Tilbageblik: Vejret og klimaet i 2015 Af John Cappelen, DMI Denne artikel fokuserer på vejret og klimaet i 2015 i det danske rigsfælleskab og i den store verden. Læs om varme, kulde, nedbør, tørke, storme, ozon, isforhold og vandstand med fokus på markante eller ekstreme vejrforhold. Vejråret 2015 i Danmark i stikord 2015 blev det niende varmeste år (sammen med 1934) med det næst laveste antal frostdøgn siden 1874. Det blev det næst vådeste år, og antal soltimer var lidt under gennemsnittet for perioden 2001-2010. Det blev et blæsende år. Seks blæsevejr kom på den danske stormliste. Tre var i januar (Unavngiven samt Dagmar og Egon), to i november (Freja og Gorm) og én i december (Helga). Vinteren 2014-2015 blev den syvende vådeste siden 1874. Foråret blev det niende vådeste siden 1874. Sommeren var ikke så langt fra gennemsnittet, og efteråret var lunt og vådt med kun enkelte frostdøgn. Vinteren 2015-2016 startede med en varm og våd december. Der var landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt en enkelt regional varmebølge i august. Der var enkelte sommerdøgn, men ingen tropedøgn igennem sommeren. Ved en del lejligheder fra maj til september var der kraftig regn og tillige skybrud. Første skybrud kom den 5. maj. Der var et usædvanligt kraftigt skybrud i København den 4. september med hagl. Der var en usædvanlig snestorm 21-22. november. Ja, træk lige vejret - det var en hurtig gennemgang af det danske vejr-år. Nedenfor uddybes lidt. Måned Gennemsnit C maks. C min. C Nedbør mm Soltimer December 3,3 (1,6/2,2) 11,3-15,3 118 (66/61) 46 (43/45) Januar 3,0 (0,0/1,5) 11,1-10,0 97 (57/66) 48 (43/47) Februar 2,1 (0,0/1,2) 9,7-13,6 30 (38/50) 60 (69/71) Vinter 2,8 (0,5/1,9) 11,3-15,3 245 (161/180) 153 (155/159) Marts 4,7 (2,1/3,0) 14,6-6,5 66 (46/43) 127 (110/146) April 7,0 (5,7/7,5) 20,9-6,1 27 (41/37) 241 (162/198) Maj 9,7 (10,8/11,4) 23,1-4,2 86 (48/53) 184 (209/235) Forår 7,1 (6,2/7,3) 23,1-6,5 179 (135/133) 551 (481/578) Juni 12,7 (14,3/14,6) 26,0 2,2 59 (55/68) 209 (209/239) Juli 15,5 (15,6/17,4) 31,9 2,1 86 (66/77) 211 (196/232) August 17,4 (15,7/17,2) 31,5 2,8 69 (67/91) 242 (186/196) Sommer 15,2 (15,2/16,4) 31,9 2,1 214 (188/236) 662 (591/667) September 13,2 (12,7/13,8) 23,8 0,7 94 (73/62) 164 (128/162) Oktober 9,5 (9,1/9,4) 19,6-0,9 29 (76/83) 89 (87/111) November 7,5 (4,7/5,7) 15,7-9,9 146 (79/75) 52 (54/58) Efterår 10,1 (8,8/9,7) 23,8-9,9 269 (228/220) 305 (269/331) December 6,7 (1,6/2,2) 13,4-4,0 115 (66/61) 36 (43/45) Året 9,1 (7,7/8,8) 31,9-13,6 904 (712/765) 1.662 (1.495/1.739) Tabel 1. Landstal Danmark december 2014 december 2015. Tal i parentes er normal/gennemsnit for perioderne 1961-1990/2001-2010. Vejret, 147, maj 2016 side 1
C 10.0 Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2015 Korrigerede værdier 9.5 9.0 8.5 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 År Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Lige som for den globale temperatur (figur 7) ser vi her på det seneste en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er blevet brugt til at udregne den «fede» blå udjævnede kurve. Et Gauss filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes med et 30-års glidende gennemsnit. Et Gauss filter giver en mere jævn kurve end et løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret får større vægt end temperaturværdier omkring disse. Filterværdier er også beregnet for år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien opdateres. Grafik: John Cappelen. Året var forholdsvis varmt Set som en helhed blev Danmarks årsmiddeltemperatur for 2015 opgjort til 9,1 C. Det er 1,4 C over normalgennemsnittet (7,7 C) beregnet over perioden 1961-90, og 0,3 C varmere end det seneste 10 års dekade-gennemsnit på 8,8 C beregnet på perioden 2001-2010. Det blev det niende varmeste år (sammen med 1934), siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874, følgende tendensen i temperaturens udvikling i Danmark Figur 2. Fordelingen af Danmarks årsnedbør i 2015. Der var store forskelle henover landet. Grafik: Mikael Scharling. side 2 Vejret, 147, maj 2016
mm 950 Danmarks årsnedbør 1874-2015 900 850 800 750 700 650 600 550 500 450 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 År Figur 3. Danmarks årsnedbør siden 1874. Den fede kurve er 9 års Gauss-filtrerede værdier; se forklaring i figur 1. Grafik: John Cappelen. set i de sidste årtier (se figur 1). I denne artikel refererer normal til WMO s standard klimatologiske normal for perioden 1961-1990, men tallene sammenlignes også med gennemsnittet over den nyeste dekade 2001-2010 eller andre gennemsnit, hvor perioden er angivet. Den laveste temperatur i Danmark i 2015 blev -13,6 C, registreret den 4. februar ved Års i Himmerland. Årets højeste temperatur på 31,9 C blev målt i Rønne på Bornholm den 5. juli. Årets samlede antal frostdøgn blev 34,3 for landet som helhed. Det er meget under normalen for 1961-90, der er 84 døgn, og næst laveste antal frostdøgn, siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Det laveste antal forekom i 2014 med 30,9 i alt. At året 2015 var varmt, vidner også midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer om. Hvad angår midlet af de daglige maksimumtemperaturer var det for året 2015 ottende højest (sammen med 1992 og 2002), siden disse målinger blev landsdækkende i 1953. Hvad angår midlet af de daglige minimumtemperaturer var det syvende højest (sammen med 1990). Temperaturens udvikling siden 1874 i Danmark Den gennemsnitlige årlige temperatur varierer fra sted til sted og fra år til år. Fra sted til sted er den gennemsnitlige årstemperatur omkring 1 grad lavere i midten af Jylland end i de kystnære områder. Fra år til år kan der være store spring (se figur 1). Det hidtil koldeste år er 1879, det eneste år under 6 grader, det hidtil varmeste år registreret var 2014 med hele 10,0 C. De ti varmeste år er spredt fra 1930 erne og frem til nu. Siden 1988 har næsten hvert år været varmere end normalt, og det er en kendsgerning, at ud af de sidste 28 år i Danmark har 25 været varmere end normalt (1961-1990). Kun 1993, 1996 og 2010 har været koldere. I de seneste årtier har landstemperaturen vist en kraftigt stigende tendens. Siden 1870 erne er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 C. Næst vådeste år siden 1874 Året havde stort overskud af Vejret, 147, maj 2016 side 3
