Andelsboligforeningen. Holmegaarden. Ordrup

Relaterede dokumenter
VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN BÜLOWSGADE 66, ÅRHUS

Bestyrelsen for A/B Absalonsgade 24 stiller forslag om ændring af vedtægterne på baggrund af de vedtagne ændringer i ABF s standardvedtægt.

Vedtægter. Navn og hjemsted 1. Formål 2

Vedtægter for. 2.1 Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matr. nr. 3 bo Foldby by, Foldby, med 12 andelsboliger.

Vedtægter. Vedtægter for A/B Fiskedammen. Revideret september A/B Fiskedammen Fiskedammen 25 og 25A-C 2100 København Ø

Vedtægter for Andelsboligforeningen Lindbjerg II

Vedtægter for Andelsboligforeningen Valdemarsgade A

Vedtægter for A/B Hannover

Vedtægter for. Skipper Clement

V E D T Æ G T E R F O R

KOPI. AdministratorGruppen A/S Livjægergade 17, 2100 København Ø. tlf: fax: VEDTÆGTER FOR

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N L A N D L Y S T V A N G

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KONGSHØJ

VEDTÆGTER for Andelsboligforeningen Åparken 6

Vedtægter Andelsboligforeningen Jættestuen

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R

V E D T Æ G T E R. for. Andelsboligforeningen TUSTRUP.

Vedtægter for Andelsboligforeningen Langørvej

ANDELBOLIGFORENINGEN VENNEPUNKTET VEDTÆGTER

V E D T Æ G T E R. for. Andelsboligforeningen Nivå Bypark I

Vedtægter for Andelsboligforeningen Skjalm Hvide

VEDTÆGTER ANDELSBOLIGFORENINGEN TOMSGÅRDSHUSE

Vedtægter For Andelsboligforeningen Nysprog.

Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er Andelsboligforeningen Strandgården III

V E D T Æ G T E R. For. AB Rørmosen II. ---ooooo---

A/B Verahus. Vedtægter for andelsboligforeningen Verahus

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

Navn, hjemsted og formål. 1 Foreningens navn er Andelsboligforeningen Ingolf. Foreningens hjemsted er i Københavns kommune.

Vedtægter. Andelsboligforeningen Kattegat Strand Promenade

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MARIABORG

Andelsboligforeningen Frederik Ekstra ordinær generalforsamling den 30. maj 2015 Udsendt den 18. juni 2015 Side 1 af 7

VEDTÆGTER. for. Andelsboligforeningen Åparken 8

GOLFPARKEN ANDELSBOLIGFORENINGEN

V E D T Æ G T E R for "Andelsboligforeningen Ulfbuen"

VEDTÆGTER. for. Andelsboligforeningen Skovåsen

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN VALKYRIEN

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ÆBLEHAVEN

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N R I N G K Ø B I N G G Å R D E N

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN

Vedtægter for Andelsboligforeningen Christiansgården Navn og hjemsted. 1.1 Foreningens navn er Andelsboligforeningen Christiansgården.

A/B GUNLØG Gunløgsgade 2 st. th København S Mail: abgunloeg@gmail.com VEDTÆGTER

Vedtægter for Andelsboligforeningen SØTOFTEN

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SDR. FASANVEJ 96-98/VALBY LANGGADE 44 A-B

VEDTÆGTER. for. A/B Rolfsvej 30 - Yrsavej 8. Foreningens navn er A/B Rolfsvej 30 - Yrsavej 8. Foreningens hjemsted er i Frederiksberg Kommune.

Vedtægter Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Farum

A/B Frederik. Vedtægter. Frederiksberg, den 30. maj 2015 VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN FREDERIK GODTHÅBSVEJ 11 A 13 C & SINDSHVILEVEJ 10

Høje Hasseris Andelsboligforening

VEDTÆGTER for ANDELSBOLIGFORENINGEN HAVEHUSET

VEDTÆGTER FOR A/B DEN GULE BY BELIGGENDE I EJENDOMMEN SMYRNAVEJ 9 A-C, 11 A-C, 13 A-C/ GRÆKENLANDSVEJ 40 A-F OG 42-46, 2300 KØBENHAVN S.

VEDTÆGTER A/B Rosenåen. Abel Cathrinesgade 29 & Istedgade 15-17

Vedtægter for Andelsboligforeningen Keplersgade 4-6

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SØLVGADE 93.

