Beskrevet gennem Historiske genstande og kendetegn på Dragonkasernen MAR 2012 28 1
Indholdsfortegnelse: Side 1: Forside. - 2: Indholdsfortegnelse - 3: Oversigtsskitse. - 4-5: Estandart JDR. - 6-9: Kasernens vejnavne. - 10: Jordskulpturen. - 11: Portstene & Urfugle. - 12: Centurion KVG. - 13-15: Buste af HM Dronning Ingrid og HKH Frederik den IX. - 15: Sten for kommandantens bolig. - 16: Leopardkampvogn 1A5. - 17: Mindesten for faldne i modstandskampen. - 18: Kampvogn M41 DK1. - 19-20: Mindeplads for faldne. - 21: Mindesten for 3 Dragonregiment. - 22: Sherman Kampvogn M4 A3 E8. - 23: Panserjager M 10. - 24: Pansret mandskabsvogn M113 A1 KSN. - 25: Centurion ARV MK II bjergningsvogn. - 26-27: Blanke. - 28: Bagside. BLANK Første udgave udarbejdet af MJ J. Nørris Jensen juni 2010. Revideret af samme, marts 2012. 2 27
Oversigtsskitse DRAGONKASERNEN NORD Hovedvagt BLANK Vedelsvej Engelstedsvej Høegh Guldbergsvej Niels Kjeldsensvej Sehestedsvej Riis Lassensvej P.C.E. Krarupsvej Bonnichsensvej 26 3
ESTANDART JYDSKE DRAGONREGIMENT CENTURION ARV MK II BJERGNINGSVOGN Placeret sydvest for bygning 32. Data: Vægt 48 tons. Bredde 3,40 m. Højde 3,12 m. Længde 9,11 m. Besætning 4. Motor 650 HK ved 2.550 rpm. Bevæbning 1 stk. 7,62 mm maskingevær. Blev overrakt til regimentet den 24. oktober 2006 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, efter den officielle sammenlægning af Prinsens Livregiment og Jydske Dragonregiment 1. august 2005. Fanedugen: Fanedugen består af dobbelt silkedug. Hendes Majestæt Dronning Margrethe IIs kronede monogram er placeret midt på det udadbuede Dannebrogskors. Jydske Dragonregiments mærke er placeret i øverste, inderste røde felt. Jydske Dragonregiments navn er placeret i det nederste, inderste røde felt. Et kronet monogram for H.K.H. Prinsgemalen (H) er placeret i øverste, yderste røde felt, da Prinsgemalen er protektor for regimentet. Den pansrede bjergningsvogn indgik i regimentets panserbataljoner, hvor den blev anvendt som stabseskadronens tunge bjergningskampvogn. Spillet havde en direkte trækkraft på 30 tons. Den har i flere omgange været anvendt til civil hjælp, blandt andet til at trække jernbanebroen over ringvejen ned, da denne skulle fjernes. Derudover også i et tilfælde, hvor en strandet kutter skulle trækkes i land. Bjergningsvognen blev anvendt ved regimentet i perioden 1957 til 1994. 4 25
PANSRET MANDSKABSVOGN M 113 A1 KSN Placeret nordvest for bygning 24. Produceret i USA i mere end 80.000 eksemplarer. Data: Hastighed 66 km/t. Vægt 12,3 tons. Bredde 2,69 m. Højde 2,5 m. Længde 4,87 m. Besætning 2 + (10). Motor 275 HK. Bevæbning 1 x 12,7 mm maskingevær. Det første helbæltekøretøj M 113 ankom til regimentet i slutningen af 1964. Det er et bæltekøretøj til langstrakt landtransport i ujævnt terræn og hurtig transport på veje. Derudover har køretøjet begrænsede amfibieegenskaber i søer og åer. Den danske hær har haft M113 i 3 hovedversioner: M113/M113 A1 M113 A2 DK/PNMK M/92 M113 G3 DK M113 familien er det militære køretøj, som der er udviklet flest varianter af, eksempelvis: den ovenfor viste kommandostation, infanteri, middeltung morter, mekaniker/kontakt og sanitets - PMV. Det udstillede eksemplar 37.935 fungerede som kommandostations PMV, for chefen for I/Jydske Dragonregiment gennem en årrække og indgik organisatorisk i Stabseskadronen/I/Jydske Dragonregiment. Estandartspyd: Estandartspyddet er forsynet med Frederik IIIs kronede monogram. F III, da denne var fadder til PLR som det ældste regiment. Kongesøm: Kongesømmet er forsynet med Christian VIIIs kronede monogram. HKH Prinsgemalen slog kongesømmet i, FM søm nr. 2 og FC søm nr. 3. Estandartstang: Estandartstangen er forsynet med en fanering i sølv med Prinsens Livregiments forsølvede regimentsmærke, som symbol på sammenlægningen med JDR. Fanebånd: Estandarten er forsynet med fire fanebånd, der bærer teksten: Kjøbenhavns belejring 1658/59 - Nyborg 1659 - Wismar 1675 - Gadebusch 1712 - Rygen 1715 Stralsund 1809 - Rosengarten 1813 - Boden 1813 - Alt Rahlstedt 1813 - Bornhøved 1813 - Sehested 1813 Dybbøl 1848 og 1864 - Aarhus 1849 - Treldeskansen 1849 - Fredericia 1849 - Isted 1850 Estandarten opbevares på regimentschefens kontor, når den ikke er i brug ved parader og andre formelle arrangementer. (Der er ikke offentlig adgang til regimentschefens kontor). 24 5
DRAGONKASERNENS VEJNAVNE Niels Kjeldsensvej. (Se på side 3). Vej/Sti fra Bygn 15 til Bygning 20 og forbindelsesvej mellem Vedelsvej og Høegh Guldbergsvej. Dragon Ullerup - Niels Kjeldsen - 4 ESK af 6 DGREG. Faldet under kampen med prøjsiske husarer ved Blåkjær Skov 28 FEB 1864. Ifølge historien nedskudt bagfra af Fændrik Lüttichau efter heltemodig modstand. Begravet på kirkegården i Give hvor 1 KVGESK I JDR (Niels Kjeldsen eskadronen) årligt nedlægger krans den 28 FEB. Vedelsvej. (Se på side 3). Vejen fra Hovedvagten forbi Paradepladsen til Bygning 60/ Bygn 135. Feltmarskal Gustav Vilhelm Wedel, greve til Jarlsberg. Første chef for 5 Jydske Nationale Rytterregiment oprettet 1 NOV 1679 med ryttergodser i Viborg, Holstebro og Skive amter. Regimentet en af forløberne for 5 Dragonregiment. Wedel var chef i perioden 1679-1685 ( I tiden 1681 1685 tillige statholder i Norge) Bonnichsensvej. (Se på side 3). Oberst Bonnich Bonnichsen. Regimentets næstkommanderende under Oberst Engelsted. Faldt 6 DEC 1813. Begravet af fjenden. Mindeplade på Kirken i Sieck (Hamborg) PANSERJAGER M 10 Placeret mellem bygning 20 og 21. Produceret i USA. Data: Hastighed 48 km/t. Vægt 30 tons. Bredde 3,05 m. Højde 2,57 m. Længde 6,83/5,97 m. Besætning 5. Motor 375 HK. Bevæbning 76 mm kanon. 1 x 12,7 mm Browning. Middeltung panserjager M 10, kom til danmark i foråret 1955 til styrkelse af vort panserværn, som en del af våbenhjælpen. Panserjageren, der både var velkørende og godt skydende, var i en lang årrækkes designeret til mobiliseringsstyrken. Panserjageren er konstrueret efter samme princip som Shermankampvognen, med drivhjul foran- og motorer bagtil. M 10 havde installeret 2 stk. dieselmotorer, hver med 6 cylindre og direkte indsprøjtning. Panserjagerens tårn er med åben top, som blev dækket med en presenning. Aktive sjællandske enheder, som havde et stort slid på bælterne, fik disse udskiftet til gummimodel i slutningen af 1950érne. I 1979 blev panserjageren udfaset af det danske forsvar. Herefter henstod de udsat for vejrliget eller på skydeterræn som hårde mål. 6 23
SHERMAN KAMPVOGN M4 A3 DRAGONKASERNENS VEJNAVNE Placeret umiddelbart nordøst for bygning 17 Produceret i USA, 1941-1945 i over 50.000 ekspl. Data: Hastighed 48 km/t. Vægt 32 tons. Bredde 2,62 m. Højde 2,74 m. Længde 5,84 m. Besætning 5. Motor 350 HK. Bevæbning 76 mm kanon. 2 x 30-06 maskingevær. 