Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Kyst- og Naturturisme. November 2016

analyse af kritisk masse for kyst- og naturturismen i danmark 2016 1

2 Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Kyst- og Naturturisme. November 2016 Dataudtræk og bearbejdning er gennemført af Anders Hedetoft, Carl Henrik Marcussen og Jie Zhang. Dansk Kyst- og Naturturisme, Center for Regional- og Turismeforskning. Mindre uddrag herunder tabeller og citater kan frit anvendes med kildeangivelse.

3 1. Indledning.... 8 2. Registrerede overnatninger.... 10 3. Turismeforbrug.... 11 4. Naturareal.... 12 5. Attraktioner og kultur.... 13 6. Detailhandel.... 14 7. Restaurantforbrug.... 15 8. Relativ betydning af turismen.... 16 9. Udvikling i turismeomfanget.... 17 10. Udenlandske overnatninger.... 18 11. Kriterier for analyse af kritisk masse.... 19 12. Kritisk masse i 2016... 20 13. Udvikling i kritisk masse 2012-2016.... 26 14. Alternativ model til opgørelse.... 28 15. Kilder.... 31 Bilag.... 1-52 Indholdsfortegnelse

4 Liste over tabeller 1. Top 10: Antal registrerede overnatninger, danske kyst- og naturkommuner, 2015.... 10 2. Top 10: Samlet turismeforbrug, danske kyst- og naturkommuner.... 11 3. Top 10: Direkte og afledt turismebeskæftigelse, danske kyst- og naturkommuner.... 11 4. Top 10: Afledt værdiskabelse, danske kyst- og naturkommuner.... 11 5. Top 10: Kommuner med det største naturareal (ha).... 12 6. Top 10: Kommuner med den største andel af naturareal.... 12 7. Top 10: Forbrug af kulturydelser (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner.... 13 8. Top 10: Antal besøgende ved attraktioner pr. kyst- og naturkommune 2015.... 13 9. Top 10: Forbrug af føde-, drikke- og tobaksvarer samt detailhandel (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner.... 14 10. Top 10: Forbrug af restaurationsydelser (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner.. 15 11. Top 10: Relativ betydning af turismeforbruget, danske kyst- og naturkommuner.... 16 12. Top 10: Vækst i antal registrerede overnatninger, 2011 til 2015.... 17 13. Top 10: Procentvis vækst i registrerede overnatninger pr. kystkommune, 2011 til 2015.. 17 14. Top 10: Kommuner efter antal udenlandske overnatninger i 2015 (2011-2015).... 18 15. Top 10: Kommuner efter andelen af udenlandske overnatninger i 2015 (2011-2015).... 18 16. Indikatorer til måling af kritisk masse.... 20 17. Samlet kritisk masse i kyst- og naturkommuner top 16 (2016).... 22 18. Turismens omfang i 2016.... 22 19. Veludbygget turismeprodukt (2016).... 23 20. Opmærksomhed om turisme (2016).... 23 21. Udenlandsk orientering (2016).... 24 22. Point og rang for Top 16 blandt kyst- og naturkommuner i 2016 sammenlignet med 2012.... 26 23. Forslag til udvidet antal indikatorer og intervalinddeling.... 28 24. Kommunerangordning ved gammel og ny model.... 29

5 25. Top 10: Alternativ rangering af kyst- og naturkommuner i 2016 baseret på en uvægtet sammenfatning af 31 top 10-lister.... 30 26. Top 10: Alternativ rangering af kyst- og naturkommuner i 2016 baseret på en uvægtet sammenfatning af de første 16 top 10-lister i denne rapport.... 31 27. Antal indbyggere pr. landsdel primo 2008 - primo 2016, opdelt på storbyområder og kystområder....bilag 4 28. Antal indbyggere for hver af de 78 (79) kyst-kommuner primo 2008 - primo 2016...Bilag 5 29. Antal indbyggere for hver af de 20 storby-kommuner primo 2008 - primo 2016....Bilag 6 30. Top 10: De 10 største kyst-kommuner efter folketal primo 2016....Bilag 6 31. Top 10: Befolkningstilvækst i % pr. kystkommune 2008-2016....Bilag 6 32. Top 10: Kyst- og naturkommuner efter antal registrerede overnatninger i 2015....Bilag 7 33. Top 10: Kyst- og naturkommuner efter antal overnatninger pr. indbygger i 2015....Bilag 7 34. Top 10: Kyst- og naturkommuner efter flest overnatninger blandt ferieturister på hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.)....bilag 8 35. Top 10: Kyst- og naturkommuner efter ferieturisternes andel af de samlede antal registrerede overnatninger indenfor hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.)....bilag 8 36. Top 10: Kyst- og naturkommuner efter gennemsnitligt antal personer pr. lejeenhed (værelse eller lejlighed) på hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.)....bilag 8 37. Top 10: Kommuner i DK efter flest campingovernatninger 2015 (+4 mdr.).... Bilag 10 38. Top 10: Kommuner i DK efter størst andel af udenlandske campingovernatninger 2015 (+4 mdr.).... Bilag 10 39. Samlet befolkningsudvikling i kystområder og storbyområder i Danmark primo 2008 til primo 2016.... Bilag 11 40. Udviklingen i antal overnatninger 2007-2015 pr. region, storby-kommuner og kystområder.... Bilag 12 41. Udviklingen i antal overnatninger 2007-2015 pr. landsdel, opdelt i storby-kommuner og kystområder.... Bilag 13 42. Antal overnatninger pr. kommune 2014 og 2015, rangordnet i faldende orden efter antal overnatninger i 2015, 71 kyst- og naturkommuner og 10 storbykommuner med overnatningstal.... Bilag 14

6 Liste over tabeller 43. Rangordning af kommuner efter antal overnatninger pr. indbygger i 2015 31 kyst- og naturkommuner med mindst 10 overnatninger pr. indbygger i 2015 samt Kbh. kom.... Bilag 16 44. Top 10: Antal sommerhuse pr. kommune primo 2007, 2011, 2015, 2016.... Bilag 17 45. Top 10: Antal sommerhuse pr. 1000 indbyggere pr. kommune 2008, 2011, 2015, 2016.... Bilag 17 46. Top 10: Andel af det samlede antal registrerede overnatninger, som finder sted i sommerhuse pr. kommune 2015.... Bilag 17 47. Top 10: Gennemsnitligt antal udlejede uger pr. sommerhus pr. kommune 2015 alle sommerhuse 2015 (både udlejede og ikke-udlejede huse under ét).... Bilag 18 48. Top 10: Udlejningsfrekvens pr. kommune for sommerhuse, historisk (2011), baseret på selvangivet lejeindtægt.... Bilag 18 49. Antal nætter og angivelige gennemsnitlig antal personer pr. feriehusophold, 2011 og 2015.... Bilag 19 50. Ferieturisternes andel af alle overnatninger på hoteller og feriecentre pr. landsdel i Danmarks kystområder, 2015.... Bilag 19 51. Rangordning af landsdelene i kystområderne i faldende orden efter ferieturisternes andel af alle overnatninger på hoteller og feriecentre, 2014 og 2015.... Bilag 20 52. Rangordning af landsdelene i storbyområderne i faldende orden efter ferieturisternes andel af alle overnatninger på hoteller og feriecentre, 2015.... Bilag 20 53. Ferieturisternes andel af alle overnatninger på hoteller og feriecentre pr. landsdel i Danmarks kystområder, storbyområder, og i landet som helhed, 2014 og 2015.. Bilag 21 54. Kyst- og naturkommuner (53 med oplyste overnatningstal) sorteret i faldende orden efter gennemsnitligt antal personer pr. lejeenhed (værelse eller lejlighed) på hoteller og feriecentre 2015 (forskudt 4 mdr. ind i 2016) samt storbykommuner (9).... Bilag 21 55. Feriehusovernatninger fordelt på nationalitet pr. landsdele 2015 absolutte tal... Bilag 23 56. Feriehusovernatninger fordelt på nationalitet pr. landsdele 2015 procentvise fordelinger.... Bilag 24 57. Top 10: Største udlejningsuger for feriehuse i Danmark 2015 samlet og pr. hovedmarked.... Bilag 25 58. Top 10: Største udlejningsuger for feriehuse i Danmark 2008-2015 i gennemsnit og for hver enkelt år (alle nationaliteter under ét).... Bilag 26 59. 35 kyst- og naturkommuner (+4 storbykommuner) i Danmark, hvor feriegæster tegner sig for over 50% af det samlede antal registrerede overnatninger indenfor hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.) sorteret i faldende orden på andelen af ferieturister.. Bilag 26

