Kloakmester uddannelsen Del 2

2011 Kloakmester uddannelsen Del 2 Kristian Lund Hansen Specialerapport 7. semester BK 08 05 2011

Forord Denne rapport er udarbejdet for at give brugeren et overblik over lovgivning, dimensionering samt projektering af afløbsinstallationer og samtidig danne forberedelse til den kompetencegivende kloakmesterprøve. For at navigere i rapporten kan man benytte genveje fra indholdsfortegnelse og overskrifter. Indholdsfortegnelse: 0.0 Indledning 1.0 Opgavespørgsmål 1.1 Kapitel 1 Anvendelse af lovgrundlaget 1.1.2 Opgaver til autorisationslov, med tilhørende bekendtgørelser 1.1.3 Spørgsmål til Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg 1.1.4 Spørgsmål til Bekendtgørelse af lov om forurenet jord 1.1.5 spørgsmål til Bekendtgørelse af byggelov 1.1.6 Spørgsmål til Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger 1.1.7 Spørgsmål til AB 92 1.1.8 Spørgsmål til BR 10 1.1.9 Spørgsmål til DS 432 1.2 Kapitel 2 Projektering 1.2.1 Fundamentsforhold. Ler 1.3 Kapitel 3 Dimensionering 1.4 Kapitel 4 Lægningsbestemmelser 1.4.1 DS 475 1.4.2 DS 430 og DS 437 1.5 Kapitel 5 Materialekendskab 1.6 Kapitel 6 Kvalitetsstyring 1.6.1 Bilag til kapitel 6 Håndbog for kvalitetsstyringssystem 1.7 Kapitel 7 Sikkerhedsforhold 1.8 Kapitel 8 Afløbssystemer 1.9 Kapitel 9 Miljømæssige forhold 1.9.1 Åbent land 1.9.2 Landbrug 1.9.3 Udskilleranlæg 1.9.4 Pumpeanlæg 2.0 Dimensioneringsopgaver 2.1 Dimensionerings opgave nr. 1 2.2 Dimensionerings opgave nr. 2 2.3 Dimensionerings opgave nr. 3

2.4 Dimensionerings opgave nr. 4 2.5 Dimensionerings opgave nr. 5 2.6 Dimensionerings opgave nr. 6 2.7 Dimensionerings opgave nr. 7 2.8 Dimensionerings opgave nr. 8 2.9 Dimensionerings opgave nr. 9 2.10 Dimensionerings opgave nr. 10 2.11 Dimensionerings opgave nr. 11 2.12 Dimensionerings opgave nr. 12 2.13 Dimensionerings opgave nr. 13 2.14 Dimensionerings opgave nr. 14 2.15 Dimensionerings opgave nr. 15 2.16 Dimensionerings opgave nr. 16 2.17 Dimensionerings opgave nr. 17 2.18 Dimensionerings opgave nr. 18 2.19 Dimensionerings opgave nr. 19 2.20 Dimensionerings opgave nr. 20 2.21 Dimensionerings opgave nr. 21 2.22 Dimensionerings opgave nr. 22 2.23 Dimensionerings opgave nr. 23 2.24 Dimensionerings opgave nr. 24 2.25 Dimensionerings opgave nr. 25 3.0 Projektopgaver 3.1 Projektopgave 1 - Enfamilieshus 3.2 Projektopgave 2 - Andelsboliger 3.3 Projektopgave 3 - Daginstitution 3.4 Projektopgave 4 Sommervilla 3.5 Projektopgave 5 Erhverv med delvis kælder 3.6 Projektopgave 6 Motel og grilbar 3.7 Projektopgave 7 Andelsboligforening med 12 dobbelthuse 3.8 Projektopgave 8 Værelsesfløj i idrætscenter 3.9 Projektopgave 9 2 tjenesteboliger, kirkekontor, konfirmandstue og delvis kælder 3.10 Projektopgave 10 Kælder for rækkehuse og butik 3.11 Projektopgave 11 Værksted, med dimensionering af benzin- og olieudskiller 3.12 Projektopgave 12 Byggesagkyndig for kommunen 3.13 Projektopgave 13 Gymnastikhal 3.14 Projektopgave 14 Åben land 4.0 Konklusion 5.0 Perspektivering

Indledning Denne rapport er først og fremmest udarbejdet for at give brugeren, et fyldestgørende overblik, over de gældende love der er i forbindelse med anlæggelse, dimensionering og projektering af afløbssystemer. Ligeledes er det formålet at vise hvorledes man dimensionerer et afløbssystem, så det er i stand til at lede den tilførte mængde regn- og spildevand bort på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til ledningsfald og rørstørrelse, samt hvordan man projekterer og tilrettelægger et afløbsprojekt, så det er udarbejdet teknisk og økonomisk forsvarligt, der er i overensstemmelse med Bygningsreglementets funktionelle krav og DS s anvisninger. Ligeledes er det vha. ovenstående, formålet at brugeren, efter udarbejdelse af rapporten er i stand til at aflægge den kompetencegivende kloakmesterprøve, som er påkrævet for at være teknisk ansvarlig i en kloakmester virksomhed. Ved anvendelse af litteratur, lovsøgning, undervisning, diasfremvisning, internettet og egne erfaringer fra tidligere arbejde og fra konstruktørstudiet, udarbejdes de opgaver som stilles i forbindelse med kloakmester del II, og det er disse opgaver der vil ligge til grund for denne rapport.