VEDTÆGTER. for. Andelsboligforeningen Ankersgade 11 af 2006

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN "POPPELVÆNGET"

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN BIRKESVINGET

Vedtægter. for Andelsboligforeningen Hestia i Gug

VEDTÆGTER A/B DYBBØLSGAARD

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N G O D T H Å B S V E J 18 A-D/20 A-D

V E D T Æ G T E R. for. Andelsboligforeningen

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN FREDERIKSBORGGADE 33/NANSENSGADE 71.

Foreningens hjemsted er i Tølløse kommune (1/1-07 Ny Holbæk Kommune)

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N J. M. THORVALD. Navn og hjemsted:

Vedtægter revideret pr. 14. januar 2015 for Andelsboligforeningen Kattegat Strandpark

Vedtægter. for. Andelsboligforeningen. Kirsebærhaven, Mogenstrup. Navn og hjemsted. Formål.

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SOLBJERG

Vedtægter for Andelsboligforeningen Mysundegade 11-13, 1668 København V

VEDTÆGTER FOR A/B JUNGSHØJGÅRD

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N I S T E D G A D E 8 7 / S A X O G A D E

Vedtægter for Andelsboligforeningen RavnhøjParken, Hasseris

VEDTÆGTER FOR A/B ROARSVEJ 5-7 (version 1)

VEDTÆGTER. Andelsboligforeningen HERLEVHUS

V E D T Æ G T E R F O R A/B H O L T E H U S

Vedtægter for Herluf Trolles Gade København K

Normalvedtægt for en privat andelsboligforening

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN LUNDEN. Foreningens navn er Andelsboligforeningen Lunden. Foreningens hjemsted er i Skanderborg kommune.

Vedtægter for Andelsboligforeningen Nordre Frihavnsgade 81/Strandboulevarden 59

(Boligstyrelsens normalvedtægter for en privat andelsboligforening 1988 med tilføjelser og justeringer i 3, 4, 8, 10, 20, 23, 30, 34 og 35.

Andelsboligforeningen Strandparken 1. Reviderede vedtægter marts 2009.

Vedtægter for andelsboligforeningen. Degnesvinget. Vedtægter for AB Degnesvinget Side 1 af 11

Vedtægt. for. Andelsboligforeningen TYROL

VEDTÆGTER FOR A/B LYKSBORG

Vedtægter for Andelsboligforeningen Himmelhøj.

Vedtægter. For. Andelsboligforeningen. Hellebæk Gods

Vedtægter for AB Brynhilde Udfærdiget den

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN AVEDØRELEJREN I

V E D T Æ G T E R for Andelsboligforeningen Absalonsgade Foreningens navn er Andelsboligforeningen Absalonsgade 19.

VEDTÆGTER FOR A/B SADOLIN PARKEN 2

Indholdsfortegnelse. 25. oktober 2010

Andelsboligforeningen Strandparken 1. Matr. nr. 33BP Ore Vordingborg Jorder. Vedtægter

VEDTÆGTER for Andelsboligforeningen LILLE ODINSHØJ

2 Formål og medlemskab af Andelsboligforeningen Skærgårdsparken

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ELTHAM

VEDTÆGTER. for. A/B Falkonerhjørnet Falkoner Alle 27 og Nyelandsvej Frederiksberg. Matr.nr. 11 Sø Frederiksberg

Vedtægter for. Andelsboligforeningen Højen II

Vedtægter for Andelsboligforeningen Birkehaven (Boligstyrelsens normalvedtægt for en privat andelsboligforening 1988 med tilføjelser og justeringer).

Vedtægter for. Andelsboligforeningen RavnhøjParken, Hasseris

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N H A R A L D S H U S

VEDTÆGTER. for. ABF Lundbis. (Andelsboligforeningen Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18)

VEDTÆGTER for Andelsboligforeningen Højen, Nyråd

Vedtægter for Andelsboligforeningen BALDER

Transkript:

Andelsboligforeningen Holmegaarden Ordrup Originalvedtægt af 13. april 1988 med ændringer af 15. september 1995, 27. oktober 2004, 23. oktober 2006, 20. april 2010 og 22. maj 2013. 1

