VELKOMMEN TIL INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION. Indholdsfortegnelse VELKOMMEN!...2 PROGRAM FOR INTRODUKTIONSUGEN...3 RUSTUR!!!...

Relaterede dokumenter
Introfolder Organisatorisk Kommunikation. Tilvalg. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Introfolder Organisatorisk Kommunikation. Tilvalg. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Kære nye studerende. På denne dag vil du møde andre nye studerende, og I vil bl.a. blive ønsket velkommen af DTU s rektor.

Studiestaten Klassiske studier. AU Institut for kultur og samfund ARTS Aarhus Universitet

Arabisk- og Islamstudier

Vi afslutter dagen omkring kl.16:00 i fredagsbaren Verners Kælder, hvor det vil være muligt at snakke over en kold sodavand eller en kold øl.

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS AARHUS

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KLASSISKE STUDIER ARTS AARHUS UNIVERSITET

Program for studiestarten 2018 Klassiske studier

Introfolder International Virksomhedskommunikation. Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Velkommen til Design og Innovation!

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Kære kommende Sundhed og Informatik studerende

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Kære filosofistuderende anno 2016!

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Program for studiestarten 2016 Klassiske studier Klassiske studier

Program for studiestarten 2017 Klassiske Studier

Informationsvidenskab

Kære nystartende studerende på Bygningsdesign.

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Kære kommende filosofistuderende anno 2017

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBEL PARKEN

HUSK AT MELDE DIG IND I FACEBOOKGRUPPEN: Tysk2013. Her kan du se blive venner med dine nye medstuderende og os

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelses- videnskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

Velkommen filosofistuderende anno 2015!

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

Medievidensk VELKOMMEN PÅ MEDIEVIDENSKAB! PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015

ANTROPOLOGI PROGRAM FOR RUSUGEN 2016 TILVALG I ANTROPOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN Asienstudier ASIENSTUDIER

MINILEKSIKON - NYTTIGE OPLYSNINGER OG INTERNETADRESSER. Adresseændring: Universitetets centrale administration får automatisk

KA i Uddannelsesvidenskab

vide Uddann PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET

Pædagogisk psykologi

Velkommen filosofistuderende anno 2013!

DRAMA TURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Velkommen til alle nye Maskinteknik-studerende

Intro-program 2013 Serviceøkonom, Vejle

LITTERATURHISTORIE Program for studiestarten 2019

ÆSTETIK & KULTUR PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2016 ÆSTETIK OG KULTUR INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Tillykke med din optagelse på Arabisk- og Islamstudier på Aarhus Universitet, 2017!

UDDANNELSESVIDENSKAB

RUSPJECE FILOSOFI

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

for studerende Campus Odense SAMFUNDSVIDENSKAB

Velkommen. Laborant- og miljøteknologuddannelsen

VELKOMMEN PÅ UDDANNELSESVIDENSKAB

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

Fransk på AU Program for studiestarten 2019

Guide til UDLANDSOPHOLD International Virksomhedskommunikation At tage på udlandsophold er en kæmpe oplevelse - både socialt, kulturelt og fagligt.

ANTROPOLOGI PROGRAM FOR RUSUGEN 2015 TILVALG I ANTROPOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Københavns Universitet, EnGeRom, BA-tysk

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

BRASILIANSKE STUDIER. Program for studiestarten 2015 INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND BRASILIANSKE STUDIER 2015 ARTS AARHUS UNIVERSITET

Velkommen til Proces og Innovation

MUSIKVIDENSKAB PROGRAM FOR RUSUGEN PÅ MUSIKVIDENSKAB 2018 MUSIKVIDENSKAB ARTS AARHUS UNIVERSITET

RUSPJECE Portugisisk og Brasilianske Studier 2015

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Kære nye studerende på Bioteknologi 2019

Kære nye studerende. Informationsmøde for nye netstuderende (KUN netstuderende)

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

På danskfagets vegne, Anna Vibeke Lindø Fagleder

Introfolder International Virksomhedskommunikation. Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Hvad er en bachelor?

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til

STUDIESTART Indholdsfortegnelse

Studiestartsstrategi. Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet

Tillykke med din optagelse på Arabisk- og Islamstudier på Aarhus Universitet, 2016!

