{Ejnar Bjerre Jørgensen: Gårdhistorie}

Ejstrup By, Harrild, Gludsted etc, Ejstrup sogn 1 af 9 {Ejnar Bjerre Jørgensen: Gårdhistorie} Ejstrup by, Hallundbæk, Harild, Hedegaard, Hygild, Krejbjerg, Nybygge, Nygaard, Gludsted, S. Hvilum Ejstrup by. I den gamle jordebog fra Hastrup fra 1651 nævnes der kun 2 gårde i Ejstrup by, der hørte under Hastrup. Den ene gård var fæstet af Christen Pedersen og Niels Madsens enke, den anden havde kun en fæster, Søren Jensen. Desuden ejede Hastrup 6 bol i byen. Bol nr. 1 var fæstet af Søren Kræmmer, bol nr. 2 af Søren Skrædder, bol nr. 3 af Jens Andersen, bol nr. 4 af Kield Pedersen. De sidste 2 bol var begge fæstet af Michel Snedker. Endelig var der et gadehus uden jord, men der er ikke nævnt nogen beboer. D. 29. juni 1654 fik Jørgen Kaas til Hastrup overdraget kongetienden for Ejstrup sogn af Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård. Tienden lød på 15 ørter rug og 5 ørter byg. Jørgen Rosenkrantz havde handlet sig til tienden fra handelsmand Heinrich Møller i København, der igen havde fået den overdraget af hans kgl. majestæt til afdrag på kronens gæld. Skødet til Jørgen Kaas blev udstedt i Odense og bevidnet af Erich Rosenkrantz og Erich Kaas. I Marie Belows pantebreve kan det ses, at den ene gård i Ejstrup havde været pantsat d. 17. marts 1650, og da levede Niels Madsen endnu. Da Jørgen Kaas købte Hastrup i 1651, indløste han pantene, og gårdene blev under Hastrup. Han blev dræbt under krigen i 1658, og den næste jordebog var udgivet af hans enke Karen Grubbe Jørgensdatter i 1661, da jordebøgerne blev indkaldt til forberedelse af matriklen i 1662. På den første gård i Ejstrup var Christen Pedersen stadig fæster, men nu sammen med Peder Nielsen, der kunne være Niels Madsens søn. Hartkornet opgives til 12 tdr. 7 skp. 1 fkr. 1 alb. Landgilden var tilsvarende høj, 1 ørte malt, 6 harbopund smør, 1 okse at stalde, 1 svin,1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns. Søren Jensens fæstegård var øde, dens hartkorn opgives til 6 tdr. 7 skp. 1 fkr. Landgilden var 3 ørter rug, 2 harbopund smør og 1 svin. Et bol var øde, hartkorn 2-5-1-1. Landgilde 2 hbpd. smør. Det var Michel Snedker dobbeltbol. Søren Kræmmer havde htk. 1-2-1-1. Landgilde 5 skp. rug og ½ hbpd. smør. Søren Skrædder havde samme htk. og svarede samme landgilde. Jens Andersen var borte, der boede Niels Skrædder med samme htk. og ldg. som de 2 foregående. Kield Pedersen var også borte, og hans bol var øde, ellers havde den samme htk. som de forrige. D. 4. maj 1670 var der skifte på Hastrup efter Jørgen Kaas. Den store gård i Ejstrup blev delt imellem de 2 sønner Hans og Jørgen Grubbe. Hans fik Christen Pedersens halvdel, den skulle også svare 10 skp. gæsterihavre og ½ rigsd. gæsteripenge. Desuden fik Hans Kaas Søren Jensens ødegård, der også skulle svare gæsteri, 1 rigsd. Jørgen Grubbe Kaas fik den anden halvgård, han brugte det gamle fæsternavn Niels Madsens enke i sin jordebog. Den ydede tilsvarende ldg. og gæsteri. Gadehuset var også tilfaldet ham, der står stadig ikke, hvem der boede der, den årlige husleje var 3 mark. De 6 bol nævnes ikke i skiftet, de var kommet fra Hastrup til andre grene i Kaas-familien. 3 af bolene byttede Jørgen G. Kaas sig til igen d. 23. nov. 1670. Det var hans svoger Gregers Høg til Vang, der havde fået dem, han fik i stedet en gård i Thy. Der var kommet andre fæstere på bolene. Søren Thomsen kan være den samme som Søren Kræmmer, men Jens Vinding og Lille Christen var ialtfald ny. Landgilden var uændret, men de skulle alle 3 betale 12½ mark i penge. D. 23. marts 1679 lånte Jørgen G. Kaas 250 rd. af Anna Margrethe, enke efter forpagter Peder Hansen på Palsgård. Han pantsatte de 3 bol. Søren Thomsen var borte, hans bol var overtaget af Anders Nygård, der ydede ½ hbpd. smør gæsteri. Christen Andersen kunne være Lille Christen, og Jens Vinding slap med 1 hbpd. smør i landgilde. D. 30. juni 1680 udstedte Jørgen G. Kaas et pantebrev til sin bror, og der står Anders Pedersen i stedet for Anders Nygård. I 1682 blev Hans Kaas alene ejer af Hastrup, og d. 18. sept. 1686 købte han Ejstrups kongetiende af svogeren Knud Gedde, den var ved søskendeskifte tilfaldet Lene Cathrine Kaas. Skødet blev tinglæst på Vrads herredsting d. 22. sept. 1686 og indført af den tilforordnede herredsskriver Niels Nielsen med egen hånd. Det var ellers Rasmus Christophersen Hundshoved, der var ordinær skriver. D. 23. sept. 1686 blev skødet læst ved Hastrup birketing og indført af Niels Nielsen, der ser ud til at have været birkefoged på Hastrup. Conrad von Høvelen til Brandholm og hans svigersøn Niels Parsberg signerede skødet. D. 11. marts 1691 solgte Hans Kaas Ejstrup sogns kongetiende til sin bror, der nu boede på Rybjerg. D. 21. sept. 1696 lod Hans Kaas holde auktion over Hastrup. Højstbydende blev svogeren amtmand Knud Gedde, der havde haft gården i forpagtning siden 1686, med 10200 rigsd. D. 15. marts 1697 fik han auktionsskøde udstedt af auktionsdirektørerne i Viborg. Den medfølgende jordebog nævner gårdene i Ejstrup by, de havde i 1688 fået nyt