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN HOLMEGAARDEN NAVN OG HJEMSTED 1 1.1. Foreningens navn er Andelsboligforeningen Holmegaarden. 1.2. Foreningens hjemsted er i Gentofte Kommune. FORMÅL 2 2.1. Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matr.nr. 7 ia Ordrup. MEDLEMMER 3 3.1 Som andelshaver kan med bestyrelsens godkendelse optages enhver, der er fyldt 18 år, og som beboer eller samtidig med optagelsen flytter ind i en bolig i foreningens ejendom, og som erlægger det til enhver tid fastsatte indskud med eventuelt tillæg. 3.2 Som andelshaver kan endvidere med bestyrelsens godkendelse optages en person eller en juridisk person, som har købt andelen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Denne andelshaver skal betale boligafgift og andre beløb, der opkræves af foreningen, frem til det tidspunkt, hvor andelen er videresolgt. Denne andelshaver kan ikke fremleje boligen/erhvervsandelen, har hverken stemmeret eller mulighed for at stille forslag på andelsboligforeningens generalforsamling, og skal inden 6 måneder fra auktionsdagen sælge andelen til en person, som opfylder kravene i 3 stk. 1. Såfremt andelen ikke er solgt inden 6 måneder fra auktionsdagen, overtager andelsboligforeningen salget, og bestemmer, hvem der skal overtage andel og bolig og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i 15. 3.3 Ved beboelse forstås, at andelshaveren benytter boligen til helårsbeboelse for sig og sin husstand. 3.4 Ved flytte ind i forstås, at andelshaveren tager boligen i brug som helårsbeboelse for sig og sin husstand. 3.5 Hver andelshaver må ikke benytte mere end een bolig i foreningen og er forpligtet til at bebo boligen, medmindre andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende. 2

3.6 Såfremt en udlejet bolig bliver ledig, skal bestyrelsen søge den overdraget til en person, der optages som andelshaver i overensstemmelse med stk. 1, medmindre boligen skal anvendes som bolig for en ejendomsfunktionær eller der er tale om det sidste udlejede lejemål. INDSKUD 4 4.1 Indskud udgør et beløb svarende til kr. 1.000 pr. m² eksklusive lofts- og kælderrum. 4.2 Indskud indbetales kontant. 4.3 Ved optagelse af et nyt medlem efter stiftelsen skal der udover indskud indbetales et tillægsbeløb, således at indskud plus tillægsbeløbet svarer til den pris, som efter 14 godkendes for andel og lejlighed. HÆFTELSE 5 5.1. Medlemmerne hæfter alene med deres indskud for forpligtelser foreningen vedrørende, jf. dog stk. 2. 5.2 For de lån i kreditforeninger eller pengeinstitutter, der optages i henhold til lovlig vedtagelse på generalforsamlingen, og som er sikret ved pantebrev eller håndpant i ejerpantebrev i foreningens ejendom hæfter medlemmerne uanset stk. 1 personligt og solidarisk, såfremt kreditor har taget forbehold herom. 5.3 Et fratrædende medlem eller hans bo hæfter for den solidariske forpligtelse efter stk. 2, indtil ny godkendt andelshaver har overtaget lejligheden og dermed er indtrådt i forpligtelsen. ANDEL 6 6.1 Andelshaverne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud. Generalforsamlingen er kompetent til at foretage regulering af andelene, således at det indbyrdes forhold mellem andelene kommer til at svare til boligernes lejeværdi. 6.2 Andelen kan kun overdrages eller på anden måde overføres til andre i overensstemmelse med reglerne i 13-19, ved tvangssalg dog med de ændringer, der følger af reglerne i andelsboligforeningslovens 6 b. 6.3 Andelen kan belånes i overensstemmelse med reglerne i andelsboligforeningsloven. Der kan ikke gives transport i et eventuelt tilgodehavende efter en overdragelse, som 3

endnu ikke er aftalt. Der kan heller ikke anvises eller meddeles fuldmagt for nogen anden end andelshaveren til at modtage og kvittere for afregning af et sådant tilgodehavende. Foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler gebyr for afgivelse af erklæringer til brug for tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning i henhold til andelsboligforeningslovens 4 a, ligesom foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler for eventuel vurdering af forbedringer m.v. 6.4 For andelen udstedes andelsbevis, der lyder på navn. Bortkommer andelsbeviset, kan bestyrelsen udstede et nyt, der skal angive, at det træder i stedet for et bortkommet andelsbevis. BOLIGAFTALE 7 Foreningen udleverer til hvert nyt medlem et eksemplar af foreningens vedtægter samt et eksemplar af husordenen, som det nye medlem underskriver og forpligter sig til at overholde. Der oprettes ikke yderligere skriftlig aftale mellem foreningen og det enkelte medlem. BOLIGAFGIFT 8 8.1 Boligafgiftens størrelse fastsættes til enhver tid bindende for alle medlemmer, af generalforsamlingen, der ligeledes er kompetent til at foretage regulering af boligafgiften for de enkelte lejligheder, således at det indbyrdes forhold mellem boligafgiftens størrelse kommer til at svare til lejlighedernes lejeværdi. VEDLIGEHOLDELSE 9 9.1 Andelshaveren har pligt til at vedligeholde lejligheden med maling, hvidtning og tapetsering, samt til at foretage andre vedligeholdelsesarbejder, som efter lejeloven påhviler en lejer, eller som efter særlig generalforsamlingsvedtagelse er pålagt andelshaverne. 9.2 Såfremt en andelshaver groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt, kan bestyrelsen kræve nødvendig vedligeholdelse foretaget indenfor en nærmere fastsat frist. Foretages den nødvendige vedligeholdelse ikke inden fristens udløb, kan andelshaveren ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør med 3 måneders varsel, jf. 21. FORANDRINGER 10 4

