLAND 476 0 205,21 18,05 9,6 9,06 17,80 223,01 21,78 10,8 0,00 3.228 1.907

Sjælland 2015 2 Udviklingen i de seneste 9 kvartaler 2013 2 2013 3 2013 4 2014 1 2014 2 2014 3 2014 4 2015 1 2015 2 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 180,24 181,46 182,19 182,20 182,45 183,35 184,65 185,07 185,36 Årlig stigning i procent 1,0 1,2 1,8 1,4 1,2 1,0 1,4 1,6 1,6 Brancher Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Sjælland i alt 4.729 185,36 1,6 7,30 14,57 199,93 1,6 Heraf udgør akkord 364 213,03 0,7 8,52 17,04 230,07 0,7 Heraf udgør tidløn 4.365 183,04 1,5 7,20 14,36 197,41 1,5 Det offentlige område i alt 573 182,37 0,7 7,76 15,36 197,73 0,8 Kommune og Region 354 179,18 0,9 8,97 17,68 196,86 0,9 Stat 219 187,53 0,3 5,79 11,60 199,13 0,5 Det private område i alt 4.156 185,77 1,7 7,24 14,46 200,23 1,7 Billedemedieområdet 1 228,32 0,0 0,00 0,00 228,32 0,0 Industri, Træ og Plast 19 152,40-0,9 6,10 12,19 164,59-0,9 Maskiner og Værktøj 992 183,51 1,9 7,19 14,39 197,89 1,9 Smede og Stålkonstruktione 2.176 188,60 1,7 7,47 14,91 203,51 1,7 Strøm, Styring og Proces 107 182,20 1,6 6,49 12,86 195,05 1,1 Transport 861 182,40 1,8 6,84 13,68 196,08 1,8 Afdelinger Ultimo 2015 2 Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige MIDT-VESTSJÆLLAND 1.762 313 192,33 2,02 1,1 7,36 14,69 207,02 2,20 1,1 0,00 4.002 2.511 NORDVEST SJÆLLAND 511 7 183,45 2,48 1,4 7,01 14,02 197,48 2,91 1,5 0,00 1.220 749 ROSKILDE 879 44 194,82 1,18 0,6 7,91 15,77 210,59 1,27 0,6 0,00 2.070 1.334 STORSTRØM 260 0 168,75 1,70 1,0 6,19 12,39 181,14 1,86 1,0 0,00 777 484 SYDØST 1.317 0 173,63 2,25 1,3 7,15 14,25 187,89 2,48 1,3 0,00 5.095 2.854

Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område 2015 2.Kvartal Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Medl. Total Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Det offentlige område 649 178,28 930 186,02 583 176,96 1.669 205,40 573 182,37 4.404 190,55 Automatik-Mekaniker/Fagteknike 24 167,65 1 169,20 25 167,71 Automekaniker 37 165,87 39 179,28 23 168,71 97 199,65 66 170,23 262 181,72 Av-Assistent 3 165,59 3 165,59 Beslagsmed / Grovpladesm 4 161,39 4 161,39 Bygnings-og Landbrugssm 5 188,71 5 192,83 12 251,90 22 224,11 Bådebygger 9 182,59 9 182,59 Datafagtekniker/Mekaniker 5 183,77 3 239,72 3 200,76 11 203,66 Diplomingeniør U.N.A. 33 204,68 11 200,03 44 203,52 Elektriker 1 217,40 2 176,82 3 190,35 Elektromekaniker/Fagtekni 27 191,23 2 178,25 105 207,72 3 170,11 137 203,22 Elektronikfagtekniker/Meka 19 176,42 1 230,26 4 154,20 76 208,23 11 177,54 111 198,00 Elektroniktekniker 2 185,07 3 195,76 9 188,65 14 189,66 Elevatormontør 1 180,25 1 180,25 Entreprenørmaskinmekanike 7 176,06 9 169,11 16 172,15 Flymekaniker 26 163,25 26 163,25 Gastekniker 19 214,35 20 220,31 39 217,41 Industrimekaniker 4 192,72 4 192,72 Industritekniker-Maskin 1 151,15 40 207,44 1 164,67 79 206,22 3 178,47 124 205,16 Industritekniker-Plast/Mekanik 50 216,83 50 216,83 Instrumentmager 6 163,24 6 163,24 It-Supporter 32 186,93 17 184,92 22 181,43 48 227,27 6 160,76 125 199,92 Karrosseripladesmed 5 178,00 5 178,00 Kedel og Maskinpasser 24 180,42 21 185,20 20 174,92 56 178,80 121 179,59 Kedelsmed 2 187,73 2 187,73 Klejnsmed 83 169,22 130 186,13 69 171,26 4 184,19 59 188,94 345 179,55 Landbrugsmaskinmekaniker / Lan 1 173,70 1 160,00 2 166,85 Lastvognsmekaniker 4 