INTROFORLØB PSYKOLOGI 2013

Kære kommende studerende anno 2019!

INTROFORLØB Folkesundhedsvidenskab

RUSBOG 2009 FOR ØKONOMISTUDERENDE. (BSc.oecon.)

Studiestart E17. Vi glæder os til at se dig!

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2016 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

teologi PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 TEOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Lingvistik PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 LINGVISTIK INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Rushåndbogen Smil det plejer vi! Velkommen Fra studerende til studerende.

Mat/Stat Mandag Tirsdag Morgenmad m. rusvejledere Aud. 4: Erhvervsvejledning

Læreruddannelsens. om ting der er værd at vide som studerende på Læreruddannelsen Aalborg

L Æ R E R U D D A N N E L S E N I N Ø R R E N I S S U M

V E L K O M M E N INTROFORLØB

PROGRAM Midtvendsyssels Lærerkreds. Fraktion 4. Slut på vinteren. Forår på Samsø. Farsø og Jenle. Julearrangement. Midtvendsyssels Lærerkreds

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Tilvalg i Antropologi

5 Ungeweekend UNGEUDVALGET. Ungeweekend. Dronningens Ferieby PRÆSENTERER maj Sammen har vi det sjovest

Jule frokost bag tremmer????

Studiestart Velkommen til Syddansk Universitet campus Kolding

Vejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Hold Øje uge 10. Musik på tværs samme fredag 4/4 om aftenen kl. 17. Generalforsamling d. 23/4 kl. 17.

Transkript:

VELKOMMEN TIL NYE STUDERENDE PÅ BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED: ET FREMMEDSPROG OG KOMMUNIKATION ARABISK OG KOMMUNIKATION ET FREMMEDSPROG OG MEDIER OG TO FREMMEDSPROG SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE Indholdsfortegnelse VELKOMMEN!...2 PROGRAM FOR INTRODUKTIONSUGEN...3 RUSTUR!!!...4 DINE KONTAKTPERSONER PÅ IVK...7 IVK S ORGANER...9 DIT IVK FESTUDVALG...10 AKTIVITETSKALENDER FOR EFTERÅRSSEMESTERET...12 VÆRD AT VIDE...13 UNIVERSITETETS TERMINOLOGI...18 SKABELON FOR ANSØGNING TIL STUDIENÆVNET...19

Velkommen! Fordi du har valgt at læse én af uddannelserne under Studienævn for International Virksomhedskommunikation, er du blevet en del af vores fællesskab du er nu blevet en IVK er. Vi håber, du falder godt til på IVK og får et stort udbytte af de mange sociale og faglige muligheder, som studiet og universitetet tilbyder dig. Årene på universitetet kan blive dine bedste, og vi håber, at du får tid til at nyde livet og fællesskabet på Syddansk Universitet. I denne folder finder du information om programmet for introduktionsdagene og efterfølgende (næsten) alt, hvad der er værd at vide om livet som IVK-studerende. Derfor er det en god idé at gemme denne folder sammen med din studieordning, da de tilsammen giver svar på de fleste spørgsmål. Mange hilsner Dine faglige vejledere 2

Program for introduktionsugen Mandag den 24/8 2009 10.00 Vi mødes i lokale U110 (i kælderen ved indgang A) 12.00 Frokost. Vi spiser alle sammen samlet i Kantine IV. Medbring madpakke eller find ud af, hvad kantinen har at byde på. 13.00 Vi mødes ved bussen afgang til RUStur 16.00 Ankomst og indkvartering i hytten Mellerup i Agerskov Yderligere information omkring RUSturen finder du på side 4. Onsdag den 26/8 2009 Ca. 15.30 Ankomst til Syddansk Universitet Torsdag den 27/8 2009 09.00 Vi mødes i U110 til (gratis) morgenmad 09.30 Velkomsttale v/ Studieleder Flemming Smedegaard 10.00 Faglige tutorer præsenteres 10.15 Pause 10.30 Festudvalget præsenteres 10.40 Fagrådet og studienævnet præsenteres 10.55 Faglige vejledere præsenteres 11.10 Diverse undervisere præsenteres 11.25 Pause 11.45 Det Internationale Kontor fortæller om udlandsophold 3

