strategisk analyse 2016 BilaG til strategisk analyse 2015
strategisk analyse 2016 BilaG til strategisk analyse 2015 kriminalitet trafiksikkerhed beredskab
indhold Indhold 1. Indledning 7 2. Danmark 2016-2020 11 2.1 Særlige omverdensfaktorer 12 3. Kriminalitet 15 3.1 Generelt billede 16 3.2 Vold, hærværk og stalking 19 3.3 Røveri, indbrud, tyveri og hæleri 28 3.4 Seksualforbrydelser 32 3.5 Narkotikakriminalitet og doping 34 3.6 Bedrageri, identitetstyveri og hacking 38 3.7 Særlig økonomisk kriminalitet 42 3.8 Menneskehandel og menneskesmugling 45 3.9 Dyrevelfærdskrænkelser og miljøkriminalitet 50 3.10.1 Tværgående tema: It-kriminalitet 52 3.10.2 Tværgående tema: Kriminalitet som en service 54 3.10.3 Tværgående tema: Rocker- og banderelateret kriminalitet 54 3.10.4 Tværgående tema: Kriminalitet begået af udlændinge 56 uden fast tilhørsforhold til Danmark 4 strategisk analyse 2016
indhold Indhold 4. trafik sikkerhed 61 4.1 Generelt billede 62 4.2 Spiritus- og narkotikakørsel 65 4.3 Kørsel med for høj hastighed 68 5. BeredskaB 71 5.1 Særligt aktuelle udfordringer for beredskabet 72 6. KOnklusioner 77 6.1 GENERELLE tendenser 78 7. Referencer 81 8. Rettelsesblad 89 8.1 Rettelser til Strategisk Analyse 2015 90 9. stikordsregister 93 strategisk analyse 2016 5
1. Indledning INDLEDNING
indhold 8 strategisk analyse 2016
indledning Indledning INDLEDNING Politiets Strategiske Analyse 2015 blev som den første af sin art udgivet i september 2015. Analysens generelle fund er fortsat aktuelle og dette dokument, Strategisk Analyse 2016, er derfor alene en ajourføring med de nyeste data og har funktion af et bilag til Strategisk Analyse 2015. I kapitel 6 opsummerer vi de konklusioner, som vi samlet kan drage på tværs af Strategisk Analyse 2015 og 2016. Strategisk Analyse 2015 (Rigspolitiet 2015a) og 2016 har som formål tilsammen at angive grundlaget for de operative strategiske pejlemærker for politiet i 2017 og frem. Dermed skal de kvalificere de strategiske prioriteringer af politiets indsatser i forhold til kriminalitet, trafiksikkerhed og beredskab. Vi indleder alle afsnit med kortfattet at beskrive de enkelte afsnits hovedkonklusioner fra Strategisk Analyse 2015. Herefter fokuserer vi for det første på statistiske vurderinger af udviklingen, baseret på anmeldelser for perioden 2009 til 2015 1. For det andet beskriver vi centrale udviklingstræk, som har fundet sted siden færdiggørelsen af Strategisk Analyse 2015. Her fokuserer vi på de udviklingstræk, som kan påvirke de konklusioner, vi drog i Strategisk Analyse 2015, og som har væsentlig strategisk betydning for politiets operative situation. Nogle afsnit refererer direkte til tekst/figurer/sidetal i Strategisk Analyse 2015, og bilaget er ikke udarbejdet med henblik på at kunne stå alene. ikke tilfældig. Når der ikke er en signifikant udvikling, betyder det, at antallet af anmeldelser i perioden er på samme niveau, og at der derfor hverken ses et fald, en stigning eller systematiske udsving. 3 I tilknytning til Strategisk Analyse 2016 er der udarbejdet et metodebilag, der dokumenterer særlige forhold ved data og vores tilgang til de anvendte statistiske metoder. Vores ambition er, at kommende strategiske analyser skal afspejle, at vi i de kommende år vil udvikle vores metoder. Både i forhold til at afdække kriminalitetsområdernes skader, trusler og sårbarheder og i forhold til vores analysers forklaringskraft. Endvidere er der udarbejdet en oversigt med rettelser til Strategisk Analyse 2015. Den kan findes i kapitel 8. Vi anvender samme kategorisering og kapitelinddeling som i Strategisk Analyse 2015. I kriminalitetsanalysen er der som noget nyt foretaget statistiske tests (z-test og 2-test) 2 for at afgøre, om udviklingen inden for de forskellige områder har været signifikant. Disse tests har vi anvendt for at give et mere kvalificeret bud på, om de udviklinger, vi ser, er udtryk for tilfældig eller systematisk variation. I tilfælde af systematisk variation betegnes udviklingen som signifikant og kan dermed med en vis sandsynlighed (95 %) betragtes som systematisk og dermed 1. I kapitel 4 om trafiksikkerhed dækker opdateringen vedrørende uheldsdata perioden 2009 til 2014. I enkelte afsnit, afsnit 3.8 og 3.14 anvender vi sigtelsestal. I afsnit 3.8 vedrørende menneskesmugling og menneskehandel samt i kapitel 5 vedrørende beredskab har vi af hensyn til analysens aktualitet anvendt data og oplysninger vedrørende flygtninge- og migrantsituationen fra vinteren 2015 og foråret 2016. 2. I trafiksikkerhedsanalysen blev der allerede i Strategisk Analyse 2015 foretaget tests til vurdering af data. 3. Du kan læse mere om statistiske tests og vores anvendelse af disse i Metoderapport til Strategisk Analyse 2016. strategisk analyse 2016 9
2. Danmark 2016-2020 DANMARK 2016-2020
Danmark 2016-2020 2.1 Særlige omverdens faktorer I kapitlet Danmark 2015-2020 i Strategisk Analyse 2015 beskrev vi de langsigtede politirelevante tendenser, der med stor sandsynlighed vil præge de kommende 5 år: Vi beskrev en række tendenser vedrørende klima- og miljøforandringer, demografiske forhold, international økonomi og globale magtforskydninger samt digitaliseringen som skæbner med relevans for dansk politi. Disse tendenser vil fortsat gøre sig gældende, men siden udarbejdelsen af Strategisk Analyse 2015 er der sket en væsentlig udvikling i forhold til afsnittene Indvandring til Danmark og EU og Flere konfliktzoner og failed states. Situationerne i Syrien, Afghanistan og Irak vil fortsat generere flygtninge 2.1.1 Indvandring til Danmark og EU Et stort antal flygtninge og migranter har igennem efteråret 2015 søgt mod Europa. Derfor har Det Europæiske Råd opjusteret tallet for forventede asylansøgere til EU til 3 mio. inden udgangen af 2017 (European Commission 2015a: 48). I 2015 har Danmark modtaget flest asylansøgere fra Syrien (40 %), Iran (13 %), Afghanistan (11 %), Eritrea (8 %) og Irak (7 %), hvilket i hovedtræk afspejler de hyppigst repræsenterede nationaliteter blandt registrerede flygtninge og migranter på EU/Schengens ydre grænser. De danske myndigheder har justeret forventningen til antallet af asylansøgere i Danmark i 2016 til ca. 10.000 (Finansministeriet 2016). I 2015 er der registreret 21.225 asylansøgere (Udlændingestyrelsen 2015a). Et stort antal asylansøgere i venteposition kan skabe ordensproblemer og kræve en øget indsats fra politiet. Asylansøgere, herunder uledsagede mindreårige, kan samtidig være en sårbar gruppe, da mange har været udsat for traumatiserende oplevelser under krig og flugt. Dette kan øge risikoen for, at de bliver udsat for forskellige former for udnyttelse. 