Kommunale til fodboldklubberne En kortlægning af de kommunale sordninger til fodboldklubberne i Jylland. Udgivet af Jydsk Boldspil-Union november 2007. 2. udgave, februar 2008
Kommunale til fodboldklubberne Dansk fodbolds struktur er med sit forgrenede netværk af små og store foreninger, fordelt rundt omkring i alle egne af landet, og sine mange tusinde frivillige ledere og trænere helt unik. Strukturen sikrer ikke alene fodboldspillet en stor udbredelse og en stærk lokal forankring. Også set i samfundsperspektiv indtager de mange fodboldklubber en væsentlig rolle. Derfor er en målrettet satsning på det lokale foreningsliv også en klog investering, som kommer mange fold igen i form af et stærkere og sundere lokalt miljø, gode aktiveringsmuligheder for unge mennesker, opkvalificering af frivillige ledere og trænere og forøget sundhed for kommunens borgere. Men hvordan ser det reelt ud med den kommunale opbakning til fodboldklubbernes frivillige ildsjæle? Og hvor stor er velviljen reelt til at skabe ordentlige vilkår for at drive en fodboldforening til gavn for børn og voksne, når det kommer til stykket? De spørgsmål har vi fra Jydsk Boldspil-Unions side længe haft et ønske om at få belyst. Og senest er en række nye faktorer blevet spillet på banen. Faktorer som efter vores opfattelse har gjort forholdene yderligere aktuelle. Jeg tænker i den forbindelse ikke mindst på dannelsen af det nye kommunale landkort, hvor nye og større kommuner har afløst de gamle, og hvor sammenlægningen af mindre kommuner til større enheder har medført en tilpasning af de kommunale støtteordninger. I den forbindelse mener vi, at det er vigtigt at få kortlagt, hvordan niveauet er faldet ud. Men vi mener også, at spørgsmålet er blevet særdeles interessant i lyset af en af tidens helt store trends, som med stor fart har gjort sit indtog på de forskellige rådhuse og i borgmesterkontorerne: Nemlig etablering af eliteidræts-kommuner. I den forbindelse er det ikke blevet mindre væsentligt at være opmærksom på, hvem der står vagt for de almindelige idrætsforeningers vilkår. I januar 2007 besluttede JBU s bestyrelse sig definitivt for at lade området undersøge, og i løbet af de seneste måneder, har vi derfor været i kontakt med samtlige 42 jyske kommuner for at skabe et overblik over de forskellige økonomiske vilkår, som tilbydes vores medlemsklubber. Efter at have bearbejdet materialet foreligger resultatet nu i form af denne kortlægning. Vi vil gerne takke kommunerne for deres samarbejdsvillighed omkring projektet, og det er vores håb, at materialet kan benyttes som inspiration for såvel fodboldklubber, kommunale idrætsråd som kommunalbestyrelser. Benny Hansen Formand Jydsk Boldspil-Union
Baggrund for kortlægningen Formålet med JBU s undersøgelse Kommunale til fodboldklubberne har først og fremmest været at frembringe ny viden om sordningerne i de jyske kommuner. En viden der i form af et inspirationskatalog kan indgå ved udformningen af en fremtidig idrætspolitik og spolitik i den enkelte kommune. Derfor er målgruppen for denne kortlægning af kommunernes først og fremmest fodboldklubbernes ledere, de kommunale idrætsråd samt ikke mindst beslutningstagere og embedsmænd i kommunerne. Tabellerne i denne rapport er udarbejdet på grundlag af de indhentede sregler fra kommunerne. I nogle tilfælde har vi tilføjet kommentarer til tallene. Disse kommentarer er udledt af de tilsendte sregler. Vi har ikke vurderet eller tolket de enkelte regler. Eksempelvis vil til ejede lokaler være præget af, om kommunen har dækket anlægsudgiften eller om der er optaget lån. Sådanne vurderinger indgår ikke i undersøgelsen. Vi har alene bearbejdet oplysninger om drifts og har således ikke forholdt os til finansiering af nyanlæg. På grundlag af svar fra 36 af i alt 42 jyske kommuner har vi udarbejdet efterfølgende oversigt over sprincipperne i de jyske kommuner. Oversigten understreger bl.a., hvor forskelligt de enkelte kommuners sregler er sammensat. Denne forskellighed sætter samtidig nogle begrænsninger for mulighederne for at lave en præcis sammenligning af taksterne på de forskellige sområder imellem de enkelte kommuner. Uagtet de forskellige sprincipper fra kommune til kommune er det dog vores opfattelse, at rapporten kan være et brugbart værktøj for både fodboldklubber og kommunalpolitikere i den henseende. Samtidig giver kortlægningen dog også anledning til at fremføre et ønske om, at man i kommunerne i langt højere grad end i dag anvender smodeller, der er umiddelbart sammenlignelige, da der i offentlighedens interesse må være et stort ønske om gennemskuelighed på dette område. Vi håber, at vi med dette inspirationskatalog giver de jyske kommunalpolitikere og fodboldledere et værktøj, der kan bruges i forbindelse med kommende tilpasninger af sreglerne. Tilskudsregler der sikrer en optimal udnyttelse af de midler, som kommunerne stiller til rådighed og samtidig bedst muligt understøtter og videreudvikler den kommunale idrætspolitik.