12.00 Vejlednings- og Karrierecenter fortæller om, hvem de er, og hvad du kan blive 12.15 Indlæg fra sponsorer Ca. 14.00 Tak for i dag! Fredag den 28/8 2009 09.00 Vi mødes i U110 Denne dag skal give en forsmag på, hvad vi laver på IVK. Vi skal arbejde med en interkulturel case i mindre grupper. Samarbejdet skal derudover hjælpe jer til at danne studiegrupper. 15.00 Rundbold ved universitet. Medbring sportstøj og godt humør. RUStur!!! Vi lægger hårdt ud med at tage på RUStur allerførste dag, vi mødes. Temaet er Romerriget, og RUSturen byder på sjov, samarbejde, sammenhold, useriøsitet, plat humor og meget mere! Plottet for turen er som følger: Kejser Flemminius Smedegorius nyder livet som kejser på hotellet. Han bader sig i vin, kvinder og mad, men livet synes ikke lykkeligt for den kære kejser. Han mangler en kvinde. En kvinde, som kan give lykke og en søn til kejsertronen. Hans tætte rådgiver og elsker, Internalius, stabler derfor en frugtbarhedskonkurrence på benene. Til konkurrencen er der kvinder til stede fra alle de fjerneste kroge af Romerriget, og alle 4

står de i kø for at gøre kur til kejseren. Fem kvinder er tilbage i den store finale, hvor de skal synge, danse og charmere den glade kejser. Men udfordringen er, at ikke alle i dommerpanelet har de samme hensigter. Internalius kan ikke skjule sin dybe jalousi og mistro (han vil have kejserens kærlighed for sig selv), og oraklet/kejserens mor, den blinde Elsebetius, vil ikke give sin lille dreng til hvem som helst. Kejser Flemminius er dybt overvældet over kvindernes skønhed og egenskaber. Er dette noget, der tiltaler dig, så læs videre: Tilmelding Prisen for at deltage i dette arrangement er 400 kr., som skal indbetales på følgende konto: 0400 4012593924 (Lån & Spar Bank) senest mandag den 17. august 2009 Skriv BA + navn (eks.: BA Jørgen Jørgensen) På turen vil der være morgen-, middag- og aftensmad, og vi tager naturligvis hensyn, så der er mad til alle. OBS!: På grund af det begrænsede antal pladser i bussen og i hytten, kan vi max. være 85 deltagere. Vent derfor ikke til sidste øjeblik med at tilmelde dig - pladser går efter "først-til-mølle-princippet"! Hvis du ikke hører fra os efter din indbetaling, har du fået en plads. 5

RUS-tur Begrebet handler, som mange tror, ikke om at være i en vild rus i tre dage. DU er en rus det vil sige en førsteårsstuderende på universitetet. Ordet rus (udtales med kort u som i bus ) stammer fra det latinske ord depositurus, der frit oversat betyder en som skal lægge hornene fra sig. Alternativt kommer ordet muligvis af den latinske betegnelse for (bonde)land, og det blev brugt nedsættende af ældre studerende om de nye studerende, der blev tillagt bondske manerer, og udtrykket betød derfor noget i retning af "bonderøv". Formål med turen RUSturen er et arrangement med sjov og ballade, men intet fagligt indhold. Det er her, du lærer dine nye studiekammerater at kende de sociale tutorer inklusiv. Du vil ikke blive tvunget ud i druklege, men der er mulighed for konkurrencer og fest til den lyse morgen, hvis det er det, du har lyst til. Denne tur er lavet for DIG, og for at DU får en god studiestart. Sygdom Hvis du har en sygdom, allergi eller tager medicin, som vi bør vide noget om, SKAL det meddeles til os, så vi ved, hvad vi skal gøre al henvendelse sker selvfølgelig i al fortrolighed. Er du vegetar, eller har du allergi, vil vi meget gerne vide det, så der også vil være mad, som du kan spise. Al henvendelse kan ske til Bianca Neldahl på binel07@student.sdu.dk 6

