Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 28 ( )

Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.28 (1708-1709) Side 1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731 Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 28 (1708-1709) Tollersrud i Fåberg 6.7.1708, fol. 3a: Anno 1708 dend 6 Julj er Retten betient paa Tollesrud Tingstue, Menderne af Laugrettet Nemblig, Nielss Kiercherud, Gudmun Fløgstad, Jacob Snaghoel, Biørn Fløgstad, Torsten Studzhofuet, Peder Simenrud, Christen Jungerud, og Hans Alfsberig. Forlik om bruk av Suttestad: Ellj Jonsdaater Suttestadz forligelse bref, med sin Stifsøn Poul Larsen, om dend halfue gaardz brug till odel og Eie, med videre dees indhold af 31 May 1708. Skjøte på Ravneberg: Christopher Halfuorsens schiøde paa Rafneberig af Mogens Olsen udgifuen, med vidre deddz indhold, af 4 Juni 1708. Forlik om bruk av Suttestad: Poul Larsens forligelse bref, paa dend halfue gaard Suttestad, med isn Stifmoder Ellj Jonsdaater om dend halfue gaard til odel og Eie, med vidre deedz indhold daterit 31 May 1708. Retten til Bjerke: Velbrn: Major Nicolaj Reichuins udgifne schadisløs bref till Olle Nielsen Bierche, paa Retten til gaarden, med vidre dees indhold, af 10 Martj 1708. Odels- og åsetesretten til Boleng: Velbrn: Major Reichuins udgifne schadisløs bref till Peder Christophersen BolEng udgifuen paa odel og Aasædis Retten til gaarden liudende med vidre dees indhold af 20 Martj 1708. Attest om retten til Boleng og Bjerke: Lauridz Giørstad, og Peder Øfregiørstad atest om udgifne Ret, af Major Reichuin til de 2de gaarde Bolling og Bierche med vidre deedz indhold af 10 Martj 1708. Gjeldssak mellom oberst Vind og oberst Reichwein: Velbaarne Hr: obriste Vind har indstefnt deris Vebrn.hed Obriste Georg Reichuin, for Capital effter udgifne Vexsel paa 1000 Rdr. med forfalden Rentte og omkostning, og der om udj Retten indgifuen sin schrifftlig Stefning daterit 11 April 1708. For det 2det udj Retten indgifuen, dend paastefnte protesterede Vexsel, af Notarie Publique Translaterit, de dato Vexselen dend 3 Decembr: 1707 og Notarie protest af dato 8 Febr: 1708. 3die Indleg og Reigning fra Citantens fuldmegtig Søfren Løxstør, Pretenderende med Rentte og omkostning, till Summa 1084 rdr. 2 ort, med vidre dees indhold daterit Birj dend 23 Junj 1708. Alle forindførte documenter er i Rette lagt af Niels Melbye, Lensmand paa Birj, som af procorator Søren Løxstør befuldmegtiget, Videre hafde hand iche, mens Escher dom til betalling, Her imod at svare, blef paa Velbmte: Obr. Reichuins Veigne veed Endvold Ottersen, udgifuen hans Schriftlig Mesiue, til mig af dato 5 July 1708, hvor udj begieris /:Nu straxen 700 rdr betalling udj Croner:/ at lefuere og tælle, og Resten till Nesteuendende 8 Aug. at svare, med

Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.28 (1708-1709) Side 2 ald Interese, till huilchen tiid hans Velbhed: /:effter Kongl: allernaadigste tilladelse:/ har imellem sig og sine børn beramet schiffte. Der till svarede fuldmegtigen Nielss Melbye hands fuldmagt strechet sig ej vidre, end indgifne documenter at indlefuere og der effter domb. Thj er da her saaledis dømt og afsagt, Vell har Velbaarne obriste Georg Reichuin veed indgifuen Mesiue udj agten indført, tilbudt sig nu straxen at svare 700 Rdr, udj Croner, og Resten med Interese till dend 8 Aug: førstkommende, till huilchen tid, schiffte Imellem hannem og sine adelig Børn, effter Kongl: allernaadigste tilladelse er berammet, fuldmegtigens /:fra Citanten:/ Nielss Melbye Vnderstaar sig iche /:saa som hannem Mangler fuldmagt:/ obristens begier at modtage, Reserverer sig til sine indgifne