Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Transkript

1 Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under krisen. Det er dog ikke alle industribrancher, som har været lige hårdt ramt af krisen. Eksempelvis er beskæftigelsen inden for medicinalvirksomhed vokset under krisen. Samtidig har industrieksporten klaret sig fornuftigt igennem krisen og er i dag - ii modsætning til den indenlandske efterspørgsel - på samme niveau, som før krisen. Indenfor privat service er beskæftigelsen også faldet, men indenfor forskning og udvikling er beskæftigelsen vokset under krisen. af senioranalytiker Erik Bjørsted & forskningschef Mikkel Baadsgaard 9. august 2012 Analysens hovedkonklusioner Hver femte lønmodtager job i industrien er gået tabt under krisen. Indenfor transportmiddelindustrien, tekstil- og læderindustrien, træ- og papirindustrien samt plast-, glas- og betonindustrien, er pct. af beskæftigelsen er gået tabt. Medicinalindustrien har dog i løbet af krisen haft en beskæftigelsesfremgang på 10 pct. Indenfor privat servicevirksomhed, er det specielt transport, handel og aktiviteter knyttet op på handel, som fx reklame, som har mistet lønmodtager job. Et erhverv som forskning og udvikling har dog oplevet en beskæftigelsesfremgang på 15 pct. Til trods for de store beskæftigelsesfald i specielt industrien er industrieksporten tilbage på førkrise niveau. Industrien kan fremadrettet ikke forventes at udgøre det samme beskæftigelsesgrundlag, som tidligere. Hvis dansk økonomi skal kunne håndtere globalisering og outsourcing er det nødvendigt at hæve uddannelsesniveauet og produktiviteten herhjemme. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hver femte arbejdsplads indenfor industrien er gået tabt under krisen Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt meget bredt. Stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Det gælder specielt byggeriet og industrien, hvor ca. hver femte lønmodtager job er gået tabt under krisen, men også jobtunge erhverv, som Handel og transport samt Erhvervsservice har mistet hhv. 8,9 pct. og 4,4 pct. af deres lønmodtager job. Det fremgår af tabel 1, som viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen fra 1. kvartal 8 til 1. kvartal Tabel 1. Ændringen i lønmodtagerbeskæftigelsen i løbet af krisen 1. kvt. 8 1.kvt Ændring Pct. I alt ,4 Landbrug ,7 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed ,1 Bygge- og anlæg ,0 Handel og transport ,9 Information og kommunikation ,3 Finansiering og forsikring ,8 Ejendomshandel og udlejning ,3 Erhvervsservice ,4 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,8 Kultur, fritid og anden service ,2 Uoplyst ,8 Anm: Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Lønmodtagerbeskæftigelsen, 1. kvartal Graver man lidt dybere i tallene i tabel 1 viser der sig imidlertid flere interessante nuancer. Ser man isoleret på erhverv indenfor industri mv. fremgår det således af tabel 2, at der er store forskelle på, hvor hårdt de enkelte erhverv er blevet ramt. Transportmiddelindustrien, tekstil- og læderindustrien, træ- og papirindustrien samt plast-, glas- og betonindustrien har mistet pct. af beskæftigelsen, hvilket er væsentligt mere end gennemsnittet i industrien. Omvendt er der også brancher som er sluppet bedre igennem af krisen. Det gælder fx råstofudvinding og forsyningserhverv hvor beskæftigelsesnedgangen har været væsentligt mere begrænset og medicinalindustrien, har endda haft en beskæftigelsesfremgang på næsten 10 pct. i løbet af krisen. 2

3 Tabel 2. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen indenfor industri, råstofudvinding og forsyning 1.kvt.8 1.kvt.2011 Ændring pct. Transportmiddelindustri ,1 Tekstil- og læderindustri ,6 Træ- og papirindustri, trykkerier ,0 Plast-, glas- og betonindustri ,7 Metalindustri ,0 Fremst. af elektrisk udstyr ,7 Møbel og anden industri mv ,2 Maskinindustri ,0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,5 Elektronikindustri ,1 Kemisk industri ,8 Energiforsyning ,3 Olieraffinaderier mv ,7 Vandforsyning og renovation ,3 Råstofindvinding ,5 Medicinalindustri ,9 Anm:. Tallene baserer sig på Danmarks Statistiks 36 gruppering af lønmodtagerbeskæftigelsen. Denne mere detaljerede opgørelse findes imidlertid kun frem til og med 1. kvartal Tallene er ikke sæsonkorrigerede Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Ser man på erhverv indenfor private servicefag, er der også store forskelle. Det fremgår af tabel 3. Nedgangen i de private servicefag har under krisen især ramt, transport og handel samt erhverv, som er knyttet op på handel indenfor fx reklame, kommunikation, ligesom vores brug af hoteller og restauranter er faldet markant under krisen. Andre erhverv som udbyder rådgivning, og udfører IT- og informationstjenester har dog ikke oplevet så markant beskæftigelsesnedgang og et erhverv som Forskning og Udvikling, har i løbet af krisen haft en beskæftigelsesfremgang på 15 pct. 3