2.1.2 Flere konfliktzoner og failed states Syrien, Afghanistan og Irak har igennem 2015 stået for det højeste antal flygtninge til EU-landene (European Asylum Support Office 2016). Derudover har lande fra Vestbalkan også bidraget til flygtningestrømmen især i 1. halvdel af 2015. De fleste asylansøgere fra Vestbalkan har fået afslag på asyl i EU-landene, fordi landene på Vestbalkan bliver vurderet som sikre af myndighederne. Efterfølgende er antallet af asylansøgere fra landene på Vestbalkan faldet (European Asylum Support Office 2015; European Commission 2015b). EU-Kommissionen peger på, at lande som Syrien, Afghanistan og Irak fortsat vil generere flygtninge i 2016, idet den sikkerhedsmæssige, politiske og humanitære situation i disse lande er kritisk (European Commission 2015a: 48). Det samme kan være tilfældet med Yemen og Libyen, der i stigende grad destabiliseres (Forsvarets Efterretningstjeneste 2015). Der er tale om en gruppe politisk skrøbelige lande, hvor udviklingen inden for de næste fem år ikke peger i retning af en stabilisering, der kan reducere antallet af flygtninge og internt fordrevne markant (Forsvarets Efterretningstjeneste 2015). Konflikten i Syrien og Irak påvirker fortsat den regionale stabilitet og magtbalance, og konflikterne tiltrækker fortsat et stort antal personer fra hele verden. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede i oktober 2015, at mere end 4.500 europæere er rejst til Syrien eller Irak primært for at kæmpe for Islamisk Stat (Forsvarets Efterretningstjeneste 2015: 11). Der hersker dog stor usikkerhed om tallene. Center for Terroranalyse (CTA) i PET vurderer, at der fra Danmark er udrejst mindst 135 personer til Syrien/Irak siden sommeren 2012, og at lige under havdelen af dem, der har været udrejst, nu befinder sig i Danmark. Knapt en fjerdedel er stadig i konfliktzonen, og en tilsvarende andel formodes dræbt (Center for Terroranalyse 2016: 5). I oktober 12 strategisk analyse 2016
Danmark 2016-2020 2015 vurderede CTA endvidere, at halvdelen af de udrejste har været eller er involveret i kriminalitet før udrejse (Center for Terroranalyse 2015a: 1, 3). Der er sket et fald i antallet af personer, der er rejst ud og vendt hjem det seneste år. Til trods for loven om udrejseforbud og skærpelsen af straffeloven for tilslutning til fjendtlige væbnede styrker er det dog sandsynligt, at der fortsat vil være personer, der rejser ud og vender hjem fra disse kampzoner i de kommende år. CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb i Danmark. Angreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer herpå (Center for Terroranalyse 2016: 3). Antallet af personer, der er udrejst til Syrien og Irak siden sommeren 2012 er mindst 135 DANMARK 2016-2020 strategisk analyse 2016 13
3. Kriminalitet KRIMINALITET 3.1 Generelt billede 3.2 Vold, hærværk og stalking 3.3 Røveri, indbrud, tyveri og hæleri 3.4 Seksualforbrydelser 3.5 Narkotikakriminalitet og doping 3.6 Bedrageri, identitetstyveri og hacking 3.7 Særlig økonomisk kriminalitet 3.8 Menneskehandel og menneskesmugling 3.9 Dyrevelfærdskrænkelser og miljøkriminalitet 3.10.1 Tværgående tema: It-kriminalitet 3.10.2 Tværgående tema: Kriminalitet som en service 3.10.3 Tværgående tema: Rocker- og banderelateret kriminalitet 3.10.4 Tværgående tema: kriminalitet begået af udlændinge uden fast tilhørsforhold til Danmark
Kriminalitet 3.1 Generelt billede I Strategisk Analyse 2015 beskrev vi, hvordan omfanget af anmeldte straffelovsovertrædelser har været faldende siden 2009. Vi viste endvidere, at tendensen til faldende kriminalitet slår særligt klart igennem, når det gælder ungdomskriminalitet, og at den generelle oplevede utryghed i Danmark er lav. Disse tendenser ser ud til at fortsætte. Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser er faldet med 20% 3.1.1 Udviklingen inden for straffelovsovertrædelser Det samlede fald i antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden 2009-2015 er på 20 %. Udviklingen er signifikant, og det er ikke tilfældige udsving i enkelte år, der driver denne udvikling. For så vidt angår anmeldelser vedrørende borgervendt kriminalitet (fx indbrud i privat beboelse og lommetyveri) er den faldende tendens også signifikant med et fald på 23 % i perioden i 2009-2015. Antallet af anmeldelser vedrørende øvrige straffelovsovertrædelser er 12 % lavere i 2015 end i 2009. Men omfanget er dog det højeste siden 2011 og er steget med 7 % fra 2014 til 2015. Det er særligt anmeldelser vedrørende økonomisk kriminalitet, herunder bedrageri, som medvirker til denne udvikling. 4 Antallet af anmeldelser inden for økonomisk kriminalitet er steget fra 29.703 i 2014 til 43.217 i 2015. Det er en stigning på 45 %. FIGUR 1 Antal anmeldelser af straffelovsovertrædelser i perioden 2009 2015. 500.000 400.000 139.724 133.803 129.593 117.842 116.685 113.982 121.976 300.000 200.000 100.000 262.909 257.459 260.388 246.526 244.550 223.080 201.902 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Borgervendt kriminalitet Kilde: POLIS (2016). Øvrig straffelov 4. Inddelingen i borgervendt og øvrig straffelovskriminalitet er en grov inddeling, og der vil være sager i kategorien øvrige straffelovsovertrædelser, som har borgere som ofre, herunder sager om bedrageri. 16 strategisk analyse 2016
