AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

Til Bygningsmyndighederne Dokumenttype Brandstrategirapport Dato december 2015 Bygherre Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens Afdeling Vesterport AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

Revision 0 Dato 2015-12-17 Udarbejdet af TRBJ Kontrolleret af CHRS Godkendt af KEGH Beskrivelse Brandstrategi for ombyggede og renoverede boliger i Arbejdernes Andelsboligforening af 1938, Vesterport i Horsens Ref. 1100017931 LF00503-1-TRBJ Page 1 of 21

CONTENTS 1. Indledning 3 1.1 Brandteknisk dokumentation 3 Byggetilladelse for tagrenovering: Løvenørnsgade 44-56 ombygning af tag 3 1.2 Byggeriets parter 3 1.3 Underskrift af bygherre 4 1.4 Læsevejledning 4 2. Beskrivelse af projektet 5 2.1 Bygningsbeskrivelse, anvendelseskategori og personbelastning 5 2.1.1 Generelt 5 2.1.2 Anvendelseskategorier 5 2.1.3 Eksisterende forhold 6 2.1.4 Gældende for alle renoverede lejligheder 7 2.1.5 Ombyggede lejligheder 8 3. Lovmæssigt grundlag 10 3.1 Lovgrundlag for byggeriet 10 4. Brandstrategi 11 4.1 Anvendelseskategorier 11 4.2 Hovedprincipper for brandsikring 11 4.3 Afvigelser fra Eksempelsamlingen 11 5. Specifikation af bygningens brandsikring 13 5.1 Afstandsforhold 13 5.2 Brandmæssig opdeling 13 5.2.1 Brandsektioner 13 5.2.2 Brandceller 15 5.2.3 Trapperum og elevatorskakte 15 5.3 Flugtvejsforhold og redning 16 5.3.1 Disponering af flugtveje og redningsåbninger 16 5.4 Redningsberedskabets indsatsmuligheder 18 5.4.1 Tilkørselsforhold 18 5.4.2 Adgangsveje 19 5.4.3 Redningsforhold 19 5.4.4 Røgudluftning 19 5.5 Bærende konstruktioner, isoleringsmaterialer og beklædninger 20 5.5.1 Bærende konstruktioner 20 5.5.2 Isoleringsmaterialer 20 5.5.3 Indvendige beklædninger (vægge og lofter) 20 5.5.4 Gulvbelægninger 20 5.5.5 Udvendige beklædninger 20 5.5.6 Tagdækninger 20 5.5.7 Altaner 20 5.6 Brandtekniske installationer 21 5.7 Komfortventilation 21 Page 2 of 21

1. INDLEDNING Denne brandstrategirapport er en del af ansøgningen om byggetilladelse for byggeriet boligkarren Vesterport beliggende Vesterport i Horsens, som hører under AAB i Horsens matr. nr. 1083 og 1084. Formålet med brandstrategirapporten er dels at indgå i byggesagen men også at beskrive brandtekniske specifikationer/kriterier for den videre projektering af bygningens brandtekniske foranstaltninger. Rapporten omhandler ikke projekter for installationer og bygningsdele. Dokumentation for hvorledes kriterierne opfyldes fremgår af dokumentationsmaterialet for selve projekteringen af den enkelte brandsikringsforanstaltning eller i form at dokumentation fra producenten af byggevaren. Brandsikringen af bygningen foretages med udgangspunkt i personsikkerheden for personer, der opholder sig i bygningen og for redningsberedskabet i tilfælde af brand. Der foretages ikke en speciel vurdering af værdisikringen. Grundlæggende forudsættes det, at bygningen anvendes til boligformål og mindre butikker/liberal erhverv i stueplan ud mod Kongensgade. Ved bestemmelse af brandsikringen er der ikke taget højde for påsat brand og terror. Der er heller ikke forudsat oplag i bygningen af brandfarlige væsker, trykflasker, fyrværkeri eller andre eksplosiver. Ændres der på ovenstående forudsætninger er brandstrategirapporten ikke længere dækkende. Brandstrategirapporten beskriver kort de overordnede rammer for drift, kontrol og vedligehold (DKV) af de brandtekniske foranstaltninger, men anviser ikke specifikationer for den daglige drift. Hvor dette er nødvendigt, udarbejdes en selvstændig DKV-plan. 1.1 Brandteknisk dokumentation Brandstrategirapporten udgør sammen med etageplanerne og situationsplanen den brandtekniske dokumentation for ansøgningen om byggetilladelse for byggeriet, samt grundlaget for det videre design af bygningens brandtekniske foranstaltninger. Brandteknisk dokumentation er lavet med baggrund i følgende dokument: VESTERPORT - 179 ALMENE BOLIGER I HORSENS DISPOSITIONSFORSLAG, 20-10-2015 Byggetilladelse for tagrenovering: Løvenørnsgade 44-56 ombygning af tag 1.2 Byggeriets parter Nedenstående tabel 1 angiver en oversigt over byggeriets parter. Tabel 1, oversigt over byggeriets parter Part Bygherre Arkitekt Byggemyndighed Brandmyndighed Ingeniør Brandrådgiver Navn Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 - Horsens Ginneruparkitekter A/S Horsens Kommune Horsens Kommune Rambøll A/S Rambøll A/S Page 3 of 21

1.3 Underskrift af bygherre Bygherre er bekendt med forudsætninger og rammer for nærværende brandstrategi. Dato: Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 - Horsens 1.4 Læsevejledning I de efterfølgende afsnit beskrives: I afsnit 2 beskrivelse i hovedtræk hvorledes bygningen er udført. For yderligere detaljer henvises til arkitektens projekt. i afsnit 3 er lovgrundlaget beskrevet, i afsnit 4 er brandstrategien beskrevet, i afsnit 5 beskrives hvordan brandsikringen af bygningen udføres. Dette afsnit angiver grundlaget for den videre projektering af brandsikringsforanstaltningerne, og i afsnit 6 er forhold relateret til drift og vedligehold af bygningen angivet og dermed også kriterier der evt. kan videreføres i DKV-planen. Page 4 of 21

2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET 2.1 Bygningsbeskrivelse, anvendelseskategori og personbelastning 2.1.1 Generelt Boligkarren er i 6 etager (Kælder, stue, 1 sal, 2 sal, 3 sal og tagetage + mindre tag rum) og opført i 1943. I tidens løb er der udført forskellige renoveringsarbejder på boligkarren, heriblandt altanrenovering i 1980 og tagrenovering i 2001. Gulv i øverste etage (tagetage) er ca. 13m over terræn i gårdside og 12,4m over terræn i gadeside. Boligkarren er opført efter de samme principper, men der er registreret anvendt forskellige materialer i bebyggelsen, heriblandt forskellige etagedæk opbygninger. Boligkarren omfatter før renoveringen 210 lejligheder. Efter renoveringen reduceres antallet af lejligheder til 179. Udover lejligheder er der 4 butikker og 2 kontorlejemål. Erhvervslejemål er ikke en del af brandstrategien og forbliver i udgangspunkt uændret. Kælder anvendes til opmagasinering for beboerne i bebyggelsen, samt vaskeri og cykelparkering. Figur 1, Oversigtsfoto. Vesterport angivet med rødt 2.1.2 Anvendelseskategorier Lejlighederne i stue, 1. sal, 2. sal, 3. sal og tagetagen anvendes til beboelse og kan henføres til anvendelseskategori 4. Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Kælder under blokkene anvendes til vaskerier, depotrum, teknikrum mv. Kælderrum kan henføres til anvendelseskategori 1. Page 5 of 21

Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Erhvervslejemål i stuen anvendes til let erhverv/kontor og kan henføres til anvendelseskategori 2. Erhvervslejemål er ikke omfattet af ombygningen og behandles ikke i denne brandstrategi. Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor der er få personer i hvert enkelt rum og de personer som opholder sig i bygningsafsnittet ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittet flugtveje, men kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. 2.1.3 Eksisterende forhold Boligkarren er fuldmuret i tegl med massive ydervægge og indervægge med varierende tykkelser. Etagedæk er udført som træbjælkelag og bauma-dæk (Varierende i karren). Bauma-dæk er en kombination af hule teglblokke og beton. Dæk over 3. sal ligger ca. 12,4 meter over terræn i gade og ca. 13 meter over terræn i gård. Trappen i trappeopgangen er udført som insitu støbt betontrappe med mellemreposer mellem hver etage. Trappen går fra kælder til tagetagen. Altaner ligger af på ydervægge eller er bygget sammen med etagedæk. Spærkonstruktion er opbygget af træbjælkespær. Der udføres overordnet tre principper: Ombyggede lejligheder til tilgængelighed (blå) og renoverede lejligheder i større omfang (rød) og renoverede lejligheder i mindre omfang (gul). Figur 2, Oversigt over typer Ombyggede lejligheder defineres som lejligheder hvor lejlighederne nyindrettes og der etableres elevator, således at selvhjulpne kørestolsbrugere kan bo og komme rundt i boligen. Page 6 of 21

Renoverede lejligheder i større omfang defineres som lejligheder, der nyindrettes og hvor installationer, køkkener og badeværelser renoveres og udskiftes. Renoverede lejligheder i mindre omfang defineres som lejligheder, hvor indretningen i lejlighederne indretningen ændres i mindre omfang og hvor installationer, køkkener og badeværelser renoveres og udskiftes. Ved alle lejligheder udskiftes altanerne på facaden ud mod offentlig vej og mod det indvendige gårdrum. Figur 3, Snit 2.1.4 Gældende for alle renoverede lejligheder I området hvor der er eksisterende badeværelse og hvor nyt placeres, fjernes etagedæk og alle indvendige vægge. I dette område opføres nye dæk me C-profiler etageadskiller og ny bærende vægge, suppleret med nødvendige søjler og bjælker i stål, af hensyn til de statiske forhold i bebyggelsen. Se Figur 4. Lodrette lejlighedsskel ændres ikke ved de renoverede lejligheder angivet med gult på Figur 2. Ved lejligheder angivet med rødt på Figur 2 ændres enkelte lodrette lejlighedsskel, for at give en bedre indretning og størrelse af lejlighederne. Page 7 of 21

Figur 4, Eksempel på område ved renoveret lejlighed, som fjernes og opbygges på ny Der etableres nye skakte op gennem lejlighederne for føring af el, vand, varme og ventilation. I hver lejlighed placeres et decentralt ventilationsanlæg, som servicerer én lejlighed. Ventilationsanlæg i taglejlighed placeres i tagrummet. Facaden ud mod gaden efterisoleres, hvor der afsluttes med en ny ½ stens tegl. Facaden ud mod gården efterisoleres, hvor der afsluttes med puds/let plade. Altaner mod gade udføres i fiberbeton, med bagvedliggende gemt stålkonstruktion. Altaner mod gård udføres som en kombination af træ plader og en synlig bærende stålkonstruktion. Lejlighedsindretningen for røde renoverede lejligheder ændres. 2.1.5 Ombyggede lejligheder Der udføres de samme arbejder, som angivet i pkt. 2.1.4 for renoverede lejligheder, dog med følgende tilføjelser: Elevator etableres ved at inddrage en del af lejligheden til højre og venstre, alt afhængig af elevatorens placering. Se område markeret med grønt på Figur 5. Lodrette lejlighedsskel ændres flere steder, da lejligheder slås sammen og to opgange sløjes. Lejlighedsindretningen ændres. Page 8 of 21

Figur 5, Ombygget opgang Page 9 of 21

3. LOVMÆSSIGT GRUNDLAG 3.1 Lovgrundlag for byggeriet Følgende danner lovmæssigt grundlag for byggeriet: Bygningsreglementet 2010 [BR 10, 2010]. Som vejledninger knyttet til lovgivningen benyttes: Som vejledningstekst til Bygningsreglementets kap. 5 om brand, benyttes Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, [EKS, 2012] og Information om brandteknisk dimensionering, [INF, 2004]. Page 10 of 21

4. BRANDSTRATEGI 4.1 Anvendelseskategorier Bygningens afsnit placeres i anvendelseskategorier som beskrevet i punkt 2.1.2 4.2 Hovedprincipper for brandsikring Evakueringsstrategien tilrettelægges så personerne i bygningen kan evakuere ved egen hjælp. Da der er tale om en bygning med natophold, installeres der røgalarm i boligerne, hvorved varslingstiden reduceres, således at personer der opholder sig i bygningen kan evakuere ved egen hjælp, inden der opstår kritiske forhold i bygningens flugtveje. Såfremt det ikke er muligt at evakuere via bygningens flugtveje, er det muligt at blive i lejlighed og afvente redning via redningsåbninger. Bygningens flugtveje udgøres af udgange direkte til det fri via flugtvejstrapper, der giver adgang til terræn i det fri. Der udlægges trapper, som betjener alle etager og som fungerer både som flugtveje og som indsatsveje for beredskabet. Det sikres at en brand ikke kan sprede sig til andre brandmæssige enheder ved at underopdele bygningen i brandmæssige enheder. Der opdeles i væsentlig omfang i brandsektioner og brandceller. Brandsektioner opdeles vandret i etageadskillelse og lodret ved trapper og skakter. Hver lejlighed udgør en selvstændig brandcelle. Bygningens bærende konstruktioner vil have en brandmodstandsevne, der sikrer bygningens stabilitet på forsvarlig vis. Redningsberedskabet har indsats via døre og trapperum. Der er befæstet kørevej på gård og gade side således at der kan køres helt frem til indgangene i bygningen. Røgudluftning foretages via oplukkelige sidelys vinduer i trappe og erstatningsluft via døre. Der er i det følgende nærmere redegjort for de brandsikringsmæssige tiltag i bygningerne. Der henvises i øvrigt til brandplanerne. 4.3 Afvigelser fra Eksempelsamlingen Nedenfor er oplistet hvor projektet afviger fra Eksempelsamlingen, samt argumenteret for disse afvigelser: Etageadskillelser Eksempelsamlingens anvisning: Jf. Eksempelsamlingen Tabel 3.1 skal etageadskillelser i nye bygninger i anvendelseskategori 1-6, der har gulv i øverste etage over 12m fra terræn, udføres som R 120 A2-s1,d0. Gulv i øverste etage (tagetage) ligger ca. 13m over terræn i gårdside og 12,4m over terræn i gadeside. Konsekvens: Brandkravet i BR10 kap. 5.3 stk. 1 forskriver at de bærende konstruktioner skal udføres så personer i eller ved bygingen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning af personer samt slukningsarbejde. Ved bygninger med gulv i øverste etage på mere end 12 m over terræn kan en evakuering og indsats blive længerevarende, hvorfor konstruktioner udføres med en højere brandmodstandsevne. Vurdering/tiltag: Eksisterende etageadskillelser er udført som træbjælkelag og bauma-dæk (Varierende i karren). Page 11 of 21

Det forudsættes at de bærende og afstivende konstruktioner er godkendt på opførelsestidspunktet og de eksisterende etagedæk, der ikke nedbrydes i forbindelse med ombygningen, bibeholdes uændret. Nye bærende konstruktioner ønskes udført som R 60 A2,s1,d0 [BS- konstruktioner 60], hvilket modsvarer brandmodstandsevnen for de eksisterende konstruktioner i tid. At bygningen har gulv i øverste tage, der er mere end 12 m over terræn, skyldes at man har valgt at have en høj kælder, der gør at gulvkoten i stueetagen ud mod gadeplanet er hævet over terræn. Antallet af etager og areal af lejligheder modsvarer et tilsvarende byggeri med gulvkote i stueetagen i terræn, hvilket normalt kræver konstruktioner med en brandmodstandsevne på 60 minutter iht. Eksempelsamlingen. Herudover er antallet af lejligheder pr. repos kun to og ikke fire, hvilket vurderes at være bedre i forhold til brandvæsnets indsats. Det vurderes på den baggrund at konstruktionerne svarer til eksemplet i Eksempelsamlingen og at sikkerheden for personer og redningsberedskabets mulighed for redning og slukning opfylder sikkerhedsniveauet i BR10. Page 12 of 21

5. SPECIFIKATION AF BYGNINGENS BRANDSIKRING Brandsikringen af bygningen udføres på følgende vis: 5.1 Afstandsforhold Iht. BR10 kapitel 5.5.3 stk. 1 skal bygninger placeres i en sådan afstand fra nabo-skel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Som det ses af vedlagte situationsplan vil der overalt være mindst 5 meter til nærmeste nabobygning, kravet anses derfor for opfyldt idet facadebeklædning udføres som klasse K 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). 5.2 Brandmæssig opdeling 5.2.1 Brandsektioner Den brandmæssige opdeling af bygningen udføres iht. Eksempelsamlingens anvisninger, så det sikres, at samtlige sektioner i anvendelseskategori 4 ikke overstiger 600 m 2. Bygningsmassen sektioneres vandret for hver etage, dog med undtagelse af bygningens trapper. Lejligheder der vandret hører til samme trapperum etableres i samme brandsektion. Kældre er selvstændige brandsektioner der ikke overstiger 2000m². Butikker i stueplan behandles ikke i denne brandstrategi, men forventes bibeholdt i egne/egen brandsektioner. Brandsektioneringen udføres som (R)EI 60 A2, s1-d0 [BS 60] og døre iht. Eksempelsamlingen. Døre fra trappeopgang til lejligheder udføres som EI 2 30 (BD-dør 30-M). Døre mellem øvrige brandsektioner (kælder) udføres som mindst EI 2 60 C [BD-60] med overflader som lever op til A2 s1, d0. Ved sammenbygning af en brandsektionsvæg med en ydervæg det ikke er ubrændbar, klasse A2, s1-d0, føres brandsektionsvæggen igennem ydervæggen til den indvendige side af den udvendige beklædning. Der etableres nye brandkarmerstatning som angivet på figur 7 med følgende løsninger for: 1) Der er sikret mod brandsmitte i tag med 1 m ikke bærende brandkamserstatning EI 60 [BD 60] på hver side af brandsektionsvæggen. Page 13 of 21

Figur 7, Tagetage, oversigt med angivelser af brandkarmserstatninger Page 14 of 21

Figur 8, 1-3sal, oversigt med angivelser af brandsektionsadskillelser Stueplan udføres efter samme princip som angivet i figur 8 dog med hensyn til brandsektioner i erhvervslejemål. Gennemføringer i brandsektionsvægge lukkes tæt med et til formålet godkendt produkt, således at sektionsvæggens brandmæssige egenskaber ikke forringes. 5.2.2 Brandceller Følgende typer rum indrettes som selvstændige brandceller: Lejligheder Kælderrum Tagrum Teknikrum Brandceller udføres med adskillelser som EI 60 [BD 60]. Døre iht. Eksempelsamlingen. 5.2.3 Trapperum og elevatorskakte Trapperum der indgår i flugtvejssystemet udføres som selvstændige brandsektioner med vægge som (R)EI 60 A2, s1-d0 [BS 60] og døre som EI 2 30 C [BD-dør 30], dog E 30-C mod beskyttede flugtvejsgange. Elevatorer placeres samme i brandsektion som trappe med vægge som (R)EI 60 A2, s1-d0 [BS 60]. Dørene til elevatoren udføres af ubrændbare materialer. Der etableres ikke brandkamme eller brandkamserstatning omkring brandsektioner for trapper eller elevatorskakte. Page 15 of 21

Figur9: Plan tagetage, T = Trappeopgang. Alle trapper går til kælder. Lysningsbredde mellem trappeløb er over 200 mm. 5.3 Flugtvejsforhold og redning 5.3.1 Disponering af flugtveje og redningsåbninger Den primære flugtvej fra beboelsesetagerne (stue til tagetage) er via trappeopgangene. I hver lejlighed, der er en selvstændig brandcelle, vil der være en redningsåbning i form af enten altan eller vindue, der kan nås af redningsberedskabets stiger. Flugtvej fra kælderrum er via trappeopgange til gade eller ved brug af bagudgang til gården. Page 16 of 21

Figur 10: Udsnit af kælder I forbindelse med renovering, ændres der ikke på de etager som trappeopgangene servicerer. Alle trappeopgange går fra kælder til tagetage med undtagelse af opgang AG08 og LG50 som nedlægges. Herefter tilgås kælder fra gårdside. Redningsmulighederne i tagetagen vil være de samme efter renoveringen, som før renoveringen. Redningsmuligheder/flugtveje ved butikkerne beliggende i stueetagen i Kongensgade, vil være de samme før og efter renoveringen. Page 17 of 21

Figur 11: Oversigt over brandredningsaltaner, 1-3 sal 5.4 Redningsberedskabets indsatsmuligheder 5.4.1 Tilkørselsforhold Der er befæstet kørevej for redningsberedskabets kørertøjer i gårdrum og ligeledes på gadeside via offentlige veje. Adgang til gårdrum vil være uændret før og efter renoveringen. Page 18 of 21

Figur 12: Oversigt over redningsforhold 5.4.2 Adgangsveje Flugtvejene fra bygningerne er tillige adgangsveje for redningsberedskabet. 5.4.3 Redningsforhold Der etableres redningsåbninger fra alle lejligheder. 5.4.4 Røgudluftning Røgudluftning fra trapper sker ved anvendelse af oplukkelige vinduer i trapperummet. Røgudluftning fra øvrige rum i bygningen sker som naturlig udluftning via vinduer og døre til det fri fra alle rum. Page 19 of 21

5.5 Bærende konstruktioner, isoleringsmaterialer og beklædninger 5.5.1 Bærende konstruktioner De bærende konstruktioner udføres med brandmodstandsevne som angivet i Tabel 2, se i øvrigt 4.3. Det sikres desuden, at alle dele (konstruktionselementer og samlinger) der indgår i det statiske system har den nødvendige brandmodstandsevne til at sikre, at systemets stabilitet/understøtningsforhold som minimum svarer til brandmodstandsevnen af det enkelte element. Tabel 2, brandmodstandsevne for bærende konstruktioner Bygningsdel Bærende konstruktioner til og med gulv i øverste etage. Bærende konstruktioner der bærer brandkamserstatningen i tag i samt bærende konstruktioner der understøtter brandcelleadskillelser Øvrige bærende konstruktioner i bygningens øverste etage Brandkrav R 60 A2, s1-d0 [BS 60] R 60 [BD 60] R 30 [BD 30] 5.5.2 Isoleringsmaterialer Alle isoleringsmaterialer udføres som mindst A2,s1-d0 [ubrændbar] 5.5.3 Indvendige beklædninger (vægge og lofter) Indvendige vægge i boliger udføres som mindst klasse K 1 10 D,s2-d2 [klasse 2 beklædning]. Indvendige lofter i boliger udføres som mindst klasse K 1 10 B,s1-d0 [klasse 1 beklædning]. Indvendige vægge og lofter i trapperum udføres som mindst klasse K 1 10 B,s1-d0 [klasse 1 beklædning]. 5.5.4 Gulvbelægninger Alle gulvbelægninger udføres som mindst klasse D fl -s1 [klasse G gulvbelægning]. 5.5.5 Udvendige beklædninger Alle udvendige vægbeklædninger udføres som mindst klasse K 1 10 B,s1-d0 [klasse 1 beklædning]. 5.5.6 Tagdækninger Alle tagdækninger er udføres som mindst klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning]. 5.5.7 Altaner Mod gadeside: Eksisterende altaner udskiftes med nye fiberbeton/højstyrkebeton altaner (Tung konstruktion). Mellem eksisterende mur og ny facademur placeres stålkonstruktion til bæring af altaner. Altaner (Beton): R 60 A2-s1, d0 [BS-bygingsdel 60] Stålkonstruktion: R 60 A2-s2, d0 [BS-bygningsdel 60] Page 20 of 21

Mod gårdside: Eksisterende altaner udskiftes med nye let opbygning. (egenvægt max 100kg/m 2 ). Mellem eksisterende mur og ny facade placeres stålkonstruktion til bæring af altaner. I forkant at altaner monteres stålsøjler. Altaner (let): ubrændbart material. Stålkonstruktion (I facade): R 60 A2-s1, d0 [BS-bygingsdel 60] Stålkonstruktion (I front): Ingen statisk virkning i brand. Ingen brandkrav.) 5.6 Brandtekniske installationer Boliger dækkes af røgalarmer tilsluttet boligens 230V forsyning og backup batteri. 5.7 Komfortventilation Brandsikringen af komfortventilationen udføres efter reglerne i DS 428, 4. udgave. Page 21 of 21