Kapitel 1- Anvendelse af lovgrundlaget 1) Hvad er et EU-direktiv? EU-direktiverne, som udstedes af EU-institutioner, er unddraget parlamentarisk kontrol. Et EU direktiv binder medlemsstaterne og skal, ifølge reglerne, implementeres i den danske lovgivning. Hvis der er uoverensstemmelse mellem en national lovgivning og et EU-direktiv, vil EU-direktivet have prioritet forud for den nationale lovgivning. Med tiden vil medlemslandene blive konfronteret med et voksende antal EU-direktiver, som på en række områder vil fastsætte fælles regler for samtlige medlemslande. [KLH s. 420] 2) Hvad er forskellen på en lov og en lovbekendtgørelse? Undertiden viser det sig, at en lov, efter vedtagelsen, er utilstrækkelig, eller at loven medfører utilsigtede konsekvenser. Loven ændres herefter ved en ændrings-bekendtgørelse. Den pågældende fagminister sammenskriver loven og ændringerne til en lovbekendtgørelse, som alene indeholder de gældende formuleringer af lovens enkelte afsnit. Da en lovbekendtgørelse kun indeholder formuleringer, som allerede er blevet stadfæstet ved lov, kræver lovbekendtgørelsen ingen ny vedtagelse i Folketinget, hvorimod den skal offentliggøres i Lovtidende. Man skal være opmærksom på, at en lovbekendtgørelse kan omfatte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, fordi ændringerne er vedtaget på forskellige tidspunkter. [KLH s. 420] 3) Hvad er en bekendtgørelse? Det betyder, at Folketinget har fastlagt den generelle ramme for et område, og at de specielle udfyldningsregler inden for denne ramme overlades til den pågældende fagminister. Ministeren udfærdiger således bekendtgørelser med hjemmel (gyldighed) i rammeloven. En bekendtgørelse skal således ikke forelægges Folketinget til godkendelse. Eller sagt på en anden måde: En rammelov hjemler bekendtgørelsen, som herved får lovkarakter. [KLH s. 421] 4) Hvilken lovmæssig status har et reglement? Et reglement skal have hjemmel i en lov, og et reglement svarer således principielt til en bekendtgørelse mht. indhold, offentliggørelse mv. Reglementer anvendes oftest til omfattende tekniske forskrifter, som det ikke er hensigtsmæssigt at offentliggøre i Lovtidende. Eksempelvis er Bygningsreglementet, ved kongelig anordning fritaget for offentliggørelse i Lovtidende. Reglementer er ofte formuleret som krav og som vejledninger. En vejledning skal opfattes som en anerkendt, men ikke den eneste, måde, de fastsatte krav kan opfyldes på. [KLH s. 421] 5) Hvad er en standard? En standard som Dansk Standard (DS) er et dokument, som giver oplysning om mål, udførelse og forhold vedrørende en teknisk løsning fx mål og tolerancer for plastrør, signaturer på bygningstegninger eller bestemmelse af vands hårdhed. Det er frivilligt, hvorvidt man vil følge en standard, men hvis der er henvisning til en standard i en anordning, sidestilles standarden med anordningen. [KLH s. 421] 6) Hvad er en Norm? En norm er et særligt dokument, der i første række skal sikre en forsvarlig teknisk kvalitet af en konstruktion eller en installation. I en norm stilles der krav til produktets funktion, deraf udtrykket funktionsnorm. En norm kan samtidigt være en standard. [KLH s. 421] 7) Hvad er et funktionskrav? Bygningsreglementets kapitel om installationer er med andre ord baseret på funktionskrav, og Bygningsreglementet stiller dermed kun krav til, hvordan en afløbsinstallation skal fungere, og hvad installationen skal kunne tåle at blive udsat for. Hvordan afløbsinstallationen bygges, og hvilke materialer der anvendes, er op til den udførende virksomhed. Et afløbssystem er kun lovligt, såfremt det opfylder samtlige funktionskrav. I alle normer er der en tydelig opdeling mellem krav og vejledning. Kravene skal altid efterleves, når normen ifølge fx Bygningsreglementet skal lægges til grund for udførelsen. Vejledninger angiver anerkendte metoder til at opfylde kravene. Arbejdet kan imidlertid ofte udføres på andre måder end de metoder, som normen anviser. [KLH s. 424]

8) Hvilken lovmæssig status har DS 432? Den er vejledende [KLH s. 424] 9) I hvilke situationer kan DS 432 danne grundlag for en domsafsigelse? Bygningsreglementet henviser i sin vejledningstekst til DS 432. Hvis en autoriseret virksomhed har udført arbejdet korrekt efter DS 432, og alligevel bliver inddraget i retssag vedrørende funktionssvigt, vil der være stor sandsynlighed for, at funktionssvigtet tilskrives andre omstændigheder end forkert udført arbejde fx forkert brug af anlægget. Har virksomheden derimod ikke udført arbejdet efter DS 432, vil virksomheden med stor sandsynlighed tabe sagen, uanset årsagen til funktionssvigtet. [KLH s.425] 10)Hvad betyder det, at en EU-standard er harmoniseret? En såkaldt harmoniseret EU-standard er normativ. Den er tiltrådt af alle medlemslande og skal derfor følges. [KLH s. 425] 11)Nævn mindst to måder til at dokumentere at funktionskravene er opfyldt Ud over at følge normens anvisninger kan funktionskravene opfyldes: Ved prøvning eller forsøg (gælder især materialer). Eftervisning ved prøvning vil normalt påhvile fabrikanterne fx i henhold til Prøvnings- og godkendelsesbetingelser, der er udsendt gennem ETA Danmark. Ved beregning. Det påhviler den projekterende eller den udførende ved dimensionering at påvise, at anlægget lever op til funktionskravene. Ved henvisning til almen erfaring. Det påhviler den projekterende eller den udførende at henvise til regulativer, forskrifter og vejledninger, som beskriver en almindelig kendt og efterprøvet praksis. Personlige erfaringer anerkendes generelt ikke, medmindre der er tale om offentliggørelse i seriøse tidsskrifter, litteratur etc.. [KLH s. 425] 12) Redegør for dansk rets almindelige regler om ansvar og forældelse. Såfremt AB92 ikke er grundlag for aftalen mellem bygherre og virksomhed, er virksomhedens ansvarsperiode reguleret af dansk rets almindelige regler om forældelse, Forældelsesloven, (nr. 522 af 6/6 2007). Et krav forældes efter 3 år. Det betyder, at man ikke kan forlange en fejl udbedret, hvis man ikke gør opmærksom på det, inden der er gået 3 år. Men man skal selvfølgelig have opdaget fejlen, før man kan forlange den udbedret, ved byggeri gælder det typisk, at det kan tage lidt tid, før en fejl viser sig. Derfor er der i op til 10 år efter, at fejlen er begået, mulighed for at forlange udbedring, hvor bygherren enten kan få virksomheden til at erkende sin forpligtelse eller kan anlægge sag ved domstolene. Dog skal man forlange udbedringen højst 3 år efter, at man har opdaget eller burde have opdaget fejlen. Er der tale om erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund, er forældelsesfristen 30 år, stadig med krav om at foretage sig noget inden for 3 år, efter den er opdaget eller burde være opdaget. Er der tale om et byggeri for en bygherre, der må regnes for forbruger, gælder det, at forældelsesfristen ikke kan være mindre end 10 år. Det betyder, at den 5-årige forældelsesfrist i ABR og AB92 ikke kan gøres gældende over for en forbruger, selv om man ellers har aftalt at følge ABR og AB92. [KLH s. 432] 13)Hvad er en servitut? En servitut er en ret til at råde over en fast ejendom i begrænset omfang, rådighedsservitut, eller til at kræve en given tilstand opretholdt, tilstandsservitut. [KLH s. 434] 14)Hvad er en tinglysning? Tinglysning sker ved, at det underskrevne servitutdokument indleveres på tinglysningskontoret i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende med begæring om lysning på den ejendom, det vedrører. En tinglysning kan kun ophæves af den myndighed eller af den eller de personer, der er påtaleberettiget. Aflysningen foretages af det lokale dommerkontor. [KLH s. 434] 15) Skal en aftale mellem to parter være tinglyst for at være gældende? Aftale om fast ejendom, herunder også servitutter, er bindende mellem parterne fra indgåelsestidspunktet. Tinglysning er altså ikke en gyldighedsbetingelse for aftalens indgåelse, men derimod en sikringsakt, som sikrer, at den berettigede i henhold til servitutten får den ret, han er tillagt. [KLH s. 434]