183,38 29 174,92 2 182,99 35 176,35 Lydtekniker 10 212,00 10 212,00 Maskinarbejder 155 174,76 381 187,06 113 181,61 86 204,76 94 185,94 829 185,73 Maskinmester 1 196,00 1 196,00 Maskintekniker 1 236,85 1 170,16 36 192,66 38 193,23 Maskintekniker, Driftsteknik 6 172,81 23 190,94 29 187,19 Medietekniker 2 164,57 2 164,57 Mediocotekniker 10 185,91 9 212,62 6 175,15 13 184,38 38 190,02 Montør 5 173,46 6 166,31 11 169,56 Radio/Tv-Mekaniker 1 166,00 1 166,00 Radiotekniker 6 205,81 6 205,81 Radio-Tv-Fagtekniker/Mekaniker 1 177,88 1 177,88 Reparatør - Maskin 77 177,21 15 173,18 51 169,24 243 209,88 25 175,35 411 195,28 Rustfast Klejnsmed 6 179,54 6 179,54 Rørsmed 13 177,23 3 222,17 16 172,28 15 195,07 47 184,11 Servicetekniker 6 232,55 2 166,96 5 147,10 13 189,59 Smed - Plade- og Konstruktion 13 185,46 13 185,46 Smed / Bygningssmed / Re 86 185,31 192 178,30 161 178,85 715 204,65 126 181,53 1.280 193,87 Smed-Bygning og Landbrug 1 175,90 2 172,75 3 173,80 Smed-Vvs/Rør 6 183,27 19 175,36 25 177,26 Teater- og Udstillings- og Eve 26 164,00 26 164,00 Teknisk Assistent 20 179,66 1 201,28 21 180,69 Traktormekaniker 5 197,54 5 197,54 Ventilationssmed - Montag 4 177,04 4 177,04 Vvs-Energiteknik 1 161,86 1 161,86 Værkstedsfunktionær 9 189,31 8 188,77 5 173,09 7 281,07 6 166,95 35 201,39 Værktøjsmager - Snit 2 152,04 2 152,04 Det private område 5.609 178,76 11.824 184,54 9.278 178,38 6.010 206,92 4.156 185,77 36.877 185,90 Aluminiumsmed 14 174,57 10 168,95 24 172,23 Autoelektrofagtekniker/Mek 2 189,00 42 183,94 25 178,64 5 189,17 6 219,76 80 185,43 Automatik-Mekaniker/Fagte 9 156,11 52 175,29 432 173,63 152 208,39 51 191,96 696 182,46 Automekaniker 431 170,71 1.227 178,48 591 166,45 809 197,01 539 175,52 3.597 179,30 Beslagsmed / Grovpladesm 1 200,00 11 172,22 87 177,06 1 170,00 100 176,69 Bestiksølvsmed 2 179,80 2 179,80 Bilprøveassistenter Stk-M 2 187,10 4 189,00 6 188,37 Bilprøvere 6 200,42 17 190,87 26 198,20 46 194,75 7 206,05 102 196,09 Blikkenslager 2 170,00 1 165,00 3 168,33 Bygnings-og Landbrugssm 23 170,64 77 174,29 56 160,98 30 186,90 186 171,86 Bådebygger 25 167,69 2 188,00 27 169,19 Cnc-Drejer 20 194,00 19 167,75 39 181,21 7

Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område 2015 2.Kvartal Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Medl. Total Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Cykelmekaniker 1 162,00 1 145,00 2 167,50 1 162,17 5 160,83 Datafagtekniker/Mekaniker 5 168,85 30 195,01 59 213,08 27 188,91 121 201,38 Elektriker 9 183,59 9 183,59 Elektromekaniker/Fagtekni 36 178,13 26 184,85 35 185,93 50 211,80 147 192,63 Elektronikfagtekniker/Meka 45 170,45 59 177,00 45 162,89 210 218,96 21 163,35 380 196,99 Elektroniktekniker 2 159,00 44 215,14 50 220,04 1 366,00 97 218,06 Elevatormontør 20 202,00 25 192,19 191 201,91 236 200,89 Entreprenørmaskinmekanik 13 179,96 68 188,86 29 177,97 28 212,83 49 190,47 187 190,56 Film-og Tv Produktionstekniker 231 220,28 231 220,28 Finmekaniker 25 185,58 78 203,84 1 175,00 104 199,17 Flymekaniker 10 190,32 17 181,02 30 239,85 436 252,24 493 247,78 Gastekniker 1 237,21 32 238,18 27 214,83 60 227,66 Grovsmed 4 193,60 4 193,60 Guld/Sølvarbejder 26 147,82 15 171,90 41 156,63 Guldsmed 12 171,43 1 166,00 28 207,64 41 196,03 Gørtler 4 169,75 4 169,75 Håndformer 1 147,25 10 189,34 11 176,23 7 171,33 29 178,57 Industri