Bestyrelsesarbejde Regnskabsregler og regnskabsforståelse BDO 14. SEPTEMBER 2016
Dagens program Bestyrelsens pligter efter regnskabslovgivningen Ledelsens pligter i årsregnskabsloven Generelle krav til regnskabet Den øverste ledelses pligter i selskabslovgivningen Revisors pligter Forskelle i erklæringer Revisionspåtegningen Når revisor skriver andet en standard Protokollater og management letters Årsregnskabsloven Regnskabsklasserne og forskelle i oplysningspligterne Opbygning af regnskabet Regnskabets varme punkter Faresignaler i regnskabet Værdiansættelse af virksomheder Generelle værdiansættelsesmetoder Værdiansættelse i praksis i mindre virksomheder Nøgletal Beregning og brug af nøgletal
Velkommen hos BDO - BDO er danskejet og ledet, med kontorer i 30 danske byer og kontor i Grønland. - Vi er markedsledere inden for rådgivnings-, revisions- og serviceydelser til mindre og mellemstore virksomheder samt til det offentlige marked. - 1.100 medarbejdere, heraf er mere end 120 statsautoriserede revisorer. - 904,3 mio. kr. i nettoomsætning (2014/15). - BDO International er ét af verdens største revisionsnetværk repræsenteret i 154 lande worldwide.
BDO Publikationer Ny publikation om skat for bestyrelsesmedlemmer BDO Barometer Benchmarkanalyser indenfor en lang række virksomhedstyper Depechen nyheder om skat og moms Alle vores publikationer kan rekvireres på www.bdo.dk
Jesper Steensbjerre Statsautoriseret revisor og partner i BDO Sidder til daglig på BDO s kontor i Kolding Kvalitetskontrollant i BDO Arbejder primært med selskaber i klasse B og C 23 års erfaring som revisor 10 års undervisningserfaring Jesper Steensbjerre jsm@bdo.dk Tlf: 25617047
Bestyrelsens pligter
Årsregnskabet Ledelsespåtegning
Årsregnskabet Ledelsespåtegning Bestyrelsen erklærer At regnskabet er retvisende At regnskabet følger lovgivningen At ledelsesberetningen er retvisende Dette kræver kendskab til reglerne. Revisor kender reglerne og forholder sig til dem i revisionen. Spørg gerne hvis der er noget I er i tvivl om.
Årsregnskabslovens grundlæggende bestemmelser 8-10 Ledelsens ansvar og ledelsespåtegning Ledelsen skal erklære sig om 1)hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og 2)hvorvidt årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet. Hertil skal ledelsen erklære sig om hvorvidt betingelserne for at fravælge revision er opfyldt, hvis revision er fravalgt Hvis et ledelsesmedlem er uenig i årsrapportens indhold har denne fortsat pligt til at underskrive årsrapporten, men kan få sine indvendinger tilføjet i tilknytning til sin underskrift,
Årsregnskabslovens grundlæggende bestemmelser 11 Retvisende billede Overordnet krav til at regnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal endvidere give en retvisende redegørelse for de forhold beretningen omhandler. Bestemmelsen medfører, at øvrige regnskabsbestemmelser kan og skal tilsidesættes, såfremt disse ikke sikrer, at regnskabet er retvisende. I dag ses årsregnskabsloven meget sjældent afveget som følge af bestemmelsen!
Årsregnskabslovens grundlæggende bestemmelser 13. grundlæggende forudsætninger: Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed). Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans). Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå. Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.
Årsregnskabslovens grundlæggende bestemmelser 13. grundlæggende forudsætninger: Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet). Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens). Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi). Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Årsregnskabslovens grundlæggende bestemmelser 12-17 Formelle kvalitetskrav Regnskabet skal tilgodese brugernes informationsbehov Regnskabet skal overholde de grundlæggende forudsætninger 13 jf. foran Øvrige beretninger skal give et retvisende billede Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder (dog mulighed for omlægning) Regnskabet skal aflægges i danske kr. eller Euro Mulighed for aflægge med alternativ valuta. Rækkefølgen af årsrapportens bestanddele skal følge de anvisninger der ligger for hver regnskabsklasse.