4 Tabel 3. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for private serviceerhverv 1.kvt.8 1.kvt.2011 Ændring pct. Reklame og øvrig erhvervsservice ,8 Transport ,8 Telekommunikation ,4 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,7 Handel ,6 Forlag, tv og radio ,9 Hoteller og restauranter ,9 Finansiering og forsikring ,3 Ejendomshandel og udlejning ,4 Rådgivning mv ,2 It- og informationstjenester ,4 Forskning og udvikling ,2 Anm:. Tallene baserer sig på Danmarks Statistiks 36 gruppering af lønmodtagerbeskæftigelsen. Denne mere detaljerede opgørelse findes imidlertid kun frem til og med 1. kvartal Tallene er ikke sæsonkorrigerede Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Trods store beskæftigelsesfald har eksporten klaret sig fornuftigt igennem krisen Ud fra de store beskæftigelsesfald i specielt industrien kunne man godt få det indtryk, at eksporten har haft det ekstremt vanskeligt under krisen, men eksporten har faktisk klaret sig nogenlunde igennem krisen og er i dag i modsætning til den indenlandske efterspørgsel tilbage på før-krise-niveau. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen i eksporten og den indenlandske efterspørgsel (forbrug + investeringer). Figur 1. Udviklingen i eksport og indenlandsk efterspørgsel Indenlandsk eftersp. Mia. kr. 5-priser Eksport Mia. kr. 5-priser Indenlandsk efterspørgsel Eksport Kilde: AE på baggrund af ADAM s databank. 4

5 Dykker man længere ned i tallene er både vareeksporten, inustrieksporten og tjenesteeksporten faktisk tilbage på før-krise niveau. Det fremgår af figur 2A og 2B. Figur 2A. Vareeksporten og industrieksporten Figur 2B. Tjenesteeksporten Mia. kr. 5- priser (kædede mgd.) 550 Mia. kr. 5- priser (kædede mgd.) 550 Mia. kr. 5-priser Mia. kr. 5-priser Vareeksport mængden Industrieksport mængden Samlet tjenesekport Tjeneseksport ex turisme Kilde: AE pba. ADAM s databank. Kilde: AE pba. ADAM s databank. Overordnet har eksporten for både varer og tjenester altså klaret sig pænt igennem krisen, selv om virksomhederne har skåret kraftigt ned på antallet af beskæftigede. Brug for øget fokus på uddannelse og produktivitet Det store fald i industriens beskæftigelse, vi har været vidner til, skyldes ikke kun krisen, men også at der underliggende er en nedadgående tendens i industriens beskæftigelse. Den nedadgående tendens i industriens beskæftigelse skyldes dels, at industriens produktion outsources til udlandet eller til andre brancher samt teknologiske fremskridt. Globalisering og outsourcing stiller dansk økonomi over for nogle store udfordringer og en ændret erhvervsstruktur, hvor industrien ikke kan forventes at udgøre det samme beskæftigelsesgrundlag, som tidligere. I starten af 70 erne var således knapt ¼ af de beskæftigede ansat i industrien, mens det i dag er ca. 12 pct. I den private service sektor var tidligere omkring 40 pct. ansat, mens det i dag er omtrent halvdelen af de beskæftigede. Selvom industrien fremadrettet ikke kan forventes at udgøre det samme beskæftigelsesgrundlag som tidligere, er industrien dog fortsat meget vigtig for væksten herhjemme, og samtidig er der områder, hvor der på trods af krisen har været en beskæftigelsesfremgang. Det gælder fx indenfor medicinalindustrien. Industrien bevæger sig dog formentlig hen i mod en mere højteknologisk industri med færre ansatte. Hvis vi skal kunne håndtere denne udvikling er det derfor nødvendigt med en fleksibel og veluddannet arbejdsstyrke, som let kan flytte til nye produktive virksomheder, som udvikler nye produkter og produktvarianter. Uddannelse gør det samtidig også lettere at skifte branche. Desværre er der alt for mange herhjemme, som ikke får nogen uddannelse udover grundskolen (folkeskolen). Hele 20 pct. af en ungdomsårgang har 10 år efter grundskolen således ikke gennemført nogen uddannelse udover grundskolen. 5

6 Det er ikke holdbart på et arbejdsmarked, som de sidste 20 år har mistet ufaglærte job, og hvor behovet for ufaglært arbejdskraft de kommende år også kommer til at falde markant. Krisen viser også meget tydeligt at konsekvensen af manglende uddannelse fremover kan være lig med arbejdsløshed. Hver femte ufaglærte har således mistet jobbet under denne krise. Endelig er det heller ikke attraktivt for nye virksomheder at slå sig ned i Danmark, hvis det er vanskeligt at rekruttere specialiseret arbejdskraft, ligesom mangel på specialiseret arbejdskraft kan være en hindring for at implementere ny teknologi og dermed produktivitetsforbedringer, som også vil kunne forbedre konkurrenceevnen. 6