Projektplan Formål At styrke lystfiskerpotentialet i området ved at gennemføre en samlet indsats for bedre faciliteter for lystfiskere, bedre markedsføring og bedre betingelser for fisk i bugten. Konkrete mål forbedre vandkvaliteten i Helnæs Bugt, forbedre og etablere stier, p-pladser, adgangsveje etc. forbedre faciliteterne i området (bænke, shelters etc.) øge information og formidling, på og af området markedsføre Helnæs bugt overfor lystfiskere mindst fordoble det beløb Assens Kommune har afsat ved at søge eksterne midler udføre initiativerne i samarbejde med relevante aktører fastholde og udvikle områdets natur 24-09-2014 Sags id: 13/28889 Kontaktpersoner: Ina Maria Hansson Dir. tlf.: 6889 Hans Ole Hansen Dir. tlf.: 6853 Succeskriterier Øge antallet af fisk i Helnæs Bugt, samt øge antallet af lystfiskere i området Baggrund Assens Kommune byder på mange unikke fiskesteder og har potentiale til at blive blandt de absolut bedste destinationer for lystfiskerturisme på Fyn. Langs kommunens kyst er der flere fine fiskepladser, som f.eks. Aborg, Sønderby Klint, Haarby Å, Brende Å og Helnæs. Med nogle af de mest attraktive kyststrækninger i Assens Kommune er Helnæs og Helnæs Bugt et vigtigt turistområde med flere overnatningsmuligheder. Helnæs Bugt rummer naturværdier af international klasse og har et stort turistpotentiale. Området rummer også mange andre aktivitetsmuligheder, som surfing, dykning, roning, camping, vandring og cykling. I 2010 udarbejdede Udviklingsrådet (Udvikling Fyn A/S Visit Assens) og Assens Kommune en strategi for lystfiskerturisme i Assens Kommune. Strategien har til formål at Assens Kommune skal få den optimale synergi ud af det offentlige/private netværkssamarbejde Havørred Fyn. Havørred Fyn er et projekt mellem de fynske kommuner til bl.a. at sikre godt fiskeri efter havørred langs kysterne. 3 Side 1
Hovedformålet bag lystfiskerstrategien er at drage nytte af de udviklingsmuligheder der er indenfor lystfiskerturismen. Lystfisker strategien harmonerer godt med Assens Kommunes Naturog Friluftsstrategi. Natur og Friluftsstrategien er inddelt i fem indsatsområder og for området Helnæs Bugt står der bl.a. at; vi vil etablere attraktive forhold for lystfiskere, etablere en kanal mellem Lillebælt og Helnæs Bugt, udvikle og markedsføre udvalgte badestrande, og understøtte friluftsturismen og de unikke friluftsmuligheder. Alle sammen projektidéer, som støtter op omkring forbedring af forholdene for lystfiskere, markeds føring, lokale initiativer og samarbejder, samt øget bosætning. Projektfaser Projektet med at styrke lystfiskerpotentialet blev igangsat i begyndelsen af 2014, og er inddelt i tre faser. Fase 1: Dialogmøder, kortlægning og projektbeskrivelse Plan Der gennemføres en møderunde for at skabe afklaring. Der holdes møder med diverse turistaktører, Naturstyrelsen, Udvikling Fyn, Havørred Fyn, lystfiskere og fritidsfiskere. Derudover kan andre aktører komme på tale, som f.eks. fugleinteresserede, hundeluftere, kitesurfere, kajakroere, badegæster, vandrere, andre overnatningssteder etc., hvis de viser interesse for projektet. Inddragelse af andre aktører kan foregå ved brugerrejser, spørgeskemaer, forskningsresultater og resultater fra diverse undersøgelser (f.eks. Strategi for lystfiskerturismen (Assens Kommune og Udvikling Fyn A/S Visit Assens) og Idekatalog fra Havørred Fyn). Sideløbende med de ovenfornævnte møder foretages en kortlægning af eksisterende stier og opsatte skilte/kortborde, samt markering af områder der benyttes til friluftsaktiviteter. Kortlægningen oprettes som GIS-lag i KortInfo. Lagene skal danne baggrund for den kommende formidling af Helnæs Bugt ved brug af QR-koder, skilte etc. Side 2 af 9