documenter, som Mand da v-forgribelig vill meene dette ej kand taalle ophold, ej heller kand veedkomme hans indrettede schiffte /:som er alleene imellem hamb og sine børn:/ louens 5te Bogss 2 Capit: 17 og 18 Art:, Tj er obriste Reichuin her med tilfunden, at svare og betalle sin strigte udgifne Solo(?) Vexsell, 1000 rdr. med forfaldene Latie(?) og Prouision effter louens 5te Bogss 13 Capit: 20 Art. fra Vexselens forfaldz tid til Dato trej Maaneder, bedragende sig till 45 Rdr. samt udj omkostning ofuer alt 20 Rdr. tilsammen 1065 Rdr. Croner som obr: Reichuin er hermed tilkient at svare og betalle Obr: Ofue Vind 15 dage schadisløs til betallingens dato, effter denne dombs Dato, om iche med mindelig betalling, da søgis hand ved Namb og Vordering som end adelig Pehrsohn effter Louens forresigende. Leiermål: Olle Pedersen Soldat, har besofuet Anne Pedersdaater, at det er Soldatens første Leiermaal tilstaar Jacob Sifuerud og Olle Torgiersrud thj er hand da effter dend Kongl: forordning frj, Mens qvindfolcket tilfunden at betalle sine leiermaals bøder effter louens sigende 9?? loed sølff, som er 6 Rhdr;, og findis iche veed Nafmb og Wordering effter louens sigende tilbetalling, lider og udstaaer hun sin straf paa Kropen, effter høypriselig lou og forordnings biudende. Peder Fridricksen Soldat, har besofuet Marit Monsdaater, Soldaten er død, og til med var det hans første leiermaal findis frj, Qvindfolcket tilkiendt at betalle sine bøder effter louens sigende 6te Bogss 23 Capit: 1 Art: 6 Rhdr. om ej med goeds da veed Nam og Wordering, og hafuis ej til betalling da at udstaae sin straf paa Kropen, effter lou og forordnings sigende. Amund Haldorsen Rindal har besofuet Marj Hansdaater, betalt til Hans Berentsen og hand svarer sigt og Sagefaldz forpagter. Johanis Ericksen huusmandz Søn, har besofuet Marit Jonsdaater, de er beege tilfundend at betalle deris leiermaals Zigt effter Louens bydende udj 6te Bogss pag: 965: om ej med Minde, da veed Namb og Wordering af eiende Medler, som nu hafues eller Eiendis Vorder, Vnder adferd effter louen og schulde ej findes til afbetalling, da lides paa Kropen dend straf, lou og forordning biuder. Laurs Svendsen Rindal besofuit Sigrj Olsdaater, Mandz Personnen betalte strax til Anders Talloug 12 Rhdr: Mens qvindfolcket Møtte iche, og ingenpaa hindes Veigne vil Cauere, tj er hun tilfunden at betalle sine leiermaals bøder 6 Rhdr: findes ej Nogit til afbetalling, som Veed Namb og Wordering udsøgis, saa lider hun sin straf paa Kropen som veedbøhr. Peder Olsen Hattestad besofuet Birgitte Ingebredzdaater, Mandz Persohnen betalte strax til Anders Toullaug 12 Rhdr: Qvindfolcket berettis intet at vere Eiendis, findes da gandsche intet til betalling, som hun er tilfunden at svare da lider hun paa Kropen sin Straf effter lou og forordnings sigende. Alf Madsen besofuet Marit Christensdaater ermelte Alf betalte strax 12 Rhdr: til Anders Toullaug mens Qvindfolckit møette iche, tilfundend at betalle sin Zigt 6 Rhdr: 15 dage effter

Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.28 (1708-1709) Side 3 domens andvisning om ej med goeds, da veed Namb og Wordering effter louens sigende, og hafues ej til betalling liides og udstaais Straffen, paa sin Krop, som der tilhører. Egteschabs sigt Olle Hansen huis Egtehustru er kommen fortillig i barselseng, Even og Guro Knudzdaater, Olle Larsen, bergitte Ingebretzdaater, Knud Pedersen og Karj Ellinsdaater, Sifuer Biørnsen Sold: Ane Pedersdaater, huis Egtehustruer er samtlige tilfunden at svare deris Egteschabs Zigt, som er pa Madz Personen 4 1/2 loed Sølf og paa Qvindfolcket halff saa megit, og er paa demb beege 3 Rhdr. 1 ort 12 