Kortlægning af kommunale til idrætsforeninger i Jylland Kommune 1) Antal indbyggere 2) Sport og fritid pr. indb. 3) Medlemmer hos DIF 4) Gebyr på kommunale idrætshaller 5) Aktivitets- og medlems (under 25 år) 6) Drifts til egne/lejede lokaler 7) Tilskud til uddannelse af frivillige ledere Procentsats af udgifter Maksimumsbeløb 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 kroner kroner pr. time 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 kroner 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 A B C D E NOTE kroner NOTE A B C D Billund 26.133 1.436 10.126 62-207 50-85 % 7.8) 2.500 7.7) Brønderslev 35.445 1.300 14.845 75 % 100 % 7.1) Esbjerg 114.148 963 34.017 0 75-85 % 75 % 500 7.6) Fanø 3.170 866 2.495 35 % af halleje 65 % 75 % 7.1) Favrskov 45.037 939 12.275 0 239,23 65 % 7.1) 7.1) Fredericia 49.260 949 17.728 35 % af halleje 36-142 65 % 7.2) 7.2) Frederikshavn 62.877 1.280 16.731 50 75 % 80 % 8.000 Haderslev 56.275 963 18.899 85 70 % 75 % 2.000 Hedensted 44.892 880 13.241 96 150 70 % 75 % 2.000 Herning 83.598 2.273 29.504 50 50 % 5.000 7.6) Hjørring 67.118 1.008 20.461 85 70 % 7.2) 7.1) Holstebro 56.582 952 21.031 74 73 % 90 % 3.000 Horsens 79.020 943 19.502 0 88-265 75 % 100 % 1.200 Ikast-Brande 39.681 1.060 15.712 38-342 73 % 75 % 1.300 Jammerbugt 38.787 834 14.483 100 % 7.1) 1.500 Kolding 87.183 1.120 23.195 38 25-157 80 % 7.1) 15.000 7.8) Lemvig 22.237 744 6.125 86 65-75 % 75 % 7.3) 7.1) Læsø 2.058 1.038 953 25 % af halleje 75 % 75 % 7.1) Mariagerfjord 42.288 786 12.890 28 % af halleje 72 % 7.4) 7.1) Morsø 22.196 739 6.817 50 65 % 50 % 700 7.5) Norddjurs 38.333 1.034 10.005 0 75-85 % 7.1) 7.1) Odder 21.469 618 6.727 21,5-32,5 90 % 7.1) 7.1) Randers 92.984 1.009 31.062 80 75 % 75 % 20.000 Rebild 28.633 918 8.831 111 95 % 7.2) 1.500 Ringkøbing-Skjern 58.112 985 16.932 100 50 74 % 75 % 5.000 7.5) Samsø *) 4.130 251 1.485 Silkeborg *) 86.540 1.102 27.162 Skanderborg 55.300 666 15.929 0 174,80 65 % 7.1) 7.1) Skive 48.344 1.105 17.438 0 100 % 7.1) 7.1) Struer 22.591 929 7.395 100 110 75 % 75 % 1.406 Syddjurs 41.003 1.029 9.872 50 150 65 % 50 % 1.000 Sønderborg 76.825 880 25.313 75 % 7.2) 5.000 Thisted 45.580 968 13.441 105 85-175 65 % 100 % 1.000 Tønder 40.331 1.474 10.306 65 80 % 7.3) 7.1) Varde 49.849 978 18.743 45 90 75 % 75 % 5.000 7.5) Vejen 41.882 753 12.620 80 75 % 75 % 7.1) Vejle 104.101 1.011 29.742 80 % 80 % 6.000 7.5) Vesthimmerland 37.841 1.143 12.494 75 % 3.000 7.5) Viborg 91.405 1.018 28.931 73 % 7.2) 3.000 Aabenraa 60.044 951 17.476 75 % 75 % 3.000 Aalborg 194.149 1.344 59.384 0 75 % 1.100 7.5) Århus 296.170 1.170 83.718 75 % 300 7.6) Ud af de 42 kommuner har 36 bidraget med materiale til undersøgelsen. *) kommunen har ikke bidraget med materiale til undersøgelsen. 