Status Der er gennemført dialogmøder med en række udvalgte interessenter. Interessenterne er udvalgt på baggrund af deres interesse for lystfiskerturismen, samt deres kontakt og erfaringer med lystfiskere. Dialogmøderne har givet et grundigt indblik i lystfiskernes adfærd og behov. Derudover har flere besigtigelser i området været med til at kortlægge eksisterende faciliteter. Kortlægningen vil danne baggrund for formidlingen af Helnæs Bugt. De udvalgte interessenter er Gl. Brydegaard, Gl. Agernæs, Fishing Lodge, Helnæs Mølle og Naturskole, Havørred Fyn, Repræsentanter for Fiskelauget af 1970, Løgismose Strand Camping og Naturstyrelsen (afrapportering af dialogmøder, bilag 1). På baggrund af dialogmøderne, kortlægning og besigtigelse af området er nedenstående idékatalog udarbejdet. Side 3 af 9
Idékatalog I. Formidling Fælles formidlingskoncept Til glæde for alle der kommer til Helnæs og Helnæs Bugt vil vi udvikle formidlingen og tilgængeligheden af information på en moderne og effektiv måde. Formidlingskonceptet vil bl.a. indeholde retningslinjer for udformning af formidlingstavler, kortborde, plancher, foldere, piktogrammer og digital formidling. Vi vil bl.a. lave publikumsvenlig informationsmateriale i byerne og i landskabet, på internettet og på mobilen. Vi vil lave en formidlingspakke med ensartet lay-out, tekster og billeder, som skal distribueres til brug for alle interessenter på Helnæs og ved Helnæs Bugt. Formidlings- og informationstavler Al adgang til Helnæs foregår via én og samme vej. Derfor kan der med fordel etableres et formidlingsområde ved Agernæs Havn. Specielt natur og kultur bør formidles på pædagogisk vis gerne med mere utraditionelle metoder end blot et skilt. Yderligere formidlingstavler kan opsættes ved Brydegaard, Skovkrogen, Løgismose og andre steder i området. Her informeres om natur, kultur og faciliteter. Markedsføring af området kan ske i samarbejde med VisitFyn og Havørred Fyn. Markedsføringen skal som minimum ske på dansk, engelsk og tysk. Kommunen tænkes ikke at skulle reklamere for de enkelte interessenter, men mere overordnet for hele området primært lokale initiativer, som understøtter lystfiskerturismen. Guidede ture Arrangerede ture med fremvisning af lystfisker pladser, faciliteter, naturen etc. App En app vil være brugbar for alle besøgende efter download til en smartphone eller tablet og kan indeholde kort, overordnede fakta og mere specialiserede emner. Således kan den enkelte besøgende finde lige netop det, der har interesse for den pågældende, lige meget om man er lystfisker, kitesurfer, campist, fugleinteresseret, dykker etc. En app kan rumme store mængder oplysninger og en del apps kan anvendes uden adgang til internettet, hvilket er en fordel i yderområder med ringe internetopkoblinger. Side 4 af 9
Eksempel på udvikling af en app om Helnæs. Yderligere bemærkninger Havørred Fyn opsætter skilte ved alle Havørred Fyn fiskepladser i starten af 2015. Der er 5 Havørred Fyn fiskepladser ved Helnæs og Helnæs Bugt. Skiltene placeres i kortborde ved de tilhørende parkeringspladser. II. Faciliteter Shelters/Læskure/kaffepletter Shelters kan etableres på kommunens arealer ved henholdsvis Nabben og Skovkrogen samt eventuelt ved Løgismose. Der er toiletfaciliteter på alle tre lokaliteter. Shelterne vil med fordel kunne benyttes ikke alene af