s. - som de samtlige er tilfunden at betalle mod domens andvisning, eller og veed Namb af Eiende Medler effter louens sigende, ealleene Sifuer Biørnsen Soldat sig forbeholden, som effter Kongl: forordning er frj saasom det er hans første leiermaal, ermelte forindførte Olle Larsen, var da dette scheede Soldat, tj er hand frj, saa som det er hans første leiermaal, hans hustru Birgitte Ingebredzdaater har betalt 1 Rhdr. 12 s. Ingebrit Knudsen Soldat, huis Egtehustru er kommen fortillig i barselseng, hand som soldat er frj for sigt, saasom det var hans første leiermaal, hustruen tilfunden at svare 1 Rhdr 12 s. effter louens sigende. Jon Ingebretsen, og Marit Lasisdaater er veed Egteschab kommen fortillig, tj er de beege tilkient at betalle deris leiermaals bøder, Vnder Namb effter lous biudende. Tiøstel Andersen, har besofuet Kierstie Thomesdaater, Ingen Møder, og ej Nogen vil Cauere, tj er de da tilfunden at svare beege deris Sigt effter louen pag: 965 om ej med Minde da veed Namb og Wordering, oc hafuis ej til betalling, da lider Kropen saa vit loulig eragtis kand. oo 00 oo Fåberg 06.12.1708, fol. 27b: Slåssing og bråk på Skjeggestad og Sundgarden: Anno 1708 dend 6 December er Retten betient paa Lilhammer Tingstue, Menderne af Laurettet Nemblig: Nielss Kiercherud, Gudmun Fløgstad, Jacob Snaghol, Biørn Fløgstad, Taasten Studzhofuet, Peder Simenrud, Christen Jungerud, og Hans Alfsberig, her nest blef af deris Velb: Ob: Rechuin Stefnt efttermeldende saaliudende. Saa som trende af Mine Landbønder, Nafnlig Hans Shegestad, Morten Shiegestad, samt Christopher Sundgaarden, beklager sig for mig, at Otte Endvoldsen hafr ilde handlet sig udj deris Huuse, hvor for ieg maa tage mine Landbønder i Forsuar, for alle Voldzmend, er derfor min Venlig begierende til Eder Chlemet Tollisrud, at i vill indstefne dise effterschrefne til første ting at Møde, Nafnene er disse, Otter Endvoldsen, møette effter trende paa Raabende iche, 2de Indvold Otters: ei heller møtte, Hans Shiegestad tilstede som effter Eedz afleegelse, effter stoer Veederfared Ofuerlast tilstod saaleedis: Otter Endvoldsen kom til mig Nat til Mandag, siger gu schall schaffe mig en hest, om du tog hamb i Helfuede, og Rie til Lensmanden med, eller og end Morten, Kiørte saa min gut til Morten huor hamb blef suarit, hand hafde heller mig schoet(?) hest, saa tog hand min hest, og sagde at schulle paa Ob: Veigne til Lensmanden at hente hannem til at Stefne os paa Schiegestadz beboeret(?), og der med Reed hand bort. 3die Dagen effter kom min hest igien, som mig veed lensmanden blef lefuerit. Videre hafde hand iche. Med det samme fremkom Morten Shiegestads Qvinde Gurj Ericksdaater og Prouer saaleedis: Jeg kom ind i Stuen, og sagde ieg hører at det turer saa herinde, Otter svarede, Ja her gaar ieg og turer, du schall faa schamb din horre og tefue, Slog mig saa omkuld, og slog mig 2 a 3 Slag udj hofedet, og Regierede u-hørlig i Huuset, slog i bordet saa det Refnede mange steedz som veed Siune Udviser sig, der med tog hand Hansis Hest, og Reed bort med,

Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.28 (1708-1709) Side 4 Prouerne(?) er disse, Først Jens Hansen Kaaberslaaer tilholdende paa Shiegestad, Prouede saaleedis: Mortens kone Guro kom ind udj Hans Shiegestads Stue, og helsede da hun kom Ind, sagde det turer saa her inde, Saa sagde Otter, ieg hette Otter føer, nu heeder ieg Gulstud nu, det var ikke vachert da sagde Guro, det har daater din gifuet mig sagde Otter, Saa svarede Guro, du schal hafue løyet som end tuf og en shielm, til du beuiser det, saa sagde Guro var ieg saa end Koe, saa skulle ieg viske dig veed ørret, og med det samme