Se huskeliste og meget mere på hjemmesiden: www.sdu.dk/ivk Facebook Vi har lavet en facebookgruppe og et event til formålet. Du finder gruppen på: http://www.facebook.com/group.php?gid=212905160360 Eventet finder du her: http://www.facebook.com/event.php?eid=113978273967&ref=mf Meld dig ind og se, hvem vi tutorer og dine kommende studiekammerater er. Dine kontaktpersoner på IVK I løbet af din studietid har du mulighed for at komme i kontakt med ældre studerende, der kan hjælpe dig med problemer, eller hvis du har nogle spørgsmål. Sociale tutorer Dem, du møder først, er dine sociale tutorer, som arrangerer RUSturen og andre sociale arrangementer under din studiestart. De er ældre studerende på IVK, som vil introducere dig til det sociale miljø på studiet og sørge for, at du får en god start på IVK. De bliver hurtigt en del af dit netværk på universitetet, og du er efter introugen altid velkommen til at komme til dem, hvis du har nogle spørgsmål. 7

Faglige tutorer På 1. semester vil du være tilknyttet en faglig tutor, som hjælper dig til at tackle de faglige udfordringer i studiestarten. De faglige tutorer er ældre studerende på IVK, der vil undervise dig i studieteknik og ellers give dig gode råd til, hvordan du vænner dig til at være studerende, tager noter m.v. Har du faglige spørgsmål, står de faglige tutorer til rådighed. Faglige vejledere Hvis du har spørgsmål til studiet generelt, kan du kontakte dine faglige vejledere. En faglig vejleder er en studerende på en af IVK s bacheloreller kandidatuddannelser. De deltager løbende i kurser, som giver dem redskaber til at hjælpe dig godt igennem dit studieforløb. Undervejs i studiet bliver man ofte i tvivl om nogle ting, bl.a. eksamen, klagesager, dispensationer, valgfag, udlandsophold, studieskift osv., og her står de faglige vejledere til rådighed for at hjælpe dig videre på den bedst mulige måde. En faglig vejleder har tavshedspligt, og derfor kan du trygt komme til dem. Ingen spørgsmål er for dumme, og da de faglige vejledere selv er studerende, kender de til de udfordringer, man støder på i løbet af studietiden. De faglige vejledere har træffetider, hvor de sidder på deres kontor over for studenterrummet Akvariet. For at læse mere om træffetider, e-mails og telefonnummer se opslaget ved sekretariatet, på Blackboard under IVK Community eller under din studieretning på IVK, som du finder her: http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannels e/bachelor.aspx 8

IVK s organer På alle universitetets uddannelser er der et fagråd og et studienævn tilknyttet, som bl.a. tilrettelægger studiet, så både undervisere og studerende er tilfredse. IVK Fagråd Dette er en samling af nuværende studerende, som tager sig af de studerendes interesser på studiet. Der bliver her arbejdet for konstant at gøre studiet bedre, så alle studerende er tilfredse med deres uddannelse. Alle IVK-studerende er velkomne i dette forum, og jo flere studieretninger og årgange, der er repræsenteret, jo flere stemmer bliver hørt. Selvom du ikke ved alt om studiet, er det ingen hindring! Bare du har et synspunkt, er der brug for dig for at vedligeholde IVK som et godt studium. Studienævn for IVK Her bliver alle ændringer vedr. studiet foretaget, og det er desuden her, at dispensationsansøgninger, klager m.v. behandles. Studienævnet består af fem undervisere og fem studerende, som har en stemme hver, og derved har undervisere og studerende lige meget at sige. Studenterrepræsentanterne vælges i fagrådet, og der er derfor et godt samarbejde mellem studienævn og fagråd, så alle dele af studiet bliver hørt. 9

Skal du ansøge studienævnet om noget (f.eks. merit, længere tid til eksamen o.l.), finder du bagerst i denne folder et skema med oversigt over, hvordan sådan en ansøgning skal se ud. Dit IVK festudvalg IVK har deres helt eget, top-tunede festudvalg, som udelukkende består af udadvendte studerende, der sætter gang i IVK til diverse fester og torsdagsbarer. I festudvalget lærer man en masse mennesker at kende på tværs af årgangene, og man skaber sig derved et godt netværk på studiet. Udover at holde fester for IVK laver festudvalgsmedlemmerne også deres egne arrangementer, for at feststemningen internt i gruppen altid er høj, så denne glæde kan spredes til resten af studiet. Festudvalget har altid brug for nye medlemmer, så meld dig ind og få det fulde udbytte af det at studere på IVK! Festudvalget er allerede i fuld gang med at arrangere semestrets første fest, og du finder invitationen på næste side. 10