Kriminalitet 3.1.2 Ungdomskriminalitet Tendensen til faldende ungdomskriminalitet ser ud til at fortsætte. Justitsministeriets Forskningskontor udgav i april 2016 den seneste rapport om udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet, der dækker årene 2006-2015. Rapportens overordnede konklusion er, at den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er mindsket for niende år i træk, og at faldet er størst blandt de yngste aldersgrupper i undersøgelsen (Justitsministeriets Forskningskontor 2016b: 129). er 11,4 % mod 11,7 % i 2013 (TrygFonden 2015: 12-13). Rigspolitiets Tryghedsindeks (2015) viser et signifikant fald i borgernes grundlæggende utryghed 7, hvor andelen af utrygge borgere er faldet fra 8,5 % i 2014 til 5,6 % i 2015 (Rigspolitiet 2015b: 6). På baggrund af de nyeste tryghedsmålinger fra Rigspolitiet og TrygFonden kan det forsigtigt konkluderes, at der er sket et mindre fald i den generelle utryghed fra 2014 til 2015. Det er i denne sammenhæng relevant at præcisere et forhold, der er angivet i Strategisk Analyse 2015 på side 30: Det fremgår af analysen, at der er brug for opmærksomhed i forhold til en stadig mindre og mere kriminel gruppe af unge mennesker. Det er korrekt, at gruppen af meget kriminelle unge bliver mindre. Justitsministeriets førnævnte og seneste undersøgelse af børne- og ungdomskriminalitet peger dog på, at de børn og unge, der fortsat begår kriminalitet, ikke mistænkes/sigtes for lovovertrædelser i højere grad end tidligere (Justitsministeriet 2016b: 129). 3.1.3 Tryghed Befolkningens tryghed er et vigtigt bidrag til forståelsen af kriminalitetsbilledet, fordi utryghed er en del af den sociale skade, som (bestemte former for) kriminalitet forvolder. Mere præcist kan utryghed defineres som følelsen af angst, af at være i alarmberedskab, forårsaget af en bevidsthed eller forventning om fare (Rigspolitiet 2013:1). Utryghed omfatter dels en mere ukonkret følelsesmæssig oplevelse af ængstelse eller angst (som derfor kan kaldes den generelle utryghed ), dels en mere konkret form for frygt for kriminalitet (som kan kaldes den specifikke utryghed ) (Kongstad & Kruize 2011; Scherg 2013). Generel utryghed 5 : TrygFondens tryghedsmåling (2015) 6 viser, at andelen af personer, der føler sig meget eller noget utrygge ved at gå alene efter mørkets frembrud i det område de bor i, er stagneret i de seneste tre målinger (2011, 2013, 2015), om end der ses tegn på, at utrygheden er faldet en anelse i den seneste måling fra 2015, hvor andelen af utrygge borgere Specifik utryghed (i forhold til konkrete kriminalitetsformer): TrygFondens seneste måling af den specifikke frygt for terror viser ikke tegn på, at terrorhændelsen i København har haft stor betydning for befolkningens frygt for at blive offer for et terrorangreb (TrygFonden 2015: 13). Det kan skyldes, at der, blandt de respondenter, som udtrykker en holdning, er tillid til politiets arbejde med at opspore og arrestere gerningsmænd og til den overvågning, som bliver foretaget i relation til terrortruslen (TrygFonden 2015: 51-52). TrygFondens tryghedsmåling (2015) viser, at 15 % af befolkningen er meget eller noget utrygge for at blive overfaldet eller slået. Ved tryghedsmålingen i 2013 var andelen 12 %. TrygFondens tryghedsmåling (2015) viser, at 23 % af befolkningen er meget eller noget utrygge for at blive udsat for et indbrud. Ved tryghedsmålingen i 2013 var andelen 24,2 %. 3.1.4 Tilliden til politiet Som nævnt på side 33 i Strategisk Analyse 2015 har det betydning for trygheden, at borgerne har en oplevelse af, at politiet er tilgængeligt, når man har behov for det. Tilliden til dansk politi er høj, og størstedelen af danskerne vurderer, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det (Rigspolitiet 2015b). Det viser også internationale sammenligninger, hvor Danmark er blandt de lande, hvor tilliden til politiet er højest (Justitsministeriets Forskningskontor 2016a: 6-7). I Danmark er tilliden til politiet høj KRIMINALITET 5. I forhold til de tryghedsmålinger fra 2014, som er beskrevet i Strategisk Analyse 2015 på side 31, er det værd at bemærke, at den nyeste offerundersøgelse fra Justitsministeriet viser, at det i 2014 var 12 % af danskerne, der ofte eller næsten hele tiden tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet. I 2013 målingen var andelen 13 % (Pedersen mfl. 2015: 132). 6. TrygFondens tryghedsmåling er en måling, der undersøger befolkningens utryghed i forhold til en bred vifte af faktorer, herunder den økonomiske og den helbredsmæssige tryghed. Vi fokuserer her, svarende til fokus i Strategisk Analyse 2015 s. 31, på den del af TrygFondens undersøgelse, som omhandler utryghed i relation til kriminalitet. 7. Andelen [af utrygge borgere] er baseret på, hvor mange der har svaret 5, 6 eller 7 på spørgsmålet: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så?. strategisk analyse 2016 17
Kriminalitet På trods af den generelt høje tillid til politiet, indikerer resultater fra TrygFondens seneste tryghedsmåling, at borgernes forventning til, at de kan få hjælp fra politiet, hvis de bliver udsat for en række udvalgte kriminalitetsformer, er faldet fra 2013 til 2015. Dette gælder særligt, men ikke udelukkende, indbrud i borgernes private boliger, som samtidig er den kriminalitet, der topper listen over kriminalitetsområder, som befolkningen mener, at politiet bør prioritere højere, end de gør i dag (TrygFonden 2015: 42-49). Den seneste europæiske undersøgelse om holdningen til politi og retsvæsen i de europæiske lande viser et fald fra 2012 til 2014 i danskernes tillid til politiet (Justitsministeriet 2016a: 7). Politiets Tryghedsindeks 2015 viser dog ikke tegn på et fald (i perioden 2013-2015) i den overordnede tillid til, at politiet vil hjælpe borgerne, hvis de har brug for det (Rigspolitiet 2015b: 12). 3.1.6 Om den videre kriminalitetsanalyse Der tegner sig altså helt generelt et ganske positivt billede af kriminalitetsudviklingen i Danmark, hvis man alene ser på de helt overordnede tendenser. Men som udviklingen inden for økonomisk kriminalitet i 2015 indikerer, så er der nogle bekymrende tendenser, som nuancerer det overordnet ganske positive billede af det generelle fald i den registrerede kriminalitet. Afsnit 3.2 og frem fokuserer på enkelte kriminalitetsområder, og vores analyser viser, ligesom Strategisk Analyse 2015, at der er en række markante undtagelser fra den positive overordnede udvikling. Det er rimeligt at formode, at det kan skyldes, at kriminaliteten forskyder sig til nye, mere komplekse former. Heraf nogle, der er mindre synlige og måske i mindre grad bliver anmeldt end den traditionelle borgervendte kriminalitet. 3.1.5 Særligt udsatte boligområder Der er en række undtagelser fra den positive overordnede udvikling På baggrund af lokale analyser og trusselsvurderinger har Rigspolitiet og politikredsene i 2016 identificeret 25 særligt udsatte boligområder (SUB) fordelt over ni af landets tolv politikredse. I 2015 identificerede politiet 26 SUB-områder. 