Spørgsmål og Svar - Beat the Microbead Udarbejdet 24. oktober 2016 Hvorfor skal vi undgå mikroplastik i plejeprodukter og kosmetik? Når mikroplastik anvendes i plejeprodukter og kosmetik vil meget af det på et eller andet tidspunkt, enten med det samme eller senere ved afrensning, blive skyllet ud i vores håndvaske til vores kloaksystem. Kloakvandet behandles i renseanlæg, men fordi mikroplastik ikke kan nedbrydes naturligt af de mikroorganismer, som er til stede i renseanlæg, og anlæggene i dag ikke er designet til at kunne holde mikroplastik tilbage, vil plastikken enten aflejres i spildevandsslammet eller ryge videre til vores vandmiljø med spildevandet. Meget af spildevandsslam bruges i Danmark og andre lande som gødning, og en stor del af mikroplasten spredes dermed til vores landbrugsjord, hvor det kan have konsekvenser for de jordlevende organismer såsom regnorme. Resten af mikroplasten ryger med spildevandet gennem renseanlæggene og videre til vandmiljøet, hvor forskellige organismer påvirkes bl.a. ved at indtage og filtrere det. Når mikroplastik først er tabt til miljøet, er det umuligt at indsamle igen, og idet plastik er meget længe om at blive nedbrudt, ophobes mikroplastik i havene og gør her skade på organismerne. Hvor meget mikroplastik udledes reelt til miljøet fra kosmetiske produkter? Forskning fra Plymouth University har vist, at en enkelt gangs brug af et plejeprodukt med mikroplastik kan udlede op mod 95.000 partikler af plastik til kloaksystemet (Napper et al. 2015). Det kan dog variere meget mellem produkter, hvor meget mikroplastik, de indeholder, og også både vægten og plastpartiklernes størrelser varierer i høj grad. Den reelle udledning afhænger også af, om produktet skylles direkte ud i afløbet (wash-off/rinse-off produkter) eller om det er et produkt, man smører på huden. For sidstnævnte produkter vil mikroplasten dog stadig tabes til miljøet, idet det løbende afgives fra huden (f.eks. til ens tøj, som senere vil blive vasket), og man senere også vil vaske sig. Forskellige undersøgelser estimerer, at mellem 70 og 99 % af den mikroplastik, der ender i afløbet og således i renseanlæggene bliver afladet i spildevandsslammet, mens resten (1-30 %) udledes til vandmiljøet med vores spildevand. I blandt andet Danmark bruges en stor andel af slammet som gødning på marker, hvorved en betydelig mængde mikroplast spredes til naturen og forurener jordmiljøet og måske med tiden ender i vandmiljøet. I forhold til udledningen fra spildevand til vandmiljøet estimeres, at der til det Baltiske Hav alene udledes 40 tons mikroplastik, der stammer fra plejeprodukter og kosmetik. Hvert år bruges i Danmark 29 tons og i EU 4130 tons mikroplastik i plejeprodukter og kosmetik. Antager man en gennemsnitlig udledning til havmiljøet fra spildevand på 10% betyder det, at Danmark udleder næsten 3 tons og EU over 400 tons mikroplastik til havet hvert eneste år. 1
Er mikroplastik skadeligt for mennesker? Der er endnu ikke tilstrækkelig forskning til at sige, om mikroplastik er direkte skadeligt for mennesker. Men vi ved, at mikroplastik bliver ophobet i fødekæden, da f.eks. fisk og muslinger ikke kan skelne mellem mikroplastik og den føde de sædvanligvis spiser. Undersøgelser har vist, at plastik findes i bl.a. spisefisk (sild, torsk, hvilling, makrel, sej, kuller m.fl.) og blåmuslinger, og via denne kost udsættes mennesker sandsynligvis også for mikroplastik - direkte eller indirekte. Plastik kan indeholde en række kemikalier, hvoraf flere er mistænkt eller dokumenteret som værende skadelige for menneskers sundhed. Det gælder bl.a. blødgørere (ftalater), bisphenoler, flammehæmmere, tungmetaller, pesticider og farvestoffer, der kan være