Strategi Omstruktureringer og nedskæringer i psykiatri- og sygehussektoren 2010 2020 Version 4 11. september 2010 1
Indhold Indledning... 3 Faglig Strategi... 4 Omplaceringspligten - tilbud om ledig stilling, inden opsigelse begrundet i arbejdsmangel (besparelser).... 4 Ønskeprocesser - Målet nået... 5 Begrænsninger i området for nedskæringer... 5 Tvingende årsag til at opsige eller flytte en tillidsrepræsentant/beskyttet medarbejder... 6 Tillidsrepræsentantens varsel er individuelt varsel + 3 måneder... 7 Væsentlige ændringer der foretages i varslingsperioden Målet nået... 8 Afgørelse om væsentlige ændringer i flere faser Målet nået... 9 Om at flytte arbejdsstedet til et område med lavere stedtillæg Målet Nået... 10 Flytninger der medfører tab af TR hverv - Målet nået... 10 Særligt om aldersdiskrimination - Målet nået... 10 Del-Strategi for Psykiatrien i Region Sjælland... 12 Indledning... 12 Bindende ønskeproces Målet nået... 13 Medarbejdernes ønskede ændringer varsles ikke som væsentlige ændringer af regionen... 13 Regionen partshører over ikke-væsentlige ændringer... 14 Bilag (Tekst fremhævet med rødt = særligt interessant)... 15 Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (* 1)... 15 Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse 1)... 21 Forvaltningslov (uddrag)... 24 Tilkendegivelse fra Region Sjælland om områdetillæg ved strukturændringer i Sygehus Nord og Syd... 28 2
Indledning Formålet med denne strategi er, at skabe overblik over DSR Kreds Sjællands overordnede administrative indsats og retningslinjer i forhold til de omfattende omstruktureringer og nedskæringer der er begyndt i foråret 2010 og afsluttes efter planen i 2020. Strategien indeholder en del-strategi for psykiatrien, der omhandler de specifikke udfordringer her. Strategien er offentlig og lægges på vores hjemmeside. DSR Kreds Sjælland reviderer hele tiden strategien så den passer til de aktuelle udfordringer der opstår under processen. Parallelt med denne strategi er udarbejdet en kommunikationsstrategi, der skiftende har medlemmerne, befolkningen, regionspolitikere som målgruppe. Strategien udsendes til kredsbestyrelsen, FTR og TR, og den lægges på kredsens hjemmeside www.dsr.dk/sjaelland. 3
Faglig Strategi I 2010 står alle sygeplejersker ansat i Region Sjælland overfor omstruktureringer og nedskæringer. Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland har fundet anledning til, at kritisere ikke mindre end 10 faglige områder, hvor Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland mener, at regionen begår alvorlige fejl i behandlingen af vores medlemmer, når de skal flytte arbejdsplads, skifte opgaver eller opsiges. På baggrund af strategien har DSR kreds Sjælland begæret forhandling med Region Sjælland i uge 23. Resultatet af forhandlingen offentliggøres på vores hjemmeside www.dsr.dk/sjaelland. Nedenfor kan du blandt andet læse om DSR Kreds Sjællands faglige strategi i forhold til de 10 områder. Omplaceringspligten - tilbud om ledig stilling, inden opsigelse begrundet i arbejdsmangel (besparelser). Såfremt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd påtænkes opsagt grundet arbejdsmangel (nedskæringer og besparelser), antager DSR Kreds Sjælland, at de forinden tilbydes eventuelle ubesatte sygeplejerskestillinger, der måtte findes indenfor hele Region Sjælland. Vi antager at hele Regionen afsøges for ubesatte stillinger på tværs af afdelinger og sektorer i den henseende. Status: 21. juni 2010 blev der forhandlet mellem kredsen og Region Sjælland. Der blev ikke opnået enighed. Regionen anførte, at de ny personalepolitiske principper har afløst regionens pligt til omplacering, og at pligten til at omplacere under alle omstændigheder ikke gælder, når der er ansættelsesstop. Kreds Sjælland har efterfølgende rejst sag i forhold til Regionens omplaceringspligt. Sagen forhandles lokalt 13. september. Regionen har efterfølgende indkaldt til ekstraordinært Hoved-MED møde 15. september for blandt andet at drøfte omplaceringspligten. 4