Semesterstartsfest på IVK - ingen danser ædru! LØRDAG DEN 5. SEPTEMBER 2009 I KANTINE 2 (ved indgang B) FRA KL. 20 ENTRÉ 30 KR. INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION Arrangeret af FU Festudvalget for IVK 11

Aktivitetskalender for efterårssemesteret IVK-semesterstartsfest lørdag den 5. september i kantine 2 (ved indgang b) fra kl. 20 entré 30 kr. Pubcrawl Denne aften vil jeres flinke tutorer vise jer rundt i Odenses gader, så tilflytterne kan se, hvor det hele sker, og fynboerne kan indse, at der findes federe steder end Giraffen i Haarby. Nærmere information om hvor og hvad tid vi mødes, får I i løbet af den første uge i september. Årsfesten 2009 fredag den 2. oktober Årsfesten er universitetets årlige fødselsdagsfest, som afholdes første fredag i oktober. Det er en gigantisk fest med spisning for et par tusind mennesker (hold øje med tilmeldingsdatoerne, da spisebilletter bliver revet væk). Der er som regel omkring 5.000 deltagere ved selve festen om aftenen. I løbet af dagen er der forskellige arrangementer, hvor bl.a. Årets Undervisningspris uddeles. Årsfesten er et "must". Der er uoverskuelig, larmende, festlig og absolut værd at deltage i. Kun inviterede gæster, ansatte og studerende ved Syddansk Universitet har adgang til årsfesten. Spisebilletter og dansebilletter kan købes i Studenterbutikken i måneden op til festen. IVK-dag 2009 fredag den 6. november Hvert år den første fredag i november arrangerer studienævnet i samarbejde med fagrådet en dag udelukkende for alle IVK ere. Dette er 12

IVK s helt egen festdag, hvor du vil kunne opleve foredragsholdere, hvis oplæg alle har relevans for dit studium og måske din fremtid. Der vil være korte foredrag og virksomhedspræsentationer om formiddagen, længere foredrag om et relevant emne indenfor kommunikation i det største auditorium om eftermiddagen, og om aftenen vil der være fællesspisning og fest. Foredragene er GRATIS - Kun festen kræver betaling og tilmelding. Hold øje med opslag på IVK community på Black Board. IVK-torsdagsbar Torsdagsbarene er IVK s alternativ til universitetets fredagsbar med social IVK-hygge og mulighed for at slappe af med dine studiekammerater. IVK s festudvalg er arrangørerne, og torsdagsbarerne afholdes den første torsdag i måneden i følgende måneder: oktober, december, marts og maj. Stedet, det sker, er IVK s studenterrum Akvariet, og der er til torsdagsbarerne altid studentervenlige priser og højt humør. Værd at vide I alfabetisk rækkefølge finder du herunder forskellige fænomener ved universitetet, som vil gavne dig at kende lidt til. Akademisk kvarter betyder, at undervisningen altid begynder kvart over hel. Det vil sige, at hvis der f.eks. står, at du skal møde kl. 10, så er det først 10.15. Dog skal du være opmærksom på, at visse 13