Ejstrup By, Harrild, Gludsted etc, Ejstrup sogn 2 af 9 hartkorn. Den største gård var nedsat til htk. 5-4-2-2, og den var fæstet af Jens Rasmussøn og Peder Christensøn med uændret afgift. Den anden var nedsat til htk. 3-2-1-0 med 2 fæstere, Jacob Sørensøn og Søren Sørensøn, med uændret afgift. Ved købet af jus patronatus til Ejstrup kirke var Hans Kaas blevet ejer af herligheden til anneksgården, anslået til htk. 1-0-2-2. Den var fæstet af Jens Madsøn og Søren Pedersøn, der svarede 4 rd. arbejdspenge af herligheden til Hastrup, mens præsten oppebar landgilden. Kirkejordens hartkorn var 0-5-1-1. Jep Sørensen boede på det ene bol med htk. 0-5-3-1. Niels Pedersen på det andet med htk. 0-6-0-1. Deres landgilde var ens, ½ ørte rug, ½ hbpd. smør og 12½ mk. gæsteri. Anders Pedersen boede nu på Jens Vindings lille bol med htk. 0-1-1-1. I gadehuset boede Anders Smed, der betalte 3 mark huspenge. Anders Pedersen supplerede sit udkomme ved at være spillemand. Kirketienden var sat i htk. til 26 tdr. 5 skp. Kongetienden til 26 tdr. 2 skp. D. 30. jan. 1699 købte Knud Gedde noget gods af Christen Andersen, Vadskærgård. Deriblandt var et bol i Ejstrup by, der var fæstet af Jens Jacobsen, tidligere Maren Vinding, htk. 0-2-3-1, ldg. 1 hbpd. smør, 1 rd. arbejdspenge. D. 11. juni 1699 købte Knud Gedde 2 bol i Ejstrup by af Nicolai Nissen til Rugballegård. Det ene var fæstet af Peder Pedersen, htk. 0-5-3-2, ldg. ½ ørte rug, ½ hbpd. smør, 12½ mk. gæsteri og 1 rd. arbp. Det andet bol var fæstet af Søren Pedersen, htk. 0-6-1-2, samme ldg. 3 måneder før havde Knud Gedde pantsat 2 bol, og det synes at være de samme, selvom han kalder fæsterne Peder Pedersen og Christen Andersen. I 1701 pantsatte han Jens Jacobsens bol og igen i 1703 samme bol. D. 4. apr. 1705 pantsatte han alt gods til sin søn Fr. Chr. Gedde. I Ejstrup 1 gård med htk. 5-4-3-2, fæstet af Peder Christensen og Peder Ibsgård. 1 gård med htk. 3-2-1-0, fæstet af Anders Christensen og Søren Sørensen. 1 bol, htk. 0-6- 0-1, Niels Pedersen. 1 bol, htk. 0-5-3-1, Lauritz Nielsen. 1 bol, htk. 0-1-1-2, Jens Jacobsen. 1 hus uden jord, Maren Holck, huspenge 3 mk. Desuden herligheden af anneksgården. Jep Sørensen var blevet gårdfæster i Bjørnskov. D. 23. febr. 1706 solgte Knud Gedde Hastrup til Fr. Chr. Gedde. Niels Jensen havde overtaget htk. 0-6-0-1 efter Niels Pedersen. Anders Christensen havde htk. 0-5-3-2. Søren Pedersen htk. 0-6-1-2. Jens Jacobsen htk. 0-2-3-1. På anneksgården boede Jens Madsen og Søren Pedersen som før. D. 2. apr. 1711 var Anders Christensen med htk. 0-5-3-2 afløst af Jens Knudsen, og Søren Jensen havde overtaget Niels Pedersens htk. 0-6-0-1. D. 27. apr. 1713 fik Lene Cathrine Kaas sikkerhed for sit tilgodehavende i Hastrup i gårdene i Ejstrup. Den store gård med htk. 5-4-2-2 var fæstet af Peder Christensen og Peder Voulund. Den mindre med htk. 3-2- 1-0 var fæstet af Anders Christensen og Christen Andersen. Anneksgården optræder med sit fulde htk. 3-2-0-0, fæstet af Jens Madsen og Søren Pedersen. Med bolene var der den ændring, at Peder Sørensen havde overtaget Søren Pedersens htk. 0-6-1-2, og Søren Sørensen havde overtaget Lauritz Nielsens htk. 0-5-3-1 D. 22. april 1723 fik Ole Krabbe skøde på Hastrup. I Ejstrup by: Kirkejorden 0-5-1-1. Peder Pedersen og Peder Voulund, 5-4-2-2. And. Christensen og Chr. Andersen, 3-2-1-0. Jens Madsen og Søren Pedersen, 3-2-0-0. Lauritz Nielsen, 0-2-3-1. Søren Jensen, 0-6-0-1. Peder Sørensen, 0-6-1-2. Jens Knudsen, 0-5-3-2. Peder Sørensen Spillemand, 0-5-3-1 D. 21. apr. 1738 pantsatte Ide Sophie Gedde 2 gårde i Ejstrup, And. Christensen og Chr. Andersen, htk. 3-2-1-0, og Peder Sørensen, htk. 1-7-1-0, den sidste er ny, der er muligvis tale om en gård, der er flyttet fra Bjerre. D. 11. apr. 1739 blev der igen pantsat gods i Ejstrup. Søren Sørensen havde overtaget Peder Sørensens htk. 0-5-3-1, ellers uændret. I Ide Sophie Geddes jordebog fra d. 14. jan. 1742 har gårdene fået numre: Nr. 10 med htk. 5-4-2-2 var fæstet af Anders Pedersen og Peder Voulund. Nr. 1 og 12 var slået sammen, det var anneksgården og kirkejorden, htk. 3-7-1-1, fæstet af Niels Iversen og Peder Christensen. Nr. 4 med htk. 3-2-1-0 var fæstet af Christen Andersen og Peder Sørensen. Nr. 11 med htk. 0-2-3-1 var fæstet af Lauritz Nielsens enke. Nr. 6 med htk. 0-6-1-2 var fæstet af Peder Sørensen Banch. No. 8 med htk. 0-6-0-1 var fæstet af Anders Pedersen. Nr. 7 med htk. 0-5-3-2 var fæstet af Christen Andersen. Nr. 5 med htk. 0-5-3-1 var fæstet af Jens Thomasen. Nr. 3 var delt imellem Peder Sørensen og Lauritz Sørensen, der hver havde htk. 0-7-2-1½. Nr. 2 med htk. 1-7-0-1 var fæstet af Mads Smed. Nr. 9 med htk. 0-2-0-0 var fæstet af Mads Skrædder. No. 13 med htk. 0-0-0-1 var fæstet af Jens Thomasen, der også havde nr. 5. De sidste 3 steder synes at være en gård, der er delt, da det samlede htk. i jordebogen er ført ud for sig. Een stor gård i Ejstrup by tilhørte, såvidt det kan ses, samtidig Jens J. Bredal på Rørbæk. D. 13. apr. 1752 pantsatte Ide Sophie Gedde 2 gårde i Ejstrup by. Det var Peder Sørensen Banch og Peder Enevoldsen, htk. 3-2-1-0, og Peder og Lauritz Sørensen, htk. 1-7-1-0. Af dem var Peder Enevoldsen på den første gård ny, han var født på Vesterdam i Thyregod sogn i 1727, døbt d. 15. juni, søn af Enevold Nielsen og Hanna Pedersdatter D. 1. maj 1754 solgte Ide Sophie Gedde Hastrup til kommerceråd Leth. Gårdene i Ejstrup nævnes med landgilde og hoveri. Nr. 4, Peder Enevoldsen og Peder Sørensen Banch, htk. 3-2-1-0, 6 rd. 4 mk. 2 dage pløjning, 2 dage møgkørsel, 2 ægter på 5-6 mil. Nr. 1 og 12, Ole Michelsen og Peder Christensen, htk. 3-7-1-1, som forrige. Anneks til Nr. Snede præst, men herligheden tilhørte Hastrup. Nr. 10, Anders Pedersen og Peder Voulund, htk. 5-4-2-2. Ldg. 4 rd. og gør fuld