10.1 Enhver påtænkt forandring af lejligheden skal forelægges bestyrelsen til godkendelse, og i tilfælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen, skal byggetilladelse forevises, inden arbejdet iværksættes. 10.2 Ved følgende forandringer kan bestyrelsen ikke blankt nægte tilladelse til iværksættelse, men alene som vilkår for godkendelsen stille krav om normal forsvarlig udførelse af arbejdet: Udskiftning af køkken, indretning af bad i eksisterende rum, forsænkning af lofter, nedrivning af ikke bærende vægge mellem beboelsesrum, opsætning af faste skabe, udvidelse af elinstallationer og tilsvarende sædvanlige forandringer. FREMLEJE 11 11.1 En andelshaver kan kun fremleje eller udlåne sin lejlighed med bestyrelsens tilladelse, som kun kan gives, når en andelshaver af særlige grunde midlertidigt ikke selv kan benytte sin lejlighed for en kortere periode. Bestyrelsen skal endvidere godkende fremlejetageren og betingelserne for fremlejemålet. 11.2 Fremleje eller lån af enkelte værelser skal altid godkendes af bestyrelsen på de af denne fastsatte betingelser. HUSORDEN 12 Generalforsamlingen kan til enhver tid bindende for alle medlemmer fastsætte regler for ejendommens husorden. OVERDRAGELSE 13 13.1. En beboer, der som andelshaver har beboet en andelslejlighed i AB Holmegaarden i to år, og ønsker at fraflytte, er berettiget til at overdrage sin andel til en anden, der bebor eller samtidig med overdragelsen flytter ind i lejligheden. Erhvervslejligheder er frit overdragelige, uanset ejerskabets længde. Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver. Nægtes godkendelse, skal en skriftlig begrundelse gives senest 3 uger efter, at bestyrelsen har modtaget skriftlig meddelelse om, hvem der indstilles. Ved overdragelse af beboelseslejligheder skal reglerne i 13 stk. 2 følges. 5

13.2 Fortrinsret til at overtage andel og beboelseslejlighed skal gives i nedenstående rækkefølge: a. Den, der indstilles af andelshaveren, når andelshaveren har boet i A/B Holmegaarden i over to år som andelshaver. b. Andelshavere, der er indtegnet på en bytteventeliste hos bestyrelsen, således at den, der først er indtegnet på bytteventelisten, går forud for de senere indtegnede. En andelshaver skal, for at overtage en lejlighed fra bytteventelisten, afgive sin hidtidige lejlighed til bytteventelisten, subsidiært til fordeling efter de nedenfor anførte ventelister. c. Andelshaveres børn, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen, således at den, der først er indtegnet på ventelisten går forud for de senere indtegnede. d. e. Ikke andelshavere, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen, således at den, der først er indtegnet på ventelisten, går forud for de senere indtegnede. Andre, der indstilles af den fraflyttende andelshaver, efter udbud af lejligheden til salg gennem ejendomsmægler eller ved annoncering. 13.3 Såfremt en andelshaver ikke ønsker at gøre brug af den i 13.2, litra a, hjemlede indstillingsret, udbydes andelen og tilhørende beboelseslejlighed til salg, til opskrevne på de i foreningen værende ventelister, i henhold til vedtægternes 13.2, litra b-d. Er en andel og tilhørende beboelseslejlighed først overgivet til foreningens ventelister, kan andelshaverens indstillingsret, jf. 13., litra a, først gøres gældende på ny, såfremt ingen på de i foreningen værende ventelister, jf. 13.2, litra b-d, ønsker at erhverve den til salg udbudte andel og tilhørende beboelseslejlighed. 13.4 Bestyrelsen er forpligtet til at føre ventelister, som nævnt i 13, stk. 2, litra b, c og d. Andelshaverne er berettiget til - med passende varsel - at blive gjort bekendt med ventelisterne, der i øvrigt af bestyrelsen skal fremlægges på den ordinære generalforsamling. PRIS 14 14.1 Prisen for andel og lejlighed skal godkendes af bestyrelsen, som desuden skal godkende eventuelle aftaler efter 14.2. Bestyrelsen kan kun godkende en rimelig pris og højst et beløb opgjort efter nedenstående retningslinier: a. Værdien af andelen i foreningens formue sættes til den pris, der er fastsat på den seneste årlige generalforsamling med tillæg af den prisstigning, som generalforsamlingen har godkendt for tiden indtil næste generalforsamling. Andelens pris og prisstigning fastsættes under iagttagelse af reglerne i andelsboligforeningsloven og i øvrigt under hensyn til værdien af 6