arrangementer ikke bruger det akademiske kvarter, så begynder et arrangement f.eks. kl. 10.00, er det kl. 10.00. Akvariet er IVK s eget studenterrum, hvor du kan sidde og læse, drikke en kop kaffe og ellers bare hænge ud, som du vil. Det kan ind imellem være svært at finde et sted, hvor man kan læse i fred eller arbejde i grupper, men Akvariet åbner for disse muligheder for alle IVK ere. En nøgle til rummet (CV-nøgle) kan fås i Studenterbutikken ved at lægge et depositum på 25 kr. Biblioteket ligger ved indgang B på Gydehutten og har åbent fra 8:00 til 19:00 i hverdage og 10:00-15:00 om lørdagen. Lånerkort og kopikort kan fås ved skranken. Reglerne om lån kan læses på bibliotekets hjemmeside: http://www.sdu.dk/bibliotek.aspx under praktisk information. Blackboard/E-learn er din personlige opslagstavle. Når du er tilmeldt et kursus, er du automatisk oprettet som bruger af kurset på BlackBoard. På din personlige portal i BlackBoard har du en oversigt over alle de kurser, du er tilmeldt. På BlackBoard kan du blandt andet finde kursusmaterialer, pensumoversigter og meddelelser om ændrede eller aflyste timer. Du bør derfor gøre det til en vane at checke BlackBoard ofte. Adressen til BB er: http://elearn.sdu.dk/ IVK community er IVK s egen opslagstavle på BB, hvor du kan læse om nyt fra fagrådet, jobopslag, fælles nyt for uddannelsen osv. Hold derfor øje med det, for der er mange vigtige informationer at hente. 14

Dagsedlen er de studerendes tosiders informationsavis. Den udkommer dagligt og giver informationer om foredrag, fester, eksamenstilmelding og meget andet, og her kan man også efterlyse sine forsvundne gummistøvler efter julefrokosten. Dagsedlen er tilgængelig i kantinerne og mange andre steder på uni. Hvis du har noget, som skal sættes på Dagsedlen, kan du aflevere det i studenterbutikken. Kopiering er nemt på universitetet. Du betaler for kopierne i studenterbutikken, hvorefter du kan anvende dit studiekort i en af de mange kopimaskiner, der står på gangene. Der findes også kopimaskiner på biblioteket, som du dog skal købe særskilte kopikort til. Fredagsbaren er for alle universitetets studerende og arrangeres af studerende. Det er hver fredag kl. 14 i kantine 2, længst væk fra hovedindgangen. Der er billige øl og en god stemning. IVKs opslagstavler hænger ved computerne i Lysningen, ved sekretariatet og over for faglig vejleder kontoret. Her kan du ofte finde opslag om salg af brugte bøger m.v. På opslagstavlen ved sekretariatet offentliggøres generelle meddelelser, eventuelle skemaændringer samt eksamenstidspunkter. NB! Eksamenstidspunkter oplyses kun her og ikke pr. telefon eller på Blackboard. Lysningen ligger nede ad en sidegang til Gydehutten skråt over for Kantine IV og er her, at IVK holder til. Her ligger IVK s sekretariat, undervisernes kontorer, de faglige vejlederes kontor og studenterrummet Akvariet. 15

Rum til fordybelse er stedet, hvor du kan hengive dig til bøn eller stille fordybelse. Det er åbent for troende såvel som ikke-troende. Der kræves studiekort for at kunne benytte lokalet, som ligger ved indgang B henne om hjørnet. SDUmail er en e-mailkonto, som du får i forbindelse med din optagelse på studiet, og hvortil der sendes vigtige informationer. Hvis du ikke tjekker den hyppigt, bør du viderestille til din privatmail for ikke at gå glip af vigtige oplysninger om eksamenstilmeldinger m.v. SDU.dk er universitetets webside, hvor du finder en stor del af den information, som du får brug for. Du kan desuden tjekke læseplaner og den virtuelle opslagstavle, hvor du her finder vigtige informationer. Du finder IVK s side på www.sdu.dk under Information til Studerende ved SDU Din uddannelse Bachelor International Virksomhedskommunikation i Odense Sekretariatet ligger ved Lysningen på første sal. Her afleverer man eksamensopgaver, finder eksamensdatoer og andre vigtige beskeder osv. Lillian, Tine og Marian kan hjælpe med meget, men de har mange ting om ørerne, så læs din studieordning grundigt først og gå evt. til din faglige vejleder. Studenterboghandlen har som regel de bøger, du skal bruge ved semesterstart. Du får 10% studierabat, men der er også mulighed for at lave en konto. Så afdrages boggælden over nogle måneder, men så får du til gengæld ikke rabat. Det er ikke altid, boghandlen har bøgerne, og 16