Ejstrup By, Harrild, Gludsted etc, Ejstrup sogn 3 af 9 hoveri. Nr. 11, Niels Michelsen Smed, htk. 0-2-3-1. 2 rd. 4 mk. og 1 løb på 4 mil. Nr. 6. Michel Jensen, htk. 0-6-1-2. 3 rd. og 1 løb. Nr. 8, Anders Pedersen, htk. 0-6-0-1. 3 rd. og 1 løb. Nr. 7, Christen Andersen, htk. 0-5-3-2. 3 rd. og 1 løb. Nr. 5, Jens Thomsen, htk. 0-5-3-2. 3 rd. og 1 løb. Nr. 3 Peder Sørensen og Lauritz Sørensen, htk. 1-7-1-0. Afgift 1 td. sæderug. I Christen Leths jordebog fra d. 29. okt. 1755 er der et par fejl, Ole Michelsen og Niels Michelsen kaldes begge Nielsen. Amtstuen i Randers bemærker til nr. 5 Jens Thomasen, at hans htk. er sat 1 alb. for højt. D. 7. jan. 1757 var Søren Andersen blevet fæster på nr. 10 i stedet for Anders Pedersen. Leth opdagede, at han i 2 år havde svaret skat af 2 skp. htk på nr. 9 i Ejstrup by, selvom den tilhørte kromand Peder Schiønning i Nr. Snede. Niels Iversen på nr. 1 og 12 var død i 1746, og der findes et udførligt skifte efter ham, det blev forrettet af birkedommer P. Paaske i Hastrup mølle. Han efterlod sig enken Margaretha Larsdatter og døtrene Dorthe, 4 år, og Inger, 7 år. Hans 2 naboer Peder Christensen og Jens Thomasen var vurderingsmænd. Hans besætning bestod af 2 heste, 4 stude, 2 køer, 1 kvie, 10 får og lam og 1 svin. I 1759 stod Peder Andersen som fæster på nr. 10 i stedet for Peder Voulund, men det kunne være samme mand. Da Anders Nielsen Wong købte Hastrup i 1761, var Peder Sørensen Banch på nr. 4 død, og hans enke var fæster sammen med Peder Enevoldsen. Peder og Lauritz Sørensen havde fået deres afgift sat op til 2 tdr. rug. I Anders Nielsens jordebog i 1764 var de 3 nr. 4,1 og 12 slået sammen til en gård på htk. 7-1-2-1 med 4 fæstere, Peder Enevoldsen, Ole Michelsen og Søren Andersen, den sidste i stedet for enken, der kunne være hans mor. I stedet for Peder Christensen står der Peder Michelsen, det kunne være en fejl. Da Bagger overtog Hastrup, delte han straks de 3 gårde i 2 halvgårde hver. Peder Enevoldsen og Søren Andersen fik htk. 1-5-0-1 hver af nr. 4. Ole Michelsen og Peder Christensen fik hver htk. 1-7-2-2 af nr. 1 og 12. Jens Andersen og Peder Andersen fik hver htk. 2-6-1-1 af nr. 10. Bol nr. 7 blev overtaget af Peder Nielsen i stedet for Christen Andersen. Gård nr. 3 blev også delt, Thomas Thomsen og Søren Larsen fik hver htk. 0-7-2-1½ D. 26. apr. 1769 købte Anders Bagger en gård i Ejstrup by af Poul Østergård, tidligere ejer af Karstoft. Htk. 5-1-0-0, fæstet af Søren Laursen og Anders Andersen. Købesum 300 rd. dansk kurant. Det jordløse hus nævnes sidst af Leth, da boede Peder Smed der og gav 4 rd. om året. I 1771 er der en større forklaring om gårdene. Peder Enevoldsen var død, hans enke skal have haft fæstet en kort tid, i 1770 var det overtaget af Michel Jensen. På den anden halvdel af nr. 4 boede Søren Andersen. Nr. 1 og 12 var fæstet af Thomas Pedersen og Peder Christensen. Nr. 10 kaldes Østergård, fæstet af Jens og Peder Østergård (Andersen). Niels Michelsen Smed, htk. 0-2-3-1. Jacob Madsen havde afløst Michel Jensen på nr. 6, htk. 0-6-1-2. Anders Pedersen, uforandret på nr. 8. Nr. 5 og nr. 7 var lagt sammen og fæstet af Niels Jensen med htk. 1-3-3-0. En ny gård nr. 3 var opstået af den gård, som Bagger købte af Poul Østergård, den var lagt sammen med den gamle nr. 3 til htk. 6-7-2-0. Anders Andersen havde først det halve htk. 3-3-3-0, og Søren Lassen det andet htk. 3-3-3-0, den halvpart beholdt hans enke, da han døde. Anders Andersens blev igen delt, så han fik en fjerdepartsgård med htk. 1-5-3-1½, og den anden af samme størrelse blev fæstet af Anders Christensen. I 1774 var Ole Michelsen på nr. 6 i stedet for Jacob Madsen, og Anders Pedersens enke boede på nr. 8. De 2 fjerdeparter af nr. 3 var igen lagt sammen, og Poul Thomsen havde overtaget hartkornet 3-3-3-0. Søren Lassens enke var borte, den ny fæster kaldes Peder Bundgård. Anneksgården med geding jorden var solgt til Peder Christensen d. 30. apr. 1774 for 300 rd. dansk kurant. Htk. 3-7-1-1. Den var fæstet af Thomas Pedersen og Thomas Jensen, den sidste var Peder Christensens svigersøn. D. 9. juni 1778 solgte Peder Christensens enke gården tilbage til Anders Bagger, hun hed Karen Jensdatter. Bagger erklærede d. 4. dec. 1780, at han stod til ansvar for skatterne af Thomas Pedersens og Thomas Jensens fæstegårde og ligeledes for de 2 jordløse huse, beboet af tidligere gårdfæster Lauritz Sørensen og Peder Enevoldsens enke. I jordebogen fra d. 11. nov. 1780 er gård nr. 4 fæstet af Jens Mikkelsen og Jens Pedersen. På nr. 3 havde Hendrik Poulsen og Mads Sørensen afløst Poul Thomsen og Peder Bundgård. Bagger havde egentlig beholdt anneksgården, men Mogens Lottrup gjorde også udlæg i den. I 1788 var Peder Jensen og Anders Pedersen fæstere på nr. 10. Anders Pedersens enke på nr. 8 var borte og afløst af Peder Andersen. Smeden Niels Mikkelsen var også væk, på hans bol boede Mads Pedersen, der også var smed. I 1796 var Jens Pedersen død på nr. 4, og hans enke var fæster af halvgården. Hendrik Poulsen på nr. 3 var afløst af Mikkel Andersen. Sådan var tilstanden, da Jens Schoutrup solgte bøndergodset i Ejstrup by. NB. D. 21. apr. 1733 købte Ide Sophie Gedde en halv gård i Ejstrup by af Lauritz Nielsen Schophuus på Baastrup. Fæstet af Peder Sørensen og Lars Sørensen. Htk. 1 td. 7 skp. 1 fkr. 2 alb. Købesum 60 rd.