nedbør både i forhold til normal og dekadegennemsnit. Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 904 millimeter i 2015, hvilket er 192 millimeter eller 27% over normalen (1961-90; 712 mm), og 139 millimeter eller 18% over gennemsnittet (2001-2010; 765 mm). Det blev det næst våde- Januar 9. vådeste siden 1874. Mild med gns. sol og overskud af varme og nedbør ift. 1961-90 og 2001-2010. Blæsevejr 2-3 Uden navn. Dobbelt blæsevejr Dagmar og Egon 9-11. Februar Varmere, tørrere og solfattigere ift. både 1961-90 og 2001-2010. Blæsevejr 7-8. Vinter 7. vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med 9. mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december 2014, tre i januar og ét i februar. Ud af dem kom de tre fra januar på den danske stormliste. Marts Varm og våd med lille overskud af sol ift normal 1961-90. April 6. solrigeste. I øvrigt tørrere og lidt koldere end gns. for 2001-2010. Påsken (2-6.) var kølig, tør og solrig med maxt omkring 11 C, samt nattefrost alle dage. Maj Kold med 7. laveste højeste maxt siden 1874. 2. vådeste siden 1874 (med maj 1969) og solfattigste siden 1996. Middel maxt 10. laveste (med maj 1997). Årets første skybrud den 5. Forår 9. vådeste siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gns. for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste maxt, 9. højeste laveste mint (med foråret 1967 og 1983) og 10. mindste antal frostdøgn (med foråret 1961) siden 1874. Juni 10. koldeste siden 1874 (med jun. 2012 og 1918). Middel mint lavest (med jun. 1955,1962,1975,1987 og 1991), middel af maxt 5. laveste siden 1953. Sol og nedbør tæt på 1961-90 normalen. Sankthans aften de fleste steder solrig og tør. Temperaturer 14-17 C, vinden let til jævn. Juli Temperaturmæssigt gns., våd, lidt solrigere ift. 1961-90. Kølig, våd, lidt solfattigere ift. 2001-10. Middel mint 10. laveste siden 1953 (med jul. 1963 og 1970). Landsdækkende varmebølge/regionale hedebølger start juli. Vindstød af stormstyrke 9-10. August 8. solrigeste siden 1920 (med aug. 1944), mere tør og gns. varm ift. 2001-10. Regional varmebølge midt august. Vindstød af stormstyrke. Sommer Lidt koldere, lidt mere tør og med gns. solskin ift. 2001-2010. Der er varme- og hedebølger og enkelte sommerdøgn, men ingen tropedøgn. Ved en del lejligheder i alle tre sommermåneder kraftig regn, og i juli og august tillige skybrud. September Overskud af nedbør, underskud af varme, og solskinsmæssig gns. ift. 2001-10. Kraftigt skybrud i Kbh. den 4. med hagl. Ny september-rekord for lufttryk siden 1874. Oktober Tørreste siden 1972. Gns. mht. temperatur, men solfattigere ift. 2001-2010. Første frost 19. okt. Vi skal 9 år tilbage for at finde en senere første nattefrost. November 2. vådeste og 3. varmeste (med nov. 1953 og 2014) siden 1874. Gns. mht. soltimer. Snestorm 21-22. To blæsevejr Freja/Gorm. Middel mint/maxt hhv. 7. (med nov. 1963) og 2. højeste siden 1953. 10. højeste maxt (med nov. 1984). Efterår Lunt og vådt med underskud af sol ift. 2001-2010 og det vådeste efterår siden 1998. Middel mint 6. højeste (med efteråret 2001, 2005 og 2011), middel maxt 10. højeste siden 1953. Lavt antal frostdøgn og første frost ret sent. Ved flere lejligheder i september kraftig regn og skybrud. Usædvanlig snestorm og 2 blæsevejr i november. Begge blæsevejr på den danske stormliste. December 2. varmeste og 7. vådeste siden 1874 og med lidt under gns. soltimer, 2. højeste mint og 5. højeste maxt (med dec. 1994) siden 1874. Middel mint/maxt begge 2. højeste siden 1953. 4. laveste antal frostdøgn. Blæsevejr Helga på den danske stormliste. Våd weekend i Midtjylland 5-6. Våd weekend 26-27. Tredje højeste døgnnedbør siden 1874. Ingen hvid jul, der var lun med både regn og sol. Året 2. vådeste og 9. varmeste (med 1934) samt 2. laveste antal frostdøgn siden 1874. Middel mint/maxt hhv. 7. (med 1990) og 8. højeste (med 1992 og 2002) siden 1953. Antal soltimer lidt under gns. for 2001-2010. Blæsende år. 6 blæsevejr på den danske stormliste. Se detaljer under de enkelte måneder/sæsoner. Tabel 2. Vejret 2015 i Danmark - måned for måned, sæsoner og året - i stikord. Rekorder er angivet med rødt. side 4 Vejret, 147, maj 2016
ste år siden de landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874. Der var store forskelle i nedbøren henover landet, se figur 2. Nedbørens udvikling siden 1874 i Danmark Den gennemsnitlige årlige landsnedbør varierer ligesom temperaturen meget fra år til år og fra sted til sted. Gennemsnitlig regner det mest i Midtjylland med over 900 mm og mindst i Kattegat regionen og ved Bornholm, ca. 500 mm. Den mindste årsnedbør for landet som helhed var 466 mm i 1947, og den højeste var 905 mm i 1999. Den årlige nedbør på landsplan i Danmark er steget omkring 100 mm siden 1870 erne, se figur 3. Nær gennemsnitligt solskin i 2015 Antal soltimer i 2015 var lidt under gennemsnittet. Der blev registreret 1.662 solskinstimer over Danmark i 2015, hvilket er 167 timer eller 11% over normalen (1961-90; 1.495 timer). Sammenlignes med dekadegennemsnit (2001-2010; 1.739 timer) har solen dog skinnet 77 timer eller 4% under gennemsnittet. Udviklingen i solskin siden 1920 i Danmark Gennemsnitligt årlig akkumulerede solskinstimer udviser selvfølgelig også variation fra år til år og fra sted til sted. Den midterste del af Jylland har det laveste antal timer, mens Kattegat regionen og Bornholm har det højeste. Det solrigeste år var 1947 med 1.878 timer, mens det solfattigste var 1987 med 1.287 soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. I 2002 gik DMI over til en ny, automatisk og mere præcis målemetode, som dog samtidig betyder, at nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes, selvom alle værdier bagud er forsøgt korrigeret på bedste vis for at opnå tilpasning til det nye niveau. Solskinstimerne har siden 1980 udvist en stigende tendens i Danmark (også fraset perioden 2002-2014, hvor ny instrumentering kan have spillet ind). Tilsvarende er der registreret et faldende skydække. Et blæsende år - seks blæsevejr på den danske stormliste i 2015 Tre blæsevejr ramte Danmark i januar. Den 2-3. januar passerede et blæsevejr landet. Det blev ikke navngivet. Det blev på den danske stormliste klassificeret som en regional klasse1 (w1) (http:// www.dmi.dk/fileadmin/user_ upload/stormlisten/storme-2. pdf). Klasse 