Rørsmed 8 180,00 1 205,82 27 180,06 20 189,50 56 183,88 Industrimekaniker 16 160,50 16 160,50 Industritekniker-Maskin 421 183,61 257 180,07 389 171,54 227 198,66 152 173,36 1.446 181,03 Industritekniker-Plast/Meka 2 166,00 10 176,50 9 171,83 21 173,50 Industritekniker-Produkti 83 171,14 11 166,07 13 203,22 11 196,00 118 176,52 Industritekniker-Produktion/Me 62 189,00 19 185,50 22 197,65 25 169,13 128 186,09 It-Supporter 1 173,25 1 173,25 Jern- og Metalsliber 13 174,71 52 185,31 65 183,19 Karosseribygger / Karetmager 1 188,43 12 169,63 2 163,17 15 170,02 Karrosseripladesmed 41 177,35 67 174,72 74 174,81 128 207,52 49 167,72 359 185,78 Kedel og Maskinpasser 7 201,00 50 181,28 56 184,33 23 234,12 12 185,43 148 191,91 Kedelsmed 1 175,02 7 172,86 2 205,04 10 179,51 Klejnsmed 1.271 181,89 3.327 181,42 1.777 178,97 532 185,83 638 177,24 7.545 180,89 Kontormaskinmek/Elektroni 47 193,69 1 177,82 4 210,92 52 194,71 Kontorservicefagtekniker/M 3 184,90 9 203,44 144 206,63 4 184,48 160 205,49 Kvalitetstekniker 2 186,67 2 186,67 Kølemontør 29 190,99 45 194,70 45 190,29 73 210,67 57 210,15 249 201,69 Landbrugsmaskinmekanike 104 171,97 91 174,46 135 177,41 21 167,62 75 172,39 426 174,08 Lastvognsmekaniker 181 188,39 216 188,40 266 176,70 161 201,24 131 192,14 955 187,81 Låsesmed 2 173,08 1 180,00 22 207,72 25 203,84 Maskinarbejder 769 174,44 2.382 184,62 1.326 179,40 970 205,38 649 187,23 6.096 185,78 Maskintekniker 3 190,42 19 192,61 9 200,47 31 194,68 Maskintekniker, Driftsteknik 7 174,00 5 168,00 12 171,50 Metalstøber 4 153,48 4 153,48 Metaltrykker 5 158,00 5 158,00 Modelsnedker 7 158,80 7 158,80 Montør 147 181,24 224 186,52 218 182,44 29 194,58 82 180,36 700 183,75 Motorcykelmekaniker 3 180,88 3 180,88 Måleinstrumentmekaniker 28 196,85 28 196,85 Måletekniker 19 168,09 3 159,86 22 166,97 Naturgasmontør 1 175,75 1 175,75 Oliefyrsmontør 7 185,99 1 150,31 8 181,53 Opstiller V/Prod.Maskiner 2 179,58 7 158,38 96 171,44 9 195,26 14 169,79 128 172,35 Ortopædimekaniker 2 183,52 2 183,52 Pladesmed / Tyndpladesm 114 168,45 14 181,93 26 160,50 5 176,42 25 177,26 184 169,77 Plast Aptering Bådebygg. 17 150,80 17 150,80 Procesteknolog 18 194,67 18 194,67 Produktionsteknolog 36 229,43 36 229,43 Radio/Tv-Mekaniker 3 149,00 5 170,00 5 188,35 2 123,38 15 165,70 Radio-Tv-Fagtekniker/Mekaniker 84 177,06 1 246,36 4 176,55 89 177,82 Rejsemontør 104 205,77 155 200,38 120 182,53 46 190,18 425 195,56 Reparatør - Maskin 59 192,01 553 189,28 130 185,99 446 216,82 129 205,21 1.317 199,96 Rigger 149 191,35 149 191,35 Rustfast Klejnsmed 191 182,22 280 179,88 212 189,94 31 195,93 62 184,68 776 184,23 Rørsmed 29 176,13 254 224,13 67 185,53 1 173,00 205 192,28 556 205,14 Sejlmager 5 153,00 5 153,00 Servicetekniker 39 194,67 13 191,39 31 223,41 1 202,69 84 204,86 Skibsbygger 61 182,00 4 150,00 65 180,03 Skibsbygningsarbejder 117 169,65 117 169,65 Skibsmekaniker 2 166,00 2 166,00 Skibsmontør 154 187,66 62 193,47 135 171,68 351 182,54 8

Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område 2015 2.Kvartal Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Medl. Total Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Skibstømrer 14 168,57 38 182,85 9 173,83 8 170,00 69 177,29 Skruestiksarbejder 3 160,43 74 173,39 77 172,88 Smed - Plade- og Konstruk 76 169,18 19 178,34 238 175,93 54 177,55 60 176,06 447 175,10 Smed / Bygningssmed / Re 743 176,21 1.263 188,62 1.245 178,43 366 208,96 586 194,56 4.203 186,00 Smed-Bygning og Landbru 33 177,75 13 176,24 2 175,50 2 152,25 4 180,00 54 176,52 Smed-Industrirør 18 172,75 115 227,29 133 219,91 Smed-Plade og Konstruktio 62 173,73 71 183,86 31 172,29 3 206,97 35 173,70 202 177,56 Smed-Rustfast 2 171,00 21 178,89 9 161,33 4 171,86 36 173,28 Smed-Vvs/Rør 19 168,24 48 177,35 63 175,58 2 179,50 19 174,98 151 175,20 Svejser 53 162,24 55 181,13 153 178,26 21 167,84 282 175,03 Teknisk Assistent 4 196,00 4 196,00 Traktormekaniker 12 177,50 8 182,63 20 179,55 Træskibstømrer 5 169,90 5 169,90 Tv-Tekniker 1 174,64 1 174,64 Ventilationssmed 7 196,79 55 204,87 5 187,00 67 202,70 Ventilationssmed - Montag 1 198,00 10 186,55 15 190,60 123 201,99 12 197,00 161 199,58 Ventilationssmed - Værkst 8 151,42 9 203,50 17 178,99 Vindmølletekniker 47 186,17 2 206,60 49 187,00 Vvs-Energiteknik 49 185,32 44 182,86 78 176,06 14 187,10 51 195,13 236 184,03 Vvs-Tekniker 4 177,50 1 160,00 26 171,27 2 180,00 33 172,21 Vvv- Rørsmed 13 174,97 29 188,59 3 170,00 9 179,00 7 192,14 61 183,77 Værkstedsfunktionær 9 177,02 9 177,02 Værktøjskonstruktion 2 187,11 2 187,11 Værktøjsmager 31 184,99 56 180,13 129 182,71 60 206,80 7 177,98 283 187,44 Værktøjsmager - Snit 13 167,43 28 179,51 87 176,98 27 177,95 18 173,00 173 176,41 Våbenmekaniker 1 188,00 1 188,00 Landet i alt 6.258 178,71 12.754 184,65 9.861 178,29 7.679 206,59 4.729 185,36 41.281 186,39 9

Økonomisk Kommentar Vækst i 2014 Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,5 pct. i 1. kvartal 2015 sammenholdt med 4. kvartal 2014. Ser vi på det forgangne år, fremkommer fra 1. kvartal 2014 en vækst i BNP på 1,9 pct. Det er hovedsageligt den største komponent, privatforbruget, som har bidraget positivt til væksten i BNP gennem det seneste år. Efter flere kvartaler med flotte stigninger i erhvervslivets investeringer faldt denne størrelse med hele 2,9 pct. fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015. Det offentlige forbrugs bidrag til væksten har sammen med eksporten været hovedansvarlig for den positive vækst siden krisen. Det offentlige forbrug har dog stået i stampe det meste af 2014, men 1. kvartal 2015 er indledt med en stigning på 0,9 pct. i forhold til det forgangne kvartal. Eksporten er ligeledes steget med hele 2,0 pct. fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015. Den samlede beskæftigelse er fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015 steget med hele 4.500 fuldtidspersoner, når der tages højde for sæsonkorrektion. Siden 2. kvartal 2013, hvor beskæftigelsen nåede bunden er beskæftigelsen steget med over 39.000 fuldtidspersoner. Forbedring af industriens produktion gennem hele 2014 Industriens produktion er som regel en god indikator for, hvordan det står til i dansk økonomi. Industriens produktionsindeks var generelt stigende i 2014 og lå samlet set på et markant højere niveau end i 2013. I den første halvdel af 2015 har produktionsindekset været svingende. Alt i alt fås en stigning på 1,0 pct. i juni, når der sammenlignes med december 2014. Industriens omsætning har i 2015 ligget på et gennemsnitligt højere niveau end i 2014. I juni 2015 er industriens omsætning 1,7 pct. højere end i december 2014. I juni 2015 var det primært omsætningen på eksportmarkedet, som var med