16)Hvem kan ophæve en tinglyst servitut? En tinglysning kan kun ophæves af den myndighed eller af den eller de personer, der er påtaleberettiget. Aflysningen foretages af det lokale dommerkontor. [KLH s. 434] 17)Hvor kan man indhente oplysninger om tinglyste servitutter? Den enkelte bruger kan få adgang til oplysninger i tingbogen om egen ejendom via www.ois.dk. [KLH s. 434] Opgaver til autorisationslov, med tilhørende bekendtgørelser. 1. Hvad er lovens titel? LBK nr. 988, Autorationsloven Bekendtgørelse af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. 2. Hvornår trådte den i kraft? 26. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. Samtidig ophæves lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med senere ændringer. 3. Hvad er forskellen på en lov og en lovbekendtgørelse? Undertiden viser det sig, at en lov, efter vedtagelsen, er utilstrækkelig, eller at loven medfører utilsigtede konsekvenser. Loven ændres herefter ved en ændrings-bekendtgørelse. Den pågældende fagminister sammenskriver loven og ændringerne til en lovbekendtgørelse, som alene indeholder de gældende formuleringer af lovens enkelte afsnit. Da en lovbekendtgørelse kun indeholder formuleringer, som allerede er blevet stadfæstet ved lov, kræver lovbekendtgørelsen ingen ny vedtagelse i Folketinget, hvorimod den skal offentliggøres i Lovtidende. Man skal være opmærksom på, at en lovbekendtgørelse kan omfatte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, fordi ændringerne er vedtaget på forskellige tidspunkter. [KLH s. 420] 4. Hvilken del af kloaksystemet finder loven anvendelse på? 2 4) Afløbsinstallationer og dertil hørende kloakledninger fra og med tilslutningen til hovedkloak (gadekloak), herunder stikledninger, samt nedsivningsanlæg, samletanke m.m. 5. Gælder loven på en husbåd? 3. Loven finder ikke anvendelse på gas-, vand- og afløbsinstallationer om bord på skibe samt gasinstallationer til fremdrift eller opvarmning af køretøjer. 6. Hvilke dele af en afløbsinstallation må kun udføres af en autoriseret kloakmestervirksomhed? 5. Afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jord til og med gennemføring i gulv, fundament eller ydermur mod jord må kun udføres af virksomheder, der har opnået autorisation som kloakmester. 7. Hvem kan fastsætte undtagelsesbestemmelser fra ovennævnte? 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelser fra autorisationskravet eller kravet om godkendelse som kompetent virksomhed i 4 og 5 for følgende arbejder: 8. Hvilke undtagelser findes der? 6 2) Arbejder, som den, der er ansvarlig for et kloakanlæg, ved eget personale udfører ved installationer, som er tilsluttet pågældende kloakanlæg. 3) Simple installationsarbejder, herunder udskiftning af armaturer og lignende, på vand- og afløbsområdet under nærmere angivne vilkår, hvor arbejdet ikke kan udgøre sundheds- og miljømæssige risici

9. Hvad er en teknisk ansvarlig person?? 7 Stk. 2. Godkendelse som teknisk ansvarlig person gives, når det er dokumenteret, at følgende betingelser er opfyldt: 1) Den teknisk ansvarlige person har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt prøve. 2) Den teknisk ansvarlige person har haft relevant arbejde indenfor det fagområde, hvor der søges autorisation, i sammenlagt mindst 1 år inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den godkendte prøve. 3) Den teknisk ansvarlige person er myndig, er ikke under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7 og har rådighed over sit bo. 4) Den teknisk ansvarlige person er tilknyttet virksomheden som medarbejder, som eneindehaver af en enkeltmandsvirksomhed eller som deltager i et interessentskab eller i et kommanditselskab. 5) Såfremt den teknisk ansvarlige person er ansat, er den pågældende ansat med et opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel eller som tjenestemand. 6) Den teknisk ansvarlige person har en placering i organisationen, der giverledelsesmæssige beføjelser og dispositionsret over virksomhedens autorisationskrævende arbejde. 7) Den teknisk ansvarlige persons tilknytning til virksomheden opfylder de krav, der stilles i regler fastsat i medfør af stk. 7, nr. 2. 8) Der er indbetalt gebyr, jf. stk. 8. 10. Kan den teknisk ansvarlige blive pålagt økonomisk ansvar? Begrund dit svar Nej, (med mindre man også er ejer) for det er en virksomhed der har autorisationen og derfor virksomheden som har den økonomiske ansvar. 11. Nævn 3 betingelser der skal være opfyldt for at en virksomhed kan få udstedt autorisation. 7. Autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør), vand- og sanitetsmester og som kloakmester gives af Sikkerhedsstyrelsen, når ansøgeren har dokumenteret, at følgende betingelser er opfyldt: 1) Virksomheden har tilknyttet en person, der er godkendt som teknisk ansvarlig person, jf. stk. 2. 2) Virksomheden har et godkendt kvalitetsstyringssystem eller er omfattet af en særlig tilsynsordning, jf. 9. 3) Virksomheden er ikke under konkursbehandling eller likvidation. 4) Virksomheden har fast forretningssted. 5) Der er indbetalt gebyr, jf. stk. 8. 12. Hvor lang tid gælder en kloakmestereksamen? 7, stk. 2: 2) Den teknisk ansvarlige person har haft relevant arbejde indenfor det fagområde, hvor der søges autorisation, i sammenlagt mindst 1 år inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den godkendte prøve. 13. Hvilken opsigelses varsel har en ansat teknisk ansvarlig? 7, stk. 2: 5) Såfremt den teknisk ansvarlige person er ansat, er den pågældende ansat med et opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel eller som tjenestemand. (afh. Af ancinitet)

