Anordning nr. af. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 41 i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 14. september 2004, bestemmes det, at lov om adoption skal gælde for Færøerne i følgende affattelse: Kapitel 1 Betingelser 1. Adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af Rigsombudsmanden. Stk. 2. Ved adoption af et barn fra et andet land har bevillingen virkning fra barnets ankomst her til landet. 2. Adoption må kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen. 3. Bevilling til adoption af eget barn kan ikke meddeles. 4. Bevilling til adoption kan kun meddeles den, som er fyldt 25 år. Når særlige grunde taler derfor, kan bevilling dog meddeles den, som er fyldt 18 år. 4a. Er den, som ønskes adopteret, under 18 år, må adoption kun bevilges, når ansøgeren er godkendt som adoptant, jf. 25 a og 25 b. Stk. 2. Godkendelse kræves dog ikke ved adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn eller efter regler fastsat af ministeren for familie- og forbrugeranliggender i tilfælde, hvor der består et nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes forældre. 5. Den, som er gift, kan kun adoptere sammen med sin ægtefælle, medmindre denne er forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt. Dog kan den ene ægtefælle med den andens samtykke adoptere dennes barn eller adoptivbarn. Stk. 2. Kun ægtefæller kan adoptere sammen. 6. Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen ikke meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelse af samtykket skønnes at være til skade for barnet. Stk. 2. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt i medfør af 8, stk. 1. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt med adoptionens betydning. Stk. 3. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte adoption. 7. Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene. Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra den anden. Stk. 3. Gælder det i stk. 2 anførte begge forældrene, kræves samtykke fra værge.
- 2-8. Samtykke efter 7 skal afgives skriftligt under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden eller for anden myndighed eller institution, som er godkendt dertil af ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Stk. 2. Samtykke kan ikke modtages før 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre ganske særlige forhold foreligger. Stk. 3. Forinden samtykket modtages, skal forældrene (værgen) være vejledt om adoptionens og samtykkets retsvirkninger. Stk. 4. Samtykke kan meddeles til, at barnet adopteres af den, som udpeges af en myndighed eller institution, som har beføjelse til at medvirke ved adoption af børn. Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan bestemme, at samtykke afgivet for en udenlandsk myndighed eller institution ligestilles med samtykke afgivet for dansk myndighed eller institution, og kan i så fald tillade afvigelse fra reglerne i stk. 1-3. 9. Tilbagekaldes et i overensstemmelse med 8 meddelt samtykke, kan adoptionsbevilling dog meddeles, såfremt tilbagekaldelsen under særlig hensyntagen til barnets tarv ikke er rimeligt begrundet. Stk. 2. Selv om der ikke kan opnås samtykke efter 7, kan adoptionsbevilling dog i særlige tilfælde meddeles, såfremt hensynet til barnets tarv afgørende tilsiger dette. Er barnet undergivet børne- og ungdomsforsorg, kræves samtykke fra Hovedbørneværnsudvalget. 10. Rigsombudsmanden kan efter anmodning fra Hovedbørneværnsudvalget tillade, at et barn, der er undergivet børne- og ungdomsforsorg, senere bortadopteres, selv om samtykke efter 7 ikke kan opnås. Tilladelse kan kun meddeles under de i 9, stk. 2, nævnte betingelser. 11. Beslutter Rigsombudsmanden, at bevilling eller tilladelse efter 9 eller 10 skal meddeles, selv om samtykke til adoption efter 7 ikke foreligger, underrettes forældrene eller værgen herom. Beslutter Rigsombudsmanden, at der ikke kan meddeles bevilling efter 9, stk. 1, underrettes den, der søger om adoption eller har barnet i pleje med henblik på adoption. Beslutningen skal være skriftlig og udleveres af Rigsombudsmanden til de pågældende personligt eller forkyndes for dem. Inden 14 dage efter, at de har modtaget beslutningen, eller efter forkyndelsen kan de forlange sagen forelagt for ministeren for familie- og forbrugeranliggender eller indbragt for retten. Rigsombudsmanden kan, når særlige grunde taler derfor, fastsætte en længere frist eller inden fristens udløb forlænge denne. Beslutningen skal indeholde oplysning om adgangen til at få afgørelsen prøvet af ministeren for familie- og forbrugeranliggender og domstolene og om fristen herfor. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en afgørelse efter 9 eller 10 træffes eller opretholdes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Stk. 3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan ikke prøve afgørelsen, hvis anmodning om forelæggelse for ministeren modtages efter udløbet af fristen i stk. 1. Stk. 4. Modtager Rigsombudsmanden anmodning om, at beslutningen prøves af retten, indbringer Rigsombudsmanden sagen efter reglerne i retsplejelovens kap. 43 b, medmindre bevilling er udfærdiget efter udløbet af fristen i stk. 1. Stk. 5. Opretholder retten Rigsombudsmandens eller ministeren for familie- og forbrugeranliggenders beslutning om, at bevilling eller tilladelse efter 9 eller 10 skal meddeles, eller beslutter retten, at bevilling kan meddeles, selv om samtykke er tilbagekaldt, kan bevilling ikke meddeles, før anke- eller kærefristen er udløbet, uden at anke eller kære er iværksat. Det samme gælder, hvis retten afviser prøvelse, jf. retsplejelovens 475 b, stk. 4. 12. Har Rigsombudsmanden besluttet, at der bør ses bort fra, at samtykke til adoption ikke foreligger, kan barnet, såfremt det opholder sig hos den, der søger adoption, ikke af forældremyndighedens indehaver fjernes fra ansøgerens hjem under adoptionssagens behandling. Det samme gælder, hvis nævnet for børneforsorg har givet samtykke efter 9, stk. 2, 2. pkt., eller fremsat anmodning efter 10.
- 3-13. Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter 7, stk. 1-2, skal der, inden afgørelse træffes, indhentes en erklæring, medmindre dette skønnes at ville kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen. 14. Den, som er umyndiggjort må ikke adopteres, uden at erklæring er indhentet fra værgen. 15. Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste. Rigsombudsmanden kan afkræve enhver, der har kendskab til forholdene, alle oplysninger til brug ved afklaringen af, om der er ydet eller modtaget vederlag m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 2. Ydes der adoptanten vederlag, kan bevillingen gøres afhængig af, at vederlaget helt eller delvist sikres anvendt til bedste for adoptivbarnet. Kapitel 2 Retsvirkninger 16. Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres barn, og adoptivbarnet og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens eget barn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets virkelige slægt. Stk. 2. Såfremt en ægtefælle adopterer sin ægtefælles barn eller adoptivbarn, får barnet i forhold til ægtefællerne samme retsstilling, som om det var deres fælles barn. Stk. 3. Med hensyn til adoptivbarnets navn gælder reglerne i lovgivningen om personnavne. 17. Adoption giver ikke successionsret til len, stamhuse eller andre fideikommisser, medmindre dette særlig er hjemlet. Kapitel 3 Ophævelse 18. Adoptivforholdet kan ophæves af ministeren for familie- og forbrugeranliggender, når adoptanten og adoptivbarnet er enige derom. Er nogen af parterne umyndiggjort, skal erklæring fra værgen indhentes. Stk. 2. Er adoptivbarnet under 18 år, kan ophævelse efter stk. 1 finde sted, hvis adoptanten og adoptivbarnets biologiske forældre er enige derom og ophævelsen er bedst for barnet. Stk. 3. Er barnet fyldt 12 år, kan ophævelse af adoptivforholdet ikke ske uden barnets samtykke. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt i medfør af 8, stk. 1. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om ophævelsen af adoptivforholdet, og barnet skal gøres bekendt med ophævelsens betydning. Stk. 4. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivforholdet, i det omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivforholdet. Stk. 5. Når adoptanterne er døde, kan ministeren for familie- og forbrugeranliggender på begæring af barnets oprindelige forældre ophæve adoptivforholdet, hvis det er bedst for barnet. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse. 19. Adoptivforholdet bliver efter påstand at ophæve ved dom, såfremt adoptanten har forset sig groft mod barnet eller i væsentlig grad forsømmer de ham ifølge adoptionen påhvilende forpligtelser, eller såfremt ophævelse i øvrigt skønnes at være af væsentlig betydning for adoptivbarnet.