til at drive denne udvikling. og industribeskæftigelsen stiger Beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i industrien har været stigende siden begyndelsen af 2013, jf. figur 1. I 1. kvartal 2015 ligger industriens beskæftigelse cirka 7.200 personer højere end da den nåede bunden i 1. kvartal 2013. Dansk Metals egen ledighedsstatistik viser, at ledigheden blandt Metals medlemmer generelt har været faldende. Det understreger, at industrien igen har behov for at ansætte faglærte. Når økonomer siger vækst i økonomien, mener de i virkeligheden vækst i bruttonationalproduktet. Bruttonationalproduktet forkortes BNP og er et udtryk for den samlede årlige eller kvartalsvise produktion af såvel varer som tjenesteydelser i Danmark. Danmarks Statistik offentliggør hvert kvartal udviklingen i BNP. 10

Flaskehalsproblemer skal tages i opløbet En ny rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien bekræfter, hvad en tilsvarende undersøgelse fra juni 2014 viste: Ledig kvalificeret arbejdskraft hænger ikke på træerne. 37,3 pct. af tillidsrepræsentanterne oplever således, at den virksomhed, hvor de er ansat, har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, jf. figur 2. Det er især i Midt- og Nordjylland, hvor hhv. 40 og 39 pct. melder om udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Resultaterne fra Midtjylland ligger dermed i tråd med sidste års rundspørge, mens flere af de nordjyske tillidsrepræsentanter i år er udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft 39 pct. mod 30 pct. i 2014. Især de faglærte medarbejdere er i høj kurs. Hele 86 pct. af de tillidsrepræsentanter, der oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, svarer, at det er svært at finde faglærte medarbejdere. Det er et lille fald i forhold til 2014, hvor 90 pct. angav samme svar. I samme rundspørge er der tydelige regionale forskelle på, hvilke faggrupper, der er svære at rekruttere. Hele 55,6 pct. af de nordjyske tillidsrepræsentanter, der oplever mangel på faglært arbejdskraft, melder om mangel på smede, og 48,1 pct. efterlyser flere svejsere. På samme måde vurderer 47,5 og 43,8 pct. af tillidsrepræsentanterne fra hhv. Midtjylland og Syddanmark, at de mangler industriteknikere og maskinarbejdere. Der er mindre udsving i forhold til tillidsrepræsentanternes vurdering i 2014, men de samme mønstre gør sig gældende. De klare regionale forskelle på efterspurgte faggrupper kan bl.a. forklares med henvisning til, hvilke brancher, der er dominerende i de forskellige regioner. 50 pct. af de nordjyske tillidsrepræsentanter, der oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, angiver fx, at de arbejder inden for jern- og metalvareindustrien eller med produktion af maskiner. Det store antal nordjyske virksomheder, der arbejder inden for den maritime sektor kan være med til at forklare den store nordjyske efterspørgsel efter smede og svejsere. Fuld skrue på brugen af jobrettet efteruddannelse På trods af vanskeligheder med at finde kvalificerede faglærte er der fortsat ledige industriteknikere, maskinarbejdere, smede, svejsere, værktøjsmagere og elektronikfagteknikere. Mange ledige kommer dog fra arbejdspladser, hvor de har anvendt ældre maskiner, udstyr og teknologi. Disse job er væk i dag. Alt for mange ledige står derfor uden de nødvendige kompetencer og certifikater. Der skal derfor fuld skrue på brugen af jobrettet efteruddannelse for at give ledige de kompetencer til at matche virksomhedernes høje krav. Ved at målrette udbuddet af kurser og efteruddannelse mod det, der er mest efterspurgt af arbejdsgiverne, vil man dermed kunne overkomme både virksomhedernes udfordringer med at sikre kvalificeret faglært arbejdskraft, og de lediges udfordringer med at finde beskæftigelse. Det er vejen til at imødegå egentlige flaskehalsproblemer. 11