Ejstrup By, Harrild, Gludsted etc, Ejstrup sogn 4 af 9 Peder Christensen i Ejstrup blev d. 9. jan. 1730 viet til Anne Christensdatter fra Østerdam. Anne var sikkert datter af murermester Christen Christensen i Østerdam. Peder Voulund i Ejstrup blev d. 16. nov. 1773 viet til enke Gjertrud Sørensdatter i Lønå. Hun var født i 1714 og var datter af Søren Madsen i Lønå. Peder Voulund var blevet enkemand samme år. Hallundbæk. Gården havde i 1651 2 fæstere, Christen Andersen og Anders Christensen. I 1661 nævnes kun Christen Andersen, hans htk. var 8 tdr. 4 skp. 1 alb. I landgilde skulle han årligt yde 2 ørter malt, 3hbpd. smør, 1 svin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 skp. gåsehavre og 2 høns. Ved skiftet på Hastrup d. 4. maj 1670 tilfaldt hovedparten af Hallundbæk Jørgen Grubbe Kaas. Hans Kaas fik kun en lille part, så han kunne tilkomme 3 skp. malt af landgilden. En lille rest må være tilfaldet Lene Cathrine Kaas. Christen Andersen var fæster sammen med en mand, der kaldes Peder Hauffen. I 1688 fik Hallundbæk sit hartk. nedsat til 3-7-1-1. En ny fæster Anders Christensen var fæster af hele gården. Noget af landgilden var også bortfaldet. I 1705 var der igen kommet 2 fæstere, Jens Nielsen og Mads Christensen. Først i 1742 nævnes en ny fæster, Søren Jensen, der var kommet i stedet for Jens Nielsen. I 1752 var der 2 nye fæstere, Peder Sørensen og Jens Nielsen, men den sidste var der kun kort tid, i 1754 var det Peder og Christen Sørensen, antagelig brødre. De fik landgilden afløst af en pengeafgift 13 rd. 2 mk., men de gjorde hoveri som andre fæstebønder. Da Anders Bagger overtog Hastrup, kom Søren Pedersen i stedet for Peder Sørensen, og gården blev delt i 2 lige store dele, hver med htk. 1-7-2-2. I 1774 solgte Bagger de 2 halvgårde til fæsterne, Søren Pedersen købte den ene, og en ny fæster, Christen Christensen, købte den anden. Harild. I den ældste jordebog fra Hastrup er der nævnt 2 gårde i Øster Harild. På den ene var Frandz Michelsen fæster, og på den anden var det Madz Tomesen. I 1661 er der igen nævnt 2 gårde, Poul Pedersen var fæster på den første, og Niels Jensen på den anden. De 2 gårde var lige store i htk. 5 tdr. 7 skp. 0 fkr. 0 alb., og landgilden for hver 3 hbpd. smør, 1 staldokse, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns. I en udlægsforretning hos Henrich Thott nævnes en gård i Nørre Harild med Peder Christensen som fæster. Hartkornet var 3-3-1-1. Det er muligt, at gårdene i Ø. Harild er tilfaldet Lene Cathrine Kaas, for hendes mand Knud Gedde overlod en af dem til landsdommer Bartholin til gælds betaling. Ad omveje fik Knud Gedde skøde på gården igen d. 30. jan. 1699, da var der 2 fæstere, Jens Nielsen og Anders Pedersen, og hartkornet var i 1688 nedsat til 3-4-3-1. D. 11. juni 1699 købte Knud Gedde den anden gård i Ø. Harild af Nicolai Nissen til Rugballegård. Der nævnes også 2 fæstere Søren Pedersen og Anders Pedersen, men det fremgår ikke, om det er den samme Anders Pedersen, der havde en part af begge gårde i fæste. Hartkornet var lidt mindre 3-4-1-2, og landgilden var 1 svin mindre end for den første gård. I 1706 var der sket en del forandring, Christen Andersen havde afløst Jens Nielsen på den første gård, og den anden gård, som kaldes Mellem Harild i jordebogen, havde 2 nye fæstere, Las Pallisen og Jens Lassen. Fr. Chr. Gedde pantsatte gårdene et par gange, men brugte helt forældede navne på fæsterne i pantebrevene. I 1710 pantsatte han den første gård og havde da de rigtige navne Anders Pedersen og Christen Sørensen. I 1711 pantsatte han den anden, og da havde han også der de rigtige navne Las Pallesen og Jens Lassen. Jordebøgerne fra 1723 og 1739 havde de samme navne, men de er upålidelige, da de ikke var ført a jour. I 1742 blev der indsendt en jordebog til amtstuen, og da hed fæsterne i Ø. Harild Christen Sørensen og Jens Andersen. På den anden gård hed de Palle Larsen og Lars Jensen. Denne gård kaldes i 1754 nr. 1 og havde Palle Larsen og Christen Knudsen som fæstere. Landgilden ydedes i penge med 10 rd. 4 mk. Den ny fæster Christen Knudsen var gift omkring 1744, måske var hans kone fra Harild. Det tyder på, at han var søn af Knud Jacobsen og Margrethe Christensdatter i Ågård. De havde en søn Christen, der var født i 1717 og døbt d. 17. okt. Han havde en bror i Kokborg, der var et par år ældre.