7 60. 35 kyst- og naturkommuner (+4 storbykommuner) i Danmark, hvor feriegæster tegner sig for over 50% af det samlede antal registrerede overnatninger indenfor hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.) sorteret i faldende orden på antal overnatninger for ferieturister.... Bilag 26 61. Beregnet samlet forbrug, RTSA 2014, kyst- og naturkommuner.... Bilag 29 62. Beregnet turismeafledt beskæftigelse, RTSA 2014 - alle kommuner.... Bilag 30 63. Beregnet turismeafledt værdiskabelse, RTSA 2014 - alle kommuner.... Bilag 31 64. Naturarealer og naturandel, 2012 - alle kommuner.... Bilag 33 65. Top 10: Antal besøgende ved enkelt-attraktioner i Danmark 2015 kun kystområder.... Bilag 34 66. De 26 største attraktioner i Danmark fra top 300 listen.... Bilag 34 67. Turisternes beregnede fødevare-, detailhandels- samt restaurationsforbrug, RTSA 2014 alle kommuner.... Bilag 35 68. Beregnet turismeforbrug i forhold til samlet forbrug, RTSA 2014 - alle kommuner. Bilag 37 69. Udvikling i de samlede registrerede overnatninger 2011 til 2015 - alle kommuner. Bilag 40 70. Andelen af udenlandske overnatninger pr. kystkommune og pr. storbykommune 2011 og 2015.... Bilag 43 71. Oversigt over oprindelig (2012) rangordning af kommuner efter kritisk masse.... Bilag 45 72. Point og rang for kyst- og naturkommuner i 2012 og 2016 sammenligning.... Bilag 46 73. Parvise sammenhænge mellem variable (tabeller).... Bilag 48 74. Ni grupper af tabeller om dansk kyst- og naturturisme (31 tabeller med top 10 lister).... Bilag 49 75. Betegnende beskrivelser for hver af de 9 grupper af tabeller og med angivelse af typisk tabel pr. gruppe..... Bilag 50 Liste over figurer 1. Sammenhængen mellem antal personer pr. lejeenhed og andelen af ferieturister på hoteller og feriecentre.....bilag 9 2. Sæsonfordeling for hovedmarkederne for feriehus-leje pr. uge 2015.... Bilag 25

8 1. Indledning Videncenter for Kystturisme (CKT) lavede i 2012 en rangordning af kommunerne i dansk kystturisme og udvalgte bl.a. på den baggrund 20 særlige feriesteder til videre udvikling bl.a. gennem potentialeplaner. Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) ønsker nu at igangsætte en langsigtet proces ligeledes rettet mod et antal prioriterede feriesteder og/eller feriestedsalliancer. I den forbindelse har DKNT anmodet Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) om en opdatering af udvalgte data fra kortlægningen af dansk kystturisme foretaget i 2012 samt en rangering af kommunerne og de særlige feriesteder efter samme principper som i 2012. Opgavens leverancer omfatter en opdatering af tabeller og figurer listet i nedenstående tabel samt en opstilling af top 10-lister over kommunerne for de benyttede kvantitative indikatorer. Tabeller, alle tabeller kommunefordelt Registrerede overnatninger fordelt på ferieform Registrerede overnatninger fordelt på nationalitet (DK, DE, SE, NO og øvrige) Estimeret antal endagsbesøg Beregnet samlet turismeforbrug Beregnet turismeafledt beskæftigelse Beregnet turismeafledt værdiskabelse Samlet antal hektar med naturareal Andel af naturareal Attraktionsbesøg hos de 300 største attraktioner Beregnet forbrug, fødevarer og detailhandel Beregnet forbrug, restauration Årsværk i bespisningssektoren Turismeforbrug i forhold til samlet produktionsværdi Udvikling i turismeforbrug/samlet produktion fra 2011 til nyeste 2016 Registrerede udenlandske overnatninger/samlet antal overnatninger En vurdering af udvalgte destinationers internationale brandstyrke

9 En stor del af de benyttede indikatorer baserer sig på det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), der også benyttes af VisitDenmark til at måle turismens økonomiske betydning. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden altså baseret på køberne af produktet (turisterne). Satellitregnskabet følger den officielle, internationale definition af turisme, hvilket betyder at regnskabet medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. En vigtig antagelse i satellitregnskabet er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Hvert år gennemføres der via satellitregnskabsmetoden en opgørelse af turismens økonomiske betydning. Målet er til enhver tid at få den bedste og mest kvalificerede opgørelse af turismens betydning. Derfor sker der løbende ændringer i den benyttede metode samt i det datagrundlag, der benyttes i forbindelse med opgørelsen. Disse ændringer har selvfølgelig en betydning for den beregnede effekt, og det understreger, at turismesatellitregnskabet er en strukturanalyse og ikke en konjunkturanalyse. Målet med satellitregnskabsmetoden er at opnå den til enhver tid mest realistiske vurdering af turismens økonomiske betydning. En af de ændringer, der er gennemført fra 2015-udgaven til 2016-udgaven af modellen, er, at der er foretaget en opadgående justering af døgnforbruget for de vigtigste kommercielle overnatningsformer. I forhold til 2015-udgaven er døgnforbruget på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotelferie øget. Dette er en korrektion, der har haft betydning for alle kommuner, om end i forskellig omfang. På baggrund af ovenstående opdaterede data for turismen i kommunerne opdateres også den prioriterede liste over kritisk masse på kommune niveau ved brug af samme principper for vurdering af kritisk masse, som Videncenter for Kystturisme (CKT) anvendte i 2012. Derudover kommenteres signifikant udvikling mellem 2012 og 2016 på kommuneniveau. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at der for hver enkelt af de benyttede indikatorer præsenteres en top 10 for de kommuner, der scorer højest på den pågældende indikator. I tabelbilaget findes en fuldstændig kommuneliste for hver af de benyttede indikatorer. Top 10-listerne omfatter kun kyst- og naturkommuner (defineret som kommuner uden for de største byområder (hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Odense)). Kommunelisterne i bilaget omfatter alle danske kyst- og naturkommuner.