Økonomiske Nøgletal Lønudvikling Hvordan har lønudviklingen i Danmark set ud igennem de sidste årtier? Lønnen er i Danmark steget pænt over en årrække, hvilket betyder, at vi i Danmark i perioden 1990-2010 hvert år oplevede en stigning i reallønnen. Det kan ses af tabel 1. Tabel 1 Den årlige udvikling i inflation, løn og realløn 1982-2014 År Forbrugerpriser Industriens timeløn Realløn 1982 10,1 10,4 0,3 1983 6,9 6,5-0,4 1984 6,3 4,3-2,0 1985 4,7 4,6-0,1 1986 3,7 5,1 1,5 1987 4,0 5,0 1,0 1988 4,6 9,1 4,5 1989 4,8 4,6-0,2 1990 2,7 4,8 2,2 1991 2,4 2,4 0,0 1992 2,1 3,3 1,2 1993 1,3 2,5 1,3 1994 2,0 2,4 0,4 1995 2,1 4,4 2,4 1996 2,1 4,1 2,0 1997 2,2 4,0 1,8 1998 1,9 3,0 1,1 1999 2,5 4,2 1,7 2000 2,9 3,8 0,9 2001 2,4 4,5 2,1 2002 2,4 4,2 1,8 2003 2,1 4,4 2,3 2004 1,2 3,4 2,2 2005 1,8 2,7 0,9 2006 1,9 3,0 1,0 2007 1,7 4,1 2,4 2008 3,4 4,2 0,8 2009 1,3 2,6 1,3 2010 2,3 2,6 0,3 2011 2,8 2,2-0,6 2012 2,4 1,4-1,0 2013 0,8 1,6 0,8 2014 0,6 1,9 1,3 Kilde: Danmarks Statistik samt DA lønstatistik. I 2011 og 2012 faldt reallønnen, eftersom stigningen i forbrugerpriserne overgik lønstigningerne. 2013 bød således på første reallønsstigning i tre år. Dette er blandt andet en konsekvens af en meget lav inflation. Dette har ligeledes gjort sig gældende i 2014. Tabel 2 viser forskellige landes gennemsnitlige årlige nominelle lønfremgang i industrien i perioden 2013 2015. Tabel 2 - Årlig ændring i industriens timeløn i udvalgte lande Pct. Pct. Pct. Lande 2013 2014 2015* Danmark 1,6 1,8 1,5 Finland 2,6 1,2 1,2 Tyskland 2,4 2,8 - Norge 3,6 2,6 2,2 Sverige 2,0 2,3 2,1 USA 1,9 2,2 2,3 Udlandet 2,2 2,3 2,0 Anm.: *1. kvartal 2015. Kilde: DA International Lønstatistik, 1. kvt. 2015. Danmark har i 2013, 2014 og i 1. kvartal af 2015 generelt oplevet lavere lønstigninger end de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er især højere lønstigninger i Tyskland og Norge, der er med til at trække op i udlandets lønstigninger. I 1. kvartal 2015 oplevede industrien i Danmark for 16. kvartal i træk en lavere lønfremgang end i udlandet samlet set. Den nominelle lønudvikling er stigningen eller faldet i den løn som man får udbetalt. Hvis man fratrækker, hvor meget priserne generelt er steget i samfundet, så får man reallønnen. Har man en stigning i reallønnen, så betyder det, at lønnen er steget mere end priserne på de varer man køber for sin løn. Dermed kan man købe flere varer for sin løn år for år. Stigning i forbrugerpriserne giver et gennemsnit for, hvor meget priserne er steget på samtlige varer i samfundet. Det gælder både ting som biler eller 1 liter mælk. Udviklingen i forbrugerpriserne kaldes også forbrugerprisindekset. Dansk Arbejdsgiverforening, DA, udgiver hvert kvartal statistisk for lønudviklingen i Danmark og andre udvalgte lande. Den samlede lønudvikling i udlandet er baseret på en sammenvejet beregning for disse lande. 12