8 Rigspolitiets Tryghedsindeks (2015) viser, at 16 % af borgerne i de, for året 2015, 26 udpegede SUB-områder i 2015 føler sig utrygge i deres nabolag. Dette er signifikant forskelligt fra de 18,5 % af borgerne, som i tryghedsmålingen for 2014 følte sig utrygge i SUB-områderne (Rigspolitiet 2015b: 7). 9 8. Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet offentliggør også årligt en liste over særligt udsatte boligområder (SUB-områder) på baggrund af fem kriterier. 2. december 2015 opfyldte 25 boligområder i Danmark kriterierne (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 2015), hvoraf de 16 også er omfattet af politiets SUB-liste for 2015. 9. Rigspolitiets Tryghedsindeks måler utrygheden i de SUB-områder, som Rigspolitiet og politikredsene har identificeret det pågældende år. Det er derfor ikke nødvendigvis de samme SUB-områder, der indgår i Tryghedsindekset år for år. Det betyder, at områder, der gennemgår en positiv udvikling, og som derfor glider ud af målingen, således ikke vil bidrage til de samlede resultater af trygheden i SUB-områderne. 18 strategisk analyse 2016
Kriminalitet 3.2 Vold, hærværk og stalking I Strategisk Analyse 2015 beskrev vi, at omfanget af anmeldelser for personfarlig kriminalitet og hærværk har været faldende i perioden 2009 til 2014. Dette afsnit understreger disse konklusioner. Dette afsnit viser desuden, at hvis vi alene ser på omfanget af anmeldelser om vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste, så er det øget siden 2009, og tendensen ser ud til at fortsætte. I Strategisk Analyse 2015 pegede vi også på, at der er behov for, at politiet tilegner sig mere viden om stalking og hadforbrydelser. En ny moniteringsordning i dansk politi skal fremover bidrage med ny viden om omfanget af og udviklingen inden for hadforbrydelser. 3.2.1 Drab FIGUR 2 Anmeldelser af manddrab i perioden 2009-2015. KRIMINALITET 70 60 50 40 55 48 51 40 42 59 46 30 20 10 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Antallet af anmeldelser om drab er stabilt i perioden 2009-2015. De 46 manddrab, der blev anmeldt i 2015, er således ikke signifikant lavere end de foregående år. strategisk analyse 2016 19
Kriminalitet FIGUR 3 Anmeldelser af forsøg på manddrab i perioden 2009-2015. 250 207 200 150 155 150 140 171 148 145 100 50 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Der har været et stabilt niveau inden for anmeldelser af forsøg på manddrab i perioden 2010-2015. I 2009 var anmeldelser af forsøg på manddrab dog signifikant højere end resten af perioden. 3.2.2 Vold 10 Antallet af anmeldelser for simpel vold er stagneret FIGUR 4 Anmeldelser af simpel vold i perioden 2009-2015. 10.000 9.011 8.892 8.733 7.947 7.817 7.813 8.000 8.092 6.000 4.000 2.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Der har været et signifikant fald i anmeldelser af simpel vold i perioden 2009 til 2015, hvor antallet af anmeldelser er faldet fra ca. 9.000 anmeldelser i 2009 til ca. 8.100 anmeldelser i 2015. Antallet af voldsanmeldelser er stagneret de seneste år, idet der ikke har været nogen signifikant udvikling mellem 2012 og 2015. 10. Kategorien simpel vold vedrører anmeldelser for overtrædelse af straffelovens 244. Kategorien kvalificeret vold vedrører anmeldelser for overtrædelse af straffelovens 245 stk. 1, stk. 2, 245a og 246. 20 strategisk analyse 2016
Kriminalitet FIGUR 5 Anmeldelser af kvalificeret vold i perioden 2009-2015. 2.000 1.600 1.565 1.709 1.645 1.615 1.445 1.485 1.415 1.200 800 400 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Der har ligeledes været en faldende tendens for den kvalificerede vold i perioden 2009 til 2015, hvor antallet af anmeldelser, efter at være steget fra 2009 til 2010, er faldet fra 2010 til 2015. Ligesom for den simple vold ser anmeldelsestallet ud til at være stagneret de seneste par år. Ifølge den seneste offerundersøgelse var andelen af årlige voldsofre i 2014 1,3 % af befolkningen. 11 I 2013 var andelen 1,4 % af befolkningen, men da der ikke er tale om signifikante forskelle, kan vi ikke være sikre på, at andelen af voldsofre i befolkningen reelt er faldet fra 2013 til 2014 (Pedersen mfl. 2015: 50). En analyse af voldsudviklingen baseret på voldsrelaterede skadestuehenvendelser viser, at antallet af voldsskader er faldet med ca. 45 % siden 2007, hvor antallet af voldsskader toppede (Rambøll 2015). Denne analyse understøtter således billedet af en nedadgående udvikling i voldens omfang, som fremgår af anmeldelsestallene. Faldet i voldsrelaterede skadestuehenvendelser har dog været markant større end faldet i voldsanmeldelser, og skadestuetallene viser heller ikke samme tegn på stagnation i voldens omfang i perioden 2013-2014. Denne uoverensstemmelse forklares i analysen med, at strukturelle ændringer 12 inden for behandlingssystemet sandsynligvis har været medvirkende til en stor del af faldet i den skadestuebehandlede vold, som er set siden 2011 (Rambøll 2015: 10). Udviklingen i voldens grovhed og alvor Ud fra en overordnet betragtning af politiets anmeldelsestal er der ikke tegn på udvikling i voldens grovhed og alvorlighed i perioden 2009-2015: Andelen af kvalificerede voldsanmeldelser ud af det samlede antal voldsanmeldelser har ikke ændret sig betydeligt i denne periode. Både anmeldelser vedrørende kvalificeret og simpel vold er faldet over perioden 2009-2015. Simpel vold er faldet med 11 % i perioden, mens kvalificeret vold er faldet med 10 % i samme periode. Justitsministeriets offerundersøgelse giver et billede af voldens grovhed og alvor ud fra fire indikatorer: Fysiske skader, anvendelse af våben, antal gerningspersoner og oplevet alvorlighedsgrad. Generelt viser ofrenes beskrivelser af de voldshændelser, de har været udsat for, ikke tegn på en vækst i voldens grovhed og alvorlighed, måske tværtimod: Fx er det i 2013-2014 en mindre andel af voldsofre end tidligere, der anser den vold, de har været udsat for, som meget alvorlig. Andelen af voldstilfælde med to eller flere gerningspersoner er også den laveste i perioden 2005-2014 (Pedersen mfl. 2015: 57-58). En anden nyligt foretaget undersøgelse fra Justitsministeriet omhandler udviklingen i antallet af sigtede gerningspersoner i voldssager. Undersøgelsen viser, at antallet af gerningspersoner (sigtede) i sager om vold mod privatpersoner har været stabilt, da det gennemsnitlige antal sigtede pr. voldssag i perioden 1980-2013 har ligget stabilt omkring 1,2 personer. Undersøgelsen Antallet af anmeldelser for kvalificeret vold er faldet med 10% KRIMINALITET 11. Resultaterne baserer sig på respondenternes svar på, hvorvidt de har været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder. 12. Den strukturelle ændring består ifølge analysen i, at flere sygehuse er blevet sammenlagt eller nedlagt de senere år, og samtidig er vagtlægerne blevet placeret på sygehusene, til trods for at behandling af en vagtlæge fortsat ikke er en del af sygehusregistreringen. En direkte konsekvens af dette er, at store dele af den danske befolkning har fået længere til landets skadestuer, hvorfor der kan være en tendens, til at voldsofre kun møder op på skadestuen, hvis skaden er af en tilstrækkelig alvorlig karakter (Rambøll 2015: bilag 1, s. 1). strategisk analyse 2016 21