hormonforstyrrende, skade hjernens funktion samt reproduktionsevnen. Desuden er flere kemikalier klassificeret som kræftfremkaldende. Udover, at kemikalierne kan være bundet i plasten fra start, kan plastik også fungere som en vektor. Dette betyder, at kemikalier, som vi i andre sammenhænge har udledt til havet, kan binde sig til plasten og på den måde blive ført rundt i miljøet. Når plasten ender i en organismes fordøjelsessystem, kan disse kemikalier afgives. På den måde kan vi mennesker sandsynligvis blive udsat for skadelige kemikalier via naturlig føde, der har været i kontakt med mikroplastik. Hvorfor tilsættes mikroplastik til plejeprodukter og kosmetik, og hvad er funktionen af det? Mikroplastik tilsættes til plejeprodukter af flere årsager. Den mest kendte anvendelse er nok den skrubbende og rensende effekt, som tilsat mikroplastik kan give. Dog bruges mikroplastik også i plejeprodukter med flere andre funktioner, og det kan være i så mikroskopiske størrelse og i pulverform (ned til 0,3 mikrometer = 0,0003 mm i størrelse og måske endnu mindre), at det ikke kan mærkes i produktet. Mikroplastik kan i plejeprodukter og kosmetik binde aktive ingredienser, have en æstetisk effekt (f.eks. glimmer), give fylde, regulere viskositet, danne film, øge glideevnen og booste SPF (solbeskyttelsesfaktor). Der findes gode naturlige alternativer til at anvende mikroplastik (f.eks. sukker og salt til den skrubbende effekt), og mange producenter bruger derfor heller ingen mikroplastik eller syntetiske polymerer (dvs. inkl. flydende typer plastik) i deres produkter. Grunden til at mikroplastik anvendes, på trods af de mange naturlige alternativer, er sandsynligvis primært fordi, det er lettere, billigere og nemt at producere i store mængder. Plastik kan desuden transporteres og opbevares uden problemer, da der ikke skal tages hensyn til naturlig nedbrydning i denne proces, og plastik er formentlig også et lettere materiale at manipulere og forarbejde, sådan at de små partikler bliver en mere nøjagtig og ensartet form. Plastik kan muligvis også slide mindre på forarbejdsningsudstyr og opbevaringscontainere, idet mikroplastpartiklerne kan være blødere og have færre skarpe kanter. Foruden i skrubbecremer anvendes mikroplastik i shampoo/conditioner, hårprodukter, deodoranter, barbergele/-skum, læbepomader, rynkecremer, solcremer, øjenskygge, pudder, foundation og lignende, hvor dets effekt varierer jævnfør ovenstående. For nogle år tilbage blev mikroplastik også tilsat til nogle typer af tandpasta, men tilsyneladende har de fleste producenter efterhånden, siden Beat the Microbead-kampagnens start i 2012, udfaset mikroplastik fra denne type produkt. 2
Hvordan defineres mikroplastik i plejeprodukter og kosmetik i app en Beat the Microbead? Vi følger UNEPs (FNs Miljøprogram) definition for mikroplastik. Mikroplastik er: - Syntetiske polymerer og/eller copolymerer (plastik) - I fast form (dvs. partikler, ikke flydende plastik) - Uopløseligt i vand - Ikke-nedbrydeligt - Størrelse på maks. 5 mm (ingen nedre størrelsesgrænse er defineret) Med ikke-nedbrydelig menes, at materialet ikke kan omsættes eller mineraliseres inden for målbar hastighed. Konsekvensen af, at et materiale er ikke-nedbrydeligt, er, at materialet er persistent, hvilket betyder, at det forbliver mere eller mindre uforandret i miljøet i mange år. Intet materiale forventes at kunne holde i evighed. Hvilke typer produkter omfattes af Beat the Microbead app en? Alle produkter, der falder under EU s Kosmetikforordning, er som udgangspunkt medtaget i app en. Kosmetiske produkter kan være cremer, lotioner, geler og olier til huden, ansigtsmasker, farvede underlag (i flydende og fast form samt