1) Indbyggertal i kommunen pr. 1. januar 2007 2) Udgifter til sport og fritid pr. indbygger 2007 **) **) Tallene dækker over generelle udgifter til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg. Endvidere er udgifterne i forbindelse med folkeoplysningsloven indregnet i tallene. Folkeoplysningsloven dækker over foreningsarbejde og voksenundervisning. (www.noegletal.dk) (www.noegletal.dk) 3) Antal idrætsudøvere pr. kommune (Danmarks Idræts-Forbund) 4) Timegebyr på leje af kommunal idrætshal 4.1) Gradueres efter alder på brugerne 4.2) Ikke politisk vedtaget 4.3) Benytter gebyrer, men er ikke specificeret i oplyste 4.4) Ikke oplyst i tilsendte materiale 4.5) I weekendleje 4.6) Gradueres efter lokalestatus 4,7) Individuelt beregnet gebyr 5) Aktivitets- og medlems til idrætsudøvere under 25 år. 5.1) Fast 5.2) Tilskud er variabelt og udregnes ud fra en budgetpulje med følgende faktorer: A) Antal medlemmer i foreningen B) Medlemmernes alder C) Aktivitetstimer pr. medlem D) Medlemmets kontingentsats 5.3) Medlemsdet er fast, men er ikke oplyst i tilsendte 5.4) Grund pr. medlem. Desuden ydes der separat kontingent mm. 5.5) Tilskudsordningen udgør 100 % af kontingentbetalingen, dog max. 110 kroner pr. medlem 5.6) Max 50 % af kontingent 5,7) Ikke oplyst i tilsendte 6) Drift til egne/lejede lokaler, som typisk dækker over følgende poster: Renter af prioritetsgæld (egne lokaler) Skatter, afgifter og forsikringer vedr. ejendommen (egne lokaler) Det aftalte lejebeløb (lejede lokaler) Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring samt evt. tilsyn. 6.1) Gradueres efter alder 6.2) Gradueres efter lokalestatus 6.3) Kun 65 % ved udgifter til rengøring og tilsyn 6.4) Fremgår ikke af tilsendte 6.5) Budgetafhængig 7) Tilskud til uddannelse af klubbernes frivillige ledere samt overblik over hvilket beløb man maksimum kan ansøge om, pr. deltager pr. år, pr. forening. Tilskud indbefatter: A) Kursusafgift B) Ophold C) Rejseudgifter D) Udlandsophold E) Ikke oplyst 7.1) Ikke oplyst i tilsendte 7.2) Tilskuddet fordeles ud fra den fastsatte kommunale budgetramme 7.3) Klub dets størrelse opgøres med baggrund i klubbernes interne forventede uddannelsesbudgetter 7.4) Tilskuddets størrelse ikke oplyst. Tilskudsprocenten er omvendt proportionalt med beløbsstørrelse 7.5) Pr. person pr. kursus 7.6) Pr. deltager pr. døgn 7.7) Tilskuddet fordeles ud fra budget med kroner 200-2.500 pr. person årligt 7.8) Pr. klub pr. år Jydsk Boldspil-Union februar 2008.
Gebyr på kommunale idrætshaller Omkring 60 procent af kommunerne, der indgår i denne undersøgelse, benytter gebyrordning ved brug af de kommunale idrætshaller. Gebyret har som udgangspunkt til formål, at udligne den økonomiske difference, der ellers er imellem de selvejende og kommunale haller. Herved sikres en ligevægtig konkurrencesituation og derved en ligelig fordeling af hallernes benyttelse. I forbindelse med gebyrer på kommunale haller arbejdes der i kommunerne ud fra følgende modeller. Fast Gebyr Der fastsættes et gebyr, inden udlejningssæsonen af haller begynder. Klubben betaler et gebyr pr. time, som medlemmerne benytter hallen. Gradueret gebyr Gebyret pr. time i hallen gradueres efter parametre, eksempelvis alder. Generelt kan det anføres, at jo ældre spillerne er, des højere er gebyret. Gratis De kommunale haller stilles gratis til rådighed for idrætsforeningerne i kommunen. GEBYR PÅ KOMMUNALE IDRÆTSHALLER Fast gebyr Gradueret gebyr Gratis Jydsk Boldspil-Union november 2007.