Kriminalitet viser samtidig, at de fleste voldssager kun angår én gerningsperson. Der er én gerningsperson i 87 % af sagerne om simpel vold, i 79 % af sagerne om alvorligere og særlig alvorlig vold og i 97 % af sagerne om vold o.l. mod offentlig myndighed (Pedersen 2015a). 3.2.3 Trusler FIGUR 6 Anmeldelser om trusler i perioden 2009-2015. 3.000 2.500 2.712 2.834 2.630 2.504 2.399 2.626 2.794 2.000 1.500 1.000 500 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Antallet af anmeldelser om trusler har i perioden 2009-2015 været stabilt, dog med udsving. Således steg anmeldelsestallet fra 2009-2010, for herefter at falde støt frem mod 2013. Antallet af anmeldelser af trusler er steget i 2014 og igen i 2015, så det nu ligger på ca. samme niveau som i 2009. FIGUR 7 Anmeldelser af vold eller trusler mod vidner og deres nærmeste i perioden 2009-2015. 900 800 700 600 788 695 761 717 626 568 593 500 400 300 200 100 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). 22 strategisk analyse 2016
Kriminalitet Der har været et signifikant fald i anmeldelsestallet for vold eller trusler mod vidner og deres nærmeste, som er faldet med 25 % i perioden 2009-2015. Specielt et fald fra 2009-2010 og igen fra 2012-2013 har bidraget til den samlede udvikling. FIGUR 8 Anmeldelser af vold, trusler eller fornærmelig tiltale mod nogen i offentlig tjeneste i perioden 2009-2015. 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1.696 Kilde: POLIS (2016). 1.836 1.610 Der har været en signifikant stigning inden for anmeldelser af vold, trusler eller fornærmelig tiltale mod personer i offentlig tjeneste, hvor der er sket en stigning på 49 % fra 1.696 anmeldelser i 2009 til 2.525 anmeldelser i 2015. Fra 2014 til 2015 steg antallet af anmeldelser med 18 %. Tallet for 2015 er det højeste i perioden. Det er sandsynligt, at en del af forklaringen på stigningen inden for anmeldelser af vold, trusler og fornærmelig tale mod personer i offentlig tjeneste er, at der i de senere år har været øget fokus på vold i arbejdslivet, og det kan have bidraget til en 1.679 1.998 2.135 2.525 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 øget anmeldelsestilbøjelighed blandt offentligt ansatte (Pedersen 2015 mfl.: 10; Jørgensen 2014: 13). Endvidere trådte lov nr. 113 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning i kraft 1. marts 2012, hvor reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning blev samlet i én lov. Formålet med loven var at styrke indsatsen for at beskytte personer mod at blive udsat for fredskrænkelser, forfølgelse, chikane og stalking. Personer i offentlig tjeneste er blandt andet omfattet af beskyttelsen i loven (Rigspolitiet 2014: 7). Noget af stigningen kan derfor muligvis forklares ved denne lovændring. 49% stigning i vold og trusler mod offentligt ansatte KRIMINALITET strategisk analyse 2016 23
Kriminalitet FIGUR 9 Anmeldelser af vold, trusler eller fornærmelig tiltale mod polititjenestemand i perioden 2009-2015. 1.600 1.400 1.250 1.244 1.411 1.391 1.488 1.417 1.355 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Antallet af anmeldelser for vold, trusler eller fornærmelig tiltale mod polititjenestemand er relativt stabilt dog med udsving fra periodens gennemsnit fra år til år. 2009 og 2010 ligger signifikant under periodens gennemsnit, mens 2013 ligger signifikant over gennemsnittet. I 2014 udarbejdede Rigspolitiet og Politiforbundet en rapport om vold, trusler eller anden chikane mod ansatte i politiet og anklagemyndigheden. Rapporten indeholdt en række anbefalinger i forhold til et øget fokus på registreringspraksis, en præcisering af eksisterende regler for blandt andet strafforfølgning i forbindelse med vold, trusler eller anden chikane mod ansatte, en indsats vedrørende chikane og trusler på internettet, arbejdsmiljømæssige tiltag (blandt andet en voldspolitik ) samt tiltag med henblik på at nedbryde barrierer i forhold til emner som tålegrænser, berørthed, modtagelse af støttetiltag mv. (Rigspolitiet 2014: 30-34). Vi har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at vurdere, hvilken eventuel effekt politiets ændrede registreringspraksis mv. har haft i forhold til antallet af anmeldelser i 2014 og 2015. 3.2.4 Våbenloven FIGUR 10 Anmeldelser af ulovlige knive (våbenloven) i perioden 2009-2015. 3.000 2.500 2.000 2.196 1.589 1.831 2.045 2.450 2.441 2.434 1.500 1.000 500 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). 24 strategisk analyse 2016
Kriminalitet Der har i perioden 2010-2015 været en signifikant stigning i antallet af anmeldelser om ulovlige knive. Det er især Københavns og til dels Københavns Vestegns politikreds, der har haft de seneste års stigninger i anmeldelsestallet, mens de resterende kredse ligger på et relativt stabilt niveau. Det er værd at bemærke, at udviklingen i antallet af anmeldelser om ulovlige knive i høj grad er udtryk for politiets indsats på området, og derfor ikke direkte afspejler, om der er et større eller mindre antal ulovlige knive i omløb i befolkningen. stigningen ifølge flere kredse, at der i rocker- og bandemiljøerne kan være sket en ændring med hensyn til bevæbningen, blandt andet som følge af en skærpet strafudmåling for besiddelse af ulovlige skydevåben, der trådte i kraft i 2009. Det er muligt, at disse miljøer i højere grad end tidligere benytter knive som bevæbning frem for skydevåben. Det er politiets vurdering, at antallet af anmeldelser om ulovlige knive er stærkt påvirket af politiets fokus på handel med euforiserende stoffer og andre indsatser, der indebærer et højt antal visitationer. Endvidere er en mulig årsag til FIGUR 11 Anmeldelser af ulovlige skydevåben (våbenloven) i perioden 2009-2015. 