1 er den laveste klasse i det danske system, der går op til klasse 4. Noget usædvanligt passerede en uge senere 9-11. januar to blæsevejr lige efter hinanden, nemlig Dagmar og Egon. Dagmar rasede i 12 timer med højeste 10-minutters middelvind på 25,7 m/s målt ved Kegnæs Fyr og højeste vindstød på 35,0 m/s (orkanstyrke) ved Vojens. Den blev på den danske stormliste klassificeret som en regional klasse 1 (w1). Egon var mere potent og varede omkring 30 timer med højeste 10-minutters middelvind på 29,2 m/s (stærk storm) målt i Hirtshals og højeste vindstød på 38,6 m/s (orkanstyrke) på Sjællands Odde. Den blev klassificeret som en regional klasse 2 (w2) på den danske stormliste. Danmark fik en blæsende weekend 7-8. februar med vindstød af stormstyrke flere steder. Et dybt lavtryk bevægede sig lørdag ind over Nordskandinavien fra vest. I Norge blev stormen kaldt Ole. Vi fik her i landet en snert af stormen at føle. Under lørdagens og søndagens blæst var den højeste 10-minutters gennemsnitsvind 21,2 m/s, som blev målt ved Gilleleje. Søndag formiddag fik Esbjerg det kraftigste vindstød med 29,4 m/s. Blæsevejret blev ikke klassificeret på den danske stormliste. Juni og juli var en del blæsende ind imellem. I døgnet mellem 9-10. juli blæste det en del med vindstød af stormstyrke flere steder. Den 26. juli blev det til stormende kuling i vindstødene enkelte steder. I august var der vindstød af stormstyrke enkelte steder. Natten til 22. oktober blev blæsende. Ved en enkelt station registrerede DMI vindstød af stærk stormstyrke. Middelvinden nåede dog ikke over stormende kuling. To blæsevejr ramte Danmark i november. Det første Freja ramte 7-8. november med højeste vindstød på 34,6 m/s (orkan) og en højeste middelvind på 27,3 m/s (storm) målt ved Hanstholm. Den anden Gorm passerede 29. november, og det højeste vindstød blev på 45,9 m/s (orkan). Den højeste middelvind blev målt til 35,9 m/s (orkan), begge målt ved Gniben på Sjællands Odde. Freja blev klassificeret som en national klasse 1 (W1) på den danske stormliste. Gorm blev klassificeret som en Vejret, 147, maj 2016 side 5
regional klasse 3 (w3). Klasse 3 er den næsthøjeste klasse i det danske system og oversættes med stærk, orkanlignende storm. Et blæsevejr Helga ramte for det meste Jylland og mest Nordjylland den 4. december. Den højeste middelvind på 27,1 m/s og højeste vindstød på 34,5 m/s blev begge målt i Hirtshals. Helga blev klassificeret som en national klasse 1 (w1) på den danske stormliste. Et blæsevejr bevægede sig hen over landet om aftenen og natten mellem den 21-22. december. Der var storm i vindstødene en del steder ved kysterne, men også nogle steder længere inde i landet. Højeste målte vindstød var på 30,7 m/s, som svarer til stærk storm, og det blev målt ved Røsnæs Fyr om aftenen den 21/12. Også to andre steder blev der målt stærk storm i vindstødene, og det var i Torsminde med 29,0 m/sek. og ved Hammer Odde, ligeledes med 29,0 m/s. Højeste 10-minutters vindhastighed blev målt til 23,2 m/s, som svarer til stormende kuling. Men som helhed lå blæsevejret under grænsen for en klasse 1, og kom derfor ikke på den danske stormliste. Årets sidste blæsevejr ramte landet 24-25. december. Højeste 10-minutters vind blev registreret ved Hanstholm med 20,8 m/s (stormende kuling). På det meste af den jyske vestkyst blæste det mellem 15-20 m/s. Højeste vindstød blev registreret samme sted med 28,4 m/s (storm). Blæsevejret kom ikke på den danske stormliste. Der var rekord i lufttryk Den 29. september blev der side 6 Vejret, 147, maj 2016 registreret en ny septemberrekord for lufttryk (reduceret til havoverfladen), siden målingernes start i 1874. Lufttrykket i Danmark sneg sig nogle steder over 1042 hpa. Sammenlignet med lufttrykket tilbage i tiden tre steder i landet, Vestervig (Nordjylland), Nordby(Fanø) og Hammer Odde Fyr (Bornholm) viste det sig, at vi klart slog den hidtidige september-rekord fra 18. september 1904, hvor lufttrykket som det højeste kom op på 1038,8 hpa ved Hammer Odde på Bornholm. Rekorden for det højeste lufttryk overhovedet målt i Danmark er 1062,5 hpa den 23. januar 1907. Syvende vådeste vinter med en del blæsevejr Kalendervinteren 2014-2015 (DJF) var som helhed den syvende vådeste siden 1874. Der var pænt overskud af varme og det niende laveste antal frostdøgn. Solskinsmæssigt var det nær normalt. Seks blæsevejr ramte landet igennem denne vinter, to i december 2014, tre i januar og ét i februar. Ud af dem kom de tre fra januar på den danske stormliste (se flere detaljer ovenfor). Alle tre vintermåneder lå temperaturmæssigt både over normalen/gennemsnittet. December 2014 havde pænt overskud af varme, blev fjerde vådeste og med vinterligt vejr i den sidste uge. Januar 2015 havde overskud af varme og blev niende vådeste med gennemsnitligt solskin. Den var mild og våd i første halvdel og koldere sidste halvdel med frost og lidt sne. Februar 2015 havde overskud af varme og et underskud af nedbør og solskin. Niende vådeste forår med årets første skybrud 5. maj Kalenderforåret 2015 (MAM) var som helhed det niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. Foråret var anelse koldere og solfattigere end dekadegennemsnittet. Det var det solfattigste siden foråret 2010. Der blev registreret den sjette laveste højeste maksimumtemperatur, den niende højeste laveste minimumtemperatur (sammen med foråret 1967 og foråret 1983) og det tiende mindste antal frostdøgn i et forår siden 1874. Marts blev både varmere, vådere og solfattigere end dekadegennemsnittet. April blev lidt koldere og tørrere end dekadegennemsnittet og den sjette solrigeste siden 1920. Maj blev koldere og solfattigere end dekadegennemsnittet, faktisk den solfattigste siden 1996 samt den næst vådeste siden 1874 (sammen med maj 1969), faktisk den vådeste siden maj 1983. Årets første skybrud kom den 5. maj. Lidt kølig sommer med både varme- og hedebølger, kraftig regn og skybrud Kalendersommeren 2015 (JJA) var som helhed lidt koldere, lidt mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. dekadegennemsnittet. Der var landsdækkende varmebølge, regionale og lokale hede- og varmebølge samt enkelte sommerdøgn (temperaturen skal overstige 25 C), men ingen tropedøgn (dvs. temperaturen når på intet tidspunkt ned på 20 C). Ved en del lejligheder i alle tre sommermåneder var der kraftig regn, og i juli og august tillige skybrud. Juni blev den tiende koldeste