lystfiskere, men også af havkajakroere på en kommende havkajakrute rundt i bugten, samt af vandrere på den kommende kyststi. Udover de foreslåede shelters kan etableres læskure langs kysten til lystfiskere. Læskurerne tænkes formidlet som en kaffeplet/tænkebænk, der indeholder et citat, et piktogram eller en anden form for synliggørelse af tanken bag produktet. Der ansøges om ekstern finansering hos relevante fonde og puljer til diverse faciliteter. Parkeringsmuligheder Der er flere gode parkeringsmuligheder på Helnæs og langs med bugten. Men der mangler en grundig formidling af mulighederne. Helnæs Mølle har accepteret, at stille deres P-plads til rådighed for lystfiskere. Side 5 af 9
Derudover mangler der adgang til kysten på halvøens øst- og sydside. Der kan derfor arbejdes for adgang til Klinteskoven på østsiden af Helnæs. Derudover foreslås etablering af en parkeringsplads på den sydlige del af Agernæs før dæmningen. Dette er dog afhængig af dispensation fra Strandbeskyttelseslinien og ejerens tilladelse. Stenrev Etablering af stenrev i Helnæs Bugt og vest for Helnæs foreslås igangsat. Vi forestiller os at den primære finansiering hentes eksternt. Stenrev har stor betydning som gyde- og opvækstområde samt som skjulested for fisk. Også mange havplanter og alger er afhængige af sten og stenrev at gro på og i. Et stenrev vil give yderligere variation og cirkulation i vandstrømmen i bugten igen til fordel for dyr og planter. Derudover er et stenrev med dets tiltrækning af fisk og planter en meget attraktivt lokalitet at dykke på. At etablere et stenrev er traditionelt relativt dyrt blandt andet fordi man typisk importerer sten og klipper fra Norge. For at holde udgifterne nede kan det overvejes, at samle/hente marksten fra landmænd i området gennem et par år. Med den rette promovering kan det ud over tilvejebringelse af billige sten være med til at give de lokale landmænd et ejerforhold til stenrevet. Garnfiskeri Regulering af garnfiskeri i Helnæs Fjord i perioden hvor havørrederne trækker, vil være til fordel for overlevelsen af ørred og deres gydemuligheder. Når havørrederne trækker ind for at gyde i vandløbene, svømmer de langs kysten til å-mundingerne. Da det netop er langs kysten, langt hovedparten af garnene opsættes, fanges mange havørred, før de når at gyde. En regulering kan for eksempel ske som det blev indført i Odense Fjord tidligere på året. Her må der ikke længere garnfiskes i havørredernes opgangstid fra 1. december til 15. maj. Resten af året må der garnfiskes i yderfjorden, mens der i inderfjorden kun må garnfiskes med skrubbegarn. Garnfiskeri er en stor rekreativ beskæftigelse for mange, men en havørred fanget i garn er langt fra så økonomisk givende for området som en havørred fanget på stang, idet følgeomkostningerne ved garnfiskeri (kost og logi samt udstyr mm.) langt fra tilsvarer stangfiskeriets omkostninger. Vi foreslår, at udvalget orienteres og drøfter problematikken næste gang lovgrundlaget skal revideres. Side 6 af 9