Ønskeprocesser - Målet nået I forbindelse med omstruktureringerne har der på flere arbejdspladser været iværksat en ønskeproces, hvorefter medarbejderne er blevet anmodet om, at tilkendegive ønsker til et kommende arbejdssted. Der har været stor usikkerhed omkring ordningen, og kredsen har i Sygehus Syd kritiseret ordningen for, at være uklar. Særligt følgende tre forhold, var uklare: a. Det var ikke tydeligt hvilken betydning og konsekvens ønskeprocessen havde. Særligt i forhold til, hvorvidt et ønske afgivet af et medlem under ønskeprocessen, var bindende for medlemmet. b. Det var uklart, om ønskeprocessen var led i en formel forvaltningsretlig høringsproces. c. Det var ikke tydeligt at der efter ønskeprocessen ville følge en formel forvaltningsretlig partshøringsproces. DSR Kreds Sjælland antager at regionen gør, og har gjort det tydeligt overfor vores medlemmer, at ønskeprocessen ikke kan få negative konsekvenser for vores medlemmer eller, at den forringer medlemmernes stilling i forhold til en formel forvaltningsretlig afgørelse og partshøringsproces. Bemærkning: Region Sjælland har pr. 21. juni 2010 overfor kredsen tilkendegivet, at ønskeprocesser er at betragte som ledelsesmæssige sonderinger, der ikke indskrænker de ansattes rettigheder. Kredsen har efterfølgende behandlet flere sager om ønskeprocesser eller, som de også benævnes, tilkendegivelsesprocesser. I et antal sager har Regionen måtte gøre processen om. Der er ofte tale om, at det ikke er tydeligt, at medarbejderens tilkendegivelse om fremtiden ikke er forpligtende og at det står medarbejderen frit for, at skifte mening under den efterfølgende formelle partshøringsproces. I et antal sager, er medarbejderne blevet anmodet om, at tilkendegive hvorvidt de ønsker at gå på efterløn/pension. Kredsen har overfor Regionen tilkendegivet, at disse spørgsmål vurderes at være på kant med forskelsbehandlingsloven. Begrænsninger i området for nedskæringer Nedskæringer i Regionen har medført, at sygeplejersker opsiges indenfor alle områder. Afskedigelserne bør ske ud fra kriterier der sikrer, at regionen i sidste ende beholder medarbejdere med de bedste kvalifikationer og kompetencer, under hensyn 5
til de fremtidige opgaver m.v. DSR Kreds Sjælland - Administrationen DSR Kreds Sjælland antager, at afskedigelser ikke begrænses til at omfatte eksempelvis de enkelte geografiske enheder/matrikler, der er udset til udfasning/flytning/lukning o.l. Vi antager at alle sygeplejersker i hele ansættelsesområdet indgår i en samlet vurdering og, at afskedigelser foretages på baggrund af en vurdering af den enkelte sygeplejerske, i sammenligning med alle øvrige sygeplejersker. Status: Efter møde mellem Kredsen og Regionen, med deltagelse af Danske Regioner 21. juni 2010, er der fortsat uenighed mellem parterne. Kreds Sjælland har efterfølgende rejst sag i forhold til Regionens omplaceringspligt. Sagen forhandles lokalt 13. september. Regionen har efterfølgende indkaldt til ekstraordinært Hoved-MED møde 15. september for blandt andet at drøfte omplaceringspligten. Tvingende årsag til at opsige eller flytte en tillidsrepræsentant/beskyttet medarbejder Blandt vores medlemmer findes en gruppe tillidsrepræsentanter og andre medarbejdere med lignende beskyttelse, herunder MED repræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter. DSR Kreds Sjælland antager at regionen anerkender, at der skal tvingende årsager til at afskedige en medarbejder der nyder tillidsmandsbeskyttelse og, at denne beskyttelse også gælder ved forflyttelse til anden afdeling/afsnit, som medfører at tillidsrepræsentanten afskæres fra at udføre sit hverv. Bemærkning: Juridisk afklaring, der både kom til at handle om, hvorvidt der skal tvingende årsager til at flytte en beskyttet medarbejder og, hvorvidt tillidsrepræsentantreglerne gælder ved nedskæringer og deraf følgende arbejdsmangel. På et møde 21. juni 2010 har regionen tilkendegivet, at de centrale overenskomster for tillidsrepræsentanter skal overholdes. Tilkendegivelsen medfører, at uanset årsagen, skal der altid optages forhandlinger med kredsen inden en tillidsrepræsentant opsiges eller flyttes fra sin arbejdsplads. Der er fortsat uenighed om rækkevidden beskyttelsen. 6