Selskabslovens bestemmelser om selskabsledelse Selskabslovens 115 I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende, der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold, direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Herudover ansvarsbestemmelser omkring Selvfinansiering og ulovlige lån Kapitalafgang og kapitaltab Indsendelse af årsrapport
Revisors pligter
Ny revisorlov Revisors arbejde bliver overordnet reguleret af revisorloven. Den er ændret i 2016 og ændringerne får virkning fra de regnskaber, I skal tage stilling til i 2017. Ændringernes betydning (i store træk) Revisionspåtegningens form ændres (for virksomheder, der ikke er børsnoterede skriver vi det samme, bare i en anden rækkefølge). Revisionsprotokollen afskaffes for ikke børsnoterede virksomheder. - Indholdet i protokollen erstattes med tilsvarende indhold i et management letter.
Ny rækkefølge i påtegningen Indholdet er stort set det samme
Muligheder for en revisorerklæring på et selskab Revision Udvidet gennemgang Review Erklæring om assistance med regnskabsopstilling
Fakta om udvidet gennemgang Kilde: FSR
Hvad laver revisor? Assistance med regnskabsopstilling Pligter Udarbejder et regnskab efter lovgivningen på baggrund af kundens bogføring Kontrollerer overordnet at regnskabet ser rigtigt ud Drøfter væsentlige poster i regnskabet med kunden Normale yderligere aftaler I mange tilfælde bogføring af hele regnskabet Hjælper kunden med en række afstemninger, herunder Anlægskartotek Afstemning af løn, bank, tilgodehavender og gæld
Hvad laver revisor? Review Pligter Krav til at vi forstår kundens virksomhed Krav til at vi vurderer risiko for fejl og retter vores indsats mod det Forespørgsler til ledelsen om væsentlige regnskabsposter og skøn i regnskabet Analyser af f.eks. Bruttofortjeneste, afvigelser fra tidligere og forventet Krav om at vi laver revisionshandlinger, hvis analyser og forespørgsler ikke er nok Normale yderligere opgaver Alle handlinger som beskrevet vedrørende assistance med regnskabsopstilling
Hvad laver revisor? Udvidet gennemgang Pligter Krav til at vi forstår kundens virksomhed Krav til at vi vurderer risiko for fejl og retter vores indsats mod det Forespørgsler til ledelsen om væsentlige regnskabsposter og skøn i regnskabet Analyser af f.eks. Bruttofortjeneste, afvigelser fra tidligere og forventet Krav om at vi laver revisionshandlinger, hvis analyser og forespørgsler ikke er nok 4 obligatoriske ekstrahandlinger Indhentelse af oplysninger fra tingbog, bilbog, personbog Engagementsbekræftelse fra pengeinstitutter Advokatforespørgsel Kontrol af virksomhedernes indberetning af moms, skat mv. til det offentlige Normale yderligere opgaver Alle handlinger som beskrevet vedrørende assistance med regnskabsopstilling
Hvad laver revisor? Revision Pligter Forespørgsler til ledelsen om væsentlige regnskabsposter og skøn i regnskabet Analyser af f.eks. Bruttofortjeneste, afvigelser fra tidligere og forventet Eksterne bekræftelser fra f.eks. bank, advokat, kunder, eksterne eksperter (f.eks. ejendomsmæglere) Kontrol af at systemer op procedurer fungerer som oplyst Stikprøvevis kontrol af bilag Efterregning af modtagne opgørelser, f.eks. lagerlister Normale yderligere opgaver Alle handlinger som beskrevet vedrørende assistance med regnskabsopstilling
Hvornår tager revisor forbehold Ledelsen skriver i ledelsespåtegningen At årsregnskabet er aflagt efter årsregnskabsloven At årsregnskabet giver et revisende billede af aktiver, passiver, finansiel stilling og resultat. Revisor tager forbehold når, Revisor er uenig i at ovenstående er tilfældet Når revisor ikke har modtaget tilstrækkelig information til at kunne udtale sig om ovenstående er tilfældet Forbehold er ens i revision, udvidet gennemgang og review. Der kan ikke tages forbehold ved assistance med regnskabsopstilling
Hvornår tager revisor forbehold Vi er uenige, når vi konkluderer, At vi ikke er enige i, at virksomheden kan fortsætte driften At regnskabsposter ikke er står korrekt placeret i regnskabet efter loven At regnskabsposter ikke står til en korrekt værdi efter virksomhedens regnskabspraksis og årsregnskabsloven. At regnskabet ikke indeholder de lovkrævede noter og informationer Vi tager forbehold for manglende dokumentation når, Når ledelsen underkender vores ret efter selskabsloven til at indhente information og nægter os adgang til oplysninger eller til at udføre handlinger Når tiden, eller andre forhold medfører, at det ikke er muligt for os, at indhente nødvendig information, selvom ledelsen er villig til at tilvejebringe informationen.