foreningens gæld. Generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selv om der lovligt kunne have været fastsat en højere pris. b. Værdien af forbedringer i lejligheden ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder og slitage. c. Værdien af inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden, fastsættes under hensyntagen til anskaffelsespris, alder og slitage. d. Såfremt lejlighedens vedligeholdelsesstand er usædvanlig god eller mangelfuld beregnes pristillæg respektive prisnedslag under hensyn hertil. e. Værdien af erhvervsvirksomhed, herunder goodwill, driftsmidler, varelager og lignende, der sædvanligt indgår i overdragelsen af en erhvervsvirksomhed. 14.2 Såfremt der samtidig med overdragelse af andel og lejlighed overdrages løsøre eller indgås anden retshandel, skal vederlaget sættes til værdien i fri handel. Køber skal indtil overtagelsesdagen frit kunne afvise eller fortryde købet af løsøret eller retshandlen. Bestyrelsen skal godkende vederlaget og de øvrige aftalte vilkår. 14.3 Fastsættelsen af prisen for forbedringer, inventar og løsøre sker på grundlag af en opgørelse udarbejdet af den fraflyttende andelshaver. 14.4. Såfremt den fraflyttende andelshaver ikke kan acceptere den af bestyrelsen fastsatte pris for forbedringer, inventar og løsøre samt de af bestyrelsen fastsatte pristillæg eller nedslag for vedligeholdelsesstand, vurderes disse ved syn og skøn foretaget af en arkitekt udpeget af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Skønsmanden skal ved besigtigelsen af lejligheden indkalde både den pågældende andelshaver og bestyrelsen og udarbejde en vurderingsrapport, hvor prisberegningen specificeres og begrundes. Skønsmandens vurdering er bindende for såvel andelshaveren som bestyrelsen. Skønsmanden fastsætter selv sit honorar og træffer bestemmelse om, hvorledes omkostningerne ved skønnet skal fordeles mellem den fraflyttende andelshaver og foreningen eller eventuel pålægges den ene part fuldt ud, idet han herved skal tage hensyn til, hvem af parterne der har fået medhold ved skønnet. FREMGANGSMÅDE 15 15.1 Mellem overdrager og erhverver oprettes en skriftlig overdragelsesaftale, der forsynes med bestyrelsens påtegning om godkendelse. Inden aftalens indgåelse skal erhverver have udleveret et eksemplar af andelsboligforeningens vedtægter, seneste årsrapport og budget, samt en opstilling af overdragelsessummens beregning med specifikation af prisen for andelen, forbedringer, inventar og løsøre, samt eventuelt pristillæg eller nedslag for vedligeholdelsesstand. Erhverver skal endvidere inden aftalens indgåelse skriftligt gøres bekendt med andelsboligforeningslovens bestemmelse om prisfastsættelse og om straf. 15.2 Alle vilkår for overdragelsen skal godkendes af bestyrelsen, der kan bestemme, at overdragelsen skal oprettes på en standardformular. Foreningen kan hos overdrager 7