Tillidsrepræsentantens varsel er; individuelt varsel + 3 måneder I forbindelse med flytning af en hel afdeling/afsnit, hvor der i enheden er valgt en tillidsrepræsentant, er der givet 6 måneders varsel til alle medarbejdere. Vi antager at regionen er enige i, at varslet overfor de beskyttede medarbejdere (tillidsrepræsentanter o.l.) er det individuelle varsel + 3 måneder, og at dette varsel respekteres. Bemærkning: På et møde 21. juni 2010 har regionen tilkendegivet at de centrale overenskomster for tillidsrepræsentanter skal overholdes. Efterfølgende er kredsen gået ind i en række sager hvor Regionen nedlægger påstand om, at i henhold til overenskomsten, medfører arbejdsmangel at det særlige varsel for beskyttede repræsentanter bortfalder. Endvidere, at nedskæringerne og omstruktureringerne i regionen er en arbejdsmangelssituation. Kredsen anerkender at i arbejdsmangelssituationer, kan det særlige varsel bortfalde, men er ikke enig i Regionen tolkning af, i hvilke situationer der foreligger arbejdsmangel som kan betyde, at det særlige varsel bortfalder. Kredsens støtter sig på retspraksis der angiver: - Der er forskel på omstruktureringer og nedskæringer. Omstrukturering er som udgangspunkt ikke en arbejdsmangelssituation, særligt hvis en hel enhed flytter geografi (tvivlen opstår når en enhed splittes op, og flytter til flere geografier). - Der er forskel på arbejdsmangel der skyldes udefrakommende forhold, så som ordrenedgang o.l., og arbejdsgiverens egne beslutninger om omstruktureringer. - Der er forskel på, om arbejdsmangelsituationen er planlagt eller akut opstået. Kredsens opfattelse af retspraksis er, at hvis Regionen har haft mulighed for, at varsle den beskyttede medarbejder med det fulde varsel (individuelt varsel + 3 måneder) så har Regionen også haft pligt til det (eks.: når arbejdsmangelsituationen ikke er akut opstået, men planlagt). Kredsen er gået ind i en række sager om varsling af beskyttede medarbejdere, vurderingen på baggrund af disse sager er, at der ikke kan opstilles en generel regel, men at sagerne må vurderes konkret. 7
Kredsen har overfor Regionen fremkommet med et oplæg til en generel forhandlingsløsning, der indeholder klare fordele for begge parter. Regionen er endnu ikke vendt tilbage. Væsentlige ændringer der foretages i varslingsperioden Målet nået Der har været tilfælde hvor en afdeling/afsnit har varslet sygeplejersker en væsentlig ændring med det individuelle eller længere varsel, men hvor driftsmæssige årsager har medført et ønske om, at iværksætte forandringen tidligere end varslet. Vi antager at regionen er enig i, at en henvendelse direkte til de berørte medlemmer, med tilbud om frivilligt at afkorte deres overenskomstmæssige varsel mod en økonomisk kompensation, er i strid med overenskomsten og udgør en opfordring til medlemmerne af organisationen om, at begå overenskomstbrud. DSR Kreds Sjælland antager at regionen er enig i, at en direkte kontakt til Dansk Sygeplejeråd, uden kontakt til medarbejderne, er den korrekte procedure. DSR Kreds Sjælland lægger ved behandling af disse sager vægt på: d. Der skal være tale om helt særlige omstændigheder, der nødvendiggør en fravigelse. Eks.: lægemangel der medfører utilsigtet arbejdspladslukning etc. e. Der må ikke være tale om bekvemmelighed eller en udsigt til at kunne opnå et mindre gode, på bekostning af overenskomstens bestemmelser. Hensynet til at værne om respekten for den kollektive overenskomst vejer tungere end hensynet til at opnå et mindre gode. f. Fravigelse af overenskomsten kan komme på tale for, at undgå at medlemmer udsættes for en væsentlig gene eller tab af et væsentlig gode. g. Det er et ubetinget krav, at arbejdsgiveren optager forhandling med organisationen forinden den påtænkte fravigelse drøftes med medlemmerne. I modsat fald afvises aftale som udgangspunkt. h. En aftale om fravigelse af overenskomsten må ikke på nogen måde billiggøre overenskomsten for arbejdsgiveren. Der skal være tale om driftsmæssig tvang, ikke udsigten til, at opnå en økonomisk besparelse. i. Fravigelse af overenskomsten skal ske på en sådan måde, at den generelle respekt for overenskomsten ikke forringes og, at en aftale ikke får 8