pudder), ansigtspudder, badepudder, talkum, toiletsæbe, deodorantsæbe, badeprodukter (salte, skumbade, olier, geler), hårfjerningsprodukter, deodoranter, hårfarvestoffer, hårsætningsprodukter, hårvaskeprodukter (lotioner, tørshampoo og shampoo), diverse hårplejeprodukter (lotioner, cremer, olier), barberprodukter (sæbe, barberskum, lotioner), makeup og renseprodukter, læbemakeup, læbepomader, tand- og mundplejeprodukter, negleplejeprodukter og neglelak, produkter til udvortes intim pleje, solcremer, produkter til solbruning uden sol, blegeprodukter til huden og produkter mod rynker. Dog skal man være opmærksom på, at f.eks. rengøringsmidler og lægemidler ikke er medtaget i app en, da disse produkter falder uden for Kosmetikforordningen. I Beat the Microbead-app ens manuelle søgning er følgende produkttype-kategorier defineret: Skrubbecremer/Peelings (til både krop og ansigt), Ansigtsrens, Brus /Bad (shampoo, conditioner, hårmasker, bodyshampoo, håndsæber), Tandpasta, Kosmetik (alle make-up produkter), Hudpleje (cremer, lotion, fugtighedsmasker, olier, solcremer mv. til både ansigt og krop) og Diverse (hårpleje/-sætningsprodukter, barberskum/gel, deodoranter, læbepomade/-balsam, makeupfjerner, neglelakfjerner, neglelak, selvbruner). Hvordan fungerer Beat the Microbead app en? Via et kamera-vindue i app en scannes produktets stregkode (EAN-nummer), og et resultat vil fortælle, hvorvidt produktet indeholder mikroplastik eller ej og evt. om producenten har lovet en udfasning. Desuden kan man søge manuelt efter et produkt, hhv. efter mærke eller produkt-type. 3
Hvilke farvekategorier er der brugt i app en og hvad betyder de? Rød: Dette produkt indeholder mikroplastik af typerne Polyethylene (PE), Polyethylene terephthalate (PET), Polypropylene (PP), Polymethyl methacrylate (PMMA), Nylon/Polyamide og/eller Polytetrafluoroethylene/Teflon (PTFE). Orange: Dette produkt indeholder stadig mikroplastik (af de seks typer som i den røde kategori), men producenten har oplyst, at man vil erstatte eller ændre produktet inden for en rimelig tidshorisont. Grøn: Dette produkt indeholder ikke mikroplastik af typerne Polyethylene (PE), Polyethylene terephthalate (PET), Polypropylene (PP), Polymethyl methacrylate (PMMA), Nylon/Polyamide og/eller Polytetrafluoroethylene/Teflon (PTFE). Look for the Zero: Dette produkt er 100% fri for alle former for mikroplastik. Producenten har stillet garanti herfor, og producentens anvendte ingredienser i hele deres sortiment er gennemtjekket for mikroplastik-ingredienser. Hvad er forskellen mellem et produkt, der får grøn farve og et produkt, der får (Look for the) Zero? De grønne produkter indeholder ikke mikroplastik af de seks mest almindelige typer Polyethylene (PE), Polyethylene terephthalate (PET), Polypropylene (PP), Polymethyl methacrylate (PMMA), Nylon/Polyamide og/eller Polytetrafluoroethylene/Teflon (PTFE). Look for the Zero produkter er garanteret fra producentens side (med tjek af deres fulde anvendte ingredienser) ikke at indeholde nogen former for mikroplastik, dvs. både de seks mest almindelige typer men også andre typer mikroplastik, herunder co-/crosspolymerer. Hvad er baggrunden for og formålet med (Look for the) Zero kategorien? Look for the Zero-kategorien er en ny kategori i Beat the Microbead app en, som oprindeligt blev introduceret i Holland. Look for the Zero blev tilføjet, fordi det efter kampagnens start i 2012 er blevet klart via forskning, at der benyttes flere typer mikroplastik-ingredienser end først antaget, dvs. udover de seks typer, der først er blevet screenet efter. Formålet med den nye kategori Look for the Zero er, at forbrugeren garanteres at produktet er 100% fri for alle former for mikroplastik, ikke kun de seks mest almindelige typer. For at en producent kan få Look for the Zero-mærket til alle deres produkter i sortimentet, skal de dokumentere, at de ikke benytter nogen som helst former for mikroplastik i deres produktion. Det kræves, at producenten indsender en fuld liste over anvendte ingredienser til 4