og/eller erhverver opkræve et gebyr. Foreningen kan endvidere kræve, at overdrageren refunderer udgiften til forespørgsel til andelsboligbogen, udgifter til besvarelse af forespørgsel fra ejendomsmægler m.m., samt refunderer udgifter og betaler et rimeligt vederlag for bestyrelsens og/eller administrators ekstraarbejde ved afregning til pant- eller udlægshavere og ved tvangssalg eller -auktion. 15.3 Overdragelsessummen skal senest 5 hverdage før overtagelsesdagen være indgået på foreningens konto i pengeinstitut. Såfremt overdragelsesaftale indgås mere end 2 uger før overtagelsesdagen, skal køber senest 5 hverdage efter aftalens indgåelse enten deponere købesummen eller stille standardbankgaranti for denne. Det deponerede/det garanterede beløb skal frigives til andelsboligforeningen senest 5 hverdage før overtagelsesdagen. 15.4 Andelsboligforeningen afregner efter fradrag af sine tilgodehavender og nødvendige beløb til indfrielse af eventuelt garanteret lån med henblik på frigivelse af garantien provenuet først til eventuelle rettighedshavere, herunder pant- og udlægshavere, og dernæst til den fraflyttende andelshaver. 15.5 Bestyrelsen er ved afregning overfor den fraflyttende andelshaver berettiget til at tilbageholde et beløb til sikkerhed for betaling af ikke forfalden boligafgift og efterbetaling af varmeudgifter og lignende. Såfremt afregning med erhververens samtykke sker inden overtagelsesdagen, er foreningen endvidere berettiget til at tilbageholde et skønsmæssigt beløb til dækning af eventuelle krav i anledning af mangler konstateret ved overtagelsen. 15.6 Snarest muligt efter erhververens overtagelse af boligen skal denne med bestyrelsen gennemgå boligen for at konstatere eventuelle mangler ved boligens vedligeholdelsestilstand eller ved forbedringer, inventar og løsøre, der er overtaget i forbindelse med boligen. Erhververen kan kun komme med mangelindsigelser i op til og med 8 dage fra overtagelsesdagen, bortset fra indsigelser vedrørende skjulte mangler. Foreningen skal gøre erhververens og foreningens eventuelle krav gældende overfor sælger senest 14 dage efter overtagelsesdagen. Såfremt erhververen forlanger prisnedslag for sådanne mangler, kan bestyrelsen, hvis forlangendet skønnes rimeligt, tilbageholde et tilsvarende beløb ved afregningen til overdrageren, således at beløbet først udbetales, når det ved dom eller forlig mellem parterne er fastslået, hvem det tilkommer. 15.7 Overdragelsessummen med eventuelle fradrag som nævnt i stk. 4-6 skal afregnes senest 10 hverdage efter overtagelsesdagen, forudsat at beløbet er modtaget fra erhververen. 15.8 Afleverer en fraflyttende andelshaver ikke samme antal systemnøgler til foreningen, som modtaget fra foreningen ved indflytning og senere, skal andelshaveren erstatte foreningen de manglende nøgler. UDGÅET. 16 8

17 17.1. Har en andelshaver ikke inden 3 måneder efter at være fraflyttet sin lejlighed indstillet en anden i sit sted, eller er overdragelse aftalt i strid med bestemmelserne herom, bestemmer bestyrelsen de vilkår, overdragelsen skal ske på, og lejligheden udbydes til ventelisterne jf. 13.2. Afregning finder sted som anført i 15. DØDSFALD 18 18.1 I tilfælde af at en andelshaver med brugsret til en beboelseslejlighed afgår ved døden, skal den pågældendes eventuelle ægtefælle være berettiget til at fortsætte medlemskab og beboelse af lejligheden. Efterlades der ingen ægtefælle men en samlever, skal denne have samme rettigheder, såfremt samleveren og afdøde har haft fælles husstand i mindst to år umiddelbart forud for dødsfaldet. Hvis der ikke efterlades en ægtefælle eller samlever, eller denne ikke ønsker at benytte sin ret, skal der gives fortrinsret først til personer, som indtil dødsfaldet havde haft fælles husstand med den afdøde i mindst 2 år og dernæst til personer der er beslægtet med afdøde andelshaver i lige op- og nedstigende linie, og endelig til personer, som af den afdøde andelshaver overfor bestyrelsen var anmeldt som berettiget til andel og bolig ved hans/hendes død. Erhververen skal i alle tilfælde godkendes af bestyrelsen, ligesom pris og vilkår for overtagelsen skal godkendes af bestyrelsen, jf. de ovenfor anførte bestemmelser i 14 og 15. 18.2 I tilfælde af at en andelshaver med brugsret til en erhvervslejlighed afgår ved døden, skal dødsboet være berettiget til at afhænde andel og lejlighed efter reglerne i 13. 18.3 Lejligheden skal overtages efter disse regler eller fraflyttes senest den 1. i den måned, der indtræder næstefter 3-måneders dagen for dødsfaldet. Er ingen ny andelshaver indtrådt forinden, udbydes lejligheden til ventelisterne iht. 13 og bestyrelsen bestemmer de vilkår, som overtagelsen skal ske på, hvorefter det indkomne beløb afregnes til boet efter reglerne i 15. SAMLIVSOPHÆVELSE 19 19.1 Ved ophævelse af samliv mellem ægtefæller er den af parterne, der efter deres egen eller myndighedernes bestemmelse bevarer retten til boligen, berettiget til at fortsætte medlemskab og beboelse af lejligheden. 9