siden 1874 (sammen med juni 1918 og juni 2012). Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det laveste (sammen med juni er 1955,1962,1975,1987 og 1991) og midlet af de daglige maksimumtemperaturer det femte laveste siden 1953. Ved Abed på Lolland registrerede DMI det første sommerdøgn i 2015 den 13. juni. Juni blev tørrere i forhold til dekadegennemsnittet, men lå solskinsmæssigt præcist på normalen, dog solfattigere i forhold til dekadegennemsnittet. Juli blev normal temperaturmæssigt og havde nogle få sommerdøgn, men ingen tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det tiende laveste siden 1953. I starten af juli blev der budt på en landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger, og der blev målt over 30 C flere steder i landet. Juli havde overskud af nedbør i forhold til dekadegennemsnittet, og solskinsmæssigt lå den over normalen, men under dekadegennemsnittet. August blev en anelse varmere end dekadegennemsnittet og den varmeste august siden 2009. Måneden havde nogle få sommerdøgn, samt en del lokale og en enkelt regional varmebølge. August blev mere tør og langt mere solrig end dekadegennemsnittet. Lunt og vådt efterår med underskud af solskin, sen frost og to blæsevejr Kalenderefteråret 2015 (SON) var som helhed lunt og vådt med underskud af sol ift. dekadegennemsnittet. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet af de daglige minimumstemperaturer var det sjette højeste (sammen med efteråret 2001, 2005 og 2011) og midlet af de daglige maksimumstemperaturer det tiende højeste siden 1953. September havde overskud af nedbør, underskud af varme, og solskinsmæssig var den gennemsnitlig ift. dekadegennemsnittet. Ved flere lejligheder i september var der kraftig regn og skybrud, specielt 4. september, hvor der var dobbelt skybrud i København under et ret voldsomt regn- og haglvejr. Der var en ny september-rekord for lufttryk siden målingernes start i 1874. Oktober blev den tørreste oktober siden 1972. Den var gennemsnitlig mht. temperatur, men solfattigere ift. dekadegennemsnittet. Den første frost kom ret sent; 19. oktober og der var et lavt antal frostdøgn. Vi skal 9 år tilbage for at finde en senere første nattefrost. November blev den næst vådeste og tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Den blev gennemsnitlig solskinsmæssigt. Midlet af de daglige minimumstemperaturer blev syvende højest og midlet af de daglige maksimumstemperaturer næst højest siden 1953. Der blev registreret den tiende højeste maksimumtemperatur i en november siden 1874. Der var en usædvanlig snestorm 21-22. november. I november var der to storme Freja og Gorm, der begge kom på den danske stormliste. Starten på en ny vinter blev meget varm og våd med et blæsevejr Vinteren 2015-2016 (DJF) startede med en december, der var den næst varmeste og syvende vådeste siden 1874 og med lidt under gennemsnitligt soltimer. Midlet af de daglige minimumog maksimumtemperaturer var de næst højeste siden 1953. Den næsthøjeste laveste minimumtemperatur, den femte højeste maksimumtemperatur (sammen med 1994), det fjerde laveste antal frostdøgn og den tredje højeste døgnnedbør siden 1874 blev også registreret. Der var et blæsevejr Helga den 4., der kom på den danske stormliste. Ozonlaget over Danmark 2015 Ozonlaget over Danmark var i perioden 1979-1993 (der eksisterer data fra 1979) udsat for en markant udtynding, som var karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 4). I den periode var ozonlaget også påvirket markant i 1-2 år efter store vulkanudbrud (El Chichon 1982, Mt. Pinatubo 1991). Siden midten af 1990 erne er ozonlaget over Danmark imidlertid ikke ændret signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 330 DU (gennemsnit for 1994-2014). Tallet for 2015 er 340 DU. Det er især januar, februar og november, der havde høje værdier. Det ses bl.a. i de daglige ozonmålingerne i København (figur 5). Hvis vi ser bort fra 1992 og 1993 (efter Pinatubo) har vi ingen tendens/trend de seneste over 20 år. Men i den store sammenhæng er det ikke nok at se isoleret på Danmark/ København. Kurven viser i øvrigt store udsving alt efter temperaturen i den arktiske stratosfære i vinter/forår, hvor en forholdsvis høj temperatur i fx 1998, 1999 og 2004 ikke gav anledning til syn- Vejret, 147, maj 2016 side 7
Figur 4. Ozonlaget over Danmark 1979-2015. I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2015 over Danmark 340 DU. Det er 3% højere end gennemsnittet for årene 1994-2014 (330 DU). Grafik: Paul Eriksen. DMI. Figur 5. Ozonlaget over København 2015. Ozonlagets tykkelse over Danmark svinger mellem 200 og 500 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne «flyttes» ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis «tyndt» i højtryksvejr, og forholdsvis «tykt» i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København i 2015. Grøn kurve=middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden 1979-1988. Blå og rød kurve=hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI. derlig ozonnedbrydning, mens en forholdsvis lav temperatur i fx 1995, 1996, 1997 og 2000 gav markant ozonnedbrydning. Alle ligger på lur efter en statistisk signifikant positiv trend siden midt i halvfemserne. I den forbindelse er det sædvane at smide 1992 og 1993 væk, fordi de var så påvirkede af Pinatuboudbruddet i 1991. Men det er farligt at udlede noget for en enkelt geografisk lokalitet, fordi der er geografiske forskelle pga. lokale forhold. Hvis vi alligevel forsøger at se, om der er en trend for København for perioden fra og med 1994 får vi følgende: ingen signifikant trend på 2 sigma-niveau (95% af residualerne falder indenfor 2 standardafvigelser), som man normalt kræver for at tale om en signifikant trend, men det er efterhånden virkelig tæt på. Men trenden er signifikant på 1-sigma niveau (68% af residualerne falder indenfor en standardafvigelse). Der er en generel forventning til, at de næste 10-20 år vil vise en tendens til et tykkere ozonlag. Ozonlaget forventes at være genoprettet omkring midten af dette århundrede som følge af Montreal-protokollens tiltag. Figur 5 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København for 2015. På grund af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages som mål for ozonlaget over Danmark som helhed. De naturlige variationer er størst i vinter- og forårsmånederne og mindst i efteråret. Tórshavn på Færøerne 2015 Året 2015 i Tórshavn havde en gennemsnitstemperatur lidt over dekadegennemsnittet. Vinter, forår og sommer var lidt koldere end dekadegennemsnittet. Efterår og december 2015 i Tórshavn var varmere. Det var den varmeste oktober siden 1920; tredje varmeste siden 1890. side 8 Vejret, 147, maj 2016