10 2. Registrerede overnatninger Første indikator er antal registrerede turistovernatninger, som de er defineret og opgjort af Danmarks Statistik. Det vil bl.a. sige, at opgørelsen omfatter både ferie- og forretningsturister, samt at opgørelsen kun gælder de registrerede feriesteder 1. Det fremgår af Tabel 1, at Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner hver har mere end dobbelt så mange registrerede overnatninger, som hver af de efterfølgende kommuner. 9 kommuner har mere end en million registrerede overnatninger her for året 2015. Tabel 1. Top 10: Antal registrerede overnatninger, danske kyst- og naturkommuner, 2015 Rang Kommune Overnatninger, 2015 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger CRT. 1 Varde 3.694.528 2 Ringkøbing-Skjern 3.445.808 3 Tønder 1.531.829 4 Jammerbugt 1.521.286 5 Bornholm 1.475.439 6 Hjørring 1.458.064 7 Frederikshavn 1.371.086 8 Billund 1.290.942 9 Sønderborg 1.079.681 10 Syddjurs 956.540 1 Det vil sige hoteller og feriecentre med mindst 40 sengepladser, campingpladser med mindst 75 campingenheder, feriehusudlejere med mindst 25 huse i deres portefølje, overnatninger i lystbådehavne og vandrehjem. Fra og med 2015 omfatter vandrehjem i overnatningsstatistikken ikke alene medlemmerne af kæden DanHostel.

11 Opgørelsen af turisternes samlede forbrug tager udgangspunkt i det såkaldte regionale (kommunefordelte) turismesatellitregnskab. Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner har størst samlet turismeforbrug, jf. Tabel 2. Tabel 2. Top 10: Samlet turismeforbrug, danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Forbrug (mio. kr.) 1 Ringkøbing-Skjern 2.538,36 2 Varde 2.066,07 3 Frederikshavn 1.926,59 4 Bornholm 1.780,64 5 Vejle 1.637,91 6 Hjørring 1.617,90 7 Helsingør 1.585,08 8 Jammerbugt 1.560,68 9 Kolding 1.552,07 10 Roskilde 1.499,08 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for 2014. Den direkte og afledte beskæftigelse genereres af det samlede turismeforbrug, men da forbruget er sammensat på forskellig måde i de enkelte kommuner, vil den afledte beskæftigelseseffekt også blive forskellig fra kommune til kommune. Eksempelvis ses det (Tabel 2), at turismeforbruget i Varde kommune ligger højere end i Frederikshavn kommune. Imidlertid er det afledte arbejdskraftindhold i Frederikshavn højere end Varde, og derfor rykker Frederikshavn kommune op på anden pladsen, når det drejer sig om afledt turismebeskæftigelse, jf. Tabel 3. Bruttoværditilvæksten er et udtryk for den økonomiske værdi, der skabes som følge af et givet turismeforbrug. Ikke alt forbrug genererer en lige høj værditilvækst ude i virksomhederne. Eksempelvis ses det af Tabel 1, at Varde kommune har det højeste turismeforbrug, hvorimod den højeste værditilvækst (der populært sagt er summen af de udbetalte lønninger plus overskud i virksomhederne) er højest i Ringkøbing-Skjern kommune, jf. Tabel 4. Generelt er der dog ret stor sammenhæng mellem turismeforbrug og afledt værdiskabelse. 3. Turismeforbrug Tabel 3. Top 10: Direkte og afledt turismebeskæftigelse, danske kyst- og naturkommuner Tabel 4. Top 10: Afledt værdiskabelse, danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Totale effekter i BVT (mio. kr.) Rang Kommune Totale effekter (antal årsværk) 1 Ringkøbing-Skjern 1.584,50 1 Ringkøbing-Skjern 2.886,20 2 Varde 1.279,60 2 Frederikshavn 2.478,72 3 Frederikshavn 1.109,41 3 Varde 2.315,03 4 Bornholm 1.099,20 4 Hjørring 2.144,51 5 Hjørring 997,71 5 Jammerbugt 2.085,13 6 Jammerbugt 973,58 6 Bornholm 1.945,52 7 Roskilde 875,01 7 Roskilde 1.858,77 8 Gribskov 846,71 8 Vejle 1.748,37 9 Odsherred 817,14 9 Odsherred 1.739,52 10 Guldborgsund 815,42 10 Helsingør 1.690,64 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for 2014. Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for 2014.

12 4. Naturareal Vi har set på omfanget af natur i de enkelte kommuner, forstået som den del af arealet, der ikke anvendes til bebyggelse, veje eller intensivt landbrug. For at kunne opgøre omfanget af natur har det været nødvendigt at fusionere en række arealanvendelsesklasser. På baggrund af data fra Naturstyrelsen er der indsamlet information om det samlede areal med beskyttede naturtyper (eng, strandeng, moser, overdrev og søer), de såkaldte 3-arealer. Disse data er derefter kombineret med nationale geodata for beskyttede kyst- og klitarealer samlet af By- og Landskabsstyrelsen. Baseret på denne kombination af 3-arealer og kyst- og klitarealer er det muligt at beregne en procentdel af naturindhold for de enkelte kommuner. 2 Naturintensitet På baggrund af opgørelsen af natur som 3-arealer er omfanget af natur i de danske kommuner opgjort. Analysen viser både det absolutte og det relative naturareal i kommunerne uden dog at tage stilling til, hvad turisten opfatter som vigtigst. Benyttes den første definition favoriseres de arealmæssigt store kommuner. Benyttes den anden definition vil det typisk være mindre kommuner, der bliver favoriseret. Analysen viser dog, at Sydjylland på grund af store intensive landbrugsarealer scorer relativt lavt i begge metoder. Ringkøbing-Skjern er ganske vist den (kyst-)kommune, som har størst samlet areal, men Viborg kommune har størst naturareal, jf. Tabel 5. Ser man på andelen af naturareal ud af det samlede areal pr. kommune, ligger de to ø-kommuner Fanø og Læsø på de to øverste pladser, jf. Tabel 6. Bornholm, hvor der er meget skov, er ikke at finde på top 10-listen over kommuner med den største andel af naturareal. Tabel 5. Top 10: Kommuner med det største naturareal (ha) Rang Kommune Natur areal Samlet areal 1 Viborg 48.329 141.528 2 Thisted 45.602 109.107 3 Herning 41.071 131.760 4 Ringkøbing- Skjern 40.011 148.863 5 Silkeborg 36.916 85.443 6 Varde 35.850 123.187 7 Vejle 35.120 105.579 8 Jammerbugt 28.158 86.259 9 Frederikshavn 27.850 64.787 10 Syddjurs 25.653 69.375 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Naturstyrelsen. Tabel 6. Top 10: Kommuner med den største andel af naturareal Rang Kommune Natur pct. Naturareal (ha) 1 Fanø 80 4.760 2 Læsø 74 8.733 3 Rudersdal 52 3.810 4 Furesø 50 2.814 5 Silkeborg 43 36.916 6 Frederikshavn 43 27.850 7 Thisted 42 45.602 8 Helsingør 42 5.048 9 Hørsholm 38 1.189 10 Fredensborg 38 4.187 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Naturstyrelsen. 2 Se en oversigt over de beskyttede naturtyper ( 3- arealer) på: http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national_naturbeskyttelse/paragraf3/arealopgoerelse/.