de kan være noget langsomme til at skaffe dem hjem. Derfor kan boghandlerne i byen være et alternativ (her får du også 10 % rabat). Husk også at bruge internettet, hvor du f.eks. på www.pensum.dk kan søge efter de billigste bøger. StudenterButikken er stedet, når du f.eks. skal: Sætte kopier ind på dit studiekort til brug på universitetets kopimaskiner, indbinde/sætte spiralryg på dine opgaver underviserene kan ikke lide alm. plasticmapper! sætte indlæg på Dagsedlen m.m. Studiekortet kan bruges til at åbne universitetets døre døgnet rundt. Første gang du kører kortet igennem for at åbne universitetets døre, skal du indtaste en selvvalgt kode, som du herefter skal bruge fremover. Husk at vise kortet rundt omkring i byen, på caféer, i biffen og butikker, da der gives studierabat mange steder i Odense. Vejlednings- og Karrierecenteret er det overordnede vejledningsorgan på universitetet, som afholder kurser i bl.a. eksamensteknik, CVskrivning og meget mere. Videntilvækst er en del af KarriereCentret, som giver dig mulighed for at komme i forbindelse med erhvervslivet under studietiden. På websiden www.videntilvaekst.dk kan du finde job og praktikpladser, men også projekter, som du kan skrive i samarbejde med en virksomhed. 17

Universitetets terminologi Hvis man forestiller sig universitetet bygget op som det danske samfund Danmark Syddansk universitet Hovedstaden Campus Odense Statsministeren Rektor Etisk råd Akademisk Råd Folketinget Universitetsbestyrelsen Region Fakultet Kommune Institutter Skoledistrikt Studienævn Skoleleder Studieleder Skolebestyrelse Studienævn Lærer Underviser Elevråd Fagrådet Elev Studerende Klasse Hold Frikvarter Pause Undervisningstime Lektion At læse lektier At studere Skal vi lege? Vil du være i min læsegruppe? 13 ugers undervisning Semester Studievejleder Studievejleder eller faglig vejleder 18

Skabelon for ansøgning til studienævnet Syddansk Universitet Odense International Virksomhedskommunikation Studienævnet Campusvej 55 5230 Odense M Dags dato Syddansk Universitet Odense International Virksomhedskommunikation Studienævnet Campusvej 55 5230 Odense M 15. februar Vedrørende: Skriv en rammende overskrift Angiv fulde navn, cpr-nr og kontaktoplysninger (adresse og E-mail): Angiv studieretning og semester Ansøgningen skal skrives på dansk, og være grammatisk korrekt, så eventuelle misforståelser undgås. En ansøgning er mere end bare én linie. Hvis studienævnet skal kunne tage stilling til en sag, skal alle faktorer være belyst. Det er derfor vigtigt at skrive gode og saglige argumenter for sin sag. En samtale med en af de faglige vejledere kan hjælpe dig til at formulere en fornuftig ansøgning. Ved dispensationsansøgninger er det ofte en god ide at lave en tydelig oversigt over hele uddannelsesforløbet, som det har været og hvordan det kommer til at se ud. Tiltag taget for at undgå en lignende situation viser studienævnet, at du har taget hånd om problemerne. Er der en sag, som er principiel eller kan give et dårligt forhold til underviserne/ medstuderende, kan der også rettes henvendelse til studenterrepræsentanterne, som kan, anonymt hvis ønsket, fremføre sagen for studienævnet. Vedrørende ansøgning om dispensation til 4. gangseksamen Max Musterman, Vejgade 1, 0000 Bynavn, mamu04@student.sdu.dk 010185-1111, International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog (tysk/engelsk), 4. semester Kære studienævn Med dette brev håber jeg at kunne få dispensation til at gå op til en 4.gangseksamen i faget tysk grammatik 3, som jeg er dumpet tre gange. Efter samtale med min underviser, Jensen, har jeg nu tilmeldt mig privatundervisning tre eftermiddage om ugen, og følger faget det følgende semester igen. Samtalen med underviser har gjort mig opmærksom på mine svage sider, som selvfølgelig vil blive styrket gennem de førnævnte initiativer. Jeg har bestået alle andre fag i første forsøg, og min eksamen i tysk grammatik 2 voldte heller ikke problemer (karakter: 7). Med venlig hilsen Max Mustermann 19