Året i Tórshavn var vådere og solfattigere end dekadegennemsnittet. Året 2015 fik i hovedstaden Tórshavn en gennemsnitstemperatur på 7,1 C. Normalen er 6,5 C og dekadegennemsnittet 7,2 C. Tendensen i temperaturens udvikling set i de sidste årtier er dermed fortsat (se figur 6). Det varmeste år var 2014 med 8,1 C og det koldeste år var 1892 med 4,9 C. Den højeste temperatur i 2015 i Tórshavn blev 16,9 C registreret i august, mens den laveste temperatur var -5,0 C i februar. Vinter, forår og sommer var lidt koldere end dekadegennemsnittet. Efterår og december 2015 i Tórshavn var varmere end gennemsnittet. Det var den varmeste oktober siden 1920 og den tredje varmeste siden 1890. Året var med 1.687 mm nedbør vådere end normalen (1.284 mm) og også vådere end dekadegennemsnittet (1.320 mm). 2015 var blandt de ti vådeste år siden de regelmæssige målinger startede i 1890. Vinter, forår og efterår var vådere og sommeren tørrere end gennemsnittet. Specielt vinter var våd, vådeste siden 1894 og næst vådest siden 1890, ikke mindst fordi januar 2015 var den vådeste januar siden 1993 og næst vådeste januar siden 1890. Gennem den alt i alt tørre sommer var specielt juni tør. December 2015 var vådere end normal/dekadegennemsnit. Solen skinnede i 932 timer, mindre end gennemsnittet 2007-2014: 996 soltimer (perioden med strålingsmålinger fra nyt instrument). Forår og efterår var nær gennemsnittet. Vinter og sommer var solfattigere. Som sædvanlig var der til tider blæsende vejr med stormstyrke i forbindelse med lavtrykspassager. Grønland 2015 Gennemsnitstemperatur-anomalier for året 2015, både set ift. normal/dekadegennemsnit Figur 6. Udviklingen i årsmiddeltemperaturen siden 1873 for stationer i Danmark, Færøerne og Grønland. Temperaturerne i Grønland i de sidste over 140 år har vist en svagt stigende tendens, men på en kortere skala fra 30 erne og 40 erne, der var meget varme, har der været generelt faldende temperaturer, mest markant på vestkysten, der først i de senere år har vist stigende tendens. På østkysten har der dog været en stigende tendens siden midt i 70 erne. Det nuværende temperaturniveau er det højeste i serierne. 2001-2010 var det varmeste årti i alle serier, og 2010 havde rekordhøje årstemperaturer flere steder i Grønland. Grafik: John Cappelen. Vejret, 147, maj 2016 side 9
var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive de fleste steder i det kystnære Østgrønland. Dette billede gjorde sig stort set gældende for både vinter, forår, efterår og december 2015. Sommeren derimod havde positive anomalier næsten alle steder. I Danmarkshavn havde man den varmeste januar registreret, -14,6 C i gennemsnit for måneden og den koldeste maj registreret, -11,1 C. Ved DMI station Summit (3220 m.o.h) midt på Indlandsisen var gennemsnitstemperatur-anomalien for hele året negativ; vinter, forår og sommer negative; efterår positiv og december negativ. Ny laveste august temperaturrekord for station Summit: -39,6 C den 28. august, samt ny laveste temperaturrekord for oktober samme sted: -55,2 C den 24. oktober (tangering af tidligere rekord fra 31. oktober 2007). De negative gennemsnitstemperatur-anomalier for året 2015 for fleste steder i det kystnære Vestgrønland var bemærkelsesværdige set på baggrund af tendensen i temperaturens udvikling set i de seneste årtier. Gennemsnitstemperatur-anomalier for året 2015, både set ift. normal og dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive de fleste steder i det kystnære Østgrønland. I Kangerlussuaq var anomalien ift. normal på -1,8ºC (-3,7ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende -1,4ºC/-2,7ºC i Nuuk. I Ittoqqortoormiit var anomalien ift. normal +2,7ºC og +1,9ºC for både Station Nord og side 10 Vejret, 147, maj 2016 Danmarkshavn samt +1,6ºC for Kap Morris Jesup. De negative gennemsnitstemperatur-anomalier for 2015 for fleste steder i det kystnære Vestgrønland var bemærkelsesværdige set på baggrund af tendensen i temperaturens udvikling set i de seneste årtier (se figur 6). Vinterens (DJF) 2014-2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både set ift. normal/dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive sine steder i det kystnære Østgrønland. I Narsarsuaq var anomalien ift. normal på -2,5ºC (-4,2ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende -2,4ºC/-3,6ºC i Nuuk. For Kap Morris Jesup var anomalien ift. normal +4.6ºC, +3,6ºC for Station Nord samt +2,6ºC i Danmarkshavn. I Danmarkshavn havde man den varmeste januar, -14,6 C i gennemsnit for måneden, siden målingerne startede i 1949. Det var en anomali på +8,5ºC ift. normal og +6,8ºC ift. dekadegennemsnit. Forårets (MAM) 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både set ift. normal og dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive sine steder i det kystnære Østgrønland. Upernavik, Aasiaat, Sisimiut, Kangerlussuaq, Nuuk, Paamiut, Narsarsuaq, Qaqortoq og Prins Christian Sund i Vest- og Sydgrønland var alle koldere end både normal/dekadegennemsnit. I Narsarsuaq var anomalien ift. normal på -2,6ºC (-4,4ºC ift. dekadegennemsnit. I Danmarkshavn havde man den koldeste maj registreret, -11,1 C i gennemsnit for måneden. Det var en anomali på -4,6ºC ift. normal og -5,5ºC ift. dekadegennemsnit. Sommerens (JJA) 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, set ift. normal, var positive de fleste steder i det kystnære Grønland. Anomalierne var ift. normal: Pituffik +2,1ºC, Upernavik +1,8ºC, Aasiaat +1,5ºC, Sisimiut +1,0ºC, Nuuk +1,4ºC, Qaqortoq +1,0ºC, Narsarsuaq +1,0ºC, Ittoqqortoormiit +1,2 ºC og Danmarkshavn +1,2 ºC. Sammenlignet med dekadegennemsnit var billedet mere komplekst. Efterårets (SON) 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både set ift. normal/dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland (undtagen i det nordvestligste hjørne), positive sine steder i det kystnære Østgrønland. I Kangerlussuaq var anomalien ift. normal på -2,3ºC (-3,5ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende -1,9ºC/-2,8ºC i Ilulissat. I Danmarkshavn var anomalien ift. normal +3,2ºC og +3,1ºC for Station Nord. Decembers 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både set ift. normal/dekadegennemsnit, var negative de fleste steder i det kystnære Vestgrønland, positive ift. normal sine steder i det kystnære Østgrønland. I Kangerlussuaq var anomalien ift. normal på -5,4ºC (-7,9ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende -3,6ºC/- 5,0ºC i Ilulissat. I Ittoqqortoormiit var anomalien ift. 1961-90 normal +3,1ºC. Ved DMI stationen Summit (3220 moh) midt på Indlandsisen var 2015 gennemsnitstemperatur-anomalien set for hele året negativ; vinter, forår og sommer negative; efterår positiv og december negativ. Der blev her re-