Arbejdsomkostninger er et udtryk for arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at have en medarbejder ansat. Den generelt positive lønfremgang de seneste mange år har samlet set betydet, at arbejdsomkostningerne pr. time er højere i Danmark end i mange øvrige lande, hvilket ses i figur 1. I 2014 overgik de svenske, belgiske og norske arbejdsomkostninger dog de danske. Når der tales om, at lønnen er højere i Danmark end i udlandet, skal man dog være opmærksom på, at det er vanskeligt at sammenligne lønninger direkte. Det skyldes, at der er færre "ekstraomkostninger" ved arbejdskraft i Danmark end i andre lande, hvor der kan være store sociale udgifter forbundet med at hyre arbejdskraft. Figur 2 viser, at de sociale bidrag udgør 11 pct. af de samlede arbejdsomkostninger i industrien i Danmark, hvor de udgør 30 pct. i Sverige. Produktivitet Hvordan ser det ud, hvis produktiviteten holdes op mod lønnen i Danmark? En høj produktivitet er meget positiv for økonomien. Det skyldes, at virksomheder gerne vil lægge arbejdspladser, hvor de kan få produceret mest for pengene. Sammenlignet med andre lande har vi i Danmark et højt produktivitetsniveau i fremstillingsvirksomhederne, hvilket illustreres i figur 3. Relativt er produktiviteten i Danmark fx tilsvarende højere end lønnen er lavere i Tyskland. Det betyder faktisk, at den danske industrimedarbejder er relativt billigere. Arbejdsomkostningerne dækker over såvel løn og pension som udgifter til eksempelvis sygeforsikringer. Disse udgifter afholdes i Danmark i langt højere grad af den offentlige sektor end i de øvrige sammenligningslande. 13

Produktivitet måles som den værdi, der skabes i en branche eller et land pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime. Dermed får man et mål for, hvor effektiv produktionen er. Produktivitetsudviklingen i Danmark har generelt været høj sammenlignet med andre lande de seneste år, jf. tabel 3. I perioden fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2015 er mandeproduktiviteten i industrien steget med hele 32,4 pct. Flere af de europæiske lande har siden, krisen ramte, oplevet flotte stigninger i produktiviteten i industrien. Danmark har dog haft den højeste produktivitetsstigning i industrien. Det kan til dels forklares med, at Danmark har været særligt hårdt ramt af krisen, og genopretningen har været mere markant, samt øget automatisering. Den danske produktivitetsstigning i industrien er imidlertid fortsat siden 3. kvartal 2010. Dette er derimod ikke tilfældet for flere af vores nære samhandelspartnere. Tabel 3 Mandeproduktivitet i industrien, 3. kvartal 2008 1. kvartal 2015 og 3. kvartal 2010 1. kvartal 2015 Ændring i pct. 2008-2015 2010-2015 EU15 9,3 5,4 Danmark 32,4 14,3 Tyskland 5,0 4,6 Holland 9,9 6,3 Finland -8,6-8,7 Sverige 8,0-1,1 Storbritanni- 6,1 1,8 Norge 9,3 5,4 Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Dansk Metal pba. Eurostat. Siden 2010 er dansk økonomi kun vokset en anelse, hvorfor en øget efterspørgsel i samfundet ikke er en forklaring på væksten. Det betyder, at Danmark, som det eneste land, har oplevet pæn vækst i industriens produktivitet i en tid, hvor den økonomiske aktivitet har bevæget sig i sneglefart. Produktiviteten ligger således nu på et meget højt niveau. Det kan ikke mindst tilskrives de