1 x 12,7 mm Browning. I 1952 fik regimentet, som en forsmag på de kommende kampvogne, en eskadron M4 kampvogne, der blev stationeret i Oksbøllejren, hvor grunduddannelsen foregik. I samme eskadron var der 1 stk. bjergningsvogn M32, som i lang tid var regimentets eneste bjergningsvogn, idet leverancen af Centurion bjergningsvogn var noget af det sidste der blev leveret i 1957. Da de britiske fabrikker i perioden ikke kunne producere kampvogne nok, pga. at mange arbejdere var indkaldt, blev Sherman kampvognen standard i de amerikanske, britiske, canadiske og frie franske og polske hære. De israelske pansertropper fik ombygget en del veterankampvogne til Super Shermans, med 105 mm kanon, lasersigte, NBC-beskyttelse og dieselmotor. Disse blev anvendt i seksdageskrigen 1967 og Yom Kippur 1973. Høegh Guldbergsvej. (Se på side 3). Vejen fra Bygning 20 langs Konstabelmessen til P- plads ved Officersmessen. Generalløjtnant Christian Høegh Guldberg Helten fra Rosengarten og Sehested 1813 (1/8 1777 31/10 1867) Major ved Jyske Regiment Lette Dragoner (Rosengarten 12 OKT 1813) (> 5. DGREG) og Fyenske Regiment Lette Dragoner (Sehested 10 DEC 1813) (> 3. DGREG). Begge enheder afgivet til Auxillærkorpset under Fransk kommando i 1813. Når jeg rider frem, så følg mig! Når jeg viger, så skyd mig! GL kendte og korresponderede med H.C. Andersen P.C.E. Krarupsvej. (Se på side 3). Vejen fra Bygning 17 Syd om Cafeteriaet til Gymnastiksalen. OB P.C.E. Krarup, Chef for 3. Dragonregiment fra 1925 1932. Således sidste regimentschef i 3 DGREG. Efterfølgende Chef for Jydske Dragonregiment 1933 34. 22 7
DRAGONKASERNENS VEJNAVNE Engelsstedsvej. (Se på side 3). Vejen fra Hovedvagten N om UMAK, langs Udleverende depot til Teltpladsen. Oberst N. Engelsted, Chef for Jydske Regiment Lette Dragoner 1812 1816. (Slagene: Zarrentin 18 SEP 1813, Gudow 26 SEP 1813, Rosengarten 12 OKT 1813, Såret ved Alt Rahlstedt 6 DEC 1813. OB sabel hænger uder billedet af kampen ved Alt R. i Høvdingestuen Officersmessen. Riis Lassensvej. ( Se på side 3). Vejen fra Bygning 139 (GSIMS) langs redekammen til Bygning 135. Poul Riis-Lassen født den 8 JAN 1897 i Hjørring Nysproglig student fra Aalborg Katedralskole i 1916 Premierløjtnant ved 5. Dragonregiment i tiden 1920 1929. Oberstløjtnant og Chef for Rideskolen og Rytteriets Befalingsmandsskoler på Grønnegades Kaserne i Næstved i tiden 15. maj 1943 16. juni 1945. Herunder 29 AUG 1943 ved kampene om kasernerne i Næstved. Under modstandskampen medlem af den lille generalstab Som regionschef indtil 20/6 45 ansvarlig for ledelse og administration af modstandsstyrkerne. Efter interneringens ophør okt. 43 organisator af O- grupper på den sjællandske øgruppe. Nov. 44 regionschef RGN V (Sjælland). Juni okt 1945 Oberst og Stabschef ved Jydsk-Fynsk Kommando. Fortsættes MINDESTEN FOR 3 DRAGON-REGIMENT Placeret umiddelbart nordøst for bygning 16. Inskription på sokkel: Gamle Dragoner af Aarhus Garnison rejste i Aaret 1936 denne Mindesten. Foruden en Dragon til hest, er følgende indgraveret: Daadlystne var Dine Drenge stolte i Dyst Dine Mænd. frygtløse var de i Fare rappe i Ridt og i Rend Pletfri var Estandarten. Nu er Din Saga endt men leve skal Du i Mindet, 3 Dragon-Regiment Stenen blev afsløret 28. juni 1936 på Vester Allés Kaserne i Århus. Var tilvejebragt ved indsamling ved Danske Dragonforeninger. Mindestenen blev 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro, da Vester Allés Kaserne i Århus skulle nedlægges 8 21