gistreret en ny laveste temperaturrekord for august, da termometret 28. august kom ned på -39,6 C. En ny laveste temperaturrekord for oktober blev det også til, da der blev registreret -55,2 C den 24. oktober. Det tangerede den tidligere rekord fra 31. oktober 2007. I hovedstaden Nuuk var 2015 med en årsmiddeltemperatur på -2,8 C koldere end både dekadegennemsnit (-0,1 C) og normalen (-1,4 C). Den højeste temperatur 19,8 C forekom i august og den laveste temperatur; -19,7 C i december. Der var en del huller i Nuuk s nedbørsserie for 2015, så årsværdien kan ikke udregnes og kan derved ikke sammenlignes med normalen (752 mm) og dekadegennemsnittet (870 mm). Årsrapport Danmarks Klima 2015 I Danmarks Klima 2015 kan der læses om vejrets udvikling henover året i Danmark. Rapporten, der hedder DMI Rapport 16-01, er tilgængelig på DMI s Internetsider. 2015 blev globalt set rekordvarmt Den globale kombinerede landog havoverfladetemperatur (i det følgende blot omtalt som den globale temperatur) for 2015 blev omkring 0,76 ± 0,09 C over 1961-1990 normalen på ca. 14 C og ca. 1 C over 1850-1900 gennemsnittet. Usikkerhederne er større og sværere at estimere ift. den lange periode 1850-1990. Året blev det varmeste år, siden optegnelserne begyndte i 1850. Det er også det 30. år i træk, at den globale temperatur er over normalen. Samtidig er femten af Global average temperature anomaly ( C) 0.5 0 0.5 Met Office Hadley Centre and Climatic Research Unit NOAA National Centers for Environmental Information NASA Goddard Institute for Space Studies 1850 1900 1950 2000 Year Figur 7. De årlige temperaturanomalier 1850-2015, i forhold til perioden 1961-1990, fra alle tre institutioner HadCRU (datasæt HadCRUT.4.4.0.0), NOAA/ NCEI (datasæt NOAAGlobalTemp) og NASA/GISS (datasæt GISTEMP). Data begynder i 1850 for HadCRU og i 1880 for NCEI og GISS. Det grå område repræsenterer usikkerheden i HadCRUT.4.4.0.0 data (95 % konfidensinterval). Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. de seksten varmeste år placeret i det 21. århundrede. Se figur 7. Ovenstående tal er baseret på et gennemsnit af de tre vigtigste globale datasæt fra hhv. 1) Hadley Centre/Climate Research Unit (HadCRU; datasæt HADCRUT.4.4.0.0) ved Hadley Centre, Exeter, og University Temperature anomaly ( C) 0.8 0.6 0.4 0.2 0.0 0.2 El Niño Neutral La Niña of East Anglia i Storbritannien, 2) National Climatic Data Center (NOAA/NCDC; datasæt GISTEMP) i Asheville, USA, og 3) NASA Goddard Institute for Space Studies (NASA/GISS; datasæt NOAAGlobalTemp) i New York, USA. Andre datasæt producerer 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Year Figur 8. Årlige (jan-dec) anomalier for de globale middeltemperaturer fra 1950 til 2015 i forhold til perioden 1961-1990, baseret på et gennemsnit af de tre datasæt GISTEMP, NOAAGlobalTemp og HADCRUT.4.4.0.0. De blå er år, der er påvirket af La Niña, de røde påvirket af El Niño, og de neutrale år er grå. Kilde: [1]. Vejret, 147, maj 2016 side 11
90N 60N 30N 0 30S 60S 90S 180 120W 60W 0 60E 120E 180 10 5 3 2 1 0.5 0 0.5 1 2 3 5 10 Temperature difference ( C) compared to the 1961 1990 average Figur 9. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) for 2015 i forhold til perioden 1961-90, baseret på datasættet HAD- CRUT.4.4.0.0. Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. lignende resultater. En reanalyse (JRA-55), foretaget af Japan Meteorological Agency og en reanalyse (ERA-Interrim reanalysis) fra Det Europæiske Center for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) fastslår ligeledes, at 2015 var det varmeste år registreret. side 12 Vejret, 147, maj 2016 El Niño Varmende El Niño er og kølende La Niña er vigtige drivkræfter bag naturlig variation i klimasystemet. Gennem 2015 udvikledes en stærk El Niño, der toppede i december. Den var på nogle områder sammenlignelig med de stærke Niño er i 1997/1998 og 1982/1983. El Niño er typisk associeret med højere globale temperaturer både ved overfladen (figur 8) og i troposfæren. Der er typisk en forsinkelse mellem opvarmningen af det tropiske Stillehav under en El Niño og effekten på de globale temperaturer, så den stærke El Niño i 2015 vil fortsætte sin påvirkning et stykke tid efter toppunktet i december. Figur 10 viser skematisk et typisk nedbørs-anomali mønster, der er begunstiget under en El Niño, mens figur 11 viser nedbøranomalier for 2015. Tillige vil El Niño påvirke dannelsen og udviklingen af tropiske cykloner, således at dannelsen af hurricanes i Nordatlanten undertrykkes og hurricanes og Tyfoner i Stillehavet fremmes, således som det også er set i 2015, se afsnittet om tropiske cykloner senere. Temperaturer set regionalt I 2015 (jan dec) blev der registreret en del varme over det meste af Verden (Figur 9). Områder, hvor varmen var særlig bemærkelsesværdig var Sydamerika, Afrika, det meste af Europa, det nordøstlige Eurasien (fællesbetegnelse for verdensdelene Europa og Asien), Mellemøsten og de vestlige dele af Nordamerika. Temperaturrekorder blev sat for regionerne Asien og Sydamerika. Rusland fik et rekordvarmt år, 2,16 C over normalen for 1961-1990. Kina have også det varmeste år siden 1961 og i 10 af Kina s provinser blev det til rekord. For regionen Europa endte 2015 meget nær det meget varme 2014 og i en række lande var der enten rekordvarmt (Estland, Finland og Spanien), eller året lå i top 3 (Tyskland, Frankrig, Slovenien, Moldova, Ungarn, Serbien). I regionerne Afrika og Oceanien blev 2015 hver især det næst varmeste nogensinde. Kun få områder var betydeligt koldere end gennemsnitligt