Ejstrup By, Harrild, Gludsted etc, Ejstrup sogn 5 af 9 Da Anders Bagger overtog Hastrup i 1764, delte han Harild nr. 1 i 2 lige store halvgårde med htk. 1-6-0-2½, og med Palle som fæster på den ene og Christen på den anden. I 1770 var Christen Knudsen afløst af Christen Christensen, der kunne være en søn. Ved nytår 1775 udgik begge halvgårde af Hastrups jordebog, de 2 fæstere var blevet selvejere. Gård nr. 2 i Harild havde d. 1. maj 1754 fået en ny fæster Hans Nielsen, der drev den sammen med Søren Christensen. Også den gård delte Bagger i 2 lige store halvgårde med htk. 1-6-1-2 hver, Jonas Eriksen afløste Søren Christensen, og i 1774 købte han både sin halvgård og Palle Lassens. Samme år købte Hans Nielsen sin halvgård. Bagger kaldte gården for Nørre Harild i jordebogen. Lille Harild. D. 7. jan. 1757 optræder der pludseligt en gård i Hastrups jordebog, Leth kalder den Vester Harild, htk. 2-3-2-2, og den var fæstet af en enke, hvis navn ikke nævnes. Leth skriver, at den for nylig var købt fra Donneruplund sammen med 2 gårde i Rønslunde. I Niels Andersens jordebog fra Donneruplund d. 14. nov. 1755 var Vester Harild opført med Christen Andersens enke som fæster. Niels Andersen Wong havde d. 29. juli 1740 købt 3 parter i gården af Maren Hansdatter i Vonge, htk. anslået til 1-7-0-0. Fæsterne hed da Anders Christensen og Christen Andersen. Maren Hansdatter kom fra Hopballe mølle, men hun fortæller ikke, hvordan hun havde fået gården, og det er heller ikke fundet, hvordan Niels Andersen fik den sidste fjerdepart. Det tyder på, at det er den gård, som Henrich Thott pantsatte i 1666. I 1759 kaldes stedet Neder eller Vester Harild, og enken kaldes Anne Nielsdatter, men i 1761 kalder Anders Nielsen Wong hende Anne Jensdatter. Bagger bruger i 1764 det gamle navn Nørre Harild, da var Christen Sørensen blevet fæster. I 1770 står der Christen Christensen, men i 1775 står der igen Christen Sørensen, og da kaldes stedet Lille Harild. D. 16. aug. 1788 anfører de Stiernholm på Hastrup, at hele gården er solgt til Christen Sørensen med htk. 2-3-3-2. Der er oprettet købekontrakt, men skødet er ikke udstedt, så Hastrup svarer de kgl. skatter til årets udgang 1789. NB. D. 25. okt. 1807 blev ungk. Jens Madsen fra V. Harild viet til pigen Inger Christensdatter, der tjente i Thyregodlund præstegård. Husmand Christen Jensen i V. Harild blev omkring 1845 gift med Ane Cathrine Christensdatter fra Kokborg, datter af hmd. Christen Pedersen og Zidsel Marie Andersdatter. D. 14. aug. 1848 kvitterede Chr. Jensen for arv, som hans kone havde modtaget. Det var 196 rbd. 47½ sk. efter faderen, 88 rbd. 4 sk. efter farmoder Cathrine Pedersdatter og 79 rbd. 83½ sk. efter moderen, der også havde givet hende 1 dragkiste og en sengs klæder til 30 rdb. En betragtelig arv. Hedegård. D. 25. jan. 1651 solgte Marie Below Hastrup til oberst Jørgen Kaas, i jordebogen var der intet gods i Hedegård. Det var kommet fra Hastrup ved arv. D. 31. jan. 1654 skødede Thyge Below til Frøstrup et bol i Hedegård til Corfitz Ulfeld på Mattrup, fæsteren hed Søren Nielsen, og Thyge Below oplyste, at han havde arvet bolet efter sin faster Marie Below på Hastrup. D. 23. jan. 1657 skødede Henrich Thott og Laurids Below gårde og bol i Hedegård til Jørgen Kaas på Hastrup. 1 gård, Anders Christensens enke. 1 gård, Anders Madsen. 1 gård, Niels Pedersen. 1 gård, Jens Christensen. 1 gård, Jørgen Nielsen. 1 gård, Christen Andersen. 1 gård, Christen Jørgensen. 1 bol, Christen Nielsen. Ialt 7 gårde og 1 bol, også arv efter Marie Below, faster til Laurids og moster til Henrich. D. 26. marts 1661 indleverede Karen Grubbe på Hastrup en jordebog. Niels Pedersens fæstegård med htk. 5-0-1-2 var øde. Anders Christensen, senere hans enkes, med samme htk. var øde. Anders Madsens med samme htk. var øde. Jens Christensens, senere Christen Michelsens, nu hans enkes, var øde. Jørgen Nielsens med samme htk. som de andre var øde. Christen Andersens ligeså øde. Christen Jørgensens var beboet og i drift. Christen Nielsens bol var også øde. Krigen havde virkelig været hård ved Hedegård. Hastrup havde fået endnu et bol i Hedegård, det var fæstet af Søren Pedersen, og det var i drift. Gårdene var lige store i htk. Bolene var på htk. 1-3-1-1. Hedegård gik igen fra Hastrup ved skiftet i 1670 og måtte købes ind efterhånden. 2 af gårdene, der var fæstet af Laurids Sørensen og Niels Skovsbøl, samt et bol, der var fæstet af Niels Skrædder brugte Knud Gedde til betaling af gæld. D. 30. jan. 1699 købte han dem tilbage, Laurids Sørensen var borte, der var Las Rasmussen fæster, men Niels Skovsbøl var