14. Hvornår kan der være relevant foren person der har bestået kloakmester eksamen, at dokumentere arbejdserfaring? 7, stk. 2: 2) Den teknisk ansvarlige person har haft relevant arbejde indenfor det fagområde, hvor der søges autorisation, i sammenlagt mindst 1 år inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den godkendte prøve. 15. Hvilke beføjelser skal den teknisk ansvarlige have? 7, stk. 2: 6) Den teknisk ansvarlige person har en placering i organisationen, der giver ledelsesmæssige beføjelser og dispositionsret over virksomhedens autorisationskrævende arbejde. 16. Hvem kan straffes efter autorisationsloven 25. Med bøde straffes den, der 1) uden at være berettiget dertil udfører arbejde, som kræver autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed, jf. 4 og 5, 2) lader sådant arbejde udføre af en virksomhed eller personer, der ikke efter denne lov er berettiget dertil. 17. Hvis en person får tilbagekaldt sin autorisation pga. brud på autorisationsloven, hvor længe skal der skal der så gå før den pågældende kan ansøge om autorisation igen? 12 Stk. 2. En autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan tilbagekaldes for en bestemt periode eller indtil videre. 13. Tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Sikkerhedsstyrelsen. 18. Skal ovennævnte person til ny kloakmestereksamen? 13. Tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Sikkerhedsstyrelsen. 19. Hvem administrerer autorisationsordningen? Sikkerhedsstyrelsen 20. Hvem fastsætter gebyr for udstedelse af autorisation, og hvor stort er det pt.? Økonomi- og Erhvervsministeren. 21. Med hvilken begrundelse kan udstedende myndighed, nægte at udstede autorisation selvom ansøgeren opfylder alle ansøgningskriterier? 8. Uanset om en virksomhed opfylder betingelserne i 7, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen meddele afslag på autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed eller godkendelse som teknisk ansvarlig person i følgende tilfælde: 1) Under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens 78, stk. 2.

2) Såfremt virksomheden, virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de i straffelovens 78, stk. 2, nævnte. 3) Såfremt virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. 22. Hvilke krav er der til kvalitetsstyring, for at opnå autorisation? 9 stk. 1 Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes og løbende efterprøves af Sikkerhedsstyrelsen eller en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. En virksomhed, der ansøger om autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs installatør), som vand- og sanitetsmester, om godkendelse som kompetent virksomhed på vand- og sanitetsområdet eller om autorisation som kloakmester skal, for så vidt angår den del af virksomheden, der vedrører vand- og afløbsområdet, enten have et kvalitetsstyringssystem som beskrevet i stk. 1 eller tilslutte sig en særlig tilsynsordning hos en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans, jf. dog stk. 3 og 4. 23. Hvilke krav til kvalitetsstyring, stilles der til en virksomhed fra et andet EU-land, der udfører autorisationskrævende arbejde i Danmark 9 Stk. 4. En virksomhed fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, som udfører arbejder på vand- eller afløbsområdet i Danmark, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden enten har et kvalitetsstyringssystem, der vedrører disse arbejder, og som skal kunne godkendes efter regler fastsat i medfør af stk. 6, eller fremlæggedokumentation for, at virksomheden er tilsluttet en særlig tilsynsordning hos en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans for så vidt angår disse arbejder. 24. Hvad sker der med en virksomheds autorisation, hvis den teknisk ansvarlige person dør? 11. (Bortfald) En autorisation og en godkendelse som kompetent virksomhed bortfalder, når: Stk. 2. Godkendelse som teknisk ansvarlig person bortfalder, hvis den pågældende afgår ved døden. (se spørgsmål 26) 25. Hvor længe kan en teknisk ansvarlig person holde barselsorlov? 11 Stk. 2. Godkendelse som teknisk ansvarlig person bortfalder, hvis den pågældende afgår ved døden, forlader sin stilling permanent eller er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger eller i øvrigt bliver fysisk eller retligt ude af stand til at udøve virksomheden, eller hvis virksomhedsautorisationen eller godkendelsen som kompetent virksomhed for den virksomhed, som den pågældende er tilknyttet, bortfalder. 26. Under hvilke omstændigheder og hvor længe må en autoriseret virksomhed udføre autorisationskrævende arbejde, uden at have tilknyttet en teknisk ansvarlig person? 11 Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til midlertidig videreførelse af virksomheden uden en teknisk ansvarlig person. Sådan tilladelse kan gives i en periode af indtil 3 måneder uden særligt tilsyn eller i op til 1 år under tilsyn af en anden autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Den tilsynsførende virksomhed skal have samme forretningsområde som den virksomhed, der føres tilsyn med. Sikkerhedsstyrelsen kan forlænge perioden med indtil 6 måneder. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen. 27. Nævn 2 situationer hvor en person kan få tilbagekaldt godkendelse som teknisk ansvarlig person? 12. (tilbagekaldelse) Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation, en godkendelse som kompetent virksomhed eller en godkendelse som teknisk ansvarlig person, når 1) indehaveren af autorisationen eller godkendelsen har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde, 2) indehaveren af autorisationen eller godkendelsen har overtrådt vilkårene for autorisation eller godkendelse, eller såfremt den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet viser grove mangler i egenkontrollen, eller den særlige tilsynsordning viser grove mangler i de udførte arbejder.