13 Tabel 7. Top 10: Forbrug af kulturydelser (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Kulturforbrug 1 Bornholm 155,72 2 Roskilde 153,09 3 Ringkøbing-Skjern 100,22 4 Kolding 86,48 5 Odsherred 85,92 6 Jammerbugt 83,77 7 Vejle 80,74 8 Langeland 80,62 9 Frederikshavn 79,72 10 Hjørring 72,88 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for 2014. Ud af det samlede turismeforbrug går en del til indkøb af kulturelle ydelser (eksempelvis museer, zoologiske haver, forlystelser, sport, teater og andre kulturelle tjenester). Et højt forbrug af kulturelle ydelser kan benyttes som indikator på, at der er et stort udbud af de pågældende ydelser i kommunen, jf. Tabel 7. Det store samlede antal besøgende ved attraktioner i Billund, jf. Billunds placering som en klar nr. 1 i Tabel 8, er primært drevet af Legoland og Aquadome - Lalandia Billund (jf. Tabel 65). Tabel 8. Top 10: Antal besøgende ved attraktioner pr. kyst- og naturkommune 2015 Rang Kommune Besøg 2015 Attraktioner 2015 Folketal 2015 1. kvartal Pr. indbygger 2015 1 Billund 2.356.625 5 26.285 90 2 Syddjurs 1.303.058 8 41.652 31 3 Lolland 776.487 6 43.024 18 4 Fredensborg 765.689 3 39.772 19 5 Vejle 657.133 11 110.471 6 6 Jammerbugt 606.854 4 38.293 16 5. Attraktioner og kultur 7 Helsingør 545.189 6 61.632 9 8 Næstved 501.500 4 81.687 6 9 Randers 464.076 4 96.800 5 10 Roskilde 381.471 9 85.026 4 Kilde: Top 300-attraktionslisten for 2015 - plus mindre attraktioner, hvor der foreligger offentlig tilgængelige besøgsdata. Opstillet af VisitDenmark på baggrund af data fra Danmarks Statistiks museumsstatistik m.v. samt oplysninger direkte fra attraktionerne.

14 6. Detailhandel Tabel 9. Top 10: Forbrug af føde-, drikke- og tobaksvarer samt detailhandel (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Sum detailhandel 1 Gribskov 372,80 2 Helsingør 322,79 3 Ringkøbing-Skjern 319,47 4 Hjørring 318,26 5 Varde 317,90 6 Frederikshavn 303,21 7 Odsherred 300,45 8 Jammerbugt 289,59 9 Guldborgsund 272,56 10 Halsnæs 237,38 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for 2014. En del af det samlede turismeforbrug udgøres af turisternes indkøb af fødevarer og detailhandel i øvrigt. Dette forbrug kan med samme forbehold som gældende for de øvrige forbrugskomponenter benyttes som indikator for et stort udbud af denne del af turismeproduktet (dvs. butikker der kan forsyne turisten med disse produkter).

15 Tabel 10. Top 10: Forbrug af restaurationsydelser (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Restauranter, café og caterings 1 Ringkøbing-Skjern 331,3 2 Frederikshavn 301,4 3 Billund 232,8 4 Hjørring 215,3 5 Bornholm 213,2 6 Roskilde 211,8 7 Helsingør 193,7 8 Jammerbugt 179,2 9 Varde 176,4 10 Vejle 168,5 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for 2014. En del af det samlede turismeforbrug udgøres af turisternes indkøb af restaurations- og caféydelser. Dette forbrug kan benyttes som indikator på, at denne del af turismeproduktet er til rådighed. Ringkøbing-Skjern, Frederikshavn og Billund topper listen over turisternes forbrug af restaurationsydelser i kyst- og naturkommunerne, jf. Tabel 10. 7. Restaurantforbrug

16 8. Relativ betydning af turismen Tabel 11. Top 10: Relativ betydning af turismeforbruget, danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Turistforbruget (mio. kr.) Turismeandel af samlede udbud (pct.) 1 Fanø 484,35 27,8 2 Læsø 97,78 8,2 3 Langeland 520,32 7,3 4 Gribskov 1.365,17 7,2 5 Jammerbugt 1.560,68 6,9 6 Samsø 183,11 6,8 7 Bornholm 1.780,64 6,7 8 Odsherred 1.272,63 6,4 9 Varde 2.066,07 5,3 10 Syddjurs 1.196,98 5,1 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for 2014. Det beregnede turismeforbrug sættes i Tabel 11 i forhold til det samlede udbud i kommunen. Dette giver et udtryk for, hvor meget turismen relativt set betyder for den lokale økonomi. Da turismeforbrug er et udtryk for værdien hen over disken, skal forbruget sættes i forhold til det samlede udbud i den pågældende kommune og ikke i forhold til eksempelvis omsætning eller værditilvækst for at få et korrekt udtryk for den relative betydning. Fanø er ikke overraskende en klar nr. 1 blandt landets kyst- og naturkommuner i denne opgørelse.

17 Tabel 12. Top 10: Vækst i antal registrerede overnatninger, 2011 til 2015 Rang Kommune Overnatninger 2011 Overnatninger 2015 Forskydning 2011-2015 1 Ringkøbing-Skjern 3.154.752 3.445.808 291.056 2 Varde 3.424.358 3.694.528 270.170 3 Bornholm 1.288.704 1.475.439 186.735 4 Kolding 659.763 825.575 165.812 5 Tønder 1.369.363 1.531.829 162.466 6 Helsingør 369.830 463.440 93.610 7 Syddjurs 863.126 956.540 93.414 8 Sønderborg 990.847 1.079.681 88.834 9 Fanø 745.660 832.380 86.720 10 Billund 1.208.744 1.290.942 82.198 Kilde: Baseret på data fra Danmark Statistik. Tabel 13. Top 10: Procentvis vækst i registrerede overnatninger pr. kystkommune, 2011 til 2015 Rang Kommune Overnatninger 2011 Overnatninger 2015 Forskydning 2011-2015 1 Brønderslev 52.788 75.606 30% 2 Kerteminde 216.010 275.164 21% 3 Frederikssund 107.237 135.974 21% 4 Helsingør 369.830 463.440 20% 5 Kolding 659.763 825.575 20% 6 Roskilde 137.019 170.353 20% 7 Næstved 220.884 274.246 19% 8 Nyborg 233.620 281.642 17% 9 Sorø 58.389 69.517 16% 10 Kalundborg 201.970 240.310 16% 9. Udvikling i turismeomfanget Kilde: Baseret på data fra Danmark Statistik. Den relative vækst i antal overnatninger fra 2011 til 2015 er for mange kommuner så ens, at forskelle mellem kommuner ofte ligger mellem 0,1 og 0,9 pct. Eksempelvis ses det, at Helsingør, Kolding og Roskilde tilnærmelsesvis har haft den samme relative vækst i antal overnatninger. Det er således forskelle på decimalerne, der afgør kommunernes indbyrdes placering på ranglisten. Det siger sig selv, at med så marginale forskelle vil kommunernes rangfølge kunne ændre sig en del fra år til år.

