Evaluering af ETU 2015 og indsatsområder EUD/EUX - Lyngby Underviserne er godt forberedte siger 91,2 % af eleverne LSF/Lyngby 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledende kommentarer (herunder baggrundsoplysninger)... 3 2. Overordnede vurderinger... 4 3. Læringsmiljø og undervisning... 4 4. Trivsel og velbefindende... 6 LSF/Lyngby 2
1. Indledende kommentarer (herunder baggrundsoplysninger) I ETU en (Netværk A) indgår 3 handelsskoler (nogle med flere afdelinger). Netværket udgøres af Knord (alle 3 afdelinger), Køge Handelsskole, Niels Brock (2 afdelinger) og Roskilde Handelsskole. I år er spørgerammen udarbejdet af Undervisningsministeriet. Det betyder, at spørgsmålene differentierer fra de øvrige år, hvilket vanskeliggør sammenligning. Samtidig giver den nye spørgeramme ikke mulighed for elevkommentarer. Spørgsmål, som relaterer sig til nedenstående, forefindes ikke længere: Ledelsen Kontoret Anbefaling af uddannelsen Fravær Mobning Information IT Til gengæld indeholder datagrundlaget nu en række spørgsmål omkring hovedforløbet og praktikcenteret. Svarprocent: Lyngby ligger i bunden med 75,2 % (kun overgået af Hillerød). 8 klasser har returneret en opfølgningen. Kønsfordelingen I år udgør pigerne 55 % af vores elevgrundlag, hvilket er en stigning på 12 %. Gennemsnitsalderen er faldet en smule fra 19,6 til 18,8. Årsagen til dette kan delvis forklares ved den manglende voksenklasse, hvor gennemsnitsalderen normalt ligger på ca. 26 år (EUS ligger på ca. 25 år). Selvoplevet dygtighed er faldet fra sidste år, hvor 27 % angav, at de er en af de bedste. I år er det 22 %, der har denne oplevelse. Den øvrige graduering er lidt svær sammenlignelig, idet spørgsmålet er ændret til at hedde: lidt over middel, lidt under middel, jeg er en af de dårligste, ved ikke. Bemærk: Når der står % menes der % point. LSF/Lyngby 3
2. Overordnede vurderinger Spørgsmålet som omhandler elevtilfredshed med Skolen som helhed hedder nu, Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, osv.) hvilket er noget lidt andet end Skolen som helhed. Vælger man at sammenligne, er der sket et fald, så vi nu ligger på 6,1 (6,5 sidste år). I netværket er gennemsnittet 6,3. I år spørges der lidt mere ind til rengøring, vedligeholdelse, indretning mm. Og som det ses, ligger vi lidt under gennemsnittet i netværket. Af elevkommentarerne fremgår følgende: Indeklima (enten for koldt eller for varmt) Toiletter (rengøringen, løse brædder, pigetoiletter kan låses ud mod gangen) m.m. Stole (mange træstole er i stykker), man sidder ikke godt, de er ulækre Indsats 1: Skolemiljø og fysiske rammer Varieret indretning understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Muligheden for at vælge mellem forskellige elevarbejdspladser og frie bevægelighed skaber motivation og ansvar for at eleverne kan hjælpe hinanden. Vi vil fortsat benytte eleverne i elevrådet til at forbedre det fysiske miljø. Elevrådet arbejder med at skabe rum til refleksion (sofamiljøer, grupperum, opdelinger af storrum m.m.). Indretning af skolen med inspirerende og/eller informerende kunst/dekoration på væggene. 3. Læringsmiljø og undervisning Et af fokuspunkterne fra ledelsen var relationer og feedback. Og her ser det faktisk rigtig godt ud. Vi har en rigtig fin fremgang på næsten alle punkter undtaget Lærerne giver mig ansvar. LSF/Lyngby 4
Ud over ovennævnte spørgsmål er der i år også spurgt til nedenstående: Indsats 2: Feedback Her er der en markant forbedring fra 2014 til 2015 (73,8 % - 67 %). Feedback er stadig et fokuspunkt i det kommende skoleår. Det gælder både den individuelle faglige og personlige feedback. Den faglige feedback arbejdes der fortsat med forskellige rette strategier, koordinering af tidspunkter for afleveringer i klassetemaet. Den sociale feedback arbejder klasselærerne med 2-3 samtaler pr. skoleår, her udover løbende samtaler om fravær. For at styrke klasselærerrolle arbejdes der med klaselærer team og hest- føl ordning for nye LSF/Lyngby 5
klasselærer. Styrkelse af samarbejdet og koordineringen mellem fastholdelseskoordinator, studievejlederne, mentorer, klasselærer og jobkonsulenterne. 4. Trivsel og velbefindende Spørgerammen er væsentlig anderledes i år, hvorfor sammenligning vanskeliggøres. Datagrundlaget viser dog, at vi ligger markant under gennemsnittet i netværket. Specielt på spørgsmålet: Du er glad for din skole hvor vi ligger 6 % under netværket. Fra klassen kommer der flg. kommentarer: (Hvad var I særligt utilfredse med?) Skolemiljø. Kender ikke de andre klasser socialt miljø. I 2010-2014 hed spørgsmålet: Jeg er glad for at gå på skolen. I denne periode så vi et fald på 6,9 %. Spørgsmålet kunne måske sammenlignes med: Jeg trives på skolen (78,9 %) og Du er glad for din skole (72,5 %). Foretager vi denne sammenligning, ser vi desværre endnu er kraftigt fald i trivslen. Indsats 3: Klasse- buddy- ordning Klasse- buddy med enten en ældre klasse, en anden type klasse (modtager elever) giver løft til alle elever fagligt, socialt og personligt. Kendskabet til skolen og hinanden på tværs af klasselokalerne giver større tryghed og trivsel på skolen. Klasse- buddy rækker ud over skolelivet, idet eleverne tilegner sig værdifulde egenskaber for personligudvikling. De relationelle bånd knyttes gennem aktiviteter på tværs af årgange, klassetyper og kan medvirke til at skabe gode og trygge rammer for alle elevgrupper. LSF/Lyngby 6
Elevernes motivation og indsats omhandler koncentration. Andelen af respondenter på KNORD/Lyngby som svarer helt uenig eller delvist uenig på spørgsmålet: Jeg er en person som let bliver distraheret og har svært ved at høre efter er 36 % (netværk 37 %). Over en 1/3 af vores elever synes tilsyneladende, at det giver lidt udfordringer at koncentrere sig. Indsats 4: Bevægelse i undervisningen (BIU) Vi vil fortsat benytte BIU som værktøj til at forbedre elevernes trivsel og faglighed. Krop og bevægelse er naturlig del af den pædagogiske praksis, der betyder gladere og mere motiverede elever. BIU giver elever med behov for anden læring end den traditionelle stol/bord/tavle undervisning mulighed for at kunne forstå/bidrage der, hvor de er stærke. BIU giver mulighed for at lave opgaver, der differentiere holdet på nye måder og med andre kriterie en de traditionelle. Jævnlig fysisk aktivitet styrker det sociale fællesskab og skaber tryghed. BIU gør, at eleverne lægger PC erne fra sig og samarbejder på nye måder de oplever hinanden fra nye vinkler. BIU skal udgøre min. 1 times uv. i klassen om ugen. BIU skal aftales i de enkelte klasseteams med hvem og hvornår, således at det både er spredt ud på ugen og ikke mindst i form. BIU bliver udviklet på lærermøder, pædagogiske dage og kurser. Der udvikles en database, der fungere som vidensbank, hvor man kan dele deres gode erfaringer med BIU. LSF/Lyngby 7