28. Kan virksomheden forsat være autoriseret i ovennævnte situation? Som udgangspunkt nej, men hvis der er flere tekniske ansvarlige eller jf. 11 stk. 3. 29. Hvad kan en virksomhed gøre, hvis den er utilfreds med at sikkerhedsstyrelsen har tilbagekaldt virksomhedens autorisation? 12 Stk. 3. En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed. Afgørelsen skal indeholde oplysning herom. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. 30. Hvad betyder det at anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning? Det betyder at tilbagekaldelsen ikke gælder før end sagen er afgjort. 31. Hvis en tilbagekaldelse stadfæstes ved en domstol, har virksomheden så andre muligheder for at få tilbagekaldelsen ophævet? Begrund dit svar Nej! Når en dom er stadfæstet så kan der under normale omstændigheder ikke ændres med mindre der kommer nye beviser udsagn o.lign.. 32. Hvad forstås ved ulovlig annoncering, iht. autorisationsloven? 14. En virksomhed, der ikke har autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs installatør), vand- og sanitetsmester eller kloakmester, eller hvis autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf. 11-12, eller en virksomhed, der ikke er godkendt som kompetent virksomhed, eller hvis godkendelse som kompetent virksomhed er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf. 11-12, må ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at en sådan autorisation eller godkendelse haves. 33. Beskriv kort hvad det tekniske sikkerhedsråd 21 Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til Kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om regler vedrørende sikkerhed ved gasmateriel, -anlæg og -installationer samt vedrørende autorisation og godkendelse af virksomheder, der arbejder inden for gas-, vand- og afløbsområdet. Rådet rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder på de ovennævnte områder. 34. Hvilke forpligtelser har kommunen i forbindelse med byggesagsbehandling på afløbsområdet? 1.4.2 Byggesagsbehandling Udførelse af afløbsinstallationer er som nævnt et byggearbejde, der kræver samme byggesagsbehandling som andre byggearbejder. Der skal enten søges byggetilladelse eller for mindre byggearbejder indsendes anmeldelse af installationsarbejdet, inden arbejdet påbegyndes. Kommunalbestyrelsen og/eller ledningsejerne har adgang til at føre tilsyn under arbejdets udførelse. Indbefatter byggearbejdet nye eller ændrede afløbsinstallationer, skal der hos kommunalbestyrelsen søges fornyet tilladelse til tilslutning af spildevandet til offentligt spildevandsanlæg. [DS 432] 35. I hvilken bekendtgørelse finder man regler for ansøgning om autorisation? BEK nr. 1674 af 14/12/2006 ( Ikke autoriseret sammenskrivning med BEK nr. 1521, BEK nr. 405 og BEK nr. 1379 ) Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester 1)

36. Hvad er en juridisk person? 37. Hvilet arbejdsområde og installationstyper har en autoriseret kloakmestervirksomhed ret til at arbejde med? 3 kloakmester til at udføre og reparere afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jord. Stk. 2. Arbejdsområdet for den autoriserede kloakmestervirksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, omfatter følgende: 1) Afløbsanlæg i jord fra og med tilslutning til hovedkloak til og med gennemføring i gulv, fundament eller ydermur mod jord. 2) Anlæg til rensning af spildevand. (Nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, minirenseanlæg, rodzoneanlæg samt pileanlæg) 3) Bygnings- og omfangsdræn. 4) Afløbsledninger fra landbrugsejendommes sanitære installationer, samt afløbsanlæg til ajlebeholder, gylletank, med tilhørende pumpebrønde med fastmonteret pumpe. 5) Tryk og vakuum afløbssystemer. 6) Ledninger for renset spildevand fra anlæg under 2) til vandløb, åben rende, markdræn, grøfter udløb i sø eller mose. Stk. 3. Afløbsrør fra gulvafløb med vandlås placeret i gulv mod jord til tilslutning af håndvask og køkkenvask i rum med gulv mod jord kan etableres af såvel vvs-installatører, jf. stk. 1, nr. 1, vand- og sanitetsmestre, jf. stk. 1, nr. 2, som kloakmestre, jf. stk. 1, nr. 3. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 38. Hvad er sikkerhedsstyrelsens hjemmesideadresse? http://www.sik.dk/ 39. Hvor tilsendes en digital ansøgning om autorisation? 5. Ansøgning om autorisation, godkendelse som kompetent virksomhed eller godkendelse som teknisk ansvarlig person indgives til Sikkerhedsstyrelsen på særlige skemaer, der rekvireres fra Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside (www.sik.dk),eller indsendes digitalt via erhvervsportalen (www.virk.dk) eller via Kvikskranken(www.businessindenmark.dk).

40. Hvad er et CVR-nr? [www.sik.dk] 41. For at få udstedt autorisation, skal ansøgervirksomheden have et godkendt kvalitetsstyringssystem eller være tilmeldt den særlige tilsynsordning. Hvilken dato regnes for tidspunktet for opfyldelse af dette krav? 5. Stk. 5. Datoen for kontrolinstansens bekræftelse, jf. stk. 3, nr. 2, betragtes som tidspunktet for virksomhedens opfyldelse af 7, stk. 1, nr. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 42. Hvordan betegnes beskæftigelsens omfang, hvis en teknisk ansvarlig er ansat 28 timer ugentligt, i en virksomhed? 6. Den teknisk ansvarlige kan være enten hovedbeskæftiget eller bibeskæftiget i virksomheden. Stk. 2. For at opnå en godkendelse som teknisk ansvarlig som hovedbeskæftiget skal den teknisk ansvarlige være tilknyttet virksomheden i minimum 30 timer ugentligt indenfor virksomhedens normale forretningstid. En eventuel anden beskæftigelse indenfor virksomhedens normale forretningstid må ikke overstige 10 timer ugentligt. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 43. Hvor mange medarbejdere må der være beskæftiget med kloakarbejde i ovennævnte virksomhed? 6 Stk. 3. Såfremt den teknisk ansvarlige er bibeskæftiget i virksomheden, må der ikke være andre ansatte i virksomheden, og virksomheden kan ikke anvende arbejdskraft i henhold til 22, stk. 3. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006]