Supplerende oplysninger Revisor skal afgive supplerende oplysninger når, Regnskabet er udarbejdet med et særligt formål for øje, og derfor ikke kan anvendes af andre end dem, der kender dette formål. Der er betydelig risiko for, at selskabet går konkurs og Revisor er enig med ledelsen i, at regnskabet skal aflægges med fortsat drift for øje. Regnskabet indeholder alle relevante oplysninger om de forudsætninger der skal opfyldes for, at selskabet kan fortsætte driften. Ovenstående er ens i revision, udvidet gennemgang og review. Der kan ikke gives supplerende oplysninger ved assistance med regnskabsopstilling
Supplerende oplysninger Revisor kan afgive supplerende oplysninger når, Revisor ønsker at henlede opmærksomheden på vigtige forhold i regnskabet typisk usikkerhedsbeskrivelser og beskrivelser under eventualforpligtelser. Ovenstående er ens i revision, udvidet gennemgang og review. Der kan ikke gives supplerende oplysninger ved assistance med regnskabsopstilling
Supplerende oplysninger Revisor skal afgive supplerende oplysninger når, Selskabet har overtrådt bogførings-, årsregnskabs-, selskabs-, skatte- eller straffelovgivningen og ledelsen derved kan ifalde ansvar Ovenstående gælder kun ved revision og udvidet gennemgang. Ovenstående gælder således ikke ved review og assistance med regnskabsopstilling
Revisionsprotokollat og management letters Revisor har pligt til at rapportere til bestyrelsen om de forhold, der findes væsentlige. Rapporteringen skal være skriftlig ved revision og har indtil nu skulle foregå i et revisionsprotokollat. Væsentlige forhold: Uddybning af forhold, revisor er uenig med ledelsen i Svagheder i interne kontroller Væsentlige forhold, der har været drøftet i revisionen og revisors konklusion herpå. Rapporteringen skal foreligge sammen med regnskabsudkastet.
Årsregnskabsloven
Ny årsregnskabslov Årsregnskabsloven er ændret med virkning for 2016 regnskaberne. Der er således lidt ændrede krav til regnskabets indhold, for det regnskab der skal aflægges næste gang. Langt hovedparten af lovændringerne medfører ikke større vanskeligheder at implementere i regnskabsaflæggelsen. Væsentlige ændringer: Nye grænser for regnskabsklasser Ændrede notekrav, nogle noter bortfalder, andre kommer til. Ændrede principper for behandling af opskrivninger. Ændrede principper for behandling af investeringsejendomme.
Størrelsesgrænser Ændring af størrelsesgrænser for klasse B Nuværende Nye Nettoomsætning 72 mio. kr. 89 mio. kr. Balancesum 36 mio. kr. 44 mio. kr. Antal ansatte 50 ansatte 50 ansatte
Størrelsesgrænser Ændring af størrelsesgrænser for klasse mellemstore C Nuværende Nye Nettoomsætning 286 mio. kr. 313 mio. kr. Balancesum 143 mio. kr. 156mio. kr. Antal ansatte 250 ansatte 250 ansatte
Årsregnskabsloven Elementer i regnskabet: Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Ledelsesberetning Resultatopgørelse Balance Noter - Eventualforpligtelser - Usikkerhedsbeskrivelser - Anvendt regnskabspraksis
Ledelsesberetningen regnskabsklasse B Ledelsesberetningen skal indeholde: Beskrivelse af væsentligste aktiviteter Redegørelse for evt. væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold (hvis sådanne forefindes) Oplysninger om eventuelle egne kapitalandele Der kan i ledelsesberetningen hentes en del information om risici for virksomheden også i mindre virksomheder. Dette fordi, lovreglerne medfører pligt til at redegøre for væsentlige trusler, herunder omkring finansieringsforhold, retstvister og ændrede aktiviteter (f.eks. lukning af forretningsområder, etablering af nye forretningsområder etc. Overordnet krav beretningen skal være retvisende Praksis i de mindre virksomheder skrives kun det, der er nødvendigt.