18 10. Udenlandske overnatninger Nedenstående tabel er sorteret i faldende orden efter antallet af udenlandske overnatninger i 2015. Alle kommuner i top 10 minus Jammerbugt har haft et stigende antal udenlandske overnatninger fra 2011 til 2015. Tabel 14. Top 10: Kommuner efter antal udenlandske overnatninger i 2015 (2011-2015) Rang Kommune 2011 2012 2013 2014 2015 1 Ringkøbing-Skjern 2.626.792 2.632.475 2.530.995 2.689.590 2.841.059 2 Varde 2.544.857 2.537.240 2.449.811 2.517.768 2.777.586 3 Tønder 928.864 905.484 866.965 942.339 1.015.057 4 Hjørring 812.489 742.166 724.022 824.352 844.073 5 Jammerbugt 755.325 713.406 665.773 688.274 708.230 6 Fanø 585.570 575.831 595.658 652.373 665.091 7 Bornholm 607.185 599.138 595.539 633.102 664.970 8 Frederikshavn 591.605 589.624 589.595 618.961 632.897 9 Billund 517.401 509.092 550.236 571.847 602.511 10 Sønderborg 538.673 515.137 508.477 560.161 612.719 Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik. Nedenstående tabel er sorteret i faldende orden efter andelen af udenlandske overnatninger i 2015. Andel udenlandske overnatninger i de enkelte år er et udtryk for antal udenlandske overnatninger i forhold til det samlede antal registrerede overnatninger i det pågældende år. I top 10 er det især Hjørring og Sønderborg, der har haft en høj relativ vækst i andel udenlandske overnatninger. Tabel 15. Top 10: Kommuner efter andelen af udenlandske overnatninger i 2015 (2011-2015) Rang Kommune 2011 2012 2013 2014 2015 1 Ringkøbing-Skjern 83% 83% 82% 81% 82% 2 Fanø 79% 81% 80% 80% 80% 3 Lemvig 79% 77% 79% 79% 79% 4 Varde 74% 74% 73% 73% 75% 5 Tønder 68% 65% 65% 66% 66% 6 Holstebro 61% 59% 57% 60% 61% 7 Thisted 62% 62% 57% 58% 60% 8 Langeland 59% 60% 60% 60% 60% 9 Hjørring 55% 52% 53% 56% 58% 10 Sønderborg 54% 54% 54% 54% 57% Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik.

19 I dette afsnit gennemføres en opdateret kvantificering af kritisk masse i de danske kyst- og naturkommuner efter samme metode som anvendt i den første rapport fra Videncenter for Kystturisme om kritisk masse i dansk kystturisme (Videncenter for Kystturisme, 2012). Som led i denne kvantificering ses der på, hvilke ændringer i kommunernes rangorden der er sket siden sidste rangordning. Videncenter for Kystturisme definerede på det overordnede niveau kystturismen som al turismeaktivitet i Danmark uden for de fire store byer København, Aarhus, Aalborg og Odense. Derudover blev definitionen af kystturismen yderligere indsnævret til ferieturisme. Dernæst blev kommunerne rangordnet efter grad af kritisk masse. Videncenter for Kystturisme udarbejdede en samlet rangordning af kyst- og naturkommunerne med udgangspunkt i indikatorer, der udtrykker, hvorvidt området: 1. har en i forvejen veludbygget turisme, 2. har en vis mængde af turismefaciliteter og oplevelser, 3. er afhængig af turismen, og endelig 4. er orienteret mod udenlandske markeder. For at skabe et samlet overblik over den kritiske masse i kystturismens kommuner gennemførte Videncenter for Kystturisme en rating af alle kommunerne. Analysen af kommunernes samlede kritiske masse bygger på en vurdering af hver kommunes score på 10 indikatorer, som belyser kriterierne for kritisk masse. I analysen blev hver kommune tildelt point fra 1 5 ud fra kommunens score på den pågældende indikator, og hver indikator har endvidere fået en vægt på en skala fra 1-4 iht. vurderet vigtighed. Videncenter for Kystturisme skrev selv følgende i 2012 om rangordningen af kommuner efter kritisk masse: Som resultat af øvelsen har videncenteret udarbejdet et overblik over de kommuner, der på de valgte indikatorer fremstår med størst kritisk masse. Af kystturismens i alt 78 kommuner vurderes i alt 32 at indeholde størst kritisk masse set i forhold til de valgte indikatorer. Skillelinjen mellem de 32 kommuner med størst kritisk masse og øvrige kommuner er sat ved de kommuner, der opnåede mindst halvdelen af den højeste pointsum, som blev givet i alt. Se bilag 1 for en oversigt over opnået point samt en forklaring af, hvilke faktorer der trak op, og hvilke der trak ned, for hver enkelt kommune. Syv kommuner er kendetegnet ved betydelig kritisk masse i forhold til de udvalgte indikatorer, idet de på langt de fleste variable opnår en høj score (på i gennemsnit 3,9 på 5-skalaen). Øvrige ni kommuner fremhæves af analysen som næststørste kyst- og naturkommuner, idet de opnår en gennemsnitlig score på mellem 2,8 og 3,8 på 5-skalaen på de valgte indikatorer. Endelig følger 16 kommuner med et opnået gennemsnitligt point på hver indikator på minimum 2,3. 11. Kriterier for analyse af kritisk MASSE

20 Som det fremgår af skemaet nedenfor, har tilstedeværelsen af registrerede overnatninger og den samlede turismeomsætning sammen med international brandstyrke fået størst vægt som indikatorer. Tabel 16. Indikatorer til måling af kritisk masse Point 1 2 3 4 5 Vægt Kilde Turismens omfang i dag Antal reg. overnatninger 0-299.000 300-499.000 500-999.000 1-3 mio. Over 3 mio. overnatninger 3 Danmarks Statistik Samlet turismeforbrug 0-399.000 400-699.999 700-1 mia. kr. 1,1-1,5 mia. kr. Over 1,6 mia. kr. 4 VisitDenmark/ CRT Et veludbygget turismeprodukt Naturareal 0-5 HA 6-9 HA 10-14 HA 15-24 HA 25+ 1 Naturstyrelsen Attraktionsbesøg i kommunen 0-74.000 75-199.000 200-499.000 500-999.000 Over 1 mio. 2 VisitDenmark Turistforbrug i detailhandel Under 50 mio. kr. 50-99 mio. kr. 100-199 mio. kr. 200-299 mio. kr. Over 300 mio. kr. 1 VisitDenmark/ CRT Turistforbrug i restaurant Under 30 mio. 30-49 mio. 50-99 mio. 100-149 mio.kr. Over 150 mio. kr. 1 VisitDenmark/ CRT Opmærksomhed om turismen Relativ betydning af turismen 0-1,4 pct. 1,5-2,4 pct. 2,5-3,4 pct. 3,5-4,9 pct. Over 5 pct. af udbuddet 2 VisitDenmark/ CRT Udvikling de seneste 5 år (reg. overnatn.) Mere end -10% tilbagegang -3 - -9% -2 2% 3-9% Over 10 pct. Fremgang 2 Danmarks Statistik Udenlandsk orientering Antal udenlandske overnatninger Under 29 pct. 30-39 pct. 40-49 pct. 50-59 pct. Over 60 pct. 2 Danmarks Statistik Brandstyrke Slet ikke kendt Lidt kendt Kendt af udvalgte målgrupper Kendt i nabolande Int. Kendt 4 Kvalitativ vurdering pba analyser fra VisitDenmark Kilde: Videncenter for Kystturisme, 2012