Aktivitets- og medlems Aktivitets- og medlems dækker over det samme. Det er et, som foreningen modtager med udgangspunkt i det enkelte medlem, og som kommunen giver for at understøtte foreningen rent økonomisk. Jvf. Folkeoplysningsloven er kommunerne forpligtet til at yde til foreningerne, såfremt disse opfylder en række betingelser (eksempelvis gennemførelse af lovlige generalforsamlinger, vedtægter, medlemskab af en hovedorganisation, m.v.) Aktivitets- og medlems kan tildeles ud fra følgende modeller: Fast Ved denne model modtager hvert medlem i kommunens foreninger det samme, uanfægtet sportsgren og alle øvrige forhold, der måtte gøre sig gældende. Beløbet fastlægges enten årligt ved en tilpasning af det ud fra det forrige års erfaringer, eller via en beregning, hvor det totale budgetbeløb omhandlende divideres med antal medlemmer totalt i kommunen. Variabelt Denne model kendetegnes ved, at det er differentieret fra forening til forening i kommunen. Tilskuddet udregnes oftest med udgangspunkt i den kommunale budgetramme til formålet. Tilskuddet til den enkelte forening beregnes ved hjælp af en række faktorer, som påvirker det endelig. Disse faktorer er eksempelvis medlemstallet, kontingentsatser, aktivitetstimer og alder på idrætsudøverne. Efter budget AKTIVITETS- OG MEDLEMSTILSKUD A medlemstal B Alder Variable Faktorer Afsatte midler (budgetpulje) C Aktivitetstimer D Kontingentsats Jydsk Boldspil-Union november 2007.
Drifts til egne/lejede lokaler Foreninger der benytter egne eller lejede lokaler kan i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven modtage til disse. Kommunen kan undlade at udbetale, såfremt egnede offentlige lokaler kan anvises. Minimumsdet er 65 procent af driftsudgifterne og dækker typisk over: Renter af prioritetsgæld/lejeudgifter. Skatter, afgifter og forsikring vedr. ejendommen. Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring samt tilsyn. Driftsdet udregnes i kommunerne ud fra følgende modeller: Fast Størstedelen af kommunerne benytter sig af fast drifts over for alle deres foreninger. Tilskuddet fastlægges og udbetales ud fra den fastsatte procentsats. Tilskuddet fastlægges enten med baggrund i en justering af sidste års resultat, eller ud fra den totale budgetramme det pågældende år. Variabelt Enkelte kommuner benytter sig af variable i forbindelse med drifts. Tilskuddet kan altså være forskelligt fra forening til forening i kommunen. Faktorer der har indflydelse på det kan være antal lokaler og betegnelsen af disse (klubhuse contra øvrige lokaler) eller medlemmernes alder. Efter budget DRIFTSTILSKUD TIL EGNE/LEJEDE LOKALER Variable Øvrige forhold Lokale-status Medlemsalder Jydsk Boldspil-Union november 2007.
Tilskud til uddannelse Alle kommuner har sregler i forbindelse med uddannelse og dygtiggørelse af de frivillige trænere/ledere. Tilskuddet ydes for at sikre et højt fagligt niveau i kommunens foreninger, og herigennem sikre et godt fundament for de aktiviteter, som kommunens indbyggere benytter sig af. Grunddet til uddannelse i kommunerne har en forholdsvis bred spredning. Det skyldes, at der er forskel på, hvilke typer kursusudgifter, kommunerne giver til. Endvidere er der stor forskel i det maksimumsbeløb, som man kan søge til. I forbindelse med fordelingen af smidlerne til uddannelse, benytter størstedelen af kommunerne sig af faste til deres foreninger. I forbindelse med fastlæggelse af det faste kan flere forskellige modeller benyttes. Eksempelvis kan det fastsættes ud fra den kommunale budgetramme eller være afhængig af den totale udgift til kurset. Tilskuddet kan også være variabelt og blive opgjort efter eksempelvis den enkelte forenings uddannelsesbudget i regnskabet. Efter budget Tilskudsudgiften TILSKUD TIL UDDANNELSE Variable På baggrund af uddannelsesbudget Jydsk Boldspil-Union november 2007.
www.mercatus.dk