præjudicerende eller afsmittende virkning på fremtidige situationer og faglige sager. j. Sager om fravigelser af overenskomsten varetages af KC i samarbejde med den ansvarlige faglige sekretær k. Såfremt fravigelse af overenskomsten også medfører fravigelse af love, eks.: funktionærloven og forvaltningsloven, der giver medlemmet individuelle rettigheder, skal kredsen indhente skriftlig fuldmagt fra alle berørte medlemmer inden en aftale kan træde i kraft med arbejdsgiveren (kredsen har intet ansvar overfor uorganiserede). Bemærkning: Kredsen har indskærpet overfor regionen, at pkt. g, ikke vil blive fraveget. Dette medfører, at kredsen alene vil indgå aftale med regionen, hvis regionen ikke forlods har kontaktet medlemmerne direkte med deres tilbud. Afgørelse om væsentlige ændringer i flere faser Målet nået Regionen har i en skrivelse til vores medlemmer anført: Når organisationsændringerne er gennemført og afdelingsledelserne har fået et overblik over de nye personalegrupper på de forskellige geografier og deres fremadrettede arbejdsfunktioner, vil der eventuelt skulle gennemføres en ny varslingsproces (fase 3) for at justere lønnen i forhold til de funktioner medarbejderne skal varetage eller varsle ændringer i medarbejdernes arbejdstidsplacering hvis organisationsændringerne f.eks. har medført at en afdeling har for mange medarbejdere ansat med fast nattevagt eller fast dagvagt i forhold til afdelingens behov. DSR Kreds Sjælland antager at regionen er enig i, at denne fremgangsmåde er i strid med såvel forvaltningslov som overenskomst og, at regionen i forbindelse med en afgørelse der meddeles vores medlemmer har pligt til at oplyse om alle de konsekvenser afgørelsen vil have for den enkelte, og endvidere foretage partshøring heroverfor. Bemærkning: Regionen har 21. juni 2010 tilkendegivet, at alle kendte og relevante konsekvenser af en afgørelse om omstrukturering eller nedskæring, skal beskrives i høringsskrivelsen til medlemmet. 9
Om at flytte arbejdsstedet til et område med lavere stedtillæg Målet Nået I forbindelse med strukturændringerne i regionen vil flere sygeplejersker skifte til arbejdssteder med et lavere stedtillæg, men fortsat indenfor samme ansættelsesområde. DSR Kreds Sjælland antager i den forbindelse at ingen sygeplejersker varsles ned i områdetillæg i forbindelse med strukturændringerne. Bemærkning: Regionen har tilkendegivet, at den ikke har valset medarbejdere ned i stedtillæg. Regionen nåede forinden denne tilkendegivelse at meddele, at der ikke i forbindelse med den igangværende omstrukturering vil ske varslinger af nedgang i stedtillæg. Flytninger der medfører tab af TR hverv - Målet nået Ved afgørelse af varsling af væsentlige ændringer i forbindelse med omstrukturering overfor tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter o.a., udarbejdes der høringsskrivelse til de pågældende om de påtænkte ændringer i ansættelsesforholdet. DSR Kreds Sjælland antager, at såfremt vores repræsentanter mister deres tillidshverv som følge af ændringen, fremgår dette af varslingsskrivelsen som en konsekvens af afgørelsen. I modsat fald anerkendes den pågældendes tillidsrepræsentantstatus (sikkerhedsrepræsentantstatus o.l.) fremover. Bemærkning: Efter møde 21. juni 2010, er der en ny enighed i fortolkning af forvaltningsretten mellem Dansk Sygeplejeråd og Region Sjælland, der betyder større klarhed for medarbejderrepræsentanter under strukturforandringer o.l. Den fælles fortolkning af forvaltningsretten mellem Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland og Region Sjælland betyder fremover, at tillidsrepræsentanter, og andre medarbejderrepræsentanter, der har samme beskyttelse, skal orienteres af regionen hvis en omstrukturering medfører, at hvervet som medarbejderrepræsentant mistes. Orienteringen skal falde samtidigt med varslingen af ændringen i ansættelsesforholdet. Særligt om aldersdiskrimination - Målet nået Funktionærlovens 2 a. er affattet således: Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 10
18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære folkepension. Stk. 3. Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen. DSR Kreds Sjælland antager at i alle tilfælde hvor sygeplejersker har været uafbrudt beskæftiget i hhv. 12, 15 eller 18 års ved regionen, udbetales der et beløb svarende til hhv. 1, 2 eller 3 måneders løn også selvom de overgår til pension. Bemærkning: Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland og Region Sjælland er blevet enige om, at sager om medarbejdere der opsiges, som har mere end 12 års anciennitet, og som ikke får udbetalt den særlige godtgørelse fordi de er berettiget til pension, samles i en fælles sag der forhandles med regionen. Under forhandlingen vil parterne indgå aftale om, at suspendere tids- og forældelsesfrister, indtil der ligger en afgørelse fra EU. Måtte sagen falde ud til fordel for fagbevægelsen, vil regionen udbetale godtgørelserne i de rejste sager. 11