- 4 - Stk. 2. Sag om ophævelse anlægges af adoptivbarnet. Hvis barnet er umyndigt eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, anlægges sagen af barnets værge, af dets oprindelige fader eller moder eller af ministeren for familie- og forbrugeranliggender eller den, han bemyndiger dertil. 20. Hvis ægtefæller har fælles adoptivbarn, kan adoptivforholdet kun ophæves over for dem begge. Stk. 2. I de i 19 nævnte tilfælde kan ophævelse ske, selv om de dér nævnte forhold kun gælder den ene af adoptanterne. 21. Kan der ikke efter retsplejelovens almindelige regler påvises noget værneting, for hvilket sag til ophævelse af et adoptivforhold kan indbringes, anlægges sagen ved den ret, som ministeren for familie- og forbrugeranliggender bestemmer. 22. Ved ny adoption anses det tidligere adoptivforhold for ophævet, jf. dog 16, stk. 2. 23. Ved ophævelse bortfalder retsvirkningerne af adoptionen mellem adoptivbarnet og adoptanten og dennes slægt. Når særlige grunde taler derfor, kan retten ved ophævelse efter 19 bestemme, at adoptanten skal betale bidrag til barnets underhold. Stk. 2. Ophæves adoptivforholdet i medfør af 18, stk. 2 eller 5, genindtræder barnet i retsforholdet til den virkelige slægt. Stk. 3. I de i 19 nævnte tilfælde kan retten under hensyntagen til anledningen til ophævelsen, barnets alder og de øvrige omstændigheder bestemme, at retsforholdet mellem barnet og dets virkelige slægt skal genopstå. Stk. 4. I øvrigt genindtræder ingen retsvirkninger i forhold til den oprindelige slægt. 24. Forud for ophævelsen af et adoptivforhold i medfør af 19 skal retten så vidt muligt lade indhente erklæring fra de personer, hvis samtykke eller erklæring kræves til adoptionsbevillingens meddelelse. Retten kan dog, når særlige forhold taler derfor, og der ikke er spørgsmål om at lade retsforholdet til den oprindelige slægt genopstå, bestemme, at sådan erklæring ikke skal indhentes. Kapitel 4 Forskellige bestemmelser 25. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om adoptionssagers behandling, herunder om godkendelse som adoptant og adoptionssagers behandling, herunder om indholdet af ansøgninger om adoption mv. og om afgivelse af samtykke til adoption, 6 og 8. 25 a. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender opretter for Færøerne et samråd, der afgiver udtalelse til Rigsombudsmanden til brug for dennes afgørelse af, om en ansøger kan godkendes som adoptant, jf. 4 a. Rigsombudsmanden tilvejebringer de oplysninger om ansøgerens forhold, der lægger til grund for samrådets udtalelse, og samrådet kan under sagen henstille til rigsombudsmanden, at der indhentes supplerende oplysninger, før udtalelsen afgives. Stk. 2. Rigsombudsmanden kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikke kan anses for egnet som adoptant. Stk. 3. Samrådet består af et medlem med social uddannelse, en jurist og en læge. Stk. 4. Samrådets medlemmer samt stedfortrædere for disse beskikkes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender for indtil 4 år ad gangen. Stk. 5. Samrådets udtalelser indføres i en protokol. Er der i samrådet enighed om ikke at kunne anbefale ansøgningen, anføres i protokollen en kort begrundelse herfor. Er medlemmerne ikke enige, anføres de forskellige begrundelser.