21 Med den benyttede pointskala og vægtning kan kommunerne maksimalt score 110 point på de fire hovedområder. Størst vægt tillægges Turismens omfang i dag, hvor der kan scores 35 point, mindst vægt tillægges Opmærksomhed om turismen, hvor der maksimalt kan scores 20 point. Såfremt kritisk masse siger noget om et områdes evne og ressourcer til at løfte turismeproduktet, og såfremt de valgte indikatorer på nogenlunde vis operationaliserer begrebet kritisk masse (og helt ved siden af er de benyttede indikatorer nok ikke), så siger den prioriterede liste noget om, hvilke kommuner der har evnerne og ressourcerne til at løfte turismeproduktet yderligere. Såfremt man ønsker at målrette den nationale/ regionale danske turismeudviklingsindsats, er det udelukkende et spørgsmål om, hvor langt man ønsker at gå ned på listen. Data til analyse af kritisk masse findes på kommuneniveau, hvorfor metoden er baseret på dette grundlag. Det kan diskuteres, hvorvidt kritisk masse er et begreb, der på meningsfuld måde lader sig fastlægge på kommuneniveau. På nogle områder, eksempelvis når det gælder muligheden for natur eller oplevelsestilbud, vil turisten i de fleste tilfælde orientere sig bredere end kommunen (ja, faktisk er turisten typisk ganske ligeglad med kommunegrænser). Her er det mere tilbuddet indenfor rimelig afstand, der er af interesse. Her er det måske mere relevant at se på, hvad der på landsdelsniveau foreligger af tilbud. Markedsføringsmæssigt er der ingen grund til at antage, at det optimale niveau er kommunen. Dog er det altid en overvejelse for en kommune om og i givet fald i hvilken form og i hvilket omfang, der skal tilbydes turistinformation. På andre områder er kritisk masse noget, der har betydning på et meget mindre geografisk område end kommunen. Her er spørgsmålet mere, om der i rimelig gåafstand af opholdsstedet er et acceptabelt udbud af eksempelvis spisemuligheder, underholdningstilbud eller specielle tilbud til børnene. Også her er det af mindre betydning, hvilke ressourcer der findes på kommunalt niveau. Det ville således være problematisk at anvende kritisk masse på kommunalt niveau som eneste kriterium ved udvælgelse af særlige feriesteder med potentiale. Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om, at begrebet alligevel siger noget om tilgængelige ressourcer i et område. Som vi efterfølgende skal se, så er rangordningen af kommuner efter kritisk masse relativ stabil i forhold til valg og vægtning af indikatorer. Hvad enten vi taler om en top 15 eller en top 30 (se bilag) over danske turistkommuner, er gruppen relativ stabil, hvad enten der inddrages nye indikatorer eller foretages en anden vægtning af de forskellige indikatorer. Den faktiske udvikling over tid kan medføre (og har medført), at den indbyrdes rangordning af kommunerne efter kritisk masse forrykker sig noget. I det følgende gennemføres en rangordning af de danske kommuner efter de samme principper som tidligere benyttet af CKT, nu blot baseret på opdaterede værdier for de enkelte indikatorer.

22 12. Kritisk masse i 2016 Den samlede rangordning er baseret på kommunens score inden for de fire hovedområder: 1. Turismens omfang i dag 2. Et veludbygget turismeprodukt 3. Opmærksomhed om turismen 4. Udenlandsk orientering. I nedenstående tabel fremgår den samlede rangordning af kyst- og naturkommuner. Tabel 17. Samlet kritisk masse i kystog naturkommuner topliste 2016 Rang Kommune Point 1 Varde 98 2 Ringkøbing-Skjern 96 3 Bornholm 92 4 Frederikshavn 91 5 Billund 90 6-7 Tønder 88 6-7 Hjørring 88 8 Syddjurs 87 9 Jammerbugt 86 10-11 Helsingør 77 10-11 Sønderborg 77 12-13 Kolding 70 12-13 Fanø 70 14-16 Lolland 69 14-16 Gribskov 69 14-16 Esbjerg 69 Note: I bilag, Tabel 72, er en samlet oversigt over samtlige danske kommuner med pointgivning efter samme skabelon som ovenfor. Kommuner med størst kritisk masse er defineret som de kommuner, der får mellem maksimumpoint (Varde) og indtil 20 procentpoint herunder (dvs. til og med Jammerbugt). Kommunerne har forskellige styrkepositioner, der afspejles i deres rangordning på de forskellige hovedområder. Turismens omfang i dag Der benyttes to indikatorer til at måle turismens omfang i dag ; (1) Antal registrerede overnatninger, samt (2) det beregnede samlede turismeforbrug. Det er muligt at rangordne de 15 øverst placerede kommuner i fem grupper. Tabel 18. Turismens omfang i 2016 Rang Kommune Point 1-2 Ringkøbing-Skjern 35 1-2 Varde 35 3-5 Bornholm 32 3-5 Frederikshavn 32 3-5 Hjørring 32 6 Vejle 29 7-10 Jammerbugt 28 7-10 Tønder 28 7-10 Billund 28 7-10 Sønderborg 28 11-15 Gribskov 25 11-15 Kolding 25 11-15 Syddjurs 25 11-15 Esbjerg 25 11-15 Guldborgsund 25 Et veludbygget turismeprodukt Et veludbygget turismeprodukt skal afspejle de rammer, der stilles til rådighed for turismen i kommunen og måles ved naturareal, attraktionsbesøg, beregnet turismeforbrug i detailhandel samt beregnet turismeforbrug på restauration. Der benyttes fire indikatorer til at måle et veludbygget turismeprodukt ; (1) naturarealet, (2) antal attraktionsbesøg, (3) turisternes beregnede forbrug inden for fødevarer og detailhandel samt (4) turisternes beregnede restaurationsforbrug. De to indikatorer Naturareal og Attraktionsbesøg siger noget om de rammer, der stilles til rådighed

23 for turismen (uanset om turisterne fra kommunen benytter disse rammer eller ej). De to forbrugsindikatorer baseret på satellitregnskabet siger noget om, hvor meget turister i området (kommunen) typisk bruger på de to aktiviteter detailhandel og restauration. I hvilken udstrækning de har dette forbrug inden for kommunegrænsen, ved vi imidlertid ikke. Det har været muligt at rangordne de 15 øverst placerede kommuner i syv hovedgrupper. Tabel 19. Veludbygget turismeprodukt (2016) Rang Kommune Point 1 Syddjurs 24 2-3 Jammerbugt 22 Opmærksomhed om turisme Opmærksomhed om turisme skal afspejle den opmærksomhed, der på det overordnede (kommunale) niveau kan forventes i forhold til turismen. Der benyttes to indikatorer til at måle opmærksomhed om turismen ; (1) en relativ betydning af turismen, dvs. det samlede beregnede turismeforbrug i forhold til det samlede udbud i kommunen, samt (2) relativ udvikling i antal registrerede overnatninger i perioden 2011 til 2015 (væksten). Da der kun benyttes to indikatorer til at belyse dette område, bliver spredningen mellem kommunerne relativ begrænset. Det har været muligt at rangordne de 15 øverst placerede kommuner i tre grupper efter opmærksomhed om turismen. 2-3 Billund 22 4-5 Ringkøbing-Skjern 21 4-5 Vejle 21 6 Hjørring 20 7-9 Varde 19 7-9 Frederikshavn 19 7-9 Helsingør 19 10-12 Bornholm 18 10-12 Lolland 18 10-12 Odsherred 18 13-17 Silkeborg 17 13-17 Sønderborg 17 13-17 Norddjurs 17 13-17 Kolding 17 13-17 Næstved 17 Tabel 20. Opmærksomhed om turisme (2016) Rang Kommune Point 1-5 Syddjurs 20 1-5 Odsherred 20 1-5 Gribskov 20 1-5 Fanø 20 1-5 Bornholm 20 6-9 Helsingør 18 6-9 Varde 18 6-9 Tønder 18 6-9 Stevns 18 10-15 Nyborg 16 10-15 Middelfart 16 10-15 Langeland 16 10-15 Roskilde 16 10-15 Frederikssund 16 10-15 Vordingborg 16