44. Den teknisk ansvarlige i ovennævnte virksomhed arbejder som tømrersvend i 10 timer om ugen, ud over beskæftigelsen som teknisk ansvarlig. Hvor længe må de beskæftige indlejet arbejdskraft i virksomheden? 6 Stk. 2. For at opnå en godkendelse som teknisk ansvarlig som hovedbeskæftiget skal den teknisk ansvarlige være tilknyttet virksomheden i minimum 30 timer ugentligt indenfor virksomhedens normale forretningstid. En eventuel anden beskæftigelse indenfor virksomhedens normale forretningstid må ikke overstige 10 timer ugentligt. Såfremt den teknisk ansvarlige er bibeskæftiget i virksomheden, må der ikke være andre ansatte i virksomheden, og virksomheden kan ikke anvende arbejdskraft i henhold til 22, stk. 3. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 45. Hvad vil det sige at være bibeskæftiget teknisk ansvarlig? Hvilke begrænsninger er der ved denne autorisationsform? 5 Stk. 3. Såfremt den teknisk ansvarlige er bibeskæftiget i virksomheden, må der ikke være andre ansatte i virksomheden, og virksomheden kan ikke anvende arbejdskraft i henhold til 22, stk. 3. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 46. Må en teknisk ansvarlig være hovedbeskæftiget i en virksomhed, og samtidig arbejde 25 timer om ugen i sin egen autoriserede kloakmestervirksomhed? (Begrund svaret) Ja da det er hans egen virksomhed. 47. Hvem skal sørge for at nødvendigt værktøj og udstyr, er til rådighed for medarbejderne i en autoriseret kloakmestervirksomhed? 8. Virksomheden skal sørge for, at alt nødvendigt værktøj og måleudstyr i forhold til arbejdets art og omfang er til rådighed for medarbejderne. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 48. Hvad skal virksomheden derudover, sørge for er tilgængeligt for virksomhedens medarbejdere? 8 Stk. 2. Virksomheden skal sørge for, at relevant lovgivnings, og vejledningsmateriale fra myndigheder, herunder gældende forskrifter i Bygningsreglementet og i henhold til lov om miljøbeskyttelse samt de fornødne normer, vejledninger og anvisninger for arbejdets udførelse forefindes og er tilgængeligt for medarbejderne. Stk. 3. Virksomheden skal sørge for, at et eksemplar af virksomhedens kvalitetsstyringssystem forefindes og er tilgængeligt for medarbejderne. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 49. I hvilken form må ovennævnte forefindes? 8 Stk. 4. Lovgivnings- og vejledningsmateriale, jf. stk. 2, og virksomhedens kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3, kan forefindes i elektronisk form. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 50. Hvem er ansvarlig for at det autorisationskrævende arbejde udføres i henhold til ovennævnte? 21 Virksomhedens teknisk ansvarlige person skal sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de gældende love og forskrifter og i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsstyringssystem. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 51. Hvad skal den teknisk ansvarlige sikre hvis han lader medarbejdere udføre autorisationskrævende arbejde? 21 Stk. 2. Den teknisk ansvarlige, der lader arbejde udføre af ansatte medarbejdere, har ansvaret for at bemande opgaver og for, at medarbejderne er kvalificerede til at udføre arbejdet. Den teknisk ansvarlige skal give disse medarbejdere instruktion og føre tilsyn med, at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruktionerne og de i stk. 1. nævnte regler samt virksomhedens kvalitetsstyringssystem. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 52. Hvilke krav er der til den teknisk ansvarliges faglige viden? 21 Stk. 4. Den teknisk ansvarlige person skal gennem deltagelse i relevante kurser eller informationsmøder eller på anden måde holde sin faglige viden ajour, særligt hvad angår kendskabet til relevante tekniske bestemmelser. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006]

53. Hvilke typer arbejde må en autorisret kloakmestervirksomhed, som udgangspunkt, tage ansvaret for? (skrive for) 22. Virksomheden må ikke tage ansvaret for arbejde, der er udført af personer, der ikke er ansat i virksomheden, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Virksomheden må ikke tage ansvaret for arbejde, der er udført af personer, der ikke er omfattet af den teknisk ansvarliges ledelsesmæssige beføjelser, således som disse er fastlagt i medfør af lovens 7, stk. 2, nr. 6, og i virksomhedens kvalitetsstyringssystem. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 54. Under hvilke betingelser må virksomheden tage ansvaret for arbejde udført af indlejede medarbejdere? 22 Stk. 3. Virksomheden kan dog tage ansvar for personer, der ikke er ansat i virksomheden, såfremt der udarbejdes en aftale om udlejning med den virksomhed, hvor den pågældende normalt er tilknyttet. Det skal af aftalen fremgå, at den virksomhed, der benytter den lejede arbejdskraft, bærer ansvaret for det arbejde, den pågældende udfører, samt for hvilken periode den pågældende er udlejet. Den pågældende skal endvidere være omfattet af den autoriserede eller godkendte kompetente virksomheds kvalitetsstyringssystem, [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 55. hvilke muligheder har en autoriseret kloakmestervirksomhed for at færdiggøre og færdigmelde en ufærdig installation, udført af en anden virksomhed? 22 Stk. 4. I tilfælde af at den virksomhed, der har udført et arbejde, nægter eller er ude af stand til at færdiggøre arbejdet, kan en anden autoriseret virksomhed færdiggøre arbejdet, jf. dog stk. 5. Den autoriserede virksomhed overtager ikke herved ansvaret for det udførte arbejde, men skal foretage en gennemgang af installationen med henblik på at sikre, at denne lever op til gældende love og forskrifter på området. Gennemgangen skal foretages efter Sikkerhedsstyrelsens retningslinjer herfor. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 56. Hvem kan fastsætte bestemmelser og særlige anvisninger for de enkelte arbejder? 25. Virksomheden skal følge de af forsyningsvirksomheden, herunder gasselskabet, kommunen og ejeren af hovedkloakledningen fastsatte bestemmelser og særlige anvisninger for udførelse af de enkelte arbejder. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 57. Hvordan forholder en autoriseret kloakmestervirksomhed sig hvis den bliver tilkaldt til en større utæthed i kloaksystemet, der forårsåger forurening af et vandløb? 26 Tilkaldes virksomheden i tilfælde, hvor uopholdelig hjælp er påkrævet, for eksempel i anledning af gasudstrømning, brand, vandudstrømning, eller tilstopning eller større utæthed på kloakområdet, eller lignende, eller indtræffer sådanne hændelser under udførelsen af et arbejde, skal virksomheden straks træffe de fornødne foranstaltninger til afværgelse af fare og til begrænsning af opstået skade. Kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen skal omgående underrettes om de indgreb, der er foretaget. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 58. Hvordan forholder den teknisk ansvarlige sig, hvis han opdager fejl eller mangler på en afløbsinstallation, som han eller hans medarbejdere ikke har udført? 27. Opdager virksomheden, at en installation eller tilsluttet genstand eller en afløbsledning er behæftet med fejl og mangler, der ikke straks kan afhjælpes, og som kan medføre fare eller ulempe for mennesker eller skade på ejendom, herunder ledningsanlæg og deres drift m.v., eller som kan medføre skadelig forurening, skal der omgående gives kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen underretning herom. Stk. 2. Såfremt virksomheden opdager fejl ved ledninger eller installationsgenstande, herunder gas- eller vandmålere, skal der snarest muligt gives kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen underretning herom. Hvor der ikke er en ejer af hovedkloakledningen, underrettes kommunen. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006]