slog hun tilbage med baghaanden. Saa sagde Otter, slaar du mej din Horre, din tig og tefue, og der med støtte hende omkuld Ved Hans Shiegestads Seng, og gaf hinde vel trej slag veed Ørrit, gick saa paa golfuet og til borit og slog i borit saa det Refnede, Sagde saa der hoes, du har gifuet Obristen end Koe for hand skulle dølge Neer, dine døttere har lagt øge Nafn paa Folck, saa shiød Mortens konne tilprous du giør iche ret at du bagtaller landherren, hand burde vel at vere frj som iche er hoes, hand der imod skreeg og Raabte som it gallen meniske. Der med Reiste udj end?? bort. Videre hafde hand iche. Jon Iffuersen, Hans Henningsen og Olluf Schreder, prouvede ord for ord lige som Jens Hansen Kaaberslaaer som for indført findes. 3. Christopher Sundgaarden Hr. Obr: 3die udj denne Sag for sin Landherre, beklagede landbunde, fremkom saaledis sigende. Først hand kom ind i mit Huus fra Lensmanden Reisendes, sagde hand mig udj Obr: Nafn gandske af med Gaarden, og sagde udj Obristens Nafn at ieg schulle giøre gaarden Rødig, saa svarede ieg, du er for Ringe at sige mig af med gaarden, der er Kongens Lensmand til saa bad min konne at hun motte blifue der om Natten, i det samme tog hand end post Kande, og kaste mig eftter hofuedet, mend Rogte mig iche, saa slog hand mig under ørrit, saa blodet kom ud, tj ieg sad og arbeedede paa nogle Kiødpinder, saa fattede Olle Vorumstuen hamb om lifuet, og med det samme Spendte hand mig for brøstet, og Mage Munden, saa ieg nepelig her effter venter helsen. Saa sagde min Kering kom lad os gaa ud, og bort i end anden gaard, saa sagde hand schall iche komme her ud, føer schal ieg tage Jeris lif, eller i mit føer i schall komme her ud, Siden shielte hand min konne for end horre, mig Christopher for end tyf trecher, Saa stengte min Konne mig ind udj Kofuen, og Olle Vormstuen imedlertid holte hamb, mens som hand var for meget v-regierlig, og søgte at vilde i Kofuen eftter Christopher, saa slap da min Konne ud og fick it Vindue ud og da Reterede ieg mig ud af vindvet, som hand det fornamb Raabte hand, nu stieller hand haxet(?) ud, Videre hafde hand iche. Og and holdte ombeshiermelse hoes sin landherre Obr: Reichuin, tj hand eller hustru veeste sig ingen lifs freeste(?) eller huuse fred, Mens veed Naet og Dag i lifs farre saa de ej veed sig Reedning Mens søger asistence, Olle Vormstuen tilstaaer Ord for Ord lige som af Christopher Sundgaarden her indført findes, og profuet hafuer, hvor paa Eed er aflagt. Fremkom og for Retten Larss Støche, Obrist Bruuns huusmand, som ynkeligen beklagede sig ofuer huusfreed, at ermelte person hannem har ofuer gifuet i hans huus, og effter Eedz aflegelse sagde saaledis, Otter kom end Søndag aften, og som hand kom ind i mit huus med schrig og Raab, og siger du har Løyet, du schall denge??, og med det samme tog mig i lugen, med end haand, der med tog ieg hamb i halsen med end haand, og førte hamb ut af dørren, sagde gaa din Kaass ieg vil inte hafue med dig at giøre, der med lugte ieg dørren til og Kaste Kastehachen i, Saa fløi hand bort og fick fat paa end haffelstør, og slog paa dørren med og slog derf med saa lenge, der var end Splind igien siden hand fick ei dørren i tu, med slag, tog hand i dend med henderne, og Røgte dend ud af hengslerne, og der med fløy ind i stuen, og atter paa mig som stod paa end Stube, tog mig i forrit, og sagde du har tient Kongen, som end schielm, ieg svarede du schall hafue løyet som end schielm, til du beuiser det, der med Røg ieg paa hamb, og hand forhend(?) paa mig, og fick ieg hamb paa dørren, baglens, slog hamb saa omkuld, og dfenggede hamb med end liden Kiep ieg hafde i min haand, drog saa fra mig

Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.28 (1708-1709) Side 5 og til Skiegestad, Ja her er fleere og mange som sig ofuer hannem besuerger som seedende laurett sielfuer Klager og foregifuer. Effter for indførte Prou og beuisligheder, Escher deris Velbaarenhed Obristen domb og Kiendelse, og Krafftigste Poterer Louens biudende straf til Bremerholm, hans beklagede Landbønder og flere til frelse og Satisfaction imod saadanne Loustridere Løsgiengere. Kongl: Mayt: fogit Christopher Brun begierer at Kongl: Sigt, som her under huiller motte tagis udj observation. Saaledes af??digt: Her er grofue beshyldninger og ingen Vndermaals Mand, til giensvar, ej heller findis hofuet Manden /:paaklagerens fader:/ tilsteede, som og end opliusere og Rettesnor i denne Sag, her siges vel at paaklageren er under det nye Regiment Soldat, mens ingen fuldkommen Vidskab, tj om saa var, viste Mand, hannem til hendviisning, Under sit forae til Strafsliidelse, som nu formedelst Mangel af fuldkommen beuis maa huile. Imedlertid leegis hand tillige hans fader Sex Uggers laudag som indfalder den 17 Januarj for Retten sig da at indfinde med ald behøfuende bevislighed til forsvar at maintinere, og som beshyldningerne er grofue, saa andholdis hand fengslig hvor hand findes og antrefis, til Sagens uddrag. Dessimedlertid hafver vedkommende sig at erkyndige om hand er virchelig soldat under det Regiment. Slåssing: Anders i Lilleberget lader stefne Olle Biørstad for hand har slagit hamb. Ermelte Olle Biørstad møtte iche, tj huiller Sagen til Neste ting. Leiermål: Christen Halfvorsen fortillig med sin Hustru Zidsel Christensdater. De er bege tilkient at betalle sin leiermaals Zigt effter louens forresigende, Svarer de Iche saa Worderis dit ud veed Namb effter lou og forordnings forresigende. Giermund fra Østerdallen har besofuit Gurj Engebretszdaater, de er beege tilfunden at betalle deris Zigt effter louens foresigende, og hafue de ej at betalle med saa svaris deris Zigt, Veed Namb og Wordering effter Lov og forordnings forresigende. Soldat Hans Halfvorsen andet leiermaal besofuet Marit Henningsdaater, de er beege tilfunden at betalle sin sigt, som er for dem beege 18 Rdr, hand 12 Rdr og hun6 Rdr. og svaris ei Mindelig saa lides paa Krop effter lou og forordnings foresigende. Uenighet mellom Rusten og Sæter i Saksumsdal: Halfuor Blacherust: lader stefne Christen Setter for forbud, som hand forleden aar før Jul har ladit giort paa hans tømer og brendefang, saa og for hand har Needbrut end hafelde, som dennem effter giort forlig var opbygt, saa og dees...(?) veed Eiende(?) Sviid, end deel Ager og Eng oprydet, der paa fremeschede sine Stefnings Vidner, som veed Eedz afleegelse Prouede saaledis, dog med det samme tilstoed Citanten loulig at vere kaldet, at Christen Setter har NeedRefuet, brut og Needtagit ermelte haffelde fragaar hand sielf her for Retten, og at dj tilforn har der om, Nemblig om ermelte hafelde verit forligt udvidser effter Nefnte Prov, Nemblig Christen Vlleland effter Æedz aflegelse provede saaleedis, det var Halfuors begier at haffelden motte paalegis, og siden at Seige(?) Obr.l. Brochenhuus der om, med det samme tilstoed og bekiende Christen Setter har oberstl: befalt Christen Setter det han schulle Need Rifue samme haffelde, Halfuor siger at dette Prou er slegtet til Christen, Fogden tilspurte Lensmandens Søn Peder Chlemetzen Tollisrud, huem der torde Vnder staa sig at udnefne Mender til ermelte forrettning, Svarede det var effter begier af Halfuor Blacherust, (?) Nej det schal ej saaleedis forstaais, Hafuer(!) Blacherust har begiert ermelte firre Mend tilsamme haffeldis Siun og forliig.

Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.28 (1708-1709) Side 6 4det Prof, Olle Vasserud effter Eedz afleegelse provede saaledis, kand ej andet sige end hand Jo var med demb, og dj var venner og vel forligt samt handregt om haffelden, at dend schulle staa daa det steed som dend var opreist som af demb beege var opbygt., Som effter Aars forløf, af Christen Setter blef Needrefuen. Vidre hafde hand iche. Poul Saxsum provede ord for ord ligesom Olle Vaserud forhend profuit hafuer, efter Fogdens forespørelse om aristereederde(!) tømmer, med det samme fremkom Bøydelensmand Chlemit Tollisrud, og tilstod, at Sergiant Niels Christens: var af hamb begierendis paa obl: Brochenhuusis Veigne, at giøre arest paa ermelte tømer, som og scheede. Her nest Satte Halfuor Balcherust(!) i Rette og formente at saa som dj er effter de ædfeste Prous udv...(?) medfør og forklaring blefue venlig forligt og handregt om ded opbyghte gierde, saa formoder hand at dommen tilkiende hannem, at samme gierde schal staa og igien opbyges paa det steed, som det stoed før, og for dend Needbrydelse, at lide effter louens forresigende, og huad det tømmer angaar som af Christen Setter er aresterit, formenede hand effter som aresten ej loulig er forfult(?), dend da er Magtisløs, og Eieren hiemfalden om alt for indført med end tilbørlig Kost og terings erstattning Eschis domb, Christen Setter effter tilspørgelse svarede saaledis, hand Setter alt dette i Landheres schiøn som er Rett: Ob: Brochenhuus hand har befalt hamb dette, og hand schall vere hans Mand der for. Vidre hafde hand iche, alleene beretter hand med haffelden var gierne fornøyet, paa dend steed dend stoed, dersom det ej hafde verit af obristel: befalt. Afsagt, Først er udj agten indførte og ommelte aresterede tømmer, ej loulig med handlet, eller omgaatis(?), sees der for ingen Krafft til opholdelse, Mens Eieren Halfuor Blacherust Sagisløs hiemfalden, oc at Christen Setter har needbrut en af dj beege venlig oc kierlig opbygt gierdehaffelde kaldet, der for bør hand liide svee(?) og betalle effter louen til Rette Zigtis indhentere sine Herverksbøder lovens gemes (!) louens pag: 9982-5 Art: og hafue adgang /:effter louglig foregaaende Stefnemaal:/ veedkomende sin regres at søge om nogen udj øfridhedens Embedz Sager med arest, eller andet, sig ventlig schulle hafue indfundet, da sterchis de som veedbør, og Christen Setter igien at Søge schadesløshed hoes dend der har Aarsagit...(?) adgang til Penge Spill, Huad sig angaard, haffelden, enten dend schal staa eller feldis, da er Aastedet end Rettesnor, hvor dommer effter loulig gaaende Stefnemaal, viser dend Vej louen biuder. Omkostning ophefuis. Gjeldssak mellom Nordødegården og Holen i Rudsbygd: Mouridz Nordødegaarden hafuer stefnt Amun Hollen for huis Penge..gken(?), som bemelte Amun Hollen hafuer laant af Mouridzdz qvinde imedlertid hun var Piige, ermelte Contrapart Møette iche effter trende paa Raabende, Tj leegis hand lougdag til Neste ting, gaais da parterne huis louen biuder. Ærekrenkelse mellom Dal og Tollersrud: Arne Dal hafr stefnt Bøydelensmand Chlemit Tollisrud for formentlig ærerørig ord, Stefnings Vidnerne Peder Smidserud og Olle Torgiersrud, som veed Eedz afleegelse, vilde tilstaa Stefnemaalet, mens med det samme tilstoed Chlemit Tollisrud, sielf loulig at vere stefnt, og effter stefnemaal sig indfant, Veed Sagens Examen befantis 2de af Lougrettis menderne partische i Sagen, Nafnlig Peder Simenrud og Biørn Fløgstad, i deris steed af Kongens foget udnefnt Olle Traasett og Jens Vaattestad, hvor da af Arne Dal blef fremesched effterschr: prov, Nemblig, Først Peder Simenrud, her nest Biørn Fløgstad, for det 3die Peder Tollisrud, og for det fierde Anne Tollisrud. Imod disse prouf giordis af Lensmanden Indtanser, med formeening at Peder Simenrud, schall vere hannem end Sagsøger. Her til svarede Peder Simenrud, og veed ord dennem imellem faldene tuistighed schiød hand til prouis, og samme prov nu for Retten fremescher, som er Biørn Fløgstad og Peder Tollisrud, Med det samme

Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.28 (1708-1709) Side 7 Sagde Chlemit Tollisrud, ieg har iche talt eller ment Nogit ont om dig, Arne Dall, som kand komme dig eller Nogen af dine till Vandære, og om ieg det hafde giort er det mig Uafviidende, og offentlig for Retten fragaar og benegter ej Ringeste at vere vidende, eller at hafue tillagt, paa v-erlige Maader Arne Dal, Mens hannem som end Erlig Mand udj alle Maader beschylder og giorde ieg andet Sagde Chlemit Tollesrud, var ieg Een der ej foer med Sandhed, og schulle Nogen tid Nogit her veed rørre, schall denne Sag staa aaben, om alt, de blef handregte venner og kierlig forligt. Fogdens protesterede saaledis, effter at Arne Dal har indstefnt Chlemit Tollesrud i dag for Retten, med prov for ærrørige ord, og de der effter har tilgifuen og forlat huerandre deris imellem verende, og ingen pretestion har paa huer andere, saa kand ieg iche effter min allerund: Embedz og ædz pligt lade falle, Jo at obseruere hans Majt: Interese, som ieg paa hans Kongl: Majt: Veigne mig hafuer forbeholdende til Vnder paatalle. Vil noen bygsle i Etnedalen? 1. Kongens fogit Christopher Brun till spurte Faaberg Sogens tilsteede verende aldmue, om Nogen af dennem vilde bøxle Etnedallen, eller og tage Nogit der af for aarlig afgifft, der til aldmuen Eensstemmende svarede Nej, det dennem er forlangt fraleegende, Hvorpaa fogdend begierede tingssvidne. Har bøndene fått betalt for skyssing av fogden: 2. Kongens fogit tilspurte aldmuen om de som har schydsset hannem, baade da hand oppebahr 1707 Aars indestaaende schatter, saa vel som siiden, om de Iche for huer schyedz hest hand og hans folck har hafft, har Nøet for Millen 4 s. dansche, der til de samtlige svarede Ja, hvor paa fogdend begierede tingsvidne. Høyesterett: 3. Oplest Placat om Høyeste Rettis holdelse som førstkommende 6 Martj begyndis. Om ministrenes gods: 4de, forordning om Menistere som veed Kongens hof sig kunde opholde, deris Personer Dome Stequer eller goedz, ingen lunde maa steedis eller leegis arest paa for gield. Forbud mot korninnførsel: 5te, forbud paa Korns indførsel til fremmede steeder, som af oplandene maa ej tilsteedis. Om suplikker og memorialer i kongens fravær fra riket: 6te, kundgiørelse at deris Kongl: Majt: sig paa Nogen tid ad Riget har begifuet, og imedlertid har de som Ved Supliquer og Memorialer har Nogit at søge, sig at adresere till Geheime Raad Krabe, og Geheime Raad Seesteed, med Vidre samme allernaadigste Kundgiørelsis indhold daterit 16 Nouember 1708. Forpaktning av noen skatter: 7de, forpagtnings brefuet paa Consumption folche og Familie schaet, mod 82 Rdr aarlig afgifft Liudende paa Larss Hammer med vidre af 10 Martj 1708. Om Lesja Verk: 8tende, hans Kongl: Majt: allernaadigste Resolution af 10 April 1708 som melder at Herman Treschou goedvillig for betalling afkiøber huad hand till Ledsøe Verck hafuer fornøden, saa og betalle end hver for deris arbeide med viidre samme allernaadigste Resolutions indhold ad 10 April 1708.

Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.28 (1708-1709) Side 8 Forpaktning av kongens part i tienden: 9de, oplest forpagtnings brefuet paa Kongens anpart Korn og Smaa tiende, som Guldbrandzdallens Fogderie Aldmue er forpagtet udj trej aar mod aarlig afgifft 1501 Rdr. Croner med viidre dees indhold. Tiendens størrelse: 10de, blef og liudelig Publicerit bereigning ofuer tiendens beløf, med Vidre dendz indhold, Alle for indførte 10 Documenter er paa alle de fire tingstuer udj Sørdallen liudelig lest og kundgiort. oo 00 oo Lillehammer i Fåberg 17.1.1709, fol. 34b: Voldssak mot Otter Envoldsen: Anno 1709 dend 17 Januarj er Retten betient paa Lillehammer tingstue udj dend forindførte opsatte Sag, som and Rører Citant obriste Reichuin paa sine landbønders Veigne, Contra Otter Endvoldsøn, som fra sidst leedend ting til idag till doms blef optagen og ermelt Otter Endvoldsen, saa vell og faderen Envold Ottersen laudag forre laugt til i dag at møde, Menderne af Laugrettit som for indført findes Nafnlig Gudmun Fløgstad, Jacob Snaghoel, Biørn Fløgstad, Torsten Studzhofuet, Peder Simenrud, Christen Jungerud, Hans Alfsberig, og Nielss Kiercherud, ermelte Nielss Kiercherud moette iche ej heller Nogen paa hans Veigne, berettis at Verre siug, og Sengeleegende, Nu er ingen udj hans steed, som sig indfinder og iche effter langt...uende(?) at formaa, og Bøydelensmanden ej tilsteede, som veed dend høye øfrighedz Ventende Andkomst er ocoperit, ej heller møette effter foreleeg dend paaklagede Otter Endvoldsen, Mens vel faderen Endvold Ottersen, som og effter Rettens til spørgelse tilstoed at Sønnen har verit og ehr hamb og sin moder v-lydig, i alle maader ej alleene med schiendz ord, mens end og med trusel, som bestaaer udj huug og slag dag ej nogen Hugg og slag paafult, Mens i stor frøgt og farre for hannem, Veed hans slemme ord og haarde truseler tid effter anden, Faderen blef af Retten til spurt om hamb var videndis om samme sin Søn var effter Spørgement vnder det Nye Regiment Soldat, svarede, udj denne Sommer kom ordre at hand schulle strax forføye sig hidtil General Munstring Vnder Capit: Møllers Compagnie, samme Ordre blef mig lefueret af Lieut: Aamoet, og ieg lefuerit min Søn samme ordre, Svarte ieg har ingen Verfuings penge tagit mens fulte Capitein Meng til byen, og fick med daller af hamb paa Birj, dend laante ieg af hamb, vidre hafde hand iche alleene daglig fortred, Og vil Krefue gud til vidne det alt hans søns v-høflighed var og er hamb v-vidende, Mens med sorig maa hørre og fornehme paa hans Søns daglig Klage som meere end Smerter hamb, Beklager sig hand end og der ofuer maa lide fortred, Til alt dette er Christopher Sundgaardend autor(?). Saa vit og ej viidre denne sinde her veed at giøre, Mens betagen, først formedelst dend Enne Laugrettismandz udeblifuelse ved Nafn Nielss Kircherud som ej formedelst svaghed moette, ingen i hans sted mens sit Zignett til Consortis lefuerit, Andet er Enu ej effter forelagde laugdag paa dend paa Klagende Otter Endvoldsen sig indfunden, som billigen effter haarde paaførte Klagter(?) Burde verre til Veeder Maals talle, 3die, Ingen Vidschab effter sidste foreleeg fra det nye Regimente Serlig som faderen fore gifuer Effter hannem fra det Nye Regiment var stellet Ordre sig til General Munstring at indfinde som agten udviiser, huad er her nu veed at giøre, Klagemaalerne er storre, Mens andsuar udeblifuer hvor vnder kand huille, og til Kongen Veed andre indhentis bøder, Numsiges forviist hand er Soldat vnder det Nye Regiment veed Capitein Møllers Compagnie, tj foreleegis de søgende og her paa urgerende sig veed Regimentet der om at forspørge, Imedlertid huille Sagen til Neste Ting, og

Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.28 (1708-1709) Side 9 huor hand imdlertid andtrefis fengslig til Lensmandend lefueris, er hand Soldat saa er Regimentidz Foroe hans Verneting til strafs lidelse, og da huiller hand hoes lensmanden paa Regimendz bekostning, Mens om iche, hvor om Klagerne imdlertid maa søge Zicker og Vees Relation, saa viiser lou og forordninger ej alleene hans Straf, mens end og Veien huor med ofuer alt schal forholdis. oo 00 oo