Ejstrup By, Harrild, Gludsted etc, Ejstrup sogn 6 af 9 der endnu. Hartkornet på den første gård var 2-4-2-2, og på den anden 2-3-3-2 efter den ny matr. Niels Madsen Skrædders sted havde fået hartkorn som en gård, 2-3-0-2. D. 11. juni 1699 købte Knud Gedde 4 gårde og 2 bol af Nicolai Nissen, så Hedegård igen var under Hastrup. Gårdene ydede samme landgilde. Mads Christensen, htk. 2-5-2-0. Christen Troelsen, htk. 2-5-2-1. Mads Vaasted og Andes Pedersen Smed, htk. 2-3-3-1. Las Madsen og Søren Svendsen, htk. 2-4-1-1. Begge bol var fæstet af salig Mads Skomagers enke, htk. 0-7-2-0. Mads Vaasted hed egentlig Mads Christensen. Anders Pedersen Smed blev i 1699 afløst af Peder Christensen. Las Madsen forsvandt og Søren Svendsen blev alene fæster. Niels Pedersen overtog skomagerenkens bol. Bønderne i Hedegård havde i fællesskab græsningen ved Jensøe Land, det gav de 1 lam og 2 høns for om året. D. 23. febr. 1706 solgte Knud Gedde Hastrup til sin søn Fr. Chr. Gedde. I Hedegård var der sket lidt forandring. Jørgen Andersen og Niels Nielsen var kommet i stedet for Niels Skovsbøl. Mads Nielsen havde afløst Niels Madsen Skrædder. Anders Christensen var kommet i stedet for Mads Vaasted. Svend Sørensen havde efterfulgt Søren Svendsen, og der var kommet en fæster mere på gården, Christen Madsen. Lars Jensen havde overtaget bolet. I 1711 havde Mads Christensen htk. 2-5-2-0. Christen Troelsen var borte, Lars Andersen havde 2-5-2-1. Anders Pedersen var borte, Peder Pedersen og Anders Christensen havde 2-3-3-1. Sv. Sørensen og Christen Madsen 2-4-1-1. Lars Jensen boede stadig på bolet. Ellers uændret. I 1713 var Las Rasmussen uændret med 2-4-2-2. Niels Nielsen var alene om 2-3-3-2. Mads Nielsen havde fået Niels Skovsbøl som medfæster af 2-3-0-2. Mads Christensen og Rasmus Larsen havde 2-5-2-0. Lars Andersen 2-5-2-1. Peder Pedersen og Anders Ibsgaard 2-3-3-1. Svend Sørensen, Mads Christensen og Rasmus Larsen delte 2-4-1-1. Lars Jensen havde 0-7-2-0. Da Ole Krabbe overtog Hastrup i 1723, var Niels Skovsbøl borte, og Jørgen Sørensen var sammen med Mads Nielsen på htk. 2-3-0-2. Anders Ibsgaard var borte, Niels Rasmussen og Peder Pedersen havde 2-3-3-1. På gården med 3 fæstere var Mads Christensen erstattet af Torben Larsen. I 1735 var Mads Nielsen flyttet over på gården med htk. 2-3-3-1. Fra 1741 er der en komplet jordebog. Rasmus Larsen alene på 2-5-2-0. Mads Jepsen havde overtaget Lars Rasmussens htk. 2-4-2-2. Las Andersen havde fået Christen Lassen med på htk. 2-5-2-1. Jørgen Sørensen og Mads Nielsen afløst af Christen Christensen, Peder Christensen Skrædder og Christen Pedersen på 2-3-0-2. Niels Lassen, Niels Pedersen og Hans Thomasen delte htk. 2-3-3-1. Christen Pedersen og Niels Lassen havde afløst de 3 fæstere på 2-4-1-1. Niels Nielsen alene på 2-3-3-2. Lars Jensen delte bolet med Christen Christensen, htk. 0-7-2-0. Da Christen Leth købte Hastrup, havde gårdene fået numre. Nr. 1. Rasmus Larsen, 2-5-2-0. Nr. 2. Mads Jepsen, 2-4-2-2. Nr. 3. Christen Lassen, 2-5-2-1. Nr. 4. Peder Christensen, Peder Fuglesang og Niels Pedersen, 2-3-0-2. Nr. 5. Erich Andersen og Peder Christensen, 2-3-3-1. Nr. 6. Hans Thomasen, Christen Christensen og Erich Andersen, 2-4-1-1. Nr. 7. Niels Nielsen, 2-3-3-2. Nr. 8. Erich Halvorsen, 0-7-2-0. Erich Halvorsen var født i Kokborghuse i 1718, søn af snedker Halvor Erichsen og Sara Sørensdatter. Han var gift med sergent Morten Christensens datter Rebecca. I 1755 kom Christen Jensen på nr. 1 i stedet for Rasmus Larsen. På nr. 2 var det Niels Madsen i stedet for Mads Jepsen. Erich Halvorsen flyttede til nr. 6, og Erich Andersen flyttede til nr. 8. De byttede igen plads i 1757. Niels Nielsen på nr. 7 blev samme år erstattet af Peder Pedersen. I 1759 var Peder Fuglesang på nr. 4 borte, og Mads Pedersen kommet i stedet. Anders Bagger lavede om på tingene i 1764. Nr. 1, 2 og 3 var dog uændrede. Men Peder Christensen fik 1/4 af nr. 4 og ½ af nr. 5, htk. 1-6-2-2½. Mads Pedersen fik 1/4 af nr. 4, htk. 0-4-3-½. Lars Nielsen ½ af nr. 4, htk. 1-1-2-1. Erich Andersen ½ af nr. 5 og ½ af nr. 6, htk. 2-4-0-1. Hans Thomasen ½ af nr. 6, htk. 1-2-0-1. Peder Pedersens enke (Birthe Nielsdatter) nr. 7 med htk. 2-3-3-2. Erich Halvorsen, htk. 0-7-2-0. D. 11. maj 1770 var Jens Hansen på halvparten af nr. 6 i stedet for Hans Thomasen. Peder Madsen havde overtaget nr. 7 efter Peder Pedersens enke. Peder Pedersen havde overtaget ½ af nr. 5 og 6 efter Erich Andersen. I 1774 havde Lars Christensen overtaget nr. 1 efter Christen Jensen. Bolet nr. 8 var overtaget af Christen Madsen efter Erich Halvorsen. I 1780 havde Poul Thomsen overtaget 1/4 af nr. 4 efter Mads Pedersen. Ellers var der ikke sket noget. Da Chr. Kallager overtog Hastrup i 1784, havde nr. 2 fået ny fæster, Niels Pedersen. I 1788 var Peder Christensen med htk. 1-6-2-2½ afløst af Anders Pedersen, og Jens Nielsen havde fået htk. 0-4-3-½ efter Poul Thomasen. Da Stiernholm i 1796 solgte Hastrup til Jens Schoutrup var tilstanden i Hedegård: 1. Lars Christensen, 2-5-2-0. 2. Niels Pedersen, 2-4-2-2. 3. Christen Lassen, 2-5-2-2. Halvparten af 6 Jens Hansen, 1-2-0-1. Halvparten af 5 og 6 Gamle Peder Pedersen, 2-4-0-1. Nr. 7 Unge Peder Pedersen, 2-3-3-2. Anders Pedersens, Jens Nielsens og Christen Madsens bol må være solgt til fæsterne af Stiernholm. Jens Schoutrup solgte resten, d. 17. juni 1799 ejede Hastrup ikke noget i Hedegård.