59. Hvad skal virksomheden foretage sig ved aflevering af enhver ny installation, eller genstand og apparat? 28. Virksomheden skal ved aflevering af enhver ny installation eller genstand og apparat gøre brugeren eller ejeren bekendt med betjeningen. Stk. 2. Ejeren eller brugeren skal desuden gøres opmærksom på sit ansvar for hele installationens fremtidige tilstand og vedligeholdelse, herunder at lade opståede fejl eller mangler udbedre snarest muligt, samt træffe foranstaltninger til imødegåelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 60. Hvem er, ud over virksomheden selv, berettiget til at kontrollere kvaliteten af det udførte arbejde. 29. Kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen er berettiget til under og efter arbejdets udførelse at kontrollere, om arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende bestemmelser og de vilkår, der er stillet for tilladelsen. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 61. Hvad koster det at få en autorisation udstedt af sikkerhedsstyrelsen? 30. Samtidig med indgivelse af ansøgning om autorisation, godkendelse som kompetent virksomhed, eller godkendelse som teknisk ansvarlig person betales et gebyr på kr. 1.250. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 62. Hvordan forholder virksomheden, hvis den vil klage over en afgørelse, truffet af den kontrolinstans som virksomheden har tilmeldt sig? 33. Kontrolinstansens afgørelser om afslag på samt tilbagetrækning af godkendelser, 15, stk. 2 og 16, stk. 3, samt afgørelser om godkendelse efter den særlige tilsynsordning, jf. 20, stk. 2, kan af virksomheden påklages til Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde vejledning herom. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 63. Nævn mindst 3 forhold, hvor den autoriserede kloakmestervirksomhed kan idømmes bøde. 34. Med bøde straffes den, der: 1) overtræder 6, stk. 3, 2) i strid med 7, stk. 1 eller stk. 2, undlader at implementere et godkendt kvalitetsstyringssystem eller at tilslutte sig en særlig tilsynsordning, 3) overtræder 22, stk. 1, stk. 2 eller stk. 5, 4) i strid med 22, stk. 4, undlader at foretage en gennemgang af installationen, 5) i strid med 23, nr. 1, undlader at efterleve virksomhedens kvalitetsstyringssystem, at lade systemet efterprøve af en godkendt kontrolinstans, eller at træffe de fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, 6) i strid med 23, nr. 2, undlader at sørge for, at der bliver udført det krævede tilsyn fra en godkendt kontrolinstans eller at træffe de fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, 7) undlader at opbevare kvalitetsdokumentation i overensstemmelse med 24, 8) tilsidesætter bestemmelserne i 25 eller 26, 1. punktum, 9) tilsidesætter underretningspligten i 26, 2. punktum, 27, stk. 1 eller stk. 2, eller 10) overtræder 28, stk. 1 eller stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 64. Hvornår trådte Bek. nr. 1674 i kraft? 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. [BEK nr. 1674 af 14/12/2006] 65. Hvilke kloakarbejder er, ifølge bek.1046, undtaget kravet om autorisation? 3. Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester i medfør af 1, er følgende arbejder, der udføres af de i 1, nr. 3, nævnte kommunale eller private ejere eller driftsansvarlige for hovedafløbsledninger: 1) arbejder ved ledninger i gadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledning frem til skel eller umiddelbart ved skel, og 2) arbejder ved afløbsinstallationer på privat grund i helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis hvor ejeren har vægret sig ved at bringe ledninger og anlæg i forskriftsmæssig stand, og hvor der er eller antages at være en umiddelbar risiko for forurening eller skader på ledningsanlægget.

66. Hvilke personer må udføre ovennævnte arbejder? 3. Stk. 2. Arbejder, omfattet af stk. 1, må kun udføres af personer, der er i et egentligt ansættelsesforhold hos kommunen, ejeren eller den driftsansvarlige. 67. Hvilke faglige kvalifikationer skal ovennævnte personer være i besiddelse af? 3. Stk. 3. Det påhviler kommunen, ejeren eller den driftsansvarlige at sikre, at de personer, der udfører de i stk. 1 omhandlede arbejder, er fagligt kompetente til de konkrete opgaver. 68. Hvilken slags kloakarbejde må husejer udføre uden autorisation? 1. Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester er udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger. [BEK nr. 1047 af 08/12/2003] 69. Hvilke betingelser er knyttet til ovennævnte? 1. Stk. 2. Undtagelsen er betinget af, at anlægget anbringes på ejendommens egen grund og i øvrigt udføres efter de gældende forskrifter i Bygningsreglementet og bestemmelser udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse. [BEK nr. 1047 af 08/12/2003] 70. Må ejeren af en landejendom nedsive tagvand fra driftbygningerne. 1. Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester er udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger. [BEK nr. 1047 af 08/12/2003] 71. Ovennævnte ejer har solgt jorden og lejet bygningerne til et autoværksted, må han selv nedsive tagvandet? Her vil ikke længere være tale om landbrug, så svaret er derfor NEJ! 72. Hvem må nedsive overfladevand fra befæstede arealer? Autoriseret kloakmester. 73. Mindst en ansat i hvert arbejdshold, i en autoriseret kloakmestervirksomhed skal være i besiddelse af formelle kompetencer. Nævn 4 muligheder for at opfylde dette krav. 4. Medarbejdere i en autoriseret kloakmestervirksomhed, der i den teknisk ansvarliges fravær kan varetage dennes funktioner ved selve arbejdernes udførelse, jf. Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed som vvs installatør, vand og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester, skal enten have uddannelsesbevis fra AMU systemet som kloakrørlægger, kursusbevis fra AMU systemets uddannelse af anlægsarbejdere ved kloakering trin 1 og trin 2, have bestået kloakmesterprøvens praktiske del, have svendebrev som struktør eller brolægger eller have andre personlige kursusbeviser, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. [BEK nr. 1653 af 13/12/2006] 74. Efter hvilke regler afholdes sikkerhedsstyrelsens kompetencegivende kloakmesterprøve? Bekendtgørelse om den kompetencegivende kloakmestereksamen I medfør af 7, stk. 7, nr. 4, og 24, stk. 3, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, som ændret ved lov nr. 1601 af 20. december 2006, fastsættes efter bemyndigelse. 75. Hvem administrer den praktiske afholdelse af kloakmestereksamen? 2. Den praktiske administration af afholdelsen af den kompetencegivende kloakmestereksamen udføres af Byggeriets Uddannelser efter retningslinjer fastsat af Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen overvåger og fører kontrol med kloakmestereksamens afholdelse og med kvaliteten heraf. [ Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen]