Kanal I kommunens Natur- og Friluftsstrategi indgår en forundersøgelse og eventuel gennemførsel af en kanal mellem Åkrog Bugt og Helnæs Bugt umiddelbart nord for Agernæs Havn. Kanalen skal øge vandudskiftningen i Helnæs Bugt, der i dag udelukkende foregår gennem den snævre og lavvandede åbning omkring Illum Ø. En for lille vandudskiftning resulterer jævnligt i periodiske iltsvind til stor skade for såvel fisk som andre dyr og planter. Der er jævnligt iltsvind i den nordvestlige del af Helnæs Bugt til skade for dyre- og plantelivet, for fiskeriet, samt for kommunen som turistmål. Iltsvind fører til en artsfattig bundfauna og en undervandsvegetation domineret af trådalger og søsalat. I yderste konsekvens kan hele områder på havbunden dø, og der dannes et tæppeagtigt såkaldt lig-lagen (se foto til højre (foto: Peter Bondo Christensen)), der består af hvide svovlbakterier. Bakterierne er de eneste, der kan klare de iltfrie perioder. Fisk og andre havdyr flygter eller dør. En forundersøgelse fra 2013 viste, at vandudskiftningen i Helnæs Bugt vil blive væsentligt forbedret, hvis der etableres en kanal ved Agernæs Havn. Dette vil være til stor fordel for livet i bugten, og bl.a. forbedre forholdene for ålegræs, bund- og fiskefauna. Desuden vil en kanal mellem de to bugte øge områdets rekreative værdi for sejlere og kajakroere, samt forbedre områdets æstetiske udseende, hvis iltsvind og lig-lagen og den ilde lugt det kan medføre undgås. Gennemførslen af et kanalprojekt vil kræve eksterne midler fra fonde (skønnet udgift til en kanal ligger mellem 15-30 mio. kr.). Side 7 af 9
ord for Agernæs Havn i en bredde af 25 m. n, så (mindre) motorbåde kan passere. Fase 2: Projekter og fundraising På baggrund af fase 1 er udarbejdet nærværende projektplan. Projektplanen fokusere på følgende 3 indsatser; formidling, faciliteter og fundraising. En del af forslagene er klar til igangsættelse i 2014, imens andre forslag kræver længere planlægning og eksterne midler. De konkrete forslag, som igangsættes i 2014/2015; Formidling Planlægning af formidlingskoncept for Helnæs Bugt (fælles layout på skilte, kortborde etc.). Informations/formidlingscenter ved Agernæs Havn og ved Bobakker. Planlægning og gennemførsel af guidede ture i området. Faciliteter Parkeringsplads ved dæmningen. Offentlig parkeringsplads ved Helnæs Mølle. Forbedret adgang til Klinteskoven og Havørred Fyn fiskeplads nr. 91. Shelter og bålplads ved Nabben. Shelter og bålplads ved Skovkrogen. Shelter og bålplads ved Bobakkerne. Kaffepletter / tænkebænke (shelter/læskur/bænk). Projekter og faciliteter gennemføres under forudsætning af, at alle tilladelser er indhentet fra andre myndigheder og involverede lodsejere. Side 8 af 9
Fase 3: Markedsføring og projekter I denne fase laves diverse projektforslag og ansøgninger til puljer og fonde vedr. udgiftstunge initiativer. Det foreslås, at der med udgangspunkt i Natur og Friluftstrategien arbejdes videre med muligheden for at etablere en kanal nord for Agernæs Havn samt etablering af et stenrev. Fremadrettede initiativer til markedsføring, planlægning af mere vedvarende samarbejdsmuligheder, samt gennemførelse af initiativer, som det lykkes at hjemsøge (med)finansiering til. Konkrete projekter som igangsættes under fase 3 (2015): Der udarbejdes og distribueres tekstmateriale og billeder til interessenterne til brug på deres egne kommunikationsmedier og portaler. Fundraising: stenrev. Fundraising: kanal. Evt. samarbejde med Havørred Fyn og Udvikling Fyn. Ved udgangen af 2015 evalueres projektet og afrapporteres til udvalget. Tidsplan for det samlede projekt Overblik over andre aktuelle aktiviteter i området, igangsat af Assens Kommune NaturErhvervsstyrelsen (LAG midler til projekter til bæredygtig udvikling af fiskeriområder) har bevilliget et tilskud til projekt Faciliteter for lystfiskere ved Sandager Næs, Helnæs Fyr, Agernæs og Bobakker. Projektet omfatter et shelter, et bord/bænksæt, et rensebord og en bålplads. Projektet er et samarbejde mellem Assens Kommune og Udvikling Fyn. Side 9 af 9