Plastic Soup Foundation, som herefter tjekker dem igennem jf. bl.a. UNEPs liste over anvendte mikroplasttyper. Look for the Zero kategorien gives til producentens fulde produktsortiment, forudsat selvfølgelig at alle producentens produkter er 100% fri for mikroplastik. Hvordan er data til app en indsamlet? Projektlederen i Plastic Change og ca. 10 frivillige har fra foråret til efteråret 2016 indsamlet data i forskellige butikker efter aftale, såsom supermarked, apotek, helsebutik og specialbutik, og har her gennemgået sortimentet systematisk. Herudover er Forbrugerrådet Tænk Kemi s app Kemiluppen (http://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/kemiluppen-tjek-dinpersonlige-pleje-uoensket-kemi) også brugt til at gennemgå mange af deres registrerede produkter, idet der her er adgang til produktets fulde ingredienslister/varedeklaration samt stregkode. I samarbejde med Forbrugerrådet Tænk Kemi, som har stillet deres scanningshyppigheder til rådighed for dette projekt, er det prioriteret at registrere produkter, som forbrugerne med Kemiluppen har skannet flest gangen, således at den danske Beat the Microbead database giver et resultat for de produkter, som forbrugerne giver udtryk for at være mest interesserede i. Bemærk at samme produkt kan have flere forskellige stregkoder i nogle men ikke alle tilfælde, fordi der er ændret i produktets ingredienslister. Producenterne skal ændre stregkoden, såfremt der ændres væsentligt i ingredienslisten, men det er op til den enkelte producent at vurdere, hvornår dette er tilfældet. Fordi stregkoden er produktets unikke ID og app en viser et specifikt resultat ud fra stregkoden, optræder der derfor ofte samme produkt flere gange i databasen (dette ses dog kun, hvis man søger manuelt efter et produkt). Således har vi sikret, at der kommer et resultat op for flest mulige produkter, som findes på det danske marked. I enkelte tilfælde forekommer det, at producenten for et givent produkt har ændret i ingredienslisten men IKKE har ændret stregkoden. Såfremt dette opdages, laves der en note ved produktet; at det kan findes i en anden/ny variant. Dog fastholdes en rød/orange farve for produktet, hvis produktet i sin ældre version, der stadig findes i butikkerne, indeholder mikroplastik, for bedst muligt at tilgodese forbrugerens interesse for at undgå mikroplastik. Hvordan og hvor ofte opdateres data i app en? Den danske database for app en opdateres løbende med jævne mellemrum efter behov. Forbrugerne kan selv være med til at opbygge databasen yderligere for produkter som endnu ikke er i databasen. I givet fald man støder på et af disse uregistrerede produkter får man et gråt resultat med besked om, at app en endnu ikke genkender produktet, og at man kan tilføje det til databasen. App en guider da forbrugeren let igennem den simple proces, og de indsendte fotos herfra bliver hurtigst muligt behandlet af projektlederen. Efter tilføjelse til app ens database-system skal de nye data godkendes af vores samarbejdspartner Plastic Soup Foundation i Holland, som står bag den tekniske del af app en. Denne proces er dog simpel, og de nye data bliver synlige i app en i det øjeblik, som de bliver godkendt hos Plastic Soup Foundation. 5