Ejstrup By, Harrild, Gludsted etc, Ejstrup sogn 7 af 9 Hygild. Både i 1651 og 1661 nævnes Hygild under Hastrup. Fæsteren hed Jens Jensen, og hans hartkorn var 8 tdr. 3 skp. 1½ alb. Landgilden var 2 ørter malt, 3 hbpd. smør, 1 svin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns. Ved skiftet i 1670 tilfaldt Hygild Hans Kaas, og Jens Jensen var stadig fæster. Da den ny matrikel kom i 1688 fik Hygild sit hartkorn nedsat til 4-3-2-2. Omtrent samtidig kom der 2 ny fæstere, Christen Andersen og Mads Andersen. De blev i 1705 afløst af Niels Madsen og Torben Lassen. Den sidste blev senere fæster i Hedegård, og Peder Sørensen overtog hans part i Hygild. I 1738 var han fæster alene, men i 1741 fik han Svend Andersen som medfæster. I 1754 var Søren Pedersen og Svend Andersen fæstere. Anders Bagger delte gården i 2 halvgårde, hver med htk. 2-1-3-1, med Søren Pedersen på den ene og Anders Svendsen på den anden. I 1774 var Anders Svendsen død, men hans enke fik lov til at beholde fæstet. I 1777 blev det overtaget af Christen Andersen, men han døde allerede 4 år efter, og hans enke drev gården videre, indtil Morten Pedersen overtog fæstet. På den anden halvgård var det stadig Søren Pedersen, først i 1786 blev han efterfulgt af Mikkel Andersen for en kort tid. Så kom Henrich Poulsen, der havde fæstet, da Jens Schoutrup overtog Hastrup. Krejbjerg. D. 22. maj 1708 blev der holdt auktion over det gods, der havde tilhørt Frederik Hansen i Lille Thorlund. Fr. Chr. Gedde på Hastrup købte 2 gårde i Krejbjerg for 40 rd. pr. td. htk. Den ene fæstet af Peder Madsen, Peder Christensen og Mads Madsen. Htk. 3-1-1-3. Den anden fæstet af Peder Madsen og Peder Christensen. Htk. 1-5-2-0. Fr. Hansen havde købt gårdene d. 11. aug. 1664 af kronen, og den kgl. reluitionsret var forbeholdt. I 1715 var de 2 gårde lagt sammen til en gård med Peder Christensen og Peder Madsen som fæstere. Samtidig med at Ole Krabbe døde i 1735, forsvandt gården i Krejbjerg fra Hastrups jordebog. Muligvis er den overflyttet til Bjerre. Nybygge. I 1651 hørte Nybygge ikke under Hastrup, men det havde den selvfølgelig gjort ligesom resten af Tykskov. Henrik Below til Hvidstedgård havde arvet stedet, og d. 31. maj 1653 solgte han Nybygge til Jørgen Kaas. Fæsteren hed Christen Jensen. I 1661 var Søren Christensen fæster, og da opgives hartkornet til 2-7-1-1, landgilden var 1 ørte rug, 1hbpd. smør og 1 gildvædder. I 1670 tilfaldt Nybygge Jørgen Grubbe Kaas, i 1682 kom den igen til Hans Kaas, i 1688 blev hartkornet nedsat til 1-1-1-0, og da var Niels Sørensen fæster. I 1696 kaldes fæsteren Niels Pedersen, det kan være en fejl, for i 1705 var det Peder Sørensen, og han nævnes flere gange indtil d. 21. apr. 1738. Det er dog sandsynligt, at Niels Christensen afløste ham i 1735, men han er først med i jordebogen fra d. 14. jan. 1742. Landgilden var 2 rd., hoveriet bestod i en ugedag og et årligt løb. I 1777 havde hans søn Christen Nielsen overtaget fæstet, han var gift med Inger Thomasdatter, der døde i 1773. Peder Jørgensen fra Tykskovgård overtog fæstet omkring 1785, og Jens Schoutrup solgte Nybygge fra Hastrup. Nygård. Gården er i 1651 opført med 2 fæstere Peder Andersen og Christen Mortensen. De var begge borte i 1661, da var det Peder Nielsen og Christen Christensen. Nygård havde før hørt under Risager i Vester sogn, men d. 5. apr. 1633 skødede Christopher Giestrup gården til lensmand Christian Holck på Silkeborg, der var gift med Marie Below til Hastrup, som gården blev lagt under. Gården var kommet fra Risager d. 30. jan. 1633, da Abild Bryske lod Frederich Ritz sælge noget af godset. Hartkornet opgives til 7-4-0-1 og landgilden til 2 ørter rug, 3 hbpd. smør, 1 svin og 1 fødenød. I 1670 tilfaldt gården Jørgen Grubbe Kaas, og da skulle fæsterne hedde Peder Andersen og Christen Mortensen. I 1697 var der kun en fæster Christen Christensen, hartkornet var nedsat til 4-0-1-1. I 1705 var Lars Christensen blevet fæster på den halve gård. Det fortsatte til 1723, så kom Michel Christensen i stedet for Chr. Christensen. I 1741 var det igen 2 nye fæstere, der boede på Nygård, Anders Jensen og Peder Christensen. De var der til 1752, så kom Jens Michelsen i stedet for Peder Christensen. Landgilden var kun 2 rd. 2 mk. for begge, men de gjorde fuldt hoveri på Hastrup.

