Assens Kommune, Entreprenørgården Indre Ringvej 15 5560 Aarup 23. juni 2016 Sags id: 16/13980 3-dispensation samt landzonetilladelse til etablering af vandhul i beskyttet mose Assens Kommune, Miljø og Natur har hermed behandlet ansøgning om etablering af et mindre vandhul samt spang i den sydlige del af beskyttet mose. Assens Kommune er ejer af de pågældende matrikler, hvor der søges om etablering af et mindre vandhul samt spang, men det er den lokale borgergruppe i Grønnemose, som har ansøgt om ændringerne, og som ønsker at gennemføre det ansøgte. Assens Forsyning har samtidig interesse i området, idet store dele af de beskyttede arealer gennem en længere årrække har indgået som forsinkelsesbassin ved større regnskyl. Assens Forsyning er adviseret og indforstået med ansøgte. Vurdering Der er tale om en mose med bynær beliggenhed og uden væsentlig botanisk værdi. Mosen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om generelt beskyttede naturtyper, hvorefter tilstanden ikke må ændres. Kommunen har mulighed for at dispensere herfra, når der er tale om forbedringer af naturforholdene. Under besigtigelse af mosen den 3. maj 2016 blev der registreret Mose-Bunke, Stor Nælde, Lav- Ranunkel, Alm. Mjødurt, Feber-Nellikerod og Bredbladet Dunhammer. Det konkrete areal, hvor søen ønskes placeret udgøres delvist af en forhøjning i mose, hvilket muligvis er fyldjord fra tidligere arbejde i området formentlig inden naturbeskyttelseslovens ikrafttræden. Det er derfor Assens Kommune, Miljø og Naturs vurdering, at etablering af et vandhul ikke væsentligt forringer de naturlige forhold i mosen, der virker forstyrret det pågældende sted. Samlet set er det således også Miljø og Naturs vurdering, at et mindre vandhul vil gavne mosens biologiske værdi. Foruden ovenstående så er der søgt om etablering af et spang i den sydlige del af mosen. Et spang vil sikre bedre adgangsforhold rundt om mosen og vurderes ikke at medføre tilstandspåvirkning af mosen, idet der er tale om et primitivt forløb med træbrædder og uden støbning eller tilførsel af fyldjord/sand. Spanget ønskes anlagt gennem den skovbevoksede del af mosen, hvor vegetationen i dag er sparsom og fraværende visse steder. Spanget vil dog heller ikke reducere floraen, idet vegetationen med rimelighed kan vokse videre under og ved siden af spanget. Idet den pågældende strækning, hvor spanget ønskes etableret, ikke rummer væsentlige naturværdier, og da det ansøgte vil forbedre adgangsforholdene i området, er det Assens Kommune, Miljø og Naturs vurdering, at der er grundlag for at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Sikring af adgangsfoldene er med til at sikre friluftsmulighederne i området og dermed tilgodeses et af formålene med naturbeskyttelsesloven. Kontaktperson: Kim Walsted Knudsen - dir. tlf.: 6474 7226
Afgørelse Assens Kommune, Miljø og Natur meddeler hermed dispensation fra 3 jf. 65 i lov nr. 1578 af 8. december 2015 om naturbeskyttelse til etablering af vandhul på maksimalt 150 m² på matrikel nr. 4d og 23p Etterup By, Rørup samt etablering af ca. 40 m spang på i sydlige del af matrikel nr. 23p, Etterup By, Rørup. Dispensationen meddeles på vilkår om, at etablering af vandhul skal omfatte forhøjning i mosen, som bortgraves til vandhul, at vandhullet etableres med fladt skrånende brinker i forholdet 1:3-1:5, at opgravet materiale udjævnes på arealer, der ikke er beskyttet natur, og ikke i et lag tykkere end 30 cm., at der ikke udsættes ænder, krebs, fisk eller andre dyr i og omkring vandhullet, at der ikke fodres i eller omkring vandhullet eller på 3-beskyttede områder i øvrigt, at der ikke plantes i eller omkring vandhullet, at spanget ikke bliver bredere end 1 meter og længere end 130 m, at spanget laves i træ, der ikke er trykimprægneret eller på anden vis kemisk behandlet, at spanget fjernes, når det ikke længere fungerer pga. eksempelvis råd, hærværk eller lignende. Assens Kommune, Miljø og Natur meddeler samtidig landzonetilladelse jf. 35 i lov nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægning til etablering af vandhullet som beskrevet ovenfor. Landzonetilladelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside: https://www.assens.dk/vaeraktiv/bliv-hoert/offentliggoerelser/?period=future Afgørelsen er gældende i 3 år fra dette brevs dato. Hvis der er spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at ringe på tlf. 64 74 72 26 eller skrive på e-mail: kiwak@assens.dk. Venlig hilsen Kim Walsted Knudsen Naturmedarbejder, Cand.techn.soc. Kontaktperson: Kim Walsted Knudsen - dir. tlf.: 6474 7226 Side 2 af 5
Luftfoto [2014] med angivelse af spang og vandhul: Kontaktperson: Kim Walsted Knudsen - dir. tlf.: 6474 7226 Side 3 af 5
Klagevejledning Afgørelsen kan inden 4 uger fra modtagelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen kan påklages af ejeren af den berørte ejendom, af offentlige myndigheder, af lokale foreninger og organisationer, der har en væsentlig interesse i afgørelsen, og af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige rekreative interesser. En rettidig klage har den virkning, at afgørelsen sættes ud af kraft, indtil Natur- og Miljøklagenævnet måtte have bestemt andet. Klagefristen for landzonetilladelsen er 4 uger, fra den dag, hvor tilladelsen er offentliggjort. En eventuel klage skal indgives via Klageportalen, som tilgås via www.borger.dk eller www.virk.dk. Hvis der indgives klage over afgørelsen, vil du som ansøger blive underrettet herom. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort, jf. 88, stk. 1 i naturbeskyttelsesloven. Klagegebyr: Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra Assens Kommune. Klageren skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret, idet Natur- og Miljøklagenævnet ikke modtager check eller kontanter. Klagenævnet påbegynder først behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk. Kontaktperson: Kim Walsted Knudsen - dir. tlf.: 6474 7226 Side 4 af 5
Afgørelse sendt i kopi til: Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø mail: nst@nst.dk Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C, mail: museum@odense.dk Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen v/ Toni Reese Næsborg, Stationsvej 20, Jordløse, 5683 Hårby, mail: toni.reese@get2net.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, mail: dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Assens v./ Sven Rask, mail: assens@dn.dk; dnassens-sager@dn.dk; bodebjerg@adslhome.dk Friluftsrådet, mail: sydfyn@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, mail: natur@dof.dk DOF-Assens lokalafdeling, mail: assens@dof.dk; kp.assens@gmail.com Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, st., 7100 Vejle mail: post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Vandområdedistrikt 9, v/ Frode Thorhauge, Ahelfeldtsvej 11, 5300 Kerteminde, mail: frodethorhauge@stofanet.dk Jens Bartholin formand for Rørup Sogneforening [jjbartholin@privat.dk] Kontaktperson: Kim Walsted Knudsen - dir. tlf.: 6474 7226 Side 5 af 5