Del-Strategi for Psykiatrien i Region Sjælland Indledning Fællestillidsrepræsentanterne for Psykiatrien i Region Sjælland har i fællesskab udarbejdet en del-strategi, der gælder for Psykiatrien. Psykiatriens udfordringer er på nogle områder lidt anderledes end for sygehusområdet og omstruktureringerne foregår på andre tidspunkter. Der afholdes fortløbende møder med FTR for Psykiatrien mhp. opdatering af del-strategien. 12
Bindende ønskeproces Målet nået I forbindelse med omstruktureringerne har der på flere arbejdspladser været iværksat en ønskeproces, hvorefter medarbejderne er blevet anmodet om, at tilkendegive ønsker til et kommende arbejdssted, arbejdsopgaver m.m. Region Sjælland har pr. 21. juni 2010 overfor kredsen tilkendegivet, at ønskeprocesser er at betragte som ledelsesmæssige sonderinger, der ikke indskrænker de ansattes rettigheder. I forbindelse med den igangværende ønskeproces for medarbejdere i Distrikt Slagelse der omfattes af forandringer i forbindelse med etablering af skadestue, er udsendt materiale der blandt andet angivet, at ønsker der afgives er bindene for medarbejderne. Kredsen antager, at materialet tilbagekaldes, og nyt korrigeret materiale udsendes. Bemærkning: Psykiatriledelsen tilbagekaldte ønskeprocessen og tilkendegav overfor DSR, at der ikke vil blive anvendt ønskeprocesser indenfor psykiatrien i denne omgang. Medarbejdernes ønskede ændringer varsles ikke som væsentlige ændringer af regionen Regionen har i forbindelse med udsendelse af materiale omkring ønskeproces for medarbejdere i Distrikt Slagelse der omfattes af forandringer i forbindelse med etablering af skadestue oplyst, at såfremt medarbejderen selv ønsker en forandring jf. det udsendte materiale, vil den efterfølgende varslede ændring af ansættelsesforholdet ikke kunne tilegnes af medarbejderen som en opsigelse (med tilbud om ansættelse på ændrede vilkår). Dermed bliver ønskeprocessen ikke blot bindene for medarbejderen, den gør også, at medarbejderen ikke varsles væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet. Kredsen antager, at materialet tilbagekaldes, og nyt korrigeret materiale udsendes. 13
Regionen partshører over ikke-væsentlige ændringer Regionen har i forbindelse med udsendelse af materiale omkring ønskeproces for medarbejdere i Distrikt Slagelse, der omfattes af forandringer i forbindelse med etablering af skadestue oplyst, at medarbejderne også vil blive hørt i sager om ikke-væsentlige ændringer. Det er en meget uklar fremgangsmåde, hvor medlemmer ikke er klar over, at der hverken er begrundelsespligt, eller varslingspligt overfor ændringen. Kredsen antager, at materialet tilbagekaldes, og nyt korrigeret materiale udsendes, der tydeliggør rettigheder og pligter ved ikke-væsentlige ændringer. 14
Bilag (Tekst fremhævet med rødt = særligt interessant) Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Område 1. Loven finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, som påtænkes foretaget af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre: 1) Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere. 2) Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere. 3) Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere. Stk. 2. Ved opgørelsen af antallet af afskedigelser efter stk. 1 medregnes andre ophør af ansættelsesforhold, som ikke kan tilregnes lønmodtageren, herunder lønmodtagerens egen opsigelse, når opsigelsen er foranlediget af særlige, gunstige fratrædelsesvilkår, forudsat at antallet af afskedigelser efter stk. 1 udgør mindst 5. Stk. 3. Loven finder anvendelse, uanset om beslutningen om foretagelse af afskedigelser af større omfang træffes af arbejdsgiveren eller af en virksomhed med bestemmende indflydelse, som arbejdsgiveren er en del af. Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på: 1) Afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, medmindre disse afskedigelser foretages, før disse aftaler er udløbet eller opfyldt. 2) Afskedigelser af besætninger på søgående skibe. 15
Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, arbejdsgiveren ifølge kollektiv overenskomst har tilsvarende forpligtelser som efter denne lov, jf. dog 7, stk. 1, 2. pkt., 8 og 11, stk. 2. Stk. 6. 8 og 11 finder ikke anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse. Stk. 7. Bestemmelserne i 6, stk. 2, og i 7 om pligt til at give Arbejdsmarkedsrådet meddelelse om påtænkte afskedigelser finder ikke anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse, medmindre Arbejdsmarkedsrådet anmoder om meddelelse. 2. Ved et arbejdssted, jf. 7, 8 og 11, forstås en enhed af arbejdsgiverens virksomhed, hvor en eller flere af virksomhedens lønmodtagere er beskæftiget. Hvor en virksomhed har flere arbejdssteder beliggende i samme kommune, betragtes arbejdsstederne som eet arbejdssted. 3. Loven ændrer ikke bestående individuelle opsigelsesvarsler, der er fastsat i henhold til lov, kollektive overenskomster eller individuel aftale. Stk. 2. Loven vedrører ikke de arbejdsretlige regler om de lovlige følger af kollektive arbejdskonflikter. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af antallet af lønmodtagere i henhold til 1, stk. 1, samt for, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der foreligger en virksomhed i henhold til loven. Kapitel 2 Pligt til forhandling 5. Agter en arbejdsgiver at foretage afskedigelser, der er omfattet af 1, skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Lønmodtagerne eller disses repræsentanter kan under forhandlingerne ledsages af særligt sagkyndige. Stk. 2. Forhandlingerne skal have til formål at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse de påtænkte afskedigelser samt at afbøde følgerne af disse ved aktiviteter, der navnlig tager sigte på omplacering eller omskoling af de afskedigede lønmodtagere. 16
6. Arbejdsgiveren skal til brug ved forhandlingerne efter 5 give lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle relevante oplysninger af betydning for sagen og give skriftlig meddelelse i det mindste om 1) årsagerne til de påtænkte afskedigelser, 2) antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget, hvilke relevante kategorier de tilhører, og over hvilket tidsrum det forudses at afskedigelserne skal finde sted, 3) antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, og hvilke kategorier de tilhører, 4) hvilke kriterier der påtænkes anvendt ved udvælgelsen af de lønmodtagere, der påtænkes afskediget, for så vidt det ifølge lovgivningen og/eller praksis er arbejdsgiveren, der har beføjelsen hertil, og 5) hvorvidt der blandt de lønmodtagere, som påtænkes afskediget, er lønmodtagere, der har adgang til afskedigelsesgodtgørelser fastsat ved individuel eller kollektiv aftale, og i givet fald hvordan disse godtgørelser opgøres. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal samtidig med den i stk. 1 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart af meddelelsen til Arbejdsmarkedsrådet. Kapitel 3 Varsling m.v. 7. Agter arbejdsgiveren efter at have forhandlet i overensstemmelse med reglerne i 5 og 6 fortsat at foretage afskedigelser omfattet af 1, skal arbejdsgiveren sende Arbejdsmarkedsrådet skriftlig meddelelse herom. Hvor antallet af afskedigelser, der er omfattet af 1, udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. 2, og der på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, kan denne meddelelse tidligst sendes 21 dage efter, at der er indledt forhandlinger efter 5, medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst. Stk. 2. Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde alle oplysninger af betydning for behandlingen af sagen om de planlagte afskedigelser og om de i 5 nævnte forhandlinger, navnlig om årsagerne til afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses at afskedigelserne skal finde sted. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give Arbejdsmarkedsrådet underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Disse personer skal senest samtidig underrettes. 17