Ejstrup By, Harrild, Gludsted etc, Ejstrup sogn 8 af 9 Anders Jensen døde i 1760, og hans enke var derefter fæster sammen med Jens Michelsen. Da Anders Bagger overtog Hastrup i 1764, blev Niels Jensen fæster i stedet for enken. Samtidig blev Nygård delt, så hver af fæsterne fik htk. 2-0- 0-2. Noget af hoveriet blev afløst af hoveripenge 4 rd. Da Mogens Lottrup overtog Hastrup i 1781, blev Niels Jensen afløst af Jens Andersen. Både han og Jens Michelsen gik af som fæstere, mens Stiernholm ejede Hastrup, i stedet kom Laurs Jensen og Jens Pedersen, der var fæstere, da Jens Schoutrup solgte Nygård. Gludsted. D. 12. febr. 1666 solgte Jacob Isach og Samuel de Lima til Margrethe, enke efter Peter von Sprechelsen i Hamborg, 3 gårde i Gludsted: 1. Jørgen Sørensen og Niels Jensen, ldg. 1 td. rug, 3 hbpd. smør, 1 svin, 1 fødenød, 2½ mk. 2 alb. gæsteri. 2. Oluf Lauridsen og Joen Jensen, samme ldg. 3. Niels Jensen og Jens Pedersen, samme ldg. 4. et hus sammested, beboet af Niels Jensen, 3 mark huspenge. Da birkedommer, møller og ridefoged Peder Paaske i Hastrup mølle døde i 1753, er der i hans bo nævnt 2 gårde i Sdr. Gludsted. De kaldes etatsråd de Lichtenbergs forrige gods, og på den første boede Søren Andersen med htk. 2-7-2-0. På den anden med samme htk. Søren Michelsen. De blev vurderet til 25 rd. pr. td, der blev til 146 rd. 5 mk. 4 sk. Omkring Paaskes død kom der 2 ny fæstere, Peder Jørgensen og Søren Jensen, og htk. blev rettet, så gårdene fil 1 alb. mere. Gårdene kaldtes strøgods under N. Karstoft, som Paaske ejede. Kromand Peder Schiønning købte hele godset for 6183 rd., og d. 1. maj 1759 solgte han det til Poul Østergård, men såvidt vides, tog han godset i Ejstrup og Nr. Snede fra forinden. D. 2. aug. 1754 er der i den samlede jordebog for Rørbæk og Hammergård nævnt 4 steder i Gludsted: 1. Christen Povlsen, htk. 3-4-1-1. 2. Kield Pedersen, htk. 2-2-0-2. 3. Hans Foged, htk. 2-2-0-2. 4. Husmand Peder Smed 1 rd. huspenge. Anders Bagger nævner d. 9. maj 1776 sine fæstere i Gludsted under Hastrup. 1. Jørgen Povlsen, htk. 3-4-2-1 7/8. 2. Peder Langkiærs enke, htk. 0-4-0-1 1/8. 3. Thomas Pedersen, htk. 2-2-0-1½. 4. Peder Svendsen, htk. 2-0-0-1½. 5. Jens Thomsen, htk. 2 skp. Noget af dette gods lå i Nørre Gludsted. Gården findes ikke i de gamle jordebøger. D. 10. jan. 1695 solgte handelsmand Henrich Nielsen Holst i København en gård i Gludsted til Hans Kaas. Fæster Søren Andersen. Ldg. 1 fødenød, 1 svin, 1 fdg. smør, 2 mk. 2 sk. 2 alb. gæsteri, 4 skilling brødbagningspenge, 22 skil. spindpenge. Knud Gedde opgav i 1697 htk. til 4-0-3-0. I 1705 var der 2 fæstere Christen Madsen og Jørgen Christensen, den sidste hed nok Jørgen Andersen, det står der flere gange senere. Christen Christensen boede i et hus og betalte 1 rd. årligt. I 1723 var Christen Madsen borte, og Niels Sørensen kommet i stedet, men det ser ud til, at han kun var der kort tid, og at han allerede var afløst af Thomas Jensen. Han døde i 1740, og hans enke havde fæstet et år, så kom Peder Thomsen og Jens Thomsen, og Jørgen Andersen blev erstattet af Povl Jørgensen og kort efter af dennes søn Jørgen Povlsen. Han var der også i 1761 sammen med Peder Thomsen og Kield Thomsen. Jens Thomsen var fæster af en anden halvgård i Gludsted. Anders Bagger delte gården. Jørgen Povlsen fik htk. 2-0-1-1½. Niels Iversen fik htk. 1-4-1-3/8, og Kield Thomsen htk. 0-4-0-1 1/8. I 1770 fik Jørgen Povlsen også Niels Iversens part, og Peder Jensen overtog Kields. I 1777 var Peder Jensen død, og hans enke havde fæstet, som hun beholdt, sålænge Bagger var på Hastrup. I 1780 blev Jørgen Povlsens htk. delt igen, han fik den part, som Niels Iversen havde haft, og hans søn Poul Jørgensen fik den store parcel. Mens Mogens Lottrup havde Hastrup, døde Jørgen Povlsen, men hans enke beholdt fæstet. Straks da Stiernholm overtog Hastrup, blev Jørgen Povlsens enke afløst af Peder Jørgensen. I 1788 skrev han kontrakt om køb af gården med htk. 1-4-1-3/8, i 1789 skøde med overtagelse fra nytår 1790. Povl Jørgensen skulle samtidig overtage sin fæstegård med htk. 2-0-1-1½. Peder Jensens enke havde afstået fæstet til Bendt Jørgensen, der ved nytår 1790 overtog stedet med htk. 0-4- 0-1½. Michel Hansen boede i huset, som han købte samtidig. En enkelt gård mere i Gludsted hørte under Hastrup i nogle år. Den havde hørt under Hammergård. Leth købte den på auktion i Horsens d. 18. dec. 1754, htk. 4-4-1-1. Fæstere Hans Christensen og Christen Sørensen. Amtstuen mente, at htk. var 1 alb. for højt, og det blev rettet. Gården førtes i jordebogen under Nr. Gludsted. I 1760 kom Jens Thomsen som fæster i stedet for Christen Sørensen. Bagger satte i 1764 2 ny fæstere på gården, Søren Nielsen og Torpen Nielsen. Da Torpen kort efter flyttede til Tykskov, kom Lars Nielsen i stedet. Den tidligere fæster Jens Thomsen fik 2 skp. htk. fra Lars Nielsens part til sin aftægt. I 1777 havde gården fået nr. 1 i Gludsted, og der var 2 nye fæstere, Thomas Pedersen og Peder Svendsen. I 1780, da Bagger gik fallit, havde Thomas Povlsen afløst Peder Svendsen, og Jens Thomsens lille sted var igen lagt under.

Ejstrup By, Harrild, Gludsted etc, Ejstrup sogn 9 af 9 Christen Christensen boede i det jordløse hus. I 1788 kom Torpen Nielsen tilbage fra Tykskov og overtog Thomas Povlsens halvgård. Både han og Thomas Pedersen skrev kontrakt om køb af deres gårde i 1789 med overtagelse til nytår 1790. Htk. 2-2-0-1½ til hver. Sønder Hvillum. D. 22. maj 1708 købte Fr. Chr. Gedde gården på auktion efter Frederik Hansen i L. Thorlund. Fæsterne hed Jens Christensen og Christen Andersen. Hartkornet var 2 tdr. 3 skp., og prisen var 39 rd. 3 mk. pr. td. Landgilde 1 ørte rug, 1½ hbpd. smør, ½ fødenød, 2 mk. gæsteri, ½ svin, 4 sk. spindepenge. Først i 1742 nævnes der en ny fæster på gården, der var Iver Bertelsen, der havde hele gården i fæste. I 1754 var Christen Sørensen blevet fæster, han betalte 5 rd. i landgilde, gjorde hoveri på Hastrup og 2 ægter på 5 a 6 mil årligt. Omkring 1770 gik Christen Sørensen af som fæster, gården blev delt i 2 lige store halvparter med htk. 1-1-2-0 hver. Mads Christensen fik den ene, og Christen Christensen den anden. De fortsatte uændret som fæstere under de forskellige ejere af Hastrup, og de var også med, da Jens Schoutrup overtog godset i 1796, men da han solgte i 1799, var Sdr. Hvillum solgt fra.