MINDEPLADS FOR FALDNE Placeret i den vestlige side af paradepladsen - (ved flagstangen). Anlægget er blevet til i samarbejde mellem Jydske Dragonregiment, Forsvarets Bygnings- og Etablissementsforvaltning og en række lokale leverandører. Den består dels af en mur af blank sort granit og en række mindesten i rød granit, der bærer navnene på de dragoner, der er dræbt i international tjeneste. Her er foto af den nordlige halvdel af mindepladsen, som modsvarer den sydlige del. Der er i den østlige kant af mindepladsen, placeret 4 bænke, således at besøgende kan sætte sig og reflektere over mindet. Fortsat DRAGONKASERNENS VEJNAVNE Han bliver skudt i Århus ud for hotel Ritz den 16. oktober 1945. En sørgelig skæbne et halvt år efter besættelsens ophør! Tiden efter befrielsen er præget af Retsopgøret og også af mere eller mindre personlige hævntogter. Aviserne skriver i dagene efter om en mulig hævn fra endnu fritgående hipofolk. Men de skriver også, at det måske slet ikke er Riis Lassen, men den danske sabotagechef general Bennicke kuglerne er tiltænkt. Hotel Ritz er dengang kendt for sine mange militærfolk blandt gæsterne. Og de to officerer ligner hinanden i højde og drøjde! Riis Lassen blev 48 år Sehestedsvej. (Se på side 3). Vejen fra Udleverende depot, langs Garagepladserne til Sydporten. Oberst Henrik Sehested første Chef for Slesviske Nationale Rytterregiment 1 AUG 1670 (et af fem nationale rytterregimenter oprettet af Chr. V og en af forløberne for 3 Dragonregiment). Obersten havde tidligere kommanderet et rytterregiment i perioden 1657 1660. Døde i Malmø 21 DEC 1676 af de sår han fik i slaget ved Lund. Begravet i Hohenaspe Kirke (Slesvig- Holsten) Oberstens egen hjemlige sognekirke. Mindplade opsat i kirken af Randers Kjøbmænds ældre Liglav 21 DEC 1962. Kirken besøges årligt op til jul af RC og Trompeterkorpset. 20 9
JORDSKULPTUREN VED KASERNEINDGANGEN MINDEPLADS FOR FALDNE Placeret i den vestlige side af paradepladsen - (ved flagstangen). Skulpturen har form af en keglestub, hvor den skrå snitflade vender præcis mod nord. Den er bygget op af jord og beklædt med græs. Snitfladen er en stor pladestøbt betonplade, hvori der er præget et kryds. Et kryds i en cirkel er det ældste kendte tegn (ægyptisk) for en by og dermed det menneskeskabte samfund. Romerne opførte deres byer ud fra de to primære akser (nord-syd og øst-vest). Denne byggestil bredte sig til hele middelhavsområdet, og blev nært forbundet med militære forlægninger og tegner i overensstemmelse med denne tradition nu også indgangen til Dragonkasernen. Jordskulpturen omkranses af en halvbue af løvtræer, den tidligere indgangsport med søjler blev erstattet af en ny port, der er flankeret af en overskåret kampesten fra øvelsesområdet med henholdsvis regimentets mærke og navnetræk, og endelig blev der på kasernesiden opstillet et eksemplar af den første kampvognstype, der gjorde tjeneste ved regimentet ved flytningen til Holstebro. En nyrenoveret Centurion. Skulpturen blev etableret i 1996 ved hjælp af 1% midler (Kunstmidler) fra kasernens samlede renoveringsprogram. Teksten på mindestenen er: Til minde om personel ved JYDSKE DRAGONREGIMENT omkommet under udførelse af international tjeneste I gæve Dragoner som kæmpede for frihed udenfor Danmarks grænser, vi vil aldrig glemme jer Den som agter sin frihed ringe, agter sig selv ringe ÆRET VÆRE DERES MINDE Indviet 24. februar 2012. 10 19