24 Udenlandsk orientering Der benyttes to indikatorer til at måle grad af udenlandsk orientering ; (1) andel af udenlandske overnatninger samt (2) brandstyrke en kvalitativ vurderet udenlandsk kendskabsgrad. Brandstyrke er pointgivet på sammen måde som i 2012, da der ikke i den mellemliggende periode er gennemført nye vurderinger af brandstyrken. Det har været muligt at rangordne de 15 øverst placerede kommuner fem grupper efter grad af udenlandsk orientering. Tabel 21. Udenlandsk orientering (2016) Rang Kommune Point 1-6 Billund 26 1-6 Tønder 26 1-6 Varde 26 1-6 Frederikshavn 26 1-6 Fanø 26 1-6 Ringkøbing-Skjern 26 7 Hjørring 24 8-10 Bornholm 22 8-10 Jammerbugt 22 8-10 Langeland 22 11-13 Esbjerg 20 11-13 Sønderborg 20 11-13 Vordingborg 20 14-17 Helsingør 18 14-17 Ærø 18 14-17 Roskilde 18 14-17 Syddjurs 18

25

26 13. Udvikling i kritisk masse 2012-2016 Nedenfor er foretaget en sammenligning af de øverst rangerede 15 kommuner i 2016 sammenlignet med deres respektive placering i 2012. Overordnet betragtet er gruppen relativ stabil, men indbyrdes rykkes der noget rundt. Især Varde og Bornholm er gået frem, og især Billund og Helsingør er faldet tilbage. Nye kommuner i top 15 er Gribskov og Lolland, der er rykket ind på en samlet 15-plads. Dette er sket på bekostning af Vejle, der er gledet ud af top 15. Tabel 22. Point og rang blandt top kyst- og naturkommuner i 2016 sammenlignet med 2012 Rang 2012 Point 2012 Rang 2016 Kommune Point 2016 Forbedret point Forbedret rang Procent ændring 5 82 1 Varde 98 16 4 20% 1 92 2 Ringkøbing-Skjern 96 4-1 4% 6 79 3 Bornholm 92 13 3 16% 4 82 4 Frederikshavn 91 9 0 11% 2 85 5 Billund 90 5-3 6% 7 78 6-7 Hjørring 88 10 0-1 13% 9 72 6-7 Tønder 88 16 2-3 22% 10 68 8 Syddjurs 87 19 2 28% 3 84 9 Jammerbugt 86 2-6 2% 8 73 10-11 Helsingør 77 4-2-3 5% 11 63 10-11 Sønderborg 77 14 0-1 22% 14 57 12-13 Fanø 70 13 1-2 23% 15 57 12-13 Kolding 70 13 2-3 23% 13 60 ~15 Esbjerg 69 9-2 15% 28 47 ~15 Gribskov 69 22 13 47% 18 54 ~15 Lolland 69 15 3 36%

27 De enkelte kolonner i Tabel 22 kan kommenteres som følger: Ringkøbing-Skjern blev nr. 1 i 2012-opgørelsen med 92 point. Varde blev nr. 1 i 2016 med 98 point lige foran Ringkøbing-Skjern, der fik 96 point. Varde fik 16 point mere i 2016 end i 2012. I top 15 er det Gribskov, der har haft den største absolutte stigning i antal point. Kommunen har fået en pointfremgang på 22 i forhold til 2012. Dette har medført, at Gribskov er rykket fra en placering som nummer 28 i 2012 til en placering som nr. 15 i 2016. Varde er tilsvarende hoppet 4 pladser fra nr. 5 i 2012 til nr. 1 i 2016. Gennemsnitlig betragtet opnår kommunerne et højere antal point i 2016 end i 2012, dette skyldes at den generelle økonomiske vækst i samfundet har påvirket de forskellige økonomiske indikatorer i en positiv retning. Og da der er benyttet de samme kriterier for pointgivning som i 2012, vil pointgivningen helt naturligt være stigende i 2016. Gennemsnitlig betragtet har de 78 kyst- og naturkommuner haft en pointfremgang på 16 pct. fra 2012 til 2016. I top 15 har Ringkøbing-Skjern, Billund, Jammerbugt og Helsingør således haft en procentvis pointfremgang, der har været mindre end for gruppen kyst- og naturkommuner under ét. I gruppen af kommuner med højst kritisk masse, er det kun Billund, der har tilbagegang på en enkelt parameter, idet kommunen i 2016 opnåede en lavere score for indikatoren vækst i registrerede overnatninger end i 2012. Billund har således haft en lavere procentvis vækst i perioden 2011-2015 end i 2007-2011. Blandt kommuner lige uden for top 15 har Vordingborg og Gribskov oplevet den største pointfremgang. Dette skyldes primært en bedre score på indikatoren vækst i registrerede overnatninger og på andel udenlandske overnatninger. I den modsatte ende af skalaen er det især mindre turistintensive kommuner fx Faxe, Rebild og Randers, der har oplevet en tilbagegang siden sidste opgørelse af kritisk masse. Tilbagegangen skyldes især en tilbagegang på indikatoren vækst i registrerede overnatninger. Samsø, som er en kommune, hvor turismen har en relativ stor betydning, har i perioden 2012 til 2016 oplevet et fald i kritisk masse. Dette fald skyldes udelukkende faldende vækst i 2016 i forhold til 2012. Ud over Gribskov har Vordingborg, Syddjurs, Roskilde og Varde har også haft en ganske pæn pointfremgang siden sidste kortlægning af kritisk masse i 2012. Årsagen til fremgangen kan i særlig grad henføres til stigende turismeforbrug og stigende vækst.

28 14. Alternativ model til opgørelse En alternativ metode kunne være at tage udgangspunkt i den oprindelige model fra 2012 og derefter udvide og tilpasse denne model. Nedenfor (Tabel 23) er der forslag til en sådan udvidelse af den oprindelige model. Turismens omfang er i basismodellen kvantificeret ved antal registrerede overnatninger og det samlede beregnede turismeforbrug (RTSA). Det foreslås at udvide med to yderligere indikatorer fra RTSA en afledt værdiskabelse og afledt beskæftigelseseffekt. Dette gøres, fordi de afledte effekter af et givet forbrug godt kan være ret forskellige, afhængigt af hvorledes dette forbrug sammensættes. Det skal dog medgives, at de tre indikatorer fra Tabel 23. Indikatorer til måling af kritisk masse 1 Antal reg. overnatninger, over 2a 2b 2c RTSA en er relativt tæt forbundne. Som mål på et veludbygget turismeprodukt foreslås det at udvide med to yderligere indikatorer; (1) det relative mål for naturintensitet (for at tilgodese de kommuner, der arealmæssigt ikke har så meget natur, men hvor intensiteten er så høj, at naturen uden tvivl er en væsentlig del af det samlede produkt), og (2) det beregnede forbrug på kulturydelser (typiske koncerter, teatre etc.) som indikator på denne del af et veludbygget turismeprodukt. Der gælder dog samme forbehold som ved brug af restaurationsforbruget som indikator for, at der er restaurationer til rådighed; det afledte forbrug vil som udgangspunkt ikke være begrænset af kommu- Point 1 2 3 4 5 Vægt Kilde Samlet turismeforbrug (mio. kr. ) over Afledt værdiskabelse (mio. kr.), over Afledt beskæftigelse, over 50.667 142.026 242.604 445.839 690.858 2 Danmarks Statistik 97,78 285,14 520,32 716,49 1.272,63 2 VisitDenmark/ CRT 115,38 213,92 346,25 440,37 762,3 2 VisitDenmark/ CRT 222,02 448,87 663,54 915,2 1.493,93 2 VisitDenmark/ CRT 3a Naturandel, pct., over 5,29 17,98 21,06 26,44 32,47 1 Naturstyrelsen 3b Naturareal (ha), over 318 4.598 8.546 13.398 18.813 1 Naturstyrelsen 4 Attraktionsbesøg, over 1.372 28.671 73.856 135.347 287.760 2 VisitDenmark 5a 5b 5c Forbrug, Detailhandel (mio. kr.) over Forbrug, Restauration (mio. kr.) over Forbrug, Kultur (mio. kr.) over 6 Relativ betydning, pct. af forbrug, over 14,08 42,9 64,52 112,34 179,78 1 VisitDenmark/ CRT 10,22 36,58 61,75 77,04 145,87 1 VisitDenmark/ CRT 2,93 12,56 22,87 34,74 48,58 1 VisitDenmark/ CRT 0,37 1,3 1,7 2,11 3,51 2 VisitDenmark/ CRT 7 Vækst, pct., 2011-2015 reg. overnatninger 8 Andel udenlandske overnatninger, over -78% -3,3% 1,8% 8,3% 12,7% 2 Vækst 2009-2011 5,9% 20,8% 27,7% 36,3% 46,7% 2 Danmarks Statistik 9 Brandstyrke Slet ikke kendt Lidt kendt Kendt af udvalgte målgrupper Kendt i nabolande Int. Kendt 4 Kvalitativ vurdering pba analyser fra VDK