for året. Et særlig koldt område var store dele af Antarktis, da den positive fase af den Ant- Arktiske Oscillation (AOO) eller The Southern Annular Mode (SAM) var fremherskende i flere måneder, hvilket medfører at vestenvindsbæltet i det sydlige ocean forstærkes og rykkes mere mod Antarktis og det giver som resultat kulde over det meste af det østlige Antarktis og varme over den antarktiske halvø. I oktober blev der dog budt på en ændring til mindre ekstreme værdier af SAM-indekset og frem til udgangen af året betød det varmere tilstande i forhold til gennemsnittet over dette kontinent. De østlige dele af Nordamerika var koldere end gennemsnittet i løbet af året. Mht. til det kolde område i Atlanten syd for Grønland, se ocean afsnittet senere. Flere detaljer kan ses af kortet side18-19 og læses i [1], hvor mange signifikante klima-afvigelser og episoder i 2015 er beskrevet for de enkelte verdensdele. Den globale nedbør Den globale gennemsnitlige akkumulerede nedbør i 2015 fremgår af figur 11. Som sædvanlig var nedbørsmønstret præget af områder med usædvanlig lav og høj nedbør. Områder med bemærkelsesværdig lav årlig nedbør inkluderede Mellemamerika og Caribien, det nordøstlige Sydamerika herunder Brasilien, dele af det centrale- og sydlige Europa, dele af Sydøstasien, Indonesien og det sydlige Afrika. Områder med høj årlig nedbør omfattede det sydlige USA, Mexico, Peru, det nordlige Chile, det meste af Bolivia, Paraguay, det sydlige Brasilien, det nordlige Argentina, det sydøstlige Europa, dele af det centrale Asien, det sydøstlige Kina, områder af Pakistan og Afghanistan. Snedækket på den nordlige halvkugle Ifølge data fra Global Snow Lab, Rutgers University i USA, var vintersnedækket på den nordlige halvkugle i løbet af foråret på 28,5 millioner km 2, hvilket er under gennemsnittet, og det 8. laveste registreret. Nordamerika fik sit 4. laveste forårs-snedække registreret. Der var mange snestorme, der ramte det nordøstlige USA i løbet af februar. Boston og Worcester (Massachusetts) fik den snerigeste måned nogensinde og den snerigeste vinter. I Boston faldt der 164,6 cm sne i februar, hvilket er mere end byen normalt får i en hel sæson. Indlandsisen på Grønland Omfanget af Indlandsisens overfladesmeltning på Grønland i 2015 var det 11. højeste registre- Drier Wetter Mixed (seasonal reversal) Sep Feb Dec May Aug Nov Jun Oct Wet Jan Apr Dry Jun Oct Jul Sep May Sep Oct Feb Mar Jul Sep Jun Sep Oct Sep Jan All year Sep Nov All year Feb Mar Feb May May Jan Nov Apr Sep May Jan Feb Aug Dec Figur 10. Skematisk viser figuren nedbørs-anomalier begunstiget under en El Niño. Kortet er baseret på historiske antal forekomster under tidligere El Niño er. Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office, UK. Vejret, 147, maj 2016 side 13
90N 60N 30N 0 30S 60S 90S 180 120W 60W 0 60E 120E 180 ret (siden 1978) og ca. 85.000 km 2 over 1981-2010 gennemsnittet. Det var over gennemsnittet, men ikke usædvanligt set på baggrund af det seneste årti. Det totale omfang af sommeroverfladesmeltning i rekordåret 2012 var mere end 300.000 km 2 over 1981-2010 gennemsnittet. Ved Summit midt på Grønlands Indlandsis var gennemsnitstemperaturen både vinter, forår og sommer under gennemsnittet. En ny 0.1 0.2 0.3 0.4 0.6 0.7 0.8 0.9 Percentile of 1951 2010 reference period Figur 11. Global årlig (jan-dec) nedbør for landområder 2015 udtrykt som percentiler i forhold til perioden 1951-2010. Kilde: [1]. Global Precipitation Climatology Center, Deutscher WetterDienst (GPCC DWD), Tyskland. Extent (million km 2 ) 4.0 3.5 3.0 rekord lav temperatur i august på -39,6 C blev registreret den 28. Den 24. oktober blev der registreret en rekordlav temperatur på -55,2 C, en tangering af den ældre rekord fra 31. oktober 2007 (se også afsnit: Grønland 2015). Den arktiske/antarktiske havis På den nordlige halvkugle topper den sæsonmæssige cyklus af arktisk havis normalt i marts og når et minimum i september. Extent (million km 2 ) 8 7 6 5 Siden regelmæssige satellitmålinger begyndte i slutningen af 1970 erne, har der været et generelt fald i omfanget af arktisk havis igennem hele den sæsonmæssige cyklus. I 2015 nåede omfanget af arktisk havis sit årlige maksimum 25. februar. 14.54 mill. km 2 blev tallet, og det var det laveste maksimum-omfang registreret i satellitmålingerne og 1,10 mill. km 2 under gennemsnittet for 1981-2010 og 0,13 mill. km 2 under den tidligere rekord sat i 2011. Det mindste omfang af havis blev registreret den 11. september, hvor omfanget var 4,41 mill. km 2. Det var det fjerde laveste minimumomfang i satellitmålingerne (figur 12). Den 30. december var der en usædvanlig tilførsel af varm luft mod polområdet. Det medførte plusgrader den dag (+ 0,7 C), omend kortvarigt, ved en bøjevejrstation nær Nordpolen. På den sydlige halvkugle topper den sæsonmæssige cyklus af havis i Antarktis typisk omkring september eller oktober, og når et minimum i februar eller marts. Det årlige maksimum-omfang af havisdækket i 2015 på 18,83 Fig ice the (le the (rig (So an NO 2.5 4 2.0 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 Year 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 Figur 12. Omfanget af havis (mill. km 2 ) 1979-2015. Venstre: Februar/Sydlige halvkugle. Højre: September/Nordlige halvkugle. Kilde: [1]. NSIDC; NOAA. precise details of any single El Niño will differ, CRYOSPHERE certain side 14 recurrent Vejret, patterns 147, maj 2016 might be expected during a strong El Niño. In the northern hemisphere, the seasonal cycle of Arctic sea-ice extent usually peaks in March Year