Hvordan har producenterne været kontaktet? Producenterne er primært kontaktet via e-mail med en standardtekst, der forklarer om problemet med mikroplastik i plejeprodukter og kosmetik, og at vi har kontaktet dem, fordi vi har fundet mikroplastik i deres produkter og nu håber, at de vil overveje at udfase den anvendte mikroplastik. Idet den danske kampagne er en del af en international kampagne, følger vi de internationale retningslinjer, hvor det af producenten kræves, at deres eventuelle erklæring må lægges offentligt tilgængeligt, så forbrugeren har mulighed for at kende til producentens lovning om udfasning. Kun såfremt producenten har afgivet en erklæring jf. vores retningslinjer omkring udfasning, tages der højde for dette i farve-kategoriseringen af de produkter, der indeholder mikroplastik. Har producenten lovet udfasning af mikroplastik fra deres produkter, bliver produktet med mikroplastik flyttet fra den røde til den orange kategori. Hvad er forskellen på Beat the Microbead app en og Forbrugerrådet TÆNK Kemi s app Kemiluppen? Beat the Microbead er en app udelukkende med fokus på mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter. App en Kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi guider derimod forbrugeren til at undgå problematiske kemikalier i kosmetik og plejeprodukter. Det inkluderer bl.a. stoffer der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, allergifremkaldende og/eller miljøbelastende samt parfume og planteekstrakter, der kan give allergi. De to app s er derfor gode i kombination, hvis man gerne vil undgå både mikroplastik og kemikalier der er mistænkt for at være sundhedsskadelige. De to app s fungerer på samme måde, ved at man scanner det produkt man gerne vil undersøge og får et direkte svar via en farvekode samt en kort tekst. Hvem er samarbejdspartnerne i projektet Fra App til Dialog - Beat the Microbead? Fra App til Dialog - Beat the Microbead er en projektpakke i det overordnede projekt Plastfrit Hav. Projektet er et samarbejde mellem Plastindustrien, Det Økologiske Råd og Plastic Change, hvorunder der er en lang række øvrige samarbejdspartnere. Projektet er støttet af Velux Fonden og Villum Fonden. Af de internationale primære partnere er Plastic Soup Foundation (Holland) og Fauna & Flora International (England). Hvem står bag Beat the Microbead app en? App en er oprindeligt skabt i Holland i 2012 af NGO en Plastic Soup Foundation i samarbejde med Stichting De Noordzee og med støtte fra Fauna & Flora International, Det Hollandske Ministerium for Infrastruktur og Miljø, FNs Miljøprogram (UNEP), The Bodyshop Foundation and Neal's Yard Remedies. Siden 2013 er den tilpasset i alt 23 andre lande og på 12 forskellige sprog, herunder dansk. Plastic Change og Det Økologiske Råd står bag den danske udgave af Beat the Microbead app en og står således for at opbygge, administrere og vedligeholde den danske database. 6
Fordi stregkoderne på produkterne bestemmes af, hvor produktet er produceret, er det nødvendigt at hvert land opbygger deres egen nationale database, så man sikrer sig, at produkterne i landets database giver mening i forhold til hvad der reelt er på landets hylder. Hvad er formålet med Beat the Microbead app en og kampagnen? Plastic Change og Det Økologiske Råd ønsker med kampagnen at sætte skarpt fokus på brugen af mikroplastik i kosmetiske produkter og synliggøre, at det er et område, hvor plastik er særligt uhensigtsmæssigt at bruge, fordi der allerede findes mange naturlige alternativer. Desuden er der ingen kontrol over mikroplastens skæbne fra det udvaskes fra disse produkter til det ender i miljøet som en kilde til forurening. Målet med app en er at give de danske forbrugere et stærkt værktøj, så de i deres hverdag let kan fravælge plejeprodukter og kosmetik, der indeholder mikroplastik. Således hjælper vi konkret forbrugeren til at kunne være mere