1.200 1.095 1.000 800 699 725 731 671 596 600 745 KRIMINALITET 400 200 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Der er sket et signifikant fald i antallet af anmeldelser om ulovlige skydevåben fra 2009 til 2010, mens udviklingen har været relativt stabil fra 2010-2015. Dog med signifikante udsving, hvor 2015 er signifikant højere, og 2013 er signifikant lavere end periodens gennemsnit (2010-2015). Også denne anmeldelseskategori er afhængig af politiets indsatser på området. når vi ser på både skydevåben og knive, er det værd at bemærke, at den nyeste offerundersøgelse ikke indikerer, at der skulle være en stigning i brugen af knive og skydevåben i forbindelse med voldsepisoder de senere år (Pedersen mfl. 2015: 58). Den seneste udvikling viser en stigning i anmeldelsestallet for ulovlige skydevåben (våbenloven) fra 671 anmeldelser i 2014 til 745 anmeldelser i 2015. Det er en række jyske politikredse og Fyns politikreds, der genererer stigningen. Kredsene med de højeste stigninger peger på, at stigningen hovedsageligt skyldes et større antal manglende fornyelser af våbentilladelser samt våbensager genereret på baggrund af politikredsenes særlige indsatser på området. strategisk analyse 2016 25
Kriminalitet 3.2.5 Hærværk og brandstiftelse FIGUR 12 Anmeldelser af hærværk (alle typer) i perioden 2009-2015. 50.000 40.000 30.000 39.183 32.286 30.066 28.061 25.785 25.028 24.622 20.000 10.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Der har i perioden 2009-2015 været et signifikant fald i antallet af anmeldelser af hærværk, hvor der samlet set er sket et fald fra ca. 39.000 i 2009 til ca. 24.600 årlige anmeldelser i 2015. Det er især et stort fald fra 2009 til 2010 og derefter mindre fald frem til 2013, der har bidraget til udviklingen. Siden 2013 har niveauet været relativt stabilt, men med 24.622 anmeldelser i 2015 sammenlignet med 25.028 i 2014, er der dog fortsat tale om en faldende tendens. Af den nyeste offerundersøgelse fremgår det, at ca. 5 % af befolkningen i 2014 angav at have været udsat for hærværk inden for det seneste år, hvilket er samme andel som de to foregående år (Pedersen mfl. 2015: 39). FIGUR 13 Anmeldelser af brandstiftelse i perioden 2009-2015. 1.200 1.140 5% af befolkningen angav i 2014 at have været udsat for hærværk det seneste år 984 1.000 875 859 800 772 755 642 600 400 200 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Inden for brandstiftelse har der været et gradvist fald i antallet af anmeldelser fra 2009 til 2015. Dog har der i 2013 været en markant stigning i Københavns politikreds og Københavns Vestegns politikreds, som her blev ramt af en serie påsatte brande. Tallene for 2014 og 2015 indikerer, at antallet af anmeldelser om brandstiftelse er tilbage på niveauet fra før det lokalt betingede opsving i 2013. 26 strategisk analyse 2016
Kriminalitet 3.2.6 Hadforbrydelser 3.2.7 Stalking PET har tidligere udfærdiget de såkaldte RACI-rapporter omhandlende kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund (herunder hadforbrydelser). Den seneste RACI-rapport, som vedrører kriminelle forhold i 2013, udkom i februar 2015, hvorfor det med baggrund i disse opgørelser ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beskrive udviklingen på hadforbrydelsesområdet i 2014. Stalking er, når en person oplever gentagen, påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation af vedvarende og systematisk karakter fra et andet menneske. Stalking er ikke kun chikane, men chikanen er typisk en del af stalkingen (Justitsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016: 6). I 2012 vedtog Folketinget en lov, der definerer stalking som systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane 14 Rigspolitiet, Politiområdet overtog primo 2015 det overordnede ansvar for hadforbrydelser fra PET. Hadforbrydelser omhandler strafbare forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering (Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011). Dette udgør således en ændring i forhold til tidligere, hvor opgørelsen af hadforbrydelser var omfattet af PET s generelle ordning med indberetning af kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund. Rigspolitiet vil på baggrund af en moniteringsordning fremadrettet udfærdige årlige rapporter vedrørende hadforbrydelser, herunder antallet af anmeldte hadforbrydelser samt fordelingen af hadforbrydelsers motivtyper. 13 Politiet forventer, at den første rapport, som vedrører hadforbrydelser i 2015, er færdig i 1. halvår 2016. Det har ikke været muligt at indarbejde resultaterne fra rapporten i denne strategiske analyse. Som nævnt i Strategisk Analyse 2015 er der begrænset viden om stalking i en dansk kontekst (Rigspolitiet 2015a: 39-41). En undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor opgør det samlede antal stalkingramte pr. år til mellem 100.000 og 132.000 (Jørgensen 2013: 8). 15 Problemet har fået stigende opmærksomhed de seneste år, og meget tyder på, at stalking vil blive mere udbredt i takt med den teknologiske udvikling (Johansen mfl. 2013: 14). I denne analyse vil tilfælde af stalking, der er kommet til udtryk som fx vold og trusler, og hvor der er foretaget anmeldelse, være omfattet andetsteds i analysen. Det skyldes, at stalking ikke registreres på en selvstændig gerningskode. Dansk politi er i færd med at opbygge viden om området med henblik på en mere målrettet, ensartet og evidensbaseret politiindsats. 16 KRIMINALITET 13. I forlængelse heraf blev der etableret en selvstændig moniteringsordning på området, som trådte i kraft den 2. november 2015. Formålet med moniteringsordningen er at opnå mere og bedre viden om hadfor-brydelser, herunder om problemets reelle omfang og udvikling, samt at sikre den rigtige håndtering af sagerne. Samtidig vil moniteringen danne grundlag for overvejelser om, hvordan den nationale forebyggelsesindsats på området mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og udføres. 14. Loven gør stalking til en strafskærpende omstændighed ved overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lov nr. 112 af 3. februar 2012. 15. Justitsministeriets offerundersøgelse vil i 2017 omfatte spørgsmål om udsathed for stalking, forfølgelse og chikane (Justitsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016: 14). 16. Som en del af initiativet Stop Stalking, Justitsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. strategisk analyse 2016 27