19.2 Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved ophævelse af samlivsforhold i øvrigt, såfremt den person, der i henhold hertil skal overtage andel og lejlighed, har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst 2 år før samlivsophævelsen. OPSIGELSE 20 20.1 Andelshaverne kan ikke opsige deres medlemskab af foreningen og brugsret til lejligheden, men kan alene udtræde efter reglerne i 13-19 om overførsel af andelen. EKSKLUSION 21 21.1. Såfremt et medlem ikke betaler et eventuelt resterende indskud eller kommer i restance med boligafgift eller andre ydelser, som skal erlægges sammen med denne eller groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt, såvel som hvis et medlem optræder til alvorlig skade eller ulempe for foreningens virksomhed eller andre medlemmer, eller i forbindelse med overdragelse af andelen betinger sig en større pris end godkendt af bestyrelsen, eller såfremt et medlem gør sig skyldig i forhold svarende til dem, der efter lejelovens bestemmelser berettiger ejeren til at ophæve lejemålet, kan det pågældende medlem ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør af bestyrelsen. Det skal endvidere meddeles bestyrelsen, hvis nogen folkeregistertilmelder sig, uden at de bor i lejligheden. Der skal også i dette tilfælde betales vandandel og undladelse heraf medfører eksklusion af foreningen. 21.2. Efter eksklusion skal der forholdes som bestemt i 17. LEDIGE LEJLIGHEDER 22 22.1 I tilfælde hvor en tidligere andelshaver har mistet indstillingsretten efter 17, 18 og 21 eller har overgivet sin indstillingsret til bestyrelsen, skal bestyrelsen respektere de i 13.2 nævnte ventelister. Såfremt lejligheden ikke overtages i henhold til venteliste, skal det ved brev eller opslag med mindst 14 dages varsel bekendtgøres, at andelshaverne kan indstille en kandidat til lejligheden, der kan godkendes af bestyrelsen, jf. 13, stk. 1. Såfremt ingen kandidater indstilles, afgør bestyrelsen frit, hvem der skal overtage lejligheden. GENERALFORSSAMLING 23 10

23.1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. 23.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning samt forelæggelse af ventelister. 3. Forelæggelse af årsregnskab og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet. 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 5. Forslag. 6. Valg af bestyrelse og suppleant. 7. Eventuelt. 23.3 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling eller et flertal af bestyrelsens medlemmer eller 1/4 af foreningens medlemmer eller administrator forlanger det med angivelse af dagsorden. INDKALDELSE M.V. 24 24.1 Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinære generalforsamlinger om nødvendigt kan forkortes til 8 dage. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen. 24.2 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 24.3 Et forslag kan kun behandles på en generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen eller andelshaverne ved opslag eller på lignende måde senest 4 dage før generalforsamlingen er gjort bekendt med, at det kommer til behandling. 24.4 Adgang til at deltage i og tage ordet på en generalforsamling samt til at stille forslag har enhver andelshaver og dennes ægtefælle eller en myndig nærstående, der beboer lejligheden sammen med andelshaveren. De(n) adgangsberettigede kan ledsages af en professionel eller personlig rådgiver. Administrator og revisor, samt personer der er indbudt af bestyrelsen, har ligeledes adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen. 24.5 Hver andel giver én stemme. En andelshaver kan kun give fuldmagt til sin ægtefælle eller en myndig nærstående, der bebor lejligheden sammen med andelshaveren, eller til en anden andelshaver. En andelshaver kan dog kun afgive én stemme i henhold til fuldmagt. 11