Ledelsesberetningen regnskabsklasse C 1. Beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter 2. Beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med beløbsangivelse 3. Beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregning eller måling, så vidt muligt med beløbsangivelse 4. Redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold 5. Beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, der er lagt til grund for beskrivelsen 6. Beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening 7. Beskrive virksomhedens risikoprofil og risikostyring, herunder de forretningsmæssige og finansielle risici, i det omfang disse forhold ligger ud over, hvad der er almindeligt forekommende inden for virksomhedens branche 8. Beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå 9. Beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden 10. Omtale af filialer i udlandet 11. Beskrive årets resultat sammenholdt med tidligere udmeldte forventninger, herunder begrundelse for eventuelle afvigelser 12. Vise 5 års hoved- og nøgletal. 13. Redegøre for samfundsansvar 14. Redegøre for status på opfyldelse af måltal og politikker for det underrepræsenterede køn 15. Redegøre for betaling til myndigheder (land-for-land-rapportering).
Ledelsesberetningen eksempler
Ledelsesberetningen eksempler
Ledelsesberetningen eksempler
Ledelsesberetningen eksempler
Ledelsesberetningen eksempler
Eventualforpligtelser/usikkerheder Skal fremgå af noterne til årsregnskabet. Vigtig information, idet disse tal ikke vil være en del af årsregnskabets tal.
CASE På de næste 2 slides er præsenteret balancerne for 2 virksomheder indenfor IT branchen. De leverer begge kundetilpassede løsninger indenfor BI-området. Begge virksomheder satser endvidere på at udvikle en IT-platform, der skal sælges på licensbasis. Hvilken af de 2 virksomheder klarer sig bedst?
AKTIVERNE (tkr.) IT kongen IT Kejseren Udviklingsomkostninger 0 1.000 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0 1.000 Grunde og bygninger 3.000 5.000 Driftsmidler 500 500 Materielle anlægsaktiver i alt 3.500 5.500 Anlægsaktiver i alt 3.500 6.500 Varelagre 200 200 Tilgodehavender fra salg 1.500 1.500 Igangværende arbejder 800 1.300 Andre tilgodehavender 200 200 Udskudte skatteaktiver 300 300 Omsætningsaktiver i alt 3.000 3.500 AKTIVER I ALT 6.500 10.000
PASSIVERNE Aktiekapital 500 500 Overført resultat -400 2.630 Egenkapital i alt 100 3.130 Udskudt skat 0 470 Andre hensættelser 300 300 Hensættelser i alt 300 770 Prioritetsgæld 1.800 1.800 Langfristet gæld i alt 1.800 1.800 Gæld til pengeinstitut 2.100 2.100 Kreditorer 1.400 1.400 Anden gæld 800 800 Kortfristet gæld i alt 4.300 4.300 Gæld i alt 6.100 6.100 Passiver i alt 6.500 10.000
Anvendt regnskabspraksis Valget af regnskabspraksis har stor betydning for egenkapital og resultat. Udviklingsomkostninger Opskrivninger af anlægsaktiver Indirekte produktionsomkostninger på lagre Avancer på igangværende arbejder Der er valgmuligheder i årsregnskabsloven.
Anvendt regnskabspraksis Immaterielle anlægsaktiver Goodwill Kan kun aktiveres, hvis der er betalt penge for det. Skal afskrives over levetid loven er ændret på dette område. Afskrivningsprofil skal fremover begrundes Udviklingsomkostninger Også interne omkostninger kan aktiveres. Der er knyttet en række betingelser til aktivering. Valgmulighed i loven for mindre virksomheder Den valgte praksis skal beskrives.
Anvendt regnskabspraksis Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer Børskurs Datterselskaber og andre selskaber, hvor der er indflydelse Indre værdi (mest anvendt i DK) Kostpris Dagsværdi Den valgte praksis skal beskrives.