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal snarest muligt give Arbejdsmarkedsrådet underretning om det endelige resultat af de i 5 nævnte forhandlinger. Stk. 5. Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger til Arbejdsmarkedsrådet. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren. 8. Afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse efter 7, stk. 1, får tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er sendt til Arbejdsmarkedsrådet. Hvor antallet af afskedigelser, der er omfattet af 1, udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. 2, og der på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, får disse afskedigelser tidligst virkning 8 uger efter, at meddelelsen er sendt til Arbejdsmarkedsrådet, medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst. 9. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for arbejdsmarkedsrådenes og Landsarbejdsrådets virksomhed i henhold til denne lov. Kapitel 4 Tavshedspligt 10. Lønmodtagere på virksomheden eller disses repræsentanter og de i 5, stk. 1, nævnte særligt sagkyndige samt arbejdsgiveren og dennes repræsentant må ikke videregive oplysninger, der udtrykkeligt er givet som fortrolige i henhold til loven. Kapitel 5 Godtgørelse 11. En arbejdsgiver, der i forbindelse med afskedigelser omfattet af 1 undlader at indlede forhandlinger med lønmodtagerne efter 5 eller undlader at sende meddelelse til Arbejdsmarkedsrådet efter 7, skal yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse. Godtgørelsen udgør et beløb, der for den enkelte lønmodtager svarer til 30 dages løn fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode. Stk. 2. Hvor antallet af afskedigelser udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf. 2, og der på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, udgør den i stk. 1 nævnte godtgørelse et beløb, der for den enkelte lønmodtager svarer til 8 18
ugers løn fra opsigelsestidspunktet, medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst. Fra godtgørelsen skal trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode. Kapitel 6 Straffebestemmelser 12. Overtrædelse af 5, 6 og 7 straffes med bøde. Stk 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Kapitel 7 Forskellige bestemmelser 13. I sager uden for strafferetsplejen om overtrædelser af denne lov kan arbejdsgiveren ikke gøre gældende, at den virksomhed, der har truffet beslutning om afskedigelser af større omfang, ikke har givet arbejdsgiveren den nødvendige information. 14. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i denne lov er af væsentlig betydning, og straffesager vedrørende overtrædelse af 5, 6 og 7 behandles under medvirken af sagkyndige retsmedlemmer efter reglerne i retsplejelovens 6 a og 18 c. Kapitel 8 Ikrafttræden m.v. 15. Loven træder i kraft den 24. juni 1994, jf. dog 16-18. Stk. 2. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994, ophæves kapitel 5 a og 102 a. 19
16. 7, stk. 1, 2. pkt., hvorefter meddelelse til Arbejdsmarkedsrådet om afskedigelser af det i bestemmelsen nævnte omfang tidligst kan sendes 21 dage efter, at der er indledt forhandlinger efter 5, træder først i kraft den 1. januar 1996. 17. Uanset 8, 2. pkt., får afskedigelser af det i bestemmelsen nævnte omfang, hvorom der er givet meddelelse til Arbejdsmarkedsrådet efter 7 inden den 1. januar 1996, tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er sendt til Arbejdsmarkedsrådet. 18. Uanset 11, stk. 2, udgør den i bestemmelsen nævnte godtgørelse 30 dages løn og ydes alene for arbejdsgiverens undladelse af at sende meddelelse til Arbejdsmarkedsrådet efter 7, såfremt meddelelsen til Arbejdsmarkedsrådet efter 7 er sendt inden den 1. januar 1996. Fra godtgørelsen fratrækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel opsigelsesperiode. 19. Bekendtgørelse nr. 755 af 12. november 1990 om virksomhedsbegreb og om opgørelse af antal lønmodtagere i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af større omfang opretholdes, indtil den afløses af regler fastsat efter denne lov. 20. Uoverensstemmelser i sager om afskedigelser af større omfang, hvor forhandlinger med lønmodtagerne er indledt før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler. 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Christiansborg Slot, den 1. juni 1994 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Jytte Andersen Officielle noter (* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 75/129, EF- Tidende 1975 L 48 s. 29, som ændret ved Rådets direktiv nr. 92/56, EF-Tidende 1992 L 245 s. 3. 20