FLERTAL 25 25.1 Generalforsamlingen tager beslutning ved simpelt flertal, undtagen hvor det drejer sig om vedtægtsændring, salg af fast ejendom eller foreningens opløsning. Dog skal altid mindst 1/5 af foreningens medlemmer været til stede. 25.2 Forslag om vedtægtsændringer, om nyt indskud, om regulering af det indbyrdes forhold mellem andele, om regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften eller om iværksættelse af forbedringsarbejder eller istandsættelsesarbejder, hvis finansiering kræver forhøjelse af boligafgiften med mere end 25%, kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne er til stede og med mindst 2/3 flertal. Er der ikke mindst 2/3 af medlemmerne til stede på generalforsamlingen, men er mindst 2/3 af de fremmødte for forslaget, kan der indkaldes til ny generalforsamling, og på denne kan da forslaget endeligt vedtages med mindst 2/3 flertal, uanset hvor mange der er mødt. 25.3 Ændring af vedtægternes 5 kræver dog samtykke fra de kreditorer, overfor hvem andelshaverne hæfter solidarisk. 25.4 Forslag om salg af fast ejendom eller om foreningens opløsning kan kun vedtages med et flertal på mindst 3/4 af samtlige medlemmer. Er ikke mindst 3/4 af samtlige medlemmer til stede på generalforsamlingen, men er et flertal på mindst 3/4 af de fremmødte for forslaget, kan der indkaldes til ny generalforsamling og på denne kan da forslaget endeligt vedtages med mindst 3/4 flertal, uanset hvor mange der er mødt. DIRIGENT M.V. 26 26.1. Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent. 26.2 Sekretæren skriver protokollat for generalforsamlingen. Protokollatet underskrives af sekretæren, dirigenten og den øvrige bestyrelse. Protokollatet eller tilsvarende information om det på generalforsamlingen passerede skal tilstiles andelshaverne senest én måned efter generalforsamlingens afholdelse. BESTYRELSE 27 27.1. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger. 12

27.2 Beslutningen om optagelse af realkreditlån kan træffes af bestyrelsen, såfremt lånet er tilbudt til hel eller delvis indfrielse af pantegæld (omprioritering), og medlemmerne ikke hæfter personligt for lånet. BESTYRELSESMEDLEMMER 28 28.1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Generalforsamlingen vælger desuden en eller to suppleanter. 28.2 Som bestyrelsens medlemmer og suppleanter kan vælges andelshavere, disses ægtefæller samt myndige nærtstående, såfremt de bebor en lejlighed sammen med andelshaveren. Som bestyrelsesmedlem eller suppleant kan kun vælges én person fra hver husstand. 28.3 Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Bestyrelsessuppleanter vælges for 1 år ad gangen. 28.4 Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 3, indkaldes en generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer. Valg af et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for et fratrådt, sker kun for den resterende del af den fratrådtes valgperiode. MØDER 29 29.1 Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, såfremt han eller en person, som han er beslægtet eller besvogret med eller har lignende tilknytning til, kan have særinteresser i sagens afgørelse. 29.2 Sekretæren skriver protokollat for bestyrelsesmøder. Protokollatet underskrives af hele bestyrelsen. 29.3 I øvrigt bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden. 30 30.1. Foreningen tegnes af formanden og to andre bestyrelsesmedlemmer i forening også ved pantsætning af foreningens ejendom som led i omprioritering, jr. 27.2. ADMINISTRATION 31 13

31.1 Den af generalforsamlingen valgte administrator forestår ejendommens almindelige økonomiske og juridiske forvaltning. Generalforsamlingen kan til enhver tid vælge en ny administrator. Bestyrelsen træffer nærmere aftale med administrator om hans opgaver og beføjelser. 31.2 Foreningens administrator skal være ansvars- og kautionsforsikret. 31.3 Foreningens midler indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut, på hvilken konto der kun kan hæves af administrator efter anmodning af bestyrelsen. Alle indbetalinger fra medlemmer og lejere, herunder også indbetalinger i forbindelse med salg af andele, skal ske direkte til den nævnte konto, ligesom også modtagne checks, kontanter og postanvisninger skal indsættes direkte på kontoen. 31.4 Som sikkerhed for bestyrelsesmedlemmers økonomiske ansvar over for foreningen tegner foreningen en kautionsforsikring med en dækningssum svarende til mindst et halvt års indtægter for foreningen. REGNSKAB 32 32.1 Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af administrator og hele bestyrelsen. Regnskabsåret er 1/7-30.6. 32.2 I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab udarbejdes forslag fra bestyrelsen til de priser og prisstigninger på andele, som kan godkendes af generalforsamlingen, jf. 14. Forslaget anføres som note til regnskabet. REVISION 33 33.1 Generalforsamlingen vælger en statsautoriseret eller registreret revisor til at revidere årsregnskabet. Revisor skal føre revisionsprotokol. 33.2. Herudover kan generalforsamlingen vælge en eller to andelshavere som interne revisorer, der på medlemmernes vegne er berettiget til at gennemgå bilagsmaterialet med relation til foreningens regnskabsførelse. 34 34.1 Det reviderede, underskrevne årsregnskab samt forslag til drifts- og likviditetsbudget udsendes til andelshaverne samtidig med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling. OPLØSNING 35 14