Anvendt regnskabspraksis Materielle anlægsaktiver Ejendomme Kostpris med mulighed for opskrivning (over egenkapital) Afskrivning over levetid. På investeringsejendomme mulighed for værdiansættelse til dagsværdi. (loven er ændret) Maskiner og øvrige aktiver Kostpris med mulighed for opskrivning (over egenkapital) Afskrivning over levetid. Den valgte praksis skal beskrives.
Anvendt regnskabspraksis Omsætningsaktiver Lagre Kostpris med pligt til nedskrivning på ukurante varer. Der kan tillægges en andel af indirekte produktionsomkostninger på egenproducerede varer (IPO) valgfrit for mindre virksomheder. (Lovændring ikke længere mulighed for at opskrive) Tilgodehavender Pålydende værdi med pligt til at nedskrive. Valutatilgodehavender skal reguleres til kursen på statusdagen. Skatteaktiver Værdi af forventet udnyttelse de næste 3-5 år. Pligt til at prissætte aktivet. Den valgte praksis skal beskrives.
Regnskabets varme punkter
Regnskabets varme punkter Generelle forhold: Revisionspåtegning med bemærkninger Usikkerhedsbeskrivelser og lange forklaringer i ledelsesberetningen. Hyppig ændring af regnskabsprincipper Hyppige ændringer af samarbejdspartnere (bestyrelse, revisor, advokat, bank) Internt mellem bestyrelse og ledelse Manglende kommunikation og intet eller lav grad af flow af informationer Aggressiv holdning til skøn Aggressiv holdning til regnskabets informationsniveau (eller mangel på samme)
Regnskabets varme punkter Tallene: Vigende indtjening - Faldende overskud (overskudsgrad) - Underskudsgivende drift i flere år - Finansiering gennem kortfristet gæld (likviditetsgrad under 1) - Forfaldne stående langfristede lån. - Driften genererer ikke likviditet - Investeringer finansieres ikke langfristet. Internt mellem bestyrelse og ledelse Manglende budgettering eller opfølgning herpå Fremtidig bankfinansiering uafklaret.
Regnskabets varme punkter Regnskabsmæssige skøn Nedskrivning anlægsaktiver Levetid anlægsaktiver Nedskrivning lagre og debitorer Vurdering af værdi af skatteaktiver Vurdering af værdi af andre tilgodehavender herunder koncerninterne Hensættelser til dækning af reklamationer
Regnskabets varme punkter Eventualforpligtelser: Kautioner, herunder koncerninterne Retssager Garantiforpligtelser
Værdiansættelse af virksomheder
Fastsættelse af værdioplæg Hvad er den rigtige pris for en virksomhed? Den køber og sælger kan blive enige om!
Værdiansættelse af virksomheder Værdiansættelsesmodeller Prisen ved likvidation, dvs. hvad er der tilbage hvis vi sælger alle aktiver og betaler alt gæld. (sjældent interessant men kend den) Værdiansættelse af virksomheder i drift - Prissættes altid med udgangspunkt i fremtiden. Gælder også små virksomheder. Pris = Indtjening x en renteafhængig faktor Modeller DCF modellen (Cash-flow) Multibelmodeller Husk forrige slide
Høj Strategiske forhold af betydning for værdiansættelse - konklusion Lav Forretningsbasis/ fundament Markedsmæssige forhold Organisation Værdi Stærkt og forudsigeligt. Rimelig grad af forudsigelighed Stærk markedsposition. Ingen væsentlig afhængighed af enkelte kunder/leverandører. En del konkurrence på markedet. En eller flere kunder har væsentlig betydning. Høj ledelseskompetence og velfungerende ledelsesstruktur. Relativ høj ledelseskompetence, men samlet på få personer. Afkastkrav Varierende indtjening. Afviger ofte fra budget. Konkurrenceintensivt marked. Flere kunder med stor betydning. Begrænset ledelseskompetence. Mange betydende medarbejdere går på pension inden få år. Meget konjunkturfølsom. Vanskeligt at se mere end få måneder frem. Mange kundeforhold bygger på ejerens personlige relationer. Svær at overtage. Stor afhængighed ejer. Lav Høj
Exit strategiens stadie for dem der har en?