76. Hvem udpeger censorerne ved kloakmestereksamen 3. Sikkerhedsstyrelsen og Byggeriets Uddannelser opretter et eksamensudvalg for den kompetencegivende kloakmesterprøve. Udvalget mødes efter behov, dog mindst en gang årligt. Stk. 2. Eksamensudvalgets arbejdsopgaver er bl.a. at indstille undervisningssteder til godkendelse hos Sikkerhedsstyrelsen, at opstille og revidere mål for eksamen, at godkende eksamensopgaver efter indstilling fra Byggeriets Uddannelser og at udpege censorer til eksamen. Stk. 3. Eksamensudvalget består af en repræsentant fra Sikkerhedsstyrelsen, Dansk Byggeri, 3F, en tilforordnet kloakspecialist udpeget af Sikkerhedsstyrelsen og af en repræsentant for uddannelsessteder godkendt til afholdelse af kloakmesterprøven. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 77. Hvilke kvalifikationer giver adgang til kloakmesterprøven? 5. Adgang til kloakmestereksamen gives af de godkendte uddannelsessteder til personer, der dokumenterer, at de inden for de sidste 3 kalenderår har gennemført AMU-systemets eller andre tilsvarende praktiske og teoretiske kloakuddannelser, som sikrer, at deltagerne kan virke som teknisk ansvarlig for en kloakmestervirksomhed efter de gældende regler. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 78. Hvad skal de erhvervede kvalifikationer sikre? 5. Adgang til kloakmestereksamen gives af de godkendte uddannelsessteder til personer, der dokumenterer, at de inden for de sidste 3 kalenderår har gennemført AMU-systemets eller andre tilsvarende praktiske og teoretiske kloakuddannelser, som sikrer, at deltagerne kan virke som teknisk ansvarlig for en kloakmestervirksomhed efter de gældende regler. [ Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 79. Hvad kan give anledning til fritagelse fra den praktiske kloakmestereksamen? 7. Stk. 4. Personer, der kan dokumentere at have bestået eksamen som anlægsstruktør inden for de sidste 3 kalenderår, kan fritages for den praktiske kloakmestereksamen. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 80. Inden for hvilket tidsinterval skal både den praktiske og teoretiske eksamen være bestået? 10. Eksaminander kan indstille sig til henholdsvis den skriftlige og den praktiske eksamen hver for sig. For at bestå den samlede kompetencegivende kloakmestereksamen, skal den skriftlige og praktiske eksamen bestås inden for 3 på hinanden følgende kalenderår. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 81. Hvilken en af de to eksamener skal være bestået først? Det er ligegyldigt jf. ovenstående svar. 82. Hvor mange gange kan man dumpe til kloakmestereksamen, hvis man skal have chancen for at bestå? 2 gange jf. 10. Stk. 2. Er en eksamen ikke bestået, kan eksaminanden på ny indstille sig til at deltage i samme eksamen. Ingen kan dog få adgang til den kompetencegivende kloakmestereksamen mere end 3 gange uden eksamensudvalgets samtykke. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen] 83. En eksaminand er dumpet 2 gange, bliver syg 10 min inde i den 3. prøve. Kan vedkommende komme til en ny eksamen? Begrund dit svar. 11. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en eksamen på grund af dokumenteret sygdom eller andre særlige omstændigheder, der efter skolens konkrete vurdering karakteriseres som acceptabelt forfald, jf. 6, stk. 2, skal have mulighed for at aflægge eksamen snarest muligt. [Bek. om den kompetencegivende kloakmestereksamen]

20 Spørgsmål til: Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. [ Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. LBK nr. 281 af 22/03/2007] 1) Hvem betaler udgifter til etablering, drift og vedligehold af de offentlige kloaker? 1, Stk. 2. Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg og anlæg, der er etableret efter 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder umatrikulerede arealer), der tilleder til de offentlige spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, jf. 7 a. 2) Hvor stort er standardtilslutningsbidraget lige nu? 2, Stk. 2. Standardtilslutningsbidraget udgør 30.000 kr. eksklusive moms for en boligenhed. Stk. 9. Tilslutningsbidraget, jf. stk. 2 og 3, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger. [jf. undervisning] 3) Hvor meget skal en erhvervsejendom på 2800 m2 betale i standardtilslutningsbidrag? 2, Stk. 3. For erhvervsejendomme fastsættes standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusive moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. 4 x 45.511 kr. = 182.044 kr. eks. Moms. 4) Hvordan er bidraget procentvis fordelt på regn og spildevand? 2, Stk. 6. For boligejendomme og erhvervsejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 procent af de i stk. 2-5 nævnte bidrag. Stk. 7. Hvis en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilsluttes for denne del af spildevandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 procent af det tilslutningsbidrag efter stk. 2 og 3, der kan opkræves på påligningstidspunktet. 5) Hvor lavt kan bidraget sættes? 2, Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end de i stk. 2-7 nævnte bidrag, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget. 6) Hvilke typer afløbsvand betales der vandafledningsbidrag for? 2 a. For afledning til det offentlige spildevandsanlæg af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf. dog stk. 2 og 2 b. Der betales endvidere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf. dog 2 b. 7) Hvordan er reglerne for vandafledningsbidrag for vand fra regnvandsanlæg (tøjvask og wc-skyl)? 2a, Det sidestilles med spildevand. 8) Hvor kan man finde oplysninger om en kommunes vandafledningsafgift, tilslutningsbidrag tømningsordninger mv.? 3, Stk. 2. De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen og omfatter hele kommunen. Den offentliggøres efter de regler, der gælder for kommunale vedtægter.

9) Hvad omhandler 7a? Kontraktligt medlemskab 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af helårsboliger påbud efter 30, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbuddet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. 10) Hvilke forpligtelser har kommunen hvis en borger takker ja til ovennævnte? 7a, Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. 2-4. 11) Hvem skal betale strømforbruget for et tryksat nedsivningsanlæg ved indmeldelse i den offentlige kloakforsyning? 7a, stk. 4. Ejeren af ejendommen afholder udgifter til elektricitet. Spørgsmål til: Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (LBK nr. 282 af 22/03/2007). 1) Hvem er, som udgangspunkt, ansvarlig for oprensning af forurenet jord? 4. Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet. [LBK nr. 1757 af 22/12/2006 (Gældende)] 2) Hvilke arealer er ikke omfattet af loven? 2, Stk. 3. Loven omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v. 3) Hvem foretager kortlægning af forurenede arealer? 3. Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. 4) Hvad betyder vidensniveau 2 5. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø 5) Hvad skal regionsrådet foretage sig ved fastlæggelse af et areal i vidensniveau 1 eller 2? 12. Regionsrådet skal give skriftlig underretning om den endelige kortlægning af et areal på vidensniveau 1 eller 2 til ejere af ejendomme inden for det kortlagte areal og til den pågældende kommune. 6) Hvad skal man sikre sig ved flytning af opgravet jord uden for den ejendom hvor den er opgravet? 50. Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. 7) Hvad skal man foretage sig ved flytning af forurenet jord? 50. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen. Der skal ligeledes ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen ved flytning af jord fra et godkendt modtageanlæg for jord.