KAMPVOGN M41 DK1 DE 2 PORTSTENE VED KASERNEINDGANGEN Placeret umiddelbart vest for den sydlige del af bygning 16. Data M41 DK1: Vægt 25 tons. Bredde 3,20 m. Højde 3,07 m. Længde 5,82/8,21 m. Besætning 4. Motor 465 HK. Bevæbning 76 mm kanon. 2 x 7,62 mm maskingeværgevær. Kampvognen blev anvendt i DK fra 1962 af opklaringseskadronerne og ved Bornholms Værn i Kampvognseskadronen. Typen blev i 1986 modificeret til DK1-udgaven, hvilket omfattede den nye turboladede dieselmotor på 465 HK, varmebilledsigte, laserafstandsmåler, ABC-anlæg, lysforstærkningsanlæg, halogenprojektør og røgkastere. Dertil blev der monteret 7,62 mm kuppelgevær til afløsning af 12,7 mm TMG. Yderligere blev monteret Leopard-1 lignende sideplader. I forbindelse med opgraderingen, blev den oprindelige 76 mm kanon bibeholdt, men en ny type High Performance anti-kampvogns ammunition (APFSDS) blev indkøbt. I 1997 blev 17 stk. kannibaliseret for at holde de resterende 36 stk. kørende. Kampvognen blev udfaset i 1999. Produceret i USA omkring 1950. Tekst på messingplade: Ved udsmykningen af Dragonkasernen i 1996, har Den Danske Banks Fond muliggjort opsætningen af de 2 portstene. Stenen er fundet i øvelsesområdet, overskåret og forsynet med regimentets mærke og navnetræk. URFUGLESKULPTUREN LIGE INDEN FOR PORTEN Tekst på messingplade: Skænket af Holstebro By MAJ 1978 Udført af ERIK HEIDE. I anledning af 25-året for Holstebro som garnisonsby i 1978, skænkede kommunen et beløb for hvilket skulpturen blev fremstillet. Efter 25 år i Holstebro garnison, fandt man nu tiden inde til, at regimentet kunne kalde sig De Holstebro Dragoner. 18 11
CENTURION KAMPVOGN Mark V MINDESTEN FOR FALDNE I MODSTANDSKAMPEN Placeret over for hovedvagten. Produceret i England 1949-62. Data: Vægt 51 tons. Bredde 3,40 m. Højde 3,60 m. Længde 9,75 m. Besætning 4. Motor 650 HK ved 2.550 rpm. Bevæbning 84 mm kanon fra ca. 1964 105 mm kanon. 7,62 mm tårngevær. 12,7 mm kuppelgevær. Blev leveret som våbenhjælp fra 1953 og indgik i kampvognseskadronerne i årene 1953-1976. Et antal blev udstyret med dozerblad til dæknings og rydningsopgaver. I 1960-erne var der 118 stk. i DK, hvoraf 50% ved JDR. (På det tidspunkt, var der 17 stk. i hver eskadron). Derudover var der et antal ved Panserskolen i Oksbøl. På grund af det høje benzinforbrug blev der anskaffet et antal ca. 900 liters ethjulede trailere, som vanskeliggjorde manøvrering. Typen fandtes derudover som pansret bjergningskampvogn i regimentets panserbataljoner. Den fandtes også i en udgave som brolæggerkampvogn ved ingeniørtropperne i årene 1979-1994. Placeret umiddelbart nord for bygning 16. Jydske Dragonregiments faldne i Danmarks frihedskamp Mindestenen er for de Dragoner, der faldt i modstandskampen under 2 verdenskrig 1940 1945. Stenen blev afsløret i Randers ved regimentes fødselsdag den 1. november 1947. Stenen fulgte med til Holstebro ved garnisonsskiftet og blev genafsløret på regimentets fødselsdag 1. november 1953. Der kunne bringes mange beretninger om de personer, hvis navne er indgraveret på stenen, men dette vil blive udeladt, idet indsatsen ikke er sket i regimentets navn eller under regimentets kommando. Følgende er indgraveret: Oberst P. Riis-Lassen død 17/10 1945 Ritmester A.M. Hansen-Møller død 6/11 1944 Kornet J.F. Winther død 6/4 1945 Dragon 76/1929 C.H. Jensen død 12/7 1944 Dragon 196/1933 a. Sørensen død 7/6 1944 Dragon 158/1929 S.A. Hjerrild død 5/6 1945 Sergent J. Jensen død 8/5 1945 Sergent H.C. Spangaa død 9/12 1944 Dragon 102/1939 O.J. Bogh død 25/1 1945 Æret være deres minde 12 17