Salgsmodning Hvad er afgørende for, at en virksomhed kan sælges: FASTLÆG OM VIRKSOMHEDEN OVERHOVEDET KAN SÆLGES! Modregnet balance??? Optimering af de nøgletal købere fokuserer på Håndtering af personafhængighed Formelle aftaler og kontrakter med kunder og leverandører Produktudvikling og fremtidssikring Finansielle samarbejdspartnere Slankning af balance Holdingselskaber m.m. Etc.
Drøftelser med køber og sælger (alt efter hvem vi repræsenterer) Er køber/sælger parat til ØKONOMISK set at tage springet? Økonomiske konsekvenser Virksomheden er ofte pensionsopsparingen Fremtidlige indtægter for sælger Privat økonomi før og efter køb/salg De bløde værdier Ofte er virksomheden sælgers lille barn Skal de gamle ejere give slip? Efterfølgende tilknytning (know how vs. udvikling) Livet efter overdragelsen for sælger og køber Andre ting
Cash flow metoden princip-opstilling Kr 1 2 3 4 5 6+ År PV Cash flow +PV terminalværdi = Egenkapitalværdi PV = Present value = Nutidsværdi + Værdi af rentebærende gæld = Værdi af aktiver
Cash flow metoden detaljeret fremgangsmåde 1. Opstilling af forudsætninger 2. Beregning af budgetter/betalingsstrømme 3. Fastsættelse af diskonteringsrente 4. Beregning af egenkapitalværdi 5. Husk at afsætte driftsherrevederlag i personligt drevne virksomheder 6. Konsekvensberegninger (følsomhedsanalyse på valuedrivers) 7. Scenarier 8. Fastsættelse af prisinterval Valuedrivers er de faktorer, der er bestemmende for værdien, herunder indtjening og kalkulationsrentefod
Buzzwords kan man leve uden Udtryk Equity value Enterprise value EBITDA EBIT Cash Flow Free cash flow Dansk betegnelse Markedsværdi af selskabskapital Markedsværdi af den gældfrie virksomhed Indtjeningsbidrag Ordinært resultat Pengestrøm Pengestrøm til egenkapitalindskydere og långivere
Regnskabsanalyse
Regnskabsanalyse Indledende vurderinger Gennemlæs regnskabet Væsentlige områder Revisors påtegning Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis
Regnskabsanalyse Likviditet Gennemgang likviditetsbudget Gennemgang pengestrømsopgørelse Likviditetsgrad Omsætningsaktiver/kort gæld x100 (likviditetsgrad under 1 kan være problematisk) Vær opmærksom på, at likviditetsgraden ikke kan stå alene svagheder Lagre (ofte ikke lige så likvide som tilgodehavender) Skatteaktiver langfristet kort gæld (funktionærferiepenge, i et vist omfang moms og skat)
Regnskabsanalyse Aktivitet Beregning af nulpunktsomsætning. Analyse af omkostningsstruktur Analyser af produkter (Boston matrix) Efterspørgselsanalyser
Regnskabsanalyse Rentabilitet Ved analyse af rentabilitet og indtjeningsevne er de vigtigste nøgletal aktivernes omsætningshastighed, overskudsgrad, afkastningsgrad, dækningsgrad og egenkapitalens forrentning. Tallene kan ikke stå alene. Benchmarkanalyser er et vigtigt redskab til at få viden ud af tallene. BDO laver benchmarkanalyser på en lang række brancher. Benchmark tømrer.pdf
Regnskabsanalyse Rentabilitet Aktivernes omsætningshastighed beregnes således: (Omsætning / aktiver i alt) x 100 Overskudsgraden beregnes således: (Resultat før renter / omsætning) x 100 Afkastningsgraden beregnes således: (Resultat før renter / aktiver i alt) x 100 Dækningsgraden beregnes således: (Dækningsbidrag / omsætning) x 100 Egenkapitalens forrentning beregnes således: (Resultat efter renter / egenkapital) x 100
Regnskabsanalyse Soliditet Soliditetsgrad Egenkapital/Aktiver x100 Vurdering af generel finansiel risiko, herunder pant og eventualforpligtelser. Hvad er en fornuftig soliditetsgrad? 100 %? 10%? 30 %?
Regnskabsanalyse Faresignaler Behandlet under varme punkter.