bæredygtig i sit forbrug. Desuden er det målet med kampagnen at skabe en politisk debat omkring problemerne, der opstår i kølvandet på det forbrug af plastik vi har i dag. Med forbrugerens stemme står vi stærkere i den politiske debat og kan skubbe på for et fælles forbud i EU mod brugen af mikroplastik i plejeprodukter og kosmetik. Hvordan hænger underskriftindsamlingen sammen med app en Beat the Microbead? Underskriftindsamlingen hænger tæt sammen med tilblivelsen af app en Beat the Microbead. Med underskriftindsamlingen ønsker vi en stærkere stemme i vores arbejde med at få indført et EU-forbud mod mikroplastik i kosmetiske produkter. Vi kører dermed en kampagne, hvor man som forbruger både kan vise sin holdning over for industrien ved, via app en, at fravælge de kosmetik og plejeprodukter med et indhold af mikroplastik, og samtidig kan man med sin underskrift give udtryk for, at man ønsker et EU-forbud mod brugen af mikroplastik i disse produkter. Vi overbringer alle de indsamlede underskrifter til miljø- og fødevareministeren, som vi vil opfordre til at give dem videre til EU-Kommissionen sammen med et fælles politisk opråb fra miljøorganisationer og brancheorganisationer. Vi ønsker at den danske minister skal samle EU og gå i front for at få indført et forbud. DU kan være med til at lægge pres på de danske politikere, så de tager problemet alvorligt og arbejder for et forbud i EU. Hvad skal jeg gøre med et produkt, som jeg finder mikroplastik i? Vi anbefaler, at du bortskaffer et produkt, der indeholder mikroplastik, ved at tømme indholdet i skraldespanden, og at emballagen ryger til genanvendelse, enten ved at aflevere det på genbrugsstationen eller - hvis din kommune tilbyder det - i hård plast containeren. Plastemballagerne skal dog være helt tomme og skyllede for at kunne blive genbrugt. På den måde bliver indholdet med mikroplastik brændt af og forurener dermed ikke vores miljø direkte, mens emballagen kan blive omsmeltet til et nyt produkt og således indgår i en cirkulær økonomi. 7
I Plastic Change og Det Økologiske Råd arbejder vi løbende på, at producenterne hurtigst muligt udfaser mikroplastik fra deres produkter. Desværre kan der gå lang tid, fra producenterne har lavet produkternes indhold om, til at produkterne er solgt ud fra hylderne i butikkerne. Hvor kan jeg finde komplette lister med produkterne og deres kategorisering? Komplette produktlister sorteret efter farve og produkttype for hvert land kan findes her: http://beatthemicrobead.org/dk/produktlister Hvor mange produkter er registreret i den danske database, og hvordan er fordelingen af data mht. produkttyper og mikroplast-indhold? Ved lancering af app en i Danmark i oktober 2016 indeholdt den danske database 6350 registrerede produkter, og databasen udbygges løbende, bl.a. ved hjælp af forbrugernes input. Af de 23 lande, som har lanceret app en nationalt, er den danske database klart den største. Figur 1: Fordelingen af produkterne mellem de fire farve-kategorier. Bemærk at i de grønne produkter er der screenet for seks af de mest almindelige typer mikroplastik, men nylige undersøgelser har vist, at der benyttes langt flere typer mikroplastik i plejeprodukter og kosmetik end først antaget. Derfor er kategorien Look for the Zero indført for at tage højde for alle typer mikroplastik. Figur 2: Fordelingen af produkterne i databasen i de definerede produkttyper. Bemærk, at det er forskelligt mellem produkttyperne, hvor stor en andel der findes mikroplastik i (se Fig. 3). Figur 3: Forholdsvis fordeling af farve-kategorierne inden for hver produkttype. Figur 4: Fordelingen af de seks plastik-ingredienser, som er fundet i produkterne. Figur 1 Figur 2 8
Figur 3 Figur 4 9