LEOPARDKAMPVOGN 1A5 BUSTE AF HM DRONNING INGRID Placeret umiddelbart syd for bygning 15(Hovedbygningen) Produceret i Vesttyskland. Placeret på østsiden af bygning 15 (Hovedbygningen). Data: Hastighed 65 km/t. Vægt 42 tons. Bredde 3,25 m. Højde 2,61 m. Længde 8,17/9,54 m. Besætning 4. Motor 830 HK. Bevæbning 105 mm kanon. 2 x 7,62 mm maskingevær. Netop denne KVG 46.711 var den første LEO 1, der i marts 1976 blev leveret til 2/I JDR i udgaven LEO 1A3. Oprindelig tjente der 120 stk. LEO 1A3 i Danske Division, som skulle matche de russisk byggede kampvogne: T 55, T 62 og T 72. Disse blev senere opgraderet til 1A5. Samtidig hermed blev der indkøbt 110 stk. opgraderede brugte tyske LEO 1, således at DK kampvognsflåde fra 1992 bestod af 230 stk. LEO 1A5. Typen fandtes derudover som pansret bjergningskampvogn ved DDIV s panserbataljoner, som hver havde 1 stk. Den findes også i en udgave som brolæggerkampvogn, ved ingeniørtropperne fra ca. 1994 og er stadig operativ. Daværende regimentschef for Dronningens Livregiment (DRLR) i Nr. Uttrup, oberst Ulf Jessen, var i 1964 initiativtager til at få opstillet busten som en markering af det nære forhold mellem Dronningen og DRLR et forhold, som i øvrigt havde eksisteret siden 1949. Obersten sikrede en donation fra Ny Carlsberg Fondet, som dog ikke kunne dække alle udgifter til fremstilling af busten, hvorfor alt militært personel ved regimentet bidrog således: Officerer 10 kr., øvrige befalingsmænd: 5 kr. og menige 1 kr., hvilket dækkede udgifterne. Billedhuggeren Knud Nellemose fik overdraget opgaven at fremstille bronzebusten, hvor Dronningen selv sad model. Afsløringen skete den 3. juli 1964 i overværelse af Dronning Ingrid, som samme dag var i Aalborg sammen med hele den kongelige familie i forbindelse med mindegudstjeneste i Budolfi Kirke i anledning af 100 årsdagen for træfningen ved Lundby. Oberst Ulf Jessen foretog afsløringen, selvom han den 1. juli var blevet afløst som regimentschef af oberst A.C.B. Vegger. Dronning Ingrid udtrykte ved afsløringen stor tilfredshed med busten. Fortsættes 16 13
Fortsat. BUSTE AF HM DRONNING INGRID Busten stod i årene fra 1946 til 2000 foran hovedindgangen til regimentsbygningen på Nr. Uttrup Kaserne og ved regimentssammenlægningen i 2001 blev busten flyttet til det nye Prinsens Livregiment på Skive Kaserne, hvorfra den i 2005 sammen med busten af HM Kong Frederik IX - blev flyttet til Holstebro Kaserne efter at Prinsens Livregiment samme år var blevet sammenlagt med Jydske Dragonregiment BUSTE AF HKH FREDERIK den IX 1899 1972 Fortsat. BUSTE AF HKH FREDERIK den IX Bronzebusten blev afsløret den 7. juli 1974 af HM Dronning Margrethe II, som - sammen med HM Dronning Ingrid og HKH Prinsgemalen - aflagde besøg i Fredericia i anledning af mindehøjtideligheden på 125 årsdagen for udfaldet fra Fredericia. Busten stod i årene fra 1974 til 2000 ved Bremerfördevej på Ryes Kaserne og ved regimentssammenlægningen i 2001 blev busten flyttet til det nye Prinsens Livregiment på Skive Kaserne, hvorfra den i 2005 sammen med busten af HM Dronning Ingrid - blev flyttet til Holstebro Kaserne efter at Prinsens Livregiment samme år var blevet sammenlagt med Jydske Dragonregiment. Placeret på østsiden af bygning 15 (Hovedbygningen). På initiativ af chefen for Kongens Jyske Fodregiment, oberst P.E. Frederiksen, blev busten af HKH Frederik den IX i 1974 anskaffet for at få sin fremtidige plads på Ryes Kaserne i Fredericia. Busten var udført i 1949 af billedhugger Viktor Kvederis og så vidt det vides, blev busten fremstillet og efterfølgende opstillet på Gråsten Slot. STEN FOR KOMMANDANTENS BOLIG Placeret foran bygning 15 (Hovedbygningen), ved egetræet. Stenen var tidligere placeret ved indkørslen til adressen Dragonvej 2, som indtil medio 2003 var bolig for regimentschefen ved Jydske Dragonregiment. Udover påmalet regimentsskjold, er der indgraveret KOMMANDANT i stenen. Fortsættes 14 15