mill. km 2 blev nået den 6. oktober. Dette er det 16. højeste maksimum-omfang registreret i satellitmålingerne. Det mindste omfang af havis i Antarktis på 3,58 mill. km 2 blev registreret den 20. februar. Det var det fjerde højeste minimum-omfang registreret i satellitmålingerne og 0,17 mill. km 2 under rekorden fra 2008. År til år variation i havisens minimum-omfang i Antarktis er stor i forhold trenden set over en årrække; i de seneste 5 år har vi set ret store udsving (se figur 12 venstre). Det antarktiske ozonhul Sejlivede CFC gasser, haloner og andre skadelige kemikalier nedbryder stratosfærens ozonlag, der beskytter livet på Jorden. Det antarktiske ozonhul, der bl.a. er et resultat af dette, nåede et maksimum på 28,2 mill. km 2 den 2. oktober ifølge NASA (figur 13). En analyse udført på det hollandske meteorologiske Ocean heat content (10 22 joules) Ocean heat content (10 22 joules) 20 10 0 10 20 10 0 10 Annual average millions of km 2 30 25 20 15 10 5 0 Max 90% 70% Mean 30% 10% Min Jul Aug Sep Oct Nov Dec Month Institut (KNMI) viser, at 2015 ozonhullet nåede et maksimum på 27,1 mill. km 2 den 9. oktober. Derfor er 2015 ozonhullet enten 1979 2014 2011 2012 2013 2014 2015 Figur 13. Daglig størrelse af det antarktiske ozonhul for 2015 (rød kurve) i mill. km 2 (hvor den totale mængde ozon var mindre end 220 DU), sammenlignet med de sidste 4 år, der også var karakteriseret af betydelige ozonhuller, nemlig 2011, 2012, 2013 og 2014, samt gennemsnittet for 1979-2014 (tyk grå kurve). Det mørke grøn-blå skraverede område repræsenterer den 30. til den 70. percentil, og det lyse grøn-blå skraverede område repræsenterer den 10. til 90. percentil for tidsrummet 1979-2014. De tynde sorte linjer viser de maksimale og minimale værdier for hver dag i løbet af 1979-2014 tidsperioden. Plottet er lavet af WMO, baseret på data hentet fra NASA s Ozonewatch website http://ozonewatch.gsfc. nasa.gov. Disse NASA data er baseret på satellitobservationer fra OMI og TOMS instrumenter. Kilde: [1]. 0 2000m 0 700m 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Year 5 year average 0 2000m 0 700m 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Year Figur 14. Varmeindhold globalt set for oceanerne 1955-2015 (vist som anomalier) for det øvre 0-700 m (orange) og 0-2000 m (blå; kun fra 2005). Øverst: Årsgennemsnit og nederst 5 års gennemsnit. Kilde [1]: NOAA/NESDIS/NOCD Ocean Climate Laboratory, USA. det fjerde eller femte største registreret efter 2000, 2003 og 2006 i begge analyser og 1998 i KNMI analysen. Tager man derimod de 60 på hinanden følgende dage med det største ozonhul-areal resulterer det i et gennemsnitlig omfang på 25,6 mill. km 2 i 2015, igen baseret på data fra NASA. I KNMI analysen er dette tilsvarende areal på 24,2 mill. km2, hvilket i den sammenhæng placerer 2015 ozonhullet som næststørst (sammen med 1998) i begge analyser efter 2006. Oceanernes varmeindhold og vandstand Meget af den energi, som akkumuleres i klimasystemet, ender i oceanerne. Havoverflade-temperaturer (SST) i 2015 viste et betydeligt varmeoverskud registreret over store områder. Det tropiske Stillehav var meget varmere end Vejret, 147, maj 2016 side 15
Global mean sea level (mm) 50 40 30 20 10 0 10 20 30 40 50 Monthly 3 month running mean Trend = 3.3 mm/year 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 Year Figur 15. Ændring i global middelvandstand i perioden 1993 til november 2015. Den årlige cyklus er blevet fjernet fra data. Månedsværdier er vist i lyseblå, 3-måneders gennemsnit i mørkeblå og en simpel lineær tendens i rødt. Kilde [1]: Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation, Australien. gennemsnitligt, en anomali på over 1 C over store dele af det centrale og østlige ækvatoriale Stillehavet (figur 9), som man ville forvente under en El Niño. Det nordøstlige Stillehav, store dele af det Indiske Ocean og områder i Nord- og Sydatlanten var også præget af markant varme. Områder syd for Grønland og i det sydvestlige Atlanterhav var betydeligt koldere end gennemsnitligt. Syd for Grønland kunne det tænkes bl.a. at hænge sammen med, at der i den dominerende NAO s (NordAtlantisk Oscillation) positive fase meget ofte pumpes kolde luftmasse fra Labradorhavet ud over Nordatlanten syd om Grønland. Det gjorde sig gældende for vinteren 2014-2015 og også for vinteren 2015-2016. Men også processer i havet kunne tænkes at bidrage. Det bliver forhåbentligt afklaret mere i fremtiden. Andre områder af det sydlige Ocean (groft sagt syd for 60 S) var også koldere Seasonal signal removed Inverse barometer and GIA corrections both applied end gennemsnitligt, men tit er der for få data til at underbygge dette forhold. I 2015 nåede varmeindholdet globalt set for oceanerne for det øvre 0-700 m og 0-2000 m vandlag rekordhøjder (figur 14). Rutinemæssige målinger af temperaturer ned til 2000 m er nu en realitet. For flere detaljer og baggrund om havets varmeindhold; se Wijffels et al. (2016), Ocean temperatures chronicle the ongoing warming of Earth, Nature Climate Change 6:116-118, doi:10.1038/nclimate2924 og von Schuckmann et al. (2016), An imperative to monitor Earth s energy imbalance, Nature Climate Change 6:138-144, doi:10.1038/ nclimate2876. Vandstanden er en anden vigtig indikator i klimasystemet. Den er relateret til oceanernes varme, da oceanernes volumen øges ved termisk ekspansion. Vand fra smeltende iskapper og gletschere bidrager også. Lokale variationer i havniveauet hænger også sammen med tidevand, storme og store klimamønstre som ENSO (El Niño Southern Oscillation). Vandstanden måles med satellitter (Figur 15) samt med traditionelle vandstandsmålere. De seneste skøn for det globale havniveau fra satellit målinger indikerer, at det gennemsnitlige globale havniveau fra januar til november 2015 var det højeste registreret siden satellitmålingerne startede. Set i langtidsperspektiv i sammenhæng med målinger fra de traditionelle vandstands-målere ser det ud som om at det globale havniveau i 2015 er det højeste i mere end et århundrede. Selvom det globale gennemsnitlige havniveau var på et rekordhøjt niveau i 2015 eller nær ved, gjaldt det ikke for alle områder. Fx var de gennemsnitlige vandstande på månedsbasis lavere end normalt i det vestlige tropiske Stillehav, som man kunne forvente i løbet af en El Niño. Vandstandsmålere på Marshall-øerne, i Mikronesiens Forenede Stater og på Papua Ny Guinea registrerede således under gennemsnitlig vandstand. Tropiske cykloner Globalt set blev der registreret 91 tropiske tropiske cykloner i 2015. defineret ved, at 10 min. middelvindhastigheder er lig med eller større end 63 km/t (17,5 m/s), hvilket svarer til en storm og opefter på vindskalaen (tropisk cyklon, storm, tyfon eller hurricane er her brugt i flæng; de er alle tropiske cykloner, dog med forskellig styrke). Dette et højere antal end 1981-2010 gennemsnittet på omkring 85 storme og lidt over 75. percentilen på 90 side 16 Vejret, 147, maj 2016