seneste års øget fokus på automatisering af produktionsprocesserne, og de stadig større krav det stiller medarbejdernes fleksibilitet. Medarbejderne skal således ofte kunne betjene mange maskiner og dække mange processer. Det har gjort arbejdsgangene smidigere til gavn for produktiviteten. De danske industrivirksomheder har derfor gode kort på hånden, når det kommer til at vinde ordrer i udlandet. Eksport Er Danmark med så høje lønninger i stand til at producere konkurrencedygtige varer? Danske virksomheder konkurrerer først og fremmest på specialisering i produktion af højteknologiske varer og serviceydelser. Danske produkter er af høj kvalitet, og leveringen foregår til aftalt tid. Derfor er udlandet villig til at betale en merpris for danske produkter. Sådanne produkter kaldes upmarket produkter, og de sælges dyrere end tilsvarende produkter fra andre lande. 14

Der tales ofte i medierne om Danmarks (løn)- konkurrenceevne, der er et mål for, hvor attraktiv Danmarks varer er på verdensmarkedet. Lønkonkurrenceevnen består af tre elementer; 1. Lønudviklingen, altså hvad koster det at ansætte en dansk medarbejder, der skal producere eller foretage en service. 2. Produktivitetsudviklingen, der måler hvor meget danske arbejdere producerer. Hvis en dansk arbejder kan producere dobbelt så meget som en italiensk arbejder, så er han dobbelt så produktiv. 3. Valutakursudviklingen, der ved at variere landene imellem kan gøre danske varer en smule billigere eller dyrere for udlændinge. Et produkt defineres som upmarket, såfremt prisen på produktet er mindst 15 pct. højere, end hvad tilsvarende produkter har af gennemsnitspris i EU15- landene. Tilsvarende er et produkt, hvis pris er mindst 15 pct. lavere end EU-15 gennemsnittet kategoriseret som downmarket. Herimellem kaldes varerne for middlemarket. Danmark er med i front, når det kommer til at sælge upmarket produkter. I 2013 udgjorde upmarket produkter 46 pct. af dansk vareeksport, og den andel har været nogenlunde stabil igennem flere år. Blandt de 15 gamle EU-lande er det blot Irland, Luxembourg og Storbritannien, der har højere andele, jf. figur 4. Det er i høj grad eksport af maskiner, medicinalprodukter og metalprodukter, som er medvirkende til, at Danmark er langt fremme på højkvalitetsområdet. I 2013 eksporterede maskinindustrien samlet set for 84,0 mia. kr., og deraf udgjorde upmarket produkter 55,7 pct. svarende til 46,8 mia. kr. En af årsagerne til, at maskinindustrien klarer sig relativt godt i upmarket eksporten, er, at den har specialiseret sig i at producere kvalitetsinput til den øvrige del af industrien. Det er i høj grad inden for produktion af maskiner og dele til vindmølle-, fødevare- og transportindustrien, at maskinindustrien har specialiseret sig. Metalindustrien er også med i front, når det kommer til at afsætte kvalitetsprodukter. Det er ikke mindst tårne, gittermaster og plader af jern og stål, der bliver afsat til særligt høje priser i udlandet. Vi har ydermere haft en højere vækst i industrieksporten end Sverige og Finland, som er nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. Industriens eksportomsætning er dermed stort set vokset i samme takt som den tyske siden 2008, jf. figur 5. Danmark er kort sagt i stand til at producere varer, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. 15