29 negrænsen. Derfor er et højt restaurationsforbrug ikke nødvendigvis udtryk for, at dette forbrug er sket inden for kommunegrænsen. Endeligt foreslås det, at pointgivning af de forskellige indikatorer standardiseres således, at udfaldsrummet for de enkelte indikatorer fordeles ligeligt det vil sige, at der for de enkelte indikatorer vil være tilnærmelsesvis lige mange kommuner, der får hhv. 1, 2, 3, 4 og 5 point. Kommuner, der ikke har observationer på den pågældende indikator (eksempelvis ingen registrerede overnatninger eller ingen attraktionsbesøg), tildeles værdien 0. For de to områder (turismens omfang og et veludbygget turismeprodukt), der nu belyses med flere indikatorer, nedsættes vægtningen af de enkelte indikatorer samtidigt. De tal, der står nævnt under kolonnen for 1 point i Tabel 23, er minimum for kystkommuner pr. indikator. De tal, der står nævnt under de øvrige værdier 2 til 5, angiver minimum værdien, der med de nuværende tal skal til for at opnå det pågældende score. Nedenfor er der for top 16 vist, hvad brugen af den udvidede indikatormodel har af betydning for den indbyrdes placering kommunerne imellem. Ringkøbing-Skjern, Bornholm og Frederikshavn rykker op på de tre øverste pladser, og Varde må se sig selv henvist til fjerdepladsen. Tabellen viser imidlertid også, at top 16 er relativ stabil. Eneste kommune, der ved brug af den udvidede model, ryger ud af top 16, er Fanø (der må vige pladsen for Roskilde, der sniger sig ind på en 11. plads). På trods af at den nye model indeholder en indikator for naturandelen (der generelt tilgodeser de små kommuner), betyder inddragelsen af flere forbrugsindikatorer generelt, at de små kommuner falder tilbage på listen. Tabel 24. Kommunerangordning ved gammel og ny model Kommune Gl. rang 3 Ny rang Ændret rang Varde 1 4-3 Ringkøbing- Skjern 2 1 1 Bornholm 3 2 1 Frederikshavn 4 3 1 Billund 5 5 0 Tønder 6-7 10-4 Hjørring 6-7 9-2 Syddjurs 8 7 1 Jammerbugt 9 6 3 Helsingør 10-11 8 2 Sønderborg 10-11 13-2 Kolding 12-13 12 0 Fanø 12-13 23-10 Lolland 14-16 15-1 Gribskov 14-16 14 1 Esbjerg 14-16 20-4 3 Gl. rang henviser til rang i henhold til 2016 -opgørelsen, jf. Tabel 17. En tredje og mere simpel metode kunne være at beregne kritisk masse alene ud fra kommunernes ranglisteplacering på udvalgte indikatorer (altså bl.a. uden vægtning af de enkelte indikatorer). Det kan altid diskuteres, hvor mange eller hvilke indikatorer man skal inddrage, og hvordan de skal vægtes. Nedenfor vises en simpel uvægtet sammenfatning af de 31 top 10-lister, som indgår i denne rapport. Der er givet 10 point for en 1. plads, 9 point for en 2. plads etc. Implicit antages altså, at hver af de 31 indikatorer er lige gode, og at alle 31 indikatorer er relevante.

30 Efter denne metode ligger Ringkøbing-Skjern og Varde stort set side om side på de to første pladser efterfulgt af Jammerbugt og Bornholm, jf. Tabel 25. Hvis man i stedet blot benytter de tabeller og kriterier, som indgår i hoveddelen af rapporten, altså 16 indikatorer i stedet for 31 (Tabel 1 til Tabel 15), skiller Ringkøbing-Skjern sig klart ud på 1. pladsen med et spring ned til Varde, Bornholm og Jammerbugt og Bornholm på 2. til 4. pladsen, jf. Tabel 26. 4 Tabel 25. Top 10: Alternativ rangering af kyst- og naturkommuner i 2016 baseret på en uvægtet sammen-fatning af 31 top 10-lister Rang Kystkommune Point 1 Ringkøbing-Skjern 158 2 Varde 156 3 Jammerbugt 107 4 Bornholm 91 5 Billund 83 6 Tønder 76 7 Lolland 64 8-9 Frederikshavn 63 8-9 Hjørring 63 10 Roskilde 51 Top 10 912 Øvrige 68 kyst-kom. 793 I alt, 78 kyst-kom. 1705 Kilde: Baseret på 31 Top 10-lister i denne rapport: Tabel 1 til Tabel 15, Tabel 30, Tabel 31, Tabel 33 til Tabel 38, Tabel 44 til Tabel 48, Tabel 54 og Tabel 59. Tabel 26. Top 10: Alternativ rangering af kyst- og naturkommuner i 2016 baseret på en uvægtet sammenfatning af de første 16 top 10-lister i denne rapport Rang Kystkommune Point 1 Ringkøbing-Skjern 101 2 Varde 77 3 Bornholm 65 4 Jammerbugt 54 5 Frederikshavn 47 6 Helsingør 39 7 Fanø 36 8 Hjørring 35 9-10 Roskilde 34 9-10 Billund 34 Top 10 522 Øvrige 68 kyst-kom. 358 I alt, 78 kyst-kom. 880 Kilde: Baseret på 31 top 10-lister i denne rapport: Tabel 1 Afslutningsvist er det vigtigt at påpege, at brugen af begrebet kritisk masse i relation til kommuneniveauet kunne indikere, at der nødvendigvis skal søges opnået en volumen af et vist stort omfang på dette geografiske niveau. Dette kan imidlertid føre til suboptimering, hvilket ikke er hensigten. I praksis foretages både markedsførings- og produktudvikling ofte på destinationsniveau. Kritisk masse kan i praksis opnås ved at se et antal kommuner under ét og at markedsføre og produktudvikle for disse kommuner på et mere overordnet geografisk niveau fx landsdele eller tilsvarende, hvilket i praksis også er det, man ser ved et destinationssamarbejde. Derfor skal rangordningen af de danske kyst- og naturkommuner ud fra beregnet kritisk masse på kommuneniveau også benyttes med en vis kritisk sans, og der skal skeles til kommunens placering i den samlede værdikæde. 4 Der er her fortsat givet 10 point for en 1. plads, 9 point for en 2. plads etc.