- 5-25 b. Adoptionsnævnet består af en formand og et antal medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 5 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Nævnets afgørelse træffes ved flertal. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter forretningsordenen for nævnet. Stk. 2. Nævnets medlemmer samt stedfortrædere for disse beskikkes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender for indtil 4 år ad gangen. Stk. 3. Rigsombudsmandens afgørelse i medfør af denne lov kan indbringes for Adoptionsnævnet. Stk. 4. Adoptionsnævnet fører tilsyn med Rigsombudsmandens og samrådets behandling af godkendelsessager efter denne lov. Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan henlægge andre opgaver til Adoptionsnævnet end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4. Stk. 6. Adoptionsnævnet kan i forbindelse med behandlingen af andre sager end klagesager indkalde personer, som må antages at have særlig indsigt eller interesse i de spørgsmål, der behandles af nævnet. 26. Ved overenskomst med fremmed stat kan det bestemmes, at dennes statsborgere kun kan adoptere eller adopteres her i landet under bestemte, traktatmæssigt fastsatte betingelser. Stk. 2. Tilsvarende bestemmelser kan træffes med hensyn til ophævelse af adoptivforholdet, når adoptanten er fremmed statsborger. 27. Med hensyn til bestemt angivne fremmede stater kan det ved kongelig anordning fastsættes, at danske statsborgere kun under bestemte betingelser kan adoptere eller adopteres i vedkommende stat. Stk. 2. På samme måde kan det bestemmes, at adoptivforholdet ikke kan hæves i fremmed stat med virkning her i riget, når adoptanten er dansk statsborger. 27 a. Den, der har bopæl her i landet, kan kun adoptere efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Uanset stk. 1 anerkendes udenlandske adoptionsafgørelser her i landet, når adoptionen er gennemført med henblik på adoption af barnet til Danmark i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Ministeren for familieog forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte regler om, at andre udenlandske adoptionsafgørelser anerkendes her i landet. 27 b. Den, der har bopæl i udlandet, kan kun adoptere efter reglerne i denne lov, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle har dansk statsborgerskab og adoption som følge heraf ikke kan gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor, og en dansk adoptionsbevilling får gyldighed i bopælslandet. Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan i øvrigt tillade adoption, hvis sagen har en særlig tilknytning til landet. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder dog ikke anvendelse på adoptioner, der er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. 27 c. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender udpeger en centralmyndighed, der skal varetage de opgaver og forpligtelser, som det efter Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner påhviler centralmyndigheden at varetage. Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om centralmyndighedens virksomhed. Kapitel 4 a Formidling 27 d. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan give en eller flere private organisationer tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har dansk statsborgerskab. Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler og vilkår om adoptionshjælp efter stk. 1 og fører tilsyn med virksomheden.
- 6 - Stk. 3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan bemyndige Adoptionsnævnet til at føre tilsyn med de organisationer, der har fået tilladelse efter stk. 1. Stk. 4. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, hvorefter personer, der ønsker at adoptere, pålægges at søge bistand hos en organisation, der har tilladelse efter stk. 1. 27 e. Bistand til at skaffe forbindelse mellem personer, der ønsker at adoptere, og et barn med henblik på adoption og til at gennemføre en adoption (adoptionshjælp) må kun ydes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender, Rigsombudsmanden, Adoptionsnævnet og de organisationer, der er nævnt i 27 d. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter dog ikke juridisk bistand o.lign. i forbindelse med henvendelse til de nævnte myndigheder eller til fremskaffelse af oplysninger, som kræves af disse. Straffebestemmelser 27 f. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der 1) tilsidesætter vilkår fastsat efter 27 d, stk. 2, eller 2) overtræder 27 e. Stk. 2. På samme måde straffes den, der som mellemmand yder vederlag for at opnå samtykke til adoption. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter 27 d, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 5 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. 28. Anordningen træder i kraft den Stk. 2. Anordning nr. 552 af 8. oktober 1982 om ikrafttræden for Færøerne af adoptionsloven ophæves samtidig. 29. Reglerne i 6, stk. 2, og 8 anvendes ikke på samtykke meddelt før lovens ikrafttræden. 30. Kapitel 2 anvendes på: 1) adoptivforhold stiftet den 1. januar 1957 eller senere, 2) adoptivforhold stiftet før den 1. januar 1957, når der efter 32, stk. 2, er tillagt bevillingen retsvirkninger efter kap. 2, og 3) adoptivforhold stiftet før den 1. januar 1957, når der efter 27, stk. 2, i lov nr. 140 af 25. maj 1956 om adoption er tillagt bevillingen retsvirkninger efter den nævnte lovs 13, jf. 12. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, anvendes bestemmelsen i 13, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 140 af 25. maj 1956 om adoption på adoptionsbevillinger meddelt før lovens ikrafttræden med bestemmelse om, at barnets arveret efter den oprindelige slægt bevares. 31. Kap. 3 anvendes også på adoptivforhold stiftet før lovens ikrafttræden. 32. For adoptivforhold, som er stiftet før den 1. januar 1957, og som ikke er omfattet af 30, stk. 1, nr. 2 eller 3, gælder lov nr. 87 af 26. marts 1923 om adoption bortset fra 13, stk. 2, og 18-24. Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan, når omstændighederne taler derfor, tillægge adoptivforhold stiftet før den 1. januar 1957 retsvirkninger efter nærværende lovs kap. 2.
- 7 - Givet på Amalienborg, den Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Lars Barfoed