Kriminalitet 3.3 Røveri, indbrud, tyveri og hæleri I Strategisk Analyse 2015 viste vi, at antallet af anmeldelser af indbrud, røverier og tyverier generelt har været faldende i perioden 2009-2014, men at særligt omfanget af tyverier og indbrud i privat beboelse fortsat er stort. Disse forhold gør sig stadig gældende. Antallet af anmeldelser af lomme- og tasketyverier er højere end i 2009, om end det er faldet i perioden 2013-2015. 3.3.1 Indbrud FIGUR 14 Anmeldelser af indbrud (alle typer) i perioden 2009-2015. Siden 2009 er indbrud samlet faldet med 40% 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 106.880 96.516 92.772 80.780 78.769 69.523 63.424 20.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). Der har i perioden 2009-2015 været et signifikant fald i det samlede antal anmeldelser af indbrud i Danmark, som er faldet fra ca. 107.000 årlige anmeldelser i 2009 til ca. 63.500 anmeldelser i 2015. Den positive udvikling på indbrudsområdet, som fremgår af anmeldelsestallene fra 2009 til 2015, reflekteres i opgørelser fra Forsikring og Pension, der viser et fald i det samlede antal af anmeldte skader til indbrudsforsikringer i samme periode (Forsikring & Pension 2015). 28 strategisk analyse 2016
Kriminalitet TABEL 1 Anmeldelser for forskellige typer indbrud i perioden 2009 2015. 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Indbrud i privat beboelse og anden privat ejendom 57.780 54.116 56.040 52.245 50.971 45.737 41.389 Indbrud i erhverv 35.654 29.926 25.408 20.384 20.013 16.662 15.511 Indbrud i fritidshus og lignende 9.633 8.750 8.483 6.017 5.780 5.198 4.705 Total 103.067 92.792 89.931 78.646 76.764 67.597 61.605 Kilde: POLIS (2016). Udviklingen i anmeldelser af indbrud i privat beboelse og anden privat ejendom flugter i høj grad med den samlede nedadgående udvikling på indbrudsområdet. Sammenlignet med 2014, var der ca. 4.300 færre anmeldelser af indbrud i privat beboelse i 2015, hvilket indikerer en fortsat faldende tendens. Især et fald på ca. 2.200 anmeldelser af indbrud i villaer og lignende har bidraget til denne udvikling i 2015. Der har været et signifikant fald i anmeldelsestallet for indbrud i erhverv, som er faldet fra ca. 36.500 anmeldelser i 2009 til ca. 15.500 anmeldelser i 2015. Med ca. 1.200 færre anmeldelser i 2015 end i 2014 er der tale om en fortsat faldende tendens. Der har i perioden 2009-2015 været et signifikant fald i anmeldelsestallet for indbrud i fritidshuse og lignende, som er faldet fra ca. 9.600 i 2009 til ca. 4.700 anmeldelser i 2015. Faldet er særlig stort fra 2011-2012, men med ca. 500 færre anmeldelser i 2015 end i 2014, er der, også på dette område, tegn på en fortsat faldende tendens. KRIMINALITET 3.3.2 Tyveri FIGUR 15 Anmeldelser af tyveri (samlet) i perioden 2009-2015. 250.000 200.000 211.516 212.563 214.705 205.624 200.205 182.015 163.664 150.000 100.000 50.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). strategisk analyse 2016 29
Kriminalitet Der har i perioden 2009-2015 været et signifikant fald i det samlede antal anmeldelser af tyveri i Danmark, hvor især store fald fra 2013 til 2015 har bidraget til det samlede fald fra ca. 215.000 anmeldelser i 2009 til ca. 164.000 anmeldelser i 2015. Fra 2013 til 2015 skyldes det samlede fald overvejende et stort fald inden for kategorierne lomme- og tasketyverier og øvrige tyverier, selvom der er fald inden for alle kategorier (uddybes i nedenstående). offerundersøgelsen viser et fald i andelen af personer, der blev udsat for tyveri fra 11 % af befolkningen i 2013 til 10 % i 2014. 17 Dette er den laveste andel af tyveriudsatte nogensinde i de danske offerundersøgelser, som er gennemført siden 1972. Ifølge offerundersøgelsen er der dog ikke tale om et signifikant fald (Pedersen mfl. 2015: 22). TABEL 2 Anmeldelser af forskellige typer tyveri i perioden 2009-2015. 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Lomme/taske- tyverier 35.266 40.149 47.465 47.336 52.104 42.461 39.065 Øvrig tyveri 84.695 85.128 88.325 88.055 83.698 76.918 67.485 Tyveri fra køretøj 40.728 39.474 34.283 29.160 25.342 24.269 21.741 Butikstyveri 23.250 23.108 22.747 23.427 22.568 23.147 21.254 Brugstyveri 27.577 24.704 21.885 17.646 16.493 15.220 14.119 Total 211.516 212.563 214.705 205.624 200.205 182.015 163.664 Kilde: POLIS (2016). Antallet af anmeldelser om lomme- og tasketyverier steg fra 2009-2013 for derefter at falde i 2014 og 2015. I 2015 er anmeldelsestallet imidlertid stadig større end i 2009. Der er fra 2013 til 2015 tale om et generelt fald på tværs af politikredsene, men da Københavns politikreds tegner sig for omkring halvdelen af de samlede antal anmeldelser af lomme- og tasketyverier, er det især udviklingen i denne politikreds, der har bidraget til den samlede udvikling, både hvad angår stigningen fra 2009-2013 og faldet fra 2013-2015. Københavns politikreds havde i 2009 40 % af lomme- og tasketyverierne, mens kredsen i 2015 tegnede sig for ca. 60 % af det samlede antal anmeldelser på landsplan. En del af faldet i antal anmeldelser af lommeog tasketyverier skal ses i sammenhæng med oprettelsen af en ny gerningskode på området 18. Denne ændring i registreringspraksis kan dog ikke forklare hele faldet i lomme- og tasketyverier, som fra 2013 til 2015 er på ca. 13.000 færre anmeldelser. 19 Antallet af anmeldelser om øvrige tyverier 20 steg fra 2009 til 2012 for herefter at falde støt til 2015. Særligt markant er faldet fra ca. 76.900 anmeldelser i 2014 til 67.500 anmeldelser i 2015. Der har været et signifikant fald i anmeldelser af tyveri fra køretøj i perioden 2009 til 2015 fra ca. 40.700 anmeldelser i 2009 til ca. 21.700 anmeldelser i 2015. Antallet af anmeldte butikstyverier i perioden 2009 til 2014 21 er relativt stabilt, mens anmeldelsestallet i 2015 afviger og ligger lavere end de øvrige år i perioden. 17. Offerundersøgelsens resultater for samlede tyveriofre omfatter også ofre for indbrudstyverier. 18. Gerningskoden tricktyveri på gadeplan (placeret under øvrige tyverier) blev taget systematisk i brug i 2014, og dens oprettelse betyder, at et antal anmeldelser, der tidligere blev kategoriseret under lomme- og tasketyverier, er omplaceret til kategorien øvrige tyverier. 19. Denne nye gerningskode 75574 er anvendt ved 78 anmeldelser i 2013, 1.907 i 2014 og 1.284 anmeldelser i 2015. 20. Øvrige tyverier dækker over en række forskellige tyverianmeldelser med fx tyveri af nummerplader, tyveri af benzin/olie og tyveri fra andre steder som nogle af de gerningskoder, der fylder forholdsmæssigt mest. 21. Der har været en signifikant udvikling i anmeldelser af butikstyverier i perioden 2009-2015. Dette testresultat har baggrund i det store antal observationer på området, og kigger vi på anmeldelsestallene, er der ikke væsentlige udsving fra år til år, ligesom der heller ikke er væsentlig forskel på anmeldelsestallet i 2009 (23.250) og 2014 (23.147). 30 strategisk analyse 2016
Kriminalitet Der har været et signifikant fald i anmeldelser af brugstyverier 22 i perioden 2009-2015, som er faldet fra ca. 27.600 anmeldelser i 2009 til ca. 14.100 anmeldelser i 2015. Det er særligt et fald i brugstyverier af biler, der har bidraget til udviklingen. 3.3.3 Røveri FIGUR 16 Anmeldelser af røveri i perioden 2009-2015. 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 3.673 347 3.101 268 3.084 189 2.830 157 3.040 152 2.201 114 500 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Røverier (almindelige) Røverier (af særlig farlig karakter) Kilde: POLIS (2016). 1.939 95 KRIMINALITET Der har i perioden 2009 til 2015 været et signifikant fald i det samlede antal anmeldelser af røverier 23 i Danmark, som er faldet fra ca. 4.000 anmeldelser i 2009 til ca. 2.000 anmeldelser i 2015. Særligt i Københavns politikreds har der i perioden 2013-2014 været et betydeligt fald i anmeldelsestallet, hvilket især gælder anmeldelser af røveri mod andre (gaderøverier). En mulig forklaring herpå er, at politikredsen ultimo 2013 iværksatte en fokuseret indsats for at nedbringe antallet af gaderøverier. Der har i perioden 2009-2015 været en signifikant udvikling i antallet af hjemmerøverier, som er faldet fra 370 anmeldelser i 2009 til 176 anmeldelser i 2015. 24 Som nævnt i Strategisk Analyse 2015 s. 49 dækker hjemmerøverier både over røverier, der bliver forøvet mod borgere i eget hjem af gerningspersoner, som de ikke kender, og over røverier mod borgere, der forøves af gerningsmænd, som de kender i forvejen. Det kan eksempelvis være ved inddrivelse af såkaldte dummebøder og narkotikagæld. Størstedelen af hjemmerøverier er ikke kvalificerede hjemmerøverier, dvs. røverier, hvor gerningspersonen kommer til bopælen i den hensigt, at han/hun vil begå et røveri. Der er derimod i de fleste tilfælde tale om indbrud eller tricktyveri, der udvikler sig til et røveri. 3.3.4 Hæleri Politiet registrerede i 2015 ca. 1.200 sager vedrørende hæleri, hvilket er betydeligt færre end de ca. 2.970, der blev registreret i 2014. Set i lyset af det store mørketal på området, og fordi en stor del af hælerisagerne genereres på baggrund af politiets indsatser, er det dog ikke muligt at drage konklusioner om udviklingen på området på baggrund af anmeldelsestallene. 22. Brugstyveri dækker over i alt 14 relevante gerningskoder, typisk omhandlende brugstyveri af forskellige former for transportmidler. Se metoderapport til Strategisk Analyse 2015 for en komplet liste. 23. Omfatter almindelige røverier (straffelovens 288 stk. 1) og særligt farlige røverier ( 288 stk. 2). 24. Gerningskoderne 76317 og 76327, hhv. alm. og særligt farligt røveri mod person i egen bolig. POLIS (2016). strategisk analyse 2016 31
Kriminalitet 3.4 Seksualforbrydelser I Strategisk Analyse 2015 beskrev vi, hvordan antallet af anmeldte seksualforbrydelser steg fra 2009 til 2010, hvorefter antallet har været relativt stabilt i perioden 2010 til 2014. I 2015 er antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser imidlertid steget signifikant sammenlignet med de foregående år. Dette skyldes primært en stigning i antallet af anmeldelser inden for voldtægtsområdet og inden for produktion/besiddelse af børneporno. Politiet vurderer fortsat, at der vil komme flere sager, hvor gerningspersoner bruger it til seksuelle krænkelser, særligt af børn, og flere afpresningssager med digitale filer med seksuelt indhold. FIGUR 17 Anmeldelser for seksualforbrydelser i perioden 2009-2015. Opgørelsen dækker straffelovens kapitel 24 samt blodskam. 3.000 2.829 2.500 2.140 2.526 2.441 2.465 2.369 2.514 2.000 Fra 2014 til 2015 steg antallet af anmeldelser med 13% 1.500 1.000 500 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: POLIS (2016). I perioden 2009-2015 er der anmeldt knapt 2.500 seksualforbrydelser årligt. 25 Antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser svinger fra år til år, og i 2009 og i 2013 lå anmeldelsestallet signifikant under periodens gennemsnit, mens det i 2015 lå signifikant over periodens gennemsnit. Fra 2014 til 2015 steg antallet af anmeldelser med ca. 13 % (svarende til 315 anmeldelser). Denne stigning skyldes to forhold; dels et øget antal anmeldelser inden for voldtægtsområdet og dels en ekstraordinær sag med internationale forbindelser, hvor den sigtede i alt står for 160 anmeldelser fordelt på flere gerningskategorier inden for området seksualforbrydelser, eksempelvis voldtægt af person under 12 år, blufærdighedskrænkelse og børneporno. Der har i perioden fra 2014 til 2015 været en signifikant stigning i antallet af anmeldelser af voldtægt ved samleje med barn under 12 år. I 2014 modtog politiet 74 anmeldelser, hvorimod politiet i 2015 modtog 146 anmeldelser inden for dette område. Denne stigning skyldes blandt andet, at der i perioden har været to større sager mod to enkeltpersoner. Disse står som sigtede gerningspersoner i ca. en tredjedel af de i alt 146 anmeldte sager om samleje med barn under 12 år i 2015. 25. Strafbarheden i seksualforbrydelser beror som udgangspunkt på, at gerningspersonen har anvendt vold, trusler om vold eller anden ulovlig tvang. Seksuelle forhold til børn er strafbart også uden anvendelse af vold eller trusler om vold. Kategorien seksualforbrydelser dækker over alle anmeldelser om seksualforbrydelser lige fra blufærdighedskrænkelser ved eksempelvis beluring til fuldbyrdet voldtægt. 32 strategisk analyse 2016