Evalueringsbrev - Evaluering af mit udvekslingsophold i Jönköping 2015, modul 6 og 8 Sygeplejefagligt fokus Der er ikke det store forskelle mellem det danske og det svenske sundhedssystem. En ting som er anderledes i Sverige er, at når man er fyldt 18 skal man betale for at gå til lægen eller når man indlægges på hospitalet. Derudover oplevede jeg i min praktik at der var flere resurser tilstede, at de ikke sparede på medarbejdere. Dette kunne mærkes på mine kliniksteder, at personalet trives rigtig godt sammen uden stress og frustrationer. Uddannelsesmæssige fokus Jeg har altid gerne ville på udveksling, men samtidig var det også vigtigt for mig at det faglige var på et højt niveau. Jeg valgte Sverige, da det er et velstillet nordisk land, men også fordi jeg læste på universitetets hjemmeside, at skolen optog mange udvekslingsstuderende hvert år. Dette var vigtigt for mig, da jeg på den måde også ville møde andre kulturer under mit ophold. Jeg havde både modul 6 og 8 i Sverige. Modul 8 var et engelsk kursus, med praktikken i psykiatrien. Modul 6 var et svensk kursus med praktikken på et plejehjem. Jeg har været super glad for begge mine kliniksteder. Begge kliniksteder tog godt imod mig og jeg fik
samtidig prøvet at tage en masse blodprøver og udført sårpleje. Jeg fik en opfattelse af at man som studerende får lov til at deltage meget mere under praktikken i Sverige, da deres uddannelse er kortere end vores. Der var meget forskel på de to kurser jeg tog dernede. Det svenske kursus var på et meget højere niveau end det engelske kursus. Det var i starten svært at følge med i timerne og i gruppearbejde med de svenske studerende, men de svenske termer lærer man sig hurtigt, ellers kan man altid bruge engelsk til at kommunikere. Sprogligt var det også svært at kommunikere med især de ældre på plejehjemmet. Man skal også være forberedt på at i det engelske kursus, er der mange forskellige internationale studerende, nogle med ringe engelske kommunikations færdigheder, dette fandt jeg til tider frustrerende. (Øve inden klinik) Jönköping universitet har samlet de forskellige studieretninger i et sted, som fx School of health ( den skole jeg gik på), School of Education, International business og School of Engineering. Dette giver skolen en rigtig god og aktiv studie miljø. Skolen har også deres egen bar/diskotek, som er meget populær og åben hver onsdag. Her er der også rig mulighed for at møde studerende fra de andre studieretninger.
Personligt fokus Mit udvekslingsophold har været helt fantastisk! Både fagligt og socialt. Jönköping er et super godt valg at tage til, fordi her kommer man ikke til at kede sig. Universiteten tager imod rigtig mange udvekslingsstuderende, så man får også lov til at praktisere en hel masse engelsk. Jeg er glad for jeg tog til Jönköping i både modul 6 og 8, da jeg så havde længere tid til at være sammen med de venner jeg fik dernede. Jeg boede i Råslätt, i et tre værelses studenterlejlighed med to andre piger, som jeg er blevet venner med for livet. Jeg kan klart anbefale Råslätt, det er et fantastisk sted at bo i. Der bor en masse andre udvekslingsstuderende i Råslätt, hvilket jeg synes var fedt og samtidig er det billigt! Desuden er der i Råslätt en opholdsted sockertoppen som man kan hygge i, samt bliver der holdt fester dernede, som er ret populære.
Jeg er kommet hjem med en hel masse gode minder som jeg aldrig vil glemme! Det har virkelig været en oplevelse for livet selvom jeg bare tog til Sverige. Jeg har mødt så mange forskellige mennesker fra andre kulturer, hvilket på en måde har hjulpet mig med at lære mig selv at kende på nogle punkter.
Praktiske informationer i forb. med udveksling Jeg gjorde mig ikke de store forberedelser inden jeg tog afsted. Dette resulterede desværre i at jeg ikke fik nogle legater, da jeg var for sent ude. Jeg vil anbefale at man hurtigst muligt undersøger legater de forskellige steder, som DSR, Nordea fonden osv...! Lige så snart jeg fik min godkendelse fra skolen, blev jeg kontaktet af min buddy som er min kontaktperson i Sverige. Min buddy er medlem af SUSHI som er en gruppe svenske studerende. SUSHI står for en del arrangementer hvert måned for udvekslingstuderende, hvis man har lyst til at deltage i de sociale arrangementer er der en del mulighede for det. Derudover giver SUSHI en starterkit, som indeholder håndklæde, lagen, pudebetræk, terleken, bestik og en kop til låns under ens ophold. Som skrevet boede jeg i Råslätt, hvor værelserne var møbleret og alt var inklusiv i prisen, undtagen internet som man skulle betale 100 sek for. Indkøb i Sverige koster det samme som i Danmark. Jeg betalte ca 300 SEK for måneligt buskort. Det tager ca 15 min i bus fra Råslätt til universiteten. Jeg rejste med toget til Jönköping via SJ.se Ellers kan man også tage bussen på swebus.se Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har nogle spørgsmål Marina_noorestani2